Fagligt: Aktiviteter i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt: Aktiviteter i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening FOKUS: Kommunale sundhedscentre Fagligt: Aktiviteter i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik NR NIKKB NYT: Kollegialitet til debat KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder April 2009 DET SVÆRE SAMARBEJDE Strukturreformen i 2007 indebar nye sundhedsopgaver for kommunerne. Formålet var blandt andet at sikre bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene ved hjælp af øget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Kommunale sundhedscentre blev lanceret som et forslag til, hvordan kommunerne kunne organisere varetagelsen af de nye opgaver. Næsten halvdelen af landets kommuner, nemlig 41, har taget forslaget til sig, og har oprettet sundhedscentre. Mange kommuner har samtidig også taget initiativ til at få etableret såkaldte sundhedshuse hvor flere forskellige behandlere kan leje sig ind i samme bygning. Den bærende ide med såvel kommunale sundhedscentre som sundhedshuse er at sikre tværfaglighed. Ideen er rigtig og god. Men alle, der har part i at organisere disse tiltage, må være opmærksomme på, at kommunikation og samarbejde på tværs ikke opstår af sig selv, blot fordi behandlere deler adresse. Det er selvsagt vigtigt også at igangsætte aktive processer, som fastsætter rammer for samarbejdet og afklarer, hvori samarbejdet skal bestå for at give mening og være hensigtsmæssig for alle parter, først og fremmest patienten. Dertil kommer, at man i lige så høj grad bør koncentrere sig om at sikre øget samarbejde mellem behandlere, der bor på forskellige adresser. Praksissektoren er lovgivningsmæssigt tilrettelagt som private erhvervsdrivende klinikker. Derfor findes både økonomiske og kulturelle barrierer, som bestemmer i hvilken udstrækning behandlere i praksissektoren ønsker at opgive egen praksis og fx leje sig ind i et sundhedshus. Små praksis vil derfor helt sikkert også i fremtiden udgøre flertallet samtidig med politiske hensigtserklæringer om Samarbejde på tværs af behandlergrupper og sektorer sikres bedst ved aktivt at få defineret rammerne for samarbejdet og få afgjort, hvori samarbejdet skal bestå set ud fra et overordnet princip om hensigtsmæssighed tværfaglige sundhedscentre. At få sat skred i samarbejdet mellem praksissektoren og det nye kommunale sundhedssystem bør heller ikke negliceres. Det er klart, at alle skal øve sig på, at udtænke, hvordan rammerne for dette samarbejde kan skrues sammen. Et oplagt sted at starte drøftelser om dette emne er i de regionale samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet, hvor vi selv kan være med til at sætte dagsordenen. Samtidig hermed er det ligeledes afgørende, at vi alle på organisations- og klinikniveau afklarer, hvad vi kiropraktorer kan byde ind med. Samarbejde på tværs af behandlergrupper og sektorer sikres bedst ved aktivt at få defineret rammerne for samarbejdet og få afgjort, hvori samarbejdet skal bestå set ud fra et overordnet princip om hensigtsmæssighed. Det er et stort arbejde, som kræver mange ressourcer og meget tid at udføre. Samtidig vil det sikkert også kræve mange vildfarelser, inden de bedste procedurer bliver fundet. Men det skal jo ikke afholde os fra at gå i gang. Tiden er inde til, at alle - behandlere som organisatorer på alle niveauer ikke kun formulerer flotte hensigtserklæringer, men tager fat på det arbejde, der skal gøres. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: DET SVÆRE SAMARBEJDE 04 Fokus: Sundhedscentre skal skabe sammenhæng Den nye opgavefordeling mellem kommuner og regioner efter strukturreformen satte gang i etableringen af kommunale sundhedscentre, der skulle få den enkelte borger til at opleve sammenhæng i sundhedstilbudene. 06 Fokus: INGEN KIROPRAKTORER på sundhedscentrene Problemer med ryg og nakke plager en stor del af den danske befolkning, og er samtidig kiropraktorernes spidskompetenceområde. Derfor bør kiropraktorer spille en rolle på kommunale sundhedscentre. 08 AKTUELLE AKTIVITETER I DSKKB Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) har koncentreret sin indsats på udvalgte områder i såkaldte fokusgrupper. Læs om aktiviteterne i de tre grupper. 10 Professorhjørnet: Hvor specifikke er uspecifikke rygsmerter? NIKKB-NYT 16 Kiropraktorer opretter akupunkturselskab 22. januar 2009 mødtes kiropraktorer i Ringsted for at stifte et selskab for evidensbaseret kiropraktisk akupunktur. 18 Praksisdeklarationer på sundhed.dk og digital signatur Efter ønske fra sundhed.dk har Dansk Kiropraktor Forening besluttet, at alle klinikejere skal redigere egen praksisdeklaration på sundhed.dk i stedet for som nu, hvor redigeringen foregår via foreningens hjemmeside KORT NYT 22 MARKEDSPLADSEN Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 3 Udkommer i uge 23. Deadline for annoncer: 7. maj 2009 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: Thomas Busk KIROPRAKTOREN NR

4 FOKUS: Kommunale sundhedscentre Sundhedscentre skal skabe sammenhæng Den nye opgavefordeling mellem kommuner og regioner efter strukturreformen satte gang i etableringen af kommunale sundhedscentre, der skulle få den enkelte borger til at opleve sammenhæng i sundhedstilbudene. Af journalist Birgit Brunsted Kommunale Sundhedscentre er et nyt koncept i det danske sundhedsvæsen. De er en følge af, at kommunerne med strukturreformen, der ændrede Danmarkskortet 1. januar 2007, skulle overtage ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår i hospitalsregi, mens regionerne skulle have ansvaret for den patientrettede forebyggelse i sundhedsvæsenet og Sundhedscentre og sundhedshuse Det er forskel på kommunale sundhedscentre og sundhedshuse. Et kommunalt sundhedscenter drives af en kommune, nogle steder i fællesskab med en region. Sundhedscentre tager sig af opgaver indenfor bl.a. forebyggelse, sundhedsfremme og (kommunal) genoptræning. Der er ikke tale om et fast begreb og de 41 eksisterende sundhedscentre er vidt forskellige, også organisatorisk. I et sundhedshus kan for eksempel praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter og kiropraktorer leje sig ind. Modellen skal styrke det tværfaglige fællesskab og skabe stordriftsfordele som fælles faciliteter, fælles apparatur til røntgen- og billeddiagnostik, samt laboratoriefaciliteter. praksissektoren. Sammen er kommuner og regioner forpligtede til at skabe sammenhæng i behandling, forebyggelse, genoptræning og pleje. Gevinsterne skulle være tværfaglighed, højere kvalitet og stordriftsfordele. En så gennemgribende ændring af kommunens opgaver kræver selvfølgelig nytænkning, og i aftalen om strukturreformen blev kommunale sundhedscentre nævnt som en mulighed. For at høste erfaringer på området afsatte regeringen 100 mio. kr. til kommuner, der ville etablere sundhedscentre. 63 kommuner ansøgte og 18 af dem, spredt over hele landet, fik del i pengene og gik i gang. Ministeriet prioriterede sundhedscentre, der ville understøtte den enkelte borgers oplevelse af sammenhæng i sundhedstilbudene, og de centre, der fik tilskud, forpligtede sig til at opsamle og formidle resultater og erfaringer, så andre kommuner kunne få glæde af dem. Ligeledes skulle de acceptere at indgå i en tværgående vurdering med fokus på fælles problemstillinger. Den opgave er udført af Statens Institut for Folkesundhed, som i august 2008 udsendte rapporten Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Stor variation De kommunale sundhedscentre er meget forskellige, både med hensyn til opbygning og aktiviteter. Men overskriften er forebyggelse, og de fleste centre arbejder både med borgerrettet og patientrettet forebyg- 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 FOKUS: Kommunale sundhedscentre gelse, nogle få dog kun med en af delene. Et par centre arbejder udelukkende med forebyggelse målrettet borgere med kronisk sygdom. Den borgerrettede forebyggelse omfatter et sundhedstjek og har fokus på kost, rygning og motion. Den patientrettede forebyggelse, som for det meste kræver en henvisning, omfatter undervisning i sygdom, for eksempel KOL, kost- og motionsvejledning og fysisk træning. Mange af centrene samarbejder med andre - som for eksempel motionsaktiviteter i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. En af de bærende ideer med de kommunale sundhedscentre er tværfaglighed. Statens Institut for Folkesundhed skriver dog i sin rapport, at strukturreformen medførte en vis usikkerhed om opgavefordelingen, hvad der bremsede centrenes implementering, men at den store offentlige og politiske opmærksomhed og det store engagement blandt medarbejderne på den anden side har fremmet etableringen. Medarbejderne er en blandet skare. Det er forskelligt fra center til center, men rundt omkring er der sygeplejersker, fysioterapeuter, kostvejledere, diabetes-sygeplejersker, idrætsinstruktører, misbrugskonsulenter, kliniske diætister og rygestopinstruktører. Derudover arbejder centrene med en lang række andre aktører på sundhedsområdet, som det lokale apotek, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Astma-Allergi Forbundet. Det store spørgsmål Et af de meget store spørgsmål er, om sundhedscentrenes forebyggende indsats ville resultere i et fald i henvendelser til de praktiserende læger og hospitalsindlæggelser. Forskerne skriver i deres evaluering, at det er for tidligt i forløbet at foretage en egentlig vurdering. Men de har foretaget en registeranalyse og ud fra den, er der kun identificeret én mulig virkning, nemlig et fald af indlæggelser af diabetespatienter i de kommuner, der har et sundhedscenter, hvorimod det er steget i resten af landet. Men henvendelserne til de praktiserende læger er steget overalt, og der har ikke været fald i indlæggelser på grund af blodprop i hjertet og KOL. Hvorom alting er, så er kommunale sundhedscentre kommet for at blive og i stadig udvikling, og det skal blive spændende at se deres effekt på sundhedssystemet og patienttilfredsheden i de kommende år. Ifølge Kommunernes Landsforenings sidste opgørelse august 2008 har 41 kommuner nu oprettet sundhedscentre. Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due, Susanne Boch Waldorff, Anmne Kristine Aarestrup, Bjarne Larsen og Tine Curtis. Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet Rapporten kan downloades som pdf-fil på Foto: colourbox.com KIROPRAKTOREN NR

6 FOKUS: Kommunale sundhedscentre INGEN KIROPRAKTORER på sundhedscentrene Problemer med ryg og nakke plager en stor del af den danske befolkning, og er samtidig kiropraktorernes spidskompetenceområde. Derfor bør kiropraktorer spille en rolle på kommunale sundhedscentre. Af journalist Birgit Brunsted Jan Nordsteen er ansat som ledende kiropraktor i Københavns Kommunes sundhedscenter, Ryg- og genoptræningscenter København: Især når det drejer sig om udredning af rygpatienter, har kiropraktorerne en meget vigtig rolle, og vi skal bruge vore kompetencer til billeddiagnostisk udredning og diagnosticering af patienterne og til at behandle dem, for eksempel sammen med en fysioterapeut. Sammen med sine lederkollegaer, Centerchef Inge-Lis Gøthgen og ledende fysioterapeut Lisbeth Wiben, vandt Jan Nordsteen Ledelsesteamprisen 2008, som uddeles af Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Billedet stammer fra prisuddelingen. Foto: fotograf Anne-Li Engström En faggruppe glimrer ved sit fravær på de kommunale sundhedscentre. Nemlig kiropraktorerne. Det kan undre, når man tænker på, at muskel- og skeletsygdomme er den lidelse, der koster flest gode leveår, at 25 pct. af alle langtidssygemeldinger skyldes sygdomme i bevægeapparatet, og at disse sygdomme koster samfundet omkring 25 mia. kr. årligt. Jan Nordsteen er ledende kiropraktor på Københavns Kommunes Rygcenter på Østerbro, et sundhedscenter, der udelukkende tager sig af borgere med nakke-og rygproblemer med henblik på at nedsætte risikoen for at udvikle kronisk sygdom og udstødning af arbejdsmarkedet. Centret modtager rygpatienter, henvist af praktiserende læger, speciallæger og fra Jobcenter Sygedagpenge. På spørgsmålet om kiropraktorerne har noget at tilbyde de kommunale sundhedscentre, svarer Jan Nordsteen: Udredning af rygpatienter Ja, især når det drejer sig om udredning af rygpatienter, har kiropraktorerne en meget vigtig rolle, og vi skal bruge vore kompetencer til billeddiagnostisk udredning og diagnosticering af patienterne og til at behandle dem, for eksempel sammen med en fysioterapeut. Til gengæld mener Jan Nordsteen ikke, at kiropraktorer skal lægge kræfter i den egentlige genoptræning: Vi er for få, og fysioterapeuterne er gode til det, siger han. På rygcentret er der to kiropraktorer ud af 50 medarbejdere. Jan Nordsteen mener, at det er en rigtig god idé at satse på tværfaglig udredning af rygpatienter: Det er dem, der trækker langt de største udgifter med sygemeldinger, dagpenge osv. Det er kolossale beløb, der bliver brugt årligt, på at holde folk, der har ondt i ryggen, gående. På centret arbejder man tværfagligt, og rygpatienter bliver vurderet af for eksempel kiropraktor, læge og fysioterapeut. På spørgsmålet om der er kompetencestridigheder, er svaret et klart nej. Vi ved efterhånden, hvad vi kan, og hvad de andre faggrupper laver. I virkeligheden handler det om at være lidt nysgerrig på, hvad de andre gør, have lyst til at arbejde tværfagligt og prøve at undersøge patienten på en ny måde, siger Jan Nordsteen. Bundet af lejemål Tidens store mantra i sundhedsvæsenet er sammenhæng. Og da Region Sjælland skulle udarbejde sin praksisplan, hørte det naturligt med, at de kiropraktiske behandlingstilbud skulle indgå i regionens øvrige sundhedsplanlægning. Og da der var et ledigt ydernummer, ønskede regionen, at den kommende kiropraktor skulle have sin klinik på et kommunalt sundhedscenter, fortæller kiropraktor Nis Alnor, som er medlem af arbejdsgruppen. Men overenskomsten siger, at regionen ikke kan bestemme adressen, og som liberalt erhverv lægger du dig, hvor der er kunder. Så det ville være oplagt, at regionen betalte huslejen, siger Nis Alnor. Men det ville regionen ikke, så den plan gik i vasken. Et andet problem er, at kiropraktorerne ofte sidder 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 FOKUS: Kommunale sundhedscentre i lejemål, der kan være bundet fem-seks år, så det er svært at flytte. Men det er helt klart, hvis jeg skulle flytte min klinik, ville jeg flytte til et sundhedscenter, siger Nis Alnor. Indlysende fordel Bent Jørgensen, medlem af Kiropraktorudvalget i Region Sjælland og formand for Social- og sundhedsudvalget Guldborgsund Kommune, mener, at det en indlysende fordel, at flere faggrupper flytter sammen i sundhedscentre og dermed kan give patienterne en langt bedre service: Det er min helt klare holdning, at det er et oplagt sted at have en kiropraktor, og om det er kommunale sundhedscentre eller sundhedshuse, vil i min verden være stort set det samme. Borgerne vil føle, det er flot, at de kun skal henvende sig ét sted, hvor der er mange behandlere samlet. Og ud fra en praktisk betragtning vil det være fornuftigt, at læger og speciallæger samarbejder med kiropraktorer, også har om billeddiagnostisk udstyr og har samme sekretær, siger Bent Jørgensen. Vi har ikke været ude for, at en kiropraktor har henvendt sig til os, siger Susanne Samuelsen, chef for Forebyggelse og Sundhedsfremme i Fredensborg Kommune. Men vi arbejder meget som generalister, meget lidt diagnoserelateret og ikke med genoptræning, siger hun, og når borgerne kommer, gør vi dem klart i den indledende samtale, at har de smerter i nakke, ryg eller ben, skal de have været undersøgt af en læge eller kiropraktor, så de har grønt lys for at gå i gang med at træne. I følge konsulent Lise Holten, Kommunernes Landsforening, er man i gang med at se på indsats og personalesammensætning i sundhedscentre, men kan på nuværende tidspunkt intet sige om kiropraktorernes eventuelle rolle. Ingen ventetid Kiropraktor Lone Kousgaard deltog i et seminar Kommunernes Landforening afholdt om sundhedscentre, og hun mener, at det vil være meget svært for kiropraktorerne at markedsføre sig som samlet gruppe, fordi kommunerne griber opgaven med sundehedscentre meget forskelligt an. Desuden er der mangel på kiropraktorer, som hun bemærker. Men hun gør opmærksom på en stor fordel ved at bruge kiropraktorer til billeddiagnostik: Det er nemt at sende folk ud til en kiropraktor, der er ingen ventetid. Vi kan tage dem med dages varsel. Folk, der har ondt i månedsvis, koster mange sygedagpenge, og jo længere folk er sygemeldt, jo større er risikoen for, at de ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. SÅDAN KAN KLINIKKER ETABLERE SAMARBEJDE MED KOMMUNER Kiropraktorer har en stor rolle at spille i kommunerne, efter de har overtaget ansvaret for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering uden for hospitalssystemet. Selvstændige kiropraktorklinikker kan samarbejde med kommuner om sundhedsopgaver relateret til det kiropraktiske arbejdsområde. Meld jer på banen. Tag kontakt til kommunens sundheds- og socialforvaltning. Gerne i fællesskab med kommunens andre kiropraktorklinikker - det sikrer bedre gennemslagskraft. Husk at informere bredt om kiropraktorernes arbejdsområde, inden I præsenterer klinikken/klinikkerne. Langt fra alle har fulgt med i den voldsomme udvikling, der er sket inden for kiropraktikken i Danmark gennem de sidste 20 år. Undersøg hvilke sundhedstilbud kommunen tilbyder, og skaf overblik over hvad I konkret kan byde ind med. Tænk også over, hvilke tilbud kommunen endnu ikke råder over, men som I kunne være med til at udvikle. Gør opmærksom på, at I er interesserede i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og at det sagtens kan lade sig gøre også selvom I ikke har lejet jer ind i et sundhedshus med andre behandlere eller ikke har planer om at ville gøre, skulle der opstå mulighed for det. Sørg for at blive registreret som interessent, der repræsenterer en behandlerkapacitet i kommunen og som sådan bør høres i forbindelse med nye, relevante tiltag. Søg inspiration til samarbejdsmuligheder hos klinikker i nabokommunen eller i jeres kiropraktorkredsforening. DKF har udgivet folderen Kiropraktik i Kommunen, som i 2006 blev sendt til samtlige kommuner for at gøre opmærksom på de nye muligheder for samarbejde med kiropraktorer i kølvandet på kommunalreformen. Download folderen via DKF s hjemmeside under menuen informationsfoldere eller kontakt DKF s sekretariat for at få nogle eksemplarer tilsendt. KIROPRAKTOREN NR

8 DSKKB AKTUELLE AKTIVITETER I DSKKB Af kiropraktor Dorthe Brandborg Olsen på vegne af DSKKB Kiropraktorernes faglige selskab, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB), valgte for knapt to år siden at koncentrere indsatsen på udvalgte områder og organiserede derfor en del af selskabets arbejde i såkaldte fokusgrupper. En gruppe tager sig således af faglige arrangementer, hvoraf det næstkommende er vores generalforsamling 1. maj. To andre grupper arbejder med hhv. udarbejdelse af kliniske vejledninger samt billeddiagnostik. Kliniske vejledninger Arbejdet med udarbejdelse af klinisk vejledning for kiropraktorer vedrørende rygpatienter med kliniske tegn på lumbal nerverodspåvirkning er gået i gang. I projektet, der har fået økonomisk støtte fra Kiropraktorfonden, er litteratursøgningen igangsat. Efterfølgende er det planen, at litteraturen gennemgås og systematisk vurderes med hensyn til kvalitet og anbefalinger vedrørende håndtering af patienter med denne tilstand. Arbejdet skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af en klinisk vejledning for kiropraktorer. Hensigten er at forsyne kiropraktoren med et evidens- og konsensusbaseret værktøj til at træffe beslutninger i forhold til klinisk undersøgelse og eventuel behandling af patienter med kliniske tegn på lumbal rodpåvirkning. Projektet skal også ses som en naturlig opfølgning på kvalitetssikringsrapporten (findes bl.a. på hvor den konservative håndtering af patienter med rodpåvirkning ikke omtales særskilt. Da 5-10 % af lænderygpatienter vurderes at have påvirkning af en lumbal nerverod, vil kiropraktorer jævnligt møde disse patienter i klinikken, og den kliniske vejledning skulle i den forbindelse gerne være et brugbart og støttende værktøj. Projektleder er kiropraktor Jan Nordsteen. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) Videnskabeligt selskab til fremme af uddannelse, udvikling, planlægning og videnskab inden for det kiropraktiske fagområde og klinisk biomekanik. DSKKB s billeddiagnostiske fokusgruppe hed tidligere ultralydsfokusgruppe, men har ændret navn til billeddiagnostisk fokusgruppe for at give plads til de andre billedmodaliteter, blandt andet MR samt naturligvis konventionel røntgen. Arbejder bl.a. med etablering af formel, kompetence- og autorisationsgivende efteruddannelse for kiropraktorer, kvalitetssikring og generelt faglig og klinisk udvikling. 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 DSKKB Den næste kliniske vejledning, vi forventer at tage fat på, vil omhandle thorakale smerter. Billeddiagnostisk fokusgruppe Den billeddiagnostiske fokusgruppe hed tidligere ultralydsfokusgruppe, men har ændret navn til billeddiagnostisk fokusgruppe for at give plads til de andre billedmodaliteter, blandt andet MR samt naturligvis konventionel røntgen. Udover arbejdet med ultralyd, som allerede er i gang, vil der på selskabets hjemmeside ske nye ting. Det er i støbeskeen, at der laves et billedarkiv med både normal anatomi og relevant patologi på MR. Derudover arbejdes der på at lave en brugervenlig gennemgang af nomenklaturen på MR-beskrivelser. Der vil ligeledes blive lavet en samling af fagligt relevante links. Fokusgrupperne er sammensat af DSKKB-medlemmer samt minimum ét bestyrelsesmedlem, så medlemmer med særlig interesse for et eller flere af emnerne er velkomne til at indgå i eller bidrage til grupperne. GENERALFORSAMLING I DSKKB 1. maj 2009 kl på Odense Universitetshospital, lokale T.K. With i Klinikbygningen Det faglige program vil bl.a. byde på indslag af Anders Holsgaard Larsen, som sammen med Cornelius Myburgh forsker i bl.a. triggerpunkter og nålebehandling/ dry-needling af disse. Når det endelige program foreligger kan det ses på hjemmesiden: Kiropraktorer søges over hele landet Velkommen i vores professionelle team Vi har brug for dig! Der er stor efterspørgsel på vores ydelser - derfor har vi også brug for dine faglige kompetencer. Vi søger løbende erfarne såvel som nyuddannede kiropraktorer. Vi forventer, at du har autorisation, er dynamisk, servicemindet og har fokus på kvalitet i dit arbejde. Annonce Som kiropraktor hos Falck Healthcare får du en række fordele: Behandlingerne foregår i Falck Healthcares Sundhescentre, på virksomheder eller i din egen klinik. Mange fordele Individuelt tilpasset timetal Faglig sparring med andre faggrupper At arbejde med elektronisk tidsbestilling og journalføring - det letter din administrative tid Årligt seminar med fagligt og socialt indhold Tilbud om selv at kunne gøre brug af Tværfaglig behandling samt en rabatordning på tness dk medlemskab Hør nærmere... Du er altid velkommen til at høre nærmere om at være en del af vores faglige team. Kontakt rekrutteringskonsulent Charlotte Lorenzen Lundsgaard, eller ring på tlf Læs mere om os på: Fakta: Mere end 550 fysiske behandlere er med i vores team - og over personer i Danmark har en ordning med Falck Healthcare Tværfaglig behandling FHC/fri KIROPRAKTOREN NR

10 Professorhjørnet 1/2009 Af forskningsprofessor Charlotte Lebouef-Yde Hvor specifikke er uspecifikke rygsmerter? Vi kiropraktorer mener at kunne stille en diagnose men ak, hvor gode er vi egentlig til det? Her taler jeg ikke om de store diagnoser som diskus prolaps, stenose og lignende, men om de mere esoteriske og nogle gange ganske fantasifulde, f.eks.: muskelspænding, muskelubalance, fejlagtigt bevægelsesmønster, fødselsskade, dårlig holdning, fejlagtige reflekser, og forstyrret udviklingsmønster. Listen er lang, men det er ualmindeligt at finde seriøse forskningsartikler, som berører disse begreber, der jo er så vigtige i en klinikers hverdag. Sågar vores gamle kære subluksation/fiksation holder sig næsten helt væk fra forskningstidsskrifterne. At der ingen beviser findes på, at noget eksisterer, er jo som bekendt ikke et bevis på, at det ikke findes. Men det betyder alligevel, at man må gå lidt stille med dørene. F.eks. bliver det svært at forebygge rygproblemer, hvis ikke man har et objektivt mål for, om en fejl findes, inden symptomerne dukker op. Det bliver også svært at følge op på de patienter, hvor symptomerne er små eller ikke eksisterende. Ikke alle kan klare denne mangel på objektivitet, og det har betydet, at kiropraktorerne i mange år har søgt hjælp og støtte fra forskellige behandlingssystemer, f.eks. Gonstead, AK, og SOT. Sandsynligvis findes der elementer af både fornuft og effekt i nogle af disse teknikker/behandlingssystemer. Det er dog sørgeligt at se, hvordan store grupper af sundhedsvidenskabeligt uddannede personer kan tilegne sig hele undersøgelses- og behandlingspakker og dermed risikere at miste kontakten med den almindeligt vedtagne undersøgelses- og behandlingsmodel, som jo faktisk virker rimeligt godt. Nu findes der dog lys for enden af tunnelen. Store forløbsstudier er begyndt at give resultater, som også er klinisk brugbare. F.eks. analyseres data lige nu fra et projekt som Alice Kongsted har gennemført i det jyske. En gruppe kiropraktorer har omhyggeligt undersøgt sine lænderygpatienter efter en evidensbaseret undersøgelsesprotokol. Ved hjælp af denne er alle patienter blevet klassificeret under en af syv mulige mekaniske diagnoser med en foreskreven behandling til hver diagnose. Analyserne er altså i fuld gang, men det ser ud som om, at mindst nogle af disse subgrupper har specifikke reaktionsmønstre efter behandlingen. Hvis dette viser sig at holde stik, vil det betyde, at man i fremtiden kan stille en diagnose, som er baseret på viden og ikke kun teori, samt at man kan fortælle patienten, hvad man kan forvente sig af resultater. Også på Rygforskningscenteret i Ringe har man store planer. En australsk kiropraktorforsker, Peter Kent, arbejder på at oprette en stor database på alle patienter, som kommer til behandling på det nye Rygcenter i Middelfart. På samtlige patienter skal indsamles mange informationer i relation til rygproblemerne samt psykologiske og sociale faktorer. Derefter vil man følge patienternes forløb for at finde de faktorer, som adskiller de patienter, der får det bedre fra dem, der ikke får det bedre. Om nogle år vil man altså være i stand til at formulere en prognose allerede ved det første besøg, og man vil kunne fortælle patienten, hvad oddsene er for et godt behandlingsresultat. Det vil gøre både patienten og behandleren trygge og tilfredse. 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 Af Jan Hartvigsen Seniorforsker på NIKKB, kiropraktor, ph.d. NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Kollegialitet? Jeg har sammen med læge og kiropraktor Sanne Toftgaard Christensen publiceret en systematisk litteraturgennemgang, der omhandler sammenhængen mellem rygsøjlens sagittale kurver og helbred. I artiklen konkluderer vi blandt andet, at der ikke på nuværende tidspunkt er en dokumenteret sammenhæng mellem de to. Resultaterne har vakt opmærksomhed i de kiropraktorkredse, hvor man behandler patienterne ud fra en forestilling om, at bestemte udformninger af netop disse kurver giver patienterne færre smerter og et bedre helbred. Hverken jeg selv eller Sanne har modtaget nogen negative henvendelser vedrørende artiklen, tværtimod, men vores konklusioner er blevet stærkt kritiseret af kiropraktor, ph.d. Deed Harrison en af hovedmændene bag systemet Chiropractic Biophysics i American Journal of Clinical Chiropractic. Denne er ukritisk blevet rundsendt af danske kiropraktorer, og er ad omveje nået til mig. Pladsen her i NIKKB Nyt tillader ikke, at jeg går i dybden med Deed Harrisons særdeles usaglige, følelsesladede og manipulerende kritik af vores artikel. Det tror jeg heller ikke vil interessere de fleste læsere. Men da troværdighed er en forskers dyrebareste kapital, finder jeg det nødvendigt med et par overordnede kommentarer. American Journal of Clinical Chiropractic er ikke et videnskabeligt tidsskrift. Det er - på trods af det fornemme navn et privat nyhedsbrev fra Deed Harrisons firma. Nyhedsbrevet trykker udelukkende artikler af Harrison selv, hans familie (herunder flere af hans svigermor), medarbejdere og tilknyttede personer. Harrison hævder, at vi har overset ikke mindre end 67 relevante undersøgelser i vores gennemgang. Dette er ikke rigtigt. Der kan uden tvivl findes enkelte artikler, som vi ikke har fundet, og som kunne være inkluderet i gennemgangen, sådan vil det altid være. For at forebygge dette har vi, inden vi skrev artiklen, sammen med en forskningsbibliotekar søgt i fire store globale videnskabelige databaser, gennemlæst næsten titler og abstracts samt nærlæst flere hundrede artikler. De artikler, Harrison henviser til, er ofte publiceret i små tidsskrifter, som ikke er indekseret i de elektroniske databaser, og derfor ikke lette at finde. Syddansk Universitetsbibliotek abonnerer på næsten videnskabelige tidsskrifter fra hele verden, men det har slet ikke været nok i dette tilfælde. For at finde frem til de artikler, som Harrison hævder, vi burde kende, har vi blandt andet måttet konsultere Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, og vi skylder en stor tak til Bayerische StaatsBibliothek i München, som gennem SDU har skaffet flere af de virkelig sjældne. Efter at først og fremmest en forskningssekretær og dernæst jeg selv har brugt mange timer på at sætte os ind i materialet, må jeg konstatere, at langt hovedparten af de artikler, Deed Harrison henviser til, slet ikke er relevante for det spørgsmål, vores oprindelige artikel omhandler. Artiklerne handler simpelthen om noget andet. De artikler, som eventuelt kunne inkluderes, ændrer ikke på vores konklusioner. Andre kritikpunkter er af mere forskningsmetodologisk art. Her vil jeg nøjes med at konstatere, at det primært drejer sig om misforståelser eller fordrejninger. Nu er det selvfølgelig altid positivt, når ens arbejde bliver bemærket. Jeg undrer mig dog alligevel over, at danske kolleger ganske ukritisk cirkulerer direkte kritik uden først at henvende sig til Sanne Toftgaard eller jeg selv. Ikke mindst når kritikken er så usaglig som her. Jeg er overbevist om, at jeg taler på alle forskeres vegne, når jeg siger, at næste gang man hører om kritik eller skulle finde anledning til at kritisere vores arbejde, så skriv et brev, skriv en mail eller ring til os. Vi vil hellere end gerne svare på spørgsmål og formidle vores forskning. Det er faktisk en del af vores arbejde. Som regel har vi nemlig ingen skjulte dagsordener eller interessekonflikter i relation til emnerne for vores forskning.

12 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik KirPACS-NIKKB: - En lille verdenssensation! Af Klaus Doktor Røntgenkonsulent på NIKKB, kiropraktor KirPACS - et nyt ord for digitalisering Så kom den endelig, NIKKB s seneste nyskabelse. Billedserveren som alle har ventet på, men som ingen har set. Rygterne har svirret om det nye system, længe før det var en realitet: At det var løsningen på mange af de problemstillinger, som røntgendigitalisering medfører, og at mulighederne med systemet nærmest er ubegrænsede. Det er rigtigt, at der er tale om en lille verdenssensation på NIK- KB, idet der for første gang åbnes for muligheden for, at en hel sundhedsprofession kan samle og lagre billeddiagnostiske undersøgelser på en central billedserver. Denne billedserver kan benyttes af andre professioner på tværs af sundhedsvæsenet. Dansk Kiropraktor Forening og bestyrelsen på NIKKB har taget initiativet til etablering af billedserveren, der er blevet døbt Kir- PACS-NIKKB (Picture Archiving and Communication System), og har dermed sikret, at kiropraktorerne i Danmark får en enestående mulighed for at bryde kommunikationsbarrieren, der ellers har eksisteret de fleste steder i forhold til røntgenundersøgelser. KirPACS er leveret af AGFA og hostes gennem Røntgenenheden på NIKKB af Syddansk Universitet. Efter nytår har billedserveren gennemgået omfattende tests og har været afprøvet i praksis og står nu klar til brug for kiropraktorer med digitale røntgenanlæg. Der er stor interesse for KirPACS, og det strømmer ind med tilmeldinger til ordningen. Hvordan bruges serveren, og hvorfor er det en god ide? KirPACS bruges som back-up og fjernlager for den enkelte klinik. Ved hjælp af digitalenhedens egen harddisk i klinikken lagrer man typisk sine digitale røntgenundersøgelser der (i eget lokale arkiv). Men på et tidspunkt vil harddisken være fyldt, og gamle billeder forsvinder ud i den anden ende, efterhånden som nye billeder kommer til. Ved hjælp af KirPACS kan man løbende overføre kopier til vores server, og alle kiropraktorer kan nu sove roligt om natten, eftersom man ikke længere risikerer at miste billeder. På KirPACS kan billederne tilgås og betragtes efter behov og om nødvendigt genimporteres til eget lager. Kommunikation til og fra serveren foregår over Sundhedsdatanettet, der drives af Medcom og er en national, sikker sammenbinding af sundhedssektoren. Hvordan bliver man opkoblet til KirPACS-NIKKB? Den tekniske opsætning til udveksling af digitale røntgenbilleder med KirPACS foregår i tre trin (se den udsendte brochure Tilslutning til røntgenbilledserveren KirPACS-NIKKB Kort teknisk gennemgang ): Klinikken tilsluttes Sundhedsdatanettet ved etablering af en krypteret VPN-forbindelse til systemleverandøren, f.eks. EG Datainform (Medwin) eller Novolog (Clinic Care). Dette skal den enkelte klinik selv sørge for. Systemleverandøren gennemstiller denne forbindelse til Sundhedsdatanettets knudepunkt, hvorved der kan opnås netværksforbindelse med andre sundhedsinstitutioner, der har gjort det samme. KirPACS-NIKKB er baseret på DICOM-standarden og for at klargøre forbindelsen skal NIKKB s systemadministrator på forhånd oplyses om relevante DICOM-informationer vedrørende klinikkens digitale udstyr. Dette skal den enkelte klinik selv sørge for. Denne udveksling af information (IPadresser mv.) samt den tekniske opsætning af eget udstyr til kommunikation overlades typisk til klinikkens digital-leverandør. Af sikkerhedsmæssige årsager skal der afsluttes med oprettelse af en officiel aftale, der skal sikre, at kun relevante parter kan tilgå og benytte KirPACS. Den tekniske aftale om Sundhedsdatanet adgang indgås og administreres af klinikkens systemleverandør f.eks. EG Datainform eller Novolog. Når aftalen er godkendt af systemleverandøren og NIKKB s systemadministrator, er forbindelsen etableret. KirPACS bliver også kiropraktorernes røntgenkommunikationsplatform indbyrdes og med andre sundhedsaktører (fx sygehusene), idet en opkobling muliggør tilgang (efter tilladelse) til andres billeder, og samtidig bliver det muligt at etablere forbindelse mellem kiropraktor og sygehus, da sygehusene uden risiko kan kommunikere med det sikre miljø på Syddansk Universitet. Kan man få et godt tilbud på forbindelsen? Prisen for ubegrænset lagerplads og adgang til serveren koster kr plus moms årligt. Det mest fordelagtige er at lave en samlet tilmelding til KirPACS og NIKKB s fysikerordning. Det koster kr plus moms årligt.

13 Lumbal bevægelighed og lændesmerter: Et nyt ph.d.-projekt med tilknytning til NIKKB Af Rune Mieritz Kiropraktor, ph.d.-studerende på SDU Kiropraktor Rune Mieritz forsker i, hvordan kiropraktorbehandling påvirker bevægeligheden hos patienter med lænderygsmerter, og hvordan ændringer i bevægeligheden korrelerer med ændringer i patientens symptomer. Bag dette projekt står forskere fra NIKKB, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, Northwestern Health Sciences University i USA, Anglo European College of Chiropractic i England og University of Alberta, Edmonton i Canada. Alt i alt et forskningsprojekt, der afvikles på tværs af landegrænserne. NIKKB NYT bringer her en artikel af Rune Mieritz. Ondt i ryggen er et folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden og bebyrder samfundet med årlige omkostninger på mange milliarder kroner. Desværre ved vi ikke, hvorfor så mange får ondt i ryggen, og viden om årsager er jo en forudsætning for at kunne forebygge og behandle effektivt. Der findes et hav af undersøgelser, hvor forskellige interventioner bliver afprøvet og sammenlignet, men vi mangler stadig en basal forståelse af, hvorfor rygsmerter overhovedet opstår. Således skønnes det, at man i op mod 80 % af de tilfælde, hvor en patient henvender sig til sundhedssystemet, ikke kan give en forklaring på, hvor smerterne kommer fra. Endvidere kender vi ikke virkningsmekanismerne bag hyppigt anvendte behandlingsformer som manipulation, rygøvelser og træning. Udtrykket Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af kan således ikke anvendes på rygområdet. For patienterne har ondt på trods af, at vi ikke ved hvorfor. Nogle gange kan der ses patologiske forandringer på f.eks. MR scanninger eller røntgen billeder. Andre gange ser man f.eks. scanninger af patienter med patologiske forandringer, uden at disse har rygsmerter. Kiropraktorer har i årtier arbejdet ud fra hypotesen, at god bevægelighed i rygsøjlen er en forudsætning for en rask ryg. Som overskriften indikerer, handler dette ph.d.-projekt derfor om lænderyggens bevægelighed målt i tre dimensioner og bevægelighedens relation til lændesmerter. Der er gennem tiden anvendt forskellige apparater og metoder til at kvantificere bevægeudslag i lænderyggen. Den teknologiske udvikling bliver til stadighed forbedret og fornyet, og det har skabt mulighed for udviklingen af nye apparater, herunder såkaldte dynamiske tredimensionelle elektrogoniometre, der kan måle på kvaliteten af den regionale bevægelse i lænderyggen, herunder hastigheder og accelerationer undervejs i bevægelserne. Nogle af fordelene ved at anvende denne metode er, at man kan måle på normale dagligdags læn- deryg bevægelser, uden (nogen) invasive tiltag eller påførelse af for eksempel skadelig stråling eller ekstrem fysisk udfoldelse. Vi har været så heldige at få adgang til nogle endnu ikke anvendte tredimensionelle bevægedata indsamlet i to store randomiserede kliniske undersøgelser foretaget i USA. Ud fra de data vil vi undersøge, i hvilket omfang bevægelighed, lændesmerter og kliniske funktionsmål korrelerer, og hvorledes konservativ behandling i form af manipulation og individuel rygtræning påvirker lænderyggens biomekanik gennem sammenligning af biomekaniske ændringer i de forskellige behandlingsgrupper. Endvidere vil vi gennemgå og vurdere den videnskabelige litteratur på området. Slutteligt er det hensigten at lave et pilotprojekt med indsamling af data på en endnu ikke defineret patientgruppe. Ved at anvende en dynamiske undersøgelsesmetode håber vi bl.a. at kunne frembringe en større forståelse af mekanismerne bag rygsmerterne samt opnå et bedre grundlag for valg af behandling for forskellige grupper af kroniske rygpatienter. Fakta om Rune Mygind Mieritz: Alder: 32 Uddannelse: Bachelor i Idræt og Sundhed , cand manu Arbejde: : Turnus i Viborg ved Tue Kallestrup og Tine Jensen. En klinik hvor jeg lærte rigtig meget, og hvor der bliver lagt stor vægt på evidensbaseret kiropraktik. Der er tid til diskussion af erfaringer og til konstant optimering af alle virkemåder som kiropraktor : Ansat på Rygcentret i Ringe og undervisning i teoretisk biomekanik på SDU. På Rygcentret lærte jeg mere om rygdiagnostik på højeste niveau og tværfagligt arbejde : Ph.d.-projekt på SDU. Startede med en tilfældig samtale med Jan Hartvigsen, engang i december Siden da har vi arbejdet på projektet, og han er nu hovedvejleder på ph.d.-projektet. Bopæl: Odense Fritid: Golf siden Friluftsliv og skiløb i ferierne. Tidligere meget håndbold men nu kun som TV-seer.

14 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Elektronisk erfaringsudveksling: - Ny service fra NIKKB s efteruddannelse Af Claus Dam Nielsen Efteruddannelseschef på NIKKB Forankring af den viden, man tilegner sig på efteruddannelseskurser, er ekstremt vigtig og et emne, der interesserer mig meget. Hvor mange har ikke prøvet at tage på kurser og lære nye teknikker, for tre uger efter at vende tilbage til de gode gamle og kendte metoder? Selvfølgelig vil der være behandlingsteknikker, som ikke er så effektive eller er mere tidskrævende, end dem man plejer at benytte, men ofte drejer det sig også om, at man ikke benytter teknikkerne nok til at optræne gode færdigheder i dem. Ny viden glemmes hurtigt, og alle ved, at nye færdigheder skal gentages ofte i starten. En af måderne til at forankre viden er at danne erfaringsudvekslingsgrupper (erfa-grupper). Her kan man mødes, øve sig sammen og erfaringsudveksle. Det gælder ikke kun ved indlæring af nye behandlingsteknikker, men også for at komme over den usikkerhed, man kan have ved nye diagnostiske metoder, kommunikation osv. Optimalt set burde alle kiropraktorer være tilknyttet erfa-grupper, som mødes nogle gange om året og diskuterer og gennemgår ny og indlært viden. Det findes også flere steder rundt i landet, og der er mange gode erfaringer fra arbejdet i disse grupper. Dette er bare ikke en mulig løsning for alle. Vi er travle klinikere med fuldt booket patientkalender, møder, administration og familieliv. Derfor har vi på NIKKB et alternativt tilbud, som er lidt mere overskueligt. Det går ud på, at alle interesserede bliver koblet op på et online intranet i erfa-grupper i de emner, man er interesserede i. Fordelene er mange: Der er mulighed for erfaringsudveksling Vi får et sted at samle artikler, der er relevante for de givne områder Der er mulighed for dialog med underviserne mellem kurserne Der kan aftales øve-aftener Sidst men ikke mindst vil deltagerne i erfa-grupperne få løbende oplysninger om, hvilke planer der er for kurser i det felt, man interesserer sig for. Vi vil blandt andet lægge datoer ud for relevante kurser, længe inden man kan finde dem i kursuskataloget, så man på forhånd kan sikre sig, at weekenden er ledig. Samtidig er erfa-grupperne et godt sted for os på efteruddannelsesområdet til at stikke en finger i jorden, vejre stemningen og få inspiration til nye kurser. Tilmeldingen til erfa-grupperne vil foregå således, at der på hvert kursus (i emner hvor det er relevant at lave erfa-grupper) indsamles mailadresser på alle interesserede. Herefter bliver man indbudt til erfa-gruppen via sin mail. Ønsker man senere at deltage i en erfa-gruppe, kontakter man blot os på NIKKB, og så vil I blive tilføjet. Aktuelt er der oprettet erfa-grupper på følgende områder: Funktionel træning Ekstremitetsbehandling Billeddiagnostik røntgen, MR og UL Kommunikation og ledelse Ønsker du at deltage i nogle af ovenstående grupper, så skriv til Du kan sagtens deltage i mere end en gruppe ad gangen. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Henrik Wulff Christensen Jan Hartvigsen Part of NIKKB s opgaver fastsættes og finansieres af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne

15 Tag en rask beslutning Frivillig behandlingsforsikring For medlemmer af dkf Annonce behandlingsgaranti behandlingsfrihed små og store skader Tidligere skader (efter 2 År) også dækning af Familien behandlingsforsikringen etableres separat udover pensionsordningen. du kan vælge selv at tilmelde dig, eller den enkelte klinik kan vælge at tilmelde alle medarbejdere obligatorisk. hvis klinikken indgår en obligatorisk aftale for alle medarbejdere, er der skattefrihed for prisen. du kan også tilmelde din familie. den årlige pris for kiropraktorer udgør kr. Prisen er den samme for ægtefællen eller samleveren. læs mere om behandlingsforsikringen på hvor du også kan hente en tilmeldingsblanket under behandlingsforsikring. du kan også kontakte bo Thomas nielsen fra Willis på tlf. tlf eller

16 AKUPUNKTURSELSKAB Kiropraktorer opretter akupunkturselskab Foto: Niels Nyholm 22. januar 2009 mødtes kiropraktorer i Ringsted for at stifte et selskab for evidensbaseret kiropraktisk akupunktur. Selskabets navn er Dansk Kiropraktisk Akupunktur Selskab (Danish Chiropractic Acupuncture Society). Det har til formål at udbrede kendskabet til evidensbaseret akupunktur blandt danske kiropraktorer, og skal ligeledes fungere som forum for udveksling af erfaringer med behandling med evidensbaseret akupunktur. Selskabet ledes af en bestyrelse med 3 medlemmer. Annie Mikkelsen er valgt som formand, Dorte Jørgensen som sekretær og Thomas Glue Jensen er kasserer. Selskabet er en underafdeling af Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur (DSEA). Formål og evidens - Som der står i vores formålsparagraf var tanken at lave et forum til menings- og erfaringsudveksling, men det var også at få politisk indflydelse om nødvendigt, fortæller Annie Mikkelsen og Dorte Jørgensen. Selskabet vil også arbejde for udbredelse af kendskabet til evidensbaseret akupunktur blandt danske kiropraktorer ved bl.a. at opfordre deres kolleger til at tage på kurser og bruge evidensbaseret akupunktur i deres klinikker, men har p.t. ikke planer om selv at lave kurser: - Da DSEA allerede kører et professionelt kursusprogram, er det de kurser, vi vil opfordre medlemmer af DKF til at deltage i. DSEA er i øvrigt i gang med at forberede en egentlig diplomuddannelse. Der har været kørt en serie kurser i evidensbaseret akupunktur i NIKKB-regi, og disse er efter DSEA s principper. Kurserne har været lavet specielt til kiropraktorer med fokus på bevægeapparatet, uddyber Annie Mikkelsen og Dorte Jørgensen. Netbaseret Det er for tidligt for selskabet at udtale sig om konkrete aktiviteter eller initiativer, men selskabet vil organisere sig via internettet: - Vi vil bruge mail-kommunikation og netforum til medlemmernes erfarings- og meningsudveksling. Da vi er netbaserede og ikke holder fysiske møder, kan vi holde udgifterne nede. Derfor koster det ikke noget at være medlem af selskabet, fortæller Annie Mikkelsen og Dorte Jørgensen, som konstaterer, at selskabet ikke har nogen medlemmer endnu, men har tilsagn fra ca. 25 interesserede kiropraktorer. TSC Annie Mikkelsen er formand for det nye Dansk Selskab for Kiropraktisk Akupunktur. Dorte Jørgensen er kasserer i Dansk Selskab for Kiropraktisk Akupunktur. Medlemskab Dansk Kiropraktisk Akupunktur Selskab er for kiropraktorer, som har deltaget i kurser i evidensbaseret akupunktur. Optagelse sker via ansøgning, som sendes til bestyrelsens sekretær Thomas Glue Jensen: Selskabet optager kun kiropraktorer, der er medlem af Dansk Kiropraktor Forening. Kiropraktorstuderende fra 5. semester og opefter optages som ekstraordinære medlemmer uden stemmeret. 16 0KIROPRAKTOREN NR

17 West:Loft, Kiropraktorerne på Axeltorv udbyder kurser rettet mod kiropraktorer. Klinikken åbnede i 2004, og er siden vokset til at være en af Danmarks største klinikker. Klinikkens indehavere, Jacob West og Jonas Loft, har igennem Annonce de seneste fire år holdt foredrag for flere end 350 praktiserende læger og er tilknyttet videreuddannelsen af praksisreservelægerne i Region Hovedstaden. På kan du læse mere om vores aktuelle kurser. Eller send en mail til hvis du har yderligere spørgsmål. West:Loft udbyder følgende kurser: I Bryd isen og få lægen med på holdet! Et godt samarbejde med lægen øger tilgangen af patienter. vi gentager successen! I I Når manipulationsbehandling er utilstrækkelig. Bliv fortrolig med diagnostik og behandling af diskogene lidelser. Drømmer du om egen klinik? Så er chancen her for at komme godt og effektivt fra start. A DIFFERENT APPROACH Foto: Jan Djenner

18 SUNDHED.dk Praksisdeklarationer på sundhed.dk og digital signatur Efter ønske fra sundhed.dk har Dansk Kiropraktor Forening besluttet, at alle klinikejere skal redigere praksisdeklarationer på sundhed.dk i stedet for som nu, hvor redigeringen foregår via foreningens hjemmeside. Praksisdeklarationerne på foreningens hjemmeside vil da automatisk blive opdateret på baggrund af redigeringen på sundhed.dk. Klinikkerne skal derfor fortsat kun redigere praksisdeklarationer ét sted, men snart via sundhed.dk. Af Louise Charlotte Lindberg, sundhed.dk. Den nye redigeringsprocedure kræver, at klinikkerne erhverver sig sundhedsfaglig digital signatur. Muligheden for at redigere praksisdeklarationer på sundhed.dk bliver realiseret i sommeren Indtil da kan praksisdeklarationerne, som ligger i Vejviseren, ikke redigeres. Hverken af sundhed.dk, klinikken selv eller DKF. Dette gælder ikke kun for kiropraktorer, men for alle behandlere på portalen, og skyldes, at sundhed.dk er blevet relanceret på en ny teknisk platform, hvilket ikke kunne foregå samtidig med, at ny teknik i forbindelse med redigering af praksisdeklarationer også blev implementeret. Så snart det vides, hvornår kiropraktorer kan redigere praksisdeklarationer på sundhed.dk, sørger DKF for at give besked til medlemmerne. Hvad er sundhed.dk? Sundhed.dk er den fælles offentlige sundhedsportal, der siden 2003 har stillet online tjenester til rådighed. På sundhed.dk kan man som borger få adgang til personlige data med en digital signatur. Der er bl.a. online adgang til ens egen medicinprofil, kontakter med sygehuset og tilmelding til donorregisteret. Som sundhedsfaglig kan man få adgang med en speciel sundhedsfaglig digital signatur (en såkaldt LRA med CPR). I Landsoverenskomst om kiropraktisk behandling - april 2007 er det formuleret som en fælles målsætning, at kiropraktorer anskaffer sig sundhedsfaglig digital signatur. Der gives adgang til forskellige funktioner afhængig af, hvilken autorisation man har. Kiropraktorer har pt. ikke adgang til at søge personfølsomme data om deres patienter. Men hvad skal kiropraktorerne så med sundhed.dk? Alle klinikejere har deres egen praksisdeklaration på sundhed.dk. Praksisdeklarationen er en del af sundhed. dk s Vejviser, hvor alle sundhedsfaglige i primærsektoren har deres oplysninger liggende. Fra sundhed.dk s brugerstatistik ved vi, at Vejviseren er den mest brugte funktion på sundhed.dk. Praksisdeklarationerne på sundhed.dk rummer samme informationer som praksisdeklarationerne på DKF s hjemmeside. Praksisdeklarationerne består af en håndfuld stamdata (navn, adresse, telefonnummer), der typisk kommer direkte fra sygesikringen i regionerne. Ud over stamdata har klinikkerne selv mulighed for at indtaste andre data om klinikken. Det er bl.a., hvorvidt klinikken har ansatte, hvad klinikken/de ansatte er specialiseret inden for, hvornår klinikken har ferie/lukket pga. kurser etc. Ud over praksisdeklarationerne kan Sygesikringsporta- Sundhedsfaglig digital signatur og support En sundhedsfaglig digital signatur koster 750 kr. plus moms i anskaffelse og efterfølgende 108 kr. om året i drift. En signatur til dine medarbejdere koster 11 kr. stykket. Den digitale signatur virker i 2 år. Herefter skal den fornyes. Se mere information på DanID via Om sundhed.dk s support Sundhed.dk kan kontaktes enten via sundhed.dk eller via telefon Husk ved alle henvendelser at oplyse evt. ydernummer samt CVRnummer. Supporten er åben mandag til fredag kl hvis telefonen er lukket, ligger der besked om ny træffetid. 18 0KIROPRAKTOREN NR

19 SUNDHED.dk len benyttes. Via Sygesikringsportalen kan der hentes afregninger og patientoversigter fra regionerne. Dette er muligt i dag. Klinikker uden ydernummer, som også har praksisdeklarationer på sundhed.dk, kommer ikke til selv at kunne redigere i praksisdeklarationerne, men skal via DKF s sekretariat for at foretage opdateringer. Hvordan kommer man godt i gang med sundhed.dk? Sundhed.dk s support har stor erfaring med at hjælpe sundhedsfaglige brugere i gang. Først skal den digitale signatur bestilles. Sundhed.dk anbefaler, at det gøres via dette link: og vælg bestil digital signatur til sundhedsfaglige. Herefter bør resten gå næsten helt af sig selv. Vær dog omhyggelig med at læse de mails og den vejledning, som DanID sender ud. Hvis der opstår problemer med at bestille eller installere den digitale signatur, er det DanID s support, der skal kontaktes. Når den digitale signatur er bestilt og installeret, kan man logge på sundhed.dk. Hvis der er problemer med at logge på sundhed.dk, kan sundhed.dk s support hjælpe. Der ligger nemt tilgængelige og forståelige vejledninger her: > vælg kiropraktorer i menuen til venstre. Derfor kan det være svært at komme i gang med sundhed.dk. De mest udbredte problemer, som sundhedsfaglige henvender sig til sundhed.dk med, er: Forkert digital signatur. Der findes to slags digitale signaturer: én til borgeren og én til sundhedsfaglige brugere. For at kunne redigere i praksisdeklarationen, skal du bestille en signatur til sundhedsfaglige brugere. CPR-nummer skal indtastes. Man kan ikke komme uden om at indtaste sit CPR-nummer, når man bestiller den digitale signatur. Indtastningen er krypteret, så der er ingen fare for, at andre får adgang til informationen. Hvis du er i tvivl, om du har glemt at indtaste CPR-nummer, så kontakt DanID. Aldrig været logget på før/nyt CVRnummer? Har man aldrig været logget på sundhed.dk før, eller har man fået nyt CVR-nummer, kan man opleve problemer med at logge på. Det skyldes sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Oplever man problemet, skal man kontakte sundhed.dk s support for hjælp. GIGA laseren er klinikkens nye medarbejder Accelereret naturlig heling % Laserterapi Naturlig heling GIGAlaser arbejder professionelt og effektivt, mens klinikkens øvrige behandlere er frigjort til at servicere andre patienter. GIGAlaser arbejder utrætteligt time efter time til en meget favorabel månedsløn og vil selv med en moderat belægning generere en betragtelig indtjening for klinikken. Laserterapi er koncentreret energi til den naturlige heling. Laserlys trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle. Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer. Dermed forstærkes helingsprocessen og immunforsvaret styrkes. Annonce Laserterapi understøtter således kroppens egne naturlige funktioner og hjælper dem til at ske langt hurtigere Uger Opheling efter skade GIGAlaser har givet exceptionelle resultater ved lidelser som: Gigt Inflammationer Overbelastningstilstande Sportsskader Muskelsmerter Opheling efter operation Sårheling Vi afholder specialkurser i forretningskonceptet GIGAlaser, hvor vi snakker ren business. Kontakt PowerMedic for yderligere information. Vil du vide mere, se powermedic.dk PowerMedic Aps. Gasværksvej 8. DK-4300 Holbæk. Danmark. T KIROPRAKTOREN NR

20 KORT xxx NYT Fra stress til trivsel Videnscenter for Arbejdsmiljø sætter fokus på stress med kampagnen Fra stress til trivsel. På videncentrets portal, er der åbnet et nyt kampagnerum med guides til stresshåndtering og eksempler på god praksis, som kan bruges af arbejdspladser, der gerne vil forebygge stress og fremme trivsel. Kampagnen bygger på viden om stress og trivsel, som bl.a. viser, at ca % af voksne erhvervsaktive danskere er stressede i et sådant omfang, at der bør gøres noget. Stress handler altid om den enkeltes oplevelse af ubalance mellem kravene, egne ressourcer og egne forventninger, og kan derfor håndteres ved at genskabe balancen. På forebyggelsessiden er det kampagnens budskab, at gode trivselsprocesser er et værn mod stress, og det er ledelsens ansvar at styre disse processer. På kampagneportalen findes konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med at skabe bedre trivsel. Foreløbig sejr i Brasilien Fysioterapeuterne i Brasilien har forsøgt at få tvunget kiropraktik til at indgå som et fysioterapeutisk speciale. Den brasilianske kiropraktorforening, ABQ, kæmper imod, og har nu fået rygvind. I Sao Paulo var fysioterapeuter begyndt at genere kiropraktorer i uddannelsesmiljøet. ABQ lykkedes med at få den føderale domstol til at gribe ind med et påbud mod forfølgelsen. Fysioterapimyndighederne i Sao Paulo ankede påbuddet, men forgæves. Tilmed udtalte dommeren, Diana Brunstein, at kiropraktik er en profession, ikke en teknik. En udtalelse, der kan bruges i den fortsatte kamp for at bevare kiropraktikkens selvstændighed i landet. WFC og flere kiropraktororganisationer, heriblandt DKF, har støttet de brasilianske kiropraktorers kamp økonomisk. Gratis Cochrane-adgang for alle Alle danskere har nu fri og gratis adgang til det ansete elektroniske forskningsbibliotek indenfor sundhedsvidenskab, Cohcranebiblioteket. Den gratis adgang sikres via en bevilling på Finansloven. Der er bl.a. adgang fra Det Nordiske Cochrane Centers hjemmeside: hvor der findes en dansk søgevejledning. Cochrane-biblioteket indeholder over 3500 oversigter over gavnlige og skadelige virkninger af behandling og forebyggelse. Jan Hartvigsen til europæisk reumatologikongres Prof., kiropraktor Jan Hartvigsen skal tale ved den årlige europæiske reumatologikongres, som afholdes af EULAR (the European League Against Rheumatism). Det er første gang en kiropraktor inviteres til at tale ved kongressen. Jan Hartvigsens oplæg bærer titlen Epidemiology of pain at older ages, og foregår i en videnskabelig session om smerte hos ældre den 11. juni I en anden videnskabelig session omhandlende rygbehandling er Jan Hartvigsen derudover blevet bedt om at være formand. Kongressen finder sted juni 2009 i København, og er en stor begivenhed, som sidste år tiltrak næsten deltagere. Læs mere på www. eular.org Medicinsk wikipedia En medicinsk udgave af det brugeropdaterede webopslagsværk wikipedia har set dagens lys, skriver Ugeskrift for Læger. Beta-versionen af Medpedia, som projektet hedder, er tilgængeligt for alle. Til forskel for den åbne Wikipedia skal man igennem et snævert nåleøje for at blive medlem af det redigerende panel, som i øjeblikket omfatter mange hundrede forskere. Man kan ansøge om at blive godkendt som profesionel bruger med mulighed for bl.a. at foreslå indhold til websiden og deltage i et lukket netværk. Se mere: Ny chefkonsulent Den 1. februar 2009 bød DKF s sekretariat velkommen til chefkonsulent Annette Bonne. Annette Bonne kommer fra et job i Danske Regioner som chefkonsulent. Hun har arbejdet indenfor praksisområdet, lige siden hun blev færdig som jurist i 1976 og har gennem årene deltaget i mange forhandlinger om fornyelse af overenskomsterne på sygesikringsområdet med bl.a. de praktiserende læger, tandlæger og kiropraktorer. Ud over det mere traditionelle arbejde inden for de forskellige overenskomstområder har emner om faglig udvikling, forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse og efteruddannelse indenfor praksisområdet været væsentlige dele af Annette Bonnes arbejdsområder. Annette Bonne har et stort netværk i regionerne, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet og i de øvrige faglige organisationer på sygesikringsområdet, og ser frem til at skulle lære kiropraktorprofessionen at kende og varetage kiropraktorpolitiske interesser. 20 0KIROPRAKTOREN NR

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kiropraktikkens historie i Danmark

Kiropraktikkens historie i Danmark Per Jørgensen Kiropraktikkens historie i Danmark UNIVtRSITÅl SBISLiO) HCK Klél. - ZENTRAL6I5UGTHEK - Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Formandens forord 10 Forord 11 1. del: "Kiropraktikkens rødder"

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Guide: Mentor 1. Indhold Log på første gang Dashboard Min stamdata Min profil. Log på første gang og opret nyt password

Guide: Mentor 1. Indhold Log på første gang Dashboard Min stamdata Min profil. Log på første gang og opret nyt password Guide: Mentor 1 I denne guide gennemgår vi, hvad du skal gøre første gang, du vil logge på administrationsdelen af GoMentor.dk og skal vælge en ny adgangskode. Vi gennemgår desuden to områder af dit nye

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Evaluering. Der har altid hersket en stor usikkerhed om den korrekte håndtering af rygpatienterne, og mange faggrupper er involverede.

Evaluering. Der har altid hersket en stor usikkerhed om den korrekte håndtering af rygpatienterne, og mange faggrupper er involverede. Tværfagligt auditprojekt om patienter med rygproblemer i Region Sjælland Indledning: Evaluering Med støtte fra kvalitets og forskningsfonde for kiropraktorer, fysioterapeuter og praktiserende læger i Region

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik Udarbejdet af moderniseringsudvalget - et udvalg nedsat af dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn April 2010 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland15.september 2011.

Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland15.september 2011. Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland15.september 2011. Tilstede: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Lars Nielsen, Line Reffelt Jørgensen, Marjanne den Hollander, Mette Johansen, Rosa Fuglsang. Karen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn Projektbeskrivelse Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

REPORTAGE: International studenterkongres forankrer sig

REPORTAGE: International studenterkongres forankrer sig Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: DKF s Årsmøde 2009 NIKKB NYT: Behandling af spædbørnskolik REPORTAGE: International studenterkongres forankrer sig NR.6 2009 KIROPRAKTOREN NR.5

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3F Holstebro 1 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 2 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3 3F Holstebro, Tujavej 20,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

KiroFAKTA 2012. Praksistælling i kiropraktorpraksis

KiroFAKTA 2012. Praksistælling i kiropraktorpraksis KiroFAKTA Praksistælling i kiropraktorpraksis Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Klinikkerne...2 Klinikkernes fysiske udformning... 3 Træningsfaciliteter og -tilbud...4 Personale... 5 Fakturering hvem er

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere