Katalog over finansiering af klimaforbedringer i byggeriet ( Klimafinansieringskataloget )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katalog over finansiering af klimaforbedringer i byggeriet ( Klimafinansieringskataloget )"

Transkript

1 Bilag 14 Katalog over finansiering af klimaforbedringer i byggeriet Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag præsenterer vi alle de muligheder, som kommunerne og de almene organisationer har for at finansiere deres energirenovering. Det gælder lige fra den traditionelle kontante betaling af anlægget, over totaløkonomi og offentligt-privat samarbejde til en lang række fonde. Tanken med bilaget er, at de enkelte kommuner og almene organisationer kan bruge det i deres finansieringsarbejde og udvikle det videre til deres egne behov. Katalog over finansiering af klimaforbedringer i byggeriet ( Klimafinansieringskataloget ) For kommuner og almene organisationer 1. udgave november 2010

2 Forord Dette katalog er blevet til i forbindelse med kortlægning af kommuner og almene organisationers muligheder for at finansiere energirigtig renovering. Arbejdsgruppen som står bag mener, at dette katalog vil være et godt udgangspunkt for den medarbejder, som sidder med overvejelser i forhold til finansiering for at få et samlet overblik over så godt som alle muligheder inden for området. Nogle af mulighederne vil selvsagt være irrelevante, og nogle vil forekomme perifere om ikke eksotiske. Det gælder især en række af fondene. Arbejdsgruppen mener dog, at det er godt at have en meget bred palet som udgangspunkt, da det kan være med til at åbne for perspektiverne i forhold til en eventuel finansiering. Kataloget er delt i seks hovedkategorier: 1. Kontant finansiering 2. Finansiering gennem lån 3. Totaløkonomi og korte og længere samarbejder med private 4. Porteføljeoptimering 5. Forsyningsselskabernes forpligtelse til at fremme energibesparelser hos slutbrugeren 6. Fonde Arbejdsgruppen opfordrer til at input til kataloget sendes til med henblik på senere opdateringer af kataloget. I de tilfælde, hvor fondsbeskrivelsen er på engelsk, har vi valgt at bibeholde denne.

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KONTANT FINANSIERING... 5 KONTANT FINANSIERING FINANSIERING GENNEM LÅN... 7 LÅN TIL ANLÆG INDEN FOR ANLÆGSRAMMEN... 8 AUTOMATISK LÅNEADGANG TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER TOTALØKONOMI, KORTE OG LÆNGERE SAMARBEJDER MED PRIVATE, LAUG TOTALØKONOMI OPA DET KORTE OFFENTLIGE-PRIVATE SAMARBEJDE DET MELLEMLANGE OFFENTLIGE-PRIVATE SAMARBEJDE OPS DET LANGE OFFENTLIGE-PRIVATE SAMARBEJDE - OPP DET KORTE OFFENTLIGT-PRIVATE SAMARBEJDE MED FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER (EPC) EPC ANLÆG DET MELLEMLANGE OFFENTLIGT-PRIVATE SAMARBEJDE MED FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER (EPC) EPC OPS DET LANGE OFFENTLIGT-PRIVATE SAMARBEJDE MED FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER (EPC) EPC ESCO LAUG PORTEFØLJEOPTIMERING EKSTRA LOKALERESSOURCER DELING AF ENERGIBESPARELSE HJEMMEARBEJDSPLADS MODYDELSER TIL GENGÆLD FOR LOKALERESSOURCER BESPARELSER TAKKET VÆRE MINDRE SYGDOM FORSYNINGSSELSKABERNES FORPLIGTELSE TIL AT FREMME ENERGIBESPARELSER HOS SLUTBRUGEREN BEDRE BAD (SEAS-NVE) BOSCH TERMOTEKNIK (SEAS-NVE) DANSK HÅNDVÆRK (SEAS-NVE) TEKNIQ (SEAS-NVE) GLARMESTERLAUGET (SEAS-NVE) ENERGIANALYSE (DONG) VARMETJEK (KØBENHAVNS ENERGI) FONDE ABT-FONDEN BIKUBEN FONDEN OG BG FONDEN DANMARKS VINDMØLLEFORENINGSFOND ECOINNOVATION ELENA ENERGI FYNS UDVIKLINGSFOND ENERGY-EFFICIENT BUILDINGS 2011 DET 7. RAMMEPROGRAM EUDP FONDEN REALDANIA FONDEN FOR DET BYGGEDE MILJØ

4 FORNYELSESFONDEN FREMME AF ØKOLOGISK FORSKNING (GRÆSRODSFORSKNING) GLOBAL ENVIRONMENT FACILITY (GEF) GREEN LABS DK GRØN ORDNING HØJTEKNOLOGIFONDEN LANDSBYGGEFONDEN LIFE LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN NORDEA FONDEN NORDISK ENERGIFORSKNINGSPROGRAM (NEFP) NORDISK INVESTERINGSBANK, NIB - MILJØINVESTERINGSLÅN OPP-PULJEN OPS-REJSEHOLDET PSO F&U: MILJØVENLIGE ELPRODUKTIONSTEKNOLOGIER (FORSKEL 2010) RAMMEPROGRAM FOR KONKURRENCEEVNE OG INNOVATION (CIP) ROCKWOOL FONDEN TILGÆNGELIGHEDSPULJEN TILSKUD TIL BYFORNYELSE OG UDVIKLING AF BYER TILSKUD TIL MILJØEFFEKTIV ENERGI TIPS- OG LOTTOMIDLERNE VELUX FONDEN ÅBNE MIDLER

5 1. Kontant finansiering 5

6 Kontant finansiering Kort beskrivelse: Kommunalbestyrelsen vedtager en kontant finansiering til et byggeprojekt. Denne finansieringsform er den grundlæggende for alle projekter vil sandsynligvis fortsat være det. 6

7 2. Finansiering gennem lån 7

8 Lån til anlæg inden for anlægsrammen Kort beskrivelse: Kommunen kan inden for sin låneramme optage lån til anlæg. Fordele: Kommunerne optager normalt deres lån gennem KommuneKredit, hvor kommunerne får lånene til en lavere pris, end hvis de optager lån på det private marked. 8

9 Automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger Kort beskrivelse: Kommunerne har såkaldt automatisk låneadgang til visse former for energibesparende foranstaltninger. Det betyder, at der ikke er en grænse for låneadgangen. I lånebekendtgørelsen (BEK nr 1311 af 15/12/2009, 2, stk. 1, pkt. 6) står der, at kommuner kan optage lån til 6) Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til kommunen, jf. 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Ved energibesparende foranstaltninger forstås: a) sådanne foranstaltninger, vedrørende energiforbrug, som følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger og b) udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer. Indenrigs- og Socialministeriet har uddybet indholdet i litra b: Kommunerne kan således optage lån til disse udgifter, uanset om udskiftningen eller anskaffelsen følger af en energimærkning. (Vejledning til Lånebekendtgørelsen, Indenrigs- og Socialministeriet 2009, 14) Fordele: Der ikke er nogen begrænsning på kommunernes mulighed for at optage lån i de to tilfælde, som er nævnt. Tilbagebetalingstiden på de enkelte forslag i energimærket er således heller ikke udslagsgivende. 9

10 3. Totaløkonomi, korte og længere samarbejder med private, laug 10

11 Totaløkonomi Kort beskrivelse: Den totaløkonomiske tilgang er karakteriseret ved, at man flytter ressourcer fra bygningens drift til bygningens design og opførelse. Samlet set over bygningens levetid er tanken, at dette vil give en billigere samlet udgift til anlægget end ved et normalt anlægsarbejde, hvor driften ikke tænkes aktivt ind. Fordele: 1. Større anlægsudgift, men færre driftsudgifter. Driftsdelen udgør % af en bygnings samlede økonomi i hele dens levetid (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009, 8). 2. Mulighed for at finansiere energibesparelser gennem bedre anlæg og følgende billigere drift. Drift Anlæg Traditionel tilgang Drift Anlæg Totaløkonomisk tilgang 3. Mulighed for at tænke alternative løsninger ud fra en sammenhæng og på baggrund af beregninger. 4. Mulighed for at tænke kvalitet og brugertilfredshed ind fra starten. Ulemper eller udfordringer: 1. Eventuelt manglende mulighed for at sandsynliggøre besparelse. 2. Besparelsen kan forsvinde i merforbrug eller forsvinde ud i det blå, hvis den ikke følges nøje. 3. Udregningerne kan være tidskrævende. 4. Hele mentaliteten i organisationen skal målrettes mod den totaløkonomiske tankegang (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009, 49). 5. Den totaløkonomiske tankegang skal ind i projektet allerede fra idéfasen førend første oplæg præsenteres for beslutningstagerne (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009, 50). 6. Der mangler et fælles referencegrundlag for de totaløkonomiske beregninger. 7. Man skal undgå for stor kompleksitet og koncentrere sig om de vigtigste parametre herunder energiforanstaltninger, som 11

12 spiller en stor rolle for driftsomkostningerne (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009, 51). Forslag til retningslinjer ved brug af den totaløkonomiske tilgang: 1. Byg på egne erfaringer fra tidligere byggerier. 2. Lav så enkle regnestykker som muligt. 3. Begræns antallet af parametre. Erhvervs- og Byggestyrelsen forslår, at energiparametret skal være et af dem, fordi det spiller en stor rolle for driftsomkostningerne. 4. Regn ikke på de parametre, som ikke bliver påvirkede. 5. Udregn alle omkostningerne ud fra den samme fastlagte periode. 6. Lav beregningerne ud fra nutidsværdien ved hjælp af indeksering. 7. Konsulter eksisterende nøgletal fra V&S Byggedata, Grundejernes Investeringsfond (GI), DFM, SBS. 8. Brugeventuelt 9. Vær opmærksom på forudsætningerne: rente, udskiftningskadence. 10. Benyt eventuelt rentabilitetsberegneren fra Slots- og Ejendomsstyrelsen Nøgleord og -elementer 1. Investeringens levetid: Den fastlagte periode, man laver sine beregninger ud fra. 2. Investeringens levetidsomkostninger: Den samlede sum af udgifter i investeringens levetid. 3. To typer omkostninger: a. Engangsinvestering: Kapital til anlæg b. Løbende omkostninger: Forvaltning, drift, vedligehold, ombygninger, modernisering, tilbygning 4. Tilbagebetalingstid: Hvornår investeringen er betalt hjem, på grund af færre udgifter til drift. 5. Årsomkostning: Det årlige gennemsnit af levetidsomkostningerne. Det er ikke det samme som de årlige omkostninger, der kan variere meget. Eksempler: Gribskov, Ringkøbing-Skjern, Fredericia og Esbjerg Kommuner (Se bilag 13: Totaløkonomi i Esbjerg Kommune) Mere information og litteratur: Erhvervs- og Byggestyrelsen: Bedste praksis-manual om totaløkonomi,

13 OPA Det korte offentlige-private samarbejde Kort beskrivelse: KommuneKredit har opstillet en model, som KommuneKredit kalder Offentligt-privat anlæg, OPA. Produktet er koncentreret om anlægsfasen. Hovedidéen i dette produkt er en privat byggefinansiering, som mindsker den offentlige bygherres økonomiske risiko (Ernst og Young 2009, 4-5). OPA sikrer afdækning af den kommunale risiko frem til afslutningen af anlægsfasen. Design, projektering og anlæg udbydes samlet inden for rammerne af en totalentreprisemodel. [ ] Anlægget overdrages til og betales af den offentlige bestiller, når det kan tages i brug. (Ernst og Young 2009, 8) Her slutter OPA i princippet ifølge denne model. Mere information: Ernst og Young: Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere,

14 Det mellemlange offentlige-private samarbejde OPS Kort beskrivelse: KommuneKredit har opstillet en model, som KommuneKredit kalder Offentligt-privat samarbejde. Dette samarbejde har fokus på både anlægs- drift og vedligeholdelsesfaserne. Den er kendetegnet ved relativt korte kontrakter for drifts- og vedligeholdelse på mellem 5 og 15 år. Tanken er, at man laver et samlet udbud, hvor man binder anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesfaserne sammen i et antal kontrakter med en privat partner (Ernst og Young 2009, 5). Ifølge KommuneKredit sikrer OPS en totaløkonomisk optimering af anlæg, drift og vedligehold (Ernst og Young 2009, 8). Samtidig giver OPS en risikoafdækning frem til afslutningen af anlægsfasen og også i nogen grad i drifts- og vedligeholdelsesfasen. I driftsfasen er der en begrænset overførsel af risiko til driftsoperatøren, som vederlægges med en fast, månedlig betaling svarende til de gennemsnitlige udgifter til drift og vedligehold gennem hele kontraktens løbetid. (Ernst og Young 2009, 8) Ulemper eller udfordringer: 1. Hver gang der optræder en risiko i projektet, vil den part, der stiller garantien, kræve en øget betaling for at stille den. I det traditionelle OPP-samarbejde lægges der oven i et traditionelt anlægsarbejde to ekstra risici: Dels den der er i at indgå i OPP A/S, dels den som ligger i den lange driftsperiode. 2. Den juridiske kompleksitet (DI Energibranchen 2009) og (IEA 2010) 3. Det er en helt anden kontraktuel situation, end man er vant til som bygherre, og det skal man være opmærksom på Mere information: DI Energibranchen: Sælg resultater ikke udstyr, 2009 Ernst og Young: Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere, 2009 International Energy Agency (IEA): Best Practice Guidelines for Using Energy Performance Contracts To Improve Government Buildings,

15 Det lange offentlige-private samarbejde - OPP Kort beskrivelse: KommuneKredit har opstillet en model for Offentligt-privat partnerskab, OPP. Dette samarbejde har ligesom OPS fokus på anlæg, drift og vedligeholdelse. Produktet indebærer ligesom i OPS, at man binder anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesfaserne sammen i én kontrakt med en privat partner. OPP adskiller sig fra OPS ved følgende forhold: Længere kontrakter. De forventes at være på mellem 15 og 30 år. En stærkere økonomisk incitamentsstruktur, hvorved mulighederne for at overføre bygningsrelaterede risici til den private partner øges. Den private part i OPP-modellen bærer den reelle økonomiske risiko. Det er dog således at den private finansiering kun tilvejebringes i anlægsfasen. KommuneKredit skriver videre om OPP: Betalingsforløbet er sammensat af en éngangsbetaling af selve anlægget ved ibrugtagning og derefter et fast beløb til dækning af udgifterne til drift og vedligeholdelse. Fokus er på risikodeling, og der er et betydeligt element af privat bæring af økonomiske risici, der til forskel fra den traditionelle OPP-model med privat ejerskab primært overføres vha. (finansielle) garantier, der stilles af den private leverandør i driftsfasen. (Ernst og Young 2009, 8). Ulemper eller udfordringer: 1. Hver gang der optræder en risiko i projektet, vil den part, der stiller garantien, kræve en øget betaling for at stille den. I det traditionelle OPP-samarbejde lægges der oven i et traditionelt anlægsarbejde to ekstra risici: Dels den der er i at indgå i OPP A/S, dels den som ligger i den lange driftsperiode. 2. Den juridiske kompleksitet (DI Energibranchen 2009) og (IEA 2010) 3. Det er en helt anden kontraktuel situation, end man er vant til som bygherre, og det skal man være opmærksom på Mere information: DI Energibranchen: Sælg resultater ikke udstyr,

16 Ernst og Young: Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere, 2009 International Energy Agency (IEA): Best Practice Guidelines for Using Energy Performance Contracts To Improve Government Buildings,

17 Det korte offentligt-private samarbejde med fokus på energibesparelser (EPC) EPC Anlæg Kort beskrivelse: Projekt med kortvarig garanti, som sikrer, at det lovede besparelsespotentiale opnås (DI Energibranchen 2007, 47). Der indgås kontrakt, som lover, at udstyret leverer de lovede besparelser, men kontrakten dækker ikke finansiering eller performance over en længere periode (DI Energibranchen 2007, 47). Konceptet kan bruges, hvor der er tvivl om mulige besparelser, hvor der er tvivl om nytten af ny teknologi, hvor der er behov for sidste skub til at sælge et projekt internt. Det sidste skub er den garanti for energibesparelse, som ligger i konceptet. Fordele: Juridisk enkel. Ulemper eller udfordringer: Kunden kan ikke betragte projektet som risikofrit. Mere information: DI Energibranchen: Sælg resultater ikke udstyr,

18 Det mellemlange offentligt-private samarbejde med fokus på energibesparelser (EPC) EPC OPS Kort beskrivelse: Garantiaftalen er længere end i den simple udgave, således at der kan opnås sikkerhed for tilbagebetaling af finansieringen. Finansieringen ligger hos kunden, men i og med kunden garanteres det nødvendige cash flow til at kunne tilbagebetale investeringen, indgår finansieringen som en del af pakken. EPC-virksomheden kan også, hvis den har kapaciteten, levere finansieringen. Længden af garantiperioden matcher som regel finansieringsperioden. Dette koncept har den bredeste anvendelsesflade da modellen indarbejder risikodeling og finansiering, uden at dette bliver alt for kompliceret. meget udbredt inden for bygninger, hvor adfærd som oftest er forudsigelig. Fordele: Garanterede besparelser er den enkleste måde at opnå reel EPC på. Ulemper eller udfordringer: Den største ulempe er som oftest, at kunden ikke er vant til at tænke i performancegarantier, og at ydelsen derfor kan fremstå som mindre forpligtende end en forsyningsmodel. Mere information: DI Energibranchen: Sælg resultater ikke udstyr,

19 Det lange offentligt-private samarbejde med fokus på energibesparelser (EPC) EPC ESCO Kort beskrivelse: EPC-virksomheden står for installation, drift og ejerskab af projektet. Der er tale om en decideret energitjeneste. Der er således ikke tale om en garantistruktur, men om forsyning af en energiydelse og dermed udryk for en meget involverende type energiprojekt. (DI Energibranchen 2007, 60). Som udgangspunkt overtager EPC-virksomheden alle forpligtelser, finansierer selv og driver selv energiprojektet (DI Energibranchen 2007, 60) Fra EPCvirksomhedens synspunkt vil denne kunne investere optimalt i at minimere energiforbruget og dermed opnå den fulde økonomiske gevinst ved energiprojektet (minus den marginale besparelse som gives til kunden). (DI Energibranchen 2007, 60). For kunden giver det en billige forsyning (DI Energibranchen 2007, 60). Finansieringsansvaret ved projektfinansiering ligger hos PCA en. I praksis indebærer det, at store PCA er eventuelt vil have alle deres projekter på balancen. (DI Energibranchen 2007, 63). Ofte vil der være en projektfinansiering gennem et projektselskab (Special Purpose Vehicle, SPV). Da projektfinansiering er komplekst, er der muligheder for at pulje flere projekter under samme finansieringspakke og forsyningsaftaler. Forsyningsmodellen er relevant, når to forhold er til stede: At man kan måle leverancen for energiprojektet At projektet har en vis størrelse. Ifølge (DI Energibranchen 2007, 64) er der ikke fundet en brugbar løsning til forsyningsmodellen ift. bygninger. Fordele: Forsyningsmodellen er det stærkeste tilbud, en PCA kan give en kunde, idet PCA en overtager alle forpligtelser, uden at kunden skal foretage nogen investering. (65) Ulemper eller udfordringer: Projekterne skal være store for at få økonomi i modellen og modellen passer kun til en række begrænsede områder. (65) Mere information: DI Energibranchen: Sælg resultater ikke udstyr,

20 Laug Kort beskrivelse: Mulighed for at arbejde med lav ligesom man ser det inden for vindmølleområdet. 20

21 4. Porteføljeoptimering 21

22 Ekstra lokaleressourcer Kort beskrivelse: Denne tanke dækker det forhold, at der i forbindelse med en energirenovering tilvejebringes ekstra kontorkvadratmeter, end hvad der er nødvendigt til den umiddelbare funktion, der huses, eller fremtidigt skal huses i bygningen. Det sker med henblik på på sigt at samle flere funktioner i færre ejendomme og dermed færre udgifter til drift. Fordele: Større fleksibilitet i interne ejendomsadministration Færre omkostninger til drift ved samling af funktioner på færre steder Mulighed for på sigt at samle kræfterne om færre bygninger og for at optimere og vedligeholde færre kvadratmeter Ulemper eller udfordringer: Muligheden for udlejning skal undersøges. 22

23 Deling af energibesparelse Kort beskrivelse: Hvis en kommunal institution opnår energibesparelser på sit driftsbudget, tilfalder noget af besparelsen institutionen efter en fordelingsnøgle. Fordele: Meget motiverende for den enkelte institution, der så får penge til andre formål. 23

24 Hjemmearbejdsplads Kort beskrivelse: Organisationen kan vælge som en del af sin porteføljeoptimering at arbejde aktivt med hjemmearbejdsplads. F.eks. kan man vedtage, at hver medarbejder arbejder hjemme en dag hver fjortende dag. Dette vil betyde, at organisationen vil have brug for færre kvadratmeter, og derfor også skal bruge mindre energi på opvarmning og på husleje. 24

25 Modydelser til gengæld for lokaleressourcer Kort beskrivelse: Mulighed for eksterne parter for at benytte kommunens lokaler til møder eller andre aktiviteter til gengæld for en modydelse. Det kan være leverance af byggematerialer eller lignende. Ulemper eller udfordringer: Det skal undersøges hvorvidt dette er muligt. 25

26 Besparelser takket være mindre sygdom Kort beskrivelse: Bedre bygninger giver mindre sygdom og dermed mindre tab i forhold til tabt eller udsat arbejde. 26

27 5. Forsyningsselskabernes forpligtelse til at fremme energibesparelser hos slutbrugeren 27

28 Bedre Bad (SEAS-NVE) Kort beskrivelse: Det er således målet med samarbejdsaftalen, at den hjælper SEAS-NVE med at nå sit energisparemål gennem et intensivt samarbejde med Bedre Bad. Samarbejdet vil blandt andet medføre, at Bedre Bad og SEAS-NVE honorerer slutbrugerne, når disse vælger et firma, der er medlem af Bedre Bad, til at foretage energi-forbedringer. Tilskuddet varierer med hvert anlægs størrelse og placering og udregnes efter Energistyrelsens standardværdier eller en specifik beregning. Bedre Bad-medlemmer kan blandt andet foretage energiforbedringer inden for følgende områder: Biobrændsel, Cirkulationspumpe, Fjernvarme, Klimaskærm, Naturgasfyr, Oliefyr, Solvarme, Varmepumpe, Varmtvandsbeholder, Ventilation 28

29 Bosch Termoteknik (SEAS-NVE) Kort beskrivelse: Samme aftale som med Bedre Bad. Det er således målet med samarbejdsaftalen, at den hjælper SEAS-NVE med at nå sit energisparemål gennem et intensivt samarbejde med Bedre Bad. Samarbejdet vil blandt andet medføre, at Bedre Bad og SEAS- NVE honorerer slutbrugerne, når disse vælger et firma, der er medlem af Bedre Bad, til at foretage energi-forbedringer. Tilskuddet varierer med hvert anlægs størrelse og placering og udregnes efter Energistyrelsens standardværdier eller en specifik beregning. Bosch Termoteknik levere energibesparende ydelser inden for blandt andet varmepumper. 29

30 Dansk Håndværk (SEAS-NVE) Kort beskrivelse: Samme aftale som med Bedre Bad. Det er således målet med samarbejdsaftalen, at den hjælper SEAS-NVE med at nå sit energisparemål gennem et intensivt samarbejde med Bedre Bad. Samarbejdet vil blandt andet medføre, at Bedre Bad og SEAS- NVE honorerer slutbrugerne, når disse vælger et firma, der er medlem af Bedre Bad, til at foretage energi-forbedringer. Tilskuddet varierer med hvert anlægs størrelse og placering og udregnes efter Energistyrelsens standardværdier eller en specifik beregning. Dansk Håndværks medlemmer leverer ydelser inden for efterisolering, energiruder og energivinduer. 30

31 Tekniq (SEAS-NVE) Kort beskrivelse: Samme aftale som med Bedre Bad Det er således målet med samarbejdsaftalen, at den hjælper SEAS-NVE med at nå sit energisparemål gennem et intensivt samarbejde med Bedre Bad. Samarbejdet vil blandt andet medføre, at Bedre Bad og SEAS- NVE honorerer slutbrugerne, når disse vælger et firma, der er medlem af Bedre Bad, til at foretage energi-forbedringer. Tilskuddet varierer med hvert anlægs størrelse og placering og udregnes efter Energistyrelsens standardværdier eller en specifik beregning. 31

32 Glarmesterlauget (SEAS-NVE) Kort beskrivelse: Aftalen mellem glarmesterlavet og SEAS-NVE går her på at SEAS-NVE økonomisk bidrager til kampagnen Vinduestjek.dk, hvor slutbrugeren blandt andet vil få et gratis vinduestjek, når disse vælger et medlem af Glarmesterlauget til at foretage energiforbedringer Ud over vinduestjekket indebærer ydelserne også udskiftning af vinduer. 32

33 Energianalyse (DONG) Kort beskrivelse: DONG skriver på sin hjemmeside: Vil I gerne i gang med konkrete energisparetiltag og samtidigt få et tilskud dertil? Så send en kort beskrivelse af jeres energispareprojekt til os. Udover de besparelser I kan opnå ved effektivisering af jeres energiforbrug, kan I få tilskud i forhold til de kwh, I sparer. Det giver en kortere tilbagebetalingstid på projektet. [ ] Vi eller en af vores samarbejdspartnere kan eventuelt hjælpe med rådgivning i form af målinger og beregninger af mulige energibesparelser indenfor el, gas og varme samt implementering af udstyr. For at I er berettiget til tilskud skal rådgivningsaftalen være indgået inden projektets opstart, ligesom der heller ikke må være bestilt udstyr til projektet, inden aftalen er på plads. Efter projektets afslutning indberetter DONG Energy de realiserede besparelser til Energistyrelsen i henhold til gældende regler. Tilskud til implementering bliver udbetalt, når energispareprojektet er udført og i drift. Eksempel: Københavns Universitet fremhæves som en kunde der har haft glæde af ordningen: Pages/ku.aspx 33

34 VarmeTjek (Københavns Energi) Kort beskrivelse: I Københavns Energi arbejder vi sammen med en række vvs-installatører med FjR-certifikat, fordi det er vores pligt at sikre, at der bliver sparet mest muligt på varmen af hensyn til miljøet. Det er et krav fra Energistyrelsen. Hver gang installatørerne udfører et arbejde, som medfører energibesparelse, indberetter de det til os i Københavns Energi, hvis ejeren af varmeanlægget siger god for det. Til gengæld hjælper vi vvs-installatørerne med teknisk rådgivning og information om, hvordan I og de andre fjernvarmekunder i København kan spare penge på varmeregningen. Link: (http://www.ke.dk/portal/page/portal/erhverv/varme/varmetjek?pag e=649) 34

35 6. Fonde 35

36 ABT-fonden Kort beskrivelse: ABT-fonden kan medfinansiere alle former for projekter, der afprøver eller implementerer arbejdskraftbesparende teknologi og arbejdsprocesser i den offentlige sektor Fagspecifikke kriterier: ABT-fonden kan støtte projekter inden for alle sektorer i den offentlige sektor, så længe et arbejdskraftbesparende potentiale kan påvises. Projekter skal have fokus på ny teknologi eller nye arbejdsog organisationsformer, der enten helt eller delvist kan gøre de mest belastende og tidskrævende arbejdsopgaver overflødige. Formålet er at aflaste offentligt ansatte medarbejdere og give mere tid til borgernær service og omsorg. Ansøgningsspecifikke kriterier: ABT-fonden giver kun tilskud til projekter, hvor hovedansøger er en offentlig myndighed. Næste frist: Løbende Kadence for frister: Løbende Kapital: 3 mia. kr. i perioden Ophav: - Link: Eksempler: Kan findes på /ABT-fondens_projekter.aspx 36

37 Bikuben Fonden og BG Fonden Kort beskrivelse: Bikuben Fonden og BG Fonden yder støtte til udsyn og innovation inden for forskning og uddannelse. Fondene yder primært støtte til forskningsprojekter, der vedrører fondenes øvrige fokusområder, dvs. kultur, socialt arbejde samt natur og miljø. Fagspecifikke kriterier: I forbindelse med den nye landbrugslovgivning i 2004, hvorefter fonden fik mulighed for at erhverve landbrugsjord vedtog Bikuben Fondens bestyrelse, at natur skulle være et kommende indsatsområde. Fondens formål med dette er at sikre et stykke af Danmark for nuværende og kommende generationer, også på meget lang sigt. Bikuben fonden vil med sikring af natur være med til at gøre en forskel ved at foretage genopretning og egentlig naturudvikling. Ansøgningsspecifikke kriterier: Projektstøtte i Bikubenfonden skal søges via dette ansøgningsskema. Næste frist: Behandles løbende. Behandlingstid er typisk 4-8 uger. Kadence for frister: Løbende Kapital: - Ophav: Selvejet Link: Eksempler: I årene 2005 til 2008 erhvervede Bikuben Fonden det store sammenhængende område Svanninge Bjerge i den centrale del af de Fynske Alper tæt ved Faaborg. Det 475 ha store område byder på enestående værdier inden for geologi, natur og kultur i ét og samme landskab. Formålet med erhvervelsen er via en målrettet udvikling og pleje af landskabet at skabe et "nationalt natur- og landskabshistorisk monument" til glæde for en bred offentlighed. 37

38 Danmarks vindmølleforeningsfond Kort beskrivelse: Fondens formål er at støtte udnyttelsen af vindkraft i Danmark. Fonden kan yde støtte til såvel private som foreninger samt til projekter støttet eller iværksat af Danmarks Vindmølleforening. Fondsbestyrelsen er den til enhver tid sidende bestyrelse for Danmarks Vindmølleforening. Fagspecifikke kriterier: - Ansøgningsspecifikke kriterier: Fonden kan yde støtte til såvel private som foreninger samt til projekter støttet eller iværksat af Danmarks Vindmølleforening. Næste frist: Løbende Kadence for frister: Løbende Kapital: i Ophav: Selvejet Link: Eksempler: - 38

39 Ecoinnovation Kort beskrivelse: CIP Eco-innovation er et virksomhedsrettet program, der skal fremme at innovative løsninger med stor miljøeffekt lettere kommer på markedet og får en hurtigere udbredelse. Programmet startede i Fagspecifikke kriterier: Markedsindtrængningen støttes bl.a. ved at medfinansiere aktiviteter, der kan reducere barriererne for de nye, mere miljøeffektive produkter og processer og serviceydelser, ved at støtte introduktion af de første produkter, og ved på andre måder at hjælpe mindre virksomheder til at trænge ind på markedet. Programmet er således ikke et forsknings- og udviklingsprogram, men programmet skal fylde finansieringsgabet mellem forskning og udvikling og det kommercielle salg. Ansøgningsspecifikke kriterier: This call is open to all legal persons that are based in eligible countries but the priority will be given to Small- and Medium-sized Enterprises (SMEs). Clusters of applicants and projects which demonstrate a European added value and have a high potential for market replication are strongly encouraged. Næste frist: - Kadence for frister: - Kapital: 35 mio. i Ophav: Miljøministeriet Link: Eksempler: - 39

40 ELENA Kort beskrivelse: The ELENA facility was launched by the European Commission and the European Investment Bank (EIB) in December 2009 to support more than 1 billion of energy efficiency and renewable energy projects in To do so it is providing 30 million in funding from the Intelligent Energy Europe (IEE) programme to help cities and regions implement viable investment projects in the areas of energy efficiency, renewable energy and sustainable urban transport. Fagspecifikke kriterier: Many EU cities and regions have recently started to prepare or are initiating large energy efficiency and renewable energy proposals to tackle energy and climate change challenges. However, most of them are still at the conceptual stage and their implementation is proving difficult because many regions and cities, particularly medium to small ones, often do not have the technical capacity to develop large programmes in this area. Ansøgningsspecifikke kriterier: ELENA helps public entities to solve problems by offering specific support for the implementation of the investment programmes and projects such as retrofitting of public and private buildings, sustainable building, energy-efficient district heating and cooling networks, or environmentally-friendly transport etc. Næste frist: Tilsyneladende løbende Kadence for frister: Tilsyneladende løbende Kapital: 1. mia. EUR. Ophav: Styret af European Investment Bank. Link: Eksempler: - 40

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Vejen til EU-finansiering Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Innovayt PROFIL Full-service innovations-konsulenthus Offentlige støtteprogrammer i Danmark og Europa 10 ansatte på kontorer i København og

Læs mere

SmartGrids i et internationalt perspektiv

SmartGrids i et internationalt perspektiv SmartGrids i et internationalt perspektiv Centerleder og Professor Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Danmarks Tekniske Universitet 10. september 2010 Center for Elteknologi, DTU Etableret i

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet DAKOFA d. 5. april 2016 Lotte Kau Andersen Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram MUDP Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Agenda 11.15-12.00 Om EnergiMidt Energistyring handler

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Skærpede regler for energieffektivitet i EU

Skærpede regler for energieffektivitet i EU Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Aftale om Klimapartnerskab

Aftale om Klimapartnerskab Aftale om Klimapartnerskab Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune og DONG Energy Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53,

Læs mere

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Vigtige tilskudsordninger for dansk gartneri Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Udvikling, demonstration, netværk mv. Investeringer,

Læs mere

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af:

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af: Idé skitse: Dansk CoM platform Udarbejdet af: Baggrund udviklingen af CoM Mere end 5.000 byer har tilsluttet sig Borgmesteraftalen og der er indsendt mere end 3.000 SEAPs = et kæmpe potentiale for investeringer

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus den energineutrale bolig - det selvforsynende hus Bygge- og anlægssektorens MILJØKLUB FYN 28.11.07 Rie Øhlenschlæger, BOLIG+ sekretariatet Energy Camp 2005: Hvordan kan Danmark gå forrest med at skabe

Læs mere

Ecodesign og professionelle køleskabe

Ecodesign og professionelle køleskabe Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers IDA den 6. april 2016 ESCO konceptet siemens.com/answers Dagsorden Siemens i Danmark Offentlig Privat Samarbejde Konceptet Finansiering, cash flow og anlægsloft. Energiprojekter hos Hvidovre og Guldborgsund

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Horizon 2020: den gode ansøgning

Horizon 2020: den gode ansøgning Horizon 2020: den gode ansøgning Barbara Spanó FIVU - EuroCenter basp@fi.dk 72318277 Hvorfor deltage i Horizon 2020? Måske vil du gerne Få støtte til et projekt? Beholde forskere i dit firma eller ansætte

Læs mere