nmlkji nmlkj THY Museet for Thy og Vester Hanherred Jernbanegade Thisted Museernes arbejdsplaner

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer THY CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Museet for Thy og Vester Hanherred jytte@thistedmuseum.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Jernbanegade 4 Postnummer By 7700 Thisted MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) I museets vedtægter 2 beskrives museets formål og ansvarsområde således: Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre sine samlinger tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen, samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning

2 baseret på museets samlinger. Museets ansvarsområde er Thisted Kommune. Tidsmæssigt dækker museet perioden fra de tidligste kulturer frem til den eksisterende samtid. Med baggrund i museets store eksisterende oldtidssamling og undersøgelsesvirksomhed er denne periode væsentlig i museets arbejde, også set i relation til de internationale kontakter der er etableret på forskningsområdet. For nyere tid er Thys beliggenhed i det nordvestlige Jylland af stor betydning for museets arbejdsområder. Hovederhvervene gennem århundreder - landbrug og fiskeri kombineret med forandringerne i kulturlandskabet er væsentlige for museets virke, såvel som industrihistorien. Kulturkontakter tværs over Nordsøen og i Limfjordsområdet er ligeledes en del af det faglige ansvarsområde. Med baggrund i museets store kunstsamlinger af topografisk karakter har også dette faglige felt en betydelig plads i museets virke. Museet faglige ansvar dækker således Thy s kulturhistorie i sin helhed og den nationale og europæiske historie i området, når dette måtte være relevant. Og i 3 endvidere: Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtigelse til samarbejde og gensidig bistand. Museet samarbejder med andre museer indenfor fælles arbejdsområder. Museet samarbejder indenfor sit ansvarsområde med de myndigheder, der varetager fredning og fysisk planlægning. Museet indberetter løbende sin indsamling til det kulturhistoriske centralregister og til det centrale register over kunstværker. Museet skal følge fælles nationale og internationale standarder og normer for museumsvirksomhed efter nærmere retningslinjer fra Kulturarvsstyrelsen. Med udgangspunkt i ovenstående kan museets vision formuleres således: Museet ønsker at være en - Vidensinstitution, der er lokalt forankret men har regionalt/internationalt udsyn og samarbejde, og som til stadighed gennem indsamling og forskning udbygger sin viden. - Aktiv og synlig samfundsoperatør og aktør. - Troværdig samarbejdspartner. - Institution, der udfører kapitel 8-arbejde samt andre plan- og tilsynsopgaver i et frugtbart samarbejde med myndighederne. - Identitetsskabende institution, hvor folkelig forankring er en forudsætning. - Formidlingsinstitution, der er forskningsbaseret og som benytter tidssvarende formidlings-metoder, men med rod i det talte ord og mødet med et vidende menneske. - Dynamisk, opsøgende og brugerinddragende institution. - Institution, som er original og autentisk i sit udtryk. - Velfungerende arbejdsplads, hvor rummelighed og forskellighed er kerneværdier. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side)

3 Museet vil fortsætte og udbygge det velfungerende samarbejde med de kommunale institutioner i Thisted Kommune, både hvad angår myndighedsarbejdet vedr. kap. 8/kulturarvsarbejdet, undervisningssektoren, lokalhistorisk arkiv samt formidlingsopgaver. Ligeledes vil museet aktivt indgå som videns- og formidlingspartner i lokale samarbejdsprojekter med andre operatører, her tænkes specielt på Nationalpark Thy, oplevelsesøkonomiske aktører og andre kulturelle institutioner i området. Men også samarbejder med helt lokale foreninger og aktører omkring vidensdeling og formidling videreføres. Regionalt og internationalt fortsætter museet i sine etablerede forsknings- og formidlingsprojekter, og ønsker at styrke de strategiske netværkssamarbejder med Limfjordsmuseernes Samvirke, Nordjyske Museers Udviklingsråd og Kulturarv Nord. På indsamlings- og bevaringsområdet ønsker museet at koordinere indsamlingen med andre museer, samt aktivt arbejde på etableringen af et fællesmagasin i Nordvestjylland med tilknyttet Bevaringscenter og museumsteknisk servicecenter og andre relevante funktioner. I den kommende planperiode vil museet fortsætte og færdiggøre inddateringen til de centrale kulturarvsog kunstregistre, ligesom en samlingsrevision ønskes gennemført med henblik på udskillelse/kassation. På formidlingsområdet ønsker museet at inddrage de digitale formidlingsformer mere, dels hjemmeside/sociale medier, dels i udstillingssammenhæng og undervisningsmaterialer. Ligeledes vil de kommende år skulle bringe en afklaring omkring museets fysiske udbygnings-planer i hhv. Thisted, Heltborg og Vorupør og deraf nye udstillinger mm. Der skal også arbejdes på at samle museets personale på færre afdelinger. Endelig vil museet fortsætte og styrke sin position som en autentisk institution, som til stadighed er lydhør overfor brugernes ønsker, men samtidig også selv er innovativ og omstillings-parat og aldrig giver køb på faglighed og troværdighed. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Den arkæologiske samling udgør et kerneområde i museet, pga. dens omfang - både kvalitativt og kvantitativt. Museets oldsagssamling stammer for langt hovedpartens vedkommende fra Thy og Vester Hanherred, d.v.s. det nuværende arkæologiske ansvarsområde, og kun en mindre del (under 1000 numre) har en bredere proveniens. Af disse er ca. 400 genstande deponeret fra Antikvarisk Samling i Ribe uden yderligere oplysning om proveniens, end at fundene enten stammer fra Thy, Thyholm eller Mors. Disse genstande anvendes hovedsaglig på museet i en pædagogisk sammenhæng. Fundene fra mesolitikum er svagt repræsenteret i samlingen og indeholder praktisk talt ingen udgravede bopladsfund. Fra neolitikum har vi derimod en rimelig velassorteret samling, heraf en del veloplyste

4 gravfund samt udgravede fund fra flere bopladssammenhænge. Museets samling af bronzealdergravfund er særdeles stor, af høj kvalitet og udgør næst efter fund fra ældre jernalders bopladser det faglige tyngdepunkt i oldsagssamlingen. Dette fundmateriale er i de seneste 25 år i væsentlig grad blevet suppleret med fund fra de mange bronzealderbopladser, som er påtruffet gennem det antikvariske udgravningsarbejde i henhold til gældende lovgivning samt gennem egentlige forskningsgravninger. Jernaldersamlingen er i høj grad præget af tilstedeværelsen af de store jernalderbopladser i området med tykke fundrige kulturlag, derimod er gravfundene fra samme periode i høj grad underrepræsenteret. Fund fra vikingetidens bopladsfund er efterhånden ganske velrepræsenteret takket være et par større udgravninger. Igennem de seneste fem år er der desuden indgået et stadig stigende antal detektorfund, indleveret gennem en aktiv lokal detektorforening, som museet har et nært og velfungerende samarbejde med. Herigennem er fund fra en række nye lokaliteter især fra perioden yngre jernalder ældre middelalder tilgået samlingen, og er derfor medvirkende til at udfylde det hul, som de manglende bopladsfund fra denne periode tidligere udgjorde. Mange af disse fund er danefæ, som er leveret videre til Nationalmuseet, men i vid udstrækning er eller forventes de at blive deponeret på museet. Museets middelaldersamling rummer et par tusinde genstande. Udover de mange nye detektorfund er der grund til at fremhæve bopladsfundene fra sen vikingetid og tidlig middelalder som repræsentative og af stor betydning. Hovedvægten af museets samlinger fra Nyere Tid ligger på landbokultur og købstadskultur fra 1800 tallet og fremefter. Museet har en større samling af fiskerirelaterede genstande i Vorupør, samt tillige en større samling vedr. havnebyggeri, skudefart og 2. verdenskrig/besættelsen - pt. deponeret på Museumscenter Hanstholm. Ved Vorupør Museum er der et arbejdende værksted i forbindelse med bådebyggeriet, som er en bevaret del af museet. Siden midten af 1980 erne er påbegyndt en indsamling af topografisk kunst vedr. det geografiske ansvarsområde. Grundstammen er opbygget omkring samlingen af værker af maleren Jens Søndergaard. Museet har større personrelaterede samlinger vedr. forfatteren J.P. Jacobsen, skolemanden Christen Kold og digteren Hans Bakgaard - og tilhørende mindestuer. Med købet af Fiskerhuset i Agger er samlingerne tilføjet en bygning, som i sig selv er en museumsgenstand. Huset repræsenterer både eksteriør- og interiørmæssigt typisk byggeskik, og som et af de få bevarede er det også det eneste fredede udskudshus i ansvarsområdet. Museet har fra Skibsbevaringsfonden fået overdraget en kystbåd, som pt. afventer restaurering og evt. permanent placering. Museets samlinger bærer præg at være indsamlet gennem mere end 100 år med skiftende indsamlingspraksis. Museet forsøger ved sin indsamling at dække ansvarsområdet, både hvad angår det geografiske og Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side)

5 det tids- og emnemæssige. Til forskel fra tidligere praksis på museet foregår der nu næsten udelukkende aktiv indsamling, idet museet gennem sine undersøgelsesprojekter kan prioritere og fokusere indsamlingen. Indsamlingen er således i dag planlagt, når der ses bort fra ad hoc eller hasteindsamling f.eks. i forbindelse med virksomhedslukninger og andre pludseligt opståede situationer. Hvad angår den arkæologiske indsamling er denne i langt højere grad styret af udefrakommende faktorer i relation til varetagelsen af kap. 8 arbejdet. Ved egne forskningsprojekter gælder princippet om aktiv indsamling, ud fra klart definerede kriterier. For tilvæksten af værker til museets samling af topografisk kunst gælder også princippet om aktiv indsamling, men her spiller formidlingsmulighederne en højere rolle end for andre kulturhistoriske genstande. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Museet koordinerer sin indsamling med andre aktører på følgende måder: Museet har et tæt samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Thisted Kommune, idet der forgår en fordeling af genstande, således at arkivet fortrinsvis tager sig af dokumenter/arkivalier, mens andre genstande hjemtages til museets samling. I forbindelse med større fælles undersøgelsesprojekter, f.eks. Limfjordsmuseernes Samvirke, koordineres indsamlingen med de andre museer. Får museet tilbudt genstande, som museet skønner kan være relaterede til en specialmuseums-samling, tilbydes dette museum genstandene, ligesom der ofte rettes forespørgsler til andre museer om en genstands repræsentativitet og mangfoldighed. Museets ansvar dækker også perioden omkring 2. verdenskrig, men eftersom dele af samlingen er uddeponeret til Museumscenter Hanstholm, og dette museum er specialiseret i perioden, så foretages indsamling i denne periode hovedsageligt af Museumscenter Hanstholm, eller i nært samarbejde med samme, dog er museet sit ansvar på området bevidst. I forhold til nogle af museets specialsamlinger, f.eks. Jens Søndergaard, forsøges værker placeret, således at det er det topografiske, som bestemmer tilhørsforholdet til det enkelte museum. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museet i 2009 blev samlingerne beskrevet, også med henblik på at prioritere fremtidige indsamlinger. For den arkæologiske samlings vedkommende er perioderne mesolitikum og yngre jernalder svagt repræsenteret, ligesom genstande fra middelalder og renæssance er fåtallige. For nyere tid er fjordfiskeriet, industrikulturen, det 20. århundredes bykultur samt religiøst liv ligeledes ikke tilstrækkeligt repræsenteret i samlingerne. I arbejdet med denne 4 års plan er det desuden blevet tydeligt, at perioden efter 2.

6 verdenskrig heller ikke er tilfredsstillende repræsenteret i samlingen. I museets indsamlingspraksis indgår denne status selvfølgelig, idet museet ved aktiv indsamling forsøger at få dækket disse lakuner. Hvad angår nyere tid, så er nogle af de omtalte områder allerede i spil, idet forskellige undersøgelsesprojekter er defineret, og der løbende i forbindelse med disses realisering også indsamles, jf. projektets indsamlingspolitik. Med hensyn til de arkæologiske lakuner, kan det være sværere at føre en aktiv indsamlingspolitik. Men hvad angår yngre jernalder, middelalder og renæssance, håber museet med de projekterede forskningsprojekter at kunne rette op på skævheden. I den kommende planperiode er følgende indsamlinger planlagt: : Tro i Thy betydningsbærende genstande fra Indre Mission fotos og arkivalier, samt tilsvarende fra andre religiøse bevægelser i ansvarsområdet : Perioden efter 2. verdenskrig, herunder industrikultur og lokale virksomheder : Hanstholm et planlagt nybyggersamfund. Betydningsbærende genstande : I forbindelse med projektet Smag på Thy forventer museet at indsamle effekter vedr. lokal madkultur : I forbindelse med undersøgelsesprojektet Brugsforeninger indsamles relevante genstande mm. 2011: I forbindelse med bog og udstilling om danselærerinde Herdis Dyrmann indsamles genstande fra miljøet. I samarbejdet med Limfjordsmuseernes samvirke er den planlagte indsamling relateret til de løbende forsknings- og undersøgelsesprojekter. I perioden indsamles genstande og fotos, der knytter sig til emnerne således: 2011: Fritidsliv ved Limfjorden 2012: Sommerhusliv ved Limfjorden. 2013: Kulturmiljøer i forandring. 2014: Råstoffer ved Limfjorden. Udover den normale accession i forb. med kap. 8- arbejdet forventes den arkæologiske indsamling målrettet i forbindelse med følgende forsknings- og undersøgelsesprojekter: : Sandflugt og middelalderlig landbebyggelse : Detektorpladser fra yngre jernalder. Igennem hele planperioden foretages der aktiv indsamling i relation til museets specialsamlinger, som er personrelaterede J.P.Jacobsen, Johan Skjoldborg og Jens Søndergaard. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets indsamlingsstrategi er i overensstemmelse med museets overordnede vision og de øvrige hovedopgaver, idet den er nøje afstemt med forsknings- og undersøgelsesprojekter i perioden, samt koordineret med formidlingsområdet. Indsamlingsstrategien skulle således gerne leve op til sit fornemste formål at museet også gennem sin samling er en bevarende vidensinstitution i lokalområdet, samt førende på få

7 udvalgte samlinger med national betydning. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museet i 2009 foretog konservator Lars Brock Andersen, Museernes Bevaringscenter i Skive en omfattende gennemgang af museets magasiner. I sin rapport skriver han bl.a: Museet for Thy og Vester Hanherred er et vidt forgrenet museum med udstillinger og magasiner fordelt på mange adresser. Bygningsmassen er af meget forskellig beskaffenhed, og kun i ringe omfang særligt indrettet til museumsdrift. Det er klart, at dette ikke er et ideelt udgangspunkt for moderne museumsdrift, slet ikke i bevaringsmæssig henseende. Der er dog de fleste steder gjort en stor og kreativ indsats for at få det bedste ud af de givne fysiske forhold indenfor museets økonomiske muligheder. På trods af den indsats der er gjort, må bevaringsforholdene på museet som helhed betegnes som værende ikke tidssvarende. Skal bevaringsstandarden for Museet for Thy og Vester Hanherreds samlinger forbedres, er kodeordene først og fremmest plads og klimastyring. Museet har store samlinger både indenfor arkæologi, nyere tids kulturhistorie og kunst. Magasinarealet er i dag ca. 850 m2. Udnyttelsesgraden i magasinerne er ekstremt høj, og det er i realiteten ikke muligt at tilse store dele af samlingen, uden at dette vil kræve massive omflytninger af genstande. Et forsigtigt skøn er, at museet har behov for mindst 3 gange rumfanget af de nuværende magasiner, for at kunne opbevare samlingen på en sådan måde, at genstandene vil være almindeligt tilgængelige for tilsyn m.m. I dag er kun ét af museets mange lokaler forsynet med aktiv klimastyring i form af en mobil affugter. Både de opvarmede og de uopvarmede dele af muset har behov for en eller anden form for aktiv klimastyring for at mindske den klimarelaterede nedbrydning af genstandene. Under de givne overfor anførte forhold er de centrale dele af samlingerne i udstillinger og magasiner i en stabil tilstand, der dog også kan blive bedre, såfremt forholdene omkring plads og klima forbedres. Anderledes forholder det sig med de genstande, som er relaterede til museets udstillinger i Agger og Øsløs. Her gælder problematikken for genstande på frilandsmuseer, idet genstandene her befinder sig i et svingende miljø, hvad angår fugtighed, varme og lys. Dog drejer det sig dog om et fåtal af genstande. I forbindelse med kvalitetsvurderingen anførte konservatoren forskellige mindre tiltag til forbedring af bevaringsforholdene. Disse forbedringstiltag er påbegyndt. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider)

8 I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering i 2009 blev museets bygninger beskrevet således af konservator Lars Brock Andersen, Museernes Bevaringscenter i Skive: Museet for Thy og Vester Hanherreds magasiner er i hovedsagen beliggende på museets adresse i Vang indrettet i den tidligere centralskole. Bygningen er et stort grundmuret hus, hvor gymnastiksalen danner midten af bygningen med klasseværelser og kontorer m.m. placeret omkring den. Alt sammen under et mægtigt eternitbeklædt saddeltag. Under en del af bygningen er der kælder. Både kælder og stuetage anvendes til magasinformål. Bygningen er opvarmet med centralvarme, og der er vandførende rør i alle rum. Ud over radiatorer med termostatstyring er der ikke installeret affugtning eller anden form for klimastyring i huset, dog er der opsat en mobil affugter i tekstilmagasinet, der er beliggende i kælderetagen. Bygningen har været anvendt til museumsmagasin siden Langt størstedelen af inventaret i magasinerne er fremstillet til stedet af museets egne håndværkere. Selv om der fra museets side er gjort store anstrengelser for at udnytte pladsen fornuftigt, må magasinet set fra et bevaringssynspunkt betegnes som uacceptabelt, alene på grund af mængden af opmagasinerede genstande. Grundlaget for en aktiv og målrettet bevaringsindsats er ikke mindst at det er muligt at tilse samlingerne for at få et overblik over den enkelte genstands bevaringstilstand. Det er ikke realistisk gennemførligt at tilse de enkelte genstande, og dermed er en aktiv og målrettet bevaringsindsats i meget høj grad besværliggjort. Set fra et bevaringssynspunkt er den overordentlig kompakte magasinering også problematisk i forhold til den daglige brug af magasinet, idet der ofte vil skulle flyttes adskillige genstande for at udtage en enkelt genstand til studiebrug eller udstilling. Dette forhold øger alt andet lige risikoen for skader på genstandene som følge af uhensigtsmæssig håndtering. Magasinhallen i Vang er opført i Bygningen er opbygget af stålspær med vægge af stålplader og eternittag. Gulvfladen er asfalt. Hallen er opdelt i to halvdele med en indvendig væg. Den ene halvdel af hallen er isoleret med 100 mm glasuld på vægge og tag, den anden halvdel er uisoleret. Hallen er uopvarmet og uden nogen form for klimastyring. Der er ikke installeret brand og tyverialarm i magasinhallen. Magasinhallens isolerede del er på ca. 147 m2. Magasinet må betegnes som stærkt overfyldt. På trods af at magasinet er isoleret, må dets funktion som klimaskærm betegnes som utilstrækkelig, og der bør som minimum installeres affugtning. Garage/udhus, Heltborg Museum - I forbindelse med Heltborg Museum anvendes skolens tidligere garage/udhus til opbevaring af en række større landbrugsgenstande m.m. Rummet er uisoleret, uopvarmet og uden nogen form for klimastyring. Rummet er ikke i sin nuværende form egnet til opmagasinering af museumsgenstande. Bevaringsmæssigt er det magasinbygningens formål at være en effektiv klimaskærm, samt at muliggøre opbevaring af museets samlinger, så der er størst mulig sikkerhed for, at de ikke udsættes for

9 ødelæggende påvirkninger som følge af vandskade, brand, tyveri, hærværk og lign. Bygningsforholdene skal derudover muliggøre en fornuftig fysisk organisering af samlingerne, således at de er tilgængelige for tilsyn og bearbejdning. Den tidligere skolebygning er i sin grundstruktur ikke dårligt egnet til magasinformål. Bygningens kompakte form giver en forholdsmæssigt lille overflade mod det omgivne miljø. Det har ikke været muligt at vurdere bygningens generelle isoleringstilstand, men den antages at være acceptabel, der er dog ingen tvivl om, at forbedret isolering vil gavne bygningens anvendelighed som magasin. Da hele bygningen er opvarmet med centralvarme, er der vandførende rør i alle rum. Der skønnes dog ikke at være ført brugsvand frem gennem magasinrummene bortset fra i magasinerne i kælderen. Bygningens struktur med mange mindre rum og snævre adgangsforhold besværliggør brugen af egnet løftegrej i forbindelse med flytning af tunge genstande, og begrænser anvendeligheden af magasinrummene. Magasinhallen kan sammenlignes med en lagerhal eller en lade. Hallens nuværende bygningsstandard er ikke egnet til museumsmagasin. Dette gælder i særlig grad den uisolerede del. Hallens konstruktion af stålspær, stålplader og eternit har i sig selv kun en meget ringe klimastabiliserende effekt. For at en sådan konstruktion kan anvendes til museumsmagasin kræves en effektiv isolering, helst bestående både af lette materialer med stor isolerings evne og tunge materialer der er i stand til at optage og lagre varme og dermed dæmpe hurtige klimasvingninger i bygningen. Garagen/ udhuset i forbindelse med Heltborg Museum, bør ikke anvendes til museumsmagasin. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet er med i brugergruppen på Museernes bevaringscenter i Skive, og varetager i øjeblikket formandshvervet. Det ligger derfor museet stærkt på sinde at have en regional bevaringsinstitution, som kan koordinere konserveringsindsatsen, både hvad angår de permanente samlinger i udstillinger og magasiner, men som også har akut og beredskabsmæssig funktion i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Der arbejdes i disse år på at øge koordineringen yderligere, idet en række museer ønsker at styrke bevaringscenteret samt tilknytte et stort fællesmagasin. Museet samarbejder pt. med Museum Salling om flotering af jordprøver samt med Morslands Historiske Museum i forbindelse med frysedesinficering. I Limfjordsmuseernes Samvirke arbejdes der på at koordinere det udadvendte bevaringsarbejde ved at oprette et kulturarvsråd, som skal være et højere rådgivende og igangsættende organ for tværkommunalt bevaringsarbejde. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet forventer at der i løbet af vil

10 komme en afklaring på mulighederne for en etablering af Fællesmagasin Midt/Vest. Såfremt denne løsning realiseres, forventer museet at flytte store del af sine samlinger dertil. Men i den kommende periode vil museet søge midler til en samlingsgennemgang, så de forberedende øvelser er gjort. Ligeledes vil der skabes klarhed over, om der kan foretages kassation af genstande før flytning til fællesmagasin. Store dele af samlingen vil således forblive i den tilstand, de nuværende vilkår byder, men hvad angår de deponerede genstande på Museumscenter Hanstholm/Fyret, vil der først i år 2011 blive påbegyndt en hjemtagning, som forventes afsluttet i løbet af foråret I forbindelse med hjemtagningen vil genstandene blive vurderet med henblik på en udskillelse eller konservering. Eftersom hjemtagningen er nødvendig grundet forholdene, vil der blive indrettet et magasin i Vang til genstandene, idet magasinhallens anden halvdel isoleres og derefter klimastyres. Dette sker for ikke at belaste genstandene yderligere. Hele forløbet aftales i et nært samarbejde med Museernes Bevaringscenter i Skive. I den kommende planperiode vil forskellige enkeltsamlinger blive udtaget til konservering. Det gælder: Malerier af Jens Søndergaard J.P.Jacobsen samlingen fotos og papirgenstande Møntsamlingen. Tidspunktet for konserveringen af samlingerne vil afhænge af aftaler med Museernes Bevaringscenter i Skive. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets planer vedr. konservering og bevaring er klart i overensstemmelse med museets visioner og overordnede strategier, idet museet ønsker at lade en stor del af samlingen indgå i et nyt stort fællesmagasin i Nordvestjylland. Indtil en afklaring foreligger, vil museet forsøge at opretholde status quo på samlingernes tilstand, men samtidig også påbegynde en samlingsgennemgang. Endelig vil museet få konserveret genstande, som er centrale i formidlingen af de permanente samlinger. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Museets retningslinjer og praksis for modtagelse og accession af genstande er i en vis grad forskellig for Arkæologisk Afdeling og Nyere tid. Nyere Tid: Ved modtagelsen noteres så mange oplysninger som muligt om genstanden, giver, modtagersituation osv. på en indkomstseddel. Seddel og genstand kommer til registrering i Vang, hvor sagen får et hovednummer og registreres i REGIN. Genstanden nummereres. Det er pr vedtaget, at alle genstande gives fire suffikser efter sagsnummer og bogstav, f.eks. 4350x0001, da det gør søgning i REGIN lettere. Ved påføring af

11 genstandsnummer bruges Museet for Thy og Vester Hanherreds akronym, THY, foran sagsnummeret. De registrerede genstande publiceres løbende i Museernes Samlinger. Arkæologisk Afdeling: Størstedelen af museets arkæologiske sager er oprettet i forbindelse med undersøgelser i felten. Hver ny undersøgelse tildeles et nyt sagsnummer, medmindre der er tale om en fortsættelse af tidligere undersøgelser på samme lokalitet, hvor der i de fleste tilfælde fortsættes med et tidligere oprettet sagsnummer. I sagens natur sker hjemtagning for de fleste sagers vedkommende i felten, hvor også tildeling af genstandsnummer i hovedsagen finder sted (en fundseddel med nummeret vedlægges genstanden), samtidig med at der udarbejdes en foreløbig fundliste. Ved indkomsten til museet rengøres tingene, udvalgte genstande sendes evt. til konservering på Museernes Bevaringscenter i Skive, hvorefter nummeret skrives på genstandene. I forbindelse med udarbejdelse af forundersøgelsesrapport eller beretning registreres genstandene herefter i MUD og de stilles efterfølgende på plads i magasinet i sagsnummerrækkefølge. I REGIN foregår selve sagsoprettelsen for at kunne styre den samlede oprettelse af museets sager fra både forhistorisk og historisk tid. Selve genstandsregistreringen, samt registreringen af fotos og tegninger gennemføres i MUD, der efter museets vurdering bedre tilgodeser oplysninger, som knyttes til rent arkæologiske data. Fra MUD overføres data herefter til REGIN. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Nyere tid: Museet har pt. publiceret godt 3000 numre på Museernes Samlinger, og der sker løbende publicering. Arkæologi: Alle digitalt indførte genstande er ved konvertering overført til REGIN, men der mangler fortsat en publicering på Museernes Samlinger. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) I den kommende planperiode vil museet løbende publicere fra Regin til Museernes Samling, ligesom udvalgte enkeltværker fra den topografiske kunstsamling vil blive lagt ud på KID. Dette vil ske i samarbejde med en kunsthistorisk konsulent. Arbejdet vil blive udført, når der en mandskab dertil, men det er indiskutabelt, at museets samling med udgangen af planperioden vil være publiceret. I foråret 2011 vil museet få konverteret en genstandsliste til Regin. Listen indeholder genstande fra nyere tids samlingen. Til konverteringen søges midler fra Kulturarvsstyrelsen. Hvad angår den daglige registrering af nye sager, påbegyndes fotodokumentation fra 2011, hvorimod der stadig mangler foto på gamle sager. Museet vil forsøge at søge midler fra styrelsen til dette bagudrettede arbejde, så betydningsbærende genstande kan fotopubliceres på Museernes Samlinger. Arbejdet ønskes udført fra

12 FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) For nyere tids området har dokumentations og undersøgelsesvirksomheder fortrinsvis været knyttet til det kulturhistoriske arbejde i forbindelse med Nationalpark Thy samt det fællesfaglige undersøgelsesprojekter i Limfjordsmuseernes Samvirke regi. For Nationalparkens vedkommende drejer det sig om dokumentation af udnyttelsen af klithederne i Thy, herunder jagt, indsamling og fårehold. Desuden er der foretaget undersøgelser omkring lokaliteterne Tvorup Skovhus, Nebel og Nystrupgård. Under Limfjordsmuseernes Samvirkes projekter er der foretaget undersøgelser omkring en muslingevirksomhed, inddæmning og landvinding, jagt og fritidsliv samt kroerne ved Limfjorden. I de sidste par år har museet gennemført et forskningsprojekt omkring Thylejren, dens etablering, konflikter med det omgivende samfund og integrering i samme. Ligeledes er der påbegyndt et større undersøgelsesog forskningsprojekt omkring tro i Thy, hvor museet vil fokusere på Indre Mission i de sidste 100 år, mens andre samarbejdspartnere belyser andre trosretninger. Foruden ovennævnte er der foretaget mindre undersøgelser omkring kolonihaveforeninger, højskole og foredragsforeninger, industrikultur, lokale kunstnere, englandskrigene, eventyr og sagn. Den forskningsmæssige status for nyere tid er således tilfredsstillende, idet museet har fokuseret på hidtil ikke belyste emner og perioder og derved fået mulighed for at udbygge sin position som vidensbank. Museets arkæologiske virksomhed er først og fremmest rettet imod varetagelsen af det arkæologiske ansvarsområde i henhold til museumslovens kap. 8. I de senere år er der ikke foretaget egentlige forskningsgravninger af større omfang, men arbejdet med bearbejdning og publicering af forskningsgravninger og relevante kap. 8 undersøgelser af bronzealderbopladser er udført løbende. Museet er koordinator for et publikationsprojekt omkring bronzealderbopladser og landskabsudnyttelse i bronzealderens Thy med henblik på udgivelsen af monografien: Bronze Age Settlement and Land Use in Thy, Northwest Denmark. Projektet, der senest har modtaget støtte fra rådighedssummen i 2010, er endnu ikke afsluttet. Et trykklart manuskript til en monografi i to bind forventes dog at foreligge inden udgangen af indeværende år. For øjeblikket forberedes ansøgning hos diverse fonde om støtte til trykning og grafisk arbejde. Et ligeledes igangværende projekt er publiceringen af jernalderbyhøjen ved Smedegård i Nordthy. Til dette arbejde er der tidligere ydet støtte fra rådighedssummen til bearbejdning og udarbejdelse af manuskript. I 2004 blev et manuskript om dyreknoglerne færdigggjort, ligeledes med støtte fra

13 rådighedssummen, men desværre er projektet endnu ikke publiceret. Med et mindre beløb af egne midler støtter museet for indeværende en justering og tilretning af manuskriptet til den arkæologiske fremlæggelse (v. Bjarne Henning Nielsen, Museumscenter Aars), hvorefter der til efteråret vil blive søgt om støtte fra rådighedssummen til udarbejdelse af supplerende illustrationer. Et uafsluttet publikationsprojekt er bearbejdelsen og fremlæggelsen af den vikingetidige og middelalderlige bebyggelse ved Tinggård, Sjørring. Der foreligger for indeværende et manuskript omfattende resultaterne af undersøgelserne i Det er endnu uafklaret, i hvilken form manuskriptet skal udgives, men ønsket er at supplere det foreliggende med vigtige resultater fra nye udgravninger ved Tinggård, der blev afsluttet i Gennem ovennævnte projekter har museet bearbejdet de væsentligste resultater af mange års udgravningsvirksomhed i området. Som det fremgår, befinder de sig i forskellige stadier af færdiggørelse, hvorfor den aktuelle udfordring bliver at få dem bragt til afslutning og publicering. Museets bestyrelse er opmærksom på dette, og tilvejebringelse af midler til gennemførelsen vil have bestyrelsens opmærksomhed. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) For nyere tids vedkommende har museet en lang række samarbejdspartnere. På det lokale og regionale felt samarbejdes der med det lokalhistoriske arkiv, gymnasiet, Nationalpark Thy, Nordjyske Museers Udviklingsråd og Limfjordsegnens litteraturselskab og Limfjordsmuseernes Samvirke. Der er etableret undersøgelses- og forskningsprojekter omkring Thylejren, sandflugt, forfattere og Den rekreative Limfjord. På nationalt og internationalt plan er der etableret samarbejder med Århus Universitet og Universitetet i Agder (Norge), Vest Agder Museum i Kristiansand, Danmarks Borgcenter Vordingborg, Dr. Christina Kohla og Dr. Sven Siemers, Husum, Nordjyllands Kystmuseum og Vendsyssel Historiske Museum og Norsk Skibsfartsmuseum. Samarbejdsprojekterne drejer sig om religionsforandringer i udkantsområder/ religiøse manifestationer, middelalderlige voldsteder, kunstneren Käte Lassen og vrag ved Nordjyllands kyster. For det arkæologiske område er der følgende samarbejdsrelationer: I årene deltog museet i et større internationalt forskningsprojekt, Thy Projektet. Det blev skabt som resultat af et samarbejde mellem museet, Skov- og Naturstyrelsen, University of California, Los Angeles og University College, London. Gennem naturvidenskabelige undersøgelser, rekognosceringer og udgravninger blev forholdet mellem landskab og bebyggelse i Thy nærmere undersøgt

14 I den kommende planperiode afsluttes det store internationale forskningsprojekt omkring broncealderbebyggelser ved Bjerre i Nordthy. Projektet nærmer sig sin afslutning, og en publikation udkommer ultimo 2011 primo Museet planlægger et nyt forskningsprojekt omkring den sandflugtsdækkede middelalderlige landbebyggelse i det vestlige Thy. Projektet skal fokusere på sandflugtens påvirkning af det agrare samfund. I 2011 udføres et forprojekt med henblik på at kvalificere projektet, både hvad angår videnskabelige metoder og fagdiscipliner, samt netværksdannelse både på nationalt og internationalt plan med andre museer og vidensinstitutioner. Et egentligt projekt forventes at kunne påbegyndes i 2012 og forløbe i resten af planperioden. I forbindelse med udgravning og omtalte publicering af velbevarede, tidligmiddelalderlige tørvevægshuse i området ønskes gennemført et projekt, der ser mere overordnet på bebyggelsen i middelalderens Sjørring. Udover landbebyggelsen udmærker denne lokalitet sig ved et imponerende voldsted og en fornem kirke. Samspillet mellem den agrare bebyggelse, kirken og den verdslige magt skal belyses; gerne med udblik til andre voldsteder i ansvarsområdet. Forprojektering og netværksdannelse forventes påbegyndt i planperioden. Igennem de seneste år er der takket være et godt samarbejde med Thy-Mors detektorforening lokaliseret flere store områder med et rigt og varieret fundmateriale, der vidner om stor international kontakt. Museet ønsker at sætte fokus på disse pladser og deres rige inventar i et undersøgelsesprojekt, hvor der bl.a. vil blive anvendt geofysiske lokaliseringsmetoder. Projektet skulle således være første del i et større projekt omkring afgrænsning af pladser med henblik på en senere egentlig fundbearbejdning og komparative analyser. Museet forventer at indlede arbejdet i 2011, og derefter i planperioden formulere et egentlig forskningsprojekt eventuelt i samarbejde med andre arkæologisk arbejdende museer i Nordjylland. Det overvejes endvidere at søge midler til at påbegynde et mindre projekt fokuseret på de mange overpløjede gravhøje i Thy. Ved anvendelse af med hovedvægten på tiden fra ca f. Kr. I forbindelse med Thy Projektet og det afledte publikationsprojekt har museet samarbejde med ansatte på følgende institutioner. Fra Danmark : Viborg Stiftsmuseum, Museum Salling, Nationalmuseet, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Grønlands Landsmuseum, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Fra udlandet : Göteborgs Universitet, Stockholms Universitet, Zentrum für Baltische und Skandinavische Archaölogie, Schloss Gottorf, Schleswig, Universität Hohenheim og Northwestern University Chicago. Indenfor årene har samarbejdet bestået i korrespondancer og møder vedr. manuskripter til den planlagte publikation. Endvidere deltager museets medarbejdere i følgende netværk: Borgforskerforum, Landsbypuljen, Arkæologisk Netværk Midtvest, Nordjyske Museers Udviklingsråds arkæologiske forum. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

15 geofyske opmålingsmetoder vil formålet være en lokalisering af de høje i området, der stadig rummer intakte spor efter kultanlæg udenfor højene og grave inde i højene. I de sidste par år har museet deltaget i et internationalt forskningssamarbejde med museet i Vest Agder i Norge, samt Universiteterne i Århus og Kristiansand i Norge. Museets delprojekt hedder Tro i Thy og indeholder et større projekt omkring Indre Missions historie i Thy, samt en undersøgelse af det religiøse tilhørsforhold i området i tre generationer. Til projektet knytter sig endvidere en formidlingsdel se under formidling. I de næste 4 år forventer museet at arbejde videre med projektet med særlig fokus på at afdække forandringerne i Indre Mission i det 20. århundrede. I årene vil museet gennemføre et undersøgelsesprojekt omkring brugsforeningernes historie i Thy. Projektet gennemføres i samarbejde med lokale aktører. Projektet har til formål at indsamle materiale i form af interview mm og således klarlægge den lokale udvikling på området. I årene afvikles et undersøgelsesprojekt om lokal madkultur med afsæt i nutiden. Et af projektets delmål er imidlertid en undersøgelse af tidligere tiders skikke og fødevareproduktion. Det indsamlede materiale forventes bearbejdet og publiceret. Forskningen omkring maleren Jens Søndergaard og andre topografiske kunstnere vil fortsætte i hele perioden. I perioden vil museet undersøge den samfundsdannelse og -udvikling, der har fundet sted i Hanstholm efter vedtagelsen af loven om at færdigbygge Hanstholm Havn i Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv og Museumscenter Hanstholm. Undersøgelsen vil belyse både erhvervsudvikling, sociale netværksdannelser og hverdagsliv samt udviklingen af den kommunale sektor. Undersøgelsen vil betone samspillet mellem det ny samfund og det øvrige Thy med nordatlantisk og nationalt perspektiv. Projektet vil omfatte indsamling af både beretninger, billeder, skriftligt kildemateriale og genstande. Resultaterne formidles løbende, både digitalt, gennem udstillingsaktiviteter og i form af publikationer. Museet for Thy og Vester Hanherred vil løfte en del af sin forskningsopgave i samarbejde med Limfjordsmuseernes Samvirke. Dette giver museet mulighed for at deltage i større faglige sammenhænge, hvor projekter med større forskningsmæssigt perspektiv kan løses i fællesskab. De 6 museer i samvirket samarbejder bl.a. om et årligt forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i den kulturhistorie, som binder Limfjordsegnen sammen. Samvirket formulerede i 2006 et katalog med ideer til fælles forskningsprojekter, hvoraf der indtil nu er gennemført 4. Samarbejdet fortsættes og udvides i planperioden. Samvirket har planer om at styrke samarbejdet med universiteterne i Esbjerg og Århus i fremtiden, således at forskningsniveauet kan løftes, og der kan skaffes midler til projekterne. Forskningen skal dog fortsat tage udgangspunkt i de enkelte museer og deres samlinger, således at projekterne er forankret i Limfjordsområdet, og

16 resultaterne bliver umiddelbart brugbare for museernes formidling. I de kommende 4 år vil museet fortsætte sit forskningsmæssige engagement i Limfjordsmuseernes Samvirke, som har formuleret en fælles forskningsstrategi med følgende emner: 2011: Aktiviteter på vand. 2012: Sommerhuse ved fjorden. 2013: Kulturmiljøer i forandring. 2014: Råstoffer ved Limfjorden. De første 3 undersøgelser er dele af et fælles projekt med overskriften Den rekreative fjord. Sammen med undersøgelsen Limfjordens kroer, som blev gennemført i 2010, skal de tre undersøgelser sætte fokus på Limfjorden som rekreativt område og derigennem nuancere billedet af velfærdsstatens betydning for skabelsen af det moderne fritidsliv. I 2014 tages hul på et nyt forskningsprojekt med overskriften Råstoffer ved Limfjorden. Indenfor dette emne vil vi se på udvikling og brug af moler, kridt, tang, ral mm. i fjorden og beskæftige os med emner som industrikultur og arbejdsliv. De enkelte delundersøgelser vil blive konkretiseret i løbet af planperioden. Museet benytter sig af mange forskellige formidlingsformer, spredt ud over hele ansvarsområdet. Udstillinger: Museets udstillingsafdelinger er spredt i området fra Agger i syd til Øsløs mod nord. Udstillingerne dækker også hele områdets historie, både hvad angår emner, tidsperioder og geografi. På hovedafdelingen vises Thylands oldtid, landbohistorie, købstadshistorie samt mindestuer for Chr. Kold og forfatteren J.P. Jacobsen. På afdelingen i Heltborg vises landbokultur , kunst med tilknytning til området samt en Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets forskningsstrategi er en integreret del af museets samlede mission og vision. I den kommende planperiode fokuseres der på nye indsatsfelter, som samtidig også kan udføres med mange samarbejdspartnere og tillige har et formidlingsmæssigt perspektiv i forhold til ansvarsområdet. I takt med Thisted Kommunes indsats omkring energi- og klimaudbygning ønsker museet at inddrage disse emner i de kommende forskningsprojekter, specielt omkring det nye satsningsområde indenfor sandflugt, som også bør anskues ud fra en klima-synsvinkel. I den kommende periode vil arbejdet omkring Nationalpark Thy inddrage såvel museets medarbejdere som den viden, der er integreret i museet. Men samtidig vil ny forskning kunne bidrage fremadrettet til formidling både internt og eksternt i området. For den arkæologiske del vil de nye forskningsfelter sætte fokus på allerede eksisterende materiale, men samtidig også igangsætte ny vidensproduktion, igen med henblik på formidling. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider)

17 rekonstrueret jernaldergård. På Vorupør Museum er udstillingsemnerne religiøse vækkelser, kystfiskeri, redningsvæsen og bådebyggeri. Det fredede fiskerhus i Agger formidler et fiskerhjem, og Skjoldborgs Hus i Øsløs viser forfatterens barndomshjem. På Thisted og Heltborg Museum vises skiftende særudstillinger i alt 6-8 årligt hvor emnerne har relevans for området. I forbindelse med udstillingerne er der rundvisninger mm. både i undervisningsmæssig sammen-hæng men også for udvalgte grupper og ad hoc. Til mange lokaliteter i området har museet udarbejdet formidlingsmateriale i form af plancheudstil-linger i samarbejde med lokale aktører, men med museet som vidensaktør. Gennem museets årlige naturvandringer forsøger museet at komme rundt i ansvarsområdet samt variere emnerne, ligesom Limfjordsfortællingerne tilgodeser turister i højsæsonen. I forbindelse med igangværende udgravninger holdes desuden velbesøgte arrangementer, hvor udgravningsresultaterne formidles. På afdelingerne i Heltborg og Vorupør er der historisk værksted, som tilbydes skoleklasser i løbet af skoleåret, mens de i sommerhøjsæsonen tilbydes andre gæster i forbindelse med levendegørelse. Løbende over hele året tilbydes der forskellige former for aktivitetsbaserede museumsbesøg lige fra tekstile søndage til middage med plukfisk og vækkelseskage. Museets skoletjeneste servicerer med museumspædagogen i spidsen alle skoler i Thisted Kommune. Der er både tilbud om mere traditionelle besøg, men museet kommer også gerne ud på skolerne til emneuger eller viser historiske dukketeaterforestillinger. I de senere år er der tillige udarbejdet flere digitale undervisningstilbud via hjemmesiden tohmas og det mobiltelefonibaserede forløb I J.P.Jacobsens fodspor. Sidst er der i samarbejde med VIA Nørre Nissum udarbejdet et større undervisningsmateriale Stedbunden læring i Nationalpark Thy, som tilbydes det samlede danske skolevæsen. Materialet ligger på forskellige hjemmesider. Museet er også part i flere skriftlige formidlingsformer, så som Historisk Årbog, tidsskriftet Jacobseniana, kulturavisen Navnligthy, egne publikationer samt f.eks. netværkspublikationen Limfjordsmuseernes Samvirke. I forlængelse af etableringen af Nationalpark Thy er museet blevet leverandør til en del udsendelser i Nationalpark TV, ligesom museet ofte deltager i andre radio- og tv udsendelser, og selv i de senere år har produceret et par CD er med lokale emner. Endelig er museet leverandør til dagspressen i form af artikler. På museets hjemmeside og via Facebook formidles også viden og information, ligesom der i årets løb afvikles en del foredrag med udgangspunkt i et lokalt interessant emne, men gerne med forelæsere med nationalt og internationalt udblik. Museet har endelig en stor formidlingsaktivitet omkring deltagelse på messer og dyrskuer, samt andre eksterne tilbud. Her er der mulighed for at komme i kontakt med andre end de traditionelle målgrupper. Museets medarbejdere er desuden særdeles eftertragtede foredragsholdere både på lokalt og nationalt plan.

18 Selvom de digitale formidlingsmetoder vinder frem, er det stadig museets grundholdning, at der i mødet mellem den besøgende og den vidende formidler opstår en særlig klangbund for forståelse af kulturarven. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) På det lokale plan har museet et utal af samarbejdsrelationer, lige fra vidende og interesserede enkeltpersoner til større etablerede institutioner. I flæng kan nævnes udviklingsafdelingen på skoleområdet, folkeskoler og friskoler, Thisted Gymnasium og HF, VUC Thy-Mors, folkeoplysningsforbundene, detektorforening, andre museer og formidlings-lignende institutioner, folkekirken, lokale medier, Nationalpark Thy, Naturstyrelsen og turistorganisationer. Samarbejdsrelationerne drejer sig om arrangementer, undervisningsmateriale, udstillinger, nye formidlingsmetoder mm. På det nationale plan samarbejder museet mest med større etablerede institutioner så som regionale medier, museer og undervisningsinstitutioner. Museet har i øjeblikket samarbejder med museer i Nordjylland omkring IKON/KASK projektet stedbunden formidling og digitalformidling, Limfjordsmuseernes Samvirke udstilling og publikation, Århus Universitet udstilling og publikation, VIA, Nørre Nissum undervisningsmateriale, TV Midt Vest nationalpark TV. På internationalt plan samarbejder museet med Vest Agder Museum i Kristiansand udstilling mm., flere museer og udstillingssteder i Tyskland udstilling og publikation, flere forskere og universiteter i Sverige, England og USA publikation. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) I den kommende 4 års periode står museet overfor store, både interne og eksterne udfordringer på formidlingsområdet. Internt ønsker museet en udvidelse af Thisted Museum, samt en renovering af Heltborg Museum. Samtidig er der i lokalområdet flere projekter, som involverer museet dels et større projekt omkring et kommende Nationalpark center, dels et projekt på Landingspladsen i Vorupør. Det er museets opfattelse at der i løbet af vil komme afklaringer på disse pt. uafklarede spørgsmål. Museet vil derfor ikke påbegynde en tiltrængt nyopstilling af permanente udstillinger i Thisted, Heltborg og Vorupør før en afklaring er fundet, idet en sådan vil udstikke rammerne for det fremtidige udstillings- og formidlingsarbejde. Ligeledes er situationen for bevarings- og magasinforholdene pt. ikke afklarede. Museet vil derfor bruge de næste par år til at tage bestik af situationen og resultaterne af den igangværende museumsudredning, som også kan få konsekvenser for det kommende arbejde. Men selvfølgelig skal der formidles i de kommende år. Der er allerede planlagt fællesudstilling i regi af

19 Limfjordsmuseernes samvirke i 2012, samt div. publikationer. Formidlingssamarbejdet i IKON/KASK forsætter og forventes afsluttet i 2012 med åbningen af en større hjemmeside omkring emnet Skibet er lastet med, samt opstilling af stedbundne skilte mm. Samarbejdet med provstierne i Thy samt Indre Mission fortsætter, og skal resultere i en ekstern udstilling i Det Gamle Missionshus i Harring. Museet realiserer sine samarbejdsaftaler med lokale aktører om udarbejdelse af udstillinger og skilte bla. i Klitmøller og i relation til Smag på Thyprojektet, samt Thisted Kommune omkring energi. Samarbejdet med VIA Nørre Nissum fortsættes og der udarbejdes yderligere undervisningsforløb i planperioden, ligesom der i forbindelse med formidlingsnetværket i Nationalpark Thy leveres forskellig formidling. Alle andre eksterne formidlingsaftaler og relationer fastholdes og udbygges. Internt er flg. særudstillinger planlagt: 2011: Kirkerne i Thy, Erland Knudssøn Madsen akvareller, Vild med dans, Jens Søndergaard legatmodtagere, Med min hakke, min skovl og min spade, I klittens sand ved havets rand om kunstneren Käte Lassen. 2012: Fritid på Limfjorden, Far og datter Jens og Anelise Søndergaard og dyrene. For de sidste år i planperioden er der ikke planlagt endelige udstillinger, jf. den uafklarede situation omkring museets fremtid og fysiske rammer. Alle andre interne formidlingstiltag vil fortsætte. Museet er til stadighed lydhør overfor nye både lokale og nationale formidlingsønsker og tiltag, og vil gerne være deltager i sådanne. For at kunne være en aktiv samfundsaktør er evnen til nytænkning og omstilling vigtig også på formidlingsområdet. Men grundlæggende for museets formidling er, at der er en klar sammenhæng mellem de planlagte forskningsfelter og den deraf afledte formidling. Museet ønsker at opprioritere den digitale formidlig. Således skal hjemmesiden om- og udbygges, således at undervisningsforløb, aktuelle nyheder, forskningsresultater, arkæologiske bygherrerapporter m.m. formidles her. Museets facebook side udbygges i formidlingen af aktuelle aktiviteter ligesom museet er opmærksom på mulighederne i anvendelse af andre sociale medier. I planperioden har museet tillige i samarbejde med ungdomsuddannelserne og J.P. Jacobsen Selskabet ønske om at opbygge en digital undervisningsportal omkring forfatteren J.P. Jacobsen og det moderne gennembrud. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Som nævnt i forrige punkt tilstræber museet, at der er overensstemmelse mellem forskning og formidling, idet formidlingen i høj grad kvalificeres, når der foreligger et godt forskningsresultat. Museet ønsker, at der sideløbende foretages mindre undersøgelser med formidlingssigte, men samtidig også større forskningsprojekter, som vil afføde ny viden og formidling. Sammenholdt med museets ønsker om at være den lokale

20 vidensbank og en aktiv, troværdig medspiller i lokalsamfundet forholder formidlingsstrategien sig fint til de overordnede visioner for museet. Dog står museet overfor store udfordringer i den kommende planperiode, og det kan derfor blive nødvendigt at ændre strategi i løbet af perioden, idet udefra kommende faktorer kan få afgørende betydning for både de fysiske rammer og museets fremtidige udvikling. Museets bestyrelse og ledelse er situationen bevidst, og vil gerne lade mulighederne stå åbne også overfor at udvikle nye formidlingsmetoder og deltage i opståede samarbejder både lokalt og nationalt. Museet opfatter den kommende 4-årige periode som en periode, der i høj grad kan omformulere forståelsen af et lokalmuseum og dets funktion for både myndigheder og befolkning. Spørgsmålet Hvad er et museum? er i høj grad aktuelt for Museet for Thy Vester Hanherred.