Sundhed for alle eller kun for de velopdragne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed for alle eller kun for de velopdragne?"

Transkript

1 Sundhed for alle eller kun for de velopdragne? Den sociale ulighed i sundhed i Danmark er veldokumenteret i flere undersøgelser. Men hvordan kan vi skabe større lighed, så fattige og socialt udstødte lever lige så længe som resten af befolkningen og har samme gavn af sundhedssystemet som alle andre? Det debatterede fagfolk på et gå-hjem møde og fattigdom og sundhed hos Sundhedsstyrelsen. Af journalist Tina Juul Rasmussen Danmark skal være blandt de ti lande i verden, hvor man lever længst. Det mål har regeringen sat sig i planen Danmark 2020: viden, vækst, velstand, velfærd. Men flere undersøgelser tegner et dystert billede af sundhedstilstanden blandt samfundets svageste. Så hvordan kan vi nå de fattige og socialt svage grupper med tilbud om forebyggelse og behandling, så deres sundhedstilstand bliver bedre? Det var baggrunden for et gå-hjem møde i Sundhedsstyrelsens kantine fredag den 19. november 2010 under overskriften Fattigdom og sundhed. Mødet var arrangeret af European Anti Poverty Network (EAPN) og Socialpolitisk Forening i samarbejde med Sundhedsstyrelsen som et led i det europæiske år for bekæmp else af fattigdom. Foto: Gitte Lauritsen 1

2 De fattiges egen skyld Landsekretær Per K. Larsen fra EAPN konstaterede i sin velkomst, at fattigdomsåret ikke har haft særligt fokus på sundhed, men at formålet har været at skabe opmærksomhed og debat om fattigdom og social eksklusion. Et mål, Per K. Larsen synes er blevet opfyldt. - Vi har set større omtale og interesse, og fattigdom er blevet et valgtema frem til næste valg. Det er ikke så dårligt. Om det har rokket ved opfattelsen hos de 60 procent af danskerne, som mener, at vi ikke har fattigdom i Danmark, og at det er deres egen skyld, hvis de er fattige, ved jeg ikke, sagde Per K. Larsen og fortsatte: - De, som har fulgt med i debatten i årets løb, ved, at Danmark er et land med relativt få fattige og høj lighed, når vi sammenligner os med andre lande i EU. Men fattigdommen og uligheden er vokset de seneste ti år, også i Danmark. Flere lejere sættes ud af deres boliger, færre får revalidering, børn, enlige mødre, unge voksne og i stigende grad også pensionister, som kun har folkepensionen at leve af, marginaliseres. Og vi ser social dumping og romaer som vandrer over grænserne, sagde han. Det er ikke nyt, at Danmark oplever social ulighed i sundhed. Det har man været opmærksom på siden 1980 erne. Og det har tilmed været undersøgt en tradition, man ikke har på andre områder, gjorde Per K. Larsen opmærksom på. - Vi ved, at sundhedsniveauet og levealderen er steget generelt. Man skulle så tro, at i det tiår, der netop er gået med høj beskæftigelse og øget velstand, ville sundheden for de ud satte også være blevet bedre. Men det er ikke sket. Der er derimod skabt en ulighed, som er påvist i undersøgelserne: At selvom hele samfundet bliver rigere, kan sundheden godt blive forværret for visse grupper. Og en af årsagerne er, at der er sket en nedregule ring af de offentlige ydelser, og at der mangler helhed og kvalitet i den offentlige service. Hvordan man skaber denne kvalitet og sammenhæng, som efterlyses i alle sektorer, er et godt spørgsmål. Fem procent er fattige i Danmark Udover at øge middellevetiden har Danmark også som EU-land forpligtet sig til at være med til at løfte 20 ud af de 120 mio. fattige EUborgere ud af fattigdom inden år Ligesom man har tilsluttet sig de tre indikatorer, EU måler fattigdom med: At man er fattig, når man har under 60 procent af landets medianindkomst at leve for (dvs. under kr. efter skat), hvis man oplever materielle afsavn, eller man lever i en husholdning hvor forsørgeren er langtidsarbejdsløs. - I runde tal kan man sige, at i Danmark lever ti procent i risiko for fattigdom på det økonomiske mål, 10 procent lider materielle afsavn, og otte procent lever uden beskæftigelse. Men disse grupper er ikke lig med hinanden, så som tommelfingerregel kan man sige, at procent lever udsat, mens fem procent er meget fattige og udsatte, ramt af flere indikatorer på en gang, forklarede Per K. Larsen og pointerede, at Danmarks nationale mål og indikatorer endnu er uklare. Der er ingen beslutninger endnu. Vi ved, at der er et flertal i Folketinget imod en fast fattigdomsgrænse, men også at regeringen har tilsluttet sig, at vi skal have indikatorer. Noget tyder dog på, at man ønsker indikatorer og målinger, som ikke viser en stigning i fattigdom og ulighed. Det kræver en ualmindelig dygtige embedsmand at nå det resultat, sagde Per K. Larsen og tilføjede, at der ikke findes EU-mål for sundheden blandt fattige og udstødte, så her Danmark også stadig mulighed for at fastsætte egne mål. Undersøgelser dokumenterer uligheden Pia Vivian Pedersen, ph.d-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, gjorde som første oplægsholder status over vores viden om socialt udsattes sundhed. Og hun pointerede, at fattigdom og sundhed er en del af et større problemfelt, der handler om social ulighed i sundhed. - Det viser sig på to forskellige måder: Dels 2

3 rammer det hele befolkningen som en gradient, hvor sundhedstilstanden bliver værre for hvert trin, vi går ned af den sociale rangstige. Men samtidig er der en stor kløft mellem de socialt udsatte og den øvrige befolkning. De socialt udsatte har en markant dårligere sundhedstilstand og er samtidig udsat for mange belastende livsomstændigheder på én gang. De to perspektiver er vigtige, fordi de har betydning for, hvilke indsatser man skal sætte i gang, sagde Pia Vivian Pedersen. De socialt udsatte er imidlertid en gruppe, forskerne ikke kan nå med de nationale sundhedsundersøgelser. Derfor besluttede Statens Institut sammen med Rådet for Socialt Udsatte at undersøge denne gruppes sundhedstilstand. Det er blevet til fire undersøgelser fra Et af resultaterne (spørgeskemaundersøgelsen SUSY Udsat, red.) viste, at 80 procent af befolkningen har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Det samme gælder kun for cirka 30 procent blandt de socialt udsatte en markant stor forskel. Dykker man ned i de forskellige undergrupper af socialt udstødte misbrugere, alkoholikere, sindslidende, hjemløse osv. er andelen med et godt selvvurderet helbred endnu lavere, sagde hun. Møder mangel på omsorg Samme mønster viser sig, når det gælder andelen, som har fire eller flere sygdomme eller helbredsproblemer. Selvmordforsøgsraten er med 40 procent også voldsomt meget højere blandt socialt udstødte end i den almindelige befolkning, hvor en procent har forsøgt selvmord inden for det seneste år. Den højere sygelighed medfører også et markant højere forbrug af sundhedsvæsnet, fortalte Pia Vivian Pedersen. Der er altså en helt klar sammenhæng mellem helbredstilstanden og livsomstændighderne jo mere socialt udsat man er, jo dårligere et helbred har man, konstaterede Pia Vivian Pedersen. - I interviewrapporten Dårligt liv, dårligt helbred fandt vi også ud af, at der er et behov for at forbedre de socialt udstødte møde med sundhedspersonalet. De møder en udtalt mangel på omsorg, bliver ikke behandlet for deres smerter og oplever at blive mødt med en nedladende tone. Der er også behov for større viden om, hvordan man skal håndtere denne patientgruppe, fordi de taler og opfører sig anderledes. Men hun fremhævede også, at ikke alt ser håbløst ud: - Mange socialt udsatte har omsorg for deres eget helbred. For eksempel er mange stofmisbrugere meget påpasselige, når de skal fixe, de går op i smittefare og hygiejne, og de interesserer sig for, hvordan de har det, trods omstændighederne. Det er en vigtig pointe, som måske kan udbredes til andre områder af deres sundhedsadfærd, for eksempel rygning, sagde Pia Vivian Pedersen. De fire undersøgelser har dannet grundlag for et projekt i Servicestyrelsen i fire kommuner, som både skal styrke sundhedsindsatsen over for socialt udsatte grupper og sikre brobygning til det øvrige sundheds- og sociale hjælpesystem. - 3

4 Nørrebro matcher Mexico i middellevealder Annemarie Knigge, konstitueret centerchef i Sundhedsstyrelsen, fortsatte med at fortælle om styrelsens indsats over for de socialt udsattes sundhed med fokus på forebyggelse. - Vi beskæftiger os ikke særligt med fattigdom eller socialt udsatte, men med mennesker, som er udsat for ulighed i sundhed. Jeg vil dog gerne dvæle ved gradienten, som betyder, at vi har et problem, der ikke udelukkende handler om gruppen af hjemløse, narkomaner osv., men om at der er en stigende sygdomsbyrde i takt med faldende indkomst og uddannelse. Det er altså en problemstilling, der skal adresseres generelt og ikke kun i forhold til en bestemt gruppe, sagde Annemarie Knigge. Sundhedsstyrelsen fokuserer derfor på de sociale determinanter for sundhed det, som har betydning for, hvor sund og syg man er. Det er blandt andet rygning, alkohol og motion, men også sociale relationer, fællesskaber, uddannelse, arbejdsvilkår samt hele det socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige landskab. - For at kunne påvirke den enkelte skal alle elementer med. Det kan ikke løses ensidigt hos én myndighed, men kun ved et tværgående arbejde, konstaterede Annemarie Knigge og tilføjede, at Sundhedsstyrelsens fokus også tager afsæt i regeringens målsætning om at øge danskernes middellevetid, som hænger tæt sammen med den sociale ulighed i sundhed. - For eksempel er middellevetiden i Nakskov som i Mexico 74 år. På Nørrebro er den som i Vietnam - 71 år. Hele Danmark er som i USA med 77,5 år og Søllerød som Sverige med 81 år. Hvor vi bor, og hvad vi tjener, afgør altså vores sundhed, sagde Anne Marie Knigge. Ulighedens grimme ansigt Uligheden har også et sygdomsansigt: KOL, depression, alkoholmisbrug, hjertesygdom, lungekræft, demens osv. Samtidig deltager socialt udsatte i færre forbyggende tilbud end befolkningen generelt, de har flere skadestuekontakter, flere kontakter til praktiserende læge, færre til private sundhedstilbud, mindre brug af tandlæger osv. - Der er altså nok at tage fat på, fordi vi både har en problematik med social gradient og med en social ulighed. Det er en udfordring for hele sundhedsvæsnet. Annemarie Knigge listede et par af de tiltag, Sundhedsstyrelsen har sat i gang på området, blandt andet et stort lighed i sundhed -projekt med seks kommuner, et projekt med fokus på gravide med alkoholmisbrug samt oplysningskampagner. - I år har vi så også kastet os ude i en større satsning efter engelsk forbillede, der handler om at afdække de sociale determinanter i sundhed. Det bliver til en dansk epidemiologisk afdækning af ulighed i sundhed med analyse af årsager til uligheden og af effektive metoder og politikker. Vi er jo ikke herre over for eksempel uddannelsessystemet, men vi kan pege på steder, hvor der er brug for policy. Og så kunne jeg også kaste disse spørgsmål ind i debatten: Bør den sundhedsmæssige indsats være en del af den sociale indsats? Hvilke områder inden for social ulighed i sundhed bør Sundhedsstyrelsen prioritere? Og: Hvor stopper den ene indsats, og hvor begynder den næste, rundede Annemarie Knigge af. Er sundhed kun for de velopdragne? Preben Brandt, stifter og leder af Projekt Udenfor og formand for Udsatterådet i Københavns Kommune, greb som den næste bolden og lod straks provokationen runge: - Er velfærd også hvad angår sundhed først og fremmest for de velopdragne? Sådan ville jeg nok spørge. Og jeg vil tilføje til de forrige indlæg, at jeg er fortaler for, at der ikke kun er 4

5 en gradient, men et gap i den sociale ulighed i sundhed. Hvis vi ikke accepterer det at nogle er på den grønne gren og andre i den sorte gryde ender vi netop med at fokusere vores indsats på de velopdragne. Vi må også diskutere den politiske italesættelse: At det skal kunne betale sig at tage sig af folk, og her kan det bedst betale sig at behandle de velopdragne, sagde Preben Brandt og illustrerede sin pointe med et kort over København: - Afstanden fra Østerbro til Sydhavnen er syv år i middellevetid og kr. i indkomst. Og der er måske ti kilometer i geografisk afstand. Jeg er også nødt til at sige lidt om, hvem de socialt udsatte er: Det er mennesker med meget tunge, sammensatte problemer, der hver især har en negativ, stigmatiserende karakter. Hvis man for eksempel tilhører en etniske minoritet og har en psykisk sygdom, er man mere ilde stedt end en dansker med samme sygdom. Jeg tror, at det gap omfatter fire-fem procent af befolkningen eller cirka danskere. Og jeg tænker tit, at det ikke ville være svært at nå så lille en del af befolkningen, sagde Preben Brandt. Og fortsatte med at fremhæve en særligt udsat gruppe, han frygter, kan blive gemt dem med alvorlige psykiske lidelser, et misbrug ved siden af, uden sociale netværk og af anden etnisk baggrund. - Når vi taler om psykiske lidelser, siger man, at en procent af befolkningen eller cirka lige nu har et udbrud eller en kronisk lidelse. På den baggrund kan vi meget let udskille den gruppe, som har meget sværere problemer. De udgør måske procent af de Og de er virkelig sat udenfor. Alle her ved, hvordan det går for en misbruger med en alvorlig psykisk lidelse: Det kan ikke kan betale sig at gøre noget for ham. Vi har talt om, hvad vi skal gøre ved dobbeltdiagnoserne, og vi er ikke kommet videre, sagde Preben Brandt og fortsatte: - Og hvor kommer disse mennesker så fra? Hvilken barndom har de haft? Jeg vil gerne stramme Vagn Christensens disputats fra 1956, som jeg stadig holder meget af og sige, at børn, der vokser op i svære materielle kår, i højere grad bliver udsat for svigt af mange forskellige karakterer, seksuelle overgreb osv. Derfor er det vigtigt i arbejdet for social lighed i sundhed også at tænke forebyggelse. Men det siger også noget om, at når vi står over for en voksen uden en ordentlig barndom, er det et menneske, som ikke er blevet socialiseret til at klare tilværelsen, herunder også sundhedsvæsnet, sagde Preben Brandt. Fra kram til knus I debatten om sundhed og forebyggelse er KRAM som bekendt godt, men KNUS er bedre, hævede han videre. - Knus kræver nemlig Kram (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, red.) plus Narko, Udstødt og Sygdom altså KNUS. Og tænderne er også en vigtig del af sundhedstilbuddet. Kun en halv procent af de årige har mindre end 20 tænder tilbage. Det gælder for 20 pct. af de socialt udsatte, sagde Preben Brandt og rundede af med en række forslag, som han mener, er nødvendige for at sparke til uligheden i sundhed. - Vi er nødt til at vægte socialmedicinen, når vi taler uddannelse af sundhedspersonale. De skal virkelig have en fornemmelse af, at nogle har brug for noget helt særligt. Og jeg tror, at vi skal satse på socialsygeplejekser. Jeg har opgivet lægerne, selvom jeg selv tilhører standen. Jeg tror også, at et bedre samarbejde mellem social- og sundhedsvæsnet er nødvendigt. Måske skal man slå de to ministerier sammen! Og så er det indlysende for mig, at hvis man vil reducere fattigdommen i stedet for at skabe den ved at flere får en uddannelse, et arbejde osv. vil det også forbedre sundhedstilstanden generelt, sagde Preben Brandt. Får ikke den nødvendige behandling Den afsluttende paneldebat handlede blandt andet om de socialt udsattes overforbrug af 5

6 sundhedsydelserne, som de ikke profiterer af. - Hvordan tager man fat i det, så man ikke spilder ressourcerne, og alle får mere ud af det, spurgte Ole Kjærgaard fra Rådet for Socialt Udsattes sekretariat. - Nogle er ikke gode til at møve sig frem og får derfor ikke den behandling, de har brug for. Men det handler også om, at socialt udsatte har et klart overforbrug af den primære sundhedssektor, men de kommer ikke videre til ambulatorier osv., Det hænger sammen med, at der er noget galt med systemerne og personalet. Det hele er meget bureaukratisk struktureret, og de socialt udsatte forstår ikke alt, hvad der foregår. Her savner jeg den socialmedicinske uddannelse, svarede Preben Brandt. Pia Vivian Pedersen supplerede: - I vores undersøgelser så vi også et overforbrug af sundhedsydelser, men billedet er mere broget, for nogle har slet ikke kontakt med systemet på grund af dårlige erfaringer. Måske er det også et problem, om denne gruppe overhovedet bliver færdigbehandlet, når de er kommet inden for dørene. Men også, at nogle socialt udsatte i nogle tilfælde kan have andre prioriteter end sundhedspersonalet. Deres tanker kan være mere på at få stoffer end behandling. Så der er flere faktorer i forhold til en succesfuld oplevelse. Annemarie Knigge var enig i, at det ville være positivt, hvis flere socialt udsatte kunne pro - fitere bedre af sundhedsydelserne. - Men vi har at gøre med så komplicerede billeder, at hvis de sociale vilkår ikke er i orden, har det en indvirkning på udbyttet af behandlingen. Vi har for eksempel gennemført et projekt med kulturelle mediatorer, som skulle hjælpe etniske minoriteter til et bedre møde med sundhedsvæsnet, men det var ikke en ubetinget succes. Så det har ikke altid noget med strukturer og onde viljer at gøre. Det er et meget kompliceret område, og med de trængte ressourcer, der er i øjeblikket, kan man godt frygte, at dem, som ikke råber så højt, har svært ved at komme til. Fokus på løsninger, ikke problemer Per K. Larsen mindede om, at vi nok om, hvordan tingenes tilstand er. Fokus skal flyttes til løsningerne. - Min erfaring fra arbejdet med blandt andet hjemløse er, at der er så mange redskaber til rådighed inden for de forskellige sektorer, hvis bare man holder fast. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver en lang opfølgning med den enkelte, fordi der er tilbagefald. Men i mange tilfælde kan det godt lade sig gøre, sagde han. Annemarie Knigge var enig: - Det handler lidt fortærsket om at møde folk, hvor de er. Men det handler også om, at dem, som møder disse mennesker, skal have kompetencer og ressourcer til at rumme og inkludere dem. Plus at det er rigtig svært at arbejde på tværs især når der både er sociale og sundhedsmæssige problematikker i spil. Steen Rasmussen, tandlæge hos Bisserne (gratis tandpleje til socialt udsatte, red.) fortalte om erfaringen med, at møde brugerne, hvor de er: - Vi giver os god tid og er ikke en del af systemet, så vi oplever ofte at få deres fortrolighed, selvom de har været meget igennem. Og de har også værdighed, selv den mest usle hjemløse. De bryder sig ikke om at krænge deres sjæl ud på socialkontoret. Og så er de ekstremt taknemmelige for vores hjælp, fordi de er vant til at blive hundset med og sparket til, men vi giver dem en anden oplevelse, sagde han. Per K. Larsen sluttede mødet af med at minde om fattigdomsårets afslutningskonference den 30. november og lovede at holde alle opdateret på udviklingen og debatten fremover. 6

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner:

Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner: Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner: Middellevetiden for danske kvinder har passeret 80 år det gjorde den for 20 år siden i Sverige Middellevetiden for danske mænd har passeret

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Dårligt liv - dårligt helbred

Dårligt liv - dårligt helbred Dårligt liv - dårligt helbred Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed Pia Vivian Pedersen Syddansk Universitet Dårligt liv dårligt helbred Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed Pia

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 Del: Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere