Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser"

Transkript

1 Månedsskrift for Praktisk Lægegerning November 2006 / 11 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central rolle i sundhedsvæsenet end før. Kommunernes forebyggende indsats bliver vigtig, og samarbejdet med almen praksis bliver altafgørende for at få succes. Samtidig ændres pengestrømmene mellem stat, regioner og kommuner radikalt. Her er en komplet praksisrelevant og let læst gennemgang af reformen, og den er skrevet af en af landets største eksperter på området. I juni måned 2002 sagde indenrigs- og sundhedsministeren til Folketingets Kommunaludvalg, at der ikke var aktuelle planer om en strukturreform. Ikke desto mindre gennemføres der med virkning fra den 1. januar 2007 den mest omfattende reform af den offentlige sektor siden kommunalreformen i Den kaldes strukturreformen i det følgende. Andre steder omtales den som kommunalreformen, hvilket dog let forveksles med 1970-reformen. Reformen kan kompakt beskrives ved tre stikord: struktur, opgavefordeling og finansiering. De 13 amter afvikles og erstattes af fem regioner med i gennemsnit godt 1 mio. indbyggere, og antallet af kommuner reduceres fra 271 til 98 med i gennemsnit omkring indbyggere. Opgavefordelingen mellem amter (regioner), kommuner og staten ændres, herunder også sundhedsopgaverne, og ikke mindst sker der ændringer i finansieringen af sundhedsvæsenet. Sundhedsministeren lover et sundhedsvæsen i verdensklasse efter reformen, at der kommer sammenhængende patientforløb, at gråzoner afskaffes, at kassetænkning er fortid osv. Det er naturligvis politisk markedsføring. Reformen medfører ikke forbedringer her og nu i bedste fald er der tale om forbedringer på længere sigt. På 1

2 sundhedsområdet er reformen snarere en fremtidssikring kombineret med et forsøg på at opprioritere forebyggelsen. Reformarbejdet Som nævnt var der først på sommeren 2002 signaleret»business as usual«. Hen over sommeren 2002 skete der»noget«, bl.a. et par kronikker fra borgerlige folketingsmedlemmer med forslag om at nedlægge amterne. Man må ikke glemme, at det ene regeringsparti og støttepartiet i mange år har haft nedlæggelse af amterne på dagsordenen. Resultatet af sommerens agurkedebat og efterfølgende politiske manøvrer blev, at der i efteråret 2002 overraskende og uden for regeringens kontraktpolitk blev nedsat en Strukturkommission, der skulle se på den offentlige sektors struktur, opgavefordeling m.m. Kommissionen skulle på sundhedsområdet afstemme sit arbejde med sundhedsministerens Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet, der var blevet nedsat ved regeringens tiltræden sidst på året Det rådgivende udvalg analyserede bl.a. holdbarheden af amtsstrukturen. Det rådgivende udvalg afgav betænkning i januar 2003 (1), og anbefalede enstemmigt en halvering af antallet af amter. Det var en konklusion, der ikke blev mødt af modsigelse i den efterfølgende offentlige debat, heller ikke fra Amtsrådsforeningen. Strukturkommissionens betænkning fra januar 2004 (2) indeholdt syv modeller for en ny struktur. Alle modellerne var karakteriseret ved forslag om at reducere antallet af amter og kommuner. For amternes vedkommende var udgangspunktet forslaget fra det rådgivende udvalg, dvs. en halvering af antallet af amter. I ekspert-danmark var der med andre ord enighed om, at status quo ikke var en holdbar løsning. Spørgsmålet om regionsstørrelse, dvs. struktur, vil ikke blive diskuteret nærmere her, se (3) for en redegørelse. Regeringen havde et udspil klar i april I»Det nye Danmark«(4) var der forslag om en radikal omlægning, bl.a. at fem regioner med sundhedsvæsenet som eneste reelle opgave skulle afløse amterne, ændret finansiering af sundhedsområdet osv. Der var tale om et udspil til forhandling med Folketingets partier. Forhandlingerne blev afsluttet i juni måned 2004 med et forlig mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Det lykkedes ikke at inddrage et bredt flertal i Folketinget uanset det ønskværdige heri ved en så omfattende reform. Det omfattende lovarbejde i kølvandet på forliget blev afsluttet, før Folketinget gik på sommerferie i For sundhedsområdet resulterede det i to centrale love: sundhedsloven med 277 paragraffer og loven om regionernes finansiering. Sundhedsloven er primært en sammenskrivning af eksisterende love, fx sygehusloven og sygesikringsloven. For første gang findes der nu en sammenhængende sundhedslov. I loven findes naturligvis også de relevante paragraffer, der beskriver den nye opgavefordeling i sundhedsvæsenet, de nye spilleregler, fx sundhedsaftaler mellem region og den enkelte kommune, og Sundhedsstyrelsens øgede beføjelser ved planlægningen af specialiseret sygehusbehandling. Kommunernes rolle (Boks 1) 2

3 Den grundlæggende opgavefordeling mellem regioner og kommuner er i det store hele uændret efter reformen, men samspillet mellem de i praksis beskedne opgaveændringer og den nye finansieringsmodel kan komme til at betyde meget. Fremstillingsmæssigt gennemgås opgaverne og finansiering hver for sig i det følgende, og samspillet fremdrages først i afsnittet om finansiering. Boks 1. De kommunale sundhedsopgaver efter reformen (sundhedsloven, afsnit IX). Regionerne har fortsat ansvaret for sygehusområdet og sygesikringen, dvs. praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter osv., samt medicintilskud. Der var ganske vist i reformarbejdet tanker fremme om, at almen praksis administrativt skulle underlægges kommunerne (5, 2), men dette blev stoppet i opløbet, bl.a. i lyset af dokumentation af hvordan samarbejdsakserne er i sundhedsvæsenet (6, 7). Opgavemæssigt er det nye kommunernes centrale rolle på forebyggelsesområdet. Der er blevet indført to nye målgrupperettede forebyggelsesbegreber: borger- og patientrettet forebyggelse groft taget svarende til de gammelkendte begreber primær og tertiær forebyggelse. Politisk knytter der sig store forventninger til kommunernes indsats på sundhedsområdet. I forligsteksten og nu nedfældet i sundhedsloven hedder det, at kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Det forventes, at kommunerne etablerer nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommunerne har allerede i dag betydelige forpligtelser på forebyggelsesområdet, fx i forhold til børn og unge (sundhedsplejerskeordningen, skolelægeordningen, børnetandpleje m.m.), ligesom de opsøgende forebyggende hjemmebesøg hos de 75+-årige også er et kommunalt ansvar. Det afgørende nye er, at kommunerne nu får hele ansvaret for forebyggelse uden for sygehusmurene, fx den brede sundhedsfremmende indsats som amterne i dag udfører og i et vist omfang kommunerne, fx kommunerne i Sund By-inititativet (www.sundby-net.dk). Det drejer sig fx om kost, rygning, motion, sunde arbejdspladser m.m. Dette betegnes som borgerrettet forebyggelse. 3

4 Dette er nyt, men i forhold til den samlede sundhedsopgave er det dybest set kun en mindre ændring, om end vigtig, hvor virkningerne sandsynligvis først vil vise sig på mellemlang og lang sigt. Sundhedslovens paragraf 119 siger, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (»borgerrettet forebyggelse«). I paragraffens stk. 3 hedder det, at Regionsrådet yder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsnet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning til kommunerne. Uden for sygehuset har kommunerne således også en opgave i forhold til den patientrettede forebyggelse, fx kronikergruppen. De kommunale forudsætninger for de forebyggende opgaver Det sundhedsfaglige personale i kommunerne består især af professionsbachelorer som hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og fysio- og ergoterapeuter. Hertil kommer kommunelægerne. Kommunerne kan ikke ansætte behandlende læger. Derfor bliver et godt samarbejde med de alment praktiserende læger og sygehusene en væsentlig forudsætning for et vellykket arbejde i kommunerne. Her kan de nye sundhedsaftaler, jf. senere, komme til at spille en central rolle. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der skal ske en yderligere professionalisering og fokusering af sundhedsarbejdet i kommunerne efter reformen, og her kan almen praksis blive en krumtap, især som rådgivere og nære samarbejdspartnere i det forebyggende arbejde. Indtil nu har kommunernes forebyggende indsats været meget ujævn. Nogle kommuner langtfra altid de større har udført et godt arbejde, andre har stort set ikke interesseret sig for området. Et grundlæggende problem er, at selv de nye gennemsnitskommuner med omkring indbyggere, næppe er store nok til en professionel og systematisk indsats vedr. den borgerrettede forebyggelse, alene fordi der ikke er (økonomisk) grundlag for at ansætte ret mange professionelle. På den anden side vil kreativ inddragelse af bl.a. frivillige organisationer, fx idræt, og virksomheder kunne åbne for spændende modeller. Den grundlæggende udfordring for kommunerne bliver at udnytte og organisere de eksisterende muligheder på en anden og fokuseret måde snarere end at føje nyt til. Det er der nemlig ikke de store økonomiske muligheder for, medmindre kommunerne vælger at omprioritere ressourcerne inden for de eksisterende budgetrammer. Kommunerne er gået i gang med at udarbejde en sundhedspolitik, kraftigt opfordret af bl.a. Kommunernes Landsforening (8). Udfordringen her bliver, at en sundhedspolitik med velklingende formuleringer i dybtryk og med flotte farvefotos ikke nødvendigvis er det samme som en målrettet og bedre indsats end i dag, men den kan på den anden side blive et nyttigt styredokument for kommunens indsats. I sundhedspolitikken skal man undgå at skyde med spredehagl og ville det hele. Billedligt skal kommunerne snarere skyde med riffel med kikkertsigte. Kunsten bliver at identificere områder, hvor der er udsigt til en effektiv indsats, både på det korte og det lange sigt, ligesom balancen mellem den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse bliver helt central. I denne forbindelse vil finansieringsmæssige overvejelser utvivlsomt komme til at spille ind, jf. afsnittet om økonomi. Kommunal 4

5 prioritering ikke blot af indsatsområde, men (især) af ressourcer bliver en central opgave. Sundhedsstyrelsen har udfoldet bestræbelser på at vejlede kommunerne med bl.a. to pjecer om henholdsvis borgerrettet forebyggelse og kommunale muligheder på sundhedsområdet (9, 10). Det har man ikke set tidligere, og det er udtryk for centralmyndighedens bestræbelser på at styrke kommunernes indsats. Kommunernes Landsforening har ligeledes været på banen (11). Endelig har Det Nationale Råd for Folkesundhed også meldt sig som støttepædagog, bl.a. med pjecen om kost, rygning, alkohol og motion: KRAM (www.folkesundhed.dk). Der savnes med andre ord ikke råd til kommunerne. Det spændende bliver, om kommunerne vælger»klogt«, hvilket i nærværende sammenhæng i første runde bliver, om det er: a) indsatser med (allerede) dokumenteret effekt, b) omkostningseffektivt og c) god balance mellem de mange mulige målgrupper. Overenskomsten og kommunerne Ligesom der allerede i dag findes praksiskoordinatorer for samarbejdet almen praksis og sygehusene, kan der fx tænkes indført ordninger med kommunale praksiskoordinatorer, som skal udvikle samarbejdsrelationen fx omkring det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Hertil kommer en videreudvikling af ydelser rettet mod kommunerne, noget som det må forventes, at den stærkere kommunale repræsentation i Sygesikringens Forhandlingsudvalg helt naturligt vil medføre. Således indeholder den seneste overenskomst et kapitel X om samarbejde mellem almen praksis og kommunerne. Kapitlet er i et vist omfang nyt, i det mindste redaktionsmæssigt i form af et selvstændigt kapitel, men indeholder gammelkendt stof, bl.a. det socialmedicinske samarbejde med den udvidelse at den praktiserende læge nu af egen drift kan henvende sig til kommunen, muligheden for at nedsætte rådgivende udvalg m.m. samt som noget nyt honorar for elektronisk kommunikation. Almen praksis, det forebyggende arbejde og kommunerne I forbindelse med regeringens folkesundhedsprogram»sund hele livet«, Strukturreformen og den nye sundhedslov efterlyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet viden om forebyggelse i almen lægepraksis. Det er blevet belyst i APO-rapporten Folkesygdomme i almen praksis fra 2005 (www.si-folkesundhed.dk). Rapporten beskriver resultaterne af selvregistrering af konsultationer udført af 394 praktiserende læger i Der var fokus på de otte folkesygdomme: hjerte-karsygdomme, muskel-skelet-sygdomme, psykiske problemer/lidelser, type 2-diabetes, kræft, KOL, astma og allergi og knogleskørhed. I mere end halvdelen af konsultationerne med voksne patienter udgjorde en af de otte folkesygdomme den vigtigste henvendelsesårsag. Mere end halvdelen af alle konsultationer omhandlede patienter med potentielt sundhedsskadelig livsstil og dermed potentielt behov for forebyggelsesrådgivning og livsstilsændringer. De praktiserende læger vurderede, om patienten var interesseret i forebyggelse. Det var omkring 40% af alle patienter, og interessen var større blandt patienter med 5

6 risikofaktorer end blandt patienter uden. En tredjedel af alle patienter blev rådgivet i forbindelse med konsultationen. En interessant oplysning i undersøgelsen var spørgsmålet om, hvor ofte den praktiserende læge oplevede behov for at henvise patienter med henblik på yderligere udredning, rådgivning m.m. Det er naturligvis her, at man skal interessere sig for kommunernes (nye) tilbud. I omkring 20% af tilfældene var der behov for yderligere rådgivning vedr. kost (diætist), og for flere andre forhold, fx alkoholforbrug, fysisk aktivitet, skadeligt arbejdsmiljø, lå procenttallet på I forhold til ambitionerne med kommunernes sundhedsmæssige indsats efter strukturreformen bliver det interessante, om de kan skabe de efterlyste tilbud, fx på de kommende sundhedscentre, og dermed udvikle et tæt samarbejde med almen praksis. Sundhedscentre Sundhedscentre har tiltrukket sig megen opmærksomhed i kølvandet på reformen, selv om der ikke er noget lovkrav om, at kommuner skal have et center. Der er i 2006 blevet givet 100 mio. kr. til 18 forsøg med sundhedscentre fra Indenrigs- og Sundhedsministeret (12) og 70 mio. kr. til 11 såkaldte Forebyggelsesog Rådgivningscentre finansieret af Socialministeriets satspuljemidler (13). De i alt 29 forsøg er placeret i lige så mange kommuner, dvs. knap 1/3 af de nye kommuner får således indtil videre»gratis«sundhedscentre. Det spændende bliver at se, hvad der sker, når forsøgsmidlerne i 2008 forsvinder, og kommunerne selv skal overtage finansieringen. Udfordringen med sundhedscentre er for det første, at den præcise indplacering i sundhedsvæsenet fortsat er uafklaret, hvilket for det andet skyldes, at det sundhedsfaglige indhold ikke er fastlagt, og at man for det tredje heller ikke er særlig præcis omkring målgrupper. Endelig kan man for det fjerde konstatere, at man ikke p.t. ved noget om effekten af centrene: tilbyder de aktiviteter, der erstatter tilbud andre steder i sundhedsvæsnet (»substitution«), eller bliver der snarere tale om en serviceudvidelse? Hertil kommer, at man i sagens natur også skal vide noget om den sundhedsmæssige effekt af indsatsen, fx de mange planlagte patientskoler. Uanset at der iværksættes»evaluering«af centrene får man i evalueringerne, som ikke må forveksles med egentlige videnskabelige effektmålinger, ikke noget definitivt svar på de nævnte spørgsmål. Det afgørende for den fremtidige udvikling bliver, at der ikke udvikler sig overlappende tilbud i forhold til det øvrige sundhedsvæsen, men at der bliver tale om et tæt samspil baseret på høj grad af professionalisme og arbejdsdeling. Herunder er visiteret eller åben adgang til centrenes kerneydelser et vigtigt spørgsmål. Ud fra disse to aspekter er det bekymrende, at almen praksis og sygehuse dårligt nok nævnes i de foreliggende projektbeskrivelser. Der er dog en vis interesse for, at praktiserende læger vil oprette praksis i sundhedscentrene uden at der nærmere er redegjort for mulige synergieffekter. Samarbejdsmæssigt bliver det også vigtigt at se 6

7 sundhedscentrenes indsats i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens kronikerstrategi (14). Bredden blandt de 18 forsøg støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår af et notat fra Statens Institut for Folkesundhed (12). Der er for det første centre med et bredt fokus, der skal mange typer af opgaver rettet mod flere målgrupper: Sundhedscentrum Dernæst er der fire typer af centre med mere målrettet fokus: Sundhedsfremmecentre med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse for alle borgere Sociale sundhedscentre med fokus på socialt udsatte, sygedagpengemodtagere m.m. Kronikercentre med fokus på patienter med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme Genoptræningscentre med fokus på patienter før og efter indlæggelse på sygehus. Samarbejde og sundhedsaftaler Reformen styrker og formaliserer samarbejdet blandt sundhedsvæsenets tre hovedaktører: region, kommune og praksissektor. Der har altid været samarbejde, men det nye er dels en forpligtelse, dels at samarbejdet bringes ind i faste og formaliserede rammer. Det har potentiale til at sikre koordination mellem parterne, arbejde med sammenhængende patientforløb, hensigtsmæssig ressourcefordeling m.m. I hver region nedsættes et sundhedskoordinationsudvalg. Hvis ikke andet bestemmes lokalt, vil udvalget normalt have 10 medlemmer: tre fra regionen, fem fra regionens kommuner og to fra praksisudvalget for almen praksis i kommunen. De nye magtforhold i sundhedsvæsenet er illustreret med sammensætningen, om end formanden udpeges af regionen. Kommunerne og regionerne forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Det nedfældes i sundhedsaftaler, der indgås mellem den enkelte kommune og regionen. Aftalerne er obligatoriske og skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning, jf. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Udkastet er sendt i høring primo juni Aftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og illustrerer samtidig Sundhedsstyrelsens styrkede rolle i medfør af reformen. Kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen Hvad skal være drivkraften bag kommunernes større rolle på sundhedsområdet og i særdeleshed den borger- og patientrettede forebyggelse? Reformsvaret er økonomiske incitamenter. Næst efter dannelsen af de fem regioner er den største 7

8 ændring på sundhedsområdet de nye økonomiske mekanismer: Kommunerne har to finansieringskilder til den øgede indsats på sundhedsområdet. For det første er der omkring 250 mio. kr. til borgerrettet forebyggelse, som er overført til kommunerne fra amterne. Dette er reelt set, hvad kommunerne får ekstra til denne forebyggelsesopgave. Beløbet er baseret på en meget skønsmæssig opgørelse af, hvad amterne hidtil har brugt på opgaven. Det er i gennemsnit 2 mio. kr. per kommune, men da der fordeles ud fra indbyggertal, vil der være en række kommuner med under indbyggere, som knap får, så der ansættes en ekstra person. En kommune med indbyggere vil få ca kr. For det andet er der den kommunale medfinansiering, som altovervejende vedrører den patientrettede forebyggelse. De efterfølgende beskrivelser og ræsonnementer vedrører alene denne nyskabelse. Den samlede finansieringsmodel er i kompakt form vist i Fig. 1, der læses oppefra og nedad. En særdeles kritisk vurdering af modellen findes i min bog om nyskabelsen (15). Fig. 1. Finansieringen af sundhedsvæsenet efter Regionerne må ikke udskrive skat sådan som amterne hidtil har gjort. I stedet vil staten opkræve et sundhedsbidrag, der fordeles til regioner og kommuner som bloktilskud/tilskud som i princippet ikke har andre bindinger end, at beløbet skal bruges på sundhedsområdet. Det beregnes ud fra en formel, hvori indgår befolkningstal- og sammensætning, et socialt indeks m.m. 20% af det offentlige sundhedsbudget for sygehuse og sygesikringen skal fremover kanaliseres via kommunerne under overskriften kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering har to komponenter: 8

9 et grundbidrag på kr. per indbygger i kommunen betaling fra kommunen til regionen hver gang en borger bruger det regionale sundhedsvæsen: indlægges på sygehus, modtager ambulant sygehusbehandling, konsulterer en praktiserende almen- eller speciallæge osv., jf. Tabel 1. Alle sundhedsydelser er omfattet. Tabel 1. Takster for kommunal medfinansiering, 2007-priser. Argumenterne for den aktivitetsbaserede finansiering er gennemsyret af troen på økonomiske incitamenter som drivkraft for kommunernes adfærd på sundhedsområdet. Ved at kommunerne fx skal betale maksimalt kr. per somatisk indlæggelse, får kommunerne ifølge modellen et stærkere incitament til at iværksætte foranstaltninger, der kan nedbringe antallet af sygehusindlæggelser, jf. senere. Modellen er en verdensnyhed ingen andre lande har noget lignende. Det er naturligvis ikke et argument mod en nyskabelse, men burde dog mane til såvel eftertanke som ydmyghed. Når man hertil føjer, at modellen ikke er blevet fagprofessionelt gennemanalyseret, må det betragtes som et kæmpeeksperiment svarende til, at man vil skifte hjul medens bilen kører. 9

10 Hvorfor kommunal medfinansiering? Ordningen skal som nævnt være drivkraften bag en øget kommunal indsats inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Det er især den patientrettede forebyggelse, der omtales i foreliggende materiale. KOL-patienter er således et tilbagevendende eksempel. Ordningen er baseret på simpel kommunalt købmandskab. Hvis en kommune fx kan»forebygge«en somatisk sygehusindlæggelse ved hjælp af et sundhedsmæssigt ligeværdigt kommunalt alternativ, fx en akutstue, en aflastningsplads på et plejehjem, en styrkelse af hjemmesygeplejen eller patientskoler i et sundhedscenter, kan kommunen fx spare knap kr. i betaling til regionen. Dette beløb kan så bruges til at finansiere det kommunale alternativ med. I forligsteksten fra juni 2004 er begrundelsen klar. Det hedder, at med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet får kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Derefter gås der over til alene at fokusere på»forebyggelse«af sygehusindlæggelser. Det noteres, at de kommuner, der nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved at betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Det er svært at forstå, at den aktivitetsbestemte finansiering omfatter alle sundhedsydelser. Det logiske ville være kun at have medtaget de ydelser, som kommunerne har en reel chance for at udvikle alternativer til på kort eller mellemlang sigt. En akut blindtarmsbetændelse, en fødsel, et brækket ben, en hofealloplastik, en grå stær operation, en transplantation osv. er jo ikke områder, hvor man meningsfyldt kan tale om reelle kommunale alternativer ja som dårlig nok kan forebygges selv på meget, meget lang sigt. Der findes tankevækkende ingen begrundelse for, at alt er omfattet i modellen, men det er afgjort en svaghed, fordi incitamenter jo kun virker, hvis de reelt set kan påvirke kommunernes handlinger, og det gælder jo ikke for hovedparten af de regionale sundhedsydelser. Tre hovedspørgsmål Analytisk vurdering af den kommunale medfinansiering omfatter tre hovedspørgsmål: Findes der eller kan der udvikles kommunale alternativer til regionale sundhedsydelser? Dette er det sundhedsfaglige spørgsmål om substitution og er den logiske forudsætning for, at det er interessant at beskæftige sig med de to følgende spørgsmål. Kan det gøres billigere end på sygehusene og i praksissektoren? Og kan det ydermere gøres til mindre end 30% af, hvad det koster regionen? Dette er spørgsmålet om omkostnings-effektiviteten af de kommunale alternativer. Spiller økonomiske incitamenter og især størrelsen af dem nogen reel rolle? Kan der ikke svares bekræftende på spørgsmålene, og kommunerne alligevel opbygger nye tilbud, kan den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering føre til større kommunale og regionale sundhedsudgifter end i dag. Meget taler for, at det bliver tilfældet, især på kort sig. 10

11 Det andet spørgsmål om omkostnings-effektivitet belyses ud fra den foreliggende litteratur samtidig med litteraturgennemgangen. Det er vigtigt at skelne mellem muligheder på kort sigt (0 3 år), mellemlang sigt (4 6 år) og lang sigt (syv år eller mere). Det er ikke ligegyldigt, om effekten indfinder sig i løbet af et år eller først begynder at vise sig om fem år. I det sidste tilfælde skal der netto tilføres ekstra ressourcer i de første fem år. Endelig er det centralt at skelne mellem to strategier: en strategi hvor man som hovedmål erstatter regionale sundhedsydelser med en ny eller intensiveret kommunal indsats (»substitutionsstrategien«) eller en strategi, hvor man tilsigtet eller utilsigtet udvider servicepaletten- eller niveauet, men ikke i betydende omfang erstatter regionale sundhedsydelser (»servicestrategien«). Grundideen bag den aktivitetsbestemte medfinansiering er substitution, ikke serviceudvidelse og dermed samlet udgiftsforøgelse. To regnestykker Simple regnestykker kan ofte skabe forståelse for kritiske antagelser og indføre et element af realisme i tænkningen. I begge regnestykker bruges de takster, som var kendte i I Boks 2 ses et elementært regnestykke. Den sundhedsfagligt centrale oplysning står i punkt 2, nemlig hvor meget man på baggrund af en af de få foreliggende videnskabelige danske undersøgelser realistisk kan forvente at flytte fra sygehusindlæggelse til (uspecificerede) kommunale alternativer, fx aflastningsstue, hvis det er en her og nu-virkning, medens man ville se på patientskoler, hvis det er en virkning på mellemlang og lang sigt. Boks 2. Simpelt regnestykke. 11

12 Substitutionspotentialet er på 2 5% af de medicinske indlæggelser på sygehuset. Dette er det maksimale substitutionspotentiale baseret på en vurdering af patienter, som allerede var blevet indlagt. Videnskabelige undersøgelser viser, at det svært at udpege»indlæggelsestruede«patienter på forhånd, som velegnede til et alternativ uden for sygehus, fx en akutstue. Kombineres oplysningen om substitutionspotentiale med køns- og alderskorrigerede antal indlæggelser per indbyggere, punkt 1, og den kommunale betaling per indlæggelse, kan man i punkt 3 se, hvor meget det samlet ville give i bruttobesparelse for tre kommunestørrelser, fra kr i den mindste kommune til 4 mio. kr. i den største. Og så er der endda regnet med, at der kan reduceres med 2 5% af alle indlæggelser, ikke blot de medicinske, dvs. en særdeles optimisk beregning i lyset af foreliggende evidens. Det næste regnestykke (Boks 3) er baseret på foreliggende oplysninger ved åbningen den 1. april 2005 af et sundhedscenter for kronikere på Østerbro. Der er mange positive sundhedsfaglige aspekter ved centeret, men her fokuseres alene på økonomien. Det skal bemærkes, at i dag mere end et år efter åbningen er man ikke nået op på det forventede antal patienter. Den efterfølgende beregning er således særdeles optimistisk. Boks 3. Sundhedscenter for kroniske patienter, Østerbro, Københavns Kommune, åbnet april Samlet peger den simple»break-even«-beregning på, at driften af centeret vil føre til flere udgifter for kommunen end, hvad der kan spares ved mindre betaling til regionen. Det kan ganske vist hævdes, at der kan være andre besparelser, som ikke er medregnet. Således har sygedagpenge været nævnt. Et øjebliks refleksion over målgruppens aldersprofil vil dog stort set fjerne dette argument. 12

13 Det er vigtigt ikke at drages forkerte konklusioner fra disse to regnestykker. Det kunne fx være fristende at sige: jamen, så skal den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering blot hæves, fx fra kr. per indlæggelse til kr. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid ikke betalingens størrelse, men om der findes reelle sundhedsfaglige og ligeværdige substitutionsmuligheder. Hvis de ikke findes, hjælper det jo ikke at hæve betalingen for at få regnestykket til at se positivt ud. Uanset incitament kan kommunerne næppe forsvarligt lave kommunale fødestuer, klare akutte indlæggelser på grund af hjerneblødning osv. Hertil kommer et andet centralt spørgsmål, nemlig om de praktiserende læger vil visitere til disse tilbud frem for et sygehustilbud. Kommunerne kan nemlig ikke selv visitere patienterne. Afslutning Strukturreformen ændrer meget i det danske sundhedsvæsen. Tiden vil vise, hvorvidt de politiske løfter om sundhedsvæsen i verdensklasse, fravær af gråzoner, sammenhængende patientforløb m.m. bliver til andet end løfter. Der kommer ikke paradistilstande i løbet af kort tid. Indkøringen af den nye struktur vil tage tid, men ser man bort fra omlægningen af finansieringen, er reformen en fornuftig fremtidssikring. Det fremgår ikke tydeligt af det foregående, men reformen ændrer markant på magtbalancen i sundhedsvæsenet. Statsmagten Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen har fået en langt mere central rolle end tidligere. Kommunerne er komme til at stå stærkere, alene fordi de nu får kanaliseret 20% af sundhedsbudgettet over deres kasser. Da magtens lagkage ikke er blevet større, kommer regionerne til at stå svagere end amterne gjorde. Spørgsmålet er derfor, hvad ændringen i magtbalancen kommer til at betyde. Spørgsmålet vil ikke blive forfulgt her. Det skal blot noteres, at man må forvente en yderligere politisering af sundhedsområdet, bl.a. fordi Folketinget politisk ikke agerer på samme»forretningsmæssige«måde som mange amtsråd har gjort, ligesom man måske også kan forvente ændringer i den politiske adfærd i regionerne, hvor regionsrådene med 41 medlemmer mod normalt i amtsrådene vil interessere sig mere for sundhedsområdet end amtsrådene gjorde, fordi regionerne i al væsentligt kun har én driftsopgave: sundhedsvæsenet, medens amterne havde mange andre: gymnasier, sociale institutioner, veje, miljø m.m. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Indenrigs-og sundhedsministerens Rådgivende Udvalg. Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alternativer. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

14 2. Strukturkommissionen. Strukturkommissionens betænkning nr. 1437, bind I- III. Bind I: hovedbetænkningen, bind II: bilag med baggrundskapitler, bind III: bilag med sektorkapitler. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Pedersen K. Behovet for strukturændringer i sundhedssektoren. I: Groes N, Olsen L, red. Brudstykker eller sammenhæng? En antologi om forudsætningerne for en offentlig strukturreform. København: FOKUS, Regeringen. Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sektoranalyse på Sundhedsområdet. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Bro F, Pedersen K, Hansen D, Kragstrup J, Munck A. Hvem kommunikerer almen praksis med? Praktiserende lægers kontakter med social- og sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 2005; 167: Pedersen K, Munck A, Hansen D, Bro B, Kragstrup J. Praktiserende lægers kontakter med social- og sundhedsvæsenet. En beskrivelse af almen praksis kontaktmønster til kommuner og det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser vedrørende almen praksis' administrative tilhørsforhold. Odense: Institut for sundhedstjenesteforskning og Audit Projekt Odense ved Syddansk Universitet, Kommunal sundhedspolitik. En KL-vejledning om indhold og indsatser. København: Kommunernes Landsforening, Sundhed i kommunen. Nye opgaver og muligheder. København: Sundhedsstyrelsen, Borgerrettet forebyggelse i kommune. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Program for folkesundhed. Syv forslag til bedre forebyggelse. København: Kommunernes Landsforening, Waldorff S, Kristoffersen J, Curtis T. Sundhedscentre i kommunerne. Statusnotat om målgrupper, organisering og typer. København: Statens Institut for Folkesundhed, Forebyggelses- og Rådgivningscentre. Odense: Styrelsen for Social Service, Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen, Pedersen K. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. En ide på sandgrund? Odense: Syddansk Universitetsforlag, Biografi: Odense Universitet Professor i sundhedsøkonomi amtssundhedsdirektør i Vejle Amt direktør i LEGO Gruppen. Fra 1999 professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet. Formand for sundhedsministerens Rådgivende Udvalg for Sundhedssektoren Har 14

15 forskningsmæssigt været stærkt involveret i bl.a. den økonomiske side af strukturreformen med bogen Kommunal medfinansiering. En ide på sandgrund? Syddansk Universitetsforlag, Kjeld Møller Pedersen 15

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 29 August 2 0 0 5 Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kommunal sundhedspolitik. - en KL-vejledning om indhold og indsatser

Kommunal sundhedspolitik. - en KL-vejledning om indhold og indsatser Kommunal sundhedspolitik - en KL-vejledning om indhold og indsatser Den 15. marts 2006 Indhold 1. Forord...4 2. Hvorfor en sundhedspolitik?...6 Synlighed om mål og indsats...6 Sammenhæng i indsatsen...7

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Vedr.: Region Syddanmarks markedsføring af navn og eksistens i forbindelse med et cykelløb. Statsforvaltningen har modtaget din mail af 6. august

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet Bilag a) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet November 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis

Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis Sundhedscentre i Danmark - organisering og samarbejdsrelationer

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...2 3.0 Den faglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere