Pårørende og ældreområdet. - et inspirationskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende og ældreområdet. - et inspirationskatalog"

Transkript

1 Pårørende og ældreområdet - et inspirationskatalog 1

2 Forord Ældre Sagen har sammen med fremtidsforskere fra Public futures taget initiativ til dette inspirationskatalog for at sætte fokus på god praksis og ideer til at styrke relationer mellem personale på ældreområdet og pårørende til ældre med behov for omsorg og pleje. Det er der flere årsager til. Antallet af ældre er stigende. Det stiller krav til social- og sundhedsområdet, men også til de pårørende. Allerede nu ved vi, at omfanget af familieomsorgen er ganske stor i Danmark, men vi ved også, at nogle pårørende føler sig belastede heraf. Samtidig sker en udvikling i holdninger og livsmønstre, der giver anderledes ældre, anderledes familiemønstre og nye roller. På ældreområdet betyder det store udfordringer for social- og sundhedsområdet. Forventningerne til den offentlige sektor er stor. Samtidig med at antallet af ældre stiger, så falder arbejdsstyrken. Hertil kommer, at mange offentligt ansatte de kommende år vil gå på pension og efterløn, hvilket stiller krav til rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft til området. Samarbejdet med pårørende er en vigtig del af det arbejde, som udføres i ældreplejen. Det kan fungere godt, men der kan også være mislyde, der ofte skyldes uafklarede og uindfriede forventninger på begge sider. For at få bedre indblik i god praksis og ideer på området har Ældre Sagen, Public futures og henholdsvis ledere i ældreplejen, medarbejdere i ældreplejen og pårørende til ældre med plejebehov afholdt workshops, hvor vi i samarbejde har udvekslet erfaringer og ideer. Resultatet er dette inspirationskatalog, som Public futures har udarbejdet. Kataloget er langt fra udtømmende, men skal ses som et første forsøg på at samle nogle af de redskaber og ideer, der findes for at forbedre samarbejdet med pårørende på ældreområdet. Ældre Sagen vil gerne takke de personer og kommuner, som har bidraget med inspiration til dette katalog: Fredensborg kommune v/hans Bækvang, ældrechef Hillerød kommune v/inge Ketelsen, afdelingschef, Ældre og Sundhed Horsens kommune v/bente Falkenberg Juul, leder, Boller Slot Kolding kommune v/ Ingrid Elbæk Pedersen, distriktsleder og Karin Brade, social- og sundhedsassistent Københavns kommune v/margrethe Kusk Pedersen, ældrechef Odsherred Kommune v/gunvor Hector, centerleder, OK-centeret Baeshøjgård Thisted kommune v/tine Severinsen, områdeleder, Sundby Thy Århus kommune v/sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen og Annemarie S. Zacho-Broe, teamleder for frivillig- og pårørendeområdet. Det er mit håb, at kataloget vil bidrage til at styrke samarbejdet mellem ældre borgere, deres pårørende og personalet i ældreplejen og dermed skabe bedre kvalitet i det samlede tilbud. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 2

3 Intro Pårørende er en vigtig del af ældres liv, og meget ofte også i forhold til den praktiske indsats. Det er der stigende opmærksomhed omkring. I dette inspirationskatalog præsenterer vi god praksis og gode idéer til, hvordan relationer mellem personale på ældreområdet og pårørende til ældre med plejebehov kan styrkes til gavn for alle parter, og med udgangspunkt i den målsætning, som alle er fælles om: At skabe et godt liv for ældre borgere med plejebehov. Idéerne i kataloget er fremkommet i et projektforløb med workshops, interviews og indsamling af viden på området, som er gennemført i samarbejde mellem Ældre Sagen og en række kommuner. Vi har også haft pårørende, ledere og medarbejdere med. I Public futures har vi stået for at facilitere processen, samle trådene og skrive dem sammen til dette inspirationskatalog. Idéerne berører mange vigtige temaer, men der er ikke tale om en udtømmende oversigt. Snarere et første spadestik. Vi håber, det kan inspirere både til efterligning og til selv at tænke og arbejde videre med området. I kommunen, i hjemmeplejen, på plejecentrene, på SOSU-skolerne og blandt pårørende. God fornøjelse. Steen Svendsen Søren Steen Olsen Public futures 3

4 Indhold Pårørende og ældreområdet et svært møde med store muligheder... 6 Stort behov for udvikling... 6 Pårørendes og personalets forskellige udgangspunkt og fælles mål... 7 Brug dette inspirationskatalog - og arbejd selv videre... 8 Sådan har vi gjort... 8 God praksis og inspiration... 9 Generelt og tværgående perspektiv God praksis...10 Pårørendepolitik Bedstes første sygedag Fokus på menneskelige relationer Frivilligt socialt arbejde Gode idéer...12 Pårørende-bevidsthed på samfundets dagsorden Familieuniverset Patienter og pårørende som ressource - inspiration fra sundhedsvæsenet Pårørende som innovatører Omsorg og pleje - 3 faser Fase 1: Praktisk hjælp, aktivitet og forebyggelse God praksis...15 Åben café Samarbejde med børn og unge Pårørende med til forebyggende hjemmebesøg Gode idéer...15 Brug første møde Dialog, information og kontakt med pårørende er afgørende Introduktionskursus for pårørende Udskrivningskoordinator Aftaler mellem pårørende Åbent hus Fase 2: Personlig hjælp, omsorg og pleje God praksis...16 Visitationsmøde med pårørende Samtale om sygdom Konfliktmægler Web-baserede praksisnære refleksionsforløb Demens-kurser for pårørende Gode idéer...17 Kommunal pårørendekonsulent eller pårørendevejleder Tilfredshedsundersøgelser blandt pårørende Dialog om livet - temadag for pårørende Halvårssamtaler... 17

5 Fase 3: Plejebolig og døgnpleje God praksis...18 Indflytningssamtale/forventningssamtale med pårørende Et velkomsthæfte Pårørendemappe Hjemmeside Tilbudsportalen Opfølgningssamtale på forventninger Aktiviteter med pårørende At skabe en kultur med pårørende Avis Aktivering af bruger- og pårørenderåd Pårørende holder sommerferie på plejecenter Faste aftaler forbedrer samarbejdet Fortæl de gode ting Pårørenderum terminale fase En værdig livsafslutning Opfølgning efter dødsfald Gode idéer...21 Frivillighedsprogram på plejehjemmene Venneforening Kursus for personalet på plejehjem om pårørende Den sidste tid Kilder

6 Pårørende og ældreområdet et svært møde med store muligheder Før i tiden var man helt afhængig af sin familie, når man blev gammel. Sådan er det heldigvis ikke mere. Ældreplejen er en vigtig del af velfærdssamfundet og leverer service, pleje og omsorg til ældre borgere med behov for det. Alligevel spiller pårørende også i dag en helt afgørende rolle for det gode ældreliv. De nære og langvarige relationer, den kærlighed og den meningsfuldhed, som ligger i de ældres familie og netværk er uundværlig. Og pårørende spiller faktisk stadig en overordentlig stor rolle i forbindelse med praktisk hjælp og omsorg for ældre. Pårørende er man, når man har en nær personlig relation til den ældre med plejebehov når man er en del af den ældres personlige netværk. Det er hyppigst ægtefæller og børn, men kan også være f.eks. naboer og venner. Pårørende udfører en kæmpe indsats, selvom den ofte overses i debatten. En undersøgelse 1 peger på, at 28% af den danske befolkning aktuelt er i rolle som pårørende. Samme undersøgelse viser, at 36% har hjulpet en eller flere ældre inden for de sidste 10 år. Tidsforbruget er naturligvis meget varierende, men knap halvdelen hjælper i 5 timer eller mere om ugen, heraf hjælper 10% i 20 timer eller mere. Forløbet af pårørende-relationen er ofte meget langt. 43% har erfaringer med at være pårørende i tre år eller mere, heraf har næsten ¼ (23%) erfaring med at være pårørende i 5 år eller mere. For ældre med plejebehov er både pårørende og ældreplejen således meget vigtige instanser og holdepunkter i tilværelsen. Dermed er det også af stor betydning, hvordan forholdet er imellem pårørende og ældreplejen. Der er ikke rigtig gjort noget systematisk på området for pårørende. Det er et forhold, som der først i de senere år er begyndt at komme opmærksomhed omkring. Det ses i de bruger- og pårørenderåd 2, der er blevet etableret siden Det ses i de pårørendepolitikker, som er begyndt at blive formuleret en del steder i landet, f.eks. i Århus kommune, der har en overordnet kommunal pårørendepolitik. Og det ses i koncepter som helhedspleje og filosofien The Eden Alternative, der lægger vægt på de ældres sociale netværk og inddragelse af pårørende. Stort behov for udvikling Ovenstående udviklinger og initiativer er gode tegn, men vi kan komme meget længere, og behovet for en fortsat udviklingsindsats er stort. Det er der flere meget konkrete grunde til. Den ene er, at samarbejdet mellem pårørende og ældreområdet i dag ikke altid fungerer så godt, som det kunne. Og mange pårørende er belastet af rollen som pårørende, fordi den stiller store følelsesmæssige og praktiske krav. Ældrechef For det andet er perspektivet fra befolkningsudviklingen entydigt: Der kommer flere ældre med plejebehov, og der kommer flere pårørende i fremtiden. For det tredje er der gode muligheder for at skabe bedre relationer. Det handler bl.a. om øget dialog og en samlet indtænkning af pårørende i forhold til praksis på ældreområdet. Holdninger og kulturer fra begge sider er vigtige, men det er også vigtigt at gennemtænke og udvikle rammerne. Det kan både dreje sig om uddannelse og formidling af viden, men også organisation og kommunikation. Trods alle udfordringer, så deler ældreplejen og pårørende et fælles mål: At sikre en god og værdig tilværelse for ældre borgere. Samtidig har de hver deres forskellige kompetencer og kvaliteter, som både er uundværlige, og som supplerer hinanden. 1 Aion (2009): Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre. Dataindsamling er foretaget af Zapera.com A/S. 2 Der er den fremsat forslag om at ophæve kommunrnes forpligtelse til at oprette bruger- og pårørenderåd (L177). 6

7 Det er et holdnings spørgsmål at bruge de pårørendes ressourcer. Medarbejder på plejehjem for demente Det er først og fremmest disse perspektiver, der har været rettesnoren for arbejdet med dette inspirationskatalog. Pårørendes og personalets forskellige udgangspunkt og fælles mål Det er vigtigt at gøre sig klart, at mødet mellem pårørende og ældreområdet er præget af de meget forskellige udgangspunkter, de har. Gode idéer til udvikling af området må nødvendigvis bygge på denne grundlæggende indsigt, som bl.a. indeholder følgende elementer: De pårørende kender den ældre men de kender sjældent noget til ældre mennesker i almindelighed, eller aldring og sygdomsforløb. Som regel kender de heller ikke noget til rytmer, rutiner og omgangsformer i ældreplejen. For medarbejderne i ældreplejen er det lige omvendt hvilket skaber et åbenlyst behov for dialog. En dialog, som begge sider gensidigt er interesseret i. Der er på den ene side hensynet til den ældres selvstændighed, og integritet som myndig person. På den anden side pårørendes behov for information og inddragelse i beslutninger, der vedrører den ældre. tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange, så man bedst muligt tilgodeser alle de ældre borgere, som man har ansvar for. Der er på den ene side hensynet til, at de pårørende har en meningsfuld rolle som hjælp og støtte for den ældre, og på den anden side den aflastning og overtagelse af funktioner fra ældreplejens side, som kan være nødvendig, men som også kan føre til en fornemmelse af tomhed og overflødiggørelse hos den pårørende. Kort sagt: Borgeren og den pårørende kommer fra en privat hverdag og livssituation, og møder en ældrepleje med egne procedurer og arbejdsbetingelser. Samtidig er der usikkerhed hos parterne om deres egen rolle i og udgangspunkt for mødet. Ældreplejen og personalets usikkerhed går på balancen mellem en ekspertrolle, som vedrører diagnose, ordinering, behandling, styring og effektivitet og en service- og omsorgsrolle, der vedrører menneskelig kontakt og individuelle hensyn til ældre og pårørende. Pårørendes usikkerhed bunder i, at de, efter et langt liv med en ofte tæt relation til den ældre, er sat i en for dem helt ny og ukendt situation. Både i forhold til den ældre og dennes svækkelse, og i forhold til en kommunal ældrepleje, som de ikke kender noget til, og hvor de ikke ved, hvordan man henvender sig, hvad man kan tillade sig at bede om, spørge om, forvente osv. Der er på den ene side hensynet til, at den ældres bolig respekteres som en privat bolig med privatlivets fred osv. På den anden side hensynet til, at arbejdsmiljøregler skal overholdes, og praktiske hjælpemidler skal have deres plads, både i hjemmeplejen og i plejeboligen. Der er hensynet til, at ældre og pårørende selv kan tilrettelægge deres daglige rytme, og også afvige fra den, når de ønsker det. På den anden side er der hensynet til, at plejepersonalet og ældreplejen skal kunne Det er også et spørgsmål om balance. Vi er på arbejde men det er hendes mor, der bor her. Det kan være smertefuldt for pårørende at se, at medarbejderne har en tættere relation til de ældre, end de selv har. Det er vigtigt, at man kan trække sig. Leder af plejecenter 7

8 Mange af disse elementer giver behov for brobygning for en systematisk dialog, der kan udvikle gensidig tillid og forståelse. Med en samlet og målrettet indsats er der gode muligheder for, at vi kan styrke relationerne og udvikle brobygningen. Kombinationen af de forskellige kompetencer i ældreplejen og hos de pårørende kan til sammen give en langt bedre dækning af den ældres behov, fremme et værdigt ældreliv, give tryghed for pårørende og større jobtilfredshed i ældreplejen. Brug dette inspirationskatalog - og arbejd selv videre Samspillet mellem ældre, pårørende og ældrepleje er et stort område med mange dimensioner. Derfor handler det ikke om at komme med et færdigt facit, men om at sætte en proces i gang. Et element i denne proces vil være at udvikle, afprøve og udbrede gode idéer på alle niveauer. Dette inspirationskatalog er et bidrag i denne proces. Det henvender sig bredt til parterne på ældreområdet. Mange af idéerne virker allerede i praksis, mens andre er nye tanker. Disse idéer er brugbare i sig selv, men de må meget gerne anspore til engagerede efterfølgere og opfølgninger og videreudviklinger, både i kommuner, på plejecentre, på SOSU-uddannelser og blandt pårørende. Vores formål med inspirationskataloget er dels at videregive idéer til god praksis, og dels at inspirere læserne til selv at tænke videre, selv få endnu bedre idéer og ikke mindst få mod til at sætte gode idéer i værk. Så opfordringen til læserne er: Gå til katalogets idé-buffet med et åbent og nysgerrigt sind, tag hvad I kan bruge og arbejd selv videre. Udviklingen af gode relationer mellem pårørende og ældreplejen må og skal være en løbende og vedvarende indsats. Nøglen til vores kontakt med pårørende er at kende dem. At vi skaber en relation til dem, så vi kan tale ligefremt om tingene både godt og skidt. Det åbner også muligheder for at inddrage dem i aktiviteterne. Leder af plejecenter. Sådan har vi gjort Idéerne kommer ikke ud af det blå. De bygger på solid faglig kompetence, indsigt og erfaring. Men nye idéer opstår også ofte i mødet mellem forskellige kompetencer. Og i en åbenhed overfor inspiration fra andre måder at gøre tingene på. Gode idéer behøver ikke at være nye i en absolut forstand. Hvis noget virker i én kommunes hjemmepleje eller på ét plejehjem i en anden kommune, så er det oplagt at udbrede kendskabet til andre. Derfor har en del af processen bestået i indsamling af eksisterende gode idéer. En anden del har bestået i egentlig idéudvikling. Konkret stammer idéerne i dette katalog især fra fire kilder: En baseret rundspørge blandt kommunernes ældrechefer Tre workshops med hhv. ledere i ældreplejen, medarbejdere i ældreplejen og pårørende til ældre med plejebehov Dybdeinterviews med ledere af plejecentre Litteratursøgning og analyser af tendenser på området. 8

9 God praksis og inspiration Nedenfor præsenterer vi en række idéer. Meningen med dem er, at de skal inspirere til handling, til at tænke videre og til selv at arbejde med udviklingen af kompetencer, praksis og procedurer. Der er idéer til flere niveauer: Fra den enkelte medarbejder og leder til hele pleje- og aktivitetscentre, ældreområder, kommuner og blandt pårørende. Vi har ikke bevidst valgt teknologi og sundhedsfaglige tiltag fra, men vi har lagt vægt på tiltag, der har at gøre med organisation, procedurer, relationer, kompetencer og kommunikation. Det afspejler sig også i sammensætningen af deltagerne i projektet. Udgangspunktet er behovet for at lægge en udviklingsindsats på netop disse felter, når det gælder pårørende. Nogle idéer er generelle og tværgående. Dem har vi samlet for sig. Andre er struktureret i forhold til tre faser af ældres plejebehov, som vi arbejdede med i vores workshops: Fase 1: Praktisk hjælp, aktivitet og forebyggelse, Fase 2: Personlig hjælp, omsorg og pleje og Fase 3: Plejebolig og døgnpleje. Under hvert afsnit samler vi eksempler på henholdsvis god praksis tiltag, der allerede arbejdes med ét eller flere steder og gode idéer. De sidste er forslag, som er opstået i projektets workshops men vel at mærke på baggrund af konkrete erfaringer. Og vi vil naturligvis ikke udelukke, at de allerede kan være i brug nogle steder. 9

10 Generelt og tværgående perspektiv God praksis Pårørendepolitik En overordnet pårørendepolitik i kommunerne fastlægger de overordenede rammer for, hvordan personalet i ældreplejen bør inddrage, informere og samarbejde med pårørende til brugere af ældreplejen. Generelt om pårørendepolitik gælder, at den naturligvis ikke er det samme som en god pårørendepraksis. Det illustreres af, at både ledere, medarbejdere i ældreplejen og pårørende, som vi har talt med i forbindelse med dette inspirationskatalog understreger, at tilgangen til pårørende først og fremmest er et kultur- og holdningsspørgsmål. Men nedskrevne politikker kan være en god start på udviklingen af mere systematiske relationer og dialog med pårørende. Og de udgør en synlig målestok, som man kan blive holdt op imod, både af pårørende og personale. De kan med andre ord understøtte udviklingen af en god kultur. Der findes enkelte eksempler på pårørendepolitikker på sundhedsområdet. Det gælder især i forhold til psykiatri, handicap og demens 3. I de fleste kommuner og ældre-enheder er overvejelser om tilgangen til pårørende mest foregået spredt og i forbindelse med andre temaer, f.eks. arbejdsgange og efteruddannelse. Men også her er der eksempler, hvor man har taget initiativ til at samle dem i en decideret, nedskreven og offentliggjort pårørendepolitik. Århus kommune 4 og Hillerød kommune 5 har vedtaget pårørendepolitikker, gældende for hele kommunen og for alle borgere, der modtager ydelser fra kommunen. I Århus kommune er samarbejdet med pårørende ét af de centrale temaer på ældreområdet, og der er endda 3 Region Hovedstaden (2008): Bruger-, patient- og pårørendepolitik. Regionshospitalet Hammel Neurocenter (2008): Politik for samarbejde med pårørende. 4 Århus Kommune (2007): Overordnet pårørendepolitik. Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg, gældende i perioden 21/ / Hillerød Kommune (2005): Politik for samarbejde med pårørende til borgere, der modtager ydelser fra Hillerød Kommune. krav om, at alle lokalcentre udmønter politikken konkret og bl.a. offentliggør den på deres hjemmeside 6. I Københavns kommune har flere lokalområder formuleret en pårørendepolitik, ligesom de fleste enheder har formuleret en pårørendepolitik ud fra det generelle værdigrundlag. Det gælder eksempelvis Østerbro 7 og Vanløse/Brønshøj/Husum. I Vanløse/Brønshøj/Husum erklærer man ligefrem på forsiden af den folder, der præsenterer politikken 8 : I Vanløse/Brønshøj/Husum vil vi være kendt for et tæt samarbejde med pårørende. Politikken gælder for plejehjem og plejecentre i lokalområdet Vanløse/Brønshøj/ Husum. Den giver fælles overordnede retningslinier om, hvordan personalet på plejehjem og plejecentre inddrager, informerer og samarbejder med de pårørende. Bedstes første sygedag I 2007 anbefalede Familie- og Arbejdslivskommissionen 9, at arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre. I Ældre Sagen arbejdes for en tilsvarende ordning på arbejdsmarkedet generelt, og indadtil har foreningen siden 2006 skrevet det ind i sin personalepolitik, at medarbejdere har mulighed for at tage fri med løn, når f.eks. ældre familiemedlemmer eller andre nærtstående har brug for hjælp og støtte til lægebesøg, samtale om hjemmehjælp eller plejebolig 10. Fokus på menneskelige relationer Der har i mange år været fokus på effektivitet, dokumentation og leveringer presset af budgetter, personalemangel og debatten på området. Men der er også ved at komme bevægelser i retning af at udvikle kvaliteten med et anderledes fokus, herunder en mere bevidst involvering og dialog med pårørende. 6 Se f.eks. Århus Kommune (2007):Lokal pårørendepolitik på Lokalcentrene Hørgården og Vejlby. 7 Københavns Kommune (2007): Pårørende. Pårørendepolitik for ældreplejen på Østerbro. Ældreplejen på Østerbro. 8 Københavns Kommune (2007): De gode relationer mennesker imellem. Pårørendepolitik. Vanløse/Brønshøj/Husum, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 9 Anbefaling 18. Se mere på 10 Dorthe la Cour og Marie-Louise Truelsen (2008): Klemt mellem to generationer. Forlaget Documentas. 10

11 Inspirationen kommer fra f.eks. pionerer som Thyra Frank på plejehjemmet Lotte, fra udviklingsstrategien/filosofien The Eden Alternative og fra koncepter omkring helhedspleje. I denne type af tankegang flyttes fokus fra sygdom, diagnose, behandling og dokumentation til i højere grad at være på borgernes hverdagsliv og ressourcer, på udvikling og på menneskelige relationer. Eden Alternative 11 er udviklet af den amerikanske læge, William H. Thomas 12, og bygger på en tilgang, hvor omsorg og menneskelige relationer altid kommer før behandling. Der er fokus på at modvirke ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed, og det gøres ved at skabe relationer og miljø. Man sigter på at skabe et leve-bo miljø, hvor der bl.a. er planter, dyr og børn, og hvor pårørende involveres i aktiviteterne. Eden er blevet taget op i en del kommuner i Danmark, særlig på demens-centre. F.eks. arbejder man med det på Møllevangen i Agerskov, på Hedebo i Greve, på Lille Birkholm-Centeret i Herlev. Velfærdsministeriet har bevilget penge til Eden-udviklingsprojekter i Assens, Herlev og Aabenraa kommuner 13. Helhedspleje er udviklet af den engelske psykolog Tom Kitwood, der opfatter demenssygdom som et samspil mellem fem hovedfaktorer 14. Heraf er den ene den socialpsykologiske, der handler om betingelser i omgivelserne, f.eks. hvordan familie og personale er sammen med personen 15. En grundtanke er her, at omsorgen fra familie og personale har stor betydning for udviklingen i den enkelte persons demensforløb. Det er netop den socialpsykologiske faktor, der er den mest interessante og relevante at fokusere på, fordi den står til at ændre til det mest hensigtsmæssige for mennesket med demens og dermed skabe en positiv forskel 11 William H. Thomas (2007): Liv værd at leve. Eden Alternative i aktion. Erhversskolernes Forlag. William H. Thomas (2007): Eden Alternative Håndbogen kunsten at opbygge menneskelige relationer. Erhvervsskolernes Forlag. Se også 12 William H. Thomas kaldes også Bill Thomas. 13 Se afsluttende projektrapport på: 14 De fem hovedfaktorer er: Personlighed (personens ressourcer og forsvarsmekanismer), Biografi (livserfaringer og konsekvenser af ændrede livsbetingelser, Helbred (personens fysiske tilstand og sanser), Neuropatologi (ændringer i hjernecellerne), Socialpsykologi (betingelser i omgivelserne, f.eks. omsorgen fra familie og personale). 15 Tom Kitwood (1999): En revurdering af demens. Personen kommer i første række. Munksgaard. det kan være svært på mere direkte fysiske og psykiske helbredsfaktorer. Helhedspleje bruges bl.a. på Birkebo i Kolding og Demenscentret Pilehuset i København. Metoder fra andre områder, som den sundhedsfaglige tilgang og den socialpædagogiske tilgang, kan også inspirere. Det sker f.eks. på Boller Slot i Horsens, der bruger en socialpædagogisk tilgang i arbejdet med demente borgere. Her udarbejder man pædagogiske handleplaner for beboerne på baggrund af deres livshistorie og samtaler med pårørende. Der er en tæt tilknytning til socialpædagogikken, og man har med held overført nogle af metoderne herfra 16. Man bruger f.eks. Marte Meo-metoden 17, som er en videobaseret metode, der bygger på principper om udviklingsstøttende kommunikation. Det er en løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i, hvad personalet kan udvikle og blive bedre til i tilgang og samvær til det gode liv for det enkelte menneske. Videoen bruges som arbejdsredskab. Optagelse af personalets samspil med beboerne i almindelige dagligdags situationer giver mulighed for refleksion og til at få ideer til, hvordan personalet kan finde en ny tilgang, hvis noget knirker. Leder på Boller Slot, Bente Falkenberg Juul udtaler: Her er pårørende inddraget fra starten de skal bl.a. give deres skriftlige samtykke. Vi har haft eksempler på, at de pårørende har ønsket at få en DVD med optagelserne for at kunne sende til familiemedlemmer i udlandet. Frivilligt socialt arbejde I flere af landets kommuner er der et samarbejde med frivillige organisationer, der kan være mere eller mindre formaliseret og som ud over at støtte ældre selv også har aktiviteter målrettet pårørende. Ældre Sagen, Alzheimerforeningen, Dansk Røde Kors, Ældremobiliseringen, OK-Klubberne, Folke- 16 Læs mere om socialpædagogik i demensomsorgen på 17 Se mere hos Marte Meo-foreningen i Danmark: 11

12 kirkeligt Samvirke, Menighedsråd, Kræftens Bekæmpelse m.fl. er alle eksempler på organisationer, som har etableret et samarbejde med kommuner om frivillige aktiviteter på pårørendeområdet. Som eksempel har Ældre Sagen og flere kommuner indgået et samarbejde om aflastning af pårørende til demente, der enten bor i egen bolig eller i plejebolig, og der organiseres forskellige aktiviteter for grupper af pårørende, hvor også demensramte og kommunens demenskoordinator deltager 18. Frivilliges samarbejde med demensramte, deres pårørende og kommunens demenskoordinator kommer bla. konkret til udtryk i de demenscafeer, som Ældre Sagens frivillige har etableret f.eks. i Ikast-Brande kommune 19. I Odense driver Alzheimerforeningen et Rådgivnings- og Kontaktcenter for demensramte og pårørende 20. Der er driftsoverenskomst med Odense kommune (aflønning af leder, husleje, lys, telefon m.m.). Centerets leder er den eneste, der er ansat. Alle andre opgaver udføres af frivillige, der enten er pårørende, demensramte eller fagpersoner. Formålet med centeret er at: Undervise og støtte omkring livet med demens Etablere og udvikle interesser og sociale netværkstilbud Oplyse om demens og opsamle erfaring og viden om støttemuligheder. Centeret har væresteds- og caféaktiviteter som musik, sport og motion. Der er erfarings-, netværks- og mediegrupper, frivillige ledsage- og kontaktvenner, pårørendegrupper og pårørendecafé, studiekredse, temamøder og pårørendeskole. Desuden afholdes hyggestunder, udflugter, foredrag og sparrings- og inspirationsvirksomhed, ligesom der arrangeres fyraftensmøder for sundhedspersonale og virksomheder. Gode idéer Pårørende-bevidsthed på samfundets dagsorden Som nævnt spirer der eksempler frem på pårørendepolitikker på flere velfærdsområder, og på ældreområdet findes de på både plejecenter-, distrikts- og kommunalt niveau. Men der er behov for mere bredt at øge bevidstheden om rollen som pårørende i samfundet. Kampagner som: Du bliver også pårørende, eller andre måder at sætte fokus og opmærksomhed på gode relationer, er vigtige også før de ældre bliver akut plejekrævende. Familieuniverset At skabe en kultur, bevidsthed og opmærksomhed handler om italesættelse og dialog. Også i familierne selv. Her ligger der bl.a. store muligheder i de nye sociale medier. Ældre Sagen har i øjeblikket et udviklingsarbejde i gang, der skal skabe et netbaseret redskab til brug for ældrefamilier. Navnet er Familieuniverset, og det lanceres i slutningen af Patienter og pårørende som ressource - inspiration fra sundhedsvæsenet For kroniske patientgrupper taler man i stigende grad om den kvalificerede patient, og om egentlig uddannelse af patienter at patienten ejer sin sygdom. Der er uden tvivl store potentialer i denne indfaldsvinkel også i synet på egen aldring. Og der er potentialer i at inddrage pårørende i en sådan tilgang. Ikke mindst i lyset af videnudvikling og de nye teknologiske muligheder. Der er næppe tvivl om, at pårørende med de rette redskaber, viden og støtte vil kunne håndtere mange opgaver sammen med den ældre. 18 Ældre Sagen (2007): Lyspunkter i hverdagen. Inspiration til frivillige aktiviteter for demensramte og pårørende. 19 Ældre Sagen (2009): Kom godt i gang med demenscafeen en guide for frivillige. Guiden kan fås gratis ved henvendelse til Ældre Sagen, eller den kan downloades på 20 Se mere på: 12

13 Danske Regioner har udsendt et interessant debatoplæg 21 med titlen: Patienten som et aktiv den aktive patient. Her hedder det om pårørende: De pårørende er ofte en overset ressource i sundhedsvæsenet. Der skal udvikles bedre rammer og muligheder for inddragelse af de pårørende. Det arbejdes der allerede med - ikke mindst inden for psykiatrien. Indsatsen i forhold til andre pårørende - til f.eks. ældre, svagelige og måske demente patienter, kroniske patienter, samt alvorligt syge og måske døende patienter - skal opprioriteres. De pårørende skal gives plads, og skal støttes, hvis de ønsker og magter at blive inddraget. Pårørende som innovatører Bruger- og borgerdreven innovation er en idé, der har vundet stærkt frem i de senere år. Velfærdsydelser er en serviceproces, hvor værdien skabes i mødet mellem leverandør og modtager, og udviklingen af ydelserne må derfor ideelt også involvere brugere og pårørende. Tendensen til, at flere og flere stiller individuelle krav og forventninger til service, er en chance for at få værdifulde input til fremtidens velfærdsydelser. af tilbuddet og dermed hvem, der kunne være behov for at indgå i et tværgående samarbejde med. Også i sundhedsvæsenet er man begyndt at blive opmærksom på det, jf. følgende citat, der umiddelbart kan paralleliseres til pårørende på ældreområdet: Patienten er ekspert i sin egen sygdom. Den viden skal sundhedsvæsenet udnytte endnu bedre. Patienternes erfaringer giver frugtbar viden om sundhedsvæsenets stærke og svage sider. Derfor skal der være kortere vej mellem brugere og beslutningstagere. Initiativer som f.eks. Tal med din sygehusdirektør, som har været afprøvet i praksis, kan give værdifuld viden, der kan bruges i udviklingen af sundhedsvæsenets ydelser. Etablering af bruger- og pårørenderåd, formaliseret samarbejde med patientorganisationer, fokusgrupper mv. kan være andre metoder. Der er brug for yderligere udvikling af metoder og værktøjer til brugerinddragelse 24. Man kan f.eks. lade sig inspirere af MindLab 22, som gennem flere år har faciliteret borgerdrevne udviklingsprocesser i Økonomi- og Erhvervsministeriet, SKAT og Beskæftigelsesministeriet. En meget relevant metode kaldes Servicerejsen 23, som giver et visuelt overblik over, hvilke myndigheder og andre personer, brugeren (eventuelt ældre eller pårørende) har kontakt til og brugerens oplevelser undervejs. På den måde formidles rejsen gennem et offentligt tilbud som en samlet oplevelse, set med brugerens øjne. Servicerejsen har til hensigt at afdække eventuelle afstande mellem det ideelle forløb og det oplevede forløb og dermed at udpege potentialet for forbedring. Den søger at synliggøre, hvilke andre aktører og offentlige myndigheder, som brugeren oplever som en del 21 Danske Regioner (2006): Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient. 22 Se mere på 23 Se mere på 24 Danske Regioner, ibid. 13

14 Omsorg og pleje - 3 faser Der er stor forskel på de behov, som ældre borgere med kontakt til ældreplejen har. Nogle klarer stort set sig selv i eget hjem med lidt praktisk hjælp, andre har behov for sygepleje og opsyn døgnet rundt. Ældreplejens rolle er helt forskellig i disse tilfælde. Det samme gælder de pårørendes rolle, både i forhold til den ældre og i forhold til ældreplejen. Der er forskellige behov, alt efter hvilken type situation, den ældre befinder sig i. Derfor har vi samlet idéerne under tre hovedfaser i forhold til omsorgs- og plejebehov. Det er vigtigt at pointere, at plejeforløb er meget forskellige fra person til person. Det er ikke alle borgere, der gennemgår disse faser, ligesom det er forskelligt, hvor længe man befinder sig i hver fase. Set fra ældreplejens perspektiv dækker de nogenlunde spekteret af borgere og deres forskellige situation. Ældreplejen skal på ethvert tidspunkt kunne matche såvel borgeres som pårørendes behov i disse kategorier. Det betyder, at der er behov for idéer til, hvordan man kan udvikle relationer mellem personale og pårørende i forhold til de forskellige faser. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase Den ældre er hovedsagelig velfungerende og selvhjulpen, men har behov for hjælp til visse aktiviteter, især praktiske. Den ældre har større behov for hjælp til flere aktiviteter. Orker mindre. Tager efterhånden ikke selv så meget initiativ. Den ældre er afhængig af hjælp til de fleste aktiviteter. Kan ikke selv overskue sin situation og tage selvstændig stilling. I den sene - terminale - fase har den ældre brug for konstant tilstedeværelse af en anden person. Typiske pårørenderoller Personligt og socialt netværk, praktisk hjælp med transport, indkøb osv. Overtager delvist ansvar for nogle opgaver i hverdagen. Har ofte en organisatorrolle i forhold til offentlige tilbud. Bliver uundværlig. Bliver også ofte selv belastet. Besøgende i plejebolig, omsorgsrelation. Transport ved lægebesøg, frisør osv. Ordne praktiske ting, papirarbejde (økonomi). Begrænset praktisk ansvar i hverdagen. Ældreplejens rolle Praktisk hjemmehjælp Forebyggende aktiviteter Information Aktivitets- og dagcenter. Praktisk hjemmehjælp Personlig pleje Sygepleje, typisk i hjemmet Aktivitets- og dagcenter. Ældreplejen har det praktiske hovedansvar for den ældres hverdag og velbefindende. Oftest i plejebolig. 14

15 Fase 1: Praktisk hjælp, aktivitet og forebyggelse God praksis Åben café Åbne caféer er en konkret måde at skabe relationer til lokalsamfundet, og kan være et springbræt for velfungerende ældre til at komme i gang som frivillige i dagcentre eller plejehjem. Åbne cafeer giver en naturlig kontakt og introduktion til kommunens tilbud og aktiviteter. På OK-centeret Baeshøjgård i Odsherred 25 har man indrettet en stor café, hvor der også kommer mange ældre fra lokalområdet og fra kommunens seniorboliger. De har også en OK-klub 26 på centeret, hvorfra de bl.a. kan rekruttere frivillige hjælpere til centerets aktiviteter. Samarbejde med børn og unge Ved i det hele taget at åbne ældreplejen mere op mod lokalsamfundet også i forhold til børn og unge styrker man generelt relationerne til omverdenen, herunder til pårørende. Det bidrager til at skabe viden og tryghed om ældreplejens tilbud. På Områdecenter Møllevangen i Agerskov i Tønder Kommune har man etableret samarbejde med børnehaver, skoler og en ungdomsskole i lokalområdet. Pårørende med til forebyggende hjemmebesøg Det er obligatorisk at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere over En del kommuner opfordrer systematisk borgerne til at invitere pårørende med til disse besøg, f.eks. Gribskov og Aabenraa. 25 Plejecenter Baeshøjgård drives af OK-fonden efter kontrakt med Odsherred Kommune. 26 OK-klubberne er en landsdækkende ældreorganisation. Foreningen er baseret på et stort antal frivillige og ulønnede. 27 Dog kan kommuner undtage borgere, der i forvejen modtager både personlig pleje og praktisk bistand. Gode idéer Brug første møde Første møde mellem ældre, pårørende og kommunale tilbud til ældre kommer ofte længe før, plejebehovet bliver stort. De første møder kan bruges aktivt som anledning til at skabe kontakter, relationer og kendskab mellem kommune, ældre og pårørende. F.eks. i aktivitetscentre, i forbindelse med genoptræning m.v. Dialog, information og kontakt med pårørende er afgørende Pårørende skal altid kunne hente relevant information om servicetilbud i kommunen, når de har brug for det. Kommunen skal også være opsøgende og udfarende for at inddrage de pårørende og informere om kommunens tilbud, mål i ældreplejen og målene i den givne plejesituation. Kommunens hjemmeside er en indlysende kanal til informationer rettet mod pårørende. Men det er de færreste kommuner om overhovedet nogen der har en selvstændig indgang: Hvis du er pårørende på deres hjemmeside. Kommunens dialog med pårørende kan også omfatte En pårørendetelefon, hvor pårørende kan få svar på diverse spørgsmål. Introduktionskursus for pårørende Mange pårørende står famlende overfor den nye situation både personligt og i forhold til det offentlige. Et Pårørende-kursus en aften med foredrag om kommunens tilbud og pårørenderollen - kunne være et oplagt tilbud til nye pårørende. Man kunne f.eks. holde kurset på Rådhuset. Udskrivningskoordinator Nogle sygehuse har en udskrivningskoordinator, men det kan også være en funktion, der ligger på kommunalt niveau med opsøgende aktiviteter. Funktionen skal sikre, at ældre borgere, der udskrives fra sygehuse, ikke bliver sendt hjem uden forudgående aftale med pårørende eller koordination med ældreplejen. Man risikerer at falde ned i en sprække mellem to systemer. Det kan give stor usikkerhed, både praktisk omkring medicin og mad, og mentalt, og det kan belaste ældre og pårørende unødigt. 15

16 Aftaler mellem pårørende Hjemmeplejen kan opfordre pårørende, f.eks. søskende, til at aftale indbyrdes hvem, som står som kontaktperson for hvad: Hvem, der sørger for de praktiske opgaver med hensyn til frisør, læge, tandlæge hvem, der har fuldmagt til bank, samt hvem, der er primær kontaktperson til ældreplejen. Der er mange eksempler på, at pårørenderollen kan give anledning til gnidninger mellem søskende, hvis der ikke er en klar rollefordeling og forventningsafstemning. Åbent hus Åbent hus-dage, hvor pårørende og folk i al almindelighed kan få et førstehåndindtryk af ældreområdet i kommunen, kan være indgang til information, viden og bedre relationer mellem alle parter. Fase 2: Personlig hjælp, omsorg og pleje God praksis Visitationsmøde med pårørende Nogle kommuner inddrager systematisk pårørende i visitationsmøder. Forudsætningen er, at den ældre selv ønsker det, men det er oplagt at inddrage de nære pårørende i de indledende samtaler med visitator. Det giver fra starten mulighed for dialog, forventningsafstemning og inddragelse af pårørendes mulige ressourcer. Samtale om sygdom En pårørende i en workshop i forbindelse med udarbejdelsen af dette inspirationskatalog havde haft gode erfaringer fra en samtale om afasi på Hvidovre Hospital. Til stede var læge, sygeplejerske, ergoterapeut, og alle borgerens børn og søskende. Det var en god investering. Den har sparet mange misforståelser og besværligheder, fortalte den pårørende. Konfliktmægler Vanløse/Brønshøj/Husum i Københavns kommune har ansat en konfliktmægler. Formålet er at løse op for de større og mindre uoverensstemmelser mellem personale og pårørende, som jævnligt kan forekomme. Det kan være med til at forhindre, at relationer går i hårdknude og blokerer for et samarbejde til stor belastning for alle parter, herunder den ældre borger. Web-baserede praksisnære refleksionsforløb Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, hjemmeplejen Valby, har, med støtte fra Forebyggelsesfonden, udviklet et undervisningsforløb med reflektionsbaserede praksisnære web-værktøjer for social- og sundhedshjælpere til at håndtere opgaver og problemer i trekantssamarbejdet mellem borger, pårørende og personale i hjemmeplejen 28. Undervisningsforløbet sker med IT-understøttelse i programmet HVAD NU HVIS 29. Her bliver den enkelte SOSU-medarbejder præsenteret for en række cases med realistiske og genkendelige dilemmaer i trekantssamarbejdet mellem borger, pårørende og personale 30. Til hver case er beskrevet fire forskellige handlingsmuligheder, herunder en indlejret best practise. Undervisningsforløbet, som foregår i en hjemmeplejegruppe, skal styrke social- og sundhedshjælpernes kompetencer til at forstå og forebygge konflikter i samarbejdssituationen. Undervisningsmaterialet stilles til rådighed for andre kommuner i landet. Demens-kurser for pårørende Viden om f.eks. demenssygdommen, dens symptomer, behandling, medicinering og forløb er væsentlig, både for den ældre selv og for de pårørende. De pårørendes manglende forståelse af demens er noget af det, der giver flest konflikter, som en medarbejder på et demenshjem sagde i en workshop. Ikke mindst for de- 28 Competence-House (2009): Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet. Folder. Se mere på 29 Competence-House (2009): Hvad nu hvis - et reflektionsværktøj i hjemmeplejen. Folder. Se mere på 30 Et eksempel på en mulig konfliktsituation, hentet fra undervisningsmaterialet: Hr. Hansen bor sammen med sin søn og svigerdatter. Han er visiteret til hjemmehjælp til påplædning. I dag skal han på dagcenter. Du finder og giver Hansen det tøj på, som I har valgt i fællesskab. På vej ned ad trappen stopper svigerdatteren jer og beder dig om at gå op og finde noget andet tøj, som svigerdatteren mener, at hr. Hansen skal have på. 16

17 mente ældre er det afgørende, at de pårørende har den rette viden og forståelse. Flere steder i landet har man derfor kommunale demens-kurser og etablerer netværk for pårørende til demente. Det sker bla. i Fredericia og Horsens Kommuner. På Boller Slot i Horsens har man en pårørendegruppe, der mødes ca. en gang om måneden. Her har demenskoordinatoren i kommunen samtaler med de pårørende enkeltvis eller i en gruppe en eftermiddag i hver måned for de, der har behov. I Thisted står De Frivilliges Hus for organiseringen af pårørende-forløb med 8-10 møder et initiativ, der bliver støttet af kommunen. Gode idéer Kommunal pårørendekonsulent eller pårørendevejleder I én af vore workshops fremkom en idé om, at kommunerne kunne ansætte en pårørendekonsulent eller pårørendevejleder. Pårørendekonsulenten eller -vejlederen kunne i givet fald have ansvaret for kommunens forhold til pårørende og arbejde på tværs af afdelinger og medarbejdere. Hun/han skulle sikre kommunen en løbende relation til pårørende til borgerne i ældreplejen. Arbejdsbeskrivelsen for pårørende-vejlederen kunne indeholde nedenstående opgaver: Være medudvikler af politikker i forhold til forskellige typer af pårørende, med forskellige grader af involvering og interesse Rådgive kommunens ansatte i ældre- og plejecentre, plejehjem, dag- og aktivitetscentre mv. på ældreområdet om pårørende-rollen og pårørendes forventninger, ressourcer og behov Inddrage frivillige organisationer i styrkelsen af indsatsen for svage ældre. Tilfredshedsundersøgelser blandt pårørende En måde at sikre et fokus på de pårørende er at gennemføre tilfredshedsundersøgelser i denne gruppe på linje med, hvad man gør inden for diverse brugergrupper i kommunerne. Dialog om livet - temadag for pårørende På denne dag kan kommunen præsentere ældreplejen og rollen som pårørende kan diskuteres. Dialog om forventninger og om ældreplejens mål i forhold til den enkelte borger dialog om livet. Halvårssamtaler Faste halvårssamtaler mellem hjemmepleje, ældre og pårørende. Temaerne kunne være det forgangne halve år og forventningerne til det kommende, herunder spørgsmål, evt. overvejelser om plejebolig og andet. Samtalerne vil også fungere som en løbende forventningsafstemning og give en regelmæssig kontakt mellem pårørende og personalet. Varetage kontakt til pårørende i forståelse og efter samtykke med den ældre borger Fungere som konfliktmægler Danne sig et billede af behov, indgå aftaler om praksis og ansvarsfordeling og koordinere med visitator Rådgive pårørende om pårørende-rollen, f.eks. om ansvarsfordeling og aftaler mellem personale, borger og pårørende Vejlede pårørende om aftaler mellem pårørende indbyrdes Stå i spidsen for en mere systematisk vidensindsamling om kommunens forhold til pårørende 17

18 Fase 3: Plejebolig og døgnpleje God praksis Indflytningssamtale/forventningssamtale med pårørende En god relation mellem borgere, ældrepleje og pårørende starter med det første personlige indtryk: En samtale, hvor man stemmer forventninger af i en åben dialog og evt. bliver opmærksom på særlige forhold, er uvurderlig. Der praktiseres forskellige modeller for denne samtale. Man kan evt. dele den i to, som man gør på Boller Slot, hvor den ene foregår hjemme hos borgeren og fokuserer på borgerens behov, livshistorie, netværk, baggrund osv., mens praktiske oplysninger ordnes ved samtale ved indflytning. Også andre holder første samtale hjemme hos borgeren det gælder f.eks. Birkebo i Kolding og Vestergården i Thy. Begrundelser for at holde samtaler hjemme hos borgeren er, at: Det er vigtigt at have et billede af borgeren og vedkommendes tidligere liv Hjemmet giver en masse information De pårørende ægtefælle/datter/søn/børnebørn - taler med hjertet Det er et vigtigt led i humanistisk orienterede koncepter som helhedspleje, Eden Alternative og socialpædagogiske tilgange, hvor pårørende og personlige ressourcer, baggrund og netværk er i fokus Åben dialog og afstemning af forventninger sker bedre i en tryg og kendt atmosfære for borger og pårørende. Samtalerne struktureres på forskellig vis. Møllevangen i Agerskov har en ret fast skabelon for strukturerede samtaler. På Vestergården tager man udgangspunkt i velkomstfolderen, som pårørende har fået på forhånd, om stedets mål, værdier og praktiske forhold. Boller Slot beder pårørende om at nedskrive borgerens livshistorie - frit, uden manual - og tager udgangspunkt i denne i samtalen. Man bruger ikke spørgeskema ved første samtale for at skabe en mere personlig atmosfære. Med deltagelse af både kontaktpersoner, sygeplejerske og ledere fra plejecenterets side kan den umiddelbart være ressourcekrævende i arbejdstid. Ikke mindst, når den foregår i borgerens hjem. Det er klart, at når man kommer hjem til folk, modtager de en som gæst med kaffe osv., og så går der nemt nogle timer, som en leder beretter. I Thisted kommune har samtalen af samme grund været til overvejelse i kommunens omsorgsudvalg og har fået OK. Som Stedfortræder, Rie Pedersen, områdecenter Vestergården, Sundby Thy siger: De 2-3 timer, det tager, er givet godt ud. Det er udelukkende positivt. Vi bygger videre på samtalerne i det daglige. For medarbejderne er de pårørende ofte en vigtig kilde til forståelse af borgerne og dermed til en mere meningsfuld hverdag i arbejdet. En SOSU-medarbejder på Birkebo, der praktiserer indflytningssamtaler hjemme hos borgerne fortæller: Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om beboerne. De pårørende må gerne fortælle mig meget mere om deres livshistorie. Et velkomsthæfte Et velkomsthæfte kan give svar på mange af de praktiske spørgsmål, der rejser sig ved indflytningen og kan med fordel bruges til at informere pårørende. Det kan bl.a. bruges som udgangspunkt for samtaler og kan lægges på internettet. Eksempler på emner, der indgår i nogle af landets velkomsthæfter er: Før indflytning - økonomi - lejekontrakt - indflytning - plejeform - rengøring - måltider - gæster - fødselsdage - aktiviteter - husavis - medicin - læge - fodterapeut - tandlæge - frisør - indkøb - regler for personalet klagemulighed. Områ- Vi sidder mange med store ører. Hvad er det for et menneske, der kommer her? Leder af plejecenter 18

19 decenter Solgården i Lyngby-Taarbæk, Birkebjergcentret i Næstved og Vestergården i Thy er eksempler på steder med velkomstbrochurer. Pårørendemappe I Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, har man udarbejdet en decideret pårørendemappe 31, som indeholder informationer, der er målrettet pårørende til borgere i kommunens plejeboliger. Mappen har fokus på samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere og på pårørendes rolle i plejeboligen. Den er fælles for alle lokale plejeboliger i Århus Kommune, men foruden denne fælles, overordnede mappe, supplerer de enkelte lokale plejeboliger med oplysninger, der gælder specielt for den pågældende plejebolig-enhed. Hjemmeside En hjemmeside, der præsenterer plejehjemmet/-centeret/aktivitetscenteret, burde være en selvfølge, men det er langt fra alle plejecentre, der har en sådan. I dag er mange pårørende vant til at kommunikere via og til at hente informationer via nettet. En informativ hjemmeside med regelmæssig opdatering bliver efterhånden en nødvendighed i videnssamfundet. Eksempler på plejehjemog centre, som har deres egen hjemmeside er: Plejecenteret Lillevang, Furesø kommune, Virumgård i Lyngby-Tårbæk kommune, Else Marie-hjemmet, et fondsdrevet plejehjem i Humlebæk. I Norddjurs kommune har flere af kommunens plejecentre- og hjem deres egen selvstændige hjemmeside, eksempelvis Møllehjemmet, Nørrevang, Vestervang og Bakkely. Tilbudsportalen Formålet med Tilbudsportalen 32 er at styrke grundlaget for valg af konkrete offentlige og private tilbud til den enkelte borger. Tilbudsportalen skal være med til at skabe en generel åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der er registreret i portalen. Man kan søge på målgruppe (f.eks. aldersgruppe), på ydelser (f.eks. plejebolig for demente) og på beliggenhed (geografisk område). 31 Århus Kommune (2010): Information til pårørende. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 32 Servicestyrelsen administrerer Tilbudsportalen jf. 14 i Lov om Social Service. Opfølgningssamtale på forventninger På Vestergården i Thy følges indflytnings- og forventningssamtale op med en opfølgningssamtale efter 2-3 måneder. Her følges op på forventningerne: Hvordan er det gået?. Aktiviteter med pårørende På plejehjemmet Bonderupgård i København har pårørende selv taget initiativ til at etablere en café, hvor pårørende kan komme og lære både personalet og andre pårørende at kende. Det er ét eksempel på, hvordan pårørende kan inddrages mere i livet og dagligdagen på plejehjem. Andre muligheder omfatter: At invitere pårørende med til fester, koncerter, højtider, aktiviteter eller give pårørende mulighed for og opfordre dem til at arrangere sådanne aktiviteter. På OK-centeret Baeshøjgård har man et Fornøjelsesråd, hvor pårørende står for arrangementer og events. At skabe en kultur med pårørende På Boller Slot er de pårørende med i beboernes journal IT-baseret Vitae-journalisering. Her skriver man om beboerens pædagogiske indsatsområder (relationer, adfærd m. v.), døgnrytme, helhedsbeskrivelse og livshistorie. På flere af disse indgår pårørende. Det noteres også, hvilke pårørende, der er ansvarlig for hvad med hensyn til f.eks. økonomi eller transport. Det kan være et led i en systematisk indtænkning af relationer til pårørende. Vi arbejder bevidst med at udvikle en kultur på stedet, hvor de pårørende er naturligt med og hvor personalet har gode relationer til dem. Kontaktpersoner ringer uopfordret til de pårørende og fortæller, hvordan det går med beboerne og man fortæller også de gode historier. Kontaktpersonerne tager også samtaler med pårørende, som ikke besøger de ældre. Eksempel: En kvindelig beboer ville ikke vide af sin mand, når han kom og besøgte hende. Han kom alligevel hver dag og fik en kop kaffe med kontaktpersonerne, der kunne fortælle, hvordan det gik. Efter et stykke tid blødte hun op, og nu kan hun drikke en kop kaffe med ham. Det hjalp på mandens humør. En dag kom han og fortalte: Nu har hun smilet til mig, Bente. 19

20 Det går igen i mange udsagn, at skabelsen af relationer ikke kan sættes på formel, men er et holdningsspørgsmål. Praktiske elementer som at pårørende ikke skal afregne for en kop kaffe, og at man deler den hjemmebagte æblekage kan være med til at fremelske og italesætte en kultur. Heri kan også indgå, at pårørende opfordres til selv at gribe en støvsuger, hvis personalet en dag har prioriteret f.eks. en udflugt. Som Ruth Mølgaard fra Møllevangen siger: Vi er hele tiden tilgængelige for dialog. Og vi lægger på alle måder op til det. De pårørende oplever, at de bliver taget seriøst, også hvis de har kritik. Det er nøglen. Vi opfordrer de pårørende til at tage os på ordet i forhold til de målsætninger, vi har på stedet. Det kan også være fraværet af elementer, der bruges bevidst til at fremme dialogen. På OK-centeret Baeshøjgård har man fravalgt de såkaldte Kina-bøger. Forstander Gunvor Hector siger: Kemi og tillidsforhold kan ikke altid skemasættes. Snak med os i stedet, hvis der er noget, I ønsker anderledes eller noget, I ikke synes er i orden. Nøglen til vores kontakt med pårørende er at kende dem. At vi skaber en relation til dem, så vi kan tale ligefremt om tingene både godt og skidt. Det handler om at skabe en kultur, en atmosfære med tillid, hvor man taler ordentligt til hinanden, og hvor der er nærhed og naturlig kontakt. Avis På OK-centeret Baeshøjgård udgiver man en avis en gang om måneden, fyldt med billeder. Også demente hjælper med, f.eks. med billederne. Mange af de pårørende abonnerer på avisen. Aktivering af bruger- og pårørenderåd Det er oplagt at benytte bruger- og pårørenderåd 33 som redskab til at inddrage pårørende og deres ressourcer i plejehjemmenes hverdag. Men det kan være svært at skabe aktivitet og engagement, især i et relativt lille råd. Områdecenter Vestergården har samlet alle husets råd 33 Der er den fremsat forslag om at ophæve kommunernes forpligtelse til at oprette bruger- og pårørenderåd (L177). til ét centerråd: Aktivkomité, bruger- og pårørenderåd og rådet for de beskyttede boliger i nærområdet. Det giver en større viden om de forskellige sfærer og skaber flere løsningsforslag og en større energi i samlet flok. Pårørende holder sommerferie på plejecenter På plejecenteret Egebakken i Horsens har man jævnligt overnattende pårørende i sommerferieperioden. Det giver de pårørende et bedre indblik i de ældres hverdag og liv, og skaber også bedre relationer til personalet. Faste aftaler forbedrer samarbejdet Et konkret middel til forebyggelse og håndtering af problemer i forhold til pårørende er at tage dem op med dem. På Vestergården kan man f.eks. foreslå de pårørende at mødes fast hver 14. dag for at tale tingene igennem, hvis personalet vurderer, at der er behov for et forbedret samarbejde. Fortæl de gode ting Flere pleje-enheder fortæller, at de jævnligt ringer til pårørende for at fortælle om, hvordan det går - ikke kun, når der er problemer og sygdomsspørgsmål, men også med gode episoder. Pårørenderum terminale fase I den terminale fase har pårørende ofte behov for at kunne være til stede døgnet rundt. Det har man en del steder i form af f.eks. pårørenderum, hvor de pårørende kan opholde sig og overnatte i et vågeforløb. Det er også et spørgsmål om at modgå tabuisering og kunne være åbne omkring de mange tvivlsspørgsmål, som netop i denne fase kan trænge sig på for de pårørende. Det er en fordel, hvis personalet er uddannet i at håndtere døden. Baeshøjgård er et eksempel på et sted, hvor man er bevidst om denne fase. Gunvor Hector, OK-plejecenter, Baeshøjgård, Odsherred, fortæller: De pårørende sætter selv dagsordenen, men vi taler med dem om forløbet. Vi er meget åbne om døden. Kalder det døden ikke omskrivninger som at gå bort eller lignende. Vi giver alle oplysninger om den døendes tilstand udfra vores faglige viden, vurderinger og erfaringer med lignende forløb. Vi tænker højt sam- 20

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALLE BEBOERE OG PÅRØRENDE

VELKOMMEN TIL ALLE BEBOERE OG PÅRØRENDE Århus Kommune Magistratens 3 Afd. Afdelingen for Sundhed og Omsorg VELKOMMEN TIL ALLE BEBOERE OG PÅRØRENDE Fortegårdens Plejeboliger Femmøllervej 10 8240 Risskov Tlf: 86178144 Velkommen til Fortegårdens

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen på Oddense Ældrecenter

Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen: Vi vil gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Oddense Ældrecenter. Når du læser dette, er du ved at overveje at flytte i plejebolig eller har

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune PLEJECENTRE Kvalitetsstandard 2012 December 2011 Norddjurs Kommune 1. Indledning...3 2. Ydelserne...3 2.1 Tildeling af hjælp...3 2.2 Praktiske opgaver...4 2.3 Personlig hjælp og pleje...5 2.4 Demens...5

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Hellebo Hus Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Velkommen til Ollerup Plejecenter! Personalet på Ollerup Plejecenter ønsker dig hjerteligt velkommen!

Velkommen til Ollerup Plejecenter! Personalet på Ollerup Plejecenter ønsker dig hjerteligt velkommen! Velkommen til Ollerup Plejecenter! Velkommen til Ollerup Plejecenter, hvor nærvær, samvær og gode stunder vægtes meget højt, for både det enkelte menneske og hele den samlede flok. Her på Ollerup, arbejder

Læs mere

Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup

Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup Adresser og telefonnumre Bostedet Stentoft Sdr. Stenderup Stenderupvej 191 6072 Kolding E-mail: pus@pusvikar.dk Telefon: 70 210 211 Fax:

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og 1 gruppeleder, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og bruger-

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere