Oplysninger vedrørende ph.d.-studiet. Oplysninger om vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplysninger vedrørende ph.d.-studiet. Oplysninger om vejledning"

Transkript

1 Ansøgningsskema til ph.d.-studiet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (j.nr ) Oplysninger vedrørende ph.d.-studiet Foreløbig projekttitel: Sted for projektets udførelse, Adr., tlf.nr. og evt. fax.nr.: Alkoholforbrug og cancerrisiko - analyser i longitudinelle studier med gentagne målinger af eksponering og confoundere Statens Institut for Folkesundhed Center for Alkoholforskning Tlf.nr.: Fax.nr.: Ønsket starttidspunkt: Oktober 2004 Forventet sluttidspunkt: (studietiden er 3 år) September 2007 (forkortet studietid kræver dispensation) Oplysninger om vejledning Hovedvejleders navn og titel: *Tilknytning til fakultetet: Arbejdsadresse: Projektvejleders navn og titel: Arbejdsadresse: Forskningsprofessor ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed Center for Alkoholforskning Svanemøllevej København Ø Professor Niels Keiding Afdeling for Biostatistik Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Blegdamsvej København N. Øvrige vejlederes navn og titel: Arbejdsadresse: Overlæge ph.d., dr.med. Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø. * Hovedvejlederen vælges blandt lektorer eller professorer. Det anbefales, at den studerende har højst to vejledere, dog kan flere tilføjes under øvrige vejledere. Det bemærkes at projekt- og øvrige vejledere ikke modtager honorering.

2 Ansøgningsskema til ph.d.-studiet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (j.nr ) Stipendium er bevilget af: (bevillingsskrivelse vedlægges som bilag 10) Finansiering af ph.d.-studiet Oplysninger om finansiering af løn Stipendium er søgt og ventes bevilget af: - Center for Alkoholforskning Statens Institut for Folkesundhed Jeg finansierer mit studium på anden vis (hvilken) : - Oplysninger om finansiering af studieafgift Er studieafgiften inkluderet i stipendiet? (ja/nej) Hvis nej, eller hvis du ikke får stipendium: Hvordan vil du finansiere studieafgiften: - Dato 7 / Ansøgers underskrift Såfremt du påtænker tilknytning til en forskerskole, bedes du venligst anføre hvilken en her: Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab Information om forskerskoler kan findes på Fakultetets hjemmeside

3 Bilag der skal vedlægges ansøgningen om immatrikulation til ph.d.-studium ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10: Beskrivelse af forskningsprojektet Tidsplan Metode, teknik og basislitteratur Ophold ved en anden forskergruppe Kurser Formidlingsforløbet Vejlederudtalelse Accept fra arbejdsstedet om udnyttelse af forskningsfaciliteter Dokumentation for ansøgerens kvalifikationer Finansielle forhold (studieafgift og løn - for alle tre år)

4 Bilag 1: Beskrivelse af forskningsprojektet Ph.d.-projekt ved Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Alkoholforbrug og cancerrisiko analyser i longitudinelle studier med gentagne målinger af eksponering og confoundere Ansøger Forskningsassistent, cand.scient.san.publ. Lau Caspar Thygesen, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Hovedvejleder Projektvejleder Øvrig vejleder Forskningsprofessor, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Professor, cand.stat. Niels Keiding, Biostatistisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Overlæge, cand.med., ph.d., dr.med. Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Resumé Højt alkoholindtag er associeret med forhøjet risiko for cancer, men til trods for at alkoholforbrug kan ændre sig over tid, tages der i epidemiologiske undersøgelser sædvanligvis kun udgangspunkt i en enkelt måling af alkoholforbrug, når alkoholforbrug vurderes som risikofaktor for cancer. Dette kan give biased risikoestimater. Longitudinelle studier med gentagne målinger af en risikofaktor på samme individer er velegnet til at vurdere effekten af en foranderlig risikofaktor på et udfald, hvor der samtidig inddrages tidsafhængige confoundere. Projektets formål er at undersøge sammenhængen mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og specifikke cancerformer, hvor der tages højde for tidsafhængige confoundere.

5 Baggrund Det er generelt accepteret at et højt alkoholindtag er associeret med en forhøjet risiko for cancer 1,2, hvilket er vist for flere cancerformer (f.eks. cancer i mundhule, svælg, strubehoved, spiserør og lever 3-5 ), mens det diskuteres ved andre (f.eks. cancer i bryst, tyk- og endetarm og lunger 6-9. På trods af at studier har vist at alkoholforbrug er foranderligt over tid 10-12, tages der i prospektive epidemiologiske undersøgelser sædvanligvis kun udgangspunkt i en enkelt måling af alkoholforbrug, når alkoholforbrug undersøges som risikofaktor for cancer. 1,4,6,8,9,13,14 Ved kun at benytte oplysninger om alkoholforbrug på et tidspunkt kan resultaterne potentielt være biased. Bias' retning og styrke afhænger dog af hvordan alkoholforbrug over et livsforløb forstås som risikofaktor for cancer. For det første kan alkoholforbrug over et livsforløb anses som akkumulering af eksponeringen, hvor eksponeringen gradvis ophobes gennem livet, dvs. at både tidligere og nuværende alkoholforbrug påvirker cancerrisikoen. 15 Alternativt at eksponeringen virker (stærkest) i en kritisk periode, f.eks. at alkohols virkning er kraftigst for specielle aldersgrupper. 16 Og for det tredje at ændring i eksponering påvirker risikoen for cancer, f.eks. at sænkning i alkoholforbrug medfører en efterfølgende lavere cancerrisiko. 17 På trods af at de tre begreber vanskelligt kan adskilles 15, kan terminologien dog begrebsliggøre alkohols indvirkning på udvikling af cancer. I alle tre tilfælde kan alkoholforbrug målt på blot et tidspunkt give biased estimater, da estimaterne afhænger af hvornår i livsforløbet alkoholforbruget er oplyst. En yderligere udfordring er alkoholforbrugs association med andre risikofaktorer for cancer 18,19, blandt andet er der tæt sammenhæng mellem køn, rygning og alkoholforbrug Det er f.eks. vist at rygere har en større sandsynlighed for et senere alkoholstorforbrug end ikke-rygere 21 og der findes uddannelsesmæssige forskelle i alkoholforbrug mellem mænd og kvinder. 24 Som det beskrives nedenfor er det vigtigt at vurdere de temporale og kausale forhold mellem alkoholforbrug og foranderlige covariater, da covariater på et tidspunkt kan være confoundere for sammenhængen mellem alkoholforbrug og cancer og på et senere tidspunkt intermediære faktorer. 25,26 Eksempelvis påvirker rygning efterfølgende alkoholforbrug 21, men hvis dette alkoholforbrug også påvirker senere rygning, vil rygning både være confounder og intermediær variabel. For at belyse de temporale og kausale forhold mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og cancer, hvor der tages højde for tidsafhængige confoundere, kan longitudinelle studier benyttes, hvor de samme individer flere gange har givet oplysninger om de samme variable. Longitudinelle studier er velegnet til at analysere effekten af en foranderlig risikofaktor på et udfald kontrolleret for andre risikofaktorer også målt gentagne gange. 26,27 Analyser i longitudinelle studier vil

6 altså potentielt kunne besvare de ovennævnte problemstillinger. 28 En væsentlig del af ph.d.-forløbet skal foregå ved Harvard School of Public Health, Harvard University, Boston, Massachusetts, USA (se bilag 4). I dette faglige miljø vil ansøger gennemføre samme undersøgelser enten i relevante amerikanske kohorter eller ved at medbringe danske data (se nedenfor). Harvard School of Public Health har desuden en bred vifte af relevante epidemiologiske kurser, der planlægges integreret i ph.d.-forløbet (se bilag 5). Formål Ph.d.-projektets formål er at undersøge sammenhængen mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og specifikke cancerformer med inddragelse af tidsafhængige confoundere for herved at belyse det kausale forhold mellem alkoholforbrug og cancer. Materiale For at belyse ph.d.-projektets formål er det som minimum nødvendigt at have to målinger af alkoholforbrug og confoundere på samme individer samt at undersøgelsen har en størrelse og opfølgningstid, så et tilstrækkeligt antal cancere vil opstå blandt deltagerne. Disse krav kan potentielt opfyldes i følgende kohorter. Østerbro-undersøgelsen er påbegyndt i 1976, som en aldersstratificeret stikprøve på kvinder og mænd, 20 år og ældre fra Østerbro- og Nørrebro-befolkningen. Kohorten er genundersøgt i , og i Ved hver undersøgelse er kohorten suppleret med yngre kvinder og mænd. "Kost, kræft og helbred"-undersøgelsen (KKH) inkluderer personer, der ved undersøgelsens start ( ) var år. Samme personer er genundersøgt i Sygeplejerskekohorten omfatter danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som i 1993 var medlem af Dansk Sygeplejeråd og bosiddende i Danmark. I 1999 er alle sygeplejersker over 44 år igen undersøgt sygeplejersker har deltaget i både 1993 og Ph.d.-forløbet er desuden planlagt til at foregå ved Harvard University (se bilag 2 for tidsplan og bilag 4 for detaljer om opholdet). Harvard University råder over flere kohorter, hvoraf to skal nævnes. Nurses' Health Study blev etableret i 1976 og inkluderede gifte og registrerede sygeplejersker mellem år bosiddende i 11 af de mest befolkningsrige stater sygeplejersker deltog (ud af ). Hvert andet år er siden hen udsendt nye spørgeskemaer til kohortens medlemmer (14 gange). Health Professionals Follow-Up Study blev påbegyndt i 1986 og består af mandlige tandlæger, farmaceuter, optikere, fodterapeuter og dyrlæger. Kohorten er

7 genundersøgt hvert andet år (5 gange). Oplysninger om alkoholforbrug I de danske kohorter findes oplysninger om alkoholkonsum (antal genstande per uge) og alkoholfrekvens opdelt på alkoholtyper (øl, vin og spiritus) dog med forskelle i spørgsmålsformuleringerne kohorterne imellem. Ud over konsum og frekvens er der også spurgt om tidligere alkoholforbrug (KKH), alkoholvaner/misbrug (tredje Østerbro-undersøgelse) og flere alkoholtyper (Sygeplejerskekohorten). I de amerikanske kohorter er gentagne gange spurgt om alkoholforbrug. I Nurses' Health Study har deltagerne modtaget 14 spørgeskemaer, hvoraf 10 indeholder spørgsmål om alkoholforbrug (1980, 1984, 1986, 1988, 1990, 1994, 1996, 1998, 2000 og 2002) og to har spørgsmål om alkoholforbrug tidligere i livet (1986 og 1988). Dette giver mulighed for at opstille et stort datamateriale om alkoholhistorie samt mange målinger af alkoholforbrug siden hen. I Health Professional Follow-up Study er der spurgt til alkoholforbrug fem gange (1986, 1990, 1994, 1998 og 2002). Oplysninger om andre variable I kohorterne er der også spurgt til andre risikofaktorer, f.eks. køn, alder, rygning, fysisk aktivitet, kostfaktorer og menopausal status. Hovedparten af risikofaktorerne findes der gentagne målinger af. Risikofaktorer som inddrages i ph.d.-projektet er selvstændige risikofaktorer for alkoholassocierede cancere og som der er oplysninger om i kohorterne: - Livsstilsfaktorer: Tobak, kost (grøntsager, frugt, rødt kød, fed mad), fysisk aktivitet, fedme og solbadning. - Hormonelle forhold: Hormonbehandling og alder for menopause. - Demografiske faktorer: Køn, alder og ægteskabelig status. - Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse, indkomst samt bolig- og arbejdsforhold. Baggrunden for at fokusere på risikofaktorer for cancer er at det kan give en forståelse af de tidsafhængige påvirkninger mellem alkoholforbrug og andre faktorer i forhold til udvikling af cancer. Udfaldsmål Udfaldet i cancer-analyserne vil være specifikke alkohol-associerede cancertyper: Cancer i mundhule, svælg, strube, spiserør og lever, der er tæt associeret med alkoholindtag, samt cancer i bryst, tyk- og endetarm samt lunger, der i mange studier er associeret med alkoholforbrug og fordi det er hyppige cancerformer i Danmark. Brystcancer er således den hyppigste cancerform blandt kvinder, mens lungecancer

8 er den næsthyppigste blandt mænd (kun efter ikke-melanom hudcancer). Tyk- og endetarms cancer er tredjehyppigst for kvinder og fjerdehyppigst blandt mænd. 32 For at vurdere analysernes styrke kan det forventede antal cancere, hvis deltagerne har samme køns- og aldersspecifikke incidensrater som baggrundsbefolkningen, beregnes. Som illustration er det forventede antal beregnet for Østerbroundersøgelserne, der har en lang opfølgningstid ( ), og den Danske Sygeplejerskekohorte, der har kortere opfølgningstid ( ). Begge kohorter har omtrent samme størrelse. Tabel 1. Forventet antal alkohol-associerede cancere i Østerbro-undersøgelserne ( ) og Sygeplejerskekohorten ( ) Østerbro-undersøgelserne 1 Sygeplejerskekohorten 2 Mundhule, svælg, strube og spiserør 124,85 52,33 Lever 34,42 11,10 Tyk- og endetarm 491,71 224,3 Lunge og luftrør 514,14 246,04 Bryst (kun blandt kvinder) 440,19 574,16 Alle cancere 3.949, ,39 1 Forventet antal cancere for personer, der deltog ved enten ØBUS1, 2 eller 3. 2 Forventet antal af cancere for de sygeplejersker, der deltog ved den første undersøgelse i I Østerbro-undersøgelserne vil det ikke være muligt at analysere levercancer, da det forventede antal er lavt, mens kohorten vil have styrke til at analysere tyk- og endetarm-, lunge- og brystcancer. Antallet af mundhule-, svælg-, strube- og spiserørscancer vil også give styrke for de planlagte analyser (i ansøgers speciale blev behandlet ændring i alkoholforbrug og disse cancerformer). I Sygeplejerskekohorten vil det være vanskeligt at analysere mundhule-, svælg-, strube-, spiserør- samt levercancer, mens kohorten sandsynligvis vil have styrke til analyse af de øvrige cancerformer. Der er publiceret analyser af hormonsubstitution og brystcancer. 33 Vurdering af kohorter Når alkoholforbrug målt gentagne gange vurderes som risikofaktor for cancer ses i tabel 1 at medlemmer af Østerbro-undersøgelserne har udviklet et tilstrækkeligt antal cancere, mens det i Sygeplejerskekohorten med kortere opfølgningstid vil være muligt at undersøge de mest hyppigt forekommende cancerformer. I alle kohorterne er det desuden muligt at inddrage gentagne målinger af potentielle confoundere. Østerbro-undersøgelserne er velegnet, da der er op til fire målinger af både alkoholforbrug og confoundere. KKH er pga. kohortens størrelse også velegnet og muliggør en undersøgelse af aldersgruppen år i Den Danske sygeplejerskekohorte giver også mulighed for at vurdere sammenhængen for en gruppe kvinder i den arbejdsduelige alder. Nurses' Health Study og Health Professionals Follow-up Study er store kohorter med flere målinger af alkoholforbrug samt relativ lang opfølgningstid. Antallet af tumorer

9 vil derfor være stort. I et studie fra 2004 nævnes at der i Nurses' Health Study er opstået tilfælde af brystcancer. 34 På de hyppigt forekommende cancerformer vil begge kohorter højst sandsynligt give et tilfredsstillende antal udfald. Derfor vil begge kohorter være velegnet til at analysere sammenhængen mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og cancer med inddragelse af tidsafhængige confoundere. Metode En væsentlig egenskab ved data med gentagne målinger på samme personer, er at disse målinger sandsynligvis er korrelerede. En person, der har en høj værdi på første måling vil have en større sandsynlighed for at have en høj måling på en senere måling i forhold til en tilfældig udtrukket person. 26,27 Derfor er det nødvendigt ved en statistisk analyse at tage højde for denne korrelation. I dette afsnit skal mulige modeller kort præsenteres. 26,35 En simpel metode er at reducere de gentagne målinger af alkoholforbrug til en summarisk størrelse (f.eks. lavere, stabilt og højere alkoholindtag) og analysere denne nye eksponeringsvariabel som uafhængig variabel. Denne metode kan være velegnet f.eks. til bestemmelse af hvad ændring i alkoholforbrug betyder for cancerrisikoen. Alternativt til at reducere gentagne målinger til summariske størrelser kan de individuelle alkoholmålinger benyttes (alkohol ij for person i til tid j). Hvis disse person- og tids-specifikke oplysninger benyttes findes tre modeltyper 26 : Marginale modeller estimerer den tids-specifikke cancerrisiko som funktion af alkoholforbrug målt på flere tidspunkter. Eksempelvis: Cancerrisiko t = ref + alkohol tid 1 x alkohol tid 1 + alkohol tid 2 x alkohol tid 2, I eksemplet inddrages alkoholforbrug målt på to tidspunkter i forhold til cancerrisikoen på et specifikt tidspunkt (eller i et tidsrum). Modellen estimere altså hvordan den gennemsnitlige risiko for cancer givet et vist alkoholforbrug til et vist tidspunkt. Modellen muliggør en undersøgelse af hvornår alkoholforbrug har den stærkeste effekt på cancerrisikoen på et andet - og senere - tidspunkt. Derved vil modellen potentielt kunne afdække om alkoholforbrug virker stærkest i én periode. Multilevel modeller anser gentagne målinger af den uafhængige variabel (alkoholforbrug) som indlejret i individer (målingerne er niveau 1 indlejret i personer, der er niveau 2). Modellen antager at korrelationen mellem gentagne målinger opstår, fordi hvert individ har (eller kan have) sin egen regressionskoefficient og at forskelle mellem individer kan beskrives som fordelingen af en tilfældig variabel. Modellen estimerer både den gennemsnitlige effekt af alkoholforbrug over tid samt variationen mellem individer. Modelgruppen kan således beskrive hvordan alkoholforbrug målt gentagne gange varierer mellem

10 individer samt hvordan den gennemsnitlige effekt er. Transitionsmodeller fokuserer på den betingede cancerrisiko til tid j givet tidligere alkoholforbrug. Her beskriver regressionsmodellen den betingede cancerrisiko givet alkoholforbrug, men kan samtidig specificere det betingede alkoholforbrug givet tidligere alkoholforbrug. Modelgruppen kaldes også event history analysis, hvor det antages at personer bevæger sig mellem stadier, her cancer og gentagne målinger af alkoholforbrug samt død/bortfald. 25 Modellen kan beskrive hvordan personer bevæger sig mellem flere eksponeringskategorier, cancer og død, hvilket muliggør en beskrivelse af de tidsmæssige forhold. Andre risikofaktorer for cancer er også associeret med alkoholforbrug og bør derfor inddrages i analyserne som confoundere. Flere confoundere er, ligesom alkoholforbrug, tidsafhængige (f.eks. tobaksrygning og fysisk aktivitet) og det er derfor nødvendigt at undersøge om sådanne ændringer påvirker alkoholforbrug, men også påvirkes af alkoholforbrug (covariate endogeneity 26 ). Hvis dette gælder vil den samme variabel på et tidspunkt være confounder og til et andet og senere tidspunkt være intermediær variabel. Se figur: Inspireret af forelæsningsnoter af Niels Keiding: Time-dependent confounders, 11. december For at kunne analysere sådanne forhold vil analyser af det tidsmæssige forhold mellem alkoholforbrug og confoundere være nødvendige at gennemføre inden analyserne af gentagne målinger af alkoholforbrug og risiko for cancer. Potentielt kan transitionsmodeller afklare de tidsmæssige forhold. Foreløbige titler på artikler Alkoholhistorie og risiko for øvre gastrointestinal cancer - akkumulation eller kritisk periode? Foranderlige risikofaktorer og confoundere og risiko for brystcancer. Foranderlige risikofaktorer og confoundere og risiko for lungecancer. Ændring i alkoholforbrug og risiko for øvre gastrointestinal cancer - ansøgerens speciale omskrives til videnskabelig artikel. Ændring i alkoholforbrug og risiko for tyk- og endetarmscancer. Determinanter for ændring i alkoholforbrug. Alkoholforbrug og risiko for brystcancer - bias ved kun at benytte en måling af alkoholforbrug?

11 Samarbejdsrelationer Den ph.d.-studerende bliver vejledt af medarbejdere fra Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Biostatistisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet samt Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Analyser og artikelskrivning vil derfor have bidragsydere fra disse tre institutioner. Sygeplejerskekohorten administreres af Statens Institut for Folkesundhed, hvor ph.d.- forløbet vil foregå. Desuden har Center for Alkoholforskning tætte samarbejdsrelationer med styregruppen af Østerbro-undersøgelsen. Endelig er der indgået en uformel aftale om at benytte data fra KKH. De to amerikanske kohorter administreres af Harvard University og der er indgået en uformel aftale om at data kan benyttes til de beskrevne analyser. Arbejdsplads Projektet planlægges gennemført på Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Desuden er der en uformel aftale om et længerevarende ophold ved Harvard School of Public Health, Harvard University (se bilag 4). Forskningsetiske overvejelser Der er ingen etiske problemer ved analyse af datamaterialet. Dels har interviewpersonerne givet deres samtykke til, at oplysningerne indgår til forskning, dels er oplysningerne anonymiserede og oplysninger på individniveau vil ikke være personhenførbare. Tidsplan Efterår Center for Alkoholforskning, Følge kurser, læse litteratur, påbegynde forår 2005 Statens Institut for Folkesundhed analyser og skrive artikler Efterår Harvard University Følge kurser, påbegynde analyser og skrive forår 2006 artikler Efterår Center for Alkoholforskning, Analyser og artikelskrivning, samt skrive forår 2007 Statens Institut for Folkesundhed afhandling 9/2007 Ph.d.-projektet afsluttes Referencer (1) Bagnardi V, Blangiardo M, La Vecchia C, Corrao G. A meta-analysis of alcohol drinking and cancer risk. Br J Cancer 2001;85: (2) IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Alcohol Drinking. Lyon: IARC Press; (3) Castellsague X, Munoz N, De Stefani E et al. Independent and joint effects of tobacco smoking and alcohol drinking on the risk of esophageal cancer in men and women. Int J Cancer 1999;82: (4) Gronbaek M, Becker U, Johansen D et al. Population based cohort study of the association between alcohol intake and cancer of the upper digestive tract. BMJ 1998;317: (5) Durr R, Caselmann WH. Carcinogenesis of primary liver malignancies. Langenbecks Arch Surg 2000;385:

12 (6) Glynn SA, Albanes D, Pietinen P et al. Alcohol consumption and risk of colorectal cancer in a cohort of Finnish men. Cancer Causes Control 1996;7: (7) Sharpe CR, Siemiatycki J, Rachet B. Effects of alcohol consumption on the risk of colorectal cancer among men by anatomical subsite (Canada). Cancer Causes Control 2002;13: (8) Hamajima N, Hirose K, Tajima K et al. Alcohol, tobacco and breast cancer--collaborative reanalysis of individual data from 53 epidemiological studies, including 58,515 women with breast cancer and 95,067 women without the disease. Br J Cancer 2002;87: (9) Prescott E, Gronbaek M, Becker U, Sorensen TI. Alcohol intake and the risk of lung cancer: influence of type of alcoholic beverage. Am J Epidemiol 1999;149: (10) Kerr WC, Fillmore KM, Bostrom A. Stability of alcohol consumption over time: evidence from three longitudinal surveys from the United States. J Stud Alcohol 2002;63: (11) Makela P. Whose drinking does the liberalization of alcohol policy increase? Change in alcohol consumption by the initial level in the Finnish panel survey in 1968 and Addiction 2002;97: (12) Casswell S, Pledger M, Pratap S. Trajectories of drinking from 18 to 26 years: identification and prediction. Addiction 2002;97: (13) Corrao G, Bagnardi V, Zambon A, Arico S. Exploring the dose-response relationship between alcohol consumption and the risk of several alcohol-related conditions: a meta-analysis. Addiction 1999;94: (14) Kasum CM, Jacobs DR, Jr., Nicodemus K, Folsom AR. Dietary risk factors for upper aerodigestive tract cancers. Int J Cancer 2002;99: (15) Hallqvist J, Lynch J, Bartley M, Lang T, Blane D. Can we disentangle life course processes of accumulation, critical period and social mobility? An analysis of disadvantaged socio-economic positions and myocardial infarction in the Stockholm Heart Epidemiology Program. Soc Sci Med 2004;58: (16) Ben Shlomo Y, Kuh D. A life course approach to chronic disease epidemiology: conceptual models, empirical challenges and interdisciplinary perspectives. Int J Epidemiol 2002;31: (17) Kuh D, Ben Shlomo Y, Lynch J, Hallqvist J, Power C. Life course epidemiology. J Epidemiol Community Health 2003;57: (18) Webber LS, Voors AW, Srinivasan SR, Frerichs RR, Berenson GS. Occurrence in children of multiple risk factors for coronary artery disease: the Bogalusa heart study. Prev Med 1979;8: (19) Twisk JW, Kemper HC, Van Mechelen W, Post GB. Clustering of risk factors for coronary heart disease. the longitudinal relationship with lifestyle. Ann Epidemiol 2001;11: (20) Bien TH, Burge R. Smoking and drinking: a review of the literature. Int J Addict 1990;25: (21) Jensen MK, Sorensen TI, Andersen AT et al. A prospective study of the association between smoking and later alcohol drinking in the general population. Addiction 2003;98: (22) Wickholm S, Galanti MR, Soder B, Gilljam H. Cigarette smoking, snuff use and alcohol drinking: coexisting risk behaviours for oral health in young males. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31: (23) Johnson KA, Jennison KM. The drinking-smoking syndrome and social context. Int J Addict 1992;27: (24) Osler M, Jorgensen T, Davidsen M et al. Socioeconomic status and trends in alcohol drinking in the Danish MONICA population, Scand J Public Health 2001;29: (25) Keiding N. Event history analysis and inference from observational epidemiology. Stat Med 1999;18: (26) Diggle P, Heagerty P, Liang KY, Zeger S. Analysis of Longitudinal Data, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press; (27) Wu YW, Clopper RR, Wooldridge PJ. A comparison of traditional approaches to hierarchical linear modeling when analyzing longitudinal data. Res Nurs Health 1999;22: (28) Arjas E, Parner J. Causal Reasoning from Longitudinal Data. Scand J Stat 2004;31: (29) Appleyard M, Hansen AT, Schnohr P, Jensen G, Nyboe. The Copenhagen city heart study. A book of tables with data from the first examination ( ) and a five year follow-up ( ). J Soc Med 1989;170 (suppl 41): (30) Tjonneland AM, Overvad OK. Diet, cancer and health--a population study and establishment of a biological bank in Denmark [in Danish]. Ugeskr Laeger 2000;162: (31) Hundrup YA, Obel EB, Rasmussen NK, Gronbaek M. The Danish Nurse Cohort Study [in Danish]. Ugeskr Laeger 2004;166: (32) The National Board of Health HS. Cancer Incidence in Danmark København: National Board of Health; (33) Stahlberg C, Pedersen AT, Lynge E et al. Increased risk of breast cancer following different regimens of hormone replacement therapy frequently used in Europe. Int J Cancer 2004;109: (34) Colditz GA, Rosner BA, Chen WY, Holmes MD, Hankinson SE. Risk factors for breast cancer according to estrogen and progesterone receptor status. J Natl Cancer Inst 2004;96: (35) Omar RZ, Wright EM, Turner RM, Thompson SG. Analysing repeated measurements data: a practical comparison of methods. Stat Med 1999;18:

13 Bilag 2: Tidsplan Projektet er planlagt til at forløbe fra 1. oktober 2004 til 31. september Efterår 2004 (fra oktober 2004) Efteråret 2004 vil til dels bestå af deltagelse i forskerkurser. Her tænkes specielt på kurser udbudt af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet: Medical philosophy and ethics B (kursusnr ) o 5 dage november 2004 Social epidemiology: Biological, psychosocial and societal mechanisms behind social inequalities in health o 5 dage november 2004 samt kurser om akademisk kommunikation og skrivning. Deltagelse ved konference vil indgå som del af undervisningen, hvis der under konferencen er gennemgang af basislitteratur (se bilag 5): september: Kausalitet i biostatistik. Oslo. I samme periode skal relevante cancerepidemiologiske og metodiske tekster afsøges og læses. Forår 2005 I denne periode vil litteraturstudium og metodelæsning fortsætte suppleret med analyser af gentagne målinger af alkoholforbrug i forhold til specifik cancersygdom. Desuden deltagelse i kursus ved IARC: Methods in Analytical Epidemiology o 5 dage juli Efterår forår 2006 Ophold ved Harvard University påbegyndes. Under dette ophold deltages i epidemiologiske kurser, hvor et forslag til studieplan er: EPI213 Epidemiology of Cancer. Dr. S. Hankinson, Dr. E. Giovannucci EPI257 Advanced Seminar in Cancer Epidemiology. Dr. G. Colditz, Dr. S. Hankinson EPI289 Causal Inference and Study Design in Epidemiologic Research. Dr. M. Hernan BIO226 Applied Longitudinal Analysis Under opholdet gennemfører ansøger analyser af ændring i alkoholforbrug og cancer

14 i amerikanske datamaterialer samt under påvirkning af et andet fagligt miljø. Efterår forår 2007 Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Fortsatte analyser og artikelskrivning. Sommeren 2007 frem til september 2007 Afhandling færdigskrives og indleveres. Under hele perioden vil ansøger deltage i relevante epidemiologiske konferencer og studiekredse samt relevante kurser ved andre uddannelsesinstitutioner. Ved deltagelse i konferencer er det oplagt at videreformidle resultater fra ph.d.-forløbet.

15 Bilag 3: Metode, teknik og basislitteratur Kendskab til relevante metoder vil hovedsageligt bestå i artikellæsning, da der ikke findes oplagt lærebogsmateriale på et passende niveau. Desuden vil en del af ph.d.- forløbet bestå i at videreformidle disse metoder både i ph.d.-afhandlingen og ved at applicere metoderne til alkoholepidemiologiske problemstillinger. Basislitteratur til forløbet er som udgangspunkt følgende: Diggle P, Heagerty P, Liang KY, Zeger S. Analysis of Longitudinal Data, 2 nd edition. Oxford University Press. Specielt kapitel 8, 9, 10, 12 og 13. Denne litteratur kan f.eks. suppleres med følgende artikler: Arjas E, Parner J. Causal Reasoning from Longitudinal Data. Scand J Stat 2004;31: Greenland S, Pearl J, Robins JM. Causal Diagrams for Epidemiological Research. Epidemiology 1999;10: Keiding N. Event history analysis and inference from observational epidemiology. Stat Med 1999;18: Klein JP, Keiding N, Kreiner S. Graphical models for panel studies, illustrated on data from the Framingham Heart Study. Statistics in Medicine 1995;14: Omar RZ, Wright EM, Turner RM, Thompson SG. Analysing repeated measurements data: a practical comparison of methods. Stat Med 1999;18: Robins JM. Data, Design, and Background Knowledge in Etiologic Inference. Epidemiology 2001;11: Twisk J, de Vente W. Attrition in longitudinal studies. How to deal with missing data. J Clin Epidemiol 2002;55:

16 Bilag 4: Ophold ved anden forskergruppe Det påtænkes at en del af ph.d.-forløbet skal foregå ved Harvard School of Public Health (HSPH) ved Harvard University. HSPH er et førende folkesundhedsvidenskabeligt fakultet, der forsker og underviser i folkesundhedsvidenskabelige emner og problemstillinger samt råder over to befolkningsundersøgelser beskrevet i bilag 1. På nuværende tidspunkt er en uformel aftale om et længerevarende ophold ved HSPH indgået. Kontaktperson er Associate professor Eric Rimm ved Departments of Epidemiology and Nutrition. I dette forskningsmiljø vil ansøger både følge relevante epidemiologiske og biostatistiske kurser (se bilag 5) samt gennemføre analyser på store amerikanske kohorter (se bilag 1). Både det unikke datagrundlag samt det faglige miljø på Harvard University er yderst attraktivt at komme i kontakt med i løbet af et ph.d.-forløb. Det er desuden muligt at medbringe danske data til opholdet, så ansøger kan præsentere disse resultater for et andet publikum. Opholdet er planlagt til at foregå det andet år af ph.d.-forløbet, dvs. fra efteråret 2005 til sommeren 2006 (se bilag 2). Den økonomiske finansiering for opholdet ved HSPH er sikret (se bilag 10).

17 Bilag 5: Kurser Kursus Tidspunkt ECTS Timer Forskningsmetodologiske kurser generelt Medical philosophy and ethics B nov Academic Communication Presentation of a Flere muligheder 2 14 Seminar Academic Writing in English for health science Flere muligheder 2 18 PhD students level 1 How to write a successful grant application 0,5 12 Cancerbiologiske kurser VKO-kursus i tumorbiologi og klinisk onkologi jan * 10 dage 10 dage Statistiske kurser Introduction to multilevel models April-maj 2004 * 4,5 30 Kausalitet i biostatistik - Oslo ** sept dage Epidemiologiske kurser Social epidemiologi nov IARC - Methods in Analytical Epidemiology juli dage 5 dage Harvard University *** - EPI213 Epidemiology of Cancer (2,5 credits = $1730) - EPI257 Advanced Seminar in Cancer Epidemiology (2,5 credits = $1730) - EPI289 Causal Inference and Study Design in Epidemiologic Research (2,5 credits = $1730) - BIO226 Applied Longitudinal Analysis (5 credits = $3460) I alt dg dg * Kursus er gennemført på ansøgningstidspunktet. Kursusbevis vedlagt på de følgende sider. ** Konference med både basisgennemgang af teoretiske retninger samt egentlige konferencepræsentationer *** Oplysninger om størrelse og omfang af kurser ved Harvard University er endnu ikke indsamlet

18 Bilag 6: Formidlingsforløbet Gennem ph.d.-forløbet forventes præsentation af resultater ved faglige møder på Statens Institut for Folkesundhed. Desuden vil projektets resultater blive formidlet til en bredere fagligt publikum både ved mundtlig og poster-præsentation ved relevante videnskabelige referencer samt ved fortrinsvis publicering af resultater i engelsksprogede peer-reviewed tidsskrifter så som metodisk interesserede epidemiologiske tidsskrifter samt cancerepidemiologiske tidsskrifter. De foreløbige titler fremgår af bilag 1. Formidlingen vil ske løbende under projektets udførelse.

19 Bilag 7: Vejlederudtalelse Hermed vedlægges vejlederudtalelse fra hovedvejleder (Morten Grønbæk) og projektvejleder (Niels Keiding) samt curricum vitae fra begge vejledere. Desuden er vedlagt udtalelse fra øvrig vejleder (Christoffer Johansen), hvor vejlederansvaret påtages.

20 Bilag 8: Accept fra arbejdsstedet om udnyttelse af forskningsfaciliteter

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret?

Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? 2003 04 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? Kolofon Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. April 2004 Publikationen er udarbejdet af informationsmedarbejder

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Center for Alkoholforskning

Center for Alkoholforskning 2002 03 Center for Alkoholforskning Kolofon Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning, maj 2003 Folderen er udarbejdet af Anne Grene Omslag og grafisk tilrettelæggelse: United A/S

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Center for Alkoholforskning

Center for Alkoholforskning 2005 06 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g 2 0 0 5 0 6 1 Forord Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning.

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Ulla Arthur Hvidtfeldt, Mathilde Vinther-Larsen, Christina Bjørk, Lau Caspar Thygesen og Morten Grønbæk

Ulla Arthur Hvidtfeldt, Mathilde Vinther-Larsen, Christina Bjørk, Lau Caspar Thygesen og Morten Grønbæk Ulla Arthur Hvidtfeldt, Mathilde Vinther-Larsen, Christina Bjørk, Lau Caspar Thygesen og Morten Grønbæk December 2006 Forord Denne rapport indeholder en analyse af betydningen af socioøkonomiske faktorer

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik Indhold 1. Indledning... 2 2. Ph.d.-uddannelsens formål, struktur og organisering... 2 3. Indskrivning som ph.d.-studerende... 3

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Q&A om Science without Borders

Q&A om Science without Borders Q&A om Science without Borders Version: 24-09-13 24. september 2013 J.nr. 2011-6332-01 STH 1. Hvordan opfatter brasilianerne graden af forpligtelse i forhold til det antal, de danske universiteter har

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere