MØNSTER BRYDER Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØNSTER BRYDER Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen"

Transkript

1 Marts 2009 MØNSTER BRYDER Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen Fremtidens medarbejdere under krydspres Side 4 Fire udfordringer - fire muligheder Side 7 Kendskab og partnerskaber Side 17 Fra magtspil til mønsterbrydere Side 18 Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, postboks 1127, Dk 1009 København K, Tlf , Fax ,

2

3 Mandagmorgen 3 Forord Visionen er formuleret: Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Et sundhedsvæsen med effektive, fleksible og sammenhængende patientforløb. Sundhedsydelser, der bygger på den fremmeste forskning, de nyeste erfaringer og best practise. Brugerne skal være i centrum, og deres ressourcer skal udnyttes. Fornyelsen er begyndt. Men arbejdet er langt fra færdigt. Hvis visionen skal realiseres, skal der sættes yderligere fokus på sundhedsvæsenets vigtigste ressource: Medarbejderne og deres ansvar, roller, opgaver samt kompetencer. De sundhedsfaglige udfordringer går på tværs af sektorer og faggrupper og kan ikke løftes af en aktør alene. Men arbejdet kan komme langt, hvis sundhedsvæsenets faggrupper lægger magtkampene på hylden og samarbejder om at finde tværgående løsninger på fælles problemstillinger. Det danske sundhedsvæsen har dygtige medarbejdere, og der ligger et kæmpe potentiale i at udnytte dem og samspillet mellem dem bedre. Det kræver, at de enkelte faggrupper ser fremtidens udfordringer som en mulighed for udvikling og ikke som en trussel. De skal turde sætte deres faglige identitet og ansvar for udviklingen til debat. Danske Fysioterapeuter har inviteret Mandag Morgen til at give et bud på, hvordan fysioterapeuterne som faggruppe kan spille en rolle i den fremtidige udvikling. Debatoplægget stiller skarpt på de fælles udfordringer, faggrupperne står over for, og bruger fysioterapeuterne som case på, hvilke muligheder en konkret faggruppe har for at bidrage til at løse de tværgående udfordringer. Konklusionerne bør derfor have interesse for alle sundhedsvæsenets faggrupper og andre aktører med en interesse for sundhedsvæsenets fremtidige udvikling. Baggrundsanalysen bygger på en omfattende gennemgang af relevant faglitteratur og interessentindlæg, en lang række interview med praktikere og eksperter, observationsstudier og et fremtidsværksted med repræsentanter fra nøgleinteressenter i sundhedsvæsenet. Debatoplæggets pointer er uddybet i en baggrundsrapport, der kan downloades på og Oplægget er udarbejdet af projektleder Astrid Læssø Christensen, projektmedarbejder Iben Berg Hougaard, designer Anne-Sofie Thomsen og redaktionssekretær Susan Knorrenborg. Projektets styregruppe, bestående af direktør Lars Jannick Johansen, Mandag Morgen, samt formand Johnny Kuhr, faglig chef Karen Langvad og kommunikationschef Mikael Mølgaard fra Danske Fysioterapeuter, har været sparringspartnere på projektet. Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende tekst. Marts 2009 Lars Jannick Johansen Direktør, Mandag Morgen

4 4 Mandagmorgen Mønsterbrydere efterspørges Sjældent har det danske sundhedsvæsen været udsat for så mange forandringer på så kort tid og med så store konsekvenser. Nye organisationsformer spirer frem, de fysiske rammer optimeres, digitale løsninger vinder indpas i hverdagen, og opgaveporteføljen udvides løbende. Og alligevel er der langt til visionen: Et sundhedsvæsen i verdensklasse med effektive, fleksible og sammenhængende patientforløb, der sætter brugerne i centrum og udnytter deres ressourcer optimalt. Fig. 1 Fremtidens medarbejdere under krydspres Nye kompetencer Nyt fokus Vi ved, hvad der virker, og målene er på plads. På papiret. I praksis oplever alt for mange brugere fortsat usammenhængende forløb, manglende involvering og utilfredsstillende behandling. Det daglige arbejde er trods diverse strukturændringer og tiltag fortsat fastlåst i gamle mønstre, der fører til en optimering på enkeltydelser frem for samlede forløb 1. Hvis visionerne for alvor skal realiseres, kræver det et sammenhængende sundhedsvæsen, der er indrettet på brugernes præmisser og har fokus på det samlede output. Også i praksis. Det er ikke en let opgave. Og ikke en, der alene kan realiseres gennem nybyggeri, strukturændringer og store masterplaner. Det er vigtige forudsætninger, men nøglen ligger hos sundhedsvæsenets medarbejdere. Det er igennem dem, at andre udviklingstiltag får virkning, og det er deres daglige arbejde og samspil, der er afgørende for, at brugernes forløb er optimale. Medarbejdernes rolle er jævnligt til debat, men fokus er forkert. På kamp for territorium frem for udarbejdelse af nye fælles løsninger. I forbindelse med trepartsaftalerne i sommeren 2007 blev der nedsat en task force 2 med det formål at udarbejde en strategi for fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet 3. Task forcen tog fat på en vigtig diskussion, men foreløbigt er debatten og de overordnede mål druknet i faglige Nye organiseringsformer Nye opgaver særinteresser og diskussioner om, hvem der har retten og magten til bestemte opgaver. Hvis social- og sundhedsassistenterne vil have en autorisationsordning, udløser det en automatreaktion fra sygeplejerskerne, der føler, at assistenterne trænger sig ind på deres territorium 4. Når sygeplejerskerne vil ordinere medicin, stiller lægerne sig tvivlende over for sikkerheden i det 5. Og når fysioterapeuterne lufter ønsket om at være patienternes første kontakt, problematiserer lægerne fysioterapeuternes faglige overblik 6. Sundhedsvæsenets medarbejdere står over for en række fælles udfordringer, der har været kendt længe, men som endnu ikke er 1 Viden, handling og ledelse, Tiltrædelsesforelæsning Erik Juhl, Copenhagen Business School, Ugeskrift for læger Bestående af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Foreningen af Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, Dansk Sygeplejeråd, FOA og D L Patient Administration Kommunikation. 3 Eksempelkatalog. Vedrørende fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet, Implement, Sygeplejersker og sosu-assistenter i hellig fagkrig, Mandag Morgen, Sygeplejersker vil ordinere medicin, Dagens Medicin, Arbejdsglidning kræver kompetenceløft, Ugeskrift for Læger, 2008

5 Mandagmorgen 5 blevet løst tilfredsstillende: Nye opgaver skal løftes, nye kompetencer er påkrævede, og nye organiseringsformer skal udvikles. Men derudover kalder en fjerde udfordring på særlig opmærksomhed, da den er en central forudsætning for at løse de øvrige. Der er behov for et perspektivskifte et nyt fokus. Fra professionstænkning til opgavetænkning og fra enkeltydelser til hele forløb. I dag er medarbejderne fastlåst i system, der er styret af faggrænser, magtspil og traditioner frem for den opgave, det hele handler om: At skabe optimale forløb for brugerne. Se også figur 1. Nye opgaver. Halvanden million danskere lever i dag med en kronisk lidelse. Fremskrivninger viser, at tallet vil være fordoblet i Gruppen af årige forventes at stige fra at udgøre 16 pct. af befolkningen i dag til i 2020 at udgøre 22 pct. Samtidig er børn og unges sundhedstilstand bekymrende cirka hvert tiende barn lever i dag med en kronisk sygdom. Det stiller krav til sundhedsvæsenet om at øge forebyggelsesindsatsen og levere tilbud til det stigende antal ældre og kronikere 7. Nye kompetencer. Fremtidens brugere har andre værdier og forventninger end tidligere generationer. Særligt de veluddannede ønsker at tage aktiv del i alle faser af behandlingen og kræver individuelt tilpassede behandlingsforløb og højt informationsniveau. Det sundhedsfaglige personale opfattes ikke længere som autoriteter, men som rådgivere og konsulenter 8. Samtidig skal sundhedsvæsenet tage hånd om et stigende antal svagt stillede borgere (ældre, etniske minoriteter, personer med sociale og psykiske problemer), som efterspørger et system, der tager hånd om deres situation og guider dem i mindste detalje. Den sociale ulighed skærper kravet om sammenhængende patientforløb for alle brugere 9. Det udfordrer sundhedsvæsenets eksisterende kompetencesammensætning og byder faggrupperne at arbejde intensivt med at udvikle kompetencer, der sikrer, at den enkelte patient involveres, motiveres og rådgives, så vedkommendes egne ressourcer bringes i spil. Nye organiseringsformer. I de kommende år skal specialer samles på færre sygehuse, indlæggelsestiden forkortes, og antallet af ambulante behandlinger vil stige markant. Det betyder, at ansvaret for genoptræning og forebyggelse i stigende grad vil blive uddelegeret til de lokale samfund, som er tættere på brugerne. Kommunerne er allerede ved at udvikle en række sundhedscentermodeller, som fokuserer på udvalgte målgrupper med folke- og livsstilssygdomme. Også på praksisområdet ser man eksempler på nytænkning. Flere faggrupper samles f.eks. under ét tag, så patienten kan tilbydes en 360-graders behandling. De nye tiltag bør give anledning til en mere generel debat om arbejdstilrettelæggelse og fremtidige organisationsprincipper. Man bør bl.a. se på, hvordan man fremover sikrer fortsat specialisering og monofaglig kompetenceudvikling samtidig med, at man dyrker det tværfaglige samspil og styrken ved at have flere faglige vinkler på det enkelte patientforløb. Nyt fokus. Læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sundhedsvæsenets øvrige faggrupper har forskellige kompetencer og styrkeområder. Det giver dem gode muligheder for at supplere hinanden i behandlingen af patienterne. Men i dag udfoldes potentialet alt for sjældent pga. af positionering, fordomme og negative forventninger grupperne imellem 10. Sammenhængende patientforløb kræver en fælles indsats og fælles mål for de faglige grupper. Derfor er det nødvendigt, at der skabes et optimalt samspil mellem faggrupperne, så medarbejdernes kompetencer og faglige forskellighed udnyttes bedst muligt til fordel for patienterne. Der skal fokus på hele forløb frem for enkeltydelser, og på opgaven og de nødvendige kompetencer frem for faggrænser og magtkampe. Hvis visionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse skal realiseres, er det nødvendigt at gøre op med de uhensigtsmæssige mønstre, der hindrer, at medarbejdernes potentiale og kompetencer udnyttes optimalt. Det kræver dels initiativer fra politisk niveau, men endnu vigtigere er det, at sundhedsvæsenets faggrupper deltager aktivt i udviklingen. Der er behov for mønsterbrydere, der gør op med det dødvande, der er skabt af fastlåste faggrænser og særinteresser. Særligt vigtigt er det, at de store faggrupper som læger og sygeplejersker medtænkes. Men det behøver ikke at være dem, der tager det første skridt. Andre faggrupper kan meget vel gå foran og agere mønsterbrydere ved at vise mod til at gå ind på nye områder, eksperimentere med nye arbejdsgange og pege på nye måder at organisere og udvikle sundhedsvæsenet. Pladsen er ledig og alle faggrupper kan tage den. Ved at gå forrest har de både mulighed for at udvikle deres egen position og for at bidrage aktivt til at forme fremtidens sundhedsvæsen. Fysioterapeuterne er dette debatoplægs udgangspunkt, men udfordringerne går på tværs af faggrænser, og det gør mulighederne i mange tilfælde også. Konklusionerne er derfor en invitation til alle sundhedsvæsenets faggrupper om at tænke med. 7 Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens Institut for Folkesundhed, 2007; Er sundhed et personligt valg?, Mandag Morgen og TrygFonden, Brugernes sundhedsvæsen, Mandag Morgen, Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt, inspirationskatalog fra Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, Lang rejse mod tåget mål, Fysioterapeuten, 2005; Personalefnidder koster sundhedsvæsenet dyrt, Ugebrevet A4, 2007; Mandag Morgen interview.

6 6 Mandagmorgen Fysioterapeuterne som mønsterbrydere? Fysioterapeuterne står med en unik chance for at påvirke udviklingen af sundhedsvæsenet. Både politikere og den almene befolkning får i stigende grad øjnene op for fordelene ved at være fysisk aktiv. Bevægelse er en central del af enhver forebyggelsesindsats, og er man først blevet syg, er træning en del af kuren 11. Det giver fysioterapeuterne en central rolle som bærere af fremtidens lægemiddel: Målrettet fysisk aktivitet på alle niveauer. Fysioterapeuterne kan med andre ord blive en af drivkræfterne bag udviklingen fra det sengeliggende sundhedsvæsen til det fysisk aktive sundhedsvæsen, hvor målrettet fysisk aktivitet er integreret i alle patientforløbets faser fra forebyggelse over ventetid til behandling og videre til genoptræning. Faggruppen har i vid udstrækning de ressourcer, der skal til for at udfylde rollen som mønsterbrydere. Selvom de fortsat kun udgør 5 pct. af sundhedsvæsenets ansatte, er gruppen i kraftig vækst. I de seneste ti år er hvert tredje nye job i sundhedsvæsenet blevet besat med en fysioterapeut. Mens andre faggrupper oplever, at deres medlemmer nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at søgningen til deres fag falder 12, er der fortsat stor søgning til fysioterapeutuddannelsen, ligesom gennemsnitsalderen i faggruppen er lav. I dag er hver tredje offentligt ansatte over 50 år, blandt fysioterapeuterne er det kun omkring hver femte. Fig. 2 Ressourcer til nye opgaver Udbud og efterspørgsel efter fysioterapeuter frem til Udbud Efterspørgsel Figur 2: Behovet for fysioterapi stiger i fremtiden, og fysioterapeuterne vil være i stand til at imødekomme det stigende behov. Kilde: Behovet for fysioterapeuter frem til 2020, Slotsholm, Fremtidens puls - et debatoplæg om fysisk aktivitet, Mandag Morgen, Selvfølgelig er der ingen, der søger ind på et skodfag, Ugebrevet A4, 2008.

7 7 Mandagmorgen Fire udfordringer fire muligheder Fysioterapeuterne kan påtage sig rollen som mønsterbrydere, men det kræver mod til at vove pelsen og tage teten. Det kan de gøre ved at komme med deres bud på løsningen af de fremtidige udfordringer: 1: Nye opgaver udvidet prestigebegreb. Fysioterapeuterne kan sætte dagsordenen i forhold til nye og uopdyrkede opgaver og patientgrupper. Store gevinster kan realiseres ved at skabe nye faglige arenaer frem for kun at jage opgaver på de traditionelle lægefaglige prestigeområder. F.eks. er det oplagt, at fysioterapeuter kan bidrage til at løse udfordringerne på forebyggelsesområdet og i den løbende behandling af kronikere. 2: Nye kompetencer eksperter i empowerment. Sundhedsvæsenet er begyndt at spørge borgerne, hvilke krav de stiller til deres egen behandling men det er fortsat svært at følge op på svarene. Udviklingen af empatiske kompetencer såsom involvering, motivation og rådgivning er en central del af fysioterapiuddannelsen, og det ruster faggruppen godt til kommunikationen med patienterne. Men selvom fysioterapeuterne har grundforudsætningerne på plads, mangler mange af dem fortsat de redskaber, der skal til for at formalisere og systematisere arbejdet. 3: Nye organiseringsformer ja til tværfaglighed. Hvis fysioterapeuterne skal medvirke til at skabe optimale patientforløb, skal de have mod til at lade deres faglighed vokse og udvikle sig i samspil med andre faggruppers. Det kræver et opgør med forståelsen af, at tværfaglig organisering og ikkefællesfaglige ledere truer udviklingen af den fysioterapeutiske faglighed. skal til for at hæve kvaliteten af både de andre faggruppers og ikke mindst fysioterapeuternes eget arbejde. At være mønsterbryder kræver, at fysioterapeuterne påtager sig et øget medansvar for den samlede udvikling af sundhedsvæsenet det gælder både for de faglige ledere og for den enkelte fysioterapeut. Det kan virke som store krav at stille til en relativt lille faggruppe, og der er ingen tvivl om, at resultatet afhænger af, om de andre faggrupper tør spille med. Udgangspunktet er imidlertid lovende, for fysioterapeuterne har de grundlæggende forudsætninger for en stærkere positionering. Se også figur 3. Spørgsmålet er nu, hvordan fysioterapeuterne vil udnytte deres fordelagtige position. De kan vælge at passe sig selv og alene fokusere på specialiseringen af deres eget område, eller de kan engagere sig i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen og inspirere andre faggrupper. Vælger de den sidste vej, kræver det, at de ser muligheder i udfordringerne. Fig. 3 Hvad kræver det at være mønsterbryder? Vindende forudsætninger: Fysisk aktivitet er fremtidens lægemiddel 4: Nyt fokus de nye brobyggere. Fordomme mellem faggrupper hindrer samarbejdet, og det går ud over behandlingskvaliteten. Fysioterapeuterne har meget at vinde ved at påtage sig rollen som brobyggere mellem sundhedsvæsenets mange modpoler. Deres relativt lille størrelse, behovet for deres ydelser i alle dele af sundhedsvæsenet og deres gennemsnitligt unge alder gør dem åbne for det samarbejde, som Mønsterbryder: Udvidet prestigebegreb, eksperter i empowerment, nye tværfaglige organiseringsformer samt brobyggermentalitet Grundlæggende forudsætninger: Ressourcer og kompetencer til at løse nye opgaver

8 8 Mandagmorgen Mulighed nr. 1: Nye opgaver udvidet prestigebegreb Fysioterapeuterne har igennem det seneste årti hævet deres uddannelsesniveau markant. Forskningen på feltet er vokset, og faget er gået fra at være erfarings- til evidensbaseret. Stadig flere fysioterapeuter tager en ph.d.-uddannelse eller andre videregående uddannelser, og interessen for efteruddannelse er høj. I løbet af 2007 og første halvdel af 2008 deltog 75,5 pct. i et efteruddannelsesforløb 13. Graden af specialisering er også steget, og det har givet adgang til nye opgaver. Nogle har fået kompetencerne til at ultralydsscanne. Andre er blevet patientens første kontakt i forhold til skulder- og ryglidelser. Og atter andre udreder patienter på skadestuerne. Alt sammen opgaver, der tidligere blev udført af læger. Bevægeapparatlidelser fylder godt i sundhedsvæsenet, og det samme gør spørgsmålet om, hvilken faggruppe der bør være første kontakt og tovholder i forløbene. En mere frugtbar tilgang er imidlertid at fjerne fokus fra faggruppetilhørsforholdet og i stedet koncentrere sig om at sikre, at de nødvendige kompetencer er til rådighed i det enkelte behandlingsforløb. På nogle hospitaler er man begyndt at arbejde i teams bestående af flere faggrupper, der har forskellige roller alt efter den enkelte patients behov. Hvis patienten ikke kan undgå operation, spiller lægen en central rolle, men hvis problemerne kan klares med træning, er det fysioterapeuten, som styrer forløbet 14. Samme rollefordeling kan med fordel udbredes til primærsektoren, skadestuer og ambulatorier. Se også tekstboks. De fleste steder er lægemangel den direkte årsag til opgaveflytningen. Gevinsten er, at fysioterapeuterne i mange tilfælde kan medvirke til at forbedre kvaliteten af behandlingen og begrænse ventetiden for patienterne. Høj faglighed opstår ikke alene gennem lang uddannelse. Viden om og erfaring med den konkrete situation og særlige patienttyper er også centralt. Derfor har fysioterapeuter i mange tilfælde en mere relevant faglighed end eksempelvis de praktiserende læger, når det gælder skader på bevægeapparatet. Det har flere brugere oplevet på egen krop: Først var jeg til egen læge, så ventede jeg lang tid på at komme til at se en speciallæge, så blev jeg sendt til en fysioterapeut, der fortalte mig, at min skade var blevet forværret, fordi jeg ikke var kommet i gang med den rette genoptræning i tide, Patient, observationsstudie 13 Efteruddannelse blandt fysioterapeuter, Scharling Research, Fysioterapeuter i frontlinjen, Fysioterapeuten, 2008.

9 Mandagmorgen 9 Fysioterapeuten som bevægeapparatekspert Skadestuer På Århus Sygehus kørte man i 2006 et forsøg, hvor en fysioterapeut blev tilknyttet skadestuen. Ordningen var en succes. Fysioterapeuten deltog i behandlingen og undersøgelsen af patienterne, involverede efterfølgende patienten i selvtræning og gav råd om, hvordan skaden skulle håndteres. Det er imidlertid fortsat de færreste skadestuer, der har fysioterapeuter tilknyttet. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange patienter med en forvridningsskade eller knoglebrud ikke får den genoptræningsplan, som de ifølge loven har krav på. Ambulatorier Fysioterapeuter kan med fordel indgå i nye roller i ambulatoriefunktioner. På Vejle Sygehus tilbyder man f.eks. et pakkeforløb til patienter med skulderlidelser, og det er populært: Først blev jeg lidt bekymret over, at det var en fysioterapeut, der skulle undersøge mig, men da det kom til stykket, var der slet ingen forskel faktisk virkede det som om, fysioterapeuten vidste mere om, hvad der var galt, end de læger, jeg tidligere havde talt med, fortæller en patient. Lægen fungerer som konsulent og har bl.a. taget en coaching-uddannelse for at være bedre rustet til kommunikationen med patienterne, mens fysioterapeuterne har fået en tillægsuddannelse, hvor blandt andet undervisning i ultralydsscanning indgår, så de kan varetage den primære og gennemgående kontakt med patienten. Det har naturligvis øget udgifterne til uddannelse, men ordningen er en stor gevinst for patienterne, da mange opgaver klares ambulant, og genoptræningsprogrammer hjælper patienterne til selv at komme sig, så dyre operationer og lange sygemeldinger undgås. Almen praksis I Bøvlingbjerg har man ansat fysioterapeuter direkte i et lægehus, hvor de fungerer som første kontakt for folk med bevægeapparatproblematikker. Fysioterapeuterne står for udredningen af patienterne og har derfor haft en indgående dialog og kompetenceafklaring med lægen. F.eks. om arbejdsgangen ved situationer, hvor fysioterapeuterne spotter røde flag, der kan være tegn på, at patienten fejler noget, som ligger uden for fysioterapeutens kompetenceområde. Patienterne kan komme direkte til fysioterapeuten uden først at skulle til egen læge og uden brugerbetaling. Kilder: Interview, Ulla Skou, fysioterapeut, ledende terapeut, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus. Genoptræningsplaner er for mangelfulde, Ergoterapeuten, 2008; Observationsstudie, Dagklinikken, Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus; Interview, Torben Kvistgaard Fihl, fysioterapeut, klinikejer, Bøvling Fysioterapi.

10 10 Mandagmorgen Forrest i arbejdet med nye patientgrupper Hvis fysioterapeuterne for alvor vil sætte deres præg på fremtidens sundhedsvæsen, er det imidlertid ikke nok at satse på at overtage flere traditionelle lægefaglige opgaver. Det afgørende er, at faggruppen engagerer sig i behandlingen af sundhedsvæsenets nye og voksende patientgrupper. Især fremtidige kerneområder som behandling af ældre og kronikere rummer store muligheder. Opgaverne tilhører endnu ikke en bestemt faggruppe, og fysioterapeuterne har meget at vinde ved at tage ansvar for at udvikle nye behandlingstilbud. Efterspørgslen efter tilbud, der koordinerer kontrol, undervisning og træning, er enorm. I dag er det således kun hver syvende plejehjemsbeboer, der får den træning, de har behov for, selvom adskillige undersøgelser viser, at systematisk genoptræning og rehabilitering giver tilfredse borgere og sparer mange medarbejdertimer i ældreplejen 15. Ud over selve træningsopgaven giver ældreområdet fysioterapeuterne en oplagt undervisningsopgave. Det øvrige plejepersonale kan tilføres træningskompetencer og dermed blive fysioterapeuternes forlængede arm. Det bidrager til at integrere de fysioterapeutiske principper i brugerne hverdag, og det øger deres evne til selv at håndtere deres lidelser. Det fysisk aktive plejehjem På Akaciegården på Frederiksberg er fysisk træning en naturlig del af dagligdagen for beboere og personale. Beboerne konditionstræner jævnligt, og det betyder, at de lettere kan gå på trapper, har behov for mindre pleje, og at deres sår heler bedre. I 2004 var det kun 12 af de omkring 100 beboere, der benyttede tilbuddet om at få individuel træningsvejledning, men da personalet satte fokus på området, steg antallet af beboere, der træner regelmæssigt, til omkring 40. Fysioterapeuterne var initiativtagere til projektet, som alle de øvrige personalegrupper deltog i. Plejeafdelingens personale blev bl.a. gjort ansvarlige for at følge op på træningen i daglige situationer. Kilde: Det fysisk aktive plejehjem. Forstærket træningsindsats på Akaciegården , Jasper Juhl Holm, Plejehjem slukker ældres livsgnist, Politiken, 2008.

11 Mandagmorgen 11 Nye veje i forebyggelsesindsatsen Forebyggelsesområdet er fortsat under opbygning, men det vil få enorm betydning og vægt de kommende år. Fysioterapeuterne kan spille en afgørende rolle i forebyggelsesindsatsen på tværs af aldersgrupper og arenaer, hvis de går aktivt ind i dagsordenen og tænker utraditionelt. Private klinikker er allerede ved at vinde fodfæste på markedet for forebyggende tiltag på arbejdspladsen. Se tekstboks. Men der er også store potentialer i at forebygge sygdomme hos børn og unge, ældre, socialt udsatte og befolkningen generelt. Hvorfor ikke indgå samarbejde med boligselskaber, fagforeninger og idrætsklubber om at forebygge sygdomme hos medlemmerne? I forhold til risikogrupper kan der desuden være behov for en særligt opsøgende forebyggende indsats såsom screeninger eller motion på recept. I nogle tilfælde kan man måske endda kopiere tilbuddet til børnefamilier om en sundhedsplejerske og tilbyde den enkelte patient eller familie hjælp fra sundhedsmentorer, der over en længere periode kan hjælpe dem til at leve sundere. Det handler både om at udvikle nye effektive metoder og om at overføre positive erfaringer fra andre felter. Fysioterapeuterne kan varetage et bredt sæt af forebyggelsesopgaver fra måling af BMI, blodtryk samt kondital til planlægning og opfølgning på længere forløb og livsstilsomlægninger. Der er imidlertid en væsentlig barriere for, at potentialet på de nye opgaveområder kan indfries: I sundhedsvæsenet er prestige i høj grad forbundet med de traditionelle lægefaglige opgaver. Derfor bruger mange faggrupper kræfterne på at tilegne sig så mange af disse opgaver som muligt. Det fjerner fokus fra de nye opgaver, selvom de i mange tilfælde rummer bedre muligheder for faglig udvikling og forbedring af sundhedsvæsenets service til borgerne. Nøglen ligger i at udvide prestigebegrebet, så det også omfatter de nye områder og patientgrupper. Tandlæger og mekanikere er dygtige de får folk til at komme, når der ikke er problemer. Det burde være det samme med fysioterapeuter. Vi skal få folk til at komme, før problemerne opstår. Praktiserende fysioterapeut Vejen frem er at skaffe evidens for, hvilke tiltag der virker. Den kan opnås ved at iværksætte og afprøve initiativer som arbejdsmiljøscreeninger, tilbud om forebyggende undersøgelser og livsstilssnak samt samarbejde med pædagoger, lærere og sundhedsplejersker om at tilrettelægge en aktiv hverdag for børn og unge. Forebyggelse på arbejdspladsen Forebyggelse på arbejdspladsen er relevant og efterspurgt både af folk med behov for lettere behandling og af personer med alvorligere skader og skavanker. FysioWork Healthcare har f.eks. indgået aftaler med både offentlige og private arbejdspladser om virksomhedsordninger. Typisk foregår arbejdet på den konkrete arbejdsplads, så fysioterapeuterne har mulighed for at følge medarbejderne i deres konkrete arbejdssituation. I nogle tilfælde har man oprettet behandlingsklinikker på selve virksomheden, så det bliver muligt at teste og diagnosticere direkte på stedet. Efter udredning og test omsættes diagnosen til konkrete tiltag i medarbejderens liv. Fysiske forhold og vaner på arbejdspladsen justeres, og aktiviteter som løb, fitness, rygtræning, stavgang eller vægttabsprogrammer iværksættes. Der sættes hele tiden klare mål og milepæle for deltagerne, som der løbende følges op på. Ud over fysioterapeuter er andre faggrupper som kiropraktorer, kosteksperter og psykologer involveret i arbejdet, og der samarbejdes både med de praktiserende læger, borgerens eventuelle sagsbehandler og arbejdspladsen. Kilder: Interview, Uffe Brunø Lindstrøm, fysioterapeut, sundhedsdirektør, FysioWork Healthcare.

12 12 Mandagmorgen Mulighed nr. 2: Nye kompetencer eksperter i empowerment Der er bred enighed om, at empatiske kompetencer er en uundværlig del af kompetencepaletten i det danske sundhedsvæsen, og sundhedspersonalet benytter i stigende grad kommunikative redskaber til at inddrage brugerbehov- og ønsker i behandlingen. Men typisk afspores debatten af en uhensigtsmæssig forestilling om, at der er et modsætningsforhold mellem bløde og hårde sundhedsfaglige kompetencer. Det underforståede budskab er, at de bløde har mindst prestige og lettest kan undværes. Der er mere prestige i at behandle end at lave genoptræningsplaner og holde udskrivningssamtaler. Det er mere populært at udrede patienten end at tale med de pårørende. Og det er mere interessant at gennemføre fysiologiske forsøg end at eksperimentere med nye former for patientinddragelse 16. Men hvis sundhedspersonalet ikke ved, hvordan det skal stille de rigtige spørgsmål til patienterne, går vigtig information tabt, og det har store konsekvenser for behandlingskvaliteten. Det er bevist, at behandlingsudfaldet forbedres, og brugertilfredsheden stiger, når patienten inddrages i egen behandling. Hvis brugerne føler, at de har kontrol over deres behandlingsforløb, arbejder de bedre sammen med det sundhedsprofessionelle personale, og det forbedrer det samlede resultat. Brugeren skal tro på den behandling, vedkommende modtager ellers virker den ikke. Man kan leve rigtigt godt med en kronisk sygdom, men man kan også leve rigtigt dårligt. Forskellen er, om patienten rustes til at håndtere sygdommen, og om de pårørende er klædt på til at hjælpe 17. Se også tekstboks. Sundhedsvæsenet er begyndt at spørge til borgernes ønsker og forventninger men man er endnu ikke rustet til at følge op på de svar, der kommer. Begreber som den motiverende samtale, patientuddannelser, pårørendegrupper og brugerundersøgelser dukker op over alt i sektoren, og efteruddannelsestilbud, stillingsbetegnelser og plakater på væggene prædiker nye og mere involverende tider. Men der er fortsat langt fra visionspapirer og -principper til brugernes konkrete oplevelser. Patienterne oplever, at de sundhedsfaglige medarbejdere har de rigtige intentioner, men at de simpelthen ikke har tid, kompetence eller interesse for de dele af patientforløbet, der handler om at kommunikere, rådgive, undervise, involvere og motivere 18. Patienterne bliver f.eks. frustrerede, når genoptræningsplaner, der er indført for at involvere dem, er formuleret i et sprog, de ikke forstår. Jeg synes, det var meget svært at forstå, hvad de sagde. De prøvede godt nok at bruge almindelige ord, men de var ikke særligt gode til det. Nogle gange har jeg følt mig tilsidesat. Indimellem har man brug for en snak om, hvad der skal foregå, og hvordan mit liv kommer til at se ud. Hospitalsindlagt patient Mange fysioterapeuter melder hus forbi til den kritik. Ifølge deres selvopfattelse er de allerede gode til at møde patienten, hvor patienten er og se patienten i dennes helhed. De lærer det på uddannelsen og bruger det i deres indgangsvinkel til patienterne. Men opfattelsen af, at det gør vi allerede, har en slagside, for fysioterapeuterne risikerer at overse behovet for en opkvalificering og reel nytænkning af kompetencepaletten. På samme måde som fysioterapeuterne uddannes til at anvende fremtidens nye, dyre elektroniske udstyr, skal der investeres i udformningen og anvendelsen af nye værktøjer til empowerment 16 Brugernes sundhedsvæsen, Mandag Morgen, Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet, Danske Patienter, Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for, Grønvold et al., Kræftens Bekæmpelse, 2006; Patienters og alment praktiserende lægers prioritering af aspekter ved almenmedicinsk omsorg, Vedsted et al., Ugeskrift for Læger, 2004.

13 Mandagmorgen 13 af patienterne. Og de kan arbejde med at påtage sig nye roller såsom patientforløbskoordinatorer, der understøtter og sikrer det gode patientforløb. Den gode relation til patienterne skal udbygges og udnyttes til at opnå endnu bedre faglige resultater. Det kræver blandt andet, at der kommer større fokus på forskning i behandlingsprocesser hvad kræver det at sammensætte et optimalt behandlingsforløb, og hvilke processer undervejs kan involvere og ansvarliggøre patienterne på en god måde? Fysioterapeuterne bør gå foran i arbejdet med at formalisere og strukturere de empatiske kompetencer i alle faser af patientforløbet. Kun hvis opgaver som kommunikation, inddragelse og motivering integreres i de daglige sundhedsfaglige rutiner, kan de få status af at være lige så påkrævede og uundgåelige som udredningen, medicineringen og den fysiske træning. Indfri patienternes potentiale På Sundhedscenter Østerbro arbejder man bevidst med at udvikle personalets empatiske kompetencer. Det ruster medarbejderne til at håndtere de mange dimensioner i arbejdet med kronisk syge patienter, som kæmper med at få rollen som patient og borger til at gå op i en højere enhed. Der afsættes altid halvanden time til den indledende samtale med nye brugere af centerets tilbud, og det sætter mange af brugerne pris på. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke lade være med at græde til samtalen. Det var første gang, der var nogen, der spurgte, hvordan jeg havde det, fortæller en af dem. Personalet på centeret arbejder bevidst på at opnå gensidig tillid med patienterne, og derfor gør man meget ud af at styrke den pædagogiske tilgang. Medarbejderne deltager i fælles uddannelsesforløb og i regelmæssig gruppesupervision. Alle har været på kursus i den motiverende samtale, og arbejdet med at udvikle de empatiske kompetencer er en integreret del af de daglige rutiner. I den konkrete træning afvejer man hele tiden hensynet til den fysiske fremgang mod hensynet til, at patienterne får metoderne ind under huden. Målet er at ruste patienten til selv at fastholde fremgangen, når forløbet er slut. Kilde: Observationsstudie, Sundhedscenter Østerbro.

14 14 Mandagmorgen Mulighed nr. 3: Nye organiseringsformer ja til tværfaglighed Ingen faggrupper kan løfte opgaven med at skabe optimale patientforløb alene, og tilslutningen til det tværfaglige samarbejde er stor i teorien. Når de gode hensigter ikke omsættes til handling, går patienten glip af muligheden for at få flere faglige perspektiver på sin behandling, og det sænker i sidste ende behandlingskvaliteten. I dag gives behandling for ofte efter devisen om, at den, der står med en hammer, vil lede efter et søm. Hvis en patient med en knælidelse møder en ortopædkirurg, får vedkommende skåret problemet væk, mens en, der møder en fysioterapeut, vil træne det væk. En ældre borger, som bliver visiteret af en fysioterapeut, får et forløb centreret omkring fysisk aktivitet, mens en, der møder en sygeplejerske, oplever et forløb med fokus på pleje og omsorg. Fysioterapeuterne prædiker øget tværfaglighed. Men de interview, som Mandag Morgen har gennemført, viser, at de tværfaglige lovsange langt fra synges helhjertet. Mange er bekymrede for, at fagområdets udvikling og kvalitet trues af tværfaglig organisering og ledere med en anden faglig baggrund end deres egen. De tvivler på, at den faglige forskning og udvikling på fagområdet kan opretholdes og få tilstrækkelig faglig volumen i et tværfagligt miljø. Og de tvivler på, at en leder med en anden faglig baggrund vil tage deres særlige behov og kompetenceudvikling seriøst, hvis der kun er enkelte fysioterapeuter blandt mange andre faggrupper. Derfor har mange et ønske om at være centralt ansat sammen med andre fysioterapeuter på hospitalerne. De stiller sig afventende over for, hvad større behandlerhuse vil medføre. Og de holder sig på afstand af det kommunale miskmask af plejehjem, hjemmehjælp, sundhedscentre, kommunalforvaltninger og visitatorenheder. og udredningsteam, at konkrete diskussioner om praksis og en bevidst opgave- og rollefordeling giver et bedre samlet resultat for patienten. Mange af de fysioterapeuter, som vover sig ud i den nye tværfaglige virkelighed, oplever da også, at bekymringerne bliver gjort til skamme: Jeg arbejdede på et tidspunkt på en afdeling, hvor man afprøvede et forløb med et helt team, der var decentralt ansat på afdelingen. Det var tilrettelagt sådan ud fra patienternes behov, og det fungerede rigtig godt. Jeg oplevede det som en slags specialisering af mit fag. Ordningen medførte et større kendskab til de andre faggruppers arbejdsopgaver på afdelingen. Der opstod et positivt samspil, hvor man arbejdede med at få patienternes selvhjulpethed ind i hverdagen. Fysioterapeut med hospitalsbaggrund Selvom tværfaglig organisering umiddelbart kan ligne en trussel mod fysioterapeuternes faglighed, viser den sig ofte at være en oplagt mulighed for faglig udvikling. Tværfagligt samarbejde tvinger nemlig den enkelte fysioterapeut til at argumentere for sin tilgang og sit perspektiv på det samlede behandlingsforløb. Samtidig viser erfaringerne fra større, tværfaglige behandlerhuse, sundhedscentre og eksperimenter med tværfaglige visitator-

15 Mandagmorgen 15 Ny erkendelse af tværfaglighed Hvis fysioterapeuterne skal spille en mere central rolle i sundhedsvæsenet, skal det afspejle sig i den konkrete organisering. Tilblivelsen af de nye supersygehuse med større afdelinger og en koncentration af specialer er en oplagt anledning til at nytænke både den fysiske og faglige organisering af arbejdet på sygehusene. Her er det særligt vigtigt, at fysioterapeuterne har mod til at indgå på de decentrale niveauer, der hvor den daglige planlægning og organisering af arbejdet tæt på patienterne fordrer det. Se også tekstboks. På samme måde kan kommunernes øgede ansvar og manglen på praktiserende læger udnyttes til at nytænke organiseringen i primærsektoren. Ud over de fysioterapeutiske klinikker, der skaber stærke faglige miljøer med forskellige fysioterapeutiske specialer, kan fysioterapeuterne også tænkes ind i større behandlerhuse med både læger, sygeplejersker og andet personale. En oplagt mulighed er at gentænke selve opgaveløsningen, så fysioterapeuten og lægen f.eks. kan tilse patienterne sammen, når det er nødvendigt. Der er desuden stort potentiale i at arbejde videre med sundhedscentertankegangen og med nye modeller som præ- og post-hospitaler, sundhedshuse for geriatriske patienter osv. En vigtig forudsætning for et konstruktivt tværfagligt samarbejde er, at faggrupperne sideløbende har mulighed for at dyrke hver deres individuelle faglighed. Det kan ske ved f.eks. at etablere faglige selskaber og regionale og landsdækkende fysiske eller digitale netværk, der kan sikre videndelingen mellem fysioterapeuter, der fysisk er adskilte, men står over for lignende eller parallelle problemstillinger. Dygtige ledere er altafgørende for, at den slags investeringer og nytænkning får succes. Det stiller store krav til forståelsen for, at muligheden for at beskæftige sig med sit fag på en kvalificeret måde er et uhyre stærkt incitament for mange faggrupper. I dag har vi et klassisk ledersystem, der promoverer fagspecialister oftest læger. Fremover bør ledelsesopgaven rykkes fri af faghierarkiet og i stedet gives til dem, der har lederkompetencer. Det skal gøres tydeligt for lederne, at de ikke længere er ledere af en profession men af en langt bredere sundhedsopgave. Det kræver en prioriteret satsning på ledelsesudvikling, og at der spottes ledelsestalenter i hele sundhedsvæsenet også blandt fysioterapeuterne. Men opgøret med de faglige siloer er kun første skridt. På længere sigt er der også behov for at åbne sundhedssiloen, så omverdenens ressourcer kan udnyttes til sundhedsfaglige formål. Fysioterapeuterne kan præge denne udvikling ved at indtænke den frivillige sektor og lokalområderne i deres arbejde. Hvordan kan man f.eks. udnytte det grå guld, tidligere patienter, nabolaget og lokale foreninger til at forbedre danskernes sundhed? Tværfaglighed døgnet rundt, fra start til slut, top til bund På Regionshospitalet Hammel Neurocenter er det tværfaglige perspektiv tænkt ind i alle led. Alle faggrupper skal være en del af patientens hverdagsmiljø, og alt drejer sig om patientens og de pårørendes behov. Et af de bærende principper er at knytte et fast team til den enkelte patient, så vedkommende møder de samme mennesker gennem hele forløbet. Teamet foretager den indledende udredning og målformulering i fællesskab, ligesom det daglige arbejde planlægges i fællesskab. Og når patienten udskrives, laver teamet en tværfaglig vurdering og overlevering til næste led. Når fagfolkene samles i team, stiger fleksibiliteten i behandlingen. Der kan sættes nye mål her og nu, så patienten undgår at ligge og vente på, at det skal blive fystid. Personalets arbejdstid er også tilrettelagt efter patienternes behov og det respekteres f.eks., at patienter er A- og B-mennesker. Fremmødetiden er også for terapeuterne, som også tager vagter i weekenden og om natten. Kilde: Interview, Lis Kleinstrup, ergoterapeut, ledende terapeut, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

16 16 Mandagmorgen Mulighed nr. 4: Nyt fokus de nye brobyggere Fordomme mellem faggrupper hindrer samarbejdet, og det går ud over behandlingskvaliteten. Når den praktiserende læge udtaler, at læger arbejder bedst sammen med læger, illustrerer det den primære årsag til usammenhængende patientforløb. Sygeplejersker kan bedst med sygeplejersker. Ergoterapeuter har mest til fælles med ergoterapeuter. Og fysioterapeuter forstår bedst fysioterapeuter. Faggrupperne taler forskellige sprog: Der er dem og os. Se også tekstboks. Mistillid og fravær af samarbejdsfremmende strukturer og incitamenter gør det svært at udnytte sundhedsvæsenets kompetencerigdom og mangfoldigheden af faglige synsvinkler. Fordommene skyldes i høj grad faggruppernes manglende kendskab til hinandens kompetencer og arbejdsopgaver. De interview, som Mandag Morgen har gennemført, viser, at de praktiserende læger ikke kan gennemskue, hvilke ydelser de forskellige praktiserende fysioterapeuter kan levere. Og at fysioterapeuterne frustreres over, at hjemmehjælperne ikke kontakter dem for at lære at træne de ældre. Ligesom ortopædkirurgerne ikke ved tilstrækkeligt om, hvor langt man kan nå med fysisk træning frem for operation, eller hvilke kompetencer fysioterapeuterne har i forhold til udredning: pct. af patienterne skal ikke opereres, men mange af ortopædkirurgerne ved ikke, hvad de så skal gøre med dem. Ortopædkirurg Men fysioterapeuterne lider også af uvidenhed. De ved heller ikke nok om andre faggruppers kompetencer. Og uvidenheden begrænser samarbejdet. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at man kender sin egen og andres faglighed, og at man har indblik i de andres konkrete arbejdssituationer. Men allerede under uddannelsesforløbene er faggrupperne adskilte, og skellet bibeholdes siden hen, fordi mange fysioterapeuter dyrker de monofaglige netværk frem for de tværfaglige. Den faglige stolthed er vigtig, men fysioterapeuterne kan også blive bedre fysioterapeuter ved at anerkende, at f.eks. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har uvurderlig viden om den samlede situation, patienterne befinder sig i. Fordommene lever De færreste fysioterapeuter synes, at ergoterapeuterne arbejder på en inspirerende måde. De er mere humanistiske, mens der er mere naturvidenskab, sport og power over fysioterapeuterne. (Fysioterapeut om ergoterapeuter). Der er en bestemt type sygeplejersker, som er deciderede lægehadere. Det er en udfordring for fremtidens sundhedsvæsen, at man har gjort sygeplejersker til ledere af sygehusene. Det har givet en mere uklar ledelsesstruktur med større ansvarsløshed end tidligere. (Læge om sygeplejersker). Sygeplejerskerne tror, at de tænker i fysisk aktivitet, men sådan ser fysioterapeuterne ikke på det. Sygeplejerskerne har deres omdrejningspunkt i omsorg og varetagelse af patienternes basale behov, mens fysioterapeuternes perspektiv er lidt bredere. (Fysioterapeut om sygeplejersker). Fysioterapeuterne kommer og går, som det passer dem, uden at tage ansvar for det samlede forløb. De kommer altid, mens man har allermest travlt, og så siger de et eller andet om at løfte forkert, men derudover engagerer de sig ikke meget i det daglige arbejde. (Sygeplejerske om fysioterapeuter). Kilde: Mandag Morgen interview.

17 Mandagmorgen 17 Kendskab og partnerskaber Fysioterapeuterne har et iboende tværfagligt perspektiv i deres fag. Deres ydelser er relevante på tværs af patientgrupper og i alle faser af et forløb, og på uddannelsen lærer man både den naturvidenskabelige og den humanistiske tilgang til kroppen og fysisk aktivitet. Det skylder de patienterne at udnytte. Fysioterapeuterne kan f.eks. påtage sig rollen som brobyggere mellem de modpoler, der kendetegner sundhedsvæsenet i dag: natur- og humanvidenskab, træning og pleje, specialister og generalister. Det kræver, at fysioterapeuterne tør fokusere på sammenhængende patientforløb frem for hierarkier og magt. Vejen frem er at etablere konkrete samarbejdsprojekter og arbejdsgange, der involverer flere faggrupper. For fordommene bliver ofte gjort til skamme, når parterne oplever, at de har brug for hinanden til at løse konkrete problemstillinger. Umiddelbart ligner det en ledelsesopgave at tage initiativ til et tættere samarbejde. Og der er ingen tvivl om, at ledelsesopbakning er vigtig, når flere forskellige faggrupper skal afsætte tid og kræfter til at få nye samarbejdsformer op at stå. Men i mange tilfælde er det et personligt initiativ fra den enkelte medarbejder, der starter den positive spiral. Det kan f.eks. være ortopædkirurgen, der begynder at samarbejde med et fast team af praktiserende fysioterapeuter, og hvor begge parter prioriterer at være i daglig kontakt og tage på jævnlige inspirationsbesøg hos hinanden. De, som har gjort forsøget, er ikke i tvivl om fordelen: Fysioterapeuterne kan spille en rolle i forhold til at dyrke de oplagte tværfaglige bekendtskaber i det daglige arbejde, men de kan også tage initiativer til nye partnerskaber. F.eks. kan fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter arbejde sammen om at indarbejde træning som en fast del af de ældres hverdag. Og fysioterapeuter og sygeplejersker om at skabe optimale kronikerforløb, der både forebygger, træner og plejer. På samme måde kan turnus, praktik og rotationsordninger være et middel til at sikre, at alle medarbejdere med jævne mellemrum får mulighed for at opleve nye krav, kolleger og roller. For patienterne er det resultatet af det samlede forløb, der er centralt, ikke de enkeltydelser faggrupperne leverer hver for sig. Fysioterapeuterne kan være med til at flytte fokus fra optimering på enkeltydelser og arbejdsdeling mellem professioner til samlede forløb og tværgående opgaver for sundhedsvæsenets samlede medarbejdergruppe. Jeg er blevet en bedre ortopædkirurg, efter jeg har lært de bedste fysioterapeuter at kende jeg har undervist dem, og de har undervist mig. Vi laver kurser sammen, og jeg lærer en masse om fysioterapi og omvendt. Ortopædkirurg på et større hospital

18 18 Mandagmorgen Perspektivet: Fra magtspil til mønsterbrydere Det er ikke længere tilstrækkeligt, at den enkelte medarbejder i sundhedsvæsenet passer sine egne opgaver. Alle skal turde tage et bredere ansvar for sektorens udvikling. For fysioterapeuterne gælder det, at de må insistere på retten til at prøve noget nyt. Insistere på, at fysisk aktivitet skal være en del af alle hospitalsindlæggelser. Da bare tre dages indlæggelse kan medføre et funktionsevnetab på 10 pct., er der ikke råd til at lade være. Fysioterapeuterne skal råbe højt om, at fysisk træning i mange tilfælde er lige så effektivt eller endda endnu mere effektivt end operation eller medicinsk behandling. Og de skal insistere på, at best practise udbredes, så gode erfaringer med f.eks. at ansætte fysioterapeuter på skadestuer ikke bare går i glemmebogen. Gabet mellem det, vi ved virker, og det, vi rent faktisk gør, skal lukkes. Det kræver både ydmyghed og storhedsvanvid at blive mønsterbryder. Og opgaven med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen er ikke let. Det kræver meget af den enkelte medarbejder, men det kræver også, at de faglige organisationer, ledere og de politiske meningsdannere vil udviklingen og går aktivt ind i arbejdet med at gøre vision til virkelighed. Og frem for alt kræver det, at sundhedsvæsenets øvrige aktører følger trop eller endda gør et forsøg på at overhale indenom. Debatoplægget har illustreret, hvordan fysioterapeuterne kan medvirke til at løse sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, men udfordringerne gælder alle sundhedsvæsenets faggrupper og kalder på fælles løsninger. Konklusionerne for fysioterapeuterne kan derfor udbredes til også at gælde at de øvrige faggrupper. Der er behov for, at alle faggrupper udvider forståelsen af, hvad der giver prestige og arbejder målrettet med løsningen af nye opgaver. Den fremtidige forebyggelsesopgave kræver f.eks. initiativer på tværs af sektorer og patientgrupper. I rapporten Er sundhed et personligt valg? viste Mandag Morgen og TrygFonden, at vi i runde tal bruger 1 kr. på forebyggelse af sygdom, hver gang vi bruger kr. på helbredelse, omsorg og økonomisk kompensation under sygdom. Forebyggelseskommissionens anbefalinger kan blive springbrættet til at ændre denne grotesk lave prioritering af området. Men de sundhedsfaglige organisationer kan også selv tage førertrøjen på og forholde sig aktivt til, hvordan opgaven skal løses, og hvad deres gerne tværfaglige bidrag til udfordringen skal være. Der skal tænkes i helt nye baner, hvis den enorme forebyggelsesopgave skal løses. En konkret mulighed kan være, at sundhedsvæsenets aktører indgår samarbejde med f.eks. fagforeninger, boligselskaber og fritidsforeninger om at styrke medlemmernes og beboernes sundhed. På samme måde er der behov for en indsats på tværs af faggrupperne med henblik på at gøre sundhedsvæsenets medarbejdere til eksperter i empowerment af patienterne. Der er allerede mange eksempler på nye ideer og gode tiltag, men de bliver alt for sjældent udbredt til en større skare. Der ligger et stort potentiale i, at faggrupperne bliver bedre til at bruge hinandens erfaringer med at motivere og rådgive patienter eller inddrage brugere og pårørende. Der er behov for formalisering og nytænkning af arbejdet, og det skal understøttes af forskning på området og kontinuerlig, systematisk afsøgning, udvikling og udbredelse af best practise. Udviklingen af fremtidens organiseringsformer er ligeledes en fælles opgave. Styrken i tværfaglighed og forskellige perspektiver skal realiseres. Konkrete diskussioner om praksis og bevidst opgave- og rollefordeling giver et bedre samlet resultat for patienten. Der skal derfor arbejdes videre med at udvikle tværfaglige organiseringsformer, der tvinger den enkelte medarbejder til at argumentere for sin tilgang og sit perspektiv på det samlede behandlingsforløb. Det skal ske samtidig med, at der sikres en fortsat udvikling af fagene, hvorfor der også er behov for at tænke i formater, der sikrer den monofaglige udvikling. Dygtige ledere er altafgørende for, at den slags investeringer og nytænkning får succes. Fremover bør ledelsesopgaven rykkes fri af faghierarkiet, og det skal gøres tydeligt for lederne, at de ikke er ledere af en profession, men af en langt bredere sundhedsopgave. Endelig er det en forudsætning for at løse de øvrige udfordringer, at der arbejdes med at indarbejde et nyt fokus i arbejdet. Der er behov for en debat om, hvordan man kommer rigide faggrænser til livs, så man fremover kan udnytte hinandens kompetencer bedre. Og der er behov for konkrete, fælles initiativer for at bygge

19 Mandagmorgen 19 bro mellem faggrupperne. Der findes allerede eksempler på utraditionelle partnerskaber med succes. De kan udbygges eller bruges som inspiration til nye partnerskaber. Derudover skal der arbejdes videre med redskaber såsom kurser om tværfagligt samarbejde, gruppesupervision og coaching af teams. Ligesom fælles uddannelsesforløb af kortere varighed undervejs i studierne for f.eks. fysioterapeuter, sygeplejersker og ikke mindst læger er en mulighed. Fig. 4 Fremtidens sundhedsvæsen Traditionsdrevet Vidensdrevet Systemdrevet Brugerdrevet Gamle mønstre er svære at bryde, og ud over konkrete initiativer er der behov for et generelt perspektivskifte og nye incitamentsstrukturer, der for alvor gør de overordnede visioner til en del af hverdagen. Se også figur 4. Fokus skal flyttes fra optimering på enkeltydelser til det samlede forløb. Fra systemer til brugere. Og fra faggrupper til sundhedsfaglige specialister i fælles teams. Der er behov for at bevæge sig væk fra den traditionelle professionstænkning, hvor debatten går på hvilke opgaver, der er knyttet til hvilke faggrupper, for i stedet at sætte fokus på, hvordan sundhedsvæsenets samlede medarbejdergruppe kan løse den overordnede fælles opgave: At skabe optimale forløb for brugerne. Professionsdrevet Professionsledelse Optimering på enkeltdele Opgavedrevet Ledelse af sundhedsopgaver Sannemhængende patientforløb Fysioterapeuterne kan udvikle deres faggruppe, samtidig med at de bidrager til den overordnede udvikling af sundhedsvæsenet. Det samme gælder for de øvrige faggrupper. Alle bør arbejde aktivt med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde nye veje at gå. Det kræver dialog mellem faggrupperne, der skal give hinanden plads til udvikling frem for at låse hinanden fast, men det kræver også, at de har mod til at påtage sig rollen som mønsterbrydere. Vi kunne gøre det anderledes, men de andre vil ikke lytte til os, er ikke en undskyldning, der duer. Alle faggrupper bør gøre det til en mærkesag at udvikle forholdet og samspillet med de øvrige faggrupper. Enhver kan tage initiativet, så er det op til de andre, om de tør følge med.

20

En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen

En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen Marts 2009 MØNSTER BRYDER En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen Nye opgaver - udvidet prestigebegreb Side 23 Nye kompetencer - eksperter i empowerment Side 33 Nye organiseringsformer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

LEON i fremtidens sundhedsvæsen

LEON i fremtidens sundhedsvæsen Opgaveflytning med eksempel for SOSU v. brystkræftscreening 8. februar 2010 Cheflæge Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg, Hammel og Skanderborg www.regionmidtjylland.dk LEON i fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Nina Schriver, Ph.d, movementum ApS, l. Amanuensis ll. Norges Idretts Høgskole MOVEMENTUM APS

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere