Oplysninger vedrørende ph.d.-studiet. Oplysninger om vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplysninger vedrørende ph.d.-studiet. Oplysninger om vejledning"

Transkript

1 Ansøgningsskema til ph.d.-studiet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (j.nr ) Oplysninger vedrørende ph.d.-studiet Foreløbig projekttitel: Sted for projektets udførelse, Adr., tlf.nr. og evt. fax.nr.: Alkoholforbrug og cancerrisiko - analyser i longitudinelle studier med gentagne målinger af eksponering og confoundere Statens Institut for Folkesundhed Center for Alkoholforskning Tlf.nr.: Fax.nr.: Ønsket starttidspunkt: Oktober 2004 Forventet sluttidspunkt: (studietiden er 3 år) September 2007 (forkortet studietid kræver dispensation) Oplysninger om vejledning Hovedvejleders navn og titel: *Tilknytning til fakultetet: Arbejdsadresse: Projektvejleders navn og titel: Arbejdsadresse: Forskningsprofessor ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed Center for Alkoholforskning Svanemøllevej København Ø Professor Niels Keiding Afdeling for Biostatistik Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Blegdamsvej København N. Øvrige vejlederes navn og titel: Arbejdsadresse: Overlæge ph.d., dr.med. Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø. * Hovedvejlederen vælges blandt lektorer eller professorer. Det anbefales, at den studerende har højst to vejledere, dog kan flere tilføjes under øvrige vejledere. Det bemærkes at projekt- og øvrige vejledere ikke modtager honorering.

2 Ansøgningsskema til ph.d.-studiet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (j.nr ) Stipendium er bevilget af: (bevillingsskrivelse vedlægges som bilag 10) Finansiering af ph.d.-studiet Oplysninger om finansiering af løn Stipendium er søgt og ventes bevilget af: - Center for Alkoholforskning Statens Institut for Folkesundhed Jeg finansierer mit studium på anden vis (hvilken) : - Oplysninger om finansiering af studieafgift Er studieafgiften inkluderet i stipendiet? (ja/nej) Hvis nej, eller hvis du ikke får stipendium: Hvordan vil du finansiere studieafgiften: - Dato 7 / Ansøgers underskrift Såfremt du påtænker tilknytning til en forskerskole, bedes du venligst anføre hvilken en her: Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab Information om forskerskoler kan findes på Fakultetets hjemmeside

3 Bilag der skal vedlægges ansøgningen om immatrikulation til ph.d.-studium ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10: Beskrivelse af forskningsprojektet Tidsplan Metode, teknik og basislitteratur Ophold ved en anden forskergruppe Kurser Formidlingsforløbet Vejlederudtalelse Accept fra arbejdsstedet om udnyttelse af forskningsfaciliteter Dokumentation for ansøgerens kvalifikationer Finansielle forhold (studieafgift og løn - for alle tre år)

4 Bilag 1: Beskrivelse af forskningsprojektet Ph.d.-projekt ved Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Alkoholforbrug og cancerrisiko analyser i longitudinelle studier med gentagne målinger af eksponering og confoundere Ansøger Forskningsassistent, cand.scient.san.publ. Lau Caspar Thygesen, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Hovedvejleder Projektvejleder Øvrig vejleder Forskningsprofessor, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Professor, cand.stat. Niels Keiding, Biostatistisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Overlæge, cand.med., ph.d., dr.med. Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Resumé Højt alkoholindtag er associeret med forhøjet risiko for cancer, men til trods for at alkoholforbrug kan ændre sig over tid, tages der i epidemiologiske undersøgelser sædvanligvis kun udgangspunkt i en enkelt måling af alkoholforbrug, når alkoholforbrug vurderes som risikofaktor for cancer. Dette kan give biased risikoestimater. Longitudinelle studier med gentagne målinger af en risikofaktor på samme individer er velegnet til at vurdere effekten af en foranderlig risikofaktor på et udfald, hvor der samtidig inddrages tidsafhængige confoundere. Projektets formål er at undersøge sammenhængen mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og specifikke cancerformer, hvor der tages højde for tidsafhængige confoundere.

5 Baggrund Det er generelt accepteret at et højt alkoholindtag er associeret med en forhøjet risiko for cancer 1,2, hvilket er vist for flere cancerformer (f.eks. cancer i mundhule, svælg, strubehoved, spiserør og lever 3-5 ), mens det diskuteres ved andre (f.eks. cancer i bryst, tyk- og endetarm og lunger 6-9. På trods af at studier har vist at alkoholforbrug er foranderligt over tid 10-12, tages der i prospektive epidemiologiske undersøgelser sædvanligvis kun udgangspunkt i en enkelt måling af alkoholforbrug, når alkoholforbrug undersøges som risikofaktor for cancer. 1,4,6,8,9,13,14 Ved kun at benytte oplysninger om alkoholforbrug på et tidspunkt kan resultaterne potentielt være biased. Bias' retning og styrke afhænger dog af hvordan alkoholforbrug over et livsforløb forstås som risikofaktor for cancer. For det første kan alkoholforbrug over et livsforløb anses som akkumulering af eksponeringen, hvor eksponeringen gradvis ophobes gennem livet, dvs. at både tidligere og nuværende alkoholforbrug påvirker cancerrisikoen. 15 Alternativt at eksponeringen virker (stærkest) i en kritisk periode, f.eks. at alkohols virkning er kraftigst for specielle aldersgrupper. 16 Og for det tredje at ændring i eksponering påvirker risikoen for cancer, f.eks. at sænkning i alkoholforbrug medfører en efterfølgende lavere cancerrisiko. 17 På trods af at de tre begreber vanskelligt kan adskilles 15, kan terminologien dog begrebsliggøre alkohols indvirkning på udvikling af cancer. I alle tre tilfælde kan alkoholforbrug målt på blot et tidspunkt give biased estimater, da estimaterne afhænger af hvornår i livsforløbet alkoholforbruget er oplyst. En yderligere udfordring er alkoholforbrugs association med andre risikofaktorer for cancer 18,19, blandt andet er der tæt sammenhæng mellem køn, rygning og alkoholforbrug Det er f.eks. vist at rygere har en større sandsynlighed for et senere alkoholstorforbrug end ikke-rygere 21 og der findes uddannelsesmæssige forskelle i alkoholforbrug mellem mænd og kvinder. 24 Som det beskrives nedenfor er det vigtigt at vurdere de temporale og kausale forhold mellem alkoholforbrug og foranderlige covariater, da covariater på et tidspunkt kan være confoundere for sammenhængen mellem alkoholforbrug og cancer og på et senere tidspunkt intermediære faktorer. 25,26 Eksempelvis påvirker rygning efterfølgende alkoholforbrug 21, men hvis dette alkoholforbrug også påvirker senere rygning, vil rygning både være confounder og intermediær variabel. For at belyse de temporale og kausale forhold mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og cancer, hvor der tages højde for tidsafhængige confoundere, kan longitudinelle studier benyttes, hvor de samme individer flere gange har givet oplysninger om de samme variable. Longitudinelle studier er velegnet til at analysere effekten af en foranderlig risikofaktor på et udfald kontrolleret for andre risikofaktorer også målt gentagne gange. 26,27 Analyser i longitudinelle studier vil

6 altså potentielt kunne besvare de ovennævnte problemstillinger. 28 En væsentlig del af ph.d.-forløbet skal foregå ved Harvard School of Public Health, Harvard University, Boston, Massachusetts, USA (se bilag 4). I dette faglige miljø vil ansøger gennemføre samme undersøgelser enten i relevante amerikanske kohorter eller ved at medbringe danske data (se nedenfor). Harvard School of Public Health har desuden en bred vifte af relevante epidemiologiske kurser, der planlægges integreret i ph.d.-forløbet (se bilag 5). Formål Ph.d.-projektets formål er at undersøge sammenhængen mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og specifikke cancerformer med inddragelse af tidsafhængige confoundere for herved at belyse det kausale forhold mellem alkoholforbrug og cancer. Materiale For at belyse ph.d.-projektets formål er det som minimum nødvendigt at have to målinger af alkoholforbrug og confoundere på samme individer samt at undersøgelsen har en størrelse og opfølgningstid, så et tilstrækkeligt antal cancere vil opstå blandt deltagerne. Disse krav kan potentielt opfyldes i følgende kohorter. Østerbro-undersøgelsen er påbegyndt i 1976, som en aldersstratificeret stikprøve på kvinder og mænd, 20 år og ældre fra Østerbro- og Nørrebro-befolkningen. Kohorten er genundersøgt i , og i Ved hver undersøgelse er kohorten suppleret med yngre kvinder og mænd. "Kost, kræft og helbred"-undersøgelsen (KKH) inkluderer personer, der ved undersøgelsens start ( ) var år. Samme personer er genundersøgt i Sygeplejerskekohorten omfatter danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som i 1993 var medlem af Dansk Sygeplejeråd og bosiddende i Danmark. I 1999 er alle sygeplejersker over 44 år igen undersøgt sygeplejersker har deltaget i både 1993 og Ph.d.-forløbet er desuden planlagt til at foregå ved Harvard University (se bilag 2 for tidsplan og bilag 4 for detaljer om opholdet). Harvard University råder over flere kohorter, hvoraf to skal nævnes. Nurses' Health Study blev etableret i 1976 og inkluderede gifte og registrerede sygeplejersker mellem år bosiddende i 11 af de mest befolkningsrige stater sygeplejersker deltog (ud af ). Hvert andet år er siden hen udsendt nye spørgeskemaer til kohortens medlemmer (14 gange). Health Professionals Follow-Up Study blev påbegyndt i 1986 og består af mandlige tandlæger, farmaceuter, optikere, fodterapeuter og dyrlæger. Kohorten er

7 genundersøgt hvert andet år (5 gange). Oplysninger om alkoholforbrug I de danske kohorter findes oplysninger om alkoholkonsum (antal genstande per uge) og alkoholfrekvens opdelt på alkoholtyper (øl, vin og spiritus) dog med forskelle i spørgsmålsformuleringerne kohorterne imellem. Ud over konsum og frekvens er der også spurgt om tidligere alkoholforbrug (KKH), alkoholvaner/misbrug (tredje Østerbro-undersøgelse) og flere alkoholtyper (Sygeplejerskekohorten). I de amerikanske kohorter er gentagne gange spurgt om alkoholforbrug. I Nurses' Health Study har deltagerne modtaget 14 spørgeskemaer, hvoraf 10 indeholder spørgsmål om alkoholforbrug (1980, 1984, 1986, 1988, 1990, 1994, 1996, 1998, 2000 og 2002) og to har spørgsmål om alkoholforbrug tidligere i livet (1986 og 1988). Dette giver mulighed for at opstille et stort datamateriale om alkoholhistorie samt mange målinger af alkoholforbrug siden hen. I Health Professional Follow-up Study er der spurgt til alkoholforbrug fem gange (1986, 1990, 1994, 1998 og 2002). Oplysninger om andre variable I kohorterne er der også spurgt til andre risikofaktorer, f.eks. køn, alder, rygning, fysisk aktivitet, kostfaktorer og menopausal status. Hovedparten af risikofaktorerne findes der gentagne målinger af. Risikofaktorer som inddrages i ph.d.-projektet er selvstændige risikofaktorer for alkoholassocierede cancere og som der er oplysninger om i kohorterne: - Livsstilsfaktorer: Tobak, kost (grøntsager, frugt, rødt kød, fed mad), fysisk aktivitet, fedme og solbadning. - Hormonelle forhold: Hormonbehandling og alder for menopause. - Demografiske faktorer: Køn, alder og ægteskabelig status. - Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse, indkomst samt bolig- og arbejdsforhold. Baggrunden for at fokusere på risikofaktorer for cancer er at det kan give en forståelse af de tidsafhængige påvirkninger mellem alkoholforbrug og andre faktorer i forhold til udvikling af cancer. Udfaldsmål Udfaldet i cancer-analyserne vil være specifikke alkohol-associerede cancertyper: Cancer i mundhule, svælg, strube, spiserør og lever, der er tæt associeret med alkoholindtag, samt cancer i bryst, tyk- og endetarm samt lunger, der i mange studier er associeret med alkoholforbrug og fordi det er hyppige cancerformer i Danmark. Brystcancer er således den hyppigste cancerform blandt kvinder, mens lungecancer

8 er den næsthyppigste blandt mænd (kun efter ikke-melanom hudcancer). Tyk- og endetarms cancer er tredjehyppigst for kvinder og fjerdehyppigst blandt mænd. 32 For at vurdere analysernes styrke kan det forventede antal cancere, hvis deltagerne har samme køns- og aldersspecifikke incidensrater som baggrundsbefolkningen, beregnes. Som illustration er det forventede antal beregnet for Østerbroundersøgelserne, der har en lang opfølgningstid ( ), og den Danske Sygeplejerskekohorte, der har kortere opfølgningstid ( ). Begge kohorter har omtrent samme størrelse. Tabel 1. Forventet antal alkohol-associerede cancere i Østerbro-undersøgelserne ( ) og Sygeplejerskekohorten ( ) Østerbro-undersøgelserne 1 Sygeplejerskekohorten 2 Mundhule, svælg, strube og spiserør 124,85 52,33 Lever 34,42 11,10 Tyk- og endetarm 491,71 224,3 Lunge og luftrør 514,14 246,04 Bryst (kun blandt kvinder) 440,19 574,16 Alle cancere 3.949, ,39 1 Forventet antal cancere for personer, der deltog ved enten ØBUS1, 2 eller 3. 2 Forventet antal af cancere for de sygeplejersker, der deltog ved den første undersøgelse i I Østerbro-undersøgelserne vil det ikke være muligt at analysere levercancer, da det forventede antal er lavt, mens kohorten vil have styrke til at analysere tyk- og endetarm-, lunge- og brystcancer. Antallet af mundhule-, svælg-, strube- og spiserørscancer vil også give styrke for de planlagte analyser (i ansøgers speciale blev behandlet ændring i alkoholforbrug og disse cancerformer). I Sygeplejerskekohorten vil det være vanskeligt at analysere mundhule-, svælg-, strube-, spiserør- samt levercancer, mens kohorten sandsynligvis vil have styrke til analyse af de øvrige cancerformer. Der er publiceret analyser af hormonsubstitution og brystcancer. 33 Vurdering af kohorter Når alkoholforbrug målt gentagne gange vurderes som risikofaktor for cancer ses i tabel 1 at medlemmer af Østerbro-undersøgelserne har udviklet et tilstrækkeligt antal cancere, mens det i Sygeplejerskekohorten med kortere opfølgningstid vil være muligt at undersøge de mest hyppigt forekommende cancerformer. I alle kohorterne er det desuden muligt at inddrage gentagne målinger af potentielle confoundere. Østerbro-undersøgelserne er velegnet, da der er op til fire målinger af både alkoholforbrug og confoundere. KKH er pga. kohortens størrelse også velegnet og muliggør en undersøgelse af aldersgruppen år i Den Danske sygeplejerskekohorte giver også mulighed for at vurdere sammenhængen for en gruppe kvinder i den arbejdsduelige alder. Nurses' Health Study og Health Professionals Follow-up Study er store kohorter med flere målinger af alkoholforbrug samt relativ lang opfølgningstid. Antallet af tumorer

9 vil derfor være stort. I et studie fra 2004 nævnes at der i Nurses' Health Study er opstået tilfælde af brystcancer. 34 På de hyppigt forekommende cancerformer vil begge kohorter højst sandsynligt give et tilfredsstillende antal udfald. Derfor vil begge kohorter være velegnet til at analysere sammenhængen mellem alkoholforbrug målt gentagne gange og cancer med inddragelse af tidsafhængige confoundere. Metode En væsentlig egenskab ved data med gentagne målinger på samme personer, er at disse målinger sandsynligvis er korrelerede. En person, der har en høj værdi på første måling vil have en større sandsynlighed for at have en høj måling på en senere måling i forhold til en tilfældig udtrukket person. 26,27 Derfor er det nødvendigt ved en statistisk analyse at tage højde for denne korrelation. I dette afsnit skal mulige modeller kort præsenteres. 26,35 En simpel metode er at reducere de gentagne målinger af alkoholforbrug til en summarisk størrelse (f.eks. lavere, stabilt og højere alkoholindtag) og analysere denne nye eksponeringsvariabel som uafhængig variabel. Denne metode kan være velegnet f.eks. til bestemmelse af hvad ændring i alkoholforbrug betyder for cancerrisikoen. Alternativt til at reducere gentagne målinger til summariske størrelser kan de individuelle alkoholmålinger benyttes (alkohol ij for person i til tid j). Hvis disse person- og tids-specifikke oplysninger benyttes findes tre modeltyper 26 : Marginale modeller estimerer den tids-specifikke cancerrisiko som funktion af alkoholforbrug målt på flere tidspunkter. Eksempelvis: Cancerrisiko t = ref + alkohol tid 1 x alkohol tid 1 + alkohol tid 2 x alkohol tid 2, I eksemplet inddrages alkoholforbrug målt på to tidspunkter i forhold til cancerrisikoen på et specifikt tidspunkt (eller i et tidsrum). Modellen estimere altså hvordan den gennemsnitlige risiko for cancer givet et vist alkoholforbrug til et vist tidspunkt. Modellen muliggør en undersøgelse af hvornår alkoholforbrug har den stærkeste effekt på cancerrisikoen på et andet - og senere - tidspunkt. Derved vil modellen potentielt kunne afdække om alkoholforbrug virker stærkest i én periode. Multilevel modeller anser gentagne målinger af den uafhængige variabel (alkoholforbrug) som indlejret i individer (målingerne er niveau 1 indlejret i personer, der er niveau 2). Modellen antager at korrelationen mellem gentagne målinger opstår, fordi hvert individ har (eller kan have) sin egen regressionskoefficient og at forskelle mellem individer kan beskrives som fordelingen af en tilfældig variabel. Modellen estimerer både den gennemsnitlige effekt af alkoholforbrug over tid samt variationen mellem individer. Modelgruppen kan således beskrive hvordan alkoholforbrug målt gentagne gange varierer mellem

10 individer samt hvordan den gennemsnitlige effekt er. Transitionsmodeller fokuserer på den betingede cancerrisiko til tid j givet tidligere alkoholforbrug. Her beskriver regressionsmodellen den betingede cancerrisiko givet alkoholforbrug, men kan samtidig specificere det betingede alkoholforbrug givet tidligere alkoholforbrug. Modelgruppen kaldes også event history analysis, hvor det antages at personer bevæger sig mellem stadier, her cancer og gentagne målinger af alkoholforbrug samt død/bortfald. 25 Modellen kan beskrive hvordan personer bevæger sig mellem flere eksponeringskategorier, cancer og død, hvilket muliggør en beskrivelse af de tidsmæssige forhold. Andre risikofaktorer for cancer er også associeret med alkoholforbrug og bør derfor inddrages i analyserne som confoundere. Flere confoundere er, ligesom alkoholforbrug, tidsafhængige (f.eks. tobaksrygning og fysisk aktivitet) og det er derfor nødvendigt at undersøge om sådanne ændringer påvirker alkoholforbrug, men også påvirkes af alkoholforbrug (covariate endogeneity 26 ). Hvis dette gælder vil den samme variabel på et tidspunkt være confounder og til et andet og senere tidspunkt være intermediær variabel. Se figur: Inspireret af forelæsningsnoter af Niels Keiding: Time-dependent confounders, 11. december For at kunne analysere sådanne forhold vil analyser af det tidsmæssige forhold mellem alkoholforbrug og confoundere være nødvendige at gennemføre inden analyserne af gentagne målinger af alkoholforbrug og risiko for cancer. Potentielt kan transitionsmodeller afklare de tidsmæssige forhold. Foreløbige titler på artikler Alkoholhistorie og risiko for øvre gastrointestinal cancer - akkumulation eller kritisk periode? Foranderlige risikofaktorer og confoundere og risiko for brystcancer. Foranderlige risikofaktorer og confoundere og risiko for lungecancer. Ændring i alkoholforbrug og risiko for øvre gastrointestinal cancer - ansøgerens speciale omskrives til videnskabelig artikel. Ændring i alkoholforbrug og risiko for tyk- og endetarmscancer. Determinanter for ændring i alkoholforbrug. Alkoholforbrug og risiko for brystcancer - bias ved kun at benytte en måling af alkoholforbrug?

11 Samarbejdsrelationer Den ph.d.-studerende bliver vejledt af medarbejdere fra Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Biostatistisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet samt Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Analyser og artikelskrivning vil derfor have bidragsydere fra disse tre institutioner. Sygeplejerskekohorten administreres af Statens Institut for Folkesundhed, hvor ph.d.- forløbet vil foregå. Desuden har Center for Alkoholforskning tætte samarbejdsrelationer med styregruppen af Østerbro-undersøgelsen. Endelig er der indgået en uformel aftale om at benytte data fra KKH. De to amerikanske kohorter administreres af Harvard University og der er indgået en uformel aftale om at data kan benyttes til de beskrevne analyser. Arbejdsplads Projektet planlægges gennemført på Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Desuden er der en uformel aftale om et længerevarende ophold ved Harvard School of Public Health, Harvard University (se bilag 4). Forskningsetiske overvejelser Der er ingen etiske problemer ved analyse af datamaterialet. Dels har interviewpersonerne givet deres samtykke til, at oplysningerne indgår til forskning, dels er oplysningerne anonymiserede og oplysninger på individniveau vil ikke være personhenførbare. Tidsplan Efterår Center for Alkoholforskning, Følge kurser, læse litteratur, påbegynde forår 2005 Statens Institut for Folkesundhed analyser og skrive artikler Efterår Harvard University Følge kurser, påbegynde analyser og skrive forår 2006 artikler Efterår Center for Alkoholforskning, Analyser og artikelskrivning, samt skrive forår 2007 Statens Institut for Folkesundhed afhandling 9/2007 Ph.d.-projektet afsluttes Referencer (1) Bagnardi V, Blangiardo M, La Vecchia C, Corrao G. A meta-analysis of alcohol drinking and cancer risk. Br J Cancer 2001;85: (2) IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Alcohol Drinking. Lyon: IARC Press; (3) Castellsague X, Munoz N, De Stefani E et al. Independent and joint effects of tobacco smoking and alcohol drinking on the risk of esophageal cancer in men and women. Int J Cancer 1999;82: (4) Gronbaek M, Becker U, Johansen D et al. Population based cohort study of the association between alcohol intake and cancer of the upper digestive tract. BMJ 1998;317: (5) Durr R, Caselmann WH. Carcinogenesis of primary liver malignancies. Langenbecks Arch Surg 2000;385:

12 (6) Glynn SA, Albanes D, Pietinen P et al. Alcohol consumption and risk of colorectal cancer in a cohort of Finnish men. Cancer Causes Control 1996;7: (7) Sharpe CR, Siemiatycki J, Rachet B. Effects of alcohol consumption on the risk of colorectal cancer among men by anatomical subsite (Canada). Cancer Causes Control 2002;13: (8) Hamajima N, Hirose K, Tajima K et al. Alcohol, tobacco and breast cancer--collaborative reanalysis of individual data from 53 epidemiological studies, including 58,515 women with breast cancer and 95,067 women without the disease. Br J Cancer 2002;87: (9) Prescott E, Gronbaek M, Becker U, Sorensen TI. Alcohol intake and the risk of lung cancer: influence of type of alcoholic beverage. Am J Epidemiol 1999;149: (10) Kerr WC, Fillmore KM, Bostrom A. Stability of alcohol consumption over time: evidence from three longitudinal surveys from the United States. J Stud Alcohol 2002;63: (11) Makela P. Whose drinking does the liberalization of alcohol policy increase? Change in alcohol consumption by the initial level in the Finnish panel survey in 1968 and Addiction 2002;97: (12) Casswell S, Pledger M, Pratap S. Trajectories of drinking from 18 to 26 years: identification and prediction. Addiction 2002;97: (13) Corrao G, Bagnardi V, Zambon A, Arico S. Exploring the dose-response relationship between alcohol consumption and the risk of several alcohol-related conditions: a meta-analysis. Addiction 1999;94: (14) Kasum CM, Jacobs DR, Jr., Nicodemus K, Folsom AR. Dietary risk factors for upper aerodigestive tract cancers. Int J Cancer 2002;99: (15) Hallqvist J, Lynch J, Bartley M, Lang T, Blane D. Can we disentangle life course processes of accumulation, critical period and social mobility? An analysis of disadvantaged socio-economic positions and myocardial infarction in the Stockholm Heart Epidemiology Program. Soc Sci Med 2004;58: (16) Ben Shlomo Y, Kuh D. A life course approach to chronic disease epidemiology: conceptual models, empirical challenges and interdisciplinary perspectives. Int J Epidemiol 2002;31: (17) Kuh D, Ben Shlomo Y, Lynch J, Hallqvist J, Power C. Life course epidemiology. J Epidemiol Community Health 2003;57: (18) Webber LS, Voors AW, Srinivasan SR, Frerichs RR, Berenson GS. Occurrence in children of multiple risk factors for coronary artery disease: the Bogalusa heart study. Prev Med 1979;8: (19) Twisk JW, Kemper HC, Van Mechelen W, Post GB. Clustering of risk factors for coronary heart disease. the longitudinal relationship with lifestyle. Ann Epidemiol 2001;11: (20) Bien TH, Burge R. Smoking and drinking: a review of the literature. Int J Addict 1990;25: (21) Jensen MK, Sorensen TI, Andersen AT et al. A prospective study of the association between smoking and later alcohol drinking in the general population. Addiction 2003;98: (22) Wickholm S, Galanti MR, Soder B, Gilljam H. Cigarette smoking, snuff use and alcohol drinking: coexisting risk behaviours for oral health in young males. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31: (23) Johnson KA, Jennison KM. The drinking-smoking syndrome and social context. Int J Addict 1992;27: (24) Osler M, Jorgensen T, Davidsen M et al. Socioeconomic status and trends in alcohol drinking in the Danish MONICA population, Scand J Public Health 2001;29: (25) Keiding N. Event history analysis and inference from observational epidemiology. Stat Med 1999;18: (26) Diggle P, Heagerty P, Liang KY, Zeger S. Analysis of Longitudinal Data, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press; (27) Wu YW, Clopper RR, Wooldridge PJ. A comparison of traditional approaches to hierarchical linear modeling when analyzing longitudinal data. Res Nurs Health 1999;22: (28) Arjas E, Parner J. Causal Reasoning from Longitudinal Data. Scand J Stat 2004;31: (29) Appleyard M, Hansen AT, Schnohr P, Jensen G, Nyboe. The Copenhagen city heart study. A book of tables with data from the first examination ( ) and a five year follow-up ( ). J Soc Med 1989;170 (suppl 41): (30) Tjonneland AM, Overvad OK. Diet, cancer and health--a population study and establishment of a biological bank in Denmark [in Danish]. Ugeskr Laeger 2000;162: (31) Hundrup YA, Obel EB, Rasmussen NK, Gronbaek M. The Danish Nurse Cohort Study [in Danish]. Ugeskr Laeger 2004;166: (32) The National Board of Health HS. Cancer Incidence in Danmark København: National Board of Health; (33) Stahlberg C, Pedersen AT, Lynge E et al. Increased risk of breast cancer following different regimens of hormone replacement therapy frequently used in Europe. Int J Cancer 2004;109: (34) Colditz GA, Rosner BA, Chen WY, Holmes MD, Hankinson SE. Risk factors for breast cancer according to estrogen and progesterone receptor status. J Natl Cancer Inst 2004;96: (35) Omar RZ, Wright EM, Turner RM, Thompson SG. Analysing repeated measurements data: a practical comparison of methods. Stat Med 1999;18:

13 Bilag 2: Tidsplan Projektet er planlagt til at forløbe fra 1. oktober 2004 til 31. september Efterår 2004 (fra oktober 2004) Efteråret 2004 vil til dels bestå af deltagelse i forskerkurser. Her tænkes specielt på kurser udbudt af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet: Medical philosophy and ethics B (kursusnr ) o 5 dage november 2004 Social epidemiology: Biological, psychosocial and societal mechanisms behind social inequalities in health o 5 dage november 2004 samt kurser om akademisk kommunikation og skrivning. Deltagelse ved konference vil indgå som del af undervisningen, hvis der under konferencen er gennemgang af basislitteratur (se bilag 5): september: Kausalitet i biostatistik. Oslo. I samme periode skal relevante cancerepidemiologiske og metodiske tekster afsøges og læses. Forår 2005 I denne periode vil litteraturstudium og metodelæsning fortsætte suppleret med analyser af gentagne målinger af alkoholforbrug i forhold til specifik cancersygdom. Desuden deltagelse i kursus ved IARC: Methods in Analytical Epidemiology o 5 dage juli Efterår forår 2006 Ophold ved Harvard University påbegyndes. Under dette ophold deltages i epidemiologiske kurser, hvor et forslag til studieplan er: EPI213 Epidemiology of Cancer. Dr. S. Hankinson, Dr. E. Giovannucci EPI257 Advanced Seminar in Cancer Epidemiology. Dr. G. Colditz, Dr. S. Hankinson EPI289 Causal Inference and Study Design in Epidemiologic Research. Dr. M. Hernan BIO226 Applied Longitudinal Analysis Under opholdet gennemfører ansøger analyser af ændring i alkoholforbrug og cancer

14 i amerikanske datamaterialer samt under påvirkning af et andet fagligt miljø. Efterår forår 2007 Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Fortsatte analyser og artikelskrivning. Sommeren 2007 frem til september 2007 Afhandling færdigskrives og indleveres. Under hele perioden vil ansøger deltage i relevante epidemiologiske konferencer og studiekredse samt relevante kurser ved andre uddannelsesinstitutioner. Ved deltagelse i konferencer er det oplagt at videreformidle resultater fra ph.d.-forløbet.

15 Bilag 3: Metode, teknik og basislitteratur Kendskab til relevante metoder vil hovedsageligt bestå i artikellæsning, da der ikke findes oplagt lærebogsmateriale på et passende niveau. Desuden vil en del af ph.d.- forløbet bestå i at videreformidle disse metoder både i ph.d.-afhandlingen og ved at applicere metoderne til alkoholepidemiologiske problemstillinger. Basislitteratur til forløbet er som udgangspunkt følgende: Diggle P, Heagerty P, Liang KY, Zeger S. Analysis of Longitudinal Data, 2 nd edition. Oxford University Press. Specielt kapitel 8, 9, 10, 12 og 13. Denne litteratur kan f.eks. suppleres med følgende artikler: Arjas E, Parner J. Causal Reasoning from Longitudinal Data. Scand J Stat 2004;31: Greenland S, Pearl J, Robins JM. Causal Diagrams for Epidemiological Research. Epidemiology 1999;10: Keiding N. Event history analysis and inference from observational epidemiology. Stat Med 1999;18: Klein JP, Keiding N, Kreiner S. Graphical models for panel studies, illustrated on data from the Framingham Heart Study. Statistics in Medicine 1995;14: Omar RZ, Wright EM, Turner RM, Thompson SG. Analysing repeated measurements data: a practical comparison of methods. Stat Med 1999;18: Robins JM. Data, Design, and Background Knowledge in Etiologic Inference. Epidemiology 2001;11: Twisk J, de Vente W. Attrition in longitudinal studies. How to deal with missing data. J Clin Epidemiol 2002;55:

16 Bilag 4: Ophold ved anden forskergruppe Det påtænkes at en del af ph.d.-forløbet skal foregå ved Harvard School of Public Health (HSPH) ved Harvard University. HSPH er et førende folkesundhedsvidenskabeligt fakultet, der forsker og underviser i folkesundhedsvidenskabelige emner og problemstillinger samt råder over to befolkningsundersøgelser beskrevet i bilag 1. På nuværende tidspunkt er en uformel aftale om et længerevarende ophold ved HSPH indgået. Kontaktperson er Associate professor Eric Rimm ved Departments of Epidemiology and Nutrition. I dette forskningsmiljø vil ansøger både følge relevante epidemiologiske og biostatistiske kurser (se bilag 5) samt gennemføre analyser på store amerikanske kohorter (se bilag 1). Både det unikke datagrundlag samt det faglige miljø på Harvard University er yderst attraktivt at komme i kontakt med i løbet af et ph.d.-forløb. Det er desuden muligt at medbringe danske data til opholdet, så ansøger kan præsentere disse resultater for et andet publikum. Opholdet er planlagt til at foregå det andet år af ph.d.-forløbet, dvs. fra efteråret 2005 til sommeren 2006 (se bilag 2). Den økonomiske finansiering for opholdet ved HSPH er sikret (se bilag 10).

17 Bilag 5: Kurser Kursus Tidspunkt ECTS Timer Forskningsmetodologiske kurser generelt Medical philosophy and ethics B nov Academic Communication Presentation of a Flere muligheder 2 14 Seminar Academic Writing in English for health science Flere muligheder 2 18 PhD students level 1 How to write a successful grant application 0,5 12 Cancerbiologiske kurser VKO-kursus i tumorbiologi og klinisk onkologi jan * 10 dage 10 dage Statistiske kurser Introduction to multilevel models April-maj 2004 * 4,5 30 Kausalitet i biostatistik - Oslo ** sept dage Epidemiologiske kurser Social epidemiologi nov IARC - Methods in Analytical Epidemiology juli dage 5 dage Harvard University *** - EPI213 Epidemiology of Cancer (2,5 credits = $1730) - EPI257 Advanced Seminar in Cancer Epidemiology (2,5 credits = $1730) - EPI289 Causal Inference and Study Design in Epidemiologic Research (2,5 credits = $1730) - BIO226 Applied Longitudinal Analysis (5 credits = $3460) I alt dg dg * Kursus er gennemført på ansøgningstidspunktet. Kursusbevis vedlagt på de følgende sider. ** Konference med både basisgennemgang af teoretiske retninger samt egentlige konferencepræsentationer *** Oplysninger om størrelse og omfang af kurser ved Harvard University er endnu ikke indsamlet

18 Bilag 6: Formidlingsforløbet Gennem ph.d.-forløbet forventes præsentation af resultater ved faglige møder på Statens Institut for Folkesundhed. Desuden vil projektets resultater blive formidlet til en bredere fagligt publikum både ved mundtlig og poster-præsentation ved relevante videnskabelige referencer samt ved fortrinsvis publicering af resultater i engelsksprogede peer-reviewed tidsskrifter så som metodisk interesserede epidemiologiske tidsskrifter samt cancerepidemiologiske tidsskrifter. De foreløbige titler fremgår af bilag 1. Formidlingen vil ske løbende under projektets udførelse.

19 Bilag 7: Vejlederudtalelse Hermed vedlægges vejlederudtalelse fra hovedvejleder (Morten Grønbæk) og projektvejleder (Niels Keiding) samt curricum vitae fra begge vejledere. Desuden er vedlagt udtalelse fra øvrig vejleder (Christoffer Johansen), hvor vejlederansvaret påtages.

20 Bilag 8: Accept fra arbejdsstedet om udnyttelse af forskningsfaciliteter

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2016 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Ph.d. uddannelsen Bente Appel Esbensen, forskningsleder Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Hvad er en ph.d.? Ph.d. (latin: philosophiæ doctor),

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Ændring i alkoholforbrug og risiko for øvre gastrointestinal cancer

Ændring i alkoholforbrug og risiko for øvre gastrointestinal cancer Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Ændring i alkoholforbrug og risiko for øvre gastrointestinal cancer Lau Caspar Thygesen Februar 2004

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Introduktion til epidemiologi

Introduktion til epidemiologi Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges:

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges: Ansøgningsskema Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Ansøgningen inkl. dette skema og bilag i alt max. 10 sider sendes som pdf-fil til el@vos.dk senest fredag den 13.

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

PROCRIN-kursus: Kliniske blodprøvesvar i registerforskning

PROCRIN-kursus: Kliniske blodprøvesvar i registerforskning PROCRIN-kursus: Kliniske blodprøvesvar i registerforskning Tid og sted: Den 17.-18. november 2016 på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus (10 min. gang fra Aarhus banegård). Deltagerantal: Max.

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere