Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser"

Transkript

1 Månedsskrift for Praktisk Lægegerning November 2006 / 11 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central rolle i sundhedsvæsenet end før. Kommunernes forebyggende indsats bliver vigtig, og samarbejdet med almen praksis bliver altafgørende for at få succes. Samtidig ændres pengestrømmene mellem stat, regioner og kommuner radikalt. Her er en komplet praksisrelevant og let læst gennemgang af reformen, og den er skrevet af en af landets største eksperter på området. I juni måned 2002 sagde indenrigs- og sundhedsministeren til Folketingets Kommunaludvalg, at der ikke var aktuelle planer om en strukturreform. Ikke desto mindre gennemføres der med virkning fra den 1. januar 2007 den mest omfattende reform af den offentlige sektor siden kommunalreformen i Den kaldes strukturreformen i det følgende. Andre steder omtales den som kommunalreformen, hvilket dog let forveksles med 1970-reformen. Reformen kan kompakt beskrives ved tre stikord: struktur, opgavefordeling og finansiering. De 13 amter afvikles og erstattes af fem regioner med i gennemsnit godt 1 mio. indbyggere, og antallet af kommuner reduceres fra 271 til 98 med i gennemsnit omkring indbyggere. Opgavefordelingen mellem amter (regioner), kommuner og staten ændres, herunder også sundhedsopgaverne, og ikke mindst sker der ændringer i finansieringen af sundhedsvæsenet. Sundhedsministeren lover et sundhedsvæsen i verdensklasse efter reformen, at der kommer sammenhængende patientforløb, at gråzoner afskaffes, at kassetænkning er fortid osv. Det er naturligvis politisk markedsføring. Reformen medfører ikke forbedringer her og nu i bedste fald er der tale om forbedringer på længere sigt. På 1

2 sundhedsområdet er reformen snarere en fremtidssikring kombineret med et forsøg på at opprioritere forebyggelsen. Reformarbejdet Som nævnt var der først på sommeren 2002 signaleret»business as usual«. Hen over sommeren 2002 skete der»noget«, bl.a. et par kronikker fra borgerlige folketingsmedlemmer med forslag om at nedlægge amterne. Man må ikke glemme, at det ene regeringsparti og støttepartiet i mange år har haft nedlæggelse af amterne på dagsordenen. Resultatet af sommerens agurkedebat og efterfølgende politiske manøvrer blev, at der i efteråret 2002 overraskende og uden for regeringens kontraktpolitk blev nedsat en Strukturkommission, der skulle se på den offentlige sektors struktur, opgavefordeling m.m. Kommissionen skulle på sundhedsområdet afstemme sit arbejde med sundhedsministerens Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet, der var blevet nedsat ved regeringens tiltræden sidst på året Det rådgivende udvalg analyserede bl.a. holdbarheden af amtsstrukturen. Det rådgivende udvalg afgav betænkning i januar 2003 (1), og anbefalede enstemmigt en halvering af antallet af amter. Det var en konklusion, der ikke blev mødt af modsigelse i den efterfølgende offentlige debat, heller ikke fra Amtsrådsforeningen. Strukturkommissionens betænkning fra januar 2004 (2) indeholdt syv modeller for en ny struktur. Alle modellerne var karakteriseret ved forslag om at reducere antallet af amter og kommuner. For amternes vedkommende var udgangspunktet forslaget fra det rådgivende udvalg, dvs. en halvering af antallet af amter. I ekspert-danmark var der med andre ord enighed om, at status quo ikke var en holdbar løsning. Spørgsmålet om regionsstørrelse, dvs. struktur, vil ikke blive diskuteret nærmere her, se (3) for en redegørelse. Regeringen havde et udspil klar i april I»Det nye Danmark«(4) var der forslag om en radikal omlægning, bl.a. at fem regioner med sundhedsvæsenet som eneste reelle opgave skulle afløse amterne, ændret finansiering af sundhedsområdet osv. Der var tale om et udspil til forhandling med Folketingets partier. Forhandlingerne blev afsluttet i juni måned 2004 med et forlig mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Det lykkedes ikke at inddrage et bredt flertal i Folketinget uanset det ønskværdige heri ved en så omfattende reform. Det omfattende lovarbejde i kølvandet på forliget blev afsluttet, før Folketinget gik på sommerferie i For sundhedsområdet resulterede det i to centrale love: sundhedsloven med 277 paragraffer og loven om regionernes finansiering. Sundhedsloven er primært en sammenskrivning af eksisterende love, fx sygehusloven og sygesikringsloven. For første gang findes der nu en sammenhængende sundhedslov. I loven findes naturligvis også de relevante paragraffer, der beskriver den nye opgavefordeling i sundhedsvæsenet, de nye spilleregler, fx sundhedsaftaler mellem region og den enkelte kommune, og Sundhedsstyrelsens øgede beføjelser ved planlægningen af specialiseret sygehusbehandling. Kommunernes rolle (Boks 1) 2

3 Den grundlæggende opgavefordeling mellem regioner og kommuner er i det store hele uændret efter reformen, men samspillet mellem de i praksis beskedne opgaveændringer og den nye finansieringsmodel kan komme til at betyde meget. Fremstillingsmæssigt gennemgås opgaverne og finansiering hver for sig i det følgende, og samspillet fremdrages først i afsnittet om finansiering. Boks 1. De kommunale sundhedsopgaver efter reformen (sundhedsloven, afsnit IX). Regionerne har fortsat ansvaret for sygehusområdet og sygesikringen, dvs. praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter osv., samt medicintilskud. Der var ganske vist i reformarbejdet tanker fremme om, at almen praksis administrativt skulle underlægges kommunerne (5, 2), men dette blev stoppet i opløbet, bl.a. i lyset af dokumentation af hvordan samarbejdsakserne er i sundhedsvæsenet (6, 7). Opgavemæssigt er det nye kommunernes centrale rolle på forebyggelsesområdet. Der er blevet indført to nye målgrupperettede forebyggelsesbegreber: borger- og patientrettet forebyggelse groft taget svarende til de gammelkendte begreber primær og tertiær forebyggelse. Politisk knytter der sig store forventninger til kommunernes indsats på sundhedsområdet. I forligsteksten og nu nedfældet i sundhedsloven hedder det, at kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Det forventes, at kommunerne etablerer nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommunerne har allerede i dag betydelige forpligtelser på forebyggelsesområdet, fx i forhold til børn og unge (sundhedsplejerskeordningen, skolelægeordningen, børnetandpleje m.m.), ligesom de opsøgende forebyggende hjemmebesøg hos de 75+-årige også er et kommunalt ansvar. Det afgørende nye er, at kommunerne nu får hele ansvaret for forebyggelse uden for sygehusmurene, fx den brede sundhedsfremmende indsats som amterne i dag udfører og i et vist omfang kommunerne, fx kommunerne i Sund By-inititativet (www.sundby-net.dk). Det drejer sig fx om kost, rygning, motion, sunde arbejdspladser m.m. Dette betegnes som borgerrettet forebyggelse. 3

4 Dette er nyt, men i forhold til den samlede sundhedsopgave er det dybest set kun en mindre ændring, om end vigtig, hvor virkningerne sandsynligvis først vil vise sig på mellemlang og lang sigt. Sundhedslovens paragraf 119 siger, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (»borgerrettet forebyggelse«). I paragraffens stk. 3 hedder det, at Regionsrådet yder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsnet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning til kommunerne. Uden for sygehuset har kommunerne således også en opgave i forhold til den patientrettede forebyggelse, fx kronikergruppen. De kommunale forudsætninger for de forebyggende opgaver Det sundhedsfaglige personale i kommunerne består især af professionsbachelorer som hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og fysio- og ergoterapeuter. Hertil kommer kommunelægerne. Kommunerne kan ikke ansætte behandlende læger. Derfor bliver et godt samarbejde med de alment praktiserende læger og sygehusene en væsentlig forudsætning for et vellykket arbejde i kommunerne. Her kan de nye sundhedsaftaler, jf. senere, komme til at spille en central rolle. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der skal ske en yderligere professionalisering og fokusering af sundhedsarbejdet i kommunerne efter reformen, og her kan almen praksis blive en krumtap, især som rådgivere og nære samarbejdspartnere i det forebyggende arbejde. Indtil nu har kommunernes forebyggende indsats været meget ujævn. Nogle kommuner langtfra altid de større har udført et godt arbejde, andre har stort set ikke interesseret sig for området. Et grundlæggende problem er, at selv de nye gennemsnitskommuner med omkring indbyggere, næppe er store nok til en professionel og systematisk indsats vedr. den borgerrettede forebyggelse, alene fordi der ikke er (økonomisk) grundlag for at ansætte ret mange professionelle. På den anden side vil kreativ inddragelse af bl.a. frivillige organisationer, fx idræt, og virksomheder kunne åbne for spændende modeller. Den grundlæggende udfordring for kommunerne bliver at udnytte og organisere de eksisterende muligheder på en anden og fokuseret måde snarere end at føje nyt til. Det er der nemlig ikke de store økonomiske muligheder for, medmindre kommunerne vælger at omprioritere ressourcerne inden for de eksisterende budgetrammer. Kommunerne er gået i gang med at udarbejde en sundhedspolitik, kraftigt opfordret af bl.a. Kommunernes Landsforening (8). Udfordringen her bliver, at en sundhedspolitik med velklingende formuleringer i dybtryk og med flotte farvefotos ikke nødvendigvis er det samme som en målrettet og bedre indsats end i dag, men den kan på den anden side blive et nyttigt styredokument for kommunens indsats. I sundhedspolitikken skal man undgå at skyde med spredehagl og ville det hele. Billedligt skal kommunerne snarere skyde med riffel med kikkertsigte. Kunsten bliver at identificere områder, hvor der er udsigt til en effektiv indsats, både på det korte og det lange sigt, ligesom balancen mellem den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse bliver helt central. I denne forbindelse vil finansieringsmæssige overvejelser utvivlsomt komme til at spille ind, jf. afsnittet om økonomi. Kommunal 4

5 prioritering ikke blot af indsatsområde, men (især) af ressourcer bliver en central opgave. Sundhedsstyrelsen har udfoldet bestræbelser på at vejlede kommunerne med bl.a. to pjecer om henholdsvis borgerrettet forebyggelse og kommunale muligheder på sundhedsområdet (9, 10). Det har man ikke set tidligere, og det er udtryk for centralmyndighedens bestræbelser på at styrke kommunernes indsats. Kommunernes Landsforening har ligeledes været på banen (11). Endelig har Det Nationale Råd for Folkesundhed også meldt sig som støttepædagog, bl.a. med pjecen om kost, rygning, alkohol og motion: KRAM (www.folkesundhed.dk). Der savnes med andre ord ikke råd til kommunerne. Det spændende bliver, om kommunerne vælger»klogt«, hvilket i nærværende sammenhæng i første runde bliver, om det er: a) indsatser med (allerede) dokumenteret effekt, b) omkostningseffektivt og c) god balance mellem de mange mulige målgrupper. Overenskomsten og kommunerne Ligesom der allerede i dag findes praksiskoordinatorer for samarbejdet almen praksis og sygehusene, kan der fx tænkes indført ordninger med kommunale praksiskoordinatorer, som skal udvikle samarbejdsrelationen fx omkring det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Hertil kommer en videreudvikling af ydelser rettet mod kommunerne, noget som det må forventes, at den stærkere kommunale repræsentation i Sygesikringens Forhandlingsudvalg helt naturligt vil medføre. Således indeholder den seneste overenskomst et kapitel X om samarbejde mellem almen praksis og kommunerne. Kapitlet er i et vist omfang nyt, i det mindste redaktionsmæssigt i form af et selvstændigt kapitel, men indeholder gammelkendt stof, bl.a. det socialmedicinske samarbejde med den udvidelse at den praktiserende læge nu af egen drift kan henvende sig til kommunen, muligheden for at nedsætte rådgivende udvalg m.m. samt som noget nyt honorar for elektronisk kommunikation. Almen praksis, det forebyggende arbejde og kommunerne I forbindelse med regeringens folkesundhedsprogram»sund hele livet«, Strukturreformen og den nye sundhedslov efterlyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet viden om forebyggelse i almen lægepraksis. Det er blevet belyst i APO-rapporten Folkesygdomme i almen praksis fra 2005 (www.si-folkesundhed.dk). Rapporten beskriver resultaterne af selvregistrering af konsultationer udført af 394 praktiserende læger i Der var fokus på de otte folkesygdomme: hjerte-karsygdomme, muskel-skelet-sygdomme, psykiske problemer/lidelser, type 2-diabetes, kræft, KOL, astma og allergi og knogleskørhed. I mere end halvdelen af konsultationerne med voksne patienter udgjorde en af de otte folkesygdomme den vigtigste henvendelsesårsag. Mere end halvdelen af alle konsultationer omhandlede patienter med potentielt sundhedsskadelig livsstil og dermed potentielt behov for forebyggelsesrådgivning og livsstilsændringer. De praktiserende læger vurderede, om patienten var interesseret i forebyggelse. Det var omkring 40% af alle patienter, og interessen var større blandt patienter med 5

6 risikofaktorer end blandt patienter uden. En tredjedel af alle patienter blev rådgivet i forbindelse med konsultationen. En interessant oplysning i undersøgelsen var spørgsmålet om, hvor ofte den praktiserende læge oplevede behov for at henvise patienter med henblik på yderligere udredning, rådgivning m.m. Det er naturligvis her, at man skal interessere sig for kommunernes (nye) tilbud. I omkring 20% af tilfældene var der behov for yderligere rådgivning vedr. kost (diætist), og for flere andre forhold, fx alkoholforbrug, fysisk aktivitet, skadeligt arbejdsmiljø, lå procenttallet på I forhold til ambitionerne med kommunernes sundhedsmæssige indsats efter strukturreformen bliver det interessante, om de kan skabe de efterlyste tilbud, fx på de kommende sundhedscentre, og dermed udvikle et tæt samarbejde med almen praksis. Sundhedscentre Sundhedscentre har tiltrukket sig megen opmærksomhed i kølvandet på reformen, selv om der ikke er noget lovkrav om, at kommuner skal have et center. Der er i 2006 blevet givet 100 mio. kr. til 18 forsøg med sundhedscentre fra Indenrigs- og Sundhedsministeret (12) og 70 mio. kr. til 11 såkaldte Forebyggelsesog Rådgivningscentre finansieret af Socialministeriets satspuljemidler (13). De i alt 29 forsøg er placeret i lige så mange kommuner, dvs. knap 1/3 af de nye kommuner får således indtil videre»gratis«sundhedscentre. Det spændende bliver at se, hvad der sker, når forsøgsmidlerne i 2008 forsvinder, og kommunerne selv skal overtage finansieringen. Udfordringen med sundhedscentre er for det første, at den præcise indplacering i sundhedsvæsenet fortsat er uafklaret, hvilket for det andet skyldes, at det sundhedsfaglige indhold ikke er fastlagt, og at man for det tredje heller ikke er særlig præcis omkring målgrupper. Endelig kan man for det fjerde konstatere, at man ikke p.t. ved noget om effekten af centrene: tilbyder de aktiviteter, der erstatter tilbud andre steder i sundhedsvæsnet (»substitution«), eller bliver der snarere tale om en serviceudvidelse? Hertil kommer, at man i sagens natur også skal vide noget om den sundhedsmæssige effekt af indsatsen, fx de mange planlagte patientskoler. Uanset at der iværksættes»evaluering«af centrene får man i evalueringerne, som ikke må forveksles med egentlige videnskabelige effektmålinger, ikke noget definitivt svar på de nævnte spørgsmål. Det afgørende for den fremtidige udvikling bliver, at der ikke udvikler sig overlappende tilbud i forhold til det øvrige sundhedsvæsen, men at der bliver tale om et tæt samspil baseret på høj grad af professionalisme og arbejdsdeling. Herunder er visiteret eller åben adgang til centrenes kerneydelser et vigtigt spørgsmål. Ud fra disse to aspekter er det bekymrende, at almen praksis og sygehuse dårligt nok nævnes i de foreliggende projektbeskrivelser. Der er dog en vis interesse for, at praktiserende læger vil oprette praksis i sundhedscentrene uden at der nærmere er redegjort for mulige synergieffekter. Samarbejdsmæssigt bliver det også vigtigt at se 6

7 sundhedscentrenes indsats i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens kronikerstrategi (14). Bredden blandt de 18 forsøg støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår af et notat fra Statens Institut for Folkesundhed (12). Der er for det første centre med et bredt fokus, der skal mange typer af opgaver rettet mod flere målgrupper: Sundhedscentrum Dernæst er der fire typer af centre med mere målrettet fokus: Sundhedsfremmecentre med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse for alle borgere Sociale sundhedscentre med fokus på socialt udsatte, sygedagpengemodtagere m.m. Kronikercentre med fokus på patienter med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme Genoptræningscentre med fokus på patienter før og efter indlæggelse på sygehus. Samarbejde og sundhedsaftaler Reformen styrker og formaliserer samarbejdet blandt sundhedsvæsenets tre hovedaktører: region, kommune og praksissektor. Der har altid været samarbejde, men det nye er dels en forpligtelse, dels at samarbejdet bringes ind i faste og formaliserede rammer. Det har potentiale til at sikre koordination mellem parterne, arbejde med sammenhængende patientforløb, hensigtsmæssig ressourcefordeling m.m. I hver region nedsættes et sundhedskoordinationsudvalg. Hvis ikke andet bestemmes lokalt, vil udvalget normalt have 10 medlemmer: tre fra regionen, fem fra regionens kommuner og to fra praksisudvalget for almen praksis i kommunen. De nye magtforhold i sundhedsvæsenet er illustreret med sammensætningen, om end formanden udpeges af regionen. Kommunerne og regionerne forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Det nedfældes i sundhedsaftaler, der indgås mellem den enkelte kommune og regionen. Aftalerne er obligatoriske og skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning, jf. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Udkastet er sendt i høring primo juni Aftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og illustrerer samtidig Sundhedsstyrelsens styrkede rolle i medfør af reformen. Kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen Hvad skal være drivkraften bag kommunernes større rolle på sundhedsområdet og i særdeleshed den borger- og patientrettede forebyggelse? Reformsvaret er økonomiske incitamenter. Næst efter dannelsen af de fem regioner er den største 7

8 ændring på sundhedsområdet de nye økonomiske mekanismer: Kommunerne har to finansieringskilder til den øgede indsats på sundhedsområdet. For det første er der omkring 250 mio. kr. til borgerrettet forebyggelse, som er overført til kommunerne fra amterne. Dette er reelt set, hvad kommunerne får ekstra til denne forebyggelsesopgave. Beløbet er baseret på en meget skønsmæssig opgørelse af, hvad amterne hidtil har brugt på opgaven. Det er i gennemsnit 2 mio. kr. per kommune, men da der fordeles ud fra indbyggertal, vil der være en række kommuner med under indbyggere, som knap får, så der ansættes en ekstra person. En kommune med indbyggere vil få ca kr. For det andet er der den kommunale medfinansiering, som altovervejende vedrører den patientrettede forebyggelse. De efterfølgende beskrivelser og ræsonnementer vedrører alene denne nyskabelse. Den samlede finansieringsmodel er i kompakt form vist i Fig. 1, der læses oppefra og nedad. En særdeles kritisk vurdering af modellen findes i min bog om nyskabelsen (15). Fig. 1. Finansieringen af sundhedsvæsenet efter Regionerne må ikke udskrive skat sådan som amterne hidtil har gjort. I stedet vil staten opkræve et sundhedsbidrag, der fordeles til regioner og kommuner som bloktilskud/tilskud som i princippet ikke har andre bindinger end, at beløbet skal bruges på sundhedsområdet. Det beregnes ud fra en formel, hvori indgår befolkningstal- og sammensætning, et socialt indeks m.m. 20% af det offentlige sundhedsbudget for sygehuse og sygesikringen skal fremover kanaliseres via kommunerne under overskriften kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering har to komponenter: 8

9 et grundbidrag på kr. per indbygger i kommunen betaling fra kommunen til regionen hver gang en borger bruger det regionale sundhedsvæsen: indlægges på sygehus, modtager ambulant sygehusbehandling, konsulterer en praktiserende almen- eller speciallæge osv., jf. Tabel 1. Alle sundhedsydelser er omfattet. Tabel 1. Takster for kommunal medfinansiering, 2007-priser. Argumenterne for den aktivitetsbaserede finansiering er gennemsyret af troen på økonomiske incitamenter som drivkraft for kommunernes adfærd på sundhedsområdet. Ved at kommunerne fx skal betale maksimalt kr. per somatisk indlæggelse, får kommunerne ifølge modellen et stærkere incitament til at iværksætte foranstaltninger, der kan nedbringe antallet af sygehusindlæggelser, jf. senere. Modellen er en verdensnyhed ingen andre lande har noget lignende. Det er naturligvis ikke et argument mod en nyskabelse, men burde dog mane til såvel eftertanke som ydmyghed. Når man hertil føjer, at modellen ikke er blevet fagprofessionelt gennemanalyseret, må det betragtes som et kæmpeeksperiment svarende til, at man vil skifte hjul medens bilen kører. 9

10 Hvorfor kommunal medfinansiering? Ordningen skal som nævnt være drivkraften bag en øget kommunal indsats inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Det er især den patientrettede forebyggelse, der omtales i foreliggende materiale. KOL-patienter er således et tilbagevendende eksempel. Ordningen er baseret på simpel kommunalt købmandskab. Hvis en kommune fx kan»forebygge«en somatisk sygehusindlæggelse ved hjælp af et sundhedsmæssigt ligeværdigt kommunalt alternativ, fx en akutstue, en aflastningsplads på et plejehjem, en styrkelse af hjemmesygeplejen eller patientskoler i et sundhedscenter, kan kommunen fx spare knap kr. i betaling til regionen. Dette beløb kan så bruges til at finansiere det kommunale alternativ med. I forligsteksten fra juni 2004 er begrundelsen klar. Det hedder, at med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet får kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Derefter gås der over til alene at fokusere på»forebyggelse«af sygehusindlæggelser. Det noteres, at de kommuner, der nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved at betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Det er svært at forstå, at den aktivitetsbestemte finansiering omfatter alle sundhedsydelser. Det logiske ville være kun at have medtaget de ydelser, som kommunerne har en reel chance for at udvikle alternativer til på kort eller mellemlang sigt. En akut blindtarmsbetændelse, en fødsel, et brækket ben, en hofealloplastik, en grå stær operation, en transplantation osv. er jo ikke områder, hvor man meningsfyldt kan tale om reelle kommunale alternativer ja som dårlig nok kan forebygges selv på meget, meget lang sigt. Der findes tankevækkende ingen begrundelse for, at alt er omfattet i modellen, men det er afgjort en svaghed, fordi incitamenter jo kun virker, hvis de reelt set kan påvirke kommunernes handlinger, og det gælder jo ikke for hovedparten af de regionale sundhedsydelser. Tre hovedspørgsmål Analytisk vurdering af den kommunale medfinansiering omfatter tre hovedspørgsmål: Findes der eller kan der udvikles kommunale alternativer til regionale sundhedsydelser? Dette er det sundhedsfaglige spørgsmål om substitution og er den logiske forudsætning for, at det er interessant at beskæftige sig med de to følgende spørgsmål. Kan det gøres billigere end på sygehusene og i praksissektoren? Og kan det ydermere gøres til mindre end 30% af, hvad det koster regionen? Dette er spørgsmålet om omkostnings-effektiviteten af de kommunale alternativer. Spiller økonomiske incitamenter og især størrelsen af dem nogen reel rolle? Kan der ikke svares bekræftende på spørgsmålene, og kommunerne alligevel opbygger nye tilbud, kan den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering føre til større kommunale og regionale sundhedsudgifter end i dag. Meget taler for, at det bliver tilfældet, især på kort sig. 10

11 Det andet spørgsmål om omkostnings-effektivitet belyses ud fra den foreliggende litteratur samtidig med litteraturgennemgangen. Det er vigtigt at skelne mellem muligheder på kort sigt (0 3 år), mellemlang sigt (4 6 år) og lang sigt (syv år eller mere). Det er ikke ligegyldigt, om effekten indfinder sig i løbet af et år eller først begynder at vise sig om fem år. I det sidste tilfælde skal der netto tilføres ekstra ressourcer i de første fem år. Endelig er det centralt at skelne mellem to strategier: en strategi hvor man som hovedmål erstatter regionale sundhedsydelser med en ny eller intensiveret kommunal indsats (»substitutionsstrategien«) eller en strategi, hvor man tilsigtet eller utilsigtet udvider servicepaletten- eller niveauet, men ikke i betydende omfang erstatter regionale sundhedsydelser (»servicestrategien«). Grundideen bag den aktivitetsbestemte medfinansiering er substitution, ikke serviceudvidelse og dermed samlet udgiftsforøgelse. To regnestykker Simple regnestykker kan ofte skabe forståelse for kritiske antagelser og indføre et element af realisme i tænkningen. I begge regnestykker bruges de takster, som var kendte i I Boks 2 ses et elementært regnestykke. Den sundhedsfagligt centrale oplysning står i punkt 2, nemlig hvor meget man på baggrund af en af de få foreliggende videnskabelige danske undersøgelser realistisk kan forvente at flytte fra sygehusindlæggelse til (uspecificerede) kommunale alternativer, fx aflastningsstue, hvis det er en her og nu-virkning, medens man ville se på patientskoler, hvis det er en virkning på mellemlang og lang sigt. Boks 2. Simpelt regnestykke. 11

12 Substitutionspotentialet er på 2 5% af de medicinske indlæggelser på sygehuset. Dette er det maksimale substitutionspotentiale baseret på en vurdering af patienter, som allerede var blevet indlagt. Videnskabelige undersøgelser viser, at det svært at udpege»indlæggelsestruede«patienter på forhånd, som velegnede til et alternativ uden for sygehus, fx en akutstue. Kombineres oplysningen om substitutionspotentiale med køns- og alderskorrigerede antal indlæggelser per indbyggere, punkt 1, og den kommunale betaling per indlæggelse, kan man i punkt 3 se, hvor meget det samlet ville give i bruttobesparelse for tre kommunestørrelser, fra kr i den mindste kommune til 4 mio. kr. i den største. Og så er der endda regnet med, at der kan reduceres med 2 5% af alle indlæggelser, ikke blot de medicinske, dvs. en særdeles optimisk beregning i lyset af foreliggende evidens. Det næste regnestykke (Boks 3) er baseret på foreliggende oplysninger ved åbningen den 1. april 2005 af et sundhedscenter for kronikere på Østerbro. Der er mange positive sundhedsfaglige aspekter ved centeret, men her fokuseres alene på økonomien. Det skal bemærkes, at i dag mere end et år efter åbningen er man ikke nået op på det forventede antal patienter. Den efterfølgende beregning er således særdeles optimistisk. Boks 3. Sundhedscenter for kroniske patienter, Østerbro, Københavns Kommune, åbnet april Samlet peger den simple»break-even«-beregning på, at driften af centeret vil føre til flere udgifter for kommunen end, hvad der kan spares ved mindre betaling til regionen. Det kan ganske vist hævdes, at der kan være andre besparelser, som ikke er medregnet. Således har sygedagpenge været nævnt. Et øjebliks refleksion over målgruppens aldersprofil vil dog stort set fjerne dette argument. 12

13 Det er vigtigt ikke at drages forkerte konklusioner fra disse to regnestykker. Det kunne fx være fristende at sige: jamen, så skal den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering blot hæves, fx fra kr. per indlæggelse til kr. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid ikke betalingens størrelse, men om der findes reelle sundhedsfaglige og ligeværdige substitutionsmuligheder. Hvis de ikke findes, hjælper det jo ikke at hæve betalingen for at få regnestykket til at se positivt ud. Uanset incitament kan kommunerne næppe forsvarligt lave kommunale fødestuer, klare akutte indlæggelser på grund af hjerneblødning osv. Hertil kommer et andet centralt spørgsmål, nemlig om de praktiserende læger vil visitere til disse tilbud frem for et sygehustilbud. Kommunerne kan nemlig ikke selv visitere patienterne. Afslutning Strukturreformen ændrer meget i det danske sundhedsvæsen. Tiden vil vise, hvorvidt de politiske løfter om sundhedsvæsen i verdensklasse, fravær af gråzoner, sammenhængende patientforløb m.m. bliver til andet end løfter. Der kommer ikke paradistilstande i løbet af kort tid. Indkøringen af den nye struktur vil tage tid, men ser man bort fra omlægningen af finansieringen, er reformen en fornuftig fremtidssikring. Det fremgår ikke tydeligt af det foregående, men reformen ændrer markant på magtbalancen i sundhedsvæsenet. Statsmagten Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen har fået en langt mere central rolle end tidligere. Kommunerne er komme til at stå stærkere, alene fordi de nu får kanaliseret 20% af sundhedsbudgettet over deres kasser. Da magtens lagkage ikke er blevet større, kommer regionerne til at stå svagere end amterne gjorde. Spørgsmålet er derfor, hvad ændringen i magtbalancen kommer til at betyde. Spørgsmålet vil ikke blive forfulgt her. Det skal blot noteres, at man må forvente en yderligere politisering af sundhedsområdet, bl.a. fordi Folketinget politisk ikke agerer på samme»forretningsmæssige«måde som mange amtsråd har gjort, ligesom man måske også kan forvente ændringer i den politiske adfærd i regionerne, hvor regionsrådene med 41 medlemmer mod normalt i amtsrådene vil interessere sig mere for sundhedsområdet end amtsrådene gjorde, fordi regionerne i al væsentligt kun har én driftsopgave: sundhedsvæsenet, medens amterne havde mange andre: gymnasier, sociale institutioner, veje, miljø m.m. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Indenrigs-og sundhedsministerens Rådgivende Udvalg. Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alternativer. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

14 2. Strukturkommissionen. Strukturkommissionens betænkning nr. 1437, bind I- III. Bind I: hovedbetænkningen, bind II: bilag med baggrundskapitler, bind III: bilag med sektorkapitler. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Pedersen K. Behovet for strukturændringer i sundhedssektoren. I: Groes N, Olsen L, red. Brudstykker eller sammenhæng? En antologi om forudsætningerne for en offentlig strukturreform. København: FOKUS, Regeringen. Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sektoranalyse på Sundhedsområdet. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Bro F, Pedersen K, Hansen D, Kragstrup J, Munck A. Hvem kommunikerer almen praksis med? Praktiserende lægers kontakter med social- og sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 2005; 167: Pedersen K, Munck A, Hansen D, Bro B, Kragstrup J. Praktiserende lægers kontakter med social- og sundhedsvæsenet. En beskrivelse af almen praksis kontaktmønster til kommuner og det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser vedrørende almen praksis' administrative tilhørsforhold. Odense: Institut for sundhedstjenesteforskning og Audit Projekt Odense ved Syddansk Universitet, Kommunal sundhedspolitik. En KL-vejledning om indhold og indsatser. København: Kommunernes Landsforening, Sundhed i kommunen. Nye opgaver og muligheder. København: Sundhedsstyrelsen, Borgerrettet forebyggelse i kommune. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Program for folkesundhed. Syv forslag til bedre forebyggelse. København: Kommunernes Landsforening, Waldorff S, Kristoffersen J, Curtis T. Sundhedscentre i kommunerne. Statusnotat om målgrupper, organisering og typer. København: Statens Institut for Folkesundhed, Forebyggelses- og Rådgivningscentre. Odense: Styrelsen for Social Service, Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen, Pedersen K. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. En ide på sandgrund? Odense: Syddansk Universitetsforlag, Biografi: Odense Universitet Professor i sundhedsøkonomi amtssundhedsdirektør i Vejle Amt direktør i LEGO Gruppen. Fra 1999 professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet. Formand for sundhedsministerens Rådgivende Udvalg for Sundhedssektoren Har 14

15 forskningsmæssigt været stærkt involveret i bl.a. den økonomiske side af strukturreformen med bogen Kommunal medfinansiering. En ide på sandgrund? Syddansk Universitetsforlag, Kjeld Møller Pedersen 15

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen STRUKTURREFORMEN 1219 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central rolle i sundhedsvæsenet end før.

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 29 August 2 0 0 5 Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Sundhedscentre i kommunerne

Sundhedscentre i kommunerne Sundhedscentre i kommunerne Statusnotat om målgrupper, organisering og typer Når det gælder de nye sundhedscentre, så har kommunerne vidt forskellige overvejelser om indholdet og opbygningen af centret.

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Gennemgang og vurdering af regionernes mulighed for at videreføre en række amtskommunale aktiviteter

Gennemgang og vurdering af regionernes mulighed for at videreføre en række amtskommunale aktiviteter Sundhedsudvalget (2. samling) L 74 - Svar på Spørgsmål 97 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. maj 2005 Kontor: Stabsenheden J.nr.: 2004-2000-10 Sagsbeh.: DSI Fil-navn: div. notat 30.05.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Sundhedscenter Vollsmose

Sundhedscenter Vollsmose Sundhedscenter Vollsmose Implementering af interventioner for en socialt udsat gruppe Ane Møller Bering 24. maj 2011 1 Sundhedscenter Vollsmose Etableret i 2006 enhed i Bolbro i 2008-2011 Målgruppen er

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder.

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. 7. SUNDHED 7.1 Aktiviteter Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. Nr. Aktivitetsområde Beskrivelse 1 Sundhedsservice Sundhedsservice 2 Træning og Aktivitet Sundhedsuddannelserne for Social-

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. marts 2007 Kl. 17.00 Byrådssalen Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sundhedsaftaler med Region Syddanmark...2 2. Samarbejde

Læs mere