Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne."

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Lyngå Udviklingsplan 2013

2 Indhold Lyngå Forord Lidt om Lyngå Lyngås beliggenhed Lyngås historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Lyngå Bybeskrivelse af Lyngå Borgermøde d. 18. marts 2012 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde Trafiksikkerhed cykelsti! Indsatsområde Flere naturstier Indsatsområde Fælles mødested Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at den kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gennem etablering af flere arbejdspladser. / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Lyngå Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Affaldsindsamling 2012 Helstegt pattegris 2010 Legepladsens Venner 2012 Kunst ud i landsbyerne Legepladsfest 2009 Indvielse af bålhytte 2007 Grundlovsfesten 2012 Sankt Hans 2010 Lidt om Lyngå Lyngå er en levende landsby beliggende midt i Favrskov Kommune med Hadsten som den nærmeste større by. Lyngå har 225 indbyggere (2012). Der er få landbrug og mindre erhvervsvirksomheder i byen, og langt de fleste kører ud af byen for at komme på arbejde. Lyngå er centralt placeret i Østjylland og større byer som Randers, Silkeborg og Århus nås i bil på ca. en halv time. Sidst i 1990 erne er der sket byudvikling og udstykning af - samt bebyggelse på storparceller primært i den nordlige del af landsbyen ved Legepladsområdet. Lyngå har stor Legepladsområde med hoppepude og bålhytte, Kirke med børne- ungdoms- og voksenkor, præstegård med konfirmandstue, dagplejemor, kunstgruppe, autoværksted, Lyngåhus (selskabslokaler), vognmandsforretning, Rideskolen Skovfryd, skolebus samt udendørs frokostrestaurant. Lyngå er en hyggelig landsby med mange aktiviteter, takket være en række ildsjæle. Af aktiviteter kan nævnes: Legepladsfest/Byfest Kunst i landsbyen Fællesspisninger/Weberbandetræf Affaldsindsamling Petanquespil Gymnastikhold Kunstudstilling i konfirmandstuen Vinterfest Sankt Hans Forårsudflugter Fastelavns- og juletræsfest Plantedag/landsbydag Flagallé Hjemmeside og meget mere / Borgerne i Lyngå 4

5 Lyngås beliggenhed Værket Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Sygehus 21 km Teknisk Skole Havn Randers Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter Specialbutikker Hammel Dagligvarebutikker 11 km Administration Svømmehal Biograf 225 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2032: 292 Bus nr. 314 Hammel Lyngå Hadsten Bibliotek og Kulturhus Neurocenter Skole og SFO Fitness Bus Aarhus Viborg Lyngå Bibliotek og Kulturhus Hadsten Biograf 5 km Administration Favrskov Gymnasium Specialbutikker Dagligvarebutikker Hinnerup 12 km Tog og Bus Aarhus Aalborg København Vuggestue og Bibliotek og Kulturhus Børnehave Administration Skole og SFO Svømmehal Idrætshal Bus og Tog Aarhus, Viborg, Randers og Hammel Dagligvarer- og specialbutikker 13 km Aarhus 31 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Til hele landet 5

6 Lyngå , Målebordsblade KMS Lyngås historie Navnet kunne tyde på at der tilbage i tiden har været en del lyngbevoksning i sognet, det er der ikke mere og den dyrkede jord er af god kvalitet, nogen steder endog særdeles leret. I ældre optegnelser er navnet også det korte Lynge og det mere langtrukne Liungaae. Lyngå med å er nu meget passende. Landsbyen ligger smukt på et bakkedrag og man kører altid opad til Lyngå, det kan sagtens gå i vore dage med biler - og veje der er udjævnet, men man kan sagtens forestille sig hvor hårdt det har været med hestevogne op af en stejl skrænt med opkørte hjulspor. Lyngå er gammel, ingen tvivl om det. Der er fundet rigtig mange spor fra stenalderen i form af økser og andre stenredskaber. Endvidere er der fundet armringe fra bronzealderen, som nu er på Randers museum, så egnen har været beboet i meget lang tid. Det er ret sikkert at kirken er bygget omkring 1200, ikke hele kirken, som den ser ud i dag, men skibet er ganske givet fra den tid, sikkert med stråtag dengang. Senere er der bygget kor og tårn til, i 1867 nedrev man et våbenhus der lå mod syd, og det er for øvrigt en rigtig smuk kirke med en spændende historie, der knytter sig til godserne Favrskov og Frijsenborg. Kirkens indre udsmykning er fra en større restaurering omkring Det gamle Lyngå har set meget anderledes ud end i dag, alle gårdene lå tæt sammen langs med landsbygaden og Hadsten-Hammel vejen har snoet sig op ad bakkerne både fra øst og mod vest. Den store forandring starter i 1779 med udflytningen af en del af gårdene til de yderste marker i sognet og igen i 1804 sker der en større udflytning, det har givet noget plads inde i byen og givet mulighed for at bygge huse til de jordløse og daglejernes familier. Som i mange andre landsbyer starter der en stor udvikling i slutningen af 1800 tallet med andelsbevægelsens indtog - der blev bygget andelsmejeri i 1887, Brolund, brugsforeningen blev oprettet i lejede lokaler også 1887 og brugsbygningen som vi kender i dag er bygget i Lyngå Sparekasse oprettet (Lyngaa Sogns Spare og Lånekasse) Øresparekassen var en børnesparekasse, hvor børnene kunne få deres små spareskillinger gemt. 8. september 1896 indvies Lyngå forsamlingshus med taler af Pastor Uffe Birkedal og Højskoleforstander Mikkelsen Mellerup, og selvfølgelig sognets præst, provst L. Jensen. Derefter spisning af den medbragte mad og til sidst dans. Skolevæsenet var i mange år et omdrejningspunkt i landsbyen, det starter med at konge Christian den 6, ved flere forordninger bestemmer, at der skal oprettes skoler i 6

7 Jordbærspisning i Lyngå Skov Lyngå Præstegårdshave Lyngå 1953 sognene. Der var meget uvilje i starten, for bønderne ville gerne have børnene i arbejde så hurtigt som muligt og godsejerne, som skulle betale for bygningerne var heller ikke meget for det væsen. I 1741 starter en lille skole, men det går trægt, præsten (Hyphoff) er tilsynsførende og han skriver 1. februar 1814, besøgt skolen med yderste misfornøjelse, både over børnenes fremgang og uordentlig skolegang. Samme år 1814 kommer ny skolelov og derefter går det langsomt fremad i kraft af bedre lærere og undervisningsmaterialer. I 1863 opføres ny skolebygning med skolestue i den vestre ende og lærerbolig i resten. I 1906 byggede man ny skolehus med 2 klasseværelser, opvarmning af to store runde kakkelovne, der kunne sluge en masse brændestykker. Skolen fungerede indtil 1960, hvor den store Østervangsskole blev bygget i Neder Hadsten. Siden har den gamle skole fungeret som mekanikerværksted og er i dag en af de få arbejdspladser der eksisterer i Lyngå. (Robert), og skrædder. Alle levede af det lokale landbrug og ved at handle indbyrdes. 1960,erne var det store vendepunkt, med en rivende udvikling der ret pludseligt forandrede landsbysamfundet totalt, stort set alle små erhvervsdrivende mistede deres betydning og alt kunne laves hurtigere og billigere på store fabrikker. Det tog pusten fra landsbyerne, men de fleste har rejst sig igen og der er tilflyttere der kan se mulighederne i den pragtfulde natur, der omgiver landsbyerne. Lyngå har oplevet en opblomstring i kraft af de unge tilflyttere, der har tilført nyt liv til byens foreninger, det hilses velkommen med stor glæde. / Herluf Nydam Jensen I det hele taget var der for 50 år siden rigtig mange arbejdspladser i Lyngå, nævnes skal, karetmager, tømrer, snedker, bager, smed, mejeri, brugs, købmand, maler 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værd,i fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I landskabet omkring Lyngå er der udpeget flere beskyttede naturområder, som ligger koncentreret omkring åen vest og syd for byen. Disse beskyttede naturområder er udpeget som beskyttede søer, eng og overdrev. Nedenfor er beskrivelsen af bestemmelserne omkring de beskyttede naturtyper: Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Ferske enge med et areal på over 2500 m2 er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. Overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Overdrev med areal på over 2500m² er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. Overdrev må således ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplantes eller sprøjtes. Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. / Favrskov Kommune 8

9 Lyngå Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1: Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb Kort over Lyngå i målestok 1:

10 Landskabet omkring Lyngå Lyngå ligger på toppen af en bakke. Det er der flere landsbyer, der gør, men her er der tale om en ganske særlig bakke. Landevejen mellem Hadsten og Hammel løber øst-vest gennem byen. På østsiden passerer den en række rideskoler, og på vestsiden krydser den ådalen, der snor sig gennem landskabet ved foden af bakken. Kirken ligger selvfølgelig på toppen af bakken og kan ses vidt omkring. Udenfor kirkegården skråner bakken stejlt ned mod vest og mod åen. Her græsser en del dyr, og forlader vi dem og går mod nord, vil en kirkesti føre os langs en skovtykning og ud mod landevejen. Her har beboerne etableret den såkaldte Lyngå-have, hvor vejfarende kan parkere og nyde kaffen ved borde og bænke. Følger vi åen mod nord, kommer vi ind i et landskab, hvor småskove og græsarealer ligger som store trappetrin ned mod åen, nogenlunde efter samme system, som når man længere sydpå anlægger vinmarker. I det nordvestlige hjørne af området omkring Lyngå er udsigten ret så enestående. Åen snor sig ind i en skovtykning, hvor solens nedgangsstråler farver trækronerne lilla på de gode dage og dem er der mange af i Lyngå. Inde i tykningen har en sand Lyngå-elsker etableret et stort område med rhododendron langs åløbet. Skovtykningen er en udløber af Bidstrupskovene, en slags finger, der peger mod åens udspring. Nord for bakken er der kun skjult bebyggelse i et grønt skær af løvskov, granplantager, planteskoler, vinterbyg og græsarealer. Den smalle landevej ned mod Voer Mølle i den store skov løber gennem dette område, og her ses landsbyens pensionister jævnligt i rask trav, som regel iført dynejakker og skridttællere. Kilen mellem nord og øst består også af græsning og skov, og det er ifølge lokalplanen i den retning, byen skal udvides. Stik øst løber vi ind i det rene cowboyland med både islandske heste og distingverede arabere. Turen rundt om Lyngå slutter i det sydøstlige hjørne, som er det største skovområde tæt på landsbyen. De gamle trækroner lyder både navnet Kirkeskoven og Lyngåskoven. En smal landevej mod syd fører til landsbyen Vitten. Den er stort set hele vejen placeret i småbakket landsbrugsjord, der serverer hvede, byg eller raps til alle sider, kun afbrudt af et mindre areal cirka midtvejs, der huser en flok græssende kreaturer, der næppe er set kønnere siden man indspillede Vagabonderne på Bakkegården. / Borgerne i Lyngå 10

11 Lyngå Landskabet i og omkring landsbyen Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Kort december 2012 Læhegn Bygning 11

12 Bybeskrivelse af Lyngå Lyngå er beliggende på et højdedrag lige vest for Hadsten. Landsbyen er opstået som en såkaldt slynget vejby, hvilket vil sige at den er bygget langs et enkelt vejforløb. I den nordlige del af byen løber flere veje dog sammen, og her har der oprindelig været en lille plads. I dag er det Hammelvej som er det overordnede vejforløb og landevejen deler byen i en nordlig og en sydlig del. Den ældste del af byen er den sydlige del med området omkring kirken og præstegården. Bebyggelsen her består af enfamiliehuse i 1 og 1½ etage langs Lyngåvej og for manges vedkommende opført omkring år Vest for Lyngåvej ligger en nyere mindre bebyggelse på skrænten mod Voermølle Ådal. Den nordlige del af landsbyen er ligeledes præget af enfamiliehuse. Landsbyens tidligere købmand ligger som det første man ankommer til og den karakteristiske bygning ligger hvor vejene Voermøllevej og Lyngåvej deler sig. Her ses landsbyens gamle vejforløb tydeligt og foran bygningen dannes en lille plads. I den nordlige del af Lyngå findes også et gammelt frysehus. Lyngå er en landsby som bærer præg af at have været i konstant udvikling. Der er huse fra mange forskellige tidsperioder. Senest har vi alle jordbrugsparcellerne som afgrænser landsbybebyggelsen mod vest, nord og øst. / Favrskov Kommune 12

13 Lyngå Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Markant vejforløb Bygning Vandløb Kort december 2012 Sø Skov 13

14 Borgermøde 18. marts 2012 Landbyrådsrepræsentanten fra Lyngå inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 18. marts 2012 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Lyngå? En lille, men meget aktiv gruppe borgere (ca. 25) deltog i borgermødet, der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i 4 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Lyngå. Borgermødet bar præg af en lille, men meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Lyngå. Landsbyrådsrepræsentanten og de udpegede tovholdere er nu ansvarlig for, at der arbejdes med de af borgernes prioriterede ønsker. Arbejdsgrupperne kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt eventuelle arbejdsgrupper finder det naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Vi opfordrer til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Landsbyrådsrepræsentanten, eller en arbejdsgruppe under selvsamme, er ansvarlig for at der udarbejdes en liste over emner, der kræver involvering af Favrskov Kommunes planafdeling, og at denne liste tilgår selvsamme, med henblik på en kommunal prioritering af alle de opgaver, der måtte opstå i forbindelse med det igangsatte projekt Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner i Favrskov Kommune. 14

15 Workshop HVAD ER GODT? Der er gode ildsjæle i Lyngå. Lyngå har en god beliggenhed. Vi ligger tæt på diverse større byer. Lyngå ligger midt i flot natur. Lyngå er et samfund med masser af nærhed, og hvor man kommer hinanden ved vi har et godt sammenhold mellem diverse foreninger Der er arbejdspladser i/omkring byen herunder dagpleje, der er vigtig for børnefamilierne Lyngå har mange børnefamlier Lyngås aktiviteter er mange vi har et godt foreningsliv og diverse gymnastikhold herunder ældregymnastik, et kor, en god legeplads, en petanquebane, mange aktiviteter omkring kirken, gode fællesspisninger, en affaldsdag, et kunstudvalg, et byforskønnelsesudvalg, Bette Arne og hans ture på såvel cykel som gå-ben, en god borgerforening/landsbyråd, ældreudflugter som kirken arrangerer, suppeforedrag, en god hjemmeside, en flagallé ved særlige lejligheder Der er et godt liv i og omkring kirken Lyngåhaven Lyngåhus Vores nye café Klausen og Boesdal Vi har en skolebus HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Fartkontrol det er nødvendigt for sikkerheden, men burde ikke være nødvendigt Vi har intet fælleshus HVAD ER SKIDT? Der mangler trafiksikkerhed herunder cykelstier Vi har ingen formelle grønne stier Det kniber med den offentlige transport Forholdsvis mange huse er til salg i Lyngå Persillens hus et forfaldent hus Vi har svært ved at få tilflyttere med til arrangementer Ofte er der tale om Tordenskjolds soldater 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Lyngå er en aktiv landsby, der har gode ildsjæle, velfungerende udvalg og hjælpende hænder. Lyngå har et godt ry! Vi har eget vandværk Lyngå har mange erhverv Der er en flot natur omkring os Vi er for dårlige til at få tilflyttere med / til at føle sig som en del af fælleskabet Trafiksikkerheden den manglende cykelsti Manglende kollektiv trafik Vi har ikke noget forsamlingshus (men har vi brug for det?) O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Der er mulighed for turisme vi har bl.a. den flotte natur og mange muligheder for at skabe stier Vi kan hjælpe til med at rejse penge til projekter mm. ved f.eks at arrangerede forskellige events Der er mange kompetencer i Lyngå Vi har mulighed for at skabe et fælleshus i f.eks frysehuset Flere små erhverv Ildsjælene bli r slidte vi har behov for at integrere nye tilflyttere Trafiksikkerheden herunder den manglende cykelsikkerhed (en cykelsti) De tomme huse mange huse til salg Vejnettet bliver forsømt endnu mere 16

17 Udviklingsønsker Trafiksikkerhed cykelsti! Rundkørsel Offentlig transport flere afgange Letbanen til Lyngå Fælles mødested Frysehuset væltes der bygges noget nyt, mere lyst og venligt Frysehuset som kaffe-/rytterstue Fibernet højhastighedsinternet ( Fri internet til hele byen ) Gadekær Storskærmsarrangementer f.eks landskampe Skøjtebane Flere naturstier: - Lyngå som sti-centrum - En kunstrute - Naturovernatningsplads Festival i Å-dalen Skovbørnehave i forbindelse med legepladsen Fortsat arbejde med alle de gode aktiviteter og foreninger Fælles varmeforsyning Yderlige udstykning 10 byggegrunde En landsbypedel Udvikling af kunstlivet- Se forslag om kunstrute BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE Trafiksikkerhed cykelsti! Flere naturstier Fælles mødested 17

18 Trafiksikkerhed cykelsti! Tovholder: Rene Schneider HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Ønskerne til trafiksikkerhed og cykelsti er alle store og forholdsvis dyre projekter og nogle Favrskov Kommune vil skulle involveres i på den ene eller anden måde. I forbindelse med landsbyudviklingsprojektet for de 18 landsbyer, er der ikke afsat penge i Kommunens budget til realisering af de konkrete projekter i landsbyerne. Landsbyudviklingsplanerne har således ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser. Men det er håbet, at landsbyerne selv med udviklingsplanerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til realiseringen af nogle af ideerne. Det er tanken at landsbyprojekterne vil indgå på lige fod med øvrige ønsker og ansøgninger Favrskov Kommunes i budgetlægning. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 18

19 Flere naturstier Lyngå som sti-centrum - En kunstrute - Naturovernatningsplads Tovholder: Lars Bo Blak (nedsætter arbejdsgruppe med repræsentanter fra landsbyrådet og menighedsrådet) HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Nye stier, om det er motionsstier eller kunstrute, er ofte et spørgsmål om at rette henvendelse til de respektive ejere om lov til at benytte arealerne til en trampesti eller lignende. På denne måde kan man måske hurtigt få realiseret et ønske. Hvis der skal laves anlæg i naturen, som naturovernatningsplads, shelters eller lignende, skal der rettes henvendelse til Favrskov Kommune. Et sådant anlæg vil oftest kræve en landzonetilladelse, forud for etableringen. Etableringen af disse tiltag, starter med at en arbejdsgruppe laver en projektbeskrivelse, og får lavet aftaler med lodsejere, hvis det er påkrævet, eller indsender en projektansøgning til Favrskov Kommune, hvis det kræves. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 19

20 Fælles mødested Frysehuset væltes der bygges noget nyt, mere lyst og venligt Frysehuset som kaffe-/rytterstue Arbejdsgruppe: Byforskønnelsesudvalget HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Der er mulighed for at søge støtte til renovering eller nedrivning via Favrskov Kommunes nedrivningspulje. Byrådet har de næste tre år afsat ½ mio. kr. årligt til forskønnelse af landsbyer og landdistrikter. Nærmere oplysninger om ordningen fremgår af kommunens hjemmeside. Favrskov Kommune skal søges om lov til nedrivning og opførelse af nyt. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udviklingsplanen. 20

21 21

22 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 22

Lyngå Udviklingsplan 2013

Lyngå Udviklingsplan 2013 Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyng ngå Forord Lidt om Lyngå Lyngås beliggenhed Lyngås historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Lyngå Bybeskrivelse af Lyngå Borgermøde

Læs mere

Ødum Udviklingsplan 2012

Ødum Udviklingsplan 2012 Ødum Udviklingsplan 2012 Indhold Ødum Forord Lidt om Ødum Ødums beliggenhed Ødums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse af Ødum Borgermøde 18. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Selling Borgernes beskrivelse af Selling Selings beliggenhed Sellings historie Fredninger, beskyttet natur

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Vitten Udviklingsplan 2012

Vitten Udviklingsplan 2012 Vitten Udviklingsplan 2012 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Bøstrup Udviklingsplan 2013

Bøstrup Udviklingsplan 2013 Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

Laurbjerg Udviklingsplan 2013

Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

Skjoldelev Udviklingsplan 2012

Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldel ev Forord Lidt om Skjoldelev Borgernes beskrivelse af Skjoldelev Fakta om Skjoldelev Skjoldelevs historie Historiske fotos fra Skjoldelev Fredninger, beskyttet

Læs mere

Vellev Udviklingsplan 2012

Vellev Udviklingsplan 2012 Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Lerb rbje rg-s -Sve jstr trup Forord Lidt om Lerbjerg-Svejstrup Fakta Lerbjerg-Svejstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse

Læs mere

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 Indhold Borr rrid idsø Forord Lidt om Borridsø Borridsøs beliggenhed Borridsøs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Borridsø Bybeskrivelse

Læs mere

Vissing Udviklingsplan 2012

Vissing Udviklingsplan 2012 Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing

Læs mere

Haldum Udviklingsplan 2013

Haldum Udviklingsplan 2013 Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Hald ldum Forord Lidt om Haldum Borgernes beskrivelse på kort Fakta Haldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Haldum Bybeskrivelse

Læs mere

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Haldum Forord

Læs mere

Grundfør Udviklingsplan 2012

Grundfør Udviklingsplan 2012 Grundfør Udviklingsplan 2012 Indhold Grundfør Forord Karakteristik af Grundfør Fakta Grundførs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Byanalyse Borgermøde 22. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Houlbjerg Udviklingsplan 2011

Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Indhold Houl ulbj erg Forord Lidt om Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed Houlbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Houlbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Voldum Udviklingsplan 2013

Voldum Udviklingsplan 2013 Voldum Udviklingsplan 2013 Indhold Voldum Forord Lidt om Voldum Voldums beliggenhed Voldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Voldum Bybeskrivelse af Voldum

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp rer, keri iske ling rne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp 12/12/08 11:31:13 AM Indhold Favrskov Top Forord

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 Administrationspraksis for grøn ordning Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene...3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne...3

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Udviklingsplanen for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Et arbejdsredskab for Sall Lokalråd Støttet af Landdistriktspuljen

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Udviklingsplan for Hover-Torsted

Udviklingsplan for Hover-Torsted Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014 Indholdsfortegnelse Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014... 1 Historie:... 3 - Hover, sognet ved åen... 3 - Torsted, sognet ved skoven... 3 Analyse:...

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere