affald A med Byttecentrene hitter Nº side gav de bedste miljøresultater nogensinde side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "affald A med Byttecentrene hitter Nº2 2010 side 4-5 2009 gav de bedste miljøresultater nogensinde side 3"

Transkript

1 A med affald Nº Byttecentrene hitter side gav de bedste miljøresultater nogensinde side 3 Mød holdet bag et af landets største miljøprojekter side 8-9

2 A med Affald 2. kvartal 2010 Indhold Leder side 2 Bedste miljøresultater nogensinde side 3 Det nytter, at vi bytter.... side 4-5 Grønnere affaldsbehandling Elever på opdagelse i affaldets ressourcer side 6 Fokus på høreværn side 7 Mød et stærkt team side 8-9 Amagerforbrænding fylder side 10 Gipssag skærper fokus i udbud side 11 Kort Nyt bagsiden Ansv. red.: Kommunikationschef Vivi Nør Jacobsen, Amagerforbrænding Ved at bruge den bedst mulige teknologi, vil vi sikre så få udledninger fra det nye affaldscenter som muligt. Affaldscenteret vil blive et at landets største miljøprojekter og gøre en markant forskel i forhold til det, vi kan opnå med det nuværende anlæg. Samtidig vil vi udnytte både vores gamle anlæg og det nye affaldscenter til at få afprøvet ny teknologi, som kan vise sig at blive fremtidens metode til optimal udnyttelse af affaldets ressourcer. Redaktør: Kommunikationsmedarbejder Julie Bauer Larsen, Amagerforbrænding Redaktion: Journalist Anne Mette Ehlers, Ren Tekst. Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 2. juni Grafisk tilrettelægning og produktion: AN Marketing ApS Fotos: Amagerforbrænding og Anne Mette Ehlers. Papir: Curious Particles Snow 150g Oplag: 3500 A med affald udgives af Amagerforbrænding fire gange om året. Kraftværksvej København S Telefon Byggekranerne kommer til at veje over Kraftværksvej i de kommende år. Amagerforbrænding skal bygge et helt nyt affaldscenter, som vil blive et fyrtårn for fremtidens affaldsbehandling. Det nye affaldscenter skal ligge lige bag det eksisterende energianlæg. Placeringen er ideel for afsætning af den varme, som anlægget kommer til at producere. Fra Kraftværksvej går der fjernvarmerør ud til hele hovedstaden og damprør til det indre København. Derfor er det den eneste rigtige placering, vi kan så afsætte alt energien fra det nye center også hvis anlægget med tiden skal udvides for at følge affaldsmængdernes stigning. Både når det gælder energiproduktion og miljøpræstation er målsætningerne for det nye affaldscenter høje. Vi vil bygge et topmoderne anlæg, som kan producere både el, varme og damp. Anlægget skal have en fleksibel produktion, så vi hele tiden kan tilpasse os de behov, der er for at behandle affaldet og for at afsætte energien. Inde i bladet kan du læse mere om de medarbejdere, der står i spidsen for etableringen af det nye affaldscenter. De glæder sig til at fortælle mere om deres arbejde, efterhånden som det skrider frem. På amfor.dk/energi kan du løbende følge arbejdet med at etablere det nye affaldscenter. 2

3 Bedste miljøresultater nogensinde Igen i 2009 faldt udledningerne fra Amagerforbrænding. Energianlægget fylder 40 år til sommer, og det kræver både investeringer og stor omtanke i det daglige arbejde at drive det gamle anlæg så miljøvenligt som muligt. Miljøchef Bente Tange Kallesen er glad for resultatet af de seneste års arbejde med grøn optimering af energianlægget. - I 2009 opnåede vi de bedste miljøresultater nogensinde. Vi har fået langt bedre kontrol med udsving i udledninger, så vi har reduceret dem med hele 47 procent. Samtidig har vi reduceret mængden af spildevand med Svovldioxid (SO 2 ) 74 procent i forhold til 2006 på grund af nyt system til håndtering af slagge, fortæller hun. Høj produktion af grøn energi Det kontinuerlige arbejde med grøn optimering af energianlægget er sket uden negative konsekvenser for energiproduktionen. - Man kan se på vores produktion, at den holder samme høje Godt miljø koster penge og omtanke Amagerforbrænding driver det gamle energianlæg så miljøvenligt som muligt. Med det kræver en del investeringer at få anlægget til at kunne følge med udviklingen i affaldet. Affaldets sammensætning og brændværdien har ændret sig, siden anlægget blev bygget i 1970, og i dag brænder vi også væsentligt større mængder affald på anlægget end dengang. - For at vi kan leve op til dagens miljøkrav, er det nødvendigt at foretage teknologiske ændringer på anlægget. Samtidigt er flere vitale dele ved at nå grænsen for deres levetid. Derfor bruger vi mange penge på at vedligeholde, optimere og ny- eller videreudvikle teknologier, forklarer miljøchef Bente Tange Kallesen. Kulilte (CO) niveau. Nu er det bare en grønnere form for energi, vi producerer, fordi vores udledninger til det ydre miljø er minimeret, siger Bente Tange Kallesen. Medarbejdernes fortjeneste Miljøchefen har været en af drivkræfterne bag en kulturændring, der har sat miljøet helt frem forrest i fokus i det daglige arbejde på energianlægget. - Medarbejderne er glade for at være en del af en moderne, grøn virksomhed. De har kæm- Nitrogenoxid (NO X ) pet for at køre anlægget bedst muligt miljømæssigt i 2009, og resultaterne ses tydeligt i vores miljødata, fortæller Bente Tange Kallesen. - Det gode arbejde fortsætter vi med i 2010, hvor vi blandt andet arbejder på at reducere vores ressourceforbrug og forbedre klimapåvirkningen. Vi har eksempelvis i første kvartal af 2010 optimeret på kalkforbruget til røggasrensning og har opnået en markant reduktion i kalkforbruget. Flot fald i røggasudledningen Røggasudledning i mg/nm 3 i perioden De røde streger angiver grænseværdien Mindre spildevand Udledt mængde spildevand målt i m 3 i perioden Svovldioxid (SO 2 ) Kulilte (CO) Nitrogenoxider (NO X ) Udledningerne er faldende og under grænseværdierne. Udledning af CO 2 bidrager til den globale drivhuseffekt, mens udledningen af SO 2 og NO X bidrager til forsuring af atmosfæren. NO X bidrager også til den regionale kvælstofbelastning Spildevand

4 et nytte Det nytter, at vi bytter Fire af Amagerforbrændings genbrugspladser har byttecentre. Mere end 400 kilo møbler, bøger og andre gode sager skifter hænder hver dag. kræftet vores formodning om, at mange private bruger byttecentrene. De semiprofessionelle, som henter ting for at sælge dem videre udgør under en fjerdedel af de besøgende. Amagerforbrænding har undersøgt, hvem der kommer på byttecentrene, hvad de henter og afleverer og hvor store mængder, det drejer sig om. Projektleder Helena Nielsen fortæller: - Affaldsforebyggelse er et vigtigt mål. Byttecentrene giver direkte genbrug, som forhindrer ting i at blive til affald, fordi de bliver hentet og brugt af andre. Nu har vi kortlagt, hvem der bruger byttecentrene, og hvad der bliver afsat bedst. Og vi har fået be- Fire byttecentre og nyt koncept i Hvidovre De fire genbrugspladser med byttecentre er Vermlandsgade, Kulbanevej, Dragør og Borgervænget Genbrugsstation. På byttecentrene kan alle aflevere hele og rene ting, de mener andre kan få glæde af, ligesom alle frit kan hente ting, de selv kan få glæde af. Desuden har Hvidovre Kommune taget initiativ til et nyt byttekoncept. Siden påske har kunderne på Hvidovre Genbrugsstation kunne aflevere ting i en aflåst container. Effekterne bliver solgt i Hvidovreforeningernes Genbrugshal, til glæde for det lokale foreningsliv. Byttecentrene i tal 10 % Hvert byttecenter har omkring 150 brugere på hverdage og 200 i weekender og modtager dagligt kilo effekter. Ting, som ingen vil have cirka 25 procent bliver fjernet af genbrugsvejlederne, hvis de ikke er hentet efter en uge. 23 % 29 % Top 7 Oftest afleverede effekter: 1. Møbler og indbo (30 procent) 2. Bøger og blade (15 procent) 3. TV- og ITudstyr (14 procent) 4. Fritids- og sportsudstyr (7 procent) 5. Service (6 procent) 6. Legetøj (5 procent) 7. Videobånd, CDer og LPer (4 procent). 14 % 23 % Privat, semiprofessionel eller oser? Brugerne kan inddeles i fem grupper. Private brugere som afleverer effekter. Private brugere som henter effekter. Semiprofessionelle som samler effekter til videresalg og ofte besøger byttecenteret flere gange dagligt. Private osere som leder efter interessante ting, når de alligevel er på genbrugspladsen. Semiprofessionelle osere som leder efter interessante ting. 4

5 r, at vi b Kunderne kan li bytteri På en solrig fredag formiddag på Vermlandsgade Genbrugsstation kan vi se de forskellige brugere i byttecenteret. Semiprofessionelle ting-findere skanner med erfarne blikke hylderne. De vender og drejer et par ting, før de hurtigt er ude igen måske med et par ting under armen. Enkelte bliver hængende lidt for at se, om der kommer noget godt. Private osere læser bogtitler og kigger sig nysgerrigt omkring, mens andre private hurtigt afleverer eller henter en ting eller to. Kom til Store Byttedag Amagerforbrænding er med i Miljøstyrelsens kampagne Store Byttedag, som med en stor event den 12. juni på Trianglen sætter fokus på at forebygge affald. Her kan københavnerne bytte ting og få inspiration til genbrug. Amagerforbrænding deltager med bod, plakater, flyers på genbrugspladsen og en konkurrence. Men kan også deltage i konkurrencen på de genbrugspladser, der har et byttecenter. Erik Pollas og Rita Finnerup fra Sundby har ryddet op i skuffer og skabe. Parret kom med fire røde ringbind med Alt om Håndarbejde fra 1980erne og fandt fire bodumglas og en glasassiet, som passer til stellet derhjemme. - Byttecentrene er en god ide, for der en masse ting, som så ikke bliver smidt ud. Per Hansen fra Nørrebro fandt blandt andet en elradiator og Erik og Ritas fire røde ringbind. - Byttecentre er en god idé, for vi lever i et overflodssamfund. Jeg sælger ikke tingene, men bruger dem selv eller bytter mig frem. - Hurra for byttecentrene, siger Ruth Sperling fra Ørestaden. I dag har hun et kludetæppe med, da hun alligevel er forbi med nogle ting på genbrugspladsen. Hun afleverer tit køkkengrej, børnetøj, møbler, ja alt hvad hun synes har værdi for andre. - Jeg er kommet i den alder, hvor man gerne vil af med ting, og så er det fantastisk, at andre kan bruge det. Jørgen Nørregaard fra Sundby kommer næsten hver dag i byttecentret, hvor han både afleverer og finder ting. I dag fandt han nye stave til sine ski. Han bryder sig ikke om dem, der bare henter ting, som de sælger videre. - Det hedder jo et byttecenter, siger han. Semiprofessionelle fylder - Når ting har værdi, kan der opstå konflikter blandt de semiprofessionelle om, hvem der har ret til hvad. De semiprofessionelle henter ting i byttecentrene for at sælge dem videre. Det kan være voldsomt at opleve som almindelig borger, hvis tingene nærmest bliver flået ud af hænderne på en. Vores genbrugsvejledere er uddannet i konflikthåndtering. Vi har stor fokus på kommunikation, så vi kan håndtere konflikterne bedst muligt og skabe en god stemning, fortæller Helena Nielsen om den største udfordring ved at have byttecentre på genbrugspladserne. 5

6 Se skoletjenestens mange tilbud om affald og ressourcebevidsthed og book online på amfor.dk Elever på opdagelse i affaldets ressourcer Det er sjovt at lære om affald, når et stykke træ og tre colaflasker bliver til en stol. Det gør de i Amagerforbrændings skoletjenestes nye koncept Affald i Nyt Design. Når en klasse bestiller det nye værkstedssæt fra Amagerforbrænding, skal både lærer og elever selv igang med at tænke og bore. Sløjdlokalet kommer til at summe af aktivitet, og lugten af træ kilder næserne. I et hjørne tømmer to piger taskerne for paprør og reklamer, som de har hentet fra skraldespanden derhjemme. I vinduet står kunstfærdige vaser i abstrakte former. Her har eleverne ændret formerne på gamle plastikflasker med et skrumpeværktøj. Lærerens runde træstykke har nu tre fine huller, som nøjagtigt passer til sodavandsflaskelåg. To drenge skruer ivrigt tre halvliters colaflasker i. Og vupti. Den hurtigste dreng prøvesidder den nye skammel. Eller Skrammel, som er stolens rigtige navn. Den er en del af Amagerforbrændings skoletjenestes nye tilbud Affald i Nyt Design for fjerde til sjette klasser i København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Hvidovre. For alle skoler - Alle skoler i vores ejerkommuner kan bestille Affald i Nyt Design på vores hjemmeside og låne det gratis hjem til skolen. Konceptet består af varmeblæsere, som kan skrumpe plast og bor, som skærer gevind til plastflasker. Der følger en lærervejledning med til de enkelte fag og tværfagligt, fortæller kommunikationsmedarbejder Susanne Christiansen fra Amagerforbrænding og fortsætter: Eleverne lærer, at deres eget affald hjemme fra skraldespanden er en ressource, som kan genbruges direkte til nye ting, og at det gælder om at holde materialer i kredsløb så længe som muligt. Konceptet lægger op til, at man arbejder tværfagligt med emnet bæredygtighed- både praktisk i sløjd og håndarbejde og mere teoretisk i natur/teknik. Energiby på farten I et opstillet skur skubber to piger fra 7. klasse forsigtigt små stykker træfils i en affaldsovn, som via en transformer laver varmen til strøm. I et andet rum diskuterer en dreng og en pige, hvilket design deres taske af affald skal have. Imens er resten af klassen på jagt efter flere skatte, nemlig de bæredygtige ressourcer i affald, sol og vind. Vi er i den mobile energiby Mobile Science Center, som lige nu turnerer i Amagerforbrændings ejerkommuner. Første stop var pladsen ved Hvidovre Rådhus, hvor over 250 elever fra seks skolers mellemtrin og udskoling legede sig frem til ny viden om affald og bæredygtig energi. Tilbud til alle aldre - Vi er en åben virksomhed, som gerne vil lære skoleelever om god affaldsadfærd. Vores kerneværdier om innovation og en kreativ tilgang til tingene afspejler sig i Skoletjenestens udbud, med lige dele teori og praktik, siger Amagerforbrændings direktør Ulla Röttger. 6

7 50 medarbejdere i Drift og Vedligehold arbejder jævnligt i områder, hvor høreværn er påbudt. Fokus på høreværn På energianlægget kan der være larm fra maskiner og igangværende arbejde. Derfor arbejder Amagerforbrænding hele tiden på at forebygge støjkilder. Samtidig bliver alle medarbejdere tilbudt at få lige netop det høreværn, der passer dem bedst. Høreværnene skal på hver dag for at forebygge skader. Det risler, rasler, drøner og banker på det gamle anlæg. Der er især høje lyde i salen hvor turbinen producerer strøm, i rummet hvor fjernvarmen pumpes ud i byen og ved kælderens transportbånd. Derfor gennemfører Amagerforbrænding i øjeblikket en særlig indsats for høreværn. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne støjkilden, så medarbejderne slet ikke behøver høreværn. Når vi bygger om, bliver støj, støv og varme fra starten minimeret, og kilderne bliver fysisk isoleret i bygningsværket for at sikre et optimalt arbejdsmiljø, fortæller sikkerhedsleder Michael Hansen. - Men det er desværre ikke alle steder, at vi kan minimere støjen nok. Derfor er høreværn en del af vores generelle sikkerhedsindsats. Vi vil gerne gøre høreværn lige så naturlige som hjelmen. Ikke kun i områder med over 85 DB, hvor vi som arbejdergiver er forpligtet til at have et påbud om høreværn men alle steder, hvor der er støj, fortæller han videre. Det personlige høreværn Amagerforbrænding eksperimenterer med forskellige nye typer høreværn, og tilbyder medarbejderne de værn, der passer dem bedst. - Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder, der passer bedst til behov og temperament, for høreværn skal huskes hver gang, hvis man vil undgå skader, fortæller sikkerhedslederen. Medarbejderne den vigtigste ressource Medarbejderne er Amagerforbrændings vigtigste ressource. Derfor arbejder vi konstant på at forbedre arbejdsmiljø og sikkerhed. For eksempel har ovnhallen fået ekstra ovenlysvinduer, som lukker varmen ud og giver lys og luft. Systemet til transport af restproduktet fra røgrensningen er lukket, så medarbejderne undgår kontakt med støvet og slipper for at bære beskyttende masker og dragter. Amagerforbrændings sikkerhedsorganisation har haft besøg af en arbejdsmiljøkonsulent, som holdt oplæg for medarbejderne om fordelene ved høreværn. Ledere fungerer i dag som rollemodeller, og sikkerhedsorganisationen har udnævnt tre ambassadører fra de tre faggrupper smede, elektrikere og værkstedshjælpere, som er med til at udbrede budskabet blandt deres kolleger. Smed og sikkerhedsrepræsentant Søren Hansen i kælderen ved en ny støjmur, som skal isolere larmen fra transportsystemet. Sikkerhedsleder Michael Hansen på kranloftet ved tragtene til ovnene. De fire store tragte blev for nylig lydisoleret, så det ikke længere er nødvendigt med høreværn på kranloftet. 7

8 Mød et professionelt projektteam Om få år får Danmark et topmoderne affaldsbehandlingscenter rejser sig på Amager. Det prægtige bygningsværk forvandler hovedstadens affald til energi mere effektivt og miljøvenligt end set nogensinde før. Mød teamet, som gør visioner til realiteter. Anlægsorganisationen bag det enorme projekt er håndplukket blandt branchens bedste folk med assistance fra et eksternt konsulentfirma. Lige nu består afdelingen af fire ansatte, og senere tilknyttes flere projektledere og stab. Projektchef Lars Juel Rasmussen Profil: Civilingeniør, ph.d. Stor erfaring i styring af lignende projekter i ind- og udland for Rambøll. Opgave: Leder af projektet, herunder ansvarlig for fremdrift samt styring af økonomi og tid. Koordinator mellem entreprenør, myndigheder, rådgivere og andre samarbejdspartnere. - Det er et fantastisk projekt, som Danmark kan være stolte af. Målet er at bygge et nyt energieffektivt affaldsbehandlingscenter med en stærk miljømæssig profil til glæde for samfundet, og samtidig sikre øget genanvendelse af materialer. Projektleder Niels Møller Pedersen Profil: Civilingeniør i kemi med erfaring som tidligere leder af miljøafdelingen på Amagerforbrænding. Opgave: Ansvarlig for miljø, røgrens og VVM (Vurdering og virkning på miljøet). - Det bliver utrolig spændende at realisere visionerne. Nu bygger vi Danmarks bedste anlæg i forhold til miljøhensyn og rensning af røgen. 8

9 Projektleder Lasse Knudsen Profil: Ingeniør med mange års erfaring som bygherrerådgiver i Rambøll. Opgave: Områdeansvarlig for ovn/kedel, layout, energi- og hjælpeanlæg. - Jeg glæder mig til at bygge et anlæg med højere standarder end set før, både teknisk/ funktionelt, æstetisk og i forhold til arbejdsmiljø. Anlægsafdelingen består af projektleder Lasse Knudsen, projektleder Niels Møller Pedersen, projektchef Lars Juel Rasmussen og projektleder Steen Larsen. Projektleder Steen Larsen Profil: Stærkstrømsingeniør med erfaring i el og styring, regulering og overvågningssystemer (SRO) fra kraftværksbranchen og Rambøll. Opgave: Ansvarlig for el og SRO. - Jeg glæder mig især til planlægning af SRO, som er hjernen i anlægget, hvor alle processer samkøres og styres. Jeg vil sikre kvalitet på alle niveauer. Projektets status lige nu Projektet er i sin indledende planlægningsfase. Anlægsafdelingen er i gang med myndighedsbehandling og den indledende teknologianalyse. I samarbejde med eksterne rådgivere planlægger projektlederne overordnede tids- og projektplaner samt den overordnede indretning og disponering af grunden. Arkitektkonkurrence på vej Den 28. april 2010 bevilligede Amagerforbrændings bestyrelse penge til at fortsætte projekteringen af det nye anlæg. I de kommende måneder tager centret for alvor form, når en arkitektkonkurrence skydes i gang. - Vi vil bygge et anlæg med den reneste moderne teknologi. Samtidigt vil vi gerne vise, at affaldsbehandling ikke behøver at foregå i en grim betonklods vi vil bygge et flot anlæg, som bliver en markant skikkelse i harmoni med bybilledet, fortæller bestyrelsesformand Mogens Lønborg. Erfaring med at bygge nye anlæg Anlægsafdelingens folk er professionelle projektmagere. Samlet har de erfaring som ansvarlige/delansvarlige i projekteringen af ni store forbrændings/energianlæg i ind- og udland, nemlig KARA (Roskilde), TAS (Kolding), SYSAV (Malmø), VASA (Finland), Klementsrud/Oslo), Vestforbrænding (Glostrup). FASAN (Næstved), Returkraft (Kristiansand/Norge), MVK (Kiel/Tyskland) og TEVF (Trondheim/Norge). Om det nye affaldbehandlingscenter Kapacitet: Centeret skal blandt andet indeholde to ovnlinjer til 35 ton affald i timen. Der skal også etableres et sorteringsanlæg for at øge genanvendelsen af materialer. Planlagt ibrugtagning: 2015/16, hvorefter det nuværende anlæg rives ned. Pris: Cirka tre milliarder kroner til sammenligning kostede det 12 milliarder at bygge den første del af metroen. Investeringen tjenes ind i form af øget kapacitet, bedre udnyttelsesgrad af affaldet, bedre arbejdsmiljø og store miljøforbedringer. 9

10 40 år med affald-til-energi Den 28. august 1970 blev det første læs affald brændt på energianlægget. Samme dato i år fejrer vi de første 40 år med et stort åbent hus arrangement. Det var en milepæl for bortskaffelsen af Storkøbenhavns dagrenovation, dengang energianlægget åbnede. Før var affaldet gennem generationer losset af på lossepladsen til fare for vandforsyningen og med rotte- og mågeplage til følge. Siden har vi med stadigt større effektivitet og miljøhensyn udnyttet ressourcerne i affald. Næste store milepæl sættes, når Amagerforbrænding om få år indvier et højteknologisk affaldsbehandlingscenter til storbyens affald. Centret kommer til at sætte nye standarder for, hvor bæredygtigt og energieffektivt affaldet kan udnyttes. Highlights fra energihistorien 1970 Ovnlinje 1 og 3 sættes i drift. Varmen fra affaldsforbrændingen bruges i fjernvarmenettet Etablering af det miljøsikre deponi AV Miljø med Vestforbrænding Alle ovnlinjer bygges om til dampproduktion, så anlægget fremover også kan producere el Amagerforbrænding etablerer nyt delanlæg til klinisk risikoaffald fra hospitaler, tandlæger, dyrlæger med flere. Affaldet bliver brændt og udnyttet til energi Installation af sorbacalanlæg til mere effektiv røggasrens og installation af støttebrændere til minimering af udledninger. 2015/16 Nyt affaldsbehandlingscenter med sorteringsanlæg til genanvendelse af materialer indvies. Sæt kryds i kalenderen den 28. august. Mere info om arrangementet og andre festligheder følger i næste nummer af A med Affald. - Der er sket meget, siden jeg blev ansat i Kun én medarbejder havde en personlig computer, og det var direktøren. Dengang var Amagerforbrænding ved at afslutte en omfattende modernisering af anlægget, hvor vi gik fra elektromekaniske til digitale styringer. Det var en stor omvæltning for alle medarbejdere med al den nye teknologi. Men det var blot starten på mange, lange byggeperioder, som siden har afløst hinanden. Så man må sige, at medarbejderne har vænnet sig til forandringer. De første mange år var vi primært en virksomhed, som brændte skrald. Gennem årene er der kommet mere fokus på miljøet, og i dag er vi en moderne energiproducent, fortæller Niels Møller Pedersen, der er projektleder på røggasrensningsanlægget i det nye affaldsbehandlingscenter. 10

11 Gipssag skærper fokus i udbud Overgaard gods kom i mediernes søgelys i foråret, da det kom frem, at de havde pløjet rester af gips-affald direkte ned i godsets marker. For Amagerforbrænding har sagen betydet, at vi skærper kravene i udbudsmaterialer. Gipsaffald hører ikke hjemme på en mark. Men på Overgaard Gods blev rester af gipsaffald tilsyneladende pløjet ned i markerne, selvom de kun havde tilladelse til at sprede det ud efter kompostering. Gipsaffaldet var leveret til Overgaard Gods af Gips Recycling, som også modtager gipsaffald fra Amagerforbrændings genbrugspladser. - Vi har indgået aftaler med aftagerne af materialer fra genbrugspladserne, for sikre, at de behandler det forsvarligt, fortæller projektleder Finn Langgaard. Han pointerer, at det dog er svært at kontrollere, hvad der sker med materialer, som går videre i flere led fra Amagerforbrænding, sådan som det er sket her. Nye modtagere Amagerforbrænding har undersøgt, hvad andre modtagere af gips til genbrug gør, men ikke fundet nogen, som behandler fraktionen miljømæssigt bedre, end Gips Recycling. - Amagerforbrænding forbereder i samarbejde med andre affaldsselskaber et nyt udbud om behandling af gips til genbrug, siger Finn Langgaard. Efter at sagen kom frem stoppede Gips Recycling omgående leverancerne til Overgård Gods og sender nu restproduktet til forbrænding. Gips bliver til ny gips Gipsplader afleveret på genbrugspladserne bliver knust til mel, som bliver genanvendt til nye gipsplader. Resten en tiendedel af pladerne er et restprodukt. Det består primært af pap og en mindre mængde gips, der sidder fast på pappet. Endvidere kan det indeholde plastikmaling, tapet, malingrester og glasvæv. - Det er ikke muligt for os at kontrollere, hvad der sker med materialerne, når de har forladt os, men vi gør forsøget når vi laver udbud, siger projektlederen. Konkret har episoden fået den konsekvens, at fremtidigt udbudsmateriale fra Amagerforbrænding bliver skærpet. - Vi har lært af sagen og forlanger derfor bedre redegørelser og dokumentation for alle fraktioner ikke mindst de kritiske. Det betyder, at vores udbud nu sætter endnu mere fokus på at følge alle processer helt til dørs, konstaterer Finn Langgaard. Det er pappet med eventuelle tapetog malingrester, der udgør et problem i gipsaffald. 11

12 Kort nyt Velkommen til Østerbros nye genbrugsplads Borgervænget Genbrugstation på Østerbro åbnede onsdag den 2. juni. - Østerbro har længe haft behov for et sted, hvor lokalområdet nemt kan komme af med sorteret affald til genbrug, fortæller bestyrelsesformand Mogens Lønborg fra Amagerforbrænding. På pladsen kan kunderne blandt andet gå en tur i byttecenteret eller beundre de miljøvenlige LED-lamper over arealet. Adressen er Borgervænget 29. Find åbningstider på amfor.dk. Grønt partnerskab med iværksættere - Gennem årene har vores dygtige medarbejdere samlet en masse viden. Den viden vil vi gerne dele med nye virksomheder, så de kan komme hurtigt i gang med at gøre en forskel for miljøet. Sådan siger Amagerforbrændings direktør Ulla Röttger om baggrunden for, at virksomheden er med i Økonomi- og erhvervsministeriets Cleantech Partnerskaber en ordning, som støtter danske iværksættere til mere vækst med hjælp fra større miljøvirksomheder. Hun fortsætter: - Samtidigt har vi en unik mulighed for at give plads til, at virksomhederne kan teste deres ideer i praksis på vores anlæg. Her hjælper vi også gerne med at dele ud af vores netværk, så de rigtige kontaktpersoner kan skubbe udviklingen op i fart. 40 års erfaring med affald og energi Amagerforbrænding er med sine 40 års teknologisk og praktisk erfaring med affald og energi et oplagt sted at teste ideer og få dem ud over rampen. - Mange synes måske, at det lyder lidt ulækkert at arbejde med affald. Men affaldet har stort potentiale som nye materialer eller som energikilde. Det ved vi på Amagerforbrænding, og vi vil gerne hjælpe andre med at få samme forståelse, siger Ulla Röttger. A med affald udgives af Amager forbrænding og udsendes til virksomheder og institutioner i Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby Kommuner. Kraftværksvej 31, 2300 København S, Telefon: , Fax: ,

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune Madam Skrald nemt og bekvemt v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune Hvad vil vi fortælle om i dag -Hvorfor Madam Skrald -Processen -Brugerdreven innovation -Foreløbige resultater -Udestående

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg som Frederikssund Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar 2012: Kategori Anlæg Behandlingsform Kontrakt

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Lærervejledning. Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune

Lærervejledning. Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune Lærervejledning Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune Foråret 2017 Genbrugskørekortet Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 4. klassernes deltagelse

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr.

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr. 1 Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og sanlæg Som Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. april 2014 Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

!!!!!!!!!!! Affald i Middelfartsgården! !!!!! April 2014! !!!!!!!!!!! FOKUS! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!!!!!!!!!!! Affald i Middelfartsgården! !!!!! April 2014! !!!!!!!!!!! FOKUS! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Affald i Middelfartsgården April 2014 FOKUS Affaldsskakter: Hej naboer Jeg har nu varetaget tømning af vores affaldsskakter i ca. 6 måneder, og det er desværre kommet dertil, at jeg må komme med en lille

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Sofie Dam Specialkonsulent, Ph.d. Klima og ressourcer Center for Regional udvikling Agenda Kort om Region Hovedstaden og vores hospitaler

Læs mere

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg Kontrakter og afaftaler med Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg som Ishøj Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar 2012: Kategori Anlæg Behandlingsform Kontrakt udløber

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Høje Taastrup Kommune. Onsdag den 10. september 2008

Høje Taastrup Kommune. Onsdag den 10. september 2008 Høje Taastrup Kommune Onsdag den 10. september 2008 1 Historie 22.03.2006 Bestyrelsesmøde Affaldsmængde > 500.000 tons Sj.undersøgelse 1 10.05.2006 Strategiseminar Initiativer til nedbringelse af forbrændingsegnede

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

Nye formidlingshuse på genbrugsstationerne i Høje- Taastrup og Gentofte

Nye formidlingshuse på genbrugsstationerne i Høje- Taastrup og Gentofte Undervisningstilbud fra Vestforbrænding, 1. årgang, november 2013 Nye formidlingshuse på genbrugsstationerne i Høje- Taastrup og Gentofte Med de nye formidlingshuse bliver eleverne sikret mod vejrguderne,

Læs mere

NSF. - innovation og koncepter

NSF. - innovation og koncepter NSF - innovation og koncepter NSF s baggrund Hvad kan NSF tilbyde sine kunder NSF (Nordisk Skoletavle Fabrik A/S) har gennem mere end 60 år produceret og markedsført en stor palette af produkter og koncepter

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ NYT LIV? FORLØB NR. 8 KAN EN BAMSE FÅ NYT LIV? Der er sikkert meget af dit legetøj, som du ikke leger med mere. Måske har du allerede givet det videre, eller det er solgt til nogen, som nu leger med det. Men det

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Mindre affald mere liv nulskrald@avv.dk

Mindre affald mere liv nulskrald@avv.dk AVV (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest) driver: -18 genbrugspladser -500 bobler -tre ovne på energianlægget -2 genbrugsbutikker - med kø!! -on-line auktion for genbrug -2 deponier -besøgscenter (2000 besøgende)

Læs mere

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling Stålsanering J. Jensen har som de eneste mange års erfaring med sanering i sikre, lukkede kredsløb. Nu har vi udviklet Stål Jet, som er markedets mest effektive, miljørigtige saneringsanlæg. 2 J. Jensen

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note

Læs mere

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet Indsamling og genanvendelse af hård PVC Nemt for dig godt for miljøet WUPPI gør det nemt for dig at tage miljøansvar Danmark er det eneste land, som gennem lovgivning sikrer, at PVC-affald indsamles til

Læs mere

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Camilla Lønborg Jensen Enhedschef Center for Regional Udvikling PROGRAM 9:30-9:45 Velkomst og program v. Enhedschef Camilla

Læs mere

Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald

Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald Om Fors A/S 1 Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand Spildevand Varme Affald 3 Hvem er vi? Koncernen Omsætning: kr. 663,7 mio. Årlige investeringer: kr. 351,7 mio. Indbyggere i vores område:

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhuset 1599 København V Att. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhuset 1599 København V Att. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhuset 1599 København V Att. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam I/S Amagerforbrænding Kraftværksvej 31 DK-2300 København S CVR nr. DK 34208115 Tel

Læs mere

Tilbagemelding på første seance af Leder Forums NEW WAYS forløb

Tilbagemelding på første seance af Leder Forums NEW WAYS forløb Tilbagemelding på første seance af Leder Forums NEW WAYS forløb INDHOLD n Overordnet procesforløb for NEW WAYS n Program for d. 15. november arrangementet n Opsamling på Café rundrejsen n Fremadrettede

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Vision. Bæredygtig forretning. Sociale aspekter

Vision. Bæredygtig forretning. Sociale aspekter Vision Inspirere til bæredygtig tankegang Afskaffe brug og smid væk og indføre mere direkte genbrug Skabe lokale arbejdspladser - også sociale Hjælpe dem der har mindst Samarbejde med hjælpeorganisationerne

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere