Værdigrundlag og principper for Mølholm Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdigrundlag og principper for Mølholm Skole"

Transkript

1 Værdigrundlag og principper for Mølholm Skole Indhold Skolens værdigrundlag... 2 Principper:... 3 Skole/hjemsamarbejdet... 3 Skolens struktur... 3 Undervisningens organisering... 5 Arbejdets fordeling... 6 Den åbne skole... 6 Den internationale dimension i undervisningen Undervisningen... 7 Supplerende undervisning... 8 Fællesarrangementer for eleverne... 8 Lejrskoler og ekskursioner... 8 Personalets udvikling... 8 Skolens ordensregler... 9 Økonomistyring... 9 Godkendelse af undervisningsmidler... 9 Sundhed på Mølholm Skole... 9 Sponsorering/modtagelse af gaver... 9 Bilag:... 11

2 Skolens værdigrundlag Mølholm Skole et godt skoleliv Mølholm Skole vil hele mennesker, der er kvalificerede til at agere og navigere i en globaliseret verden. En skole med viden, trivsel og udvikling for alle, og hvor der udvikles selvbevidste, kompetente individer tilpasset sameksistens. Et centralt element på Mølholm Skole er helhedstænkningen, hvori den enkelte har mod til at være samtidig med sig selv og andre. Dette stiller krav til den enkelte og til fællesskabet. Det stiller også krav til skolen om at være åben overfor det omgivende samfund og at skolen lukker dørene op for samfundet. Et godt sted at være. - Et godt sted at lære. - Et fælles ansvar at bære. Vi vil være forundringsparate på Mølholm Skole. Nysgerrighed og kreativitet er både en del af skolens daglige virke og i vores samspil med den globaliserede verden. Nysgerrighed, kreativitet og innovation er vore redskaber i en foranderlig og forunderlig verden, og vi på Mølholm Skole vil være parate forundringsparate. Vi vil være dygtige på Mølholm Skole. Vi vil høj faglighed på flere niveauer. En faglig skole, hvor grundlæggende kvalifikationer og færdigheder trænes, hvor kompetencer udvikles, hvor kreativitet stimuleres, og hvor de personlige og sociale sider samtidig udvikles enkeltvis og i samspil med andre. På Mølholm Skole er der plads og rummelighed til fagligheden i alle former. På Mølholm Skole vil vi, at eleverne har lyst til og er motiverede for læring gennem hele skoleforløbet. Vi vil møde eleverne med krav om en positiv indstilling til at gå i skole. På Mølholm Skole går faglighed og trivsel hånd i hånd. På Mølholm Skole vil vi trivsel for alle. På Mølholm Skole skal tryghed, humor og de fysiske rammer medvirke til, at alle føler tilknytning. Det er frihed under ansvar med respekt for forskelligheden. Fællesskabet er med omsorg og tryghed med til at gøre en indsats imod konflikter og mobning. De sociale kompetencer er højt værdsatte for at skabe høj trivsel for alle. På Mølholm Skole vil vi have berøringsmod. Vi vil have mod til at leve i respekt for det enkelte individ og for fællesskabet. Tolerance, åndsfrihed og rummelighed skal kendetegne Mølholm Skole. Skolen vil have en værdsættende og anerkendende profil, hvor dannelse og demokrati er væsentlige parametre i en forståelse af dansk kultur en multikulturel kultur! Kulturforståelse skal skabes og udvikles på dialogens og samarbejdets fundament. Dette mod fordrer ansvarlighed fra og for alle i og omkring skolen en ansvarlighed, der skabes gennem gensidige forventninger og krav, men også gennem en dyb følelse af sammenhold og fælles mål for livet i og på skolen. De professionelle har modet til at gribe ind, hvis vi ser mistrivsel. De professionelle har modet til at tage den vanskelige samtale. 2

3 Principper: Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolens virke. Skole/hjemsamarbejdet Et gensidigt forpligtende og trygt samarbejde mellem forældre og skole er afgørende for et vellykket skoleforløb. Jo højere engagement i skolen fra forældrenes side jo mere vellykket skolegang for eleven. Samarbejdet og engagementet omfatter både den enkelte elev og årgangen/kontaktholdet. I samarbejdet omkring den enkelte årgang/klasse er det først og fremmest vigtigt at udmønte det fælles ansvar for årgangens/klassens sociale liv. Endelig finder vi det vigtigt, at forældrene, bl.a. ved et højt informationsniveau, får mulighed for indblik i så mange sider som muligt af skolens liv. I samarbejdet om den enkelte elev er det vigtigt, at forældrene inddrages i evalueringen af elevens samlede udbytte af skolegangen og barnets hele udvikling. Det skal medvirke til at sikre enighed og fuld opbakning omkring de mål, der aftales for den enkelte elev. Hvis der er specielle problemstillinger med en elev, skal disse tages op løbende i forældresamarbejdet enten af skolen eller af forældrene der må ikke være gemte, ubehagelige overraskelser ved skole/hjemsamtalerne. Eleverne forventes at deltage ved samtalerne fra 3. årgang. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem elev, forældre og skole samt fastholde aftaler mellem parterne. Der udarbejdes elevplaner en til to gange om året. Elevplanerne indeholder tre elementer: en statusdel, der beskriver, hvordan eleven klarer sig fagligt, personligt og socialt. en fokusdel, der beskriver, hvad skolen foreslår, eleven har fokus på fremadrettet. en aftaledel, der beskriver de aftaler, der er lavet mellem skole og hjem ved samtalerne. Statusdel og fokusdel udarbejdes af skolen og udsendes til hjemmet. I statusdelen indgår resultater fra såvel centrale som lokale test og prøver. Lærerne i centerklasserne udarbejder udover elevplanen en statusrapport, hvor den enkelte elevs kompetencer beskrives. Rapporten afleveres til afdelingslederen, som sender den videre til de respektive kommunale PPR-kontorer. Principperne udmøntes jf. bilag 1 Skolens struktur Vi mener, at forholdet mellem elev og lærer har afgørende betydning for, at undervisningen lykkes. Intensiteten og engagementet i dette samvær har nær sammenhæng med lærerens menneskelige egenskaber og personlige overskud. Derfor ønsker vi med vores interne struktur at sikre lærerne og pædagogerne så optimale arbejdsbetingelser som muligt. Den interne struktur hviler på følgende hovedprincipper: Ansvar og beslutningskompetence skal i videst muligt omfang delegeres til dem, der skal udføre det konkrete arbejde til yderste led. 3

4 Der skal være handlerum med plads til stor fleksibilitet. På Mølholm Skole findes både klasselærere og kontaktpersoner. Det vil typisk være i indskolingen, der er kontaktpersoner og på mellemtrin og udskoling klasselærere. Herunder har vi forsøgt at beskrive funktionen. Klasselærer/kontaktpersonfunktionen er vigtige for kontakten til forældrene, samt for den daglige opfølgning af den enkelte elev. Funktionen indeholder: Koordinering af den samlede faglige indsats og sociale udvikling for klassen og for den enkelte elev. F.eks. tage initiativ til de kollegiale samtaler om klassen og den enkelte elev. Personlig rådgivning/vejledning af den enkelte elev, samt i de ældste klasser elevens uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med UU-vejlederen). Udvikling af klassekulturen/årgangskulturen. F.eks. Styrke fællesskabsfølelsen, udvikle forståelse/respekt for forskelligheder, lære eleverne at samarbejde og agere i forskellige sociale sammenhænge og rutiner. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens/årgangens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. For eksempel forældremøder og skole/hjemsamtaler. Samarbejde. For eksempel med skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen samt kommunale myndigheder og sundhedsplejen. Skolen vil på sigt arbejde for at få klasselærer/kontaktpersonfunktionen delt mellem så mange voksne som muligt. Det vil f.eks. sige 2 voksne i en klasse og flere på en årgang. Principperne udmøntes således: Skolen opdeles i mindre afdelinger årgang årgang årgang Resursecentret som består af faglig supplerende undervisning, Adfærd Kontakt Trivsel og sprogcentret Centerklasserne Pædagogisk læringscenter Den enkelte lærer knyttes primært til én afdeling. Inden for afdelingen arbejder lærerne og pædagogerne især sammen om en enkelt eller flere årgange i selvstyrende teams. Et team består af de lærere/pædagoger, der har mange timer i på årgangene. Øvrige lærere har status som faglærere, der er løsere tilknyttet. Den enkelte person bør højest være tilknyttet to teams. Teamets opgaver er - inden for skolens overordnede mål og rammer - at udarbejde mål og årsplaner for den enkelte årgangs/klasses undervisning og andre aktiviteter sikre, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med kravet om differentiering, bl.a. ved brug af skiftende holddannelse på årgangen, f.eks. i forbindelse med faglige kurser sikre en god elevfordeling ved klassedannelse og ved ændringer i klassesammensætning sikre dialogen om det enkelte barn og om årgangens/klassens sociale liv internt og med forældrene, bl.a. ved udarbejdelse af elevplaner. deltage i udviklingen af skolen i overensstemmelse med intentionerne i skoleloven, de kommunale målsætninger samt skolens værdigrundlag. 4

5 Undervisningens organisering Målene med organiseringen af undervisningen er: - At give eleverne større mulighed for at skabe tætte relationer til flere. - At lære elever værdien af og evnen til at skabe og indgå i stærke formelle og uformelle fællesskaber/netværk - At styrke teamsamarbejdet - At øge fleksibiliteten i forhold til undervisningen og brug af resursecentret på årgangene - At give eleverne en varieret og differentieret undervisning. - At give større mulighed for at lave holddannelse holddannelse betyder at en eller flere årgange brydes op i mindre hold, som kan være dannet ud fra forskellige kriterier f.eks. niveaudelt, kønsopdelt, interesseopdelt m.fl. Undervisningen på Mølholm Skole er organiseret i årgange. Årgangene opdeles i fleksible klasser. Forældrene skal og kan forvente, at elevsammensætningen i en klasse ændres undervejs i skoleforløbet. Enkelte elever eller grupper af elever kan flyttes undervejs. Disse ændringer sker, når de voksne på skolen vurderer, at det giver mening i forhold til at forbedre skoledagen for den enkelte eller for klasserne som helhed. Opbrydning af klasserne vil typisk ske i overgangen mellem afdelingerne på skolen og samtidig med lærerskifte fra indskoling til mellemtrinnet og igen fra mellemtrin til udskolingen. I løbet af 0. årgang dannes de første klasser. Det kan også være en mulighed fra 8. til 9., hvis elevsammensætningen ændres markant. Klasserne dannes efter følgende kriterier: Ligelig fordeling af drenge og piger Sociale og faglige observationer af de voksne på skolen. Det er skolen, der danner klasserne. Ved placering af nytilflyttede elever sker det på baggrund af blandt andet: skøn over de modtagende klassers øjeblikkelige parathed til at modtage en ny elev størrelsen af klasserne ligelig fordeling af drenge og piger Skolen planlægger med parallellagte lektioner på alle årgange fra klassetrin prioriteret således: idræt, dansk, matematik, engelsk, tysk, samfundsfag, historie, natur/teknik og kristendom. I udskolingen er målet at få planlagt en ugentlig naturfagsdag for hver årgang. Der skal finde holddeling sted i minimum 2 større forløb i løbet af et skoleår. Holddannelse i parallellagte lektioner skal stige gennem skoleforløbet. 5

6 Arbejdets fordeling Vi finder det vigtigt, at der er så få voksne med mange lektioner omkring den enkelte årgang som muligt, - vigtigst på de yngste klassetrin. at voksenskift begrænses mest muligt, idet det dog findes naturligt i fag, der strækker sig over hele eller det meste af skoleforløbet, samt ved overgangen fra én afdeling til en anden. I øvrigt skal lærerskift principielt ikke opfattes som noget negativt. Principperne udmøntes således: Vi tilstræber, at lærerne efterhånden specialiserer sig i undervisningen af en afgrænset aldersgruppe (indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, centerklasserne, undervisning af tosprogede). Samtidig søger vi at gøre den enkelte lærer så fagligt bred som muligt, så han/hun kan undervise i flere fag i den valgte afdeling. Lærerne kan således hurtigere genbruge deres ekspertise til gavn for nye børn og forældre. Det betyder flere lærerskift for børnene også i de timetalsmæssigt store fag, dansk, matematik og engelsk - typisk ved overgangen fra én afdeling til den næste. Den åbne skole På Mølholm Skole finder vi vigtigt, at skolen åbner sig mod det omgivende samfund. Det sker ved at undervisningen tilrettelægges med en vinkel ud mod det omgivende samfund, så eleverne enten kommer på besøg væk fra skolen eller får gæster udefra. Naturen og naturskoler bruges til at øge læringseffekten gennem oplevelser. Museer og oplevelsescentre tænkes ind i undervisningen Idrætsforeninger tages med i et samarbejde både i skoledelen og fritidsdelen Virksomheder inddrages enten gennem besøg eller gæster i undervisningen Musikskolen og ungdomsskolen inddrages i særlig grad Kirken og skolen har tæt samarbejde om blandt andet konfirmationsundervisningen Frivillige inviteres ind i hele skolens virksomhed og betragtes som en resurse for skolen. Udviklingen af den åbne skole vil strække sig over en årrække fra 2014 Den internationale dimension i undervisningen. I en mere og mere globaliseret verden er det vigtig, at skolen åbner sig mod det internationale samfund. Mødet med verden skal gøre os klogere på både vor egen kultur og på andre landes kulturer. Skolen skal give eleverne på skolen forudsætninger for at leve og agere i en verden, hvor der er brug for både udsyn og indblik. 6

7 Arbejdet med den internationale dimension skal sætte fokus på internationale kulturværdier og sikre mellemfolkelig forståelse. Arbejdet skal skabe forståelse og tolerance for andre kulturer. Mølholm Skole har 10 % tosprogede elever disse elever og deres forældre er en resurse i forhold til forståelsen af andre kulturer og andre kulturværdier. Udmøntning: Alle elever på skolen skal igennem skoleforløbet være med i kommunikation med mennesker fra andre lande. Undervisningen skal drage nytte af de etniske og kulturelle forskelle, der er blandt vore egne elever og forældre. Elever og medarbejdere skal deltage i internationale aktiviteter for at få bedre kendskab til andre lande og for at styrke deres sprogfærdigheder Elever og medarbejdere skal udvikle kendskabet til IT og brugen af IT i arbejdet med den internationale dimension. Skolen skal arbejde målrettet på udveksling med skoler i udlandet gennem lejrskoler eller skolerejser. Eleverne skal i undervisningen kommunikere via elektroniske medier med elever fra andre lande. Sprogundervisningen skal inddrage kommunikation med elever fra andre lande som en del af undervisningen. Pædagogisk Læringscenter skal have en central rolle i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen i den internationale dimension og internationale kontakter. Relevante kursusforløb i udlandet indgår på lige fod med øvrige kursusønsker. Dog vil sprogkurser i udlandet have fortrinsret frem for sprogkurser i Danmark. Der skal arbejdes for at have enten gæstelærere eller faste lærere fra andre lande på skolen i kortere eller længere forløb. Skolen skal tage imod studerende fra udlandet, som ønsker praktik på skolen Undervisningen Vi vægter: et fagligt højt niveau en undervisning, der sikrer en grundig indføring i de enkelte fag samtidig med, at der i perioder af året bliver arbejdet med større helheder, hvor fagene indgår i tværgående emner og projekter at alle elever møder individuelt tilpassede udfordringer at eleverne inddrages i deres egen læring 7

8 inddragelse af det omgivende samfund ved gæstelærere, virksomhedsbesøg m.v. Elevernes samlede ugentlige timetal følger den resurseudmelding, der sker centralt fra Vejle Kommune. Undervisningen organiseres i tidsrummet mellem 8 og 15. Skolen råder over få lektioner, hvor resurselærere støtter klasserne. Skolen prioriterer fleksible holddannelser på de enkelte årgange. På den måde ønsker skolen at skabe fleksible muligheder for en varieret tilrettelæggelse af undervisningen. Skolen vægter at få eksterne undervisere, gæstelærere, forældre ind som undervisere på skolen. Det sker i tæt samarbejde med skolens voksne. Supplerende undervisning Det overordnede princip for skolens supplerende undervisning er respekten for, at der er vide rammer for begrebet det normale. Alle elever skal have mulighed for at bevare/styrke deres selvværdsfølelse. Formålet er at hjælpe de elever, der har brug for særlig støtte eller hensyntagen, fagligt, emotionelt eller socialt. Bistanden sættes ind så tidligt som muligt, dvs. forebyggende og på en måde, der bedst sikrer, at eleven fortsat føler sig knyttet til sin egen årgang/klasse. Fællesarrangementer for eleverne Vi finder det vigtigt at fastholde skolens traditioner. Der tænkes hermed på arrangementer, der omfatter alle eller store dele af skolens elever. Det vil først og fremmest sige den daglige fællessamling (morgensangen), skolefesterne og forårskoncerterne. Lejrskoler og ekskursioner Vi finder det vigtigt, at lejrskoler og ekskursioner indgår i faglige forløb det sociale liv styrkes gennem fælles oplevelser alle elever får mulighed for at deltage i mindst to lejrskoleophold i løbet af deres skoletid Personalets udvikling Vi finder det vigtigt, at skolen prioriterer fælles indsatser, hvor flere end én medarbejder indgår i en efteruddannelse skolens samlede virke hele tiden kan foregå på et højt fagligt niveau at skolens ansatte får så gode muligheder som muligt for at holde sig ajour med de nyeste tanker på netop deres områder 8

9 Skolens ordensregler Samværet på skolen bygger på respekt for og hensyntagen til andre og til skolens inventar og bygninger. Vi lægger vægt på, at skyldige ved uheld og hærværk så vidt muligt drages til ansvar, både menneskeligt og økonomisk. Økonomistyring Skolen arbejder ud fra de principper, som Vejle Kommune har udstukket for den decentrale økonomi. Vejle Kommune har decentraliseret alle midler. Skolebestyrelsen kan udvælge indsatsområder i forhold til det udmeldte budget fra Vejle Kommune. Skolens leder fremsætter et forslag til budget i begyndelsen af kalenderåret til skolebestyrelsen. Skolens leder fremsætter i forbindelse med skoleårets planlægning ligeledes et budget for forbruget af personaleresurser. Skolebestyrelsen skal godkende budgetterne. På bestyrelsesmøder i efteråret sker en budgetopfølgning, hvor bestyrelsen orienteres om regnskabet i forhold til budgettet. Det endelige regnskab forelægges bestyrelsen til orientering. Udmøntning (se bilag 2) Godkendelse af undervisningsmidler Principielt overlades indkøb af nye undervisningsmidler til materialeudvalget, som består af repræsentanter fra skoleledelsen, pædagogisk læringscenter og de enkelte afdelinger på skolen. Skolebestyrelsen inddrages i behandlingen af indkøb, hvor det skønnes, at materialet må anses for at være etisk eller moralsk kontroversielt. Sundhed på Mølholm Skole Kost, motion og bevægelse er afgørende elementer i en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges tidligt. Forældrene er de vigtigste i forhold til at udvikle en sund livsstil for børnene. Mølholm Skole vil medvirke i dette arbejde til gavn for børnenes sundhed. Idrætsundervisningen skal løbende udvikles, ligesom der i helhedsskolen og skolefritidsordningen skal udvikles aktiviteter, der i højere grad bygger på motion og bevægelse. Skolen skal aktivt virke for sunde spisevaner. Det er også vigtigt, at skolen oplyser og advarer mod sundhedsnedbrydende vaner som f.eks. tobaksrygning. I tæt samarbejde med forældrene og SSP vil skolen være aktiv i oplysningen om misbrug. Udmøntning (se bilag 3): Sponsorering/modtagelse af gaver Mølholm Skole modtager gerne gaver og penge fra sponsorer, fonde og private. 9

10 Mølholm Skole vil som modtager ikke forpligtige sig til at yde modydelser. I forbindelse med modtagelsen af gaver kan der være en overrækkelse af et pengebeløb eller lignende. Her deltager skolen i den normale pressedækning ved en sådan overrækkelse. Mølholm Skole vurderer i hvert tilfælde, om det er etisk forsvarligt at modtage gaver eller penge. F.eks. ønsker skolen ikke at modtage gaver eller penge fra politiske partier eller religiøse bevægelser. Skolebestyrelsen vil gerne bakke op om dannelsen af en forældreforening. En sådan forældreforening vil kunne støtte skolen ved f.eks. etableringen af legearealer mm. Udmøntning (se bilag 4): 10

11 Bilag: Bilag 1: Udmøntning af forældresamarbejde Forældremøder: Der er som minimum aftalt to forældremøder pr. år pr. årgang. På forældremøderne deltager kontaktvoksne og andre lærere/pædagoger med mange timer på årgangen. Forældremøderne deles op i årgangsmøder og klassemøder. Temaerne på klassemøderne er ofte af social karakter og skal blandt andet understøtte inklusionen. Det er obligatorisk at få aftalt lektiemængde og form udgangspunktet er at lektier deles på Elevog Forældreintra. Forældrene får også mulighed for at møde nye lærere og pædagoger. På de møder, hvor der er et nyt team, er det vigtigt, at der sker en afklaring af de forventninger, skolen har til forældre/elever og omvendt, hvilke forventninger forældre/elever har til skolen. Udvekslingen af forventninger sker som minimum ved første møde ved skolestart, 4. årgang og i 7. årgang. Ved lærerskift præsenteres den nye lærer på forældremødet. Der er fastsat 3 forældremøder i samarbejde med SSP: årgang, hvor emnet er Medier og mobning årgang, hvor emnet er Alkohol og fester årgang, hvor emnet er Rusmidler og misbrug Skole/hjemsamtaler: Alle tilbydes én individuel samtale pr. barn/år i indskolingen dog en ekstra opstartssamtale, så forældrene i indskolingsforløbet får 5 samtaler. De voksne omkring den enkelte årgang fordeler sig, således at forældrene får det bredest mulige indtryk af deres barn. Der orienteres om fordelingen og samtalernes tidsmæssige placering på årets første forældremøde. I ekstraordinære tilfælde kan forældrene eller skolen bede om en ekstra samtale. Forud for skole/hjemsamtalerne er der samtaler med eleverne. Det er normalt kontaktlæreren, der har samtalen. Lærerne/pædagogerne udarbejder en elevplan til den enkelte elev. Denne del indeholder en statusdel og en fokusdel. Forældreråd: Forældrene opfordres på det første forældremøde i indskolingen til at etablere forældreråd. Et forældreråd kan dannes både på årgangen og i klasserne. Opgaven for forældrerådene er at støtte det sociale arbejde på årgangen/klasserne. Lærere og pædagoger kan aftale at deltage i sociale arrangementer og forældrerådsmøder efter behov. Besøg i klassen: Som udgangspunkt er forældre altid velkomne til at deltage i undervisningen. Dog skal besøget på forhånd aftales med de voksne, da eleverne f.eks. kan være ude af huset. I centerklasserne vises som udgangspunkt ikke rundt, når der undervises, pga. elevernes opmærksomhedsproblemer. Men efter aftale med afdelingslederen eller kontaktlæreren kan besøg planlægges. 11

12 Bilag 2: Udmøntning af principper for sundhed I årsplanerne skal der gøres rede for inddragelse af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning, og det skal sikres, at alle elever, der forlader skolen, har været igennem emnerne. Målsætningen er en læseplan for det obligatoriske emne. I den forbindelse skal emner om kost, hygiejne og motion indgå. Det er vigtigt at inddrage sundhedspersonalet på skolen i arbejdet. Elever og lærere skal tilbydes sunde madvarer via madsalg på skolen. Det er ikke tilladt eleverne at medbringe slik og sodavand i skolen undtagen til festlige lejligheder som f.eks. fødselsdage. En side af sundhed er trivsel. Derfor har skolen valgt at afholde en Trivselsdag. Tobaksrygning er forbudt på skolen. Skoleledelsen skal aktivt bakke personalet op i rygeafvænning. Skolen skal i sin plan for idræt Den Røde Tråd forsøge at inddrage lokalsamfundets øvrige aktører og faciliteter inden for idræt / motion / bevægelse. Alle elever skal informeres om misbrug af alkohol og euforiserende stoffer og konsekvenserne heraf. Hvert år afholdes der i skolens 7. klasser et forældremøde i samarbejde med en SSP-medarbejder. Formålet med mødet er blandt andet oplysning om lovgivningen på området og de alkoholvaner, SSP-medarbejderen ser blandt unge. Skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene i alle klasser laver aftaler om: Tidspunktet for de unges alkoholdebut Tillidsaftaler hvad kan vi som forældre fortælle de andre forældre i klassen om deres barn? Tryghedsaftaler hvordan skal den unge reagere, hvis en kammerat bliver beruset? 12

13 Bilag 3. Udmøntning af økonomi på skolen Specielle konti for Mølholm Skole: A: Årgangs/klassekonti Målet med Årgangs/klassekonti er: at styrke elevernes ansvarsfølelse at give eleverne reel medindflydelse at uddelegere økonomisk ansvar Kontoen skal f.eks. dække: ekskursioner lejrskole for 4. og 8. årgang hytteture biografture for hele klassen spil til frikvartererne mindre tilskud til fester alle ødelæggelser, der ikke kan placeres på enkeltpersoner med erstatningsansvar. Det gælder f.eks. pegepind, tavler, koste, reoler, telefoner, skuffer, vægkort, lofter, borde, stole m.m. Kontaktlærer/klasselærer har sammen med årgangen/klassen ansvaret for årgangs/klassekontoen og for en fornuftig anvendelse af pengene. Afdelingslederen har det overordnede ansvar for kontiene. Alle har en forpligtigelse til at melde hærværk i samme øjeblik, det observeres. To gange årligt gennemgås lokalerne med henblik på registrering af mangler og hærværk. Årgang/Klassekontiene er den eneste måde, skolen kan opbevare evt. indsamlede midler fra forældrene på. Når midlerne er på skolens årgang/klassekonto, er det klasselæreren, der disponerer over kontoen i samarbejde med forældrene i klassen. Sker der uopklaret hærværk i klassen, kan forældrenes indsamlede midler også blive brugt til at dække udgifterne. Midler, der indkræves i forbindelse med lejrskoler kan kun bruges som betaling for børnenes bespisning, og der skal i forbindelse med regnskabet gøres rede for brugen. B: Hærværkskonto Målet med hærværkskontoen er at styrke elevernes ansvarsfølelse. Der afsættes fælles for hele skolen et beløb til at dække hærværk på skolen. Hærværkskontoen skal dække evt. hærværk, der sker i fællesarealerne inde og ude. Hærværkskontoen dækker, når der er vished for, at det er skolens elever, der har udøvet hærværk. Hærværkskontoen dækker, hvis der ikke kan placeres et erstatningsansvar på enkeltpersoner. Hvis hærværkskontoen ikke er forbrugt ved kalenderårets afslutning, vil midlerne kunne anvendes efter indstilling fra elevrådet. Mindre beløb overføres til det følgende kalenderår. C: Skolefestkonto Skolefesterne vil i årets løb kunne give et overskud. Et evt. overskud skal anvendes til: at indkøbe udstyr til brug ved skolefesterne, f.eks. lyd- og lysudstyr, rekvisitter, dragter eller instrumenter til drama og musik 13

14 Bilag 4: Udmøntning af principper om sponsorering: I flere tilfælde modtager skolen undervisningsmateriale eller andet fra forskellige fonde eller private virksomheder. Her vurderer skolens ledelse i de enkelte tilfælde de fordele og ulemper, der er i forhold til materialet. I denne vurdering vil ledelsen medtage kvaliteten af undervisningsmaterialet sammenholdt med den evt. reklameværdi, materialerne har. Skolen råder f.eks. lige nu til førstehjælp over et antal dukker, som er sponsoreret af Trygfonden. 14

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre. Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre Emne: Forældreråd 1. Organisering af forældreråd Hvem og hvor mange? 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere