Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sociale og kulturelle koder er svære at knække"

Magdalene Bundgaard
8 år siden
Visninger:

1 Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale og kulturelle koder er svære at knække Alex Duong er i begyndelsen af 20 erne og har højtfungerende infantil autisme. Han går på Midtfyns Gymnasium, der har en speciallinje for elever med autismediagnoser. Alex er født i Danmark af kinesiske forældre, der er kommet hertil som flygtninge, og den kinesiske kulturbaggrund har været problematisk for Alex. Blandt andet var Alex forældre usikre på, om deres søn først talte sent, fordi han var trosproget eller om der var andre grunde, der skulle undersøges. Tvivlen om kulturbaggrundens betydning var også medvirkende til, at fagfolk først sendte Alex til udredning i 6.klasse. Efter diagnosen, var dialogen mellem skole og hjem til tider udfordrende, da forældrene var afhængige af tolkning. Ifølge Alex er meget betydning gået tabt i kommunikationen mellem forældre og lærere, og ofte måtte Alex selv agere tolk for sine forældre.

Han går på Midtfyns Gymnasium, der har en speciallinje for elever med autismediagnoser.

2 Det gode liv er, når man kan være en del af et fællesskab, og når andre har brug for dig og man har mulighed for at bidrage Alle kan bidrage med noget i Danmark Amara Kamara er fra Liberia og har været i Danmark siden den vinterdag sidst i 00 erne, hvor han landede i Aalborg iført alt for lidt tøj. Med sig havde han til gengæld flugt fra to borgerkrige, en opvækst uden en mor, polio og en amputeret arm som konsekvens af en oprørsgruppes brutale overfald. Amara klør på med sprogundervisning og drømmer om en pædagogtilværelse, så han kan arbejde med socialt udsatte, for næstekærlighed er en integreret del af Amara. I Afrika var han frivillig i Røde Kors i et samarbejde med Læger uden Grænser og Red Barnet. Det frivillige arbejde har han taget med sig til Danmark, hvor han er aktiv i både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Blandt andet er han besøgsven for ældre mennesker. Amara engagerer sig, fordi han ikke kan lade være og for at skabe sig det sociale netværk, han savner i hverdagen. Hans bedste råd til andre mennesker med en etnisk minoritetsbaggrund og et handicap er at være åben og selv være aktivt opsøgende i mod nye bekendtskaber.

Med sig havde han til gengæld flugt fra to borgerkrige, en opvækst uden en mor, polio og en amputeret arm som konsekvens af en oprørsgruppes brutale overfald.

3 Jeg vil gerne være en øjenåbner for mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Det er vigtigt, at vi fortæller om mulighederne her i landet og selv griber dem Jeg vil gerne være en øjenåbner Farhang Nezam Sarmadi flygtede som 13-årig alene fra Iran til Danmark. Det er nu mere end 25 år siden og selvom Farhang er kørestolsbruger og har muskelsvind, har han ikke ligget på den lade side. Han har uddannet sig til multimediedesigner og coach og er engageret i handicappolitik. Derfor stillede han for nogle år siden op som lokalpolitiker i Furesø Kommune. Der er mange, der tror, du er uintelligent, hvis du har et handicap. Det er synd, at der går så mange menneskelige ressourcer til spilde på den konto Nu omsætter Farhang sit politiske brændstof i Danske Handicaporganisationer og Muskelsvindfonden. Ved siden af sin førtidspension arbejder han som selvstændig behandler med op til fire daglige kunder. Farhang påpeger, at der ligger en stor opgave i at fortælle personer med etnisk minoritetsbaggrund, at de danske organisationer påvirker politikerne og ikke omvendt.

Det er nu mere end 25 år siden og selvom Farhang er kørestolsbruger og har muskelsvind, har han ikke ligget på den lade side.

4 Jeg bliver rasende, når jeg ser en politiker, der snakker om handicappede, som om de alle sammen er døve eller ikke forstår noget som helst Smid fordommene væk og giv lidt tid Khadija Hinchi har boet i Danmark i 20 år. Hun kom hertil fra Marokko med sin daværende mand og fem børn. Det ældste af Khadijas børn, Tarik, er kørestolsbruger og har talebesvær, fordi han lever med spastisk lammelse. Khadija har arbejdet som lærer men også været meget på i forhold til sin søn med handicap. Derfor har hun gang på gang oplevet, at Tarik, der nu er 30 erne, mødes med fordomme fra fremmede mennesker, og at fordomme sætter begrænsninger for ham og andre personer med et handicap. De kommer ofte ikke til orde eller får lov til at tale deres egen sag De samme fordomme oplever Khadija i en række andre sammenhænge, fx på tandklinikken, når tandlægen ikke tror, at Tarik kan udtrykke sig og i stedet taler til Khadija. Det sårer både Tarik og Khadija. Derfor opfordrer Khadija til mere forståelse i den brede befolkning i mødet med personer med handicap det er vigtigt at give sig tid og lytte til, hvad de har at sige, understreger hun.

Khadija har arbejdet som lærer men også været meget på i forhold til sin søn med handicap.

5 Jeg meldte mig ind i en række foreninger for at fylde tiden ud. Da jeg kunne se, at man faktisk kunne bidrage med noget, blev jeg ved Man kan faktisk bidrage med noget Osman Sari er i 20 erne, kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet i 2008, havde han ingen lyst til livet og var afhængig af sin familie. Det ændrede sig på Blindeinstituttet, hvor han lærte at acceptere sit handicap, og fandt ud af, at man kan have et aktivt liv på trods af en funktionsnedsættelse. Den erkendelse førte til, at Osman blev frivillig, da bekendte tog ham med til møder i forskellige foreninger. I dag er Osman medlem af flere kurdiske foreninger, SF og SFU og adskillige handicaporganisationer. Og han nøjes ikke med at være menigt medlem, for han synes, at noget af det bedste ved at bo i Danmark er, at han kan være med til at forbedre forholdene for andre mennesker med og uden handicap.

Da han kom til Danmark fra Tyrkiet i 2008, havde han ingen lyst til livet og var afhængig af sin familie.

6 Når man bliver behandlet som én, der er to år gammel, så bliver man også to år gammel Forskelsbehandlet på fødegangen Sofia Arezoo Nielsen er i 20 erne og barn af en etnisk dansk far og en mor, der i sin tid flygtede hertil fra Afghanistan. Da Sofia kom til verden på et dansk hospital, gik flere ting galt. Derfor har Sofia spastisk lammelse. Fødslen gik blandt andet skævt på grund af en diskriminerende behandling af Sofias mor. Fødslen var kompliceret, og hen over Sofias mors hoved, fik Sofias far at vide af personalet, at de her etniske kvinder er mere pjevsede end os andre. Uden at konferere med lægen, ordinerede jordemoderen herefter et lægemiddel, der skulle fremskynde fødslen. Det fik katastrofale følger, da det gav en voldsom allergisk reaktion hos Sofias mor. I den hektiske situation glemte personalet Sofia, hvilket resulterede i, at hun ikke fik ilt nok. Hospitalet har senere anerkendt, at der skete menneskelige fejl under fødslen. I dag bor Sofia i egen lejlighed. Hun kommunikerer ved hjælp af sin telecomputer og drømmer om at skrive en bog. Men hun er træt af at blive forskelsbehandlet.

Fødslen gik blandt andet skævt på grund af en diskriminerende behandling af Sofias mor.

7 Især skal foreningerne være bedre til at kontakte etniske minoritetsfamilier med små børn og et handicap, så børnene får foreningsfællesskabet med sig fra barndommen Fra kuvøsebarn til frivillig brobygger Tarik Ghiyati er i begyndelsen af 30 erne og bor i egen lejlighed på Østerbro i København, men han er født på et landsbyhospital i Marokko, to måneder for tidligt. Den ankomst til livet betyder, at han har spastisk lammelse. Tarik bruger kørestol og skal bruge ekstra tid på at tale, men bortset fra det har der været fart på ham, fra han kom til Danmark som niårig og begyndte på en skole for børn med handicap i Virum. Efter få år blev han elevrådsformand, så handelsstudent og var senere med til at starte et firma med mobiltelefoner til svært bevægelseshæmmede mennesker. I dag lægger Tarik sin energi i netværket Marhaba, der arbejder for at inkludere personer med etnisk minoritetsbaggrund og et handicap bedre i samfundet. I Marhaba deler han ud af sin egen erfaring og får selv livsværdi igen. Derfor mener han, at foreninger tjener et vigtigt formål, men han opfordrer til, at foreningerne bliver bedre til at inkludere personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Den ankomst til livet betyder, at han har spastisk lammelse.

Relaterede dokumenter

Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer