Værdigrundlag og principper for Mølholm Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdigrundlag og principper for Mølholm Skole"

Transkript

1 Værdigrundlag og principper for Mølholm Skole Indhold Skolens værdigrundlag... 2 Principper:... 3 Skole/hjemsamarbejdet... 3 Skolens struktur... 3 Undervisningens organisering... 5 Arbejdets fordeling... 6 Den åbne skole... 6 Den internationale dimension i undervisningen Undervisningen... 7 Supplerende undervisning... 8 Fællesarrangementer for eleverne... 8 Lejrskoler og ekskursioner... 8 Personalets udvikling... 8 Skolens ordensregler... 9 Økonomistyring... 9 Godkendelse af undervisningsmidler... 9 Sundhed på Mølholm Skole... 9 Sponsorering/modtagelse af gaver... 9 Bilag:... 11

2 Skolens værdigrundlag Mølholm Skole et godt skoleliv Mølholm Skole vil hele mennesker, der er kvalificerede til at agere og navigere i en globaliseret verden. En skole med viden, trivsel og udvikling for alle, og hvor der udvikles selvbevidste, kompetente individer tilpasset sameksistens. Et centralt element på Mølholm Skole er helhedstænkningen, hvori den enkelte har mod til at være samtidig med sig selv og andre. Dette stiller krav til den enkelte og til fællesskabet. Det stiller også krav til skolen om at være åben overfor det omgivende samfund og at skolen lukker dørene op for samfundet. Et godt sted at være. - Et godt sted at lære. - Et fælles ansvar at bære. Vi vil være forundringsparate på Mølholm Skole. Nysgerrighed og kreativitet er både en del af skolens daglige virke og i vores samspil med den globaliserede verden. Nysgerrighed, kreativitet og innovation er vore redskaber i en foranderlig og forunderlig verden, og vi på Mølholm Skole vil være parate forundringsparate. Vi vil være dygtige på Mølholm Skole. Vi vil høj faglighed på flere niveauer. En faglig skole, hvor grundlæggende kvalifikationer og færdigheder trænes, hvor kompetencer udvikles, hvor kreativitet stimuleres, og hvor de personlige og sociale sider samtidig udvikles enkeltvis og i samspil med andre. På Mølholm Skole er der plads og rummelighed til fagligheden i alle former. På Mølholm Skole vil vi, at eleverne har lyst til og er motiverede for læring gennem hele skoleforløbet. Vi vil møde eleverne med krav om en positiv indstilling til at gå i skole. På Mølholm Skole går faglighed og trivsel hånd i hånd. På Mølholm Skole vil vi trivsel for alle. På Mølholm Skole skal tryghed, humor og de fysiske rammer medvirke til, at alle føler tilknytning. Det er frihed under ansvar med respekt for forskelligheden. Fællesskabet er med omsorg og tryghed med til at gøre en indsats imod konflikter og mobning. De sociale kompetencer er højt værdsatte for at skabe høj trivsel for alle. På Mølholm Skole vil vi have berøringsmod. Vi vil have mod til at leve i respekt for det enkelte individ og for fællesskabet. Tolerance, åndsfrihed og rummelighed skal kendetegne Mølholm Skole. Skolen vil have en værdsættende og anerkendende profil, hvor dannelse og demokrati er væsentlige parametre i en forståelse af dansk kultur en multikulturel kultur! Kulturforståelse skal skabes og udvikles på dialogens og samarbejdets fundament. Dette mod fordrer ansvarlighed fra og for alle i og omkring skolen en ansvarlighed, der skabes gennem gensidige forventninger og krav, men også gennem en dyb følelse af sammenhold og fælles mål for livet i og på skolen. De professionelle har modet til at gribe ind, hvis vi ser mistrivsel. De professionelle har modet til at tage den vanskelige samtale. 2

3 Principper: Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolens virke. Skole/hjemsamarbejdet Et gensidigt forpligtende og trygt samarbejde mellem forældre og skole er afgørende for et vellykket skoleforløb. Jo højere engagement i skolen fra forældrenes side jo mere vellykket skolegang for eleven. Samarbejdet og engagementet omfatter både den enkelte elev og årgangen/kontaktholdet. I samarbejdet omkring den enkelte årgang/klasse er det først og fremmest vigtigt at udmønte det fælles ansvar for årgangens/klassens sociale liv. Endelig finder vi det vigtigt, at forældrene, bl.a. ved et højt informationsniveau, får mulighed for indblik i så mange sider som muligt af skolens liv. I samarbejdet om den enkelte elev er det vigtigt, at forældrene inddrages i evalueringen af elevens samlede udbytte af skolegangen og barnets hele udvikling. Det skal medvirke til at sikre enighed og fuld opbakning omkring de mål, der aftales for den enkelte elev. Hvis der er specielle problemstillinger med en elev, skal disse tages op løbende i forældresamarbejdet enten af skolen eller af forældrene der må ikke være gemte, ubehagelige overraskelser ved skole/hjemsamtalerne. Eleverne forventes at deltage ved samtalerne fra 3. årgang. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem elev, forældre og skole samt fastholde aftaler mellem parterne. Der udarbejdes elevplaner en til to gange om året. Elevplanerne indeholder tre elementer: en statusdel, der beskriver, hvordan eleven klarer sig fagligt, personligt og socialt. en fokusdel, der beskriver, hvad skolen foreslår, eleven har fokus på fremadrettet. en aftaledel, der beskriver de aftaler, der er lavet mellem skole og hjem ved samtalerne. Statusdel og fokusdel udarbejdes af skolen og udsendes til hjemmet. I statusdelen indgår resultater fra såvel centrale som lokale test og prøver. Lærerne i centerklasserne udarbejder udover elevplanen en statusrapport, hvor den enkelte elevs kompetencer beskrives. Rapporten afleveres til afdelingslederen, som sender den videre til de respektive kommunale PPR-kontorer. Principperne udmøntes jf. bilag 1 Skolens struktur Vi mener, at forholdet mellem elev og lærer har afgørende betydning for, at undervisningen lykkes. Intensiteten og engagementet i dette samvær har nær sammenhæng med lærerens menneskelige egenskaber og personlige overskud. Derfor ønsker vi med vores interne struktur at sikre lærerne og pædagogerne så optimale arbejdsbetingelser som muligt. Den interne struktur hviler på følgende hovedprincipper: Ansvar og beslutningskompetence skal i videst muligt omfang delegeres til dem, der skal udføre det konkrete arbejde til yderste led. 3

4 Der skal være handlerum med plads til stor fleksibilitet. På Mølholm Skole findes både klasselærere og kontaktpersoner. Det vil typisk være i indskolingen, der er kontaktpersoner og på mellemtrin og udskoling klasselærere. Herunder har vi forsøgt at beskrive funktionen. Klasselærer/kontaktpersonfunktionen er vigtige for kontakten til forældrene, samt for den daglige opfølgning af den enkelte elev. Funktionen indeholder: Koordinering af den samlede faglige indsats og sociale udvikling for klassen og for den enkelte elev. F.eks. tage initiativ til de kollegiale samtaler om klassen og den enkelte elev. Personlig rådgivning/vejledning af den enkelte elev, samt i de ældste klasser elevens uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med UU-vejlederen). Udvikling af klassekulturen/årgangskulturen. F.eks. Styrke fællesskabsfølelsen, udvikle forståelse/respekt for forskelligheder, lære eleverne at samarbejde og agere i forskellige sociale sammenhænge og rutiner. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens/årgangens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. For eksempel forældremøder og skole/hjemsamtaler. Samarbejde. For eksempel med skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen samt kommunale myndigheder og sundhedsplejen. Skolen vil på sigt arbejde for at få klasselærer/kontaktpersonfunktionen delt mellem så mange voksne som muligt. Det vil f.eks. sige 2 voksne i en klasse og flere på en årgang. Principperne udmøntes således: Skolen opdeles i mindre afdelinger årgang årgang årgang Resursecentret som består af faglig supplerende undervisning, Adfærd Kontakt Trivsel og sprogcentret Centerklasserne Pædagogisk læringscenter Den enkelte lærer knyttes primært til én afdeling. Inden for afdelingen arbejder lærerne og pædagogerne især sammen om en enkelt eller flere årgange i selvstyrende teams. Et team består af de lærere/pædagoger, der har mange timer i på årgangene. Øvrige lærere har status som faglærere, der er løsere tilknyttet. Den enkelte person bør højest være tilknyttet to teams. Teamets opgaver er - inden for skolens overordnede mål og rammer - at udarbejde mål og årsplaner for den enkelte årgangs/klasses undervisning og andre aktiviteter sikre, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med kravet om differentiering, bl.a. ved brug af skiftende holddannelse på årgangen, f.eks. i forbindelse med faglige kurser sikre en god elevfordeling ved klassedannelse og ved ændringer i klassesammensætning sikre dialogen om det enkelte barn og om årgangens/klassens sociale liv internt og med forældrene, bl.a. ved udarbejdelse af elevplaner. deltage i udviklingen af skolen i overensstemmelse med intentionerne i skoleloven, de kommunale målsætninger samt skolens værdigrundlag. 4

5 Undervisningens organisering Målene med organiseringen af undervisningen er: - At give eleverne større mulighed for at skabe tætte relationer til flere. - At lære elever værdien af og evnen til at skabe og indgå i stærke formelle og uformelle fællesskaber/netværk - At styrke teamsamarbejdet - At øge fleksibiliteten i forhold til undervisningen og brug af resursecentret på årgangene - At give eleverne en varieret og differentieret undervisning. - At give større mulighed for at lave holddannelse holddannelse betyder at en eller flere årgange brydes op i mindre hold, som kan være dannet ud fra forskellige kriterier f.eks. niveaudelt, kønsopdelt, interesseopdelt m.fl. Undervisningen på Mølholm Skole er organiseret i årgange. Årgangene opdeles i fleksible klasser. Forældrene skal og kan forvente, at elevsammensætningen i en klasse ændres undervejs i skoleforløbet. Enkelte elever eller grupper af elever kan flyttes undervejs. Disse ændringer sker, når de voksne på skolen vurderer, at det giver mening i forhold til at forbedre skoledagen for den enkelte eller for klasserne som helhed. Opbrydning af klasserne vil typisk ske i overgangen mellem afdelingerne på skolen og samtidig med lærerskifte fra indskoling til mellemtrinnet og igen fra mellemtrin til udskolingen. I løbet af 0. årgang dannes de første klasser. Det kan også være en mulighed fra 8. til 9., hvis elevsammensætningen ændres markant. Klasserne dannes efter følgende kriterier: Ligelig fordeling af drenge og piger Sociale og faglige observationer af de voksne på skolen. Det er skolen, der danner klasserne. Ved placering af nytilflyttede elever sker det på baggrund af blandt andet: skøn over de modtagende klassers øjeblikkelige parathed til at modtage en ny elev størrelsen af klasserne ligelig fordeling af drenge og piger Skolen planlægger med parallellagte lektioner på alle årgange fra klassetrin prioriteret således: idræt, dansk, matematik, engelsk, tysk, samfundsfag, historie, natur/teknik og kristendom. I udskolingen er målet at få planlagt en ugentlig naturfagsdag for hver årgang. Der skal finde holddeling sted i minimum 2 større forløb i løbet af et skoleår. Holddannelse i parallellagte lektioner skal stige gennem skoleforløbet. 5

6 Arbejdets fordeling Vi finder det vigtigt, at der er så få voksne med mange lektioner omkring den enkelte årgang som muligt, - vigtigst på de yngste klassetrin. at voksenskift begrænses mest muligt, idet det dog findes naturligt i fag, der strækker sig over hele eller det meste af skoleforløbet, samt ved overgangen fra én afdeling til en anden. I øvrigt skal lærerskift principielt ikke opfattes som noget negativt. Principperne udmøntes således: Vi tilstræber, at lærerne efterhånden specialiserer sig i undervisningen af en afgrænset aldersgruppe (indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, centerklasserne, undervisning af tosprogede). Samtidig søger vi at gøre den enkelte lærer så fagligt bred som muligt, så han/hun kan undervise i flere fag i den valgte afdeling. Lærerne kan således hurtigere genbruge deres ekspertise til gavn for nye børn og forældre. Det betyder flere lærerskift for børnene også i de timetalsmæssigt store fag, dansk, matematik og engelsk - typisk ved overgangen fra én afdeling til den næste. Den åbne skole På Mølholm Skole finder vi vigtigt, at skolen åbner sig mod det omgivende samfund. Det sker ved at undervisningen tilrettelægges med en vinkel ud mod det omgivende samfund, så eleverne enten kommer på besøg væk fra skolen eller får gæster udefra. Naturen og naturskoler bruges til at øge læringseffekten gennem oplevelser. Museer og oplevelsescentre tænkes ind i undervisningen Idrætsforeninger tages med i et samarbejde både i skoledelen og fritidsdelen Virksomheder inddrages enten gennem besøg eller gæster i undervisningen Musikskolen og ungdomsskolen inddrages i særlig grad Kirken og skolen har tæt samarbejde om blandt andet konfirmationsundervisningen Frivillige inviteres ind i hele skolens virksomhed og betragtes som en resurse for skolen. Udviklingen af den åbne skole vil strække sig over en årrække fra 2014 Den internationale dimension i undervisningen. I en mere og mere globaliseret verden er det vigtig, at skolen åbner sig mod det internationale samfund. Mødet med verden skal gøre os klogere på både vor egen kultur og på andre landes kulturer. Skolen skal give eleverne på skolen forudsætninger for at leve og agere i en verden, hvor der er brug for både udsyn og indblik. 6

7 Arbejdet med den internationale dimension skal sætte fokus på internationale kulturværdier og sikre mellemfolkelig forståelse. Arbejdet skal skabe forståelse og tolerance for andre kulturer. Mølholm Skole har 10 % tosprogede elever disse elever og deres forældre er en resurse i forhold til forståelsen af andre kulturer og andre kulturværdier. Udmøntning: Alle elever på skolen skal igennem skoleforløbet være med i kommunikation med mennesker fra andre lande. Undervisningen skal drage nytte af de etniske og kulturelle forskelle, der er blandt vore egne elever og forældre. Elever og medarbejdere skal deltage i internationale aktiviteter for at få bedre kendskab til andre lande og for at styrke deres sprogfærdigheder Elever og medarbejdere skal udvikle kendskabet til IT og brugen af IT i arbejdet med den internationale dimension. Skolen skal arbejde målrettet på udveksling med skoler i udlandet gennem lejrskoler eller skolerejser. Eleverne skal i undervisningen kommunikere via elektroniske medier med elever fra andre lande. Sprogundervisningen skal inddrage kommunikation med elever fra andre lande som en del af undervisningen. Pædagogisk Læringscenter skal have en central rolle i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen i den internationale dimension og internationale kontakter. Relevante kursusforløb i udlandet indgår på lige fod med øvrige kursusønsker. Dog vil sprogkurser i udlandet have fortrinsret frem for sprogkurser i Danmark. Der skal arbejdes for at have enten gæstelærere eller faste lærere fra andre lande på skolen i kortere eller længere forløb. Skolen skal tage imod studerende fra udlandet, som ønsker praktik på skolen Undervisningen Vi vægter: et fagligt højt niveau en undervisning, der sikrer en grundig indføring i de enkelte fag samtidig med, at der i perioder af året bliver arbejdet med større helheder, hvor fagene indgår i tværgående emner og projekter at alle elever møder individuelt tilpassede udfordringer at eleverne inddrages i deres egen læring 7

8 inddragelse af det omgivende samfund ved gæstelærere, virksomhedsbesøg m.v. Elevernes samlede ugentlige timetal følger den resurseudmelding, der sker centralt fra Vejle Kommune. Undervisningen organiseres i tidsrummet mellem 8 og 15. Skolen råder over få lektioner, hvor resurselærere støtter klasserne. Skolen prioriterer fleksible holddannelser på de enkelte årgange. På den måde ønsker skolen at skabe fleksible muligheder for en varieret tilrettelæggelse af undervisningen. Skolen vægter at få eksterne undervisere, gæstelærere, forældre ind som undervisere på skolen. Det sker i tæt samarbejde med skolens voksne. Supplerende undervisning Det overordnede princip for skolens supplerende undervisning er respekten for, at der er vide rammer for begrebet det normale. Alle elever skal have mulighed for at bevare/styrke deres selvværdsfølelse. Formålet er at hjælpe de elever, der har brug for særlig støtte eller hensyntagen, fagligt, emotionelt eller socialt. Bistanden sættes ind så tidligt som muligt, dvs. forebyggende og på en måde, der bedst sikrer, at eleven fortsat føler sig knyttet til sin egen årgang/klasse. Fællesarrangementer for eleverne Vi finder det vigtigt at fastholde skolens traditioner. Der tænkes hermed på arrangementer, der omfatter alle eller store dele af skolens elever. Det vil først og fremmest sige den daglige fællessamling (morgensangen), skolefesterne og forårskoncerterne. Lejrskoler og ekskursioner Vi finder det vigtigt, at lejrskoler og ekskursioner indgår i faglige forløb det sociale liv styrkes gennem fælles oplevelser alle elever får mulighed for at deltage i mindst to lejrskoleophold i løbet af deres skoletid Personalets udvikling Vi finder det vigtigt, at skolen prioriterer fælles indsatser, hvor flere end én medarbejder indgår i en efteruddannelse skolens samlede virke hele tiden kan foregå på et højt fagligt niveau at skolens ansatte får så gode muligheder som muligt for at holde sig ajour med de nyeste tanker på netop deres områder 8

9 Skolens ordensregler Samværet på skolen bygger på respekt for og hensyntagen til andre og til skolens inventar og bygninger. Vi lægger vægt på, at skyldige ved uheld og hærværk så vidt muligt drages til ansvar, både menneskeligt og økonomisk. Økonomistyring Skolen arbejder ud fra de principper, som Vejle Kommune har udstukket for den decentrale økonomi. Vejle Kommune har decentraliseret alle midler. Skolebestyrelsen kan udvælge indsatsområder i forhold til det udmeldte budget fra Vejle Kommune. Skolens leder fremsætter et forslag til budget i begyndelsen af kalenderåret til skolebestyrelsen. Skolens leder fremsætter i forbindelse med skoleårets planlægning ligeledes et budget for forbruget af personaleresurser. Skolebestyrelsen skal godkende budgetterne. På bestyrelsesmøder i efteråret sker en budgetopfølgning, hvor bestyrelsen orienteres om regnskabet i forhold til budgettet. Det endelige regnskab forelægges bestyrelsen til orientering. Udmøntning (se bilag 2) Godkendelse af undervisningsmidler Principielt overlades indkøb af nye undervisningsmidler til materialeudvalget, som består af repræsentanter fra skoleledelsen, pædagogisk læringscenter og de enkelte afdelinger på skolen. Skolebestyrelsen inddrages i behandlingen af indkøb, hvor det skønnes, at materialet må anses for at være etisk eller moralsk kontroversielt. Sundhed på Mølholm Skole Kost, motion og bevægelse er afgørende elementer i en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges tidligt. Forældrene er de vigtigste i forhold til at udvikle en sund livsstil for børnene. Mølholm Skole vil medvirke i dette arbejde til gavn for børnenes sundhed. Idrætsundervisningen skal løbende udvikles, ligesom der i helhedsskolen og skolefritidsordningen skal udvikles aktiviteter, der i højere grad bygger på motion og bevægelse. Skolen skal aktivt virke for sunde spisevaner. Det er også vigtigt, at skolen oplyser og advarer mod sundhedsnedbrydende vaner som f.eks. tobaksrygning. I tæt samarbejde med forældrene og SSP vil skolen være aktiv i oplysningen om misbrug. Udmøntning (se bilag 3): Sponsorering/modtagelse af gaver Mølholm Skole modtager gerne gaver og penge fra sponsorer, fonde og private. 9

10 Mølholm Skole vil som modtager ikke forpligtige sig til at yde modydelser. I forbindelse med modtagelsen af gaver kan der være en overrækkelse af et pengebeløb eller lignende. Her deltager skolen i den normale pressedækning ved en sådan overrækkelse. Mølholm Skole vurderer i hvert tilfælde, om det er etisk forsvarligt at modtage gaver eller penge. F.eks. ønsker skolen ikke at modtage gaver eller penge fra politiske partier eller religiøse bevægelser. Skolebestyrelsen vil gerne bakke op om dannelsen af en forældreforening. En sådan forældreforening vil kunne støtte skolen ved f.eks. etableringen af legearealer mm. Udmøntning (se bilag 4): 10

11 Bilag: Bilag 1: Udmøntning af forældresamarbejde Forældremøder: Der er som minimum aftalt to forældremøder pr. år pr. årgang. På forældremøderne deltager kontaktvoksne og andre lærere/pædagoger med mange timer på årgangen. Forældremøderne deles op i årgangsmøder og klassemøder. Temaerne på klassemøderne er ofte af social karakter og skal blandt andet understøtte inklusionen. Det er obligatorisk at få aftalt lektiemængde og form udgangspunktet er at lektier deles på Elevog Forældreintra. Forældrene får også mulighed for at møde nye lærere og pædagoger. På de møder, hvor der er et nyt team, er det vigtigt, at der sker en afklaring af de forventninger, skolen har til forældre/elever og omvendt, hvilke forventninger forældre/elever har til skolen. Udvekslingen af forventninger sker som minimum ved første møde ved skolestart, 4. årgang og i 7. årgang. Ved lærerskift præsenteres den nye lærer på forældremødet. Der er fastsat 3 forældremøder i samarbejde med SSP: årgang, hvor emnet er Medier og mobning årgang, hvor emnet er Alkohol og fester årgang, hvor emnet er Rusmidler og misbrug Skole/hjemsamtaler: Alle tilbydes én individuel samtale pr. barn/år i indskolingen dog en ekstra opstartssamtale, så forældrene i indskolingsforløbet får 5 samtaler. De voksne omkring den enkelte årgang fordeler sig, således at forældrene får det bredest mulige indtryk af deres barn. Der orienteres om fordelingen og samtalernes tidsmæssige placering på årets første forældremøde. I ekstraordinære tilfælde kan forældrene eller skolen bede om en ekstra samtale. Forud for skole/hjemsamtalerne er der samtaler med eleverne. Det er normalt kontaktlæreren, der har samtalen. Lærerne/pædagogerne udarbejder en elevplan til den enkelte elev. Denne del indeholder en statusdel og en fokusdel. Forældreråd: Forældrene opfordres på det første forældremøde i indskolingen til at etablere forældreråd. Et forældreråd kan dannes både på årgangen og i klasserne. Opgaven for forældrerådene er at støtte det sociale arbejde på årgangen/klasserne. Lærere og pædagoger kan aftale at deltage i sociale arrangementer og forældrerådsmøder efter behov. Besøg i klassen: Som udgangspunkt er forældre altid velkomne til at deltage i undervisningen. Dog skal besøget på forhånd aftales med de voksne, da eleverne f.eks. kan være ude af huset. I centerklasserne vises som udgangspunkt ikke rundt, når der undervises, pga. elevernes opmærksomhedsproblemer. Men efter aftale med afdelingslederen eller kontaktlæreren kan besøg planlægges. 11

12 Bilag 2: Udmøntning af principper for sundhed I årsplanerne skal der gøres rede for inddragelse af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning, og det skal sikres, at alle elever, der forlader skolen, har været igennem emnerne. Målsætningen er en læseplan for det obligatoriske emne. I den forbindelse skal emner om kost, hygiejne og motion indgå. Det er vigtigt at inddrage sundhedspersonalet på skolen i arbejdet. Elever og lærere skal tilbydes sunde madvarer via madsalg på skolen. Det er ikke tilladt eleverne at medbringe slik og sodavand i skolen undtagen til festlige lejligheder som f.eks. fødselsdage. En side af sundhed er trivsel. Derfor har skolen valgt at afholde en Trivselsdag. Tobaksrygning er forbudt på skolen. Skoleledelsen skal aktivt bakke personalet op i rygeafvænning. Skolen skal i sin plan for idræt Den Røde Tråd forsøge at inddrage lokalsamfundets øvrige aktører og faciliteter inden for idræt / motion / bevægelse. Alle elever skal informeres om misbrug af alkohol og euforiserende stoffer og konsekvenserne heraf. Hvert år afholdes der i skolens 7. klasser et forældremøde i samarbejde med en SSP-medarbejder. Formålet med mødet er blandt andet oplysning om lovgivningen på området og de alkoholvaner, SSP-medarbejderen ser blandt unge. Skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene i alle klasser laver aftaler om: Tidspunktet for de unges alkoholdebut Tillidsaftaler hvad kan vi som forældre fortælle de andre forældre i klassen om deres barn? Tryghedsaftaler hvordan skal den unge reagere, hvis en kammerat bliver beruset? 12

13 Bilag 3. Udmøntning af økonomi på skolen Specielle konti for Mølholm Skole: A: Årgangs/klassekonti Målet med Årgangs/klassekonti er: at styrke elevernes ansvarsfølelse at give eleverne reel medindflydelse at uddelegere økonomisk ansvar Kontoen skal f.eks. dække: ekskursioner lejrskole for 4. og 8. årgang hytteture biografture for hele klassen spil til frikvartererne mindre tilskud til fester alle ødelæggelser, der ikke kan placeres på enkeltpersoner med erstatningsansvar. Det gælder f.eks. pegepind, tavler, koste, reoler, telefoner, skuffer, vægkort, lofter, borde, stole m.m. Kontaktlærer/klasselærer har sammen med årgangen/klassen ansvaret for årgangs/klassekontoen og for en fornuftig anvendelse af pengene. Afdelingslederen har det overordnede ansvar for kontiene. Alle har en forpligtigelse til at melde hærværk i samme øjeblik, det observeres. To gange årligt gennemgås lokalerne med henblik på registrering af mangler og hærværk. Årgang/Klassekontiene er den eneste måde, skolen kan opbevare evt. indsamlede midler fra forældrene på. Når midlerne er på skolens årgang/klassekonto, er det klasselæreren, der disponerer over kontoen i samarbejde med forældrene i klassen. Sker der uopklaret hærværk i klassen, kan forældrenes indsamlede midler også blive brugt til at dække udgifterne. Midler, der indkræves i forbindelse med lejrskoler kan kun bruges som betaling for børnenes bespisning, og der skal i forbindelse med regnskabet gøres rede for brugen. B: Hærværkskonto Målet med hærværkskontoen er at styrke elevernes ansvarsfølelse. Der afsættes fælles for hele skolen et beløb til at dække hærværk på skolen. Hærværkskontoen skal dække evt. hærværk, der sker i fællesarealerne inde og ude. Hærværkskontoen dækker, når der er vished for, at det er skolens elever, der har udøvet hærværk. Hærværkskontoen dækker, hvis der ikke kan placeres et erstatningsansvar på enkeltpersoner. Hvis hærværkskontoen ikke er forbrugt ved kalenderårets afslutning, vil midlerne kunne anvendes efter indstilling fra elevrådet. Mindre beløb overføres til det følgende kalenderår. C: Skolefestkonto Skolefesterne vil i årets løb kunne give et overskud. Et evt. overskud skal anvendes til: at indkøbe udstyr til brug ved skolefesterne, f.eks. lyd- og lysudstyr, rekvisitter, dragter eller instrumenter til drama og musik 13

14 Bilag 4: Udmøntning af principper om sponsorering: I flere tilfælde modtager skolen undervisningsmateriale eller andet fra forskellige fonde eller private virksomheder. Her vurderer skolens ledelse i de enkelte tilfælde de fordele og ulemper, der er i forhold til materialet. I denne vurdering vil ledelsen medtage kvaliteten af undervisningsmaterialet sammenholdt med den evt. reklameværdi, materialerne har. Skolen råder f.eks. lige nu til førstehjælp over et antal dukker, som er sponsoreret af Trygfonden. 14

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Årsberetning 2012/2013

Årsberetning 2012/2013 Årsberetning 2012/2013 Skoleåret 2012/2013 vil for manges vedkommende nok mest blive husket som skoleåret, hvor en landsdækkende lockout af lærerne gik hen og påvirkede afholdelsen af afgangsprøver, og

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Frydenhøjskolens udskoling

Frydenhøjskolens udskoling Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere