Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 19/ J.nr. 11F-ØL-6-08 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2008 har fortsat været præget af Domstolsreformen, hvis væsentligste bestanddele trådte i kraft den 1. januar 2007, men landsretten har i 2008 oplevet en markant stigning i sagstilgangen set i forhold til Som følge af reformen oplevede landsretten således i 2007 et markant fald både i modtagne civile 1. instans og civile anke. Dette er i 2008 vendt til en stigning, idet landsretten modtog ca. 54 % flere civile 1. instans og små 30 % flere civile anke i 2008 i forhold til Også på straffesagsområdet er der sket stigninger i antallet af modtagne i 2008 set i forhold til har endvidere været præget af gennemførelse af en omfattende intern strukturændring med oprettelse af større retssektioner, som administrativt ledes af en administrerende retsformand og en kontoruddannet sektionsleder. Strukturændringen, som beskrives nærmere nedenfor i afsnit 2.3., er trådt i kraft den 1. marts Embedsregnskabet for 2008 er udarbejdet på baggrund af et ledelsesinformationssystem, der igennem 2008 er blevet færdigudviklet og nu taget fuldt i brug. Systemet bygger delvist på nye principper og med inddragelse af nye sagstyper. En direkte sammenligning med tidligere år er derfor ikke i alle tilfælde mulig. Da det imidlertid er et grundlæggende element, at udviklingen ved embedet belyses ved at sammenligne tidligere år med det år, som beskrives, er tidligere embedsregnskaber inddraget i det omfang, at det er fundet forsvarligt. Dette embedsregnskab er i øvrigt en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2008 Vurdering af udviklingen i 2008 og forventningerne til fremtiden. Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består efter retsplejeloven fra 1. januar 2007 af en præsident og 60 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i 2008 ca. 21 konstituerede landsdommere. 1 Landsretten arbejder i 24 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen af og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 månedersperioder. Som følge heraf har kun i gennemsnit knapt 7 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere. I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 75 administrative medarbejdere har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver Administrativ strukturændring Landsrettens nye administrative struktur trådte i kraft den 1. marts Beslutningen om strukturændringen blev truffet på baggrund af administrationsarbejdsgruppens rapport af 26. juni 2007, som siden blev behandlet på plenarmøder, sektionsmøder og i samarbejdsudvalget. Landsrettens administrative organisation kan herefter illustreres således: 1 13½ almindelige konstitutioner (varighed 9 måneder), 4 advokatkonstitutioner (varighed 3 måneder) samt 3½ forfaldskonstitutioner på grund af landsdommeres orlov m.v. (varighed ca. 1 år). De sidste 3½ således som afløsning for faste dommere.

3 - 3 - Den ny struktur har betydet, at der er skabt større og mere robuste retssektioner og en klarere, administrativ ledelsesstruktur, hvor de administrerende retsformænd refererer direkte til retspræsidenten om administrative forhold Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3-måneders-perioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. I princippet behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: Dødsboskifte, bolig, advokatnævns, gældssanerings, om umyndiggørelse og værgemål, tinglysnings, fogedkæremål, børne (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse uden for hjemmet), faderskabs, udlændinge og ægteskabs. Tidligere behandlede landsretten endvidere patent. Efter Domstolsreformen behandles disse som udgangspunkt af Sø- og Handelsretten i det omfang patentloven er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Verserende patent behandles forsat kun af en enkelt af landsrettens afdelinger.

4 - 4 - Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nye administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. ægteskabs behandles af 4 afdelinger tilknyttet samme sektion. Præsidenten påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger Rejser til bitingsteder Landsretten behandler efter Domstolsreformen ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og Bornholm samt på Færøerne og i Grønland. Landsrettens afdelinger foretog i 2008 i alt 74 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2007 foretog i alt 81 tjenesterejser og i tjenesterejser. Reformen har således bevirket, at der også i 2008 har været et fald i rejseaktiviteten. Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Grønland, Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med 3 landsdommere og 2 landsretssekretærer. På rejserne behandles straffe og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353, ligesom der på rejserne til Grønland og Færøerne tillige behandles civile. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og sammensætning Civile Årsstatistik for civile 2008 Verserende ved periodens begyn. Verserende ved periodens slutning Modtagne Afsluttede Tabel A 1. instans Anke Kære Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile. Heraf var civile kæremål, 104 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterede var almindelige civile, fordelt med 146 civile 1. instans og anke. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2007 modtog i alt 2884 civile. Heraf var civile kæremål, 75 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterede 1258 var almindelige civile, fordelt med 95 civile 1. instans og anke.

5 - 5 - Fremhæves kan således, at hvor der fra 2006 til 2007 skete et fald i civile 1. instans på ca. 90 %, modtog landsretten i 2008 i forhold til flere civile 1. instans, hvilket svarer til en stigning på ca. 54 %. Det fald i civile anke, som kunne ses fra 2006 til 2007 på ca. 25 %, er i 2008 vendt til en stigning på små 30 %, idet landsretten i 2008 modtog 343 flere anke i forhold til året før. Dette må tilskrives, at byretternes situation efter reformen nu er ved at blive stabiliseret, så flere er blevet gennemført med hovedforhandling og dom. Det må derfor forventes, at denne stigning vil fortsætte i I 2008 blev der afsluttet i alt civile. Sagerne fordeler sig på instans, almindelige anke, heraf 351 ægteskabs- og forældremyndigheds m.v., 1679 kære og 108 om aktindsigt m.v. I 2007 blev der til sammenligning afsluttet i alt Disse fordelte sig på instans, almindelige anke, herunder 346 ægteskabs- og forældremyndigheds m.v., kæremål og 73 om aktindsigt m.v. Det ses i tabel A ovenfor, at antallet af verserende civile 1. instans er væsentlig nedbragt. Dette på trods af den øgede tilgang af denne sagskategori, jf. ovenfor. Derimod er beholdningen af verserende anke forøget, så der ved årets udgang var 947 verserende mod 727 ved udgangen af Dette forhold kan til dels tilskrives, at antallet af anke er steget med små 30 %, jf. ovenfor. De civile kære og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende og derfor er tallet for modtagne og afsluttede stort set identisk. Samlet er landsrettens beholdning af civile steget fra i 2007 til i 2008, hvilket er en stigning på ca. 5 %. Straffe Årsstatistik for straffe 2008 Tabel B Verserende ved periodens begyn. Modtagne Afsluttede Verserende ved periodens slutning Nævninge Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kære I alt Der er sket en stigning i de indkomne fra i 2007 til i 2008, hvilket svarer til godt 8 %. Der blev i 2008 ekspederet straffe. Sagsbeholdningen er fra 2007 til 2008 steget med ca. 15 % fra 470 til 548. Hvor landsretten i perioden 2002 til 2006 oplevede en stigning i antallet af nævninge, så landsretten i 2006 modtog 81, har landsretten både i 2007 og 2008 oplevet et fald

6 - 6 - i disse, idet der i 2007 er indkommet 41 og i 2008 er indkommet 22 nævninge. Faldet skyldes formentlig i særlig grad, at der siden 1. januar 2007 ikke har skullet medvirke nævninger i om grov narkotikakriminalitet (straffelovens 191). Alle Det fald i modtagne, som landsretten i 2007 havde på grund af Domstolsreformen, er i 2008 vendt til en stigning, idet landsretten i 2008 samlet modtog 7.168, hvilket er 886 flere end i 2007, hvor der blev modtaget Stigningen svarer til godt 14%. Dette har medført en mindre stigning i landsrettens sagsbeholdning svarende til små 8 %, idet landsretten ved udgangen af 2007 havde en samlet sagsbeholdning på og ved udgangen af 2008 en sagsbeholdning på Sagskompleksiteten a. Længerevarende Østre Landsret har i 2008 behandlet et større antal store straffe. Der har således været behandlet flere længerevarende nævninge, og der behandledes også flere længerevarende domsmands, som angår tiltale for økonomisk kriminalitet. Det tilstræbes, at disse store straffe altid behandles af tre udnævnte dommere. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af i 2008, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2008 har der været 291 tillægsdage i civile mod 272 i 2007 og 397 tillægsdage i straffene mod 703 i Således har der i 2008 været afsat i alt 688 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de, som ikke forliges. I 2008 har landsretten hovedforhandlet i alt 201 civile 1. instans, hvoraf 173 er sluttet ved dom, 6 ved forlig efter hovedforhandling efter skriftlig tilkendegivelse og 22 ved forlig efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 14. Forligsprocenten var i I 2008 har landsretten hovedforhandlet i alt 854 anke, hvoraf 639 er sluttet ved dom, 6 ved forlig efter hovedforhandling efter skriftlig tilkendegivelse og 209 ved forlig efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 25. Forligsprocenten for 2007 var Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I september 2008 blev der i Østre Landsrets kreds udpeget 27 advokatretsmæglere, der er blevet tildelt fra den 1. januar 2009.

7 - 7 - Under forberedelsen af alle civile vurderer den enkelte afdeling, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig at dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2008 er der gennemført retsmægling i 34. Af disse blev 20 afsluttet som forligt efter retsmægling, 12 blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling, en sag blev forligt før retsmægling og en sag viste sig alligevel ikke egnet til retsmægling og overgik derfor igen til almindelig sagsbehandling Sagsbehandlingstider Indledning Tidligere har landsretten opgjort udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne. Landsretten har endvidere opgjort nes gennemsnitlige gennemløbstid. Efter Domstolsreformen har forberedelses- og berammelsestid ikke den samme betydning, idet ne kan (forhånds)berammes allerede kort tid efter modtagelsen, således at forberedelses- og berammelsestid nu er overlappende. Det bemærkes, at gennemløbstiden alene måles på, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har fastsat mål for gennemløbstiden for årene 2008, 2009 og Målene for 2008 fremgår af tabel C. Målopfyldelse gennemløbstid Civile Tabel C-1 Målsætning i procent 2008 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 40 63,3 23,3 - Andel sluttet inden 18 måneder 75 93,3 18,3 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 55 60,6 5,6 - Andel sluttet inden 12 måneder 75 76,6 1,6 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 3 måneder 80 56,3-23,7 - Andel sluttet inden 6 måneder 95 95,5 0,5 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 80 76,9-3,1 - Andel sluttet inden 3 måneder 95 92,7-2,3 Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instans kun vedrører, der er anlagt efter 1. januar 2007.

8 - 8 - Straffe Tabel C-2 Målopfyldelse gennemløbstid Målsætning i procent 2008 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Nævninge - Andel sluttet inden 3 måneder 55 13,6-41,4 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 86,4-3,6 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 60 69,4 9,4 - Andel sluttet inden 6 måneder 85 84,3-0,7 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 60 82,8 22,8 - Andel sluttet inden 6 måneder 85 94,3 9,3 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 80 76,6-3,4 - Fængsl.kære - Andel sluttet på inden 1 uge 98 93,6-4,4 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 10 1,5-8,5 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 40 27,3-12,7 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 70 53,1-16, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid Tabel D Gennemløbstid i måneder Civile alle (u.kære) 12,9 13,3 Første inst. (anlagt efter reformen) 10,4 6,1 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 37,8 25,0 24,5 Anke, økonomi m.v. 10,1 10,6 11,8 Anke, ægteskab mv. 3,0 2,8 2,9 * Civile kæremål 38,9 ** 37,9 ** Andre civile 40,8 ** 49,2 ** Straffe alle (u. kære) 3,9 5,1 Nævninge 4,5 4,5 4

9 - 9 - Straffeanke, m. bevis 4,2 5,4 Straffeanke, u. bevis 2,9 4,2 5,7 *** Straffekære, fængsling 2,4 ** 3,5 ** Straffekære, uden fængsling 26,0 ** 31,4 ** * Opgjort uden børnefjernelses og tvangstilbageholdelse ** Gennemløbstid er opgjort i dage *** Opgjort samlet for med og uden bevis For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor ne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde Dette er medvirkende til, at det ikke har været muligt at leve op til måltallene for gennemløbstid i f.eks. nævninge- og ægteskabs. For så vidt angår ægteskabsne ændres målsætningen i 2009 fra 3 måneder til 4 måneder, da de nye regler om forældreansvar har kompliceret sagsforberedelsen mærkbart Sagernes alder Ved udgangen af 2008 fordelte de verserende civile 1. instans- og anke sig således med hensyn til nes alder: Civile Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Civile kæremål Andre civile Civile i alt ,6 % af ne er modtaget i ,4 % af ne er modtaget i ,2 % af ne er modtaget i ,3 % af ne er modtaget i ,2 % af ne er modtaget i ,3 % af ne er modtaget før 2004

10 Der har i 2008 været stort fokus på afvikling af civile anlagt før reformen. Der er typisk tale om tunge og omfangsrige. Landsretten vil også i 2009 gøre en betydelig indsats for at få nedbragt antallet af disse. Ved udgangen af 2008 fordelte de verserende straffe (nævninge og straffeanke) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffe Tabel F Verserende Før Nævninge Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffe i alt ,5 % af ne er modtaget i ,6 % af ne er modtaget i ,2 % af ne er modtaget i ,2 % af ne er modtaget i % af ne er modtaget i ,5 % af ne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til nes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede s varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Modellen er ikke færdigudviklet, og blandt andet Domstolsreformen og de heraf følgende nye sagtyper gør det nærliggende at antage, at modellen undervurderer produktiviteten i 2007 og navnlig i En direkte sammenligning mellem modellens resultater i 2007 og 2008 med årene før reformen vil således ikke give et retsvisende billede af udviklingen.

11 Dels er arbejdet med den enkelte ankesag efter reformen mere omfattende end før. Således skal der i ankedomme nu ofte udarbejdes en egentlig sagsfremstilling, idet størstedelen af byretternes domme er udarbejdet uden (fuldstændig) sagsfremstilling. Dels er "den typiske ankesag" nu tungere end før reformen, idet langt hovedparten af de tidligere 1- instans nu indledes i byretten - herunder også de tungere. Det overvejes i samarbejde med Domstolsstyrelsen at revurdere sagsvægtene for de enkelte sagskategorier med henblik på at kunne give et mere retvisende billede af landsrettens produktivitet i de kommende år. Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,11 85,61 85,51 84,69 80,13 Kontorpersonale 66,71 68,12 66,38 64,9 61,32 Elever ,67 Ansatte i beskæftigelsesordning 0,65 1,22 0,93 0,97 0,26 Øvrigt personale 11,96 11,8 7,62 7,71 7,30 Forholdet mellem sluttede og anvendte årsværk Tabel H-1 Almindelige straffe Straffekære Kontorpersonale Almindelige Civile civile kære i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk ,5 1892, , , ,40 61,62** 315, ,8 1687, , , ,30 64,53 351, , , , , ,05 65,88 385, , , , , ,85 67,62 373, , , , , ,05 66,21 380,49 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder ** 2008 inklusiv 2 elever

12 Tabel H-2 Almindelige straffe Straffekære Juridisk personale Almindelige Civile civile kære i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk ,70 797, , , ,80 79,57 177, ,60 704, , , ,00 83,53 201, ,70 756, , , ,70 84,81 214, ,04 848, , , ,14 84,91 211, ,46 940, , , ,70 84,41 214,75 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder Udarbejdelsen af embedsregnskab for 2007 skete med udgangspunkt i tal genereret i et da endnu ikke færdigudviklet ledelsesinformationssystem. Tallene for de enkelte sagskategorier må derfor tages med et vist forbehold, hvorimod det samlede antal vægtede for 2007 er sikkert. Tabellernes tal tyder på, at produktiviteten i 2008 sammenlignet med 2007 er faldet med ca. 11,6 % på juristområdet og ca. 11,9 % på kontorområdet. Som ovenfor anført er den model, der anvendes til produktivitetsberegninger ikke færdigudviklet, og blandt andet Domstolsreformen og de heraf følgende nye sagtyper gør det nærliggende at antage, at modellen undervurderer produktiviteten i 2007 og navnlig i En direkte sammenligning mellem modellens resultater i 2007 og 2008 med årene før reformen vil således ikke give et retsvisende billede af udviklingen. Det overvejes som tidligere anført i samarbejde med Domstolsstyrelsen at revurdere sagsvægtene for de enkelte sagskategorier med henblik på at kunne give et mere retvisende billede af landsrettens produktivitet i de kommende år. 5. Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile som straffe fra 1. januar 2008 tillige i nævninge. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile som straffe. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret.

13 Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2008 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. Således har landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppe afgivet en rapport om evaluering af retsledelsen, hvilket rapport er blevet drøftet på plenarmøde i september 2008, hvor der var tilslutning til arbejdsgruppens forslag om at iværksætte en forsøgsordning. Dommergruppen er således blevet opfordret til at lave aftaler med kolleger om at overvære kollegaens retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. Arbejdsgruppen har endvidere arbejdet på en rapport om Den gode ankedom, som skal danne baggrund for drøftelser i foråret 2009 af affattelse af ankedomme. Landsrettens Administrationsarbejdsgruppe har afgivet en rapport om god service i landsretten. Rapporten var omdrejningspunktet for landsrettens temadag i november Resultatet af disse drøftelser danner grundlag for en række forbedringer af serviceniveauet, som vil blive gennemført i Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2008 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen, Løn- og Regnskab og IT-afdelingen Udtalelser mv. Præsidenten har i 2008 afgivet udtalelser i 63 hørings vedrørende lovforslag m.v. En del af ne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 32 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2008 afgivet 18 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer Klage Efter den tidligere retsplejelovs 48, jf. 55, kunne vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig havde gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt havde udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Ved Domstolsreformen blev klagesystemet ændret således, at landsretspræsidenterne alene behandler klager over landsdommere og byretspræsidenter samt dommeren på Bornholm, jf. den nugældende retsplejelovens 48, stk. 2. Denne ændring har betydet et væsentligt fald i antallet af klager. Landsretten modtog i 2008 i alt 24 klager, hvoraf 11 angik klager over landsdommere og 13 angik klager over byretsdommere. De sidstnævnte klager blev videresendt til forsat

14 behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 21 klager, der ikke var direkte personrelateret. Af de 11 der angik klager over landsdommere, førte alene de 5 til konkret sagsbehandling. I ingen af disse fandt præsidenten anledning til påtale overfor den indklagede Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2008 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 71 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved nes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver forelagt landsrettens afdelinger, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2008 afgjort 106, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2008 modtaget 95 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøve, og 31 advokater har i 2008 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 29 har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2008 udpeget 32 landsdommere til særlige hverv, herunder 24 som formænd for voldgifts og 8 til varige råd og nævn. Endvidere har præsidenten udpeget 3 formænd for tjenestemandsforhør Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2008 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 11 plenarmøder, 12 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 10 møder i landsrettens ledelsesforum Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget, IT-udvalget, kunstudvalget, informationsudvalget og restaurationsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2008 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve i forbindelse med forberedelsen af civile. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2008 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2008 følgende: Hovrättslagman Staffan Levén fortalte om uddannelse af dommere i Sverige med baggrund i den nye svenske dommerskole. Der var efterfølgende gruppedrøftelser af behovet for at styrke efteruddannelsen af danske dommere med blandt andet

15 nye initiativer som oprettelse af en dommerskole, udvekslingsordninger, orlovsordninger og lignende. Afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder orienterede om undersøgelser vedrørende retssystemers behandling af med parter eller vidner fra etniske minoriteter og om forhold, der kan være anledning til at være særlig opmærksom på ved behandlingen af med sådanne parter eller vidner. Præsidenten orienterede om de overvejelser, som med inspiration fra tilsvarende norske, svenske og hollandske ordninger pågår om etablering af en dansk ordning med dommere, som vil påtage sig en særlig forpligtelse til at forestå kontakten til pressen omkring forståelsen af retssagsbehandlingen, herunder også behandlingen og udfaldet af enkelt Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Hovedsamarbejdsudvalget. Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af styregruppen for Kvalitetsprogrammet. Administrationschefen har deltaget i møderne i Domstolenes IT-udvalg, arbejdsgruppe under Hovedsamarbejdsudvalget vedrørende sikkerhed i retssale og arbejdsgruppe om honorering af kontorpersonale ved deltagelse i vagtordning. Sekretariatschefen har deltaget i Domstolenes Kommunikationsnetværk. Nogle ansatte har deltaget i brugerforum vedrørende udvikling af JFS-systemerne Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere har i 2008 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse: Kontaktudvalget med Advokatrådet Statsadvokaten for København og Bornholm, Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn, Statsadvokaten for Midt-, Vest-, og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, og statsadvokaten for henholdsvis særlig økonomiske kriminalitet og for særlige internationale straffe. Administrative kontaktudvalg og Statsadvokaterne. Møde om fastsættelse af vejledende salærtakster med Advokatrådet og landsforeningen af beskikkede forsvarere. Møde med Danske Mediatoradvokater om ordningen med advokatretsmæglere Møde med Danske Advokater og Advokatrådet om omkostningsfastsættelse.

16 Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2008 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i 2008 kvartalsvis møder med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner. Landsrettens administrationschef og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de præsidentledede embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det nordiske juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) Landsretten har i 2008 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Sverige, England, Holland, Portugal, Japan, Kina og Taiwan. 8. Opfølgning på handlingsplan 2008 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2008 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger og ved behandlingen af særlige sagsområder. Der vil i 2009 forsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen. Landsrettens fagudvalg for straffe arbejder fortsat på en vejledning om behandling af straffe. Arbejdet foregår i samarbejde med Vestre Landsret. Det forventes, at fagudvalget fremkommer med et udkast til vejledning i Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten har i 2008 sikret sig, at denne hjemmesidepolitik følges i videst muligt omfang. Igennem 2008 er det løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere øget antallet af pressemeddelelser om, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2008 offentliggjort 14 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser.

17 Landsrettens bygninger og sikkerhed I begyndelsen af 2008 gennemførte landsretten en omfattende flytning og nyindretning/renovering af kontorer i forbindelse med den fysiske gennemførelse af landsrettens nye administrative struktur. Sektionskontorerne blev, i det omfang de bygningsmæssige rammer tillader det, fysisk samlet, og det blev samtidig tilstræbt, at de enkelte afdelingers dommerkontorer blev placeret i nærheden af hinanden. Dette førte til en del kontorflytninger for både landsdommere og kontormedarbejdere. Landsretten har efterfølgende gennemført renovering af ydereligere dommerkontorer. I samarbejde med Domstolsstyrelsen og Hou & Partnere Arkitekter har landsretten planlagt indvendig renovering af plenarmødesalen, flere retssale, voteringsværelse, vente- og gangarealer, toiletter og trappeopgang B, som forventes gennemført i Endvidere har landsretten i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Schønherr Landskabsarkitekter planlagt renovering af landsrettens have ud mod Bredgade. Dette projekt er blevet økonomisk muligt efter et tilsagn om støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Samtidig har Slots- og Ejendomsstyrelsen afsat midler til renovering af muren/gitteret mod Bredgade. Dette projekt forventes gennemført i Til opfyldelse af et påbud fra Arbejdstilsynet om forbedring af indeklima og luftkvalitet har landsretten i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Erik Møller Arkitekter påbegyndt projektering af etablering af mekanisk ventilation i en række af landsrettens retssale i Hoved- og Havebygningen og i Staldbygningen. Projektet forventes gennemført i Landsretten har løbende haft drøftelser med Domstolsstyrelsen om landsrettens lokaler på bitingstedet i Odense. Det viste sig i 2008, at det ikke som oprindeligt antaget er muligt at bygge en ekstra etage på Tinghusgåden og indrette denne til landsrettens brug. Landsretten foretrækker fortsat en løsning, som indebærer, at landsretten forbliver i tilknytning til Odense Domhus, og landsretten har fortsat drøftelser med Domstolsstyrelsen og Retten i Odense herom. Drøftelserne angår tillige landsrettens afvikling af i forbindelse med renoveringen af Odense Domhus. Landsretten har i den forbindelse tilkendegivet, at lokalerne i Havnegade ikke vil blive brugt i videre omfang, end det er tilfældet i dag Personaleområdet 2008 har været præget af etableringen af landsrettens nye administrative struktur med nye, større sektioner. Etableringen af den nye struktur og de deraf følgende personaleflytninger har givet vis haft væsentlig betydning for, at personaleomsætningen i 2008 har været større end tidligere. Landsretten har i 2008 gjort en betydelig indsats for at opbygge kompetencerne hos landsrettens nye kontormedarbejdere, både ved intern oplæring og undervisning og ved omfattende deltagelse i kurserne udbudt af Domstolsstyrelsen. Som et nyt tiltag har landsretten i 2008 antaget 2 kontorelever, som har fulgt elevplanen udarbejdet af landsrettens kompetenceudvalg. Erfaringerne med eleverne har været gode, og landsretten har på den baggrund besluttet at antage yderligere 2 elever i Landsretten har i 2008 haft flere sygemeldinger begrundet med arbejdsrelateret stress. Nogle af de ramte er det lykkes at få tilbage i arbejde, mens andre har valgt at forlade landsretten. Landsretten har i samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget og i de enkelte sektioner drøftet domstolenes nye stresspolitik, og dette vil også blive drøftet i 2009 i forbindelse med opfølgning på trivselsundersøgelsen fra november 2008.

18 IT-aktiviteter I 2008 har udviklingen af de overordnede retters IT-systemer i det væsentlige vedrørt det nye ledelsesinformationssystem, som blev sat i drift i 2008, og som har genereret data som grundlag for embedsregnskabet. Østre Landsret har i samarbejde med Vestre Landsret bidraget til Domstolsstyrelsens udvikling af en prøvesagsdatabase, som er tilgængelig for både byretterne og de overordnede retter. Databasen blev sat i drift i Østre og Vestre Landsret har endvidere bidraget til Domstolsstyrelsens udvikling af en sagkyndigdatabase, som ligeledes er en database til brug for både byretterne og de overordnede retter. Databasen er gjort tilgængelig for retterne i februar Landsrettens sagsfordelingssystem er i 2008 løbende blevet tilpasset i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet med hensyn til fordelingen af ne, herunder vedrørende specialisering, og der er gennemført kontrol af systemets fordeling af. I 2008 er der for de overordnede retter foretaget omlægning til Windows 2008 og til Office 2007, bortset fra Word, som forventes omlagt i Der er endvidere foretaget omlægning til Exchange 2007 og til XenServer Vurdering af udviklingen i 2008 og forventningerne til fremtiden 9.1. Udviklingen i 2008 Udviklingen i 2008 har isoleret set været tilfredsstillende, da det er lykkedes at nedbringe gennemløbstider og trods en mindre stigning i sagsbeholdningerne fastholde i forhold til tiden før Domstolsreformen stærkt reducerede sagsbeholdninger. En væsentlig årsag til nedbringelsen af antallet af verserende har været en mindre sagstilgang i 2007 og 2008 end i de foregående år. Nedgangen var ventet, men ikke helt i det realiserede omfang. Nedgangen i antallet af civile anke og straffeanke har således været større end forventet og har utvivlsomt sammenhæng med politiets og byretternes mindre sagsproduktion som følge af tilpasning til Politi- og Domstolsreformen. Udviklingen synes at være vendt med en stigende sagstilgang til følge navnlig i slutningen af Det må derfor antages, at 2007 og 2008 for landsretten har været to usædvanlige år præget af de nævnte forhold og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring Forventningerne til de kommende år Nedbringelsen af landsrettens sagsbeholdning og en fortsat effektiv styring fra rettens side af sagsforberedelsen forventes i de kommende år at kunne medvirke til en forsat nedbringelse af gennemløbstiderne for såvel civile som straffe. En forudsætning herfor er selvsagt, at der set i forhold til sagsporteføljen til stadighed er de fornødne personalemæssige ressourcer til stede på såvel dommerside som på kontorfunktionærside.

19 Det er på nuværende tidspunkt meget vanskeligt at vurdere, hvorledes sagstilgangen til landsretten vil udvikle sig over de kommende år. Der kan være en formodning for, at såvel politiet/anklagemyndigheden som byretterne også i 2009 vil være præget af tilpasningen til nye opgaver, personale og organisationer, og at landsretten derfor heller ikke i 2009 vil modtage helt så mange, som det må forventes i de kommende år. Det må tillige forventes, at de store og ressourcekrævende civile, som landsretten tidligere behandlede i første instans, og som enten er henvist fra landsretten efter overgangsreglerne til byretterne, eller er anlagt i byretterne i 2007, først vil blive hovedforhandlet i byretterne i løbet af 2008/09, og derfor først vil kunne ankes og dermed belaste landsretten i 2009 og formentlig først som samlet portefølje finde et mere endeligt leje i slutningen af 2009 eller i første halvdel af Landsretten har efter drøftelser med Domstolsstyrelsen tiltrådt, at der i 2009 gennem en ændring af retsplejeloven sker en reduktion af antallet af faste landsdommerstillinger med to, og at der herudover nedlægges en konstitutionsstilling. Landsretten vil som følge heraf nedlægge en afdeling pr. 1. maj En mere permanent tilpasning af landsrettens personaleressourcer til aktivitetsniveauet må ske på baggrund af et sikkert grundlag for en sådan beslutning. Som anført vil aktivitetsnivauet næppe normaliseres før end i slutningen af 2009 eller første halvdel af Landsretten finder det væsentligt, at landsrettens nuværende personaleressourcer med de allerede gennemførte og planlagte reduktioner bevares indtil det anførte tidspunkt og anvendes til at sikre en hensigtsmæssig sagsafvikling, en fortsat nedbringelse af gennemløbstider og en fortsat udvikling af kvaliteten af landsrettens sagsbehandling og afgørelser. Bent Carlsen