Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan /27. Infrastruktur...2/27. Status...2/27. Veje...3/27 Mål...3/27. Status...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan /27 Infrastruktur...2/27...2/27 Veje...3/27 Mål...3/27...3/27 Frederikssundmotorvejen...4/27...4/27 Motorring 3...5/27...5/27 Stier...6/27 Mål...6/27...6/27 Regionale stier...7/27 Retningslinjer...7/27...7/27 Lokale stier...9/27 Liljeruten...9/27 Hjertestien i Ejby...9/27...9/27 Parkering...11/27 Cykelparkering...11/27 Mål...12/ /27 Kollektiv trafik...13/ /27 i

2 Indholdsfortegnelse Glostrup station...14/27 Mål...14/27 Retningslinje...14/ /27 Priorparken station...15/ /27 København Ringstedbanen...16/27 Retningslinje...16/ /27 Letbanen...17/ /27 Forsyning...18/ /27 Affald...19/ /27 Kloak og spildevand...20/27 Spildevandsplan /27 Retningslinjer Regionplan / /27 Grundvand...22/27 Retningslinjer Regionplan / /27 Energi og varme...23/ /27 Jordforurening...24/ /27 ii

3 Indholdsfortegnelse Støj...25/27 Mål...25/ /27 Vestforbrændingen...26/27 Retningslinjer...26/ /27 Vindmøller...27/27 Retningslinjer...27/ /27 iii

4 Forslag til Kommuneplan Glostrup glostrup.odeum.com 1/27

5 Infrastruktur En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for det moderne samfund. Vejene skal vedligeholdes og udbygges til at kunne klare de voksende trafikmængder, samtidig med at den kollektive trafik skal styrkes, så det bliver nemmere at komme fra bolig til arbejde til fritidsaktiviteter osv. Infrastruktur handler ikke kun om trafik, men også om forsyning, kommunikationsnet m.v. Der skal være velfungerende kloaksystemer, drikkevand i hanerne, varme og el. Vi skal kunne se fjernsyn, tale i telefon, bruge Internettet osv. Kommunen er ansvarlig for dele af infrastrukturen, og sørger bl.a. for vedligeholdelsen af dele af vejnettet, kloaknettet m.v. Som beskrevet under afsnittet om byudvikling, vil der blive udarbejdet en vurdering af konsekvenserne for infrastrukturen, når der laves nye planer for byudvikling/omdannelse. 2/27

6 Veje Vejnettet i Glostrup Kommune er klassificeret i 4 vejklasser. Vejklasserne er et udtryk for, hvordan Glostrup Kommune på sigt ønsker trafikken fordelt på vejnettet. De overordnede trafikveje betjener de store regionale trafikmængder og størsteparten af busserne og binder Glostrup Kommune sammen med resten af Hovedstadsområdet. De kommunale trafikveje fordeler trafikken internt i de enkelte kvarterer i Glostrup og ud af kommunen. Der er mindre trafik på de kommunale trafikveje, og trafikken foregår i højere grad på de bløde trafikanters præmisser. De kommunale fordelingsveje fordeler trafikken internt i de enkelte boligområder. Principielt er det kun trafik, der har ærinde i det pågældende boligområde, der kører på disse veje. Lokalveje omfatter boligveje og interne veje i erhvervsområder. Vejene betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. I forbindelse med kommunalreformen har Glostrup Kommune overtaget vejmyndigheden på de tidligere amtsveje Hovedvejen, Ring 3, Slotsherrensvej og Ballerup Boulevard. Glostrup Kommune har gennem de sidste 5 år nedsat hastigheden på en række veje for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. I maj 2009 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal benyttes støjreducerende asfalt hvor det er hensigtsmæssigt. Glostrup Kommune er i gang med at udarbejde en Vej og trafikplan 2009, som en revision af den nuværende plan fra Den ny plan vil indeholde en handlingsplan for de kommende års indsats på trafikområdet. Planen forventes vedtaget i slutningen af 2009/starten af Mål Der vil fortsat blive arbejdet med at realisere tankerne for forskønnelse af Hovedvejen Der vil blive arbejdet for at mindske barriereeffekten på Nordre Ringvej Nedsætte antallet af uheld 3/27

7 Frederikssundmotorvejen I 2003 blev det besluttet, at første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4, skulle anlægges. Motorvejens første 1,5 km placeres i det nordøstlige hjørne af Vestskoven tæt på Jyllingevej og skal forbinde Motorring 3 i Rødovre med den eksisterende Frederikssundmotorvej vest for Ring 3 ved Ejby. På strækningen mellem Ring 3 og Motorring 4 syd for Ballerup udbygges den eksisterende Frederikssundmotorvej med to ekstra spor. Arbejdet med at anlægge første etape af Frederikssundmotorvejen startede i 2008, og Vejdirektoratet forventer at hele vejstrækningen kan åbnes i Du kan læse mere om projektet på Vejdirektoratets hjemmeside. 4/27

8 Motorring 3 Motorvejen Motorring 3 forbinder Helsingørmotorvejen i nord med Køge Bugt Motorvejen i syd, og har undervejs forbindelse til Hillerødmotorvejen og Holbækmotorvejen. Motorring 3 er derfor også en af de mest befærdede motorveje i Danmark. Motorring 3 har i mange år været præget af køkørsel, specielt i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen. Derfor blev det i 2003 besluttet, at motorvejen skulle udvides fra 4 til 6 spor. Anlægsarbejdet begyndte i 2005 og blev delvist afsluttet i Udvidelsen af Motorring 3 hænger sammen med første etape af Frederikssundmotorvejen fordi de to motorveje skal forbindes med "Motorvejskryds Rødovre". Da anlæggelsen af første etape af Frederikssundmotorvejen først er begyndt i 2008, vil stykket midtpå Motorring 3 først kunne åbnes omkring år Resten af den nye Motorring 3 blev afsluttet i I planlægningen vil der blive sikret arealreservationer til udvidelsen af Motorring 3 i henhold til Fingerplan /27

9 Stier Glostrup Kommune har generelt et godt og sammenhængende stisystem. Langs de overordnede veje er udlagt cykelstier. Kort indsættes på siden Siden 2005 er der etableret cykelstier langs Byparkvej, Snedkerstien mellem Bystien og Mohrstien og en sti mellem Udlodsstien og stisystemet ved Oxbjerget. Ud over Bystien i Hvissinge og cykelstien langs Hovedvejen er der ikke andre øst vestgående stiforløb i kommunen. Dertil kommer at Hovedvejen er utryg og uskøn at færdes på for både gående og cyklister. Flere steder er det svært at passere Hovedvejen på grund af hegn, der er placeret i vejmidten. Der er dog sat et forskønnelsesprojekt af Hovedvejen i gang, og hastigheden er sat ned på en del af strækningen. Glostrup Kommune er i gang med at udarbejde en Vej og trafikplan 2009, som indeholder en handlingsplan for de kommende års indsats på trafikområdet, herunder projekter der kan forbedre hovedstinettet i kommunen. Planen forventes vedtaget i slutningen af Målsætningen i planen er, at hovedstinettet skal være færdiggjort inden år Mål Det skal være attraktivt at komme rundt i kommunen både som cyklist og fodgænger 6/27

10 Regionale stier For at øge tilgængeligheden til naturen og mulighederne for friluftsaktiviteter samt kultur og naturoplevelser er det væsentligt, at der findes et velfungerende stinet. Glostrup Kommune vil derfor medvirke til realiseringen af det overordnede regionale stinet og det øvrige regionale stinet, der forbinder stierne mellem kommunerne. Vi vil sammen med de andre kommuner arbejde for at sikre sammenhæng imellem det overordnede og det øvrige stinet. Det overordnede mål med de regionale stier er, at stinettet giver adgang fra byen til det åbne land, til kysten og til områder uden for Hovedstadsregionen samt at de rekreative stier så vidt muligt forløber i fredelige grønne omgivelser. Indsæt kort over regionale stier på Vestegnen Et samarbejde blandt kommuner i Storkøbenhavn undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre forholdene for pendling på cykel i Københavnsområdet. Det undersøges, hvorledes eksisterende strækninger mellem det centrale København og op til 15 km ud i omegnen kan forbedres, således at det bliver attraktivt at benytte cyklen frem for bilen. Retningslinjer Regionale trafikstier skal indarbejdes i den kommunale planlægning for at medvirke til gennemførelsen af stinettet Det regionale rekreative stinet består af overordnede regionale rekreative stier og øvrige regionale rekreative stier, som vist på kort XX Glostrup Kommune skal være med til at sikre sammenhængen mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet samt sammenhængen mellem de overordnede og de øvrige regionale rekreative stier Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilte fra biltrafikken. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler. Vejmyndigheden skal sikre standarden af cykelstierne Glostrup Kommune skal medvirke til planlægningen af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten De overordnede regionale rekreative stinet skal indarbejdes i den kommunale planlægning og kommunen skal sikre muligheden for etablering og 7/27

11 skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses 8/27

12 Lokale stier For at give mulighed for motion og lokale oplevelser er der i Glostrup Kommune etableret 2 afmærkede stier som ikke indgår i det regionale stinet. Liljeruten Liljeruten er navnet på en 13,5 km lang rundtur, der bringer cyklister rundt i Glostrup Kommune, fra syd til nord og fra øst til vest. Liljeruten blev indviet den 4. maj Ruten er markeret med nummererede skilte, og er skiltet, så den kan køres både med uret og mod uret rundt. Skiltene med nr. 1 finder man ved Glostrup Rådhus. Derfra kan man følge 29 skilte rundt i kommunen, før man igen står ved Rådhuset. På vejen kommer man forbi bl.a. Glostrup Storcenter, Vandtårnet, Byparken, Østervangkirken, Leragergård, Hvissinge, Oxbjerget, Hvissingestenen, Ejby Mose, Ejby Gadekær, Vestskoven, Glostrup Hospital, Glostrup Kirke og Glostrup Gamle Præstegård. Hjertestien i Ejby Hjertestierne er motionsruter som findes mange steder i Danmark, og som Hjerteforeningens lokalkomitéer har fået anlagt og markeret med hjertesti skilte. Hjertestierne skal skabe motivation for aktivitet, bevægelse og leg for voksne og børn. De skal inspirere til at træffe aktive og 9/27

13 sunde valg. Hjertestien er forsynet med kilometerskilte, der markerer hver kilometer, man går. Ved at tælle de skilte, man passerer, kan man holde regnskab med dagens indsats. I Glostrup løber den afmærkede hjertesti i de smukke omgivelser i Ejby Mose. Foldere om ruterne findes ved hjertestiens start. Hjertestien er anlagt som et ottetal med to ruter på henholdsvis 2,2 km og 4,1 km, der også kan slås sammen til en lidt længere rute på 6,3 km. 10/27

14 Parkering Den gældende "Parkeringspolitik for Glostrup Kommune" er udarbejdet i 2000 som et tillæg til Kommuneplan Parkeringspolitikken skal sikre, at der til enhver tid er et rimeligt antal p pladser til rådighed for kommunens beboere, ansatte og handlende. Parkeringspolitikken fastsætter en parkeringsnorm for Glostrup Kommune. Normen benyttes ved udlæg af nye parkeringsarealer i forbindelse med ny bebyggelse m.v. Hensigten med parkeringspolitikken er, at: Der ikke bør anlægges flere pladser end nødvendigt, det vil sige, at et fremtidigt normeringskrav bør svar til det merbehov, der reelt er Parkeringspladser i Bymidten bør kunne benyttes kollektivt i så stor udstrækning som muligt for at intensivere brugen af pladserne Tidsmæssige restriktioner bør være enkle og letforståelige Det bør være så let som muligt at finde en ledig parkeringsplads også for ikke lokalkendte I dag findes der omkring 5000 parkeringspladser i Bymidten. Heri er medregnet både offentlige og private parkeringspladser. De offentlige parkeringspladser i Bymidten er primært korttidsparkering mens parkeringspladsen bag Motorola bygningen er uden restriktioner. Ved korttidsparkering forstås parkering i op til 2 timer. Parkeringsarealer bør i højere grad uden for spidsbelastningstidspunkterne anvendes til andre formål som boldbaner, rulleskøjtebaner og loppemarkeder. Cykelparkering For at få flere til at benytte cykel er det nødvendigt at der skabes attraktive forhold for cyklisterne, og det omfatter bl.a. overdækket og aflåst cykelparkering. Ved Glostrup Station, Glostrup Hospital og ved enkelte stoppesteder på Ring 3 er der etableret overdækket cykelparkering. Ved Glostrup Station er der også mulighed for aflåst cykelparkering. 11/27

15 Mål Udarbejde en revision af parkeringspolitikken, der opfylder de behov, der reelt er Sikre adgangen til Motorola parkeringspladsen fra Ringvejen Retningslinje Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal der sørges for tilstrækkelig cykelparkering, som skal placeres bedst muligt i forhold til terminalens skiftemuligheder 12/27

16 Kollektiv trafik Glostrup Kommune har et tæt net af kollektiv trafik. Der er kun få steder, hvor der er mere end 400 m til et busstoppested. Kommunen betjenes af 16 buslinjer og 1 S togslinje. Buslinjerne består af: 2 regionale s buslinjer 4 pendlerbusser 8 lokalbusser 1 servicebus 1 natbus Busdriften er tilrettelagt som linjer til og fra S togsstationer, og det kan derfor være nødvendigt at skifte på Glostrup Station. Den kommunale servicebus er et supplement til den almindelige kollektive betjening, og betjener de områder af kommunen, der ikke betjenes af anden kollektiv trafik. Ved fastlæggelse af servicebussens rute er der taget specielt hensyn til de ældre og bevægelseshæmmede, men bussen kan også benyttes af andre. Servicebussen er den eneste bus, der kører direkte mellem den østlige og den vestlige del af kommunen. Kommunerne langs Ring 3 samt Region Hovedstaden arbejder sammen omkring linjeføring og finansiering af en letbane langs Ring 3, se afsnittet om letbanen. 13/27

17 Glostrup station Glostrup Station er i Fingerplan 2007 udpeget til knudepunktsstation. Det betyder, at der i større omfang foregår omstigning mellem tog og bus eller omvendt. Antallet af omstigninger er på højde med antallet af omstigninger på Hillerød og Ballerup Station. Glostrup Kommune har i samarbejde med det tidligere HUR og DSB/Banestyrelsen udarbejdet en helhedsplan for stationsforpladsen. Hovedformålet med projektet er at styrke den kollektive trafik og forbedre de trafikale forhold nord for Glostrup Station. Et væsentligt element er at reducere omstigningstiden mellem bus og tog. Dele af helhedsplanen er ved at være gennemført med omlægningen af veje og pladser og etablering af ny bebyggelse på Østbrogrunden samt på hjørnet af Nyvej og Sydvestvej. Tilbage står etableringen af en udvidet busperron og en ny S togsperron samt en forbindelse over sporarealerne. Mål Færdiggørelse af helhedsplanen for stationsforpladsen Retningslinje Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal der sørges for tilstrækkelig cykelparkering, som skal placeres bedst muligt i forhold til terminalens skiftemuligheder 14/27

18 Priorparken station Erhvervsområderne Vibeholm og Priorparken i Brøndby Kommune danner sammen med den sydlige del af Hvissinge Erhvervsområde (Tavleholm) et større erhvervsområde. Området gennemskæres af jernbanen. Brøndby Kommune udpegede i forbindelse med Kommuneplan Priorparken og Vibeholm til omdannelsesområder. Hovedstadens Udviklingsråd påpegede i Trafikplan 2003 at Priorparken havde udviklingsmuligheder, og at der var grundlag for at anlægge en ny S togsstation ved Priorparken med et skønnet passagertal på personer dagligt. Brøndby Kommune og Glostrup Kommune har siden da arbejdet sammen for at få etableret en S togsstation i området. Priorparken station er i Fingerplan 2007 blevet udpeget som "øvrig station". Der er ikke truffet beslutning om anlæg, men der kan planlægges for et stationsnært kerneområde (600 m) og er stationsnært område (1200 m) omkring den kommende station, jf. afsnittet om stationsnærhed. Der er på nuværende tidspunkt ingen konkrete planer for etableringen af stationen. 15/27

19 København Ringstedbanen Jernbanestrækningen mellem København og Ringsted skal udbygges, så togtrafikken kan forbedres. Udbygningen af banen er nødvendig, da kapaciteten i myldretiden er brugt op, og den megen trafik medfører forsinkelser. En forbedring af banens kapacitet medfører bl.a. en hurtigere transport af mange mennesker over lange afstande og bedre mulighed for transport af gods over lange afstande. Der arbejdes foreløbigt med to forskellige løsninger, 5. sporsløsningen og nybygningsløsningen. Nybygningsløsningen kører via Køge og kommer ikke gennem Glostrup. Denne løsning vil kun berøre Glostrup positivt, da godstransporten overflyttes til den nye bane. Det vil betyde en væsentlig reduktion i støjniveauet for de af Glostrups borgere, som bor i nærheden af jernbanen. 5. sporsløsningen følger den eksisterende banes linjeføring, og i Glostrup eksisterer det 5. spor allerede. Der vil derfor ikke skulle anlægges ny bane gennem Glostrup. Løsningen vil medføre flere støjbelastede boliger langs med banen. Glostrup Kommune er af den holdning, at 5. sporsløsningen kun kan anses som en nødløsning, da kapaciteten vil være opbrugt efter kort tid. Det forventes, at staten tager endelig politisk beslutning om hvilken løsning, der skal vælges, i efteråret Du kan læse mere om projektet på Trafikstyrelsens hjemmeside. Retningslinje Fremtidig planlægning skal respektere en mulig fremtidig baneforbindelse mellem København Ringsted via Roskilde 16/27

20 Letbanen Kommunerne langs Ring 3 samt Region Hovedstaden (tidligere Københavns Amt) har siden år 2000 arbejdet med forundersøgelser for linjeføring og finansiering af en letbane langs Ring 3. Rygraden i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet udgøres i dag af S tog, Regionaltog og Metro. Den skinnebårne kollektive trafik tilbyder en hurtig rejse, som gør den til et attraktivt alternativ til bilen. Derfor har den kollektive trafik også relativt store markedsandele af trafikken langs baneforbindelserne mod København Centrum. På tværs af byfingrene fx langs Ring 3 er der ingen banebetjening, og derfor vælger kun ganske få kollektiv trafik her. En letbane langs Ring 3 er derfor vigtig for hovedstadens kollektive trafiksystem. En letbane vil binde alle S togsstrækningerne sammen og medvirke til at skabe et sammenhængende og attraktivt transportsystem for hele Hovedstadsområdet. En letbane vil således være et afgørende bidrag til at løse trafikproblemer i Hovedstadsområdet og gøre den kollektive trafik til et attraktivt alternativ også i den tværgående trafik. Samtidig vil det store byudviklingspotentiale i de ældre erhvervsområder centralt beliggende tæt på København kunne realiseres som moderne byområder. Glostrup Kommune har sammen med de andre kommuner langs Ring 3 i flere år arbejdet for en letbane langs Ring 3. Regeringens transportinvesteringsplan fra 2009 indeholder en pulje på 2 mia. kr. til at fremme kollektive trafikløsninger i Århus og i Ring 3 korridoren. Heraf er 500 mio. kr. forlods afsat til et statsligt bidrag til første etape af en letbaneløsning i Århus. Kommunerne arbejder stadig for at realisere tanken om en letbane, bl.a. gennem en fælles byvision, se afsnit om byudvikling langs Ring 3. I planlægningen vil der i henhold til Fingerplan 2007 blive sikret arealer til en evt. letbane gennem Glostrup. Kort der viser evt. linjeføring og evt. stoppesteder 17/27

21 Forsyning En af kommunens store kerneydelser er driften af de kommunale forsyningsvirksomheder. Nogle af forsyningsselskaberne er i disse år ved at blive omdannet til selvstændige selskaber. Det er vigtigt, at selskaberne leverer en ydelse, der har et tilstrækkeligt omfang og en tilfredsstillende kvalitet. Forandringer i klimaet og ressourceknaphed gør endvidere, at det er nødvendigt at udnyttelsen sker på en koordineret og bæredygtig måde. I de efterfølgende temaer beskrives de 4 kerneområder: Affald Kloak og spildevand Grundvand Energi og varme 18/27

22 Affald Affaldsområdet spiller en central rolle i miljødebatten. Den måde vi bortskaffer og behandler affald på, påvirker en lang række miljøproblemer og har derfor stor betydning for vores fremtid. Glostrup Kommune vedtog i 2005 en ny affaldsplan gældende for perioden I løbet af 2009 vil kommunen udarbejde en ny affaldsplan, der kommer til at indeholde mål for perioden For at realisere målene vil planen endvidere indeholde nogle konkrete initiativer og forslag til handlinger. Planen omfatter både affald fra erhverv og private. Pligter og rettigheder omkring affald fastsættes i regulativer, fx hvor mange fraktioner affaldet skal sorteres i. Kommunen er interessent i affaldsselskabet I/S Vestforbrænding, og driver en genbrugsstation for private og virksomheder på Paul Bergsøes Vej /27

23 Kloak og spildevand Alle ejendomme i Glostrup Kommune er kloakeret. I de ældre byområder er kloaksystemet udført efter fælles systemprincippet. Det vil sige, at såvel husspildevand som regnvand bortledes gennem en og samme ledning. De nyere byområder er kloakeret efter separatsystemet med særskilte ledninger for husspildevand og regnvand. Husspildevandet og regnvandet fra de fælleskloakerede områder ledes til rensning på Spildevandscenter Avedøre I/S. Regnvand afledes til de nærliggende vandløb: Fra Vestervangskvarteret til Vallensbæk Mose via grøfteanlæg i Albertslund, fra Hvissinge til Fæstningskanalen og fra Ejby til Harrestrup Å. En del af kloaknettet er ved at være nedslidt. Der pågår derfor en systematisk renovering af ledningsnettet efter en renoveringsplan. Kloakforsyningen deltager aktivt i samarbejdet med Spildevandscenter Avedøre I/S og følger de udarbejdede fællesmålsætninger og handlingsplaner, herunder begrænsning af uvedkommende vandmængder. Spildevandsplan Glostrup Kommune vedtog i 2006 en ny spildevandsplan I planen opstilles en række målsætninger for hvordan kloakrenoveringen skal foregå. Herunder ses et uddrag af målsætningerne: Spildevand og regnvand skal afledes effektivt Ledningsanlæggene skal være tætte og kunne modstå forventede påvirkninger Oversvømmelser skal så vidt muligt undgås Indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevand og regnvand skal søges begrænset Målsætningerne skal sikre, at serviceniveauet over for borgere og virksomheder ikke forringes. De skal endvidere tilgodese vandmiljøet, herunder beskyttelse af grundvand og overfladevand. Retningslinjer Regionplan 2005 Regionplan 2005 retningslinje omkring spildevand er gældende indtil vedtagelse af den statslige 20/27

24 vandplan. 21/27

25 Grundvand Alle ejendomme i kommunen er forsynet med vand fra Glostrup Kommunale Vandforsyning, Glostrup Kommune forventer, at ca. 2/3 af vandforbruget kan indvindes lokalt. Den øvrige del af vandforbruget købes af Københavns Energi. Vandforsyningsplan , der er vedtaget i september 1998, planlægges at blive revideret i Vandforsyningsplanen indeholder følgende målsætninger: Sikre den nødvendige vandforsyning til forbrugerne Opretholde en bæredygtig vandindvinding Levere rent og godt drikkevand Reducere vandforbruget Minimere vandforsyningens energi og ressourceforbrug For at opfylde målsætningen deltager Vandforsyningen aktivt i Hovedstadens og det lokale Vandsamarbejde. Der arbejdes efter handlingsplanen fra Vestegnens Vandsamarbejde I/S, herunder med forebyggelse af grundvandstrusler. Det betyder blandt andet, at der ikke må etableres nye virksomheder eller anlæg, som er grundvandstruende. Der foretages årlige renoveringer af ledningsnettet efter en renoveringsplan. Der vil endvidere blive udarbejdet handleplaner for grundvand og overfladevand som besluttet i plan og agenda 21 strategien "Glostrup en sund by i bevægelse". Retningslinjer Regionplan 2005 Regionplan 2005 retningslinjer omkring grundvand er gældende indtil vedtagelse af den statslige vandplan. 22/27

26 Energi og varme Med undtagelse af Sommerbyen og Vestskoven er kommunen i varmeplanen udlagt til forsyning enten med kraftvarme eller naturgas. De større boligbebyggelser er udlagt til forsyning med kraftvarme, de øvrige med naturgas. Den kommunale varmeforsyning køber varmen fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS), som er et fælleskommunalt interessentselskab. Bortset fra planlagte hovedledninger i Hvissinge Nord området og Paul Bergsøe arealerne er det kommunale fjernvarmenet fuldt udbygget. Det fælleskommunale forbrændingsanlæg I/S Vestforbrænding leverer overskudsvarme til VEKS, Herlev og Ballerup Kommuner og CTR. Efter særlige bestemmelser fra Energiministeriet er det blevet pålagt I/S Vestforbrænding og Glostrup Hospital at etablere decentral kraftvarme (varme og elproduktion). Varmeforsyningen deltager aktivt i samarbejdet med VEKS, og der arbejdes med følgende: Deltagelse i Energispareudvalg i henhold til gældende lovning Arbejde med Energispareaktiviteter i henhold til gældende lovning Følge op på effekten af den indførte afkølingstarif, det vil sige kontakte kunder med dårlig afkøling Orientere varmeforbrugerne om VEKS kurser og udsende materiale om varmebesparelser Undersøge om der er basis for konvertering af elkunder til kraftvarme Undersøge om der er behov for en særlig indsats for energibesparelse i de offentlige bygninger Udarbejde nøgletal for ejendommenes forbrug Følge op på rapporten " Projekt om varmebesparelser og forsyning i Glostrup" Der vil endvidere blive udarbejdet en sektorplan for varmeforsyningen som besluttet i plan og agenda 21 strategien "Glostrup en sund by i bevægelse". 23/27

27 Jordforurening Fra 2008 er der fastsat nationale regler om, at jorden fra byzoner som udgangspunkt må anses for at være lettere forurenet, og derfor er omfattet af områdeklassificering. I Glostrup Kommune er hele byzonen områdeklassificeret. Tidligere undersøgelser har vist, at store dele af overfladejorden i Glostrup Kommune er forurenet. Dette skyldes primært luftbåren forurening fra den tidligere industrivirksomhed Paul Bergsøe og Søn i Hvissinge og den generelle trafik i Københavnsområdet. Dertil kommer de arealer, hvor der på grund af blandt andet spild eller deponering er konstateret en kraftig forurening. Arealer med kraftig forurening kortlægges af Region Hovedstaden. Forureningen kortlægges på vidensniveau 1, hvis der er viden om aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan medføre jord eller grundvandsforurening eller på vidensniveau 2, når der er konkret viden om forurening af jord eller grundvand. De kortlagte arealer fremgår af de matrikulære oplysninger på bl.a. den offentlige informationsserver OIS. Det er ofte Region Hovedstaden, der prioriterer og udfører nødvendige undersøgelser og/eller afværgeforanstaltninger på de kortlagte arealer. Nyere forureninger fra fx virksomheder eller olietanke undersøges og afværges normalt af forureneren efter påbud fra kommunen. For at forhindre yderligere spredning af forurenet jord, er der fastsat nationale regler omkring jordflytning fra blandt andet områdeklassificerede og kortlagte arealer. 24/27

28 Støj Store dele af kommunen er belastet af trafikstøj fra de overordnede trafikanlæg og fra andre støjkilder som virksomheder m.v. Glostrup Kommune har i 2008 iværksat en kortlægning af støjen i kommunen. Kortlægningen følges i 2009 op af en støjhandlingsplan. Handlingsplanen forventes at foreligge i starten af Støjhandlingsplanen, der gælder for en periode på fem år, beskriver de handlinger og tiltag, som Glostrup Kommune vil foretage for at begrænse støjen eller bevare en høj miljøkvalitet herunder beskytte stilleområder mod støj. I forbindelse med nyanlæg eller bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet i henhold til de til enhver tid gældende regler, normer, vejledninger og lignende overholdes. Dette kan enten ske med støjskærme eller volde, ved støjisolering af bygninger eller ved at lade visse bygningskroppe danne lydlæ for bagvedliggende områder. Mål Der skal om muligt udpeges stilleområder 25/27

29 Vestforbrændingen Vestforbrændingen ligger som et vartegn ved Ejby Mose i det nord østlige hjørne af Glostrup kommune og er Danmarks største forbrændingsanlæg. Vestforbrændingen håndterede i tons husholdnings og erhvervsaffald fra omkring borgere og virksomheder i det Storkøbenhavnske område. Vestforbrændingen leverer også fjernvarme til kunder i Herlev og Ballerup kommuner. Den overskydende fjernvarme sælges til fjernvarmesystemer i København og på Vestegnen. Miljøcenter Roskilde godkendte i 2007 med Kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM redegørelse og miljøgodkendelse at kapaciteten på Vestforbrændingen kan udvides fra tons til tons. Kapacitetsudvidelsen er sket ved en øget drifttid på de eksisterende anlæg på forbrændingen. Retningslinjer Vestforbrændingen i Glostrup er udlagt til forbrænding Der må ikke udlægges arealer i en afstand af 150 m fra Vestforbrændingen til forureningsfølsomme anvendelser, med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed 26/27

30 Vindmøller Miljøministeren pålagde i 1994 kommunerne at tage stilling til hvor og i hvilket omfang der skal opføres vindmøller i kommunerne. Baggrunden for ønsket var at reducere CO 2 udslippet med 20 % inden I vindmølleplanlægningen skelnes der mellem store vindmøller og husstandsvindmøller. Da afstandskravet fra boliger til store vindmøller er 4 gange højden og højden på en stor vindmølle er min. 100 m, kan der ikke opsættes store vindmøller på de få og mindre landzonearealer, der er i kommunen. Husstandsmøller er mindre møller med en maksimal højde på 25 m. Husstandsmøller kan opstilles enkeltvis efter en konkret landskabelig vurdering. Husstandsmøller må ikke placeres i Vestskoven. Statens Vindmøllesekretariat har gennemført en analyse af arealerne i Glostrup Kommune og er kommet frem til, at vindforholdene i Glostrup vil medføre en lav udnyttelsesgrad for eventuelle vindmøller. Retningslinjer Husstandsmøller må maksimalt være 25 m høje Husstandsmøller kan opstilles efter en konkret vurdering, såfremt landskabs, natur og kulturværdierne ikke forringes Husstandsvindmøller må ikke placeres i Vestskoven/Fingerbyens grønne kile Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt 27/27