Sundhed for alle eller kun for de velopdragne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed for alle eller kun for de velopdragne?"

Transkript

1 Sundhed for alle eller kun for de velopdragne? Den sociale ulighed i sundhed i Danmark er veldokumenteret i flere undersøgelser. Men hvordan kan vi skabe større lighed, så fattige og socialt udstødte lever lige så længe som resten af befolkningen og har samme gavn af sundhedssystemet som alle andre? Det debatterede fagfolk på et gå-hjem møde og fattigdom og sundhed hos Sundhedsstyrelsen. Af journalist Tina Juul Rasmussen Danmark skal være blandt de ti lande i verden, hvor man lever længst. Det mål har regeringen sat sig i planen Danmark 2020: viden, vækst, velstand, velfærd. Men flere undersøgelser tegner et dystert billede af sundhedstilstanden blandt samfundets svageste. Så hvordan kan vi nå de fattige og socialt svage grupper med tilbud om forebyggelse og behandling, så deres sundhedstilstand bliver bedre? Det var baggrunden for et gå-hjem møde i Sundhedsstyrelsens kantine fredag den 19. november 2010 under overskriften Fattigdom og sundhed. Mødet var arrangeret af European Anti Poverty Network (EAPN) og Socialpolitisk Forening i samarbejde med Sundhedsstyrelsen som et led i det europæiske år for bekæmp else af fattigdom. Foto: Gitte Lauritsen 1

2 De fattiges egen skyld Landsekretær Per K. Larsen fra EAPN konstaterede i sin velkomst, at fattigdomsåret ikke har haft særligt fokus på sundhed, men at formålet har været at skabe opmærksomhed og debat om fattigdom og social eksklusion. Et mål, Per K. Larsen synes er blevet opfyldt. - Vi har set større omtale og interesse, og fattigdom er blevet et valgtema frem til næste valg. Det er ikke så dårligt. Om det har rokket ved opfattelsen hos de 60 procent af danskerne, som mener, at vi ikke har fattigdom i Danmark, og at det er deres egen skyld, hvis de er fattige, ved jeg ikke, sagde Per K. Larsen og fortsatte: - De, som har fulgt med i debatten i årets løb, ved, at Danmark er et land med relativt få fattige og høj lighed, når vi sammenligner os med andre lande i EU. Men fattigdommen og uligheden er vokset de seneste ti år, også i Danmark. Flere lejere sættes ud af deres boliger, færre får revalidering, børn, enlige mødre, unge voksne og i stigende grad også pensionister, som kun har folkepensionen at leve af, marginaliseres. Og vi ser social dumping og romaer som vandrer over grænserne, sagde han. Det er ikke nyt, at Danmark oplever social ulighed i sundhed. Det har man været opmærksom på siden 1980 erne. Og det har tilmed været undersøgt en tradition, man ikke har på andre områder, gjorde Per K. Larsen opmærksom på. - Vi ved, at sundhedsniveauet og levealderen er steget generelt. Man skulle så tro, at i det tiår, der netop er gået med høj beskæftigelse og øget velstand, ville sundheden for de ud satte også være blevet bedre. Men det er ikke sket. Der er derimod skabt en ulighed, som er påvist i undersøgelserne: At selvom hele samfundet bliver rigere, kan sundheden godt blive forværret for visse grupper. Og en af årsagerne er, at der er sket en nedregule ring af de offentlige ydelser, og at der mangler helhed og kvalitet i den offentlige service. Hvordan man skaber denne kvalitet og sammenhæng, som efterlyses i alle sektorer, er et godt spørgsmål. Fem procent er fattige i Danmark Udover at øge middellevetiden har Danmark også som EU-land forpligtet sig til at være med til at løfte 20 ud af de 120 mio. fattige EUborgere ud af fattigdom inden år Ligesom man har tilsluttet sig de tre indikatorer, EU måler fattigdom med: At man er fattig, når man har under 60 procent af landets medianindkomst at leve for (dvs. under kr. efter skat), hvis man oplever materielle afsavn, eller man lever i en husholdning hvor forsørgeren er langtidsarbejdsløs. - I runde tal kan man sige, at i Danmark lever ti procent i risiko for fattigdom på det økonomiske mål, 10 procent lider materielle afsavn, og otte procent lever uden beskæftigelse. Men disse grupper er ikke lig med hinanden, så som tommelfingerregel kan man sige, at procent lever udsat, mens fem procent er meget fattige og udsatte, ramt af flere indikatorer på en gang, forklarede Per K. Larsen og pointerede, at Danmarks nationale mål og indikatorer endnu er uklare. Der er ingen beslutninger endnu. Vi ved, at der er et flertal i Folketinget imod en fast fattigdomsgrænse, men også at regeringen har tilsluttet sig, at vi skal have indikatorer. Noget tyder dog på, at man ønsker indikatorer og målinger, som ikke viser en stigning i fattigdom og ulighed. Det kræver en ualmindelig dygtige embedsmand at nå det resultat, sagde Per K. Larsen og tilføjede, at der ikke findes EU-mål for sundheden blandt fattige og udstødte, så her Danmark også stadig mulighed for at fastsætte egne mål. Undersøgelser dokumenterer uligheden Pia Vivian Pedersen, ph.d-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, gjorde som første oplægsholder status over vores viden om socialt udsattes sundhed. Og hun pointerede, at fattigdom og sundhed er en del af et større problemfelt, der handler om social ulighed i sundhed. - Det viser sig på to forskellige måder: Dels 2

3 rammer det hele befolkningen som en gradient, hvor sundhedstilstanden bliver værre for hvert trin, vi går ned af den sociale rangstige. Men samtidig er der en stor kløft mellem de socialt udsatte og den øvrige befolkning. De socialt udsatte har en markant dårligere sundhedstilstand og er samtidig udsat for mange belastende livsomstændigheder på én gang. De to perspektiver er vigtige, fordi de har betydning for, hvilke indsatser man skal sætte i gang, sagde Pia Vivian Pedersen. De socialt udsatte er imidlertid en gruppe, forskerne ikke kan nå med de nationale sundhedsundersøgelser. Derfor besluttede Statens Institut sammen med Rådet for Socialt Udsatte at undersøge denne gruppes sundhedstilstand. Det er blevet til fire undersøgelser fra Et af resultaterne (spørgeskemaundersøgelsen SUSY Udsat, red.) viste, at 80 procent af befolkningen har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Det samme gælder kun for cirka 30 procent blandt de socialt udsatte en markant stor forskel. Dykker man ned i de forskellige undergrupper af socialt udstødte misbrugere, alkoholikere, sindslidende, hjemløse osv. er andelen med et godt selvvurderet helbred endnu lavere, sagde hun. Møder mangel på omsorg Samme mønster viser sig, når det gælder andelen, som har fire eller flere sygdomme eller helbredsproblemer. Selvmordforsøgsraten er med 40 procent også voldsomt meget højere blandt socialt udstødte end i den almindelige befolkning, hvor en procent har forsøgt selvmord inden for det seneste år. Den højere sygelighed medfører også et markant højere forbrug af sundhedsvæsnet, fortalte Pia Vivian Pedersen. Der er altså en helt klar sammenhæng mellem helbredstilstanden og livsomstændighderne jo mere socialt udsat man er, jo dårligere et helbred har man, konstaterede Pia Vivian Pedersen. - I interviewrapporten Dårligt liv, dårligt helbred fandt vi også ud af, at der er et behov for at forbedre de socialt udstødte møde med sundhedspersonalet. De møder en udtalt mangel på omsorg, bliver ikke behandlet for deres smerter og oplever at blive mødt med en nedladende tone. Der er også behov for større viden om, hvordan man skal håndtere denne patientgruppe, fordi de taler og opfører sig anderledes. Men hun fremhævede også, at ikke alt ser håbløst ud: - Mange socialt udsatte har omsorg for deres eget helbred. For eksempel er mange stofmisbrugere meget påpasselige, når de skal fixe, de går op i smittefare og hygiejne, og de interesserer sig for, hvordan de har det, trods omstændighederne. Det er en vigtig pointe, som måske kan udbredes til andre områder af deres sundhedsadfærd, for eksempel rygning, sagde Pia Vivian Pedersen. De fire undersøgelser har dannet grundlag for et projekt i Servicestyrelsen i fire kommuner, som både skal styrke sundhedsindsatsen over for socialt udsatte grupper og sikre brobygning til det øvrige sundheds- og sociale hjælpesystem. - 3

4 Nørrebro matcher Mexico i middellevealder Annemarie Knigge, konstitueret centerchef i Sundhedsstyrelsen, fortsatte med at fortælle om styrelsens indsats over for de socialt udsattes sundhed med fokus på forebyggelse. - Vi beskæftiger os ikke særligt med fattigdom eller socialt udsatte, men med mennesker, som er udsat for ulighed i sundhed. Jeg vil dog gerne dvæle ved gradienten, som betyder, at vi har et problem, der ikke udelukkende handler om gruppen af hjemløse, narkomaner osv., men om at der er en stigende sygdomsbyrde i takt med faldende indkomst og uddannelse. Det er altså en problemstilling, der skal adresseres generelt og ikke kun i forhold til en bestemt gruppe, sagde Annemarie Knigge. Sundhedsstyrelsen fokuserer derfor på de sociale determinanter for sundhed det, som har betydning for, hvor sund og syg man er. Det er blandt andet rygning, alkohol og motion, men også sociale relationer, fællesskaber, uddannelse, arbejdsvilkår samt hele det socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige landskab. - For at kunne påvirke den enkelte skal alle elementer med. Det kan ikke løses ensidigt hos én myndighed, men kun ved et tværgående arbejde, konstaterede Annemarie Knigge og tilføjede, at Sundhedsstyrelsens fokus også tager afsæt i regeringens målsætning om at øge danskernes middellevetid, som hænger tæt sammen med den sociale ulighed i sundhed. - For eksempel er middellevetiden i Nakskov som i Mexico 74 år. På Nørrebro er den som i Vietnam - 71 år. Hele Danmark er som i USA med 77,5 år og Søllerød som Sverige med 81 år. Hvor vi bor, og hvad vi tjener, afgør altså vores sundhed, sagde Anne Marie Knigge. Ulighedens grimme ansigt Uligheden har også et sygdomsansigt: KOL, depression, alkoholmisbrug, hjertesygdom, lungekræft, demens osv. Samtidig deltager socialt udsatte i færre forbyggende tilbud end befolkningen generelt, de har flere skadestuekontakter, flere kontakter til praktiserende læge, færre til private sundhedstilbud, mindre brug af tandlæger osv. - Der er altså nok at tage fat på, fordi vi både har en problematik med social gradient og med en social ulighed. Det er en udfordring for hele sundhedsvæsnet. Annemarie Knigge listede et par af de tiltag, Sundhedsstyrelsen har sat i gang på området, blandt andet et stort lighed i sundhed -projekt med seks kommuner, et projekt med fokus på gravide med alkoholmisbrug samt oplysningskampagner. - I år har vi så også kastet os ude i en større satsning efter engelsk forbillede, der handler om at afdække de sociale determinanter i sundhed. Det bliver til en dansk epidemiologisk afdækning af ulighed i sundhed med analyse af årsager til uligheden og af effektive metoder og politikker. Vi er jo ikke herre over for eksempel uddannelsessystemet, men vi kan pege på steder, hvor der er brug for policy. Og så kunne jeg også kaste disse spørgsmål ind i debatten: Bør den sundhedsmæssige indsats være en del af den sociale indsats? Hvilke områder inden for social ulighed i sundhed bør Sundhedsstyrelsen prioritere? Og: Hvor stopper den ene indsats, og hvor begynder den næste, rundede Annemarie Knigge af. Er sundhed kun for de velopdragne? Preben Brandt, stifter og leder af Projekt Udenfor og formand for Udsatterådet i Københavns Kommune, greb som den næste bolden og lod straks provokationen runge: - Er velfærd også hvad angår sundhed først og fremmest for de velopdragne? Sådan ville jeg nok spørge. Og jeg vil tilføje til de forrige indlæg, at jeg er fortaler for, at der ikke kun er 4

5 en gradient, men et gap i den sociale ulighed i sundhed. Hvis vi ikke accepterer det at nogle er på den grønne gren og andre i den sorte gryde ender vi netop med at fokusere vores indsats på de velopdragne. Vi må også diskutere den politiske italesættelse: At det skal kunne betale sig at tage sig af folk, og her kan det bedst betale sig at behandle de velopdragne, sagde Preben Brandt og illustrerede sin pointe med et kort over København: - Afstanden fra Østerbro til Sydhavnen er syv år i middellevetid og kr. i indkomst. Og der er måske ti kilometer i geografisk afstand. Jeg er også nødt til at sige lidt om, hvem de socialt udsatte er: Det er mennesker med meget tunge, sammensatte problemer, der hver især har en negativ, stigmatiserende karakter. Hvis man for eksempel tilhører en etniske minoritet og har en psykisk sygdom, er man mere ilde stedt end en dansker med samme sygdom. Jeg tror, at det gap omfatter fire-fem procent af befolkningen eller cirka danskere. Og jeg tænker tit, at det ikke ville være svært at nå så lille en del af befolkningen, sagde Preben Brandt. Og fortsatte med at fremhæve en særligt udsat gruppe, han frygter, kan blive gemt dem med alvorlige psykiske lidelser, et misbrug ved siden af, uden sociale netværk og af anden etnisk baggrund. - Når vi taler om psykiske lidelser, siger man, at en procent af befolkningen eller cirka lige nu har et udbrud eller en kronisk lidelse. På den baggrund kan vi meget let udskille den gruppe, som har meget sværere problemer. De udgør måske procent af de Og de er virkelig sat udenfor. Alle her ved, hvordan det går for en misbruger med en alvorlig psykisk lidelse: Det kan ikke kan betale sig at gøre noget for ham. Vi har talt om, hvad vi skal gøre ved dobbeltdiagnoserne, og vi er ikke kommet videre, sagde Preben Brandt og fortsatte: - Og hvor kommer disse mennesker så fra? Hvilken barndom har de haft? Jeg vil gerne stramme Vagn Christensens disputats fra 1956, som jeg stadig holder meget af og sige, at børn, der vokser op i svære materielle kår, i højere grad bliver udsat for svigt af mange forskellige karakterer, seksuelle overgreb osv. Derfor er det vigtigt i arbejdet for social lighed i sundhed også at tænke forebyggelse. Men det siger også noget om, at når vi står over for en voksen uden en ordentlig barndom, er det et menneske, som ikke er blevet socialiseret til at klare tilværelsen, herunder også sundhedsvæsnet, sagde Preben Brandt. Fra kram til knus I debatten om sundhed og forebyggelse er KRAM som bekendt godt, men KNUS er bedre, hævede han videre. - Knus kræver nemlig Kram (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, red.) plus Narko, Udstødt og Sygdom altså KNUS. Og tænderne er også en vigtig del af sundhedstilbuddet. Kun en halv procent af de årige har mindre end 20 tænder tilbage. Det gælder for 20 pct. af de socialt udsatte, sagde Preben Brandt og rundede af med en række forslag, som han mener, er nødvendige for at sparke til uligheden i sundhed. - Vi er nødt til at vægte socialmedicinen, når vi taler uddannelse af sundhedspersonale. De skal virkelig have en fornemmelse af, at nogle har brug for noget helt særligt. Og jeg tror, at vi skal satse på socialsygeplejekser. Jeg har opgivet lægerne, selvom jeg selv tilhører standen. Jeg tror også, at et bedre samarbejde mellem social- og sundhedsvæsnet er nødvendigt. Måske skal man slå de to ministerier sammen! Og så er det indlysende for mig, at hvis man vil reducere fattigdommen i stedet for at skabe den ved at flere får en uddannelse, et arbejde osv. vil det også forbedre sundhedstilstanden generelt, sagde Preben Brandt. Får ikke den nødvendige behandling Den afsluttende paneldebat handlede blandt andet om de socialt udsattes overforbrug af 5

6 sundhedsydelserne, som de ikke profiterer af. - Hvordan tager man fat i det, så man ikke spilder ressourcerne, og alle får mere ud af det, spurgte Ole Kjærgaard fra Rådet for Socialt Udsattes sekretariat. - Nogle er ikke gode til at møve sig frem og får derfor ikke den behandling, de har brug for. Men det handler også om, at socialt udsatte har et klart overforbrug af den primære sundhedssektor, men de kommer ikke videre til ambulatorier osv., Det hænger sammen med, at der er noget galt med systemerne og personalet. Det hele er meget bureaukratisk struktureret, og de socialt udsatte forstår ikke alt, hvad der foregår. Her savner jeg den socialmedicinske uddannelse, svarede Preben Brandt. Pia Vivian Pedersen supplerede: - I vores undersøgelser så vi også et overforbrug af sundhedsydelser, men billedet er mere broget, for nogle har slet ikke kontakt med systemet på grund af dårlige erfaringer. Måske er det også et problem, om denne gruppe overhovedet bliver færdigbehandlet, når de er kommet inden for dørene. Men også, at nogle socialt udsatte i nogle tilfælde kan have andre prioriteter end sundhedspersonalet. Deres tanker kan være mere på at få stoffer end behandling. Så der er flere faktorer i forhold til en succesfuld oplevelse. Annemarie Knigge var enig i, at det ville være positivt, hvis flere socialt udsatte kunne pro - fitere bedre af sundhedsydelserne. - Men vi har at gøre med så komplicerede billeder, at hvis de sociale vilkår ikke er i orden, har det en indvirkning på udbyttet af behandlingen. Vi har for eksempel gennemført et projekt med kulturelle mediatorer, som skulle hjælpe etniske minoriteter til et bedre møde med sundhedsvæsnet, men det var ikke en ubetinget succes. Så det har ikke altid noget med strukturer og onde viljer at gøre. Det er et meget kompliceret område, og med de trængte ressourcer, der er i øjeblikket, kan man godt frygte, at dem, som ikke råber så højt, har svært ved at komme til. Fokus på løsninger, ikke problemer Per K. Larsen mindede om, at vi nok om, hvordan tingenes tilstand er. Fokus skal flyttes til løsningerne. - Min erfaring fra arbejdet med blandt andet hjemløse er, at der er så mange redskaber til rådighed inden for de forskellige sektorer, hvis bare man holder fast. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver en lang opfølgning med den enkelte, fordi der er tilbagefald. Men i mange tilfælde kan det godt lade sig gøre, sagde han. Annemarie Knigge var enig: - Det handler lidt fortærsket om at møde folk, hvor de er. Men det handler også om, at dem, som møder disse mennesker, skal have kompetencer og ressourcer til at rumme og inkludere dem. Plus at det er rigtig svært at arbejde på tværs især når der både er sociale og sundhedsmæssige problematikker i spil. Steen Rasmussen, tandlæge hos Bisserne (gratis tandpleje til socialt udsatte, red.) fortalte om erfaringen med, at møde brugerne, hvor de er: - Vi giver os god tid og er ikke en del af systemet, så vi oplever ofte at få deres fortrolighed, selvom de har været meget igennem. Og de har også værdighed, selv den mest usle hjemløse. De bryder sig ikke om at krænge deres sjæl ud på socialkontoret. Og så er de ekstremt taknemmelige for vores hjælp, fordi de er vant til at blive hundset med og sparket til, men vi giver dem en anden oplevelse, sagde han. Per K. Larsen sluttede mødet af med at minde om fattigdomsårets afslutningskonference den 30. november og lovede at holde alle opdateret på udviklingen og debatten fremover. 6

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Skal vi bare lade dem være?

Skal vi bare lade dem være? Skal vi bare lade dem være? I ti år har antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet, været nogenlunde konstant 700 800.000, dog med stor rotation. De fleste kommer i arbejde,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland

Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland Hvad skal der til for at bedre de socialt udsattes helbred og modgå for tidlig død. Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland samt praktiserende læger. www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013 Socialpolitik for Randers Kommune 2009-2013 Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR Preben Brandt Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR pb@udenfor.dk www.udenfor.dk Husbanken. Samling i boligsocialt udviklingsprogram. Sandefjord. 14.-15.11 2011

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

De handicappolitiske principper om ligebehandling og kompensation er centrale for at sikre muligheden for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand.

De handicappolitiske principper om ligebehandling og kompensation er centrale for at sikre muligheden for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap Udkast til Sundhedspolitik på Handicapområdet Indledning Den overordnede vision for Københavns Kommunes sundhedsindsats

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere