Erhvervsvilkår og finansiering

Transkript

1 9. november 2011 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2011 Dansk Erhverv glæder sig over finanslovsaftalen for Vækstinitiativer, der vil styrke konkurrenceevne Aftalen indeholder mange gode vækstinitiativer, som vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og dermed gavne den danske samfundsøkonomi. Nedenfor præsenteres Dansk Erhvervs vurderinger af udvalgte elementer i aftalen. Erhvervsvilkår og finansiering Det er vigtigt, at der er gode rammer for at drive virksomhed i Danmark, hvor virksomhederne er afgørende for værdiskabelse og vækst. 10 mia. kr. i risikovillig kapital Kreditklemmen har især ramt små virksomheder og iværksættere Eksportfremme og lån Behov for at rette innovationsindsatsen i servicesektoren Nyt innovationscenter i Asien Risikovillig kapital til små- og mellemstore virksomheder Det er yderst positivt, at regeringen vil styrke markedet for kapital til små og mellemstore virksomheder med 10 mia. kr. Forslaget indebærer, at pensionsselskaberne får mulighed for at investere 5 mia. kr. i vækstvirksomheder, og Staten forpligter sig samtidig til at etablere tre låneordninger: Vækstlån, Vækstkaution 3 og Mezzaninkaution. Iværksætterne og de små og mellemstore virksomheder har været hårdt ramt af manglende adgang til risikovillig kapital under krisen. Dermed er Danmark gået glip af både de innovative løsninger, vækst og arbejdspladser, som særligt iværksættere og små og mellemstore virksomheder kan skabe. Dansk Erhverv håber derfor, at de 10 mia. kr. kan være med til at sikre, at der etableres flere af de nødvendige vækstvirksomheder i Danmark. Forlængelse af Erhvervspakken Dansk Erhverv bakker op om den allerede annoncerede forlængelse af Erhvervspakken til og med 2011, hvilket blandt andet indebærer, at der afsættes ekstra midler til eksportfremme og kom-i-gang-lån til virksomhederne. Fornyelsesfonden Fornyelsesfonden er sat i verden for at skabe nye løsninger og markedsmodne produkter og services. 255 mio. kr. skal uddeles i 2011 til grønne, velfærd og omstille i hårdt ramte områder. Dansk Erhverv støtter op om Fornyelsesfonden og ønsker, at Fonden i 2011 retter et særligt fokus på at fremme innovation og markedsmodne produkter og services i servicesektoren. Markedsføringsaftalen I aftalen om markedsføring af Danmark er der afsat ressourcer til at etablere et nyt innovationscenter i Asien med fokus på produktog servicedesign. Det er meget positivt, at danske virksomheder får denne fjerde platform for at koble sig til globale innovative hot 1/13

2 spots. Dansk Erhverv ser gerne, at der inden for en kort årrække bliver etableret endnu et center med fokus på IKT i et eller flere af BRI(K)-landene. Nye markedsføringskonsortier Grøn turisme Flere midler til eksportfremme Expat netværket forlænges Støtte til digital omstilling Aftalen indeholder i øvrigt mulighed for at etablere nye markedsføringskonsortier, der på OPP-basis skal opdyrke nye muligheder og begivenheder på områder, hvor Danmark i forvejen har en styrkeposition. Konkret gælder det Sport events, design samt Sundheds- og velfærdsløsninger. Turismeområdet tilgodeses at en særlig indsats inden for området grøn turisme, og af yderligere bestræbelser på at lette procedurerne for turisters visumansøgninger. Sidstnævnte koster ikke noget særligt, men kan have stor effekt, især for turister fra ikke vestlige lande, som f.eks. de asiatiske vækstøkonomier. Eksportfremmemidlerne blev øget midlertidigt i 2009 og 2010, og det har vist sig, at der har været et kraftigt træk på midlerne. Evalueringer viser en stor positiv effekt af midlerne, og det er derfor meget positivt, at der tilføres midler i 2011 og 2012 op til næsten samme niveau. Det er positivt, at netværket Expat in Denmark forlænges med 2 år med en bevilling på 2,5 mio. kr., da det bidrager til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til dansk erhvervsliv. Filmaftalen Med filmaftalen sikres biograferne støttemulighed til investering i digitalt filmfremvisningsudstyr. Digitaliseringen af landets biografer vender op og ned på de kendte forretningsmodeller i branchen. Pludselig kan alle biografer let og billigt vise digitale premierefilm, og dermed bliver konkurrencen - især om premierefilm - skærpet væsentligt i forhold til i dag. Derfor bør den kommunale driftsstøtte fremover tage hensyn til den ændrede konkurrencesituation. Dansk Erhverv ønsker, at støtte til biografer kun bør gives under forudsætning af, at den ikke er konkurrenceforvridende. Dansk Erhverv bakker op om en stærk biografkultur og et finmasket net af biografer i Danmark, men den nye støtteordning skal også være fair over for de kommercielle biografer, så de ikke skal konkurrere på ulige vilkår med biografer med offentlig støtte i ryggen. Styrkelse af turisterhvervet Turisterhvervet er et af fremtidens erhverv, og turisterhvervet ønsker at blive konkurrencemæssigt ligestillet med andre sektorer. 2/13

3 Skridt mod ligestilling på momsområdet Vil styrke konkurrenceevnen Vil styrke udlejning Momsafløftning på overnatning Virksomhedernes mulighed for at fratrække moms af erhvervsmæssige køb af hotelydelser øges fra 25% til 50% af momsen. Dansk Erhverv har længe efterlyst en ligestilling på momsområdet, så moms på erhvervsmæssige køb af hotel og restaurantydelser afregnes på samme måde som anden moms. Forslaget kommer delvis ønsket i møde og er en væsentlig styrkelse af turisterhvervets konkurrenceevne, især i forhold til den attraktive mødeindustri med internationale kongresser og konferencer. Bundfradrag for feriehusudlejere Bundfradraget for feriehusudlejere øges fra kr. til kr. Med aftalen vil flere danskere vælge at udleje deres sommerhus og derigennem skabe flere tilbud til ikke mindst udenlandske turister. I højsæsonen er alle feriehuse ofte udsolgt, hvilket vidner om et stort potentiale i at få flere gæster til landet. Dansk Erhverv ser meget positivt på denne skattemæssige lempelse. Det forventede provenutab er på 50 mio. kroner, men ordningen vil i det store og hele være selvfinansierende, bl.a. som følge af den obligatoriske indberetningsordning for udlejningsbureauerne. Det forventningen, at der vil være en betydelig positiv effekt på antallet af feriehuse, der udlejes. I dag udlejes feriehuse. I de seks højsæsonsmåneder er det vurderingen, at der kunne udlejes op til ekstra huse. Forhøjelsen af bundfradraget betyder, at de der i dag ikke udlejer, men overvejer at gøre dette i en kortere periode (i eksempelvis højsæsonen), får betydeligt større økonomisk gevinst efter forhøjelsen af bundfradraget. Potentiale i kystturisme Videncenter for kystturisme Der er i Danmark 22 mio. udenlandske overnatninger. Dette er mere en de udenlandske overnatninger i Sverige og Norge. 56 pct. af de samlede udenlandske overnatninger er i feriehuse. Der er således et betydeligt økonomisk potentiale i denne branche, og det er derfor glædeligt at der oprettes et center, der kan forske i hvorledes kyst-turismen i Danmark kan udvikles. Beskatning Det er vigtigt både for samfundet, medarbejdere og virksomheder at der er et effektivt skattesystem. Iværksætterskatten har begrænset investeringslysten Unoterede porteføljeaktier, iværksætterskat Skattereformens skærpede porteføljeaktiebeskatning populært kaldet iværksætterskatten betyder, at investorer og iværksættere, som ejer mindre end 10 % af en virksomhed, bliver beskattet med yderligere 25 % i forhold til hvis ejerandelen var mere end 10 %. Det indebærer en samlet effektiv skattesats på 67% og forhindrer mange iværksættere i at starte eller videreudvikle egen virksomhed. Det er en åbenlys diskrimination, som blev foretaget med henvisning til, at investeringer i porteføljeaktier mest kan sammenlignes med en investering i obligationer - og derfor skattemæssigt bør behandles ligeså. Den fortolkning har Dansk Erhverv gennem hele forløbet været fun- 3/13

4 damentalt uenig i. Investeringer i porteføljeaktier udgør en afgørende tilførsel af risikovillig kapital til erhvervslivet og dermed også til samfundsøkonomi og beskæftigelse. Og det på en langt mere direkte måde end passiv investeringer via obligationer. Derfor er det eneste rigtige, at beskatningen af porteføljeaktier naturligvis sidestilles med beskatning af hovedaktionæraktier. Positivt at iværksætterskatten lempes Med henblik på at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital og ekspertise til nystartede vækstvirksomheder er forligspartierne i finansloven enige om at indføre en særlig ordning, hvor afkast af selskabers unoterede porteføljeaktier under visse omstændigheder er skattefri for nye investeringer i små og mellemstore virksomheder, der er nystartede og stadig er i vækstfasen. Kapitaltilførslen foretages inden for rammerne af EU s statsstøtteregler. Dansk Erhverv er tilfreds med, at forligspartierne har lyttet til kritikken af, at det er en diskriminerende skat, der tilmed bremser tilførslen af helt nødvendig risikovillig kapital til erhvervslivet med op til flere mia. kr. Iværksætterskatten er modproduktiv og dermed et af de absolutte selvmål i en ellers fornuftig skattereform. Det springende punkt er dog naturligvis hvad skattefrihed under visse omstændigheder indebærer. Det er endnu ikke udmøntet og derfor er det også stort set umuligt at sætte kroner og øre på effekterne af det nye forslag om end det dog utvivlsomt trækker i positiv retning. Provenueffekter Skat på vidensamfundet Initiativet skønnes på sigt at indebære et provenutab på i størrelsesordnen 70 mio. kr. årligt. Og eftersom iværksætterskatten ventedes at indbringe millioner i årligt provenu i 2011, så vedrører lempelsen angiveligt ca. halvdelen af iværksætterskatten. Ægtefællerabat for multimedieskatten Multimedieskatten er en uhensigtsmæssig skat på vidensøkonomien og det fleksible arbejdsmarked. Men det er positivt, at forligspartierne bag finanslovsaftalen lemper skatten med 100 millioner kr. ud af det samlede provenu på 670 millioner kr. og at denne lempelse er målrettet mod ægtepar, der begge betaler multimedieskat. Det er en gruppe, som har været ganske hårdt ramt af skatten. Konkret udformes skatterabatten således, at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Der er tale om en lempelse i den beskedne afdeling. Ingen bliver friholdt med den nye skat og adfærdseffekten ventes også at være ret moderat. Men for det enkelte berørte ægtepar er der tale om en skatterabat på i gennemsnit 650 kr. om året. Lempelsen omfatter 15% af det samlede provenu og man må derfor alt andet lige - også gå ud fra, at de negative effekter af multimedieskatten reduceres tilsvarende med 15%. Så hvis 4/13

5 multimedieskatten i dag indebærer et samfundsøkonomisk produktionstab på 1 mia. kr., så mindskes det dødvægtstab alt andet lige - med 150 millioner kr. På bundlinjen vil multimedieskatten også efter finanslovsaftalen være modproduktiv og en bremse på vækstskabelsen i Danmark. Stærkt forbedret forskerskatteordning Overgang til énstrenget system Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere Dansk Erhverv har gennem det forløbne år arbejdet særdeles aktivt for at få forbedret den eksisterende forskerskatteordning set i lyset af, at et tidligere forsøg fra 2008 på at udvide ordningen fra 3 til 5 år trods de bedste hensigter ikke er faldet heldigt ud. Der er nu med finansloven aftalt en både forbedret og forenklet forskerskatteordning. Fremover kan udenlandske eksperter komme til Danmark og arbejde de første fem år på en flad bruttoskat på 31,9% (8% AM-bidrag & 26% af resten). I det nye enstrengede system bortfalder således også behovet for efterbeskatning for dem, der vælger at arbejde i Danmark i 4 eller 5 år. Danmark er et lille land med en begrænset talentmasse og det er nødvendigt med attraktive og letforståelige vilkår for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. For vores medlemsvirksomheder betyder det, at de kan regne med, at deres udenlandske eksperter kan fastholdes betydeligt længere tid, end de nuværende ca. 1½ år, de i gennemsnit bliver i DK. Dansk Erhverv skønner, at den forbedrede forskerskatteordning betyder et ekstra arbejdsudbud på højtuddannede udlændinge pr. år (1.500 via en længere fastholdelse og ekstra som nytilkommere udefra) samt et ekstra skatteprovenu fra dynamiske (adfærds) effekter på ikke mindre end 1,3 mia. kr. Ordningen er tilmed også efter Skatteministeriets (noget mekaniske) regnemetode provenuneutral, idet forbedringen på den ene side er udstrakt til 5 år i alt nu, men satsen så hævet med et enkelt point. Mindst 10 år siden skattepligt i DK Reduktion af energiforbrug Opstramningen af reglerne for de tidligere skattepligtige i DK (fra 3 til 10 år), er ikke et forslag fra Dansk Erhverv, men Dansk Erhverv kan leve med aftalen. Vi foretrækker denne stramning i dybden frem for hvis man havde lavet en stramning i bredden og havde udelukket hele erhvervsgrupper, f.eks. indenfor oplevelsesøkonomi/kultur/sport. Øget afgift af varmeproduktion fra kraftvarme Varmeproduktion fra kraftvarmeværker favoriseres i afgiftssystemet. Med finansloven justeres reglerne for opgørelse af afgift på varme produceret i samspil med el (kraftvarme), således at afgiften øges. Tiltaget vil bidrage til at reducere det endelige energiforbrug og til opfyldelsen af Danmarks internationale 5/13

6 forpligtelser i forhold til at øge andelen af vedvarende energi. De nye regler træder i kraft 1. juni Samlet set indebærer initiativet et varigt merprovenu på 110 mio. kr. årligt. Dansk Erhverv støtter dette finansieringsbidrag. Tilbagerulning af noget af erhvervsstøtten vedrørende færdselsskadede biler Når en bil bliver skadet ved et færdselsuheld, skal den enten repareres eller skrottes og erstattes af en anden bil. Som følge af den meget høje danske registreringsafgift, vil det ofte bedre kunne betale sig at udbedre skaderne på bilen frem for at anskaffe sig en ny bil, selv om dette ikke er samfundsøkonomisk rentabelt (fastholder en forældet bilpark osv.). Opgør med tåbelig erhvervsstøtte Forligspartierne i finanslovsaftalen strammer reglerne for registreringsafgift af færdselsskadede biler med henblik på at begrænse omfanget af reparationer, der alene foretages af afgiftsmæssige hensyn. Fremover skal der betales registreringsafgift, når udgiften til udbedring af skaden udgør mere end 65 pct. af bilens værdi før skaden mod tidligere 75 pct. Forsikringsselskaberne skal derudover give bilejere tilbud om kontant erstatning som alternativ til reparation, hvis udgiften hertil udgør mere end 55 pct. af bilens værdi før skaden (mod tidligere 65 pct.). Det er en af de mest forkætrede og tåbelige erhvervsstøtteordninger, som man hermed gør op med. Så selv om det formelt indebærer (endnu) et brud på skattestoppet, støtter Dansk Erhverv op om dette initiativ, der giver gode 120 mio. kr. årligt i statskassen til finansiering af bl.a. forbedringerne på momsafløftnings- og iværksætterskatteområdet... Afgift på mættet fedt har en række uheldige konsekvenser Manglende information Administrative byrder Afgift på mættet fedt Aftalen indeholder en kommentar om en reduktion af fedtafgiften fra 14 til 13 kr., hvilket allerede fremgik af det lovudkast om afgift på mættet fedt, som allerede har været i høring. Den bebudede afgift på mættet fedt i fødevarer har en lang række meget uhensigtsmæssige konsekvenser, som bl.a. vil skade produktiviteten og konkurrencekraften i hele fødevareerhvervet, herunder detailhandelen og fødevareimportører. Forslaget om en afgift på mættet fedt vil ramme næsten alle fødevarer. Afgiften skal beregnes på baggrund af en information, som virksomheder ikke har, da ingen andre lande eller myndigheder stiller krav om oplysninger om indholdet af mættet fedt i fødevarer. Afgiftsgrundlaget kan heller ikke fastsættes gennem tekniske analyser. Forslaget er meget komplekst med betydelige effekter på produkter og markeder pga. de massive administrative byrder i forbindelse med afdækning af afgiftsgrundlag og afgiftsberegninger. Derfor vil der være basis for betydelig afgiftsunddragelse. Som udgangspunkt påvirkes de store administrative byrder ikke af en justering af afgiftssatsen. 6/13

7 Dansk Erhverv indgår derfor gerne i en dialog på linje med andre dele af de berørte erhverv om muligheden for at finde det nødvendige provenu gennem andre tiltag, som vil være mindre byrdefulde administrativt både for det offentlige og for det private erhvervsliv, samt alternative tiltag, som ikke i samme grad vil lægge et selvvalgt nedadgående pres på produktiviteten og konkurrenceevnen i hele det danske fødevareerhverv. Problemområder Udvalgte problemområder: Komplekst forslag uden afsæt i fødevaremarkedet Tvivlsom sundhedseffekt Fødevareimportører rammes særligt hårdt af de administrative byrder Eksempler på afgiftsberegninger mangler på de vanskeligste områder Øget grænsehandel og illegal handel Åbner for massive afgiftsunddragelser Problematisk i forhold EU: Statsstøtte, afgiftsdiskriminering og handelshindringer Arbejdsmarkedet og sygedagpenge Dansk Erhverv ønsker at arbejdsmarkedet skal være dynamisk, så virksomhederne har adgang til en god og velkvalificeret arbejdskraft. Det er en styrke for Danmarks konkurrenceevne. Ændring af refusionsregler mellem stat og kommuner En aktiv beskæftigelsesindsats. Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen indgået aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en række initiativer på beskæftigelsesområdet. Der er tale om en teknisk politisk aftale, der ændrer på de refusionsregler, der gælder mellem staten og kommunerne. Aftalen skal sikre, at fokus i kommunernes indsats bliver anvendelse af de redskaber, som erfaringsmæssigt har den største effekt på lediges tilbagevenden til job, dvs. virksomhedsrettede redskaber og ordinær uddannelse. Herudover vil aftalen mindske kommunernes incitament til at anvende andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ændringerne er positive Vigtigt at overvåge aktiveringen Initiativet er positivt Dansk Erhverv er positiv overfor ændringer i refusionsreglerne, så kommunerne tilskyndes til at anvende de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, som får ledige hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det er dog fortsat nødvendigt at følge med i, hvordan aktiveringsindsatsen i praksis udvikler sig, og om virksomhederne vil opleve et unødvendigt pres for at tage flere ledige ind. Det vil ligeledes være nødvendigt at have fokus på, om kommunerne i mindre udstrækning vil bruge andre aktører. Rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft fra f.eks. USA, Canada og Australien Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde for at styrke danske virksomheders rekrutteringsevne i forhold til højt kvalifice- 7/13

8 ret arbejdskraft og komme med forslag til målrettede rekrutteringsinitiativer i forhold til enkeltlande, fx USA, Canada og Australien. Men landeafgrænsningen er for snæver Vil øge virksomhedernes omkostninger Dansk Erhverv er positiv overfor initiativet. Dog er afgrænsningen i forhold til landene meget snæver. Virksomhedernes brug af udenlandsk højt kvalificeret arbejdskraft omfatter borgere fra alle lande, herunder fra Asien. Derfor bør de målrettede rekrutteringsinitiativer udvides til at omfatte flere lande. Dansk Erhverv stiller gerne sine erfaringer til rådighed for et sådant arbejde. Udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode udvides til 4 uger og 2 kalenderdage Som led i genopretningsaftalen udvides sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode fra de nuværende 3 uger til 4 uger og 2 kalenderdage med virkning fra 1. januar Det indebærer offentlige besparelser på 760 mio. kr. årligt fra Forslaget vil forøge virksomhedernes omkostninger i forbindelse med medarbejderes sygdom. Forslaget vil samtidig mindske virksomhedernes tilskyndelse til at løfte et socialt engagement ved at ansætte personer, der før ansættelsen, har haft ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og som dermed ikke har optjent ret til sygedagpenge. Fritagelse for meget syge personer Ændret sygedagpengeopfølgning for grupper af syge Med finanslovsaftalen ændres reglerne om sygedagpengeopfølgning og aktive tilbud til syge. Meget syge mennesker fritages for aktive tilbud og møder i jobcentret. Sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding, skal ikke have aktive tilbud eller kontaktes unødvendigt. Derudover skal sygemeldte med en klar diagnose, og som forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger, ikke kunne få nye aktive tilbud. Opfølgning over for snarligt raskmeldte (tilbage fuldt ud i job inden 13 uger) kan ske pr. telefon, digitalt eller ved brev. Det gælder også sygemeldte, der opereres inden 13 uger. Gradvis tilbagevending til arbejdet går altid forud for aktivering. Kontakten til arbejdsgivere gøres fleksibel, så den kan undlades, hvis personen står enten umiddelbart forud for tilbagevenden (inden for 13 uger) eller er meget alvorligt syg. Fornuftige ændringer Dansk Erhverv finder ændringerne fornuftige og vurderer, at hovedreglen fortsat er, at modtagere af overførselsindkomster skal være aktive. Det er afgørende, at kommunerne fortsat skal afklare, om sygemeldte med klare diagnoser og som fuldt ud raskmeldes inden 8 uger kan genoptage arbejdet gradvist i form af en delvis raskmelding. Det er dog betænkeligt, at kontakten til arbejdsgiverne gøres mere fleksibel i lyset af, at tæt dialog med arbejdsgiverne netop er et vigtigt udgangspunkt for at drøfte mulighederne for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet gradvist. Infrastruktur og transport Dansk Erhverv glæder sig generelt over infrastrukturtiltag, der gavner erhvervsliv og vækst samt finanslovsaftalens anerkendelse af vigtigheden af infrastrukturudbygninger for samfundet. 8/13

9 Infrastruktur gavner væksten Vigtigt at prioritere midlerne Motorvejsinvesteringer Den svære del af øvelsen består i at bruge infrastrukturmidlerne dér, hvor de giver det største samfundsmæssige afkast. Forligspartierne har afsat 2,5 milliarder i Finanslovsaftalen til etablering af en ny motorvej mellem Holstebro og Herning. Der kan være mange gode grunde til, at også denne strækning skal udbygges. Men prioriteringen vækker en smule undren, idet et bredt flertal i Folketinget allerede har vedtaget udbygninger af bl.a. den Vestfynske motorvej samt Køge Bugt-motorvejen. Imidlertid mangler begge strækninger stadig delvist finansiering, hvilket man først vil se på i De allerede vedtagne projekter er ikke tilfældige motorvejsudbygninger. Således fremgår det af Infrastrukturkommissionens rapport fra 2008, at de mest belastede dele af vejnettet er på Vestfyn, omkring Vejle Fjord samt i Hovedstadsområdet, herunder ved Køge Bugt. Højere tilladt totalvægt ville kunne øge produktiviteten Desværre blev der ikke plads til at følge Dansk Erhvervs opfordring om, at give transporterhvervet lov til at bidrage til at øge erhvervslivets produktivitet ved at tillade lastbilerne at køre med en højere totalvægt. Sidegevinsterne ville endvidere være færre lastbiler på vejene til at transportere den samme mængde gods, hvilket vil reducere såvel trængslen som CO2-udslippet. Et effektivt transportsystem er et vigtigt fundament for, at Danmark er konkurrencedygtige på det globale marked. Og det er som bekendt herfra, den danske vækst, og dermed velfærden, skal genereres. Uddannelse Uddannelse bliver stadig vigtigere for konkurrenceevnen, og derfor ønsker Dansk Erhverv, at der rettes stor opmærksomhed på uddannelsesområdet og de uddannelser, der skal sikre Danmarks fremtid. Uheldige besparelser Flere unge i uddannelse Det er uheldigt, at et øget optag på de videregående uddannelser skal finansieres af besparelser på Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriets område, da et bredt politisk flertal i de senere år netop efterspurgt flere studiepladser som følge af større ungdomsårgange og stigende kompetencekrav i erhvervslivet. Det er dog positivt, at Videnskabsminsiteriets uddannelsestaxametre og Undervisningsministeriets frie skoler (og dermed de internationale skoler, som expats i Danmark benytter til deres skolesøgende børn) er blevet friholdt fra besparelserne. Forstærket indsats i folkeskolen Regeringen har i finansloven for 2011 afsat 150 millioner om året til en særlig læsefond, der skal bruges til at indfri regeringens læseløfte om, at alle børn kan læse sikkert inden udgangen af 2. klasse. Samtidig indføres bindende nationale mål for undervisningen, na- 9/13

10 tionale test samt flere timer i dansk, matematik, fysik og kemi, engelsk, historie og idræt. Desuden er undervisningspligten udvidet til 10 år ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk for alle. Dansk Erhverv ønsker en reform af folkeskolen Dansk Erhverv anser det for vigtigt med en reform af folkeskolen. Vi ønsker fortsat, at regeringens læseløfte suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte, der sikrer, at fremtidens arbejdskraft bliver klædt godt på i folkeskolen. En forøgelse af elevernes timetal i kernefagene er samtidig med til at give undervisningen det nødvendige løft. Forøget praktikpladspræmie og flere unge i ungdomsuddannelserne Finanslovsforliget indeholder en målsætning om flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig har regeringen afsat 2,4 mia. kr. til den forhøjede praktikpladspræmie på op til kr. med en målsætning om at der i 2011 etableres 9000 ekstra praktikpladser. Godt med initiativer, der fremmer de unges uddannelse Det øgede AER bidrag skævvrider Nedsættelse af VEU godtgørelse Dansk Erhverv hilser initiativer, der medvirker til at få uddannet de unge velkommen, og dermed være med til at sikre tilgang af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Dansk Erhverv finder samtidig, at det er et meget ambitiøst mål at forvente, at der bliver ansat ekstra praktikpladser oven i den indsats, som virksomhederne har løftet her i Præmieforhøjelsen til virksomheder der ansætter elever finansieres ved en forhøjelse af AER-bidraget på 290 kr. pr. år fordelt over de næste tre år. Dansk Erhverv opfatter præmieforhøjelsen som en skat på alle virksomheder uanset om man som virksomhed uddanner elever eller ansætter anden for arbejdskraft. Det er med til at skævvride virksomhedernes omkostninger. Besparelser på voksen- og efteruddannelserne Med finanslovsforliget fremrykker regeringen og forligspartierne de planlagte nedsættelser på VEU-godtgørelse på 20 % fra 2012 til februar Samtidig bliver Statens VoksenUdannelsesstøtte (SVU) nedsat med virkning fra april Samtidig reduceres satserne for udgifter til medarbejderens overnatning og fortæring under, til en standartsats på 450 kr. pr. dag. Medarbejdere med en videregående uddannelse skal fremover betaler alle omkostninger ved deltagelse i et AMU-kursus, og med finansloven indfører samtidig de varslede besparelser på taxametrerne. Dansk Erhverv forventer et kraftigt dyk i virksomhedernes efterspørgsel på offentlig finansieret efteruddannelse til skade for kompetenceniveauet og konkurrenceevnen i virksomhederne. Regeringen vælter med de planlagte besparelser en endnu større del at ansvaret for opkvalificering af medarbejderne over på virksomhederne, hvilket på sigt kan have konsekvenser for fremtidens tilrettelæggelse af voksen- og efteruddannelse. Statens og Kommunernes økonomi og effektivitet Den offentlige sektor udgør en betydelig del af dansk økonomi. 10/13

11 Effektiv ressourceanvendelse er nødvendig Problematisk at reducere, fordi konsulenter fremmer effektivitet Bl.a. derfor er det vigtigt, at staten og kommunerne tilskyndes til at effektivisere deres aktiviteter. Dette kan f.eks. ske ved i højere grad at inddrage private aktører i løsningen af offentlige opgaver. Mindre brug af konsulenter i staten Staten skal anvende sine ressourcer fornuftigt og optimalt. Derfor støtter Dansk Erhverv statens fokus på at få overført mere værdi og flere bæredygtige løsninger, når staten bruger private konsulenter og rådgivere. De private rådgivere skaber værdi for de statslige kunder i form af at levere ny viden og løsninger, specialiseret og fleksibelt arbejdskraft. Det kan derfor være problematisk, når staten over en bred kam vil reducere ministeriernes konsulentudgifter med 3 procent i forhold til 2008 og Samlet set er der en kortsigtet besparelse på 125 mio. kr. Dansk Erhverv opfordrer til, at der rettes ekstra fokus på den værdi, som private konsulenter giver staten. Det vil sige, at den statslige institutions udgift til rådgiveren tjener sig hjem ved, at institutionen får mere effektive processer eller bedre services. Sundhedsområdet Der er gode muligheder for at styrke sundhedsområdet bl.a. med ny teknologi. Telemedicin Arbejdskraftbesparende teknologi skal udvikles Kvalitetsprojekt i selvejende dagtilbud Specialiserede tilbud Sundheds it Telemedicin kan bruges inden for mange patientforløb, og dermed bane vejen til at skabe bedre kvalitet og øge produktiviteten. Det er positivt, at Finansloven retter fokus mod telemedicin og forligspartnerne ønsker bl.a. at ændre sundhedsloven, således at man fjerner uhensigtsmæssige hindringer i relation til dataudveksling i sundhedssystemet. ABT-fonden I 2011 vil 13 demonstrationsprojekter få tildelt i alt 48. mio. kr. til at udvikle nye arbejdskraftbesparende teknologier. Det er positivt, at der er et fokus på at støtte moderniseringen af offentlige opgaver ved brug af teknologi. Det er store besparelser at hente på sigt, og derfor er det nødvendigt at ABT-fonden fungerer godt. Udvikling af ledelsesformer i selvejende daginstitutioner Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om i samarbejde med Menighedernes Daginstitutioner at igangsætte et projekt om bedre kvalitet i selvejende dagtilbud gennem udvikling af ledelsesformer, herunder netværksledelse. Der afsættes 5 mio. kr. i 2011 til projektet. Private og selvejende aktører spiller en betydelige rolle i løsningen af vores velfærdsopgaver. Dansk Erhverv er derfor godt tilfreds med, at der i Finansloven for 2011 også er øremærket midler til at styrke dokumentation og ledelse i selvejende og private daginstitutioner. Ny sygehusstruktur og styrket akuthjælp i hele landet. De nye akutsygehuse med specialiserede tilbud døgnet rundt vil være med til at sikre et sundhedsvæsen drevet af professiona- 11/13

12 døgnet rundt Samling af faglige kompetencer Forbedring af tilbud lisme, høj kvalitet og sammenhæng for patienterne. Samtidig tages de nødvendige skridt til at styrke trygheden og sikre hurtig hjælp i alle dele af landet. Regionerne udbygger deres akutindsats i takt med den nye sygehusstruktur. Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at udmønte 600 mio. kr. til statslig medfinansiering af yderligere konkrete tiltag i områder med store afstande, der kan styrke trygheden og nærheden af sundhedstilbuddene. Dansk Erhverv støtter tanken om at samle specialiserede funktioner på de offentlige og private sygehuse, der har de bedste faglige kompetencer. Samtidig er det afgørende at sikre, at borgerne kan modtage hurtig og kvalificeret behandling indenfor akutområdet. Ligeledes skal der være lokale tilbud til patienter med ikke livstruende sygdomme og Dansk Erhverv er enig med regeringen i at samle praktiserende læger, speciallæger, psykologer, tandlæger mv. i lokale lægehuse. Forbedringer på kræft- og hjerteområdet. Der er prioriteret betydelige nye midler til en styrket indsats overfor livstruende kræft- og hjertesygdomme, herunder til pakkeforløb på både kræft- og hjerteområdet, så patienterne tilbydes undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb uden unødig ventetid. Dansk Erhverv støtter den forsatte forbedring af patientbehandling indenfor de livstruende sygdomme. Ret til privat behandling Rettigheder til patienter Moderne metoder Styrkede rettigheder på sundhedsområdet. Den enkelte dansker har fået styrket sine rettigheder på sundhedsområdet betydeligt siden Det gælder blandt andet retten til privat behandling, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en måned. Endvidere kan patienter, der lider af en livstruende sygdom, og som ikke kan tilbydes yderligere behandling i det etablerede system, få en second opinion, hvor muligheden for at få en henvisning til eksperimentel behandling i Danmark eller udlandet konkret vurderes. Der er også pr. 1. januar 2011 oprettet et Patientombud, der skal styrke patienternes retsstilling med en bedre og lettere klageadgang. Et moderne sundhedsvæsen skal give patienterne klare rettigheder. Derfor har Dansk Erhverv længe arbejdet for indførelse af en Patientombudsmand og støtter varmt styrkelse af enhver patientrettighed. Det gælder i forhold til hurtig udredning, behandling samt genoptræning. Øget fokus på tværgående behandlings- og plejeforløb. Der er sat fokus på behandlings- og plejeforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksislæger ikke mindst for ældre og kroniske patienter. En del af løsningen er telemedicinske tiltag, hvor behandling og samtale med specialister håndteres via video, så den kroniske patient ikke hele tiden skal møde op på f.eks. sygehuset, og hvor informationer om eksempelvis blodprøver opsamles, så de relevante aktører på sygehus, lægepraksis og hjemmepleje løbende kan følge patientens udvikling. 12/13

13 Patienten skal i centrum En god forebyggelsesstrategi Et moderne sundhedsvæsen skal sætte patienten i centrum. Derfor er et øget fokus på tværgående behandlings- og plejeforløb helt afgørende for, at patienten oplever et godt og sammenhænge forløb gennem det danske sundhedsvæsen. Dansk Erhverv støtter derfor implementering af moderne teknologi i sundhedsvæsenet, da dette vil lette dialogen med mellem patient og sundhedsvæsenet samt understøtte videndeling om patienten mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Forebyggelse af fysisk og Psykisk nedslidning på arbejdspladsen Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er enige om udmøntning af i alt 350 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden i 2001 med henblik på at forebygge fysisk og Psykisk nedslidning på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv støtter en forebyggelsesstrategi, som sætter fokus på forebyggelse af stress og nedslidning samt styrker genoptræning og rehabilitering med henblik på at fastholde medarbejder og få sygemeldte medarbejdere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. 13/13