MØNSTER BRYDER Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØNSTER BRYDER Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen"

Transkript

1 Marts 2009 MØNSTER BRYDER Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen Fremtidens medarbejdere under krydspres Side 4 Fire udfordringer - fire muligheder Side 7 Kendskab og partnerskaber Side 17 Fra magtspil til mønsterbrydere Side 18 Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, postboks 1127, Dk 1009 København K, Tlf , Fax ,

2

3 Mandagmorgen 3 Forord Visionen er formuleret: Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Et sundhedsvæsen med effektive, fleksible og sammenhængende patientforløb. Sundhedsydelser, der bygger på den fremmeste forskning, de nyeste erfaringer og best practise. Brugerne skal være i centrum, og deres ressourcer skal udnyttes. Fornyelsen er begyndt. Men arbejdet er langt fra færdigt. Hvis visionen skal realiseres, skal der sættes yderligere fokus på sundhedsvæsenets vigtigste ressource: Medarbejderne og deres ansvar, roller, opgaver samt kompetencer. De sundhedsfaglige udfordringer går på tværs af sektorer og faggrupper og kan ikke løftes af en aktør alene. Men arbejdet kan komme langt, hvis sundhedsvæsenets faggrupper lægger magtkampene på hylden og samarbejder om at finde tværgående løsninger på fælles problemstillinger. Det danske sundhedsvæsen har dygtige medarbejdere, og der ligger et kæmpe potentiale i at udnytte dem og samspillet mellem dem bedre. Det kræver, at de enkelte faggrupper ser fremtidens udfordringer som en mulighed for udvikling og ikke som en trussel. De skal turde sætte deres faglige identitet og ansvar for udviklingen til debat. Danske Fysioterapeuter har inviteret Mandag Morgen til at give et bud på, hvordan fysioterapeuterne som faggruppe kan spille en rolle i den fremtidige udvikling. Debatoplægget stiller skarpt på de fælles udfordringer, faggrupperne står over for, og bruger fysioterapeuterne som case på, hvilke muligheder en konkret faggruppe har for at bidrage til at løse de tværgående udfordringer. Konklusionerne bør derfor have interesse for alle sundhedsvæsenets faggrupper og andre aktører med en interesse for sundhedsvæsenets fremtidige udvikling. Baggrundsanalysen bygger på en omfattende gennemgang af relevant faglitteratur og interessentindlæg, en lang række interview med praktikere og eksperter, observationsstudier og et fremtidsværksted med repræsentanter fra nøgleinteressenter i sundhedsvæsenet. Debatoplæggets pointer er uddybet i en baggrundsrapport, der kan downloades på og Oplægget er udarbejdet af projektleder Astrid Læssø Christensen, projektmedarbejder Iben Berg Hougaard, designer Anne-Sofie Thomsen og redaktionssekretær Susan Knorrenborg. Projektets styregruppe, bestående af direktør Lars Jannick Johansen, Mandag Morgen, samt formand Johnny Kuhr, faglig chef Karen Langvad og kommunikationschef Mikael Mølgaard fra Danske Fysioterapeuter, har været sparringspartnere på projektet. Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende tekst. Marts 2009 Lars Jannick Johansen Direktør, Mandag Morgen

4 4 Mandagmorgen Mønsterbrydere efterspørges Sjældent har det danske sundhedsvæsen været udsat for så mange forandringer på så kort tid og med så store konsekvenser. Nye organisationsformer spirer frem, de fysiske rammer optimeres, digitale løsninger vinder indpas i hverdagen, og opgaveporteføljen udvides løbende. Og alligevel er der langt til visionen: Et sundhedsvæsen i verdensklasse med effektive, fleksible og sammenhængende patientforløb, der sætter brugerne i centrum og udnytter deres ressourcer optimalt. Fig. 1 Fremtidens medarbejdere under krydspres Nye kompetencer Nyt fokus Vi ved, hvad der virker, og målene er på plads. På papiret. I praksis oplever alt for mange brugere fortsat usammenhængende forløb, manglende involvering og utilfredsstillende behandling. Det daglige arbejde er trods diverse strukturændringer og tiltag fortsat fastlåst i gamle mønstre, der fører til en optimering på enkeltydelser frem for samlede forløb 1. Hvis visionerne for alvor skal realiseres, kræver det et sammenhængende sundhedsvæsen, der er indrettet på brugernes præmisser og har fokus på det samlede output. Også i praksis. Det er ikke en let opgave. Og ikke en, der alene kan realiseres gennem nybyggeri, strukturændringer og store masterplaner. Det er vigtige forudsætninger, men nøglen ligger hos sundhedsvæsenets medarbejdere. Det er igennem dem, at andre udviklingstiltag får virkning, og det er deres daglige arbejde og samspil, der er afgørende for, at brugernes forløb er optimale. Medarbejdernes rolle er jævnligt til debat, men fokus er forkert. På kamp for territorium frem for udarbejdelse af nye fælles løsninger. I forbindelse med trepartsaftalerne i sommeren 2007 blev der nedsat en task force 2 med det formål at udarbejde en strategi for fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet 3. Task forcen tog fat på en vigtig diskussion, men foreløbigt er debatten og de overordnede mål druknet i faglige Nye organiseringsformer Nye opgaver særinteresser og diskussioner om, hvem der har retten og magten til bestemte opgaver. Hvis social- og sundhedsassistenterne vil have en autorisationsordning, udløser det en automatreaktion fra sygeplejerskerne, der føler, at assistenterne trænger sig ind på deres territorium 4. Når sygeplejerskerne vil ordinere medicin, stiller lægerne sig tvivlende over for sikkerheden i det 5. Og når fysioterapeuterne lufter ønsket om at være patienternes første kontakt, problematiserer lægerne fysioterapeuternes faglige overblik 6. Sundhedsvæsenets medarbejdere står over for en række fælles udfordringer, der har været kendt længe, men som endnu ikke er 1 Viden, handling og ledelse, Tiltrædelsesforelæsning Erik Juhl, Copenhagen Business School, Ugeskrift for læger Bestående af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Foreningen af Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, Dansk Sygeplejeråd, FOA og D L Patient Administration Kommunikation. 3 Eksempelkatalog. Vedrørende fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet, Implement, Sygeplejersker og sosu-assistenter i hellig fagkrig, Mandag Morgen, Sygeplejersker vil ordinere medicin, Dagens Medicin, Arbejdsglidning kræver kompetenceløft, Ugeskrift for Læger, 2008

5 Mandagmorgen 5 blevet løst tilfredsstillende: Nye opgaver skal løftes, nye kompetencer er påkrævede, og nye organiseringsformer skal udvikles. Men derudover kalder en fjerde udfordring på særlig opmærksomhed, da den er en central forudsætning for at løse de øvrige. Der er behov for et perspektivskifte et nyt fokus. Fra professionstænkning til opgavetænkning og fra enkeltydelser til hele forløb. I dag er medarbejderne fastlåst i system, der er styret af faggrænser, magtspil og traditioner frem for den opgave, det hele handler om: At skabe optimale forløb for brugerne. Se også figur 1. Nye opgaver. Halvanden million danskere lever i dag med en kronisk lidelse. Fremskrivninger viser, at tallet vil være fordoblet i Gruppen af årige forventes at stige fra at udgøre 16 pct. af befolkningen i dag til i 2020 at udgøre 22 pct. Samtidig er børn og unges sundhedstilstand bekymrende cirka hvert tiende barn lever i dag med en kronisk sygdom. Det stiller krav til sundhedsvæsenet om at øge forebyggelsesindsatsen og levere tilbud til det stigende antal ældre og kronikere 7. Nye kompetencer. Fremtidens brugere har andre værdier og forventninger end tidligere generationer. Særligt de veluddannede ønsker at tage aktiv del i alle faser af behandlingen og kræver individuelt tilpassede behandlingsforløb og højt informationsniveau. Det sundhedsfaglige personale opfattes ikke længere som autoriteter, men som rådgivere og konsulenter 8. Samtidig skal sundhedsvæsenet tage hånd om et stigende antal svagt stillede borgere (ældre, etniske minoriteter, personer med sociale og psykiske problemer), som efterspørger et system, der tager hånd om deres situation og guider dem i mindste detalje. Den sociale ulighed skærper kravet om sammenhængende patientforløb for alle brugere 9. Det udfordrer sundhedsvæsenets eksisterende kompetencesammensætning og byder faggrupperne at arbejde intensivt med at udvikle kompetencer, der sikrer, at den enkelte patient involveres, motiveres og rådgives, så vedkommendes egne ressourcer bringes i spil. Nye organiseringsformer. I de kommende år skal specialer samles på færre sygehuse, indlæggelsestiden forkortes, og antallet af ambulante behandlinger vil stige markant. Det betyder, at ansvaret for genoptræning og forebyggelse i stigende grad vil blive uddelegeret til de lokale samfund, som er tættere på brugerne. Kommunerne er allerede ved at udvikle en række sundhedscentermodeller, som fokuserer på udvalgte målgrupper med folke- og livsstilssygdomme. Også på praksisområdet ser man eksempler på nytænkning. Flere faggrupper samles f.eks. under ét tag, så patienten kan tilbydes en 360-graders behandling. De nye tiltag bør give anledning til en mere generel debat om arbejdstilrettelæggelse og fremtidige organisationsprincipper. Man bør bl.a. se på, hvordan man fremover sikrer fortsat specialisering og monofaglig kompetenceudvikling samtidig med, at man dyrker det tværfaglige samspil og styrken ved at have flere faglige vinkler på det enkelte patientforløb. Nyt fokus. Læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sundhedsvæsenets øvrige faggrupper har forskellige kompetencer og styrkeområder. Det giver dem gode muligheder for at supplere hinanden i behandlingen af patienterne. Men i dag udfoldes potentialet alt for sjældent pga. af positionering, fordomme og negative forventninger grupperne imellem 10. Sammenhængende patientforløb kræver en fælles indsats og fælles mål for de faglige grupper. Derfor er det nødvendigt, at der skabes et optimalt samspil mellem faggrupperne, så medarbejdernes kompetencer og faglige forskellighed udnyttes bedst muligt til fordel for patienterne. Der skal fokus på hele forløb frem for enkeltydelser, og på opgaven og de nødvendige kompetencer frem for faggrænser og magtkampe. Hvis visionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse skal realiseres, er det nødvendigt at gøre op med de uhensigtsmæssige mønstre, der hindrer, at medarbejdernes potentiale og kompetencer udnyttes optimalt. Det kræver dels initiativer fra politisk niveau, men endnu vigtigere er det, at sundhedsvæsenets faggrupper deltager aktivt i udviklingen. Der er behov for mønsterbrydere, der gør op med det dødvande, der er skabt af fastlåste faggrænser og særinteresser. Særligt vigtigt er det, at de store faggrupper som læger og sygeplejersker medtænkes. Men det behøver ikke at være dem, der tager det første skridt. Andre faggrupper kan meget vel gå foran og agere mønsterbrydere ved at vise mod til at gå ind på nye områder, eksperimentere med nye arbejdsgange og pege på nye måder at organisere og udvikle sundhedsvæsenet. Pladsen er ledig og alle faggrupper kan tage den. Ved at gå forrest har de både mulighed for at udvikle deres egen position og for at bidrage aktivt til at forme fremtidens sundhedsvæsen. Fysioterapeuterne er dette debatoplægs udgangspunkt, men udfordringerne går på tværs af faggrænser, og det gør mulighederne i mange tilfælde også. Konklusionerne er derfor en invitation til alle sundhedsvæsenets faggrupper om at tænke med. 7 Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens Institut for Folkesundhed, 2007; Er sundhed et personligt valg?, Mandag Morgen og TrygFonden, Brugernes sundhedsvæsen, Mandag Morgen, Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt, inspirationskatalog fra Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, Lang rejse mod tåget mål, Fysioterapeuten, 2005; Personalefnidder koster sundhedsvæsenet dyrt, Ugebrevet A4, 2007; Mandag Morgen interview.

6 6 Mandagmorgen Fysioterapeuterne som mønsterbrydere? Fysioterapeuterne står med en unik chance for at påvirke udviklingen af sundhedsvæsenet. Både politikere og den almene befolkning får i stigende grad øjnene op for fordelene ved at være fysisk aktiv. Bevægelse er en central del af enhver forebyggelsesindsats, og er man først blevet syg, er træning en del af kuren 11. Det giver fysioterapeuterne en central rolle som bærere af fremtidens lægemiddel: Målrettet fysisk aktivitet på alle niveauer. Fysioterapeuterne kan med andre ord blive en af drivkræfterne bag udviklingen fra det sengeliggende sundhedsvæsen til det fysisk aktive sundhedsvæsen, hvor målrettet fysisk aktivitet er integreret i alle patientforløbets faser fra forebyggelse over ventetid til behandling og videre til genoptræning. Faggruppen har i vid udstrækning de ressourcer, der skal til for at udfylde rollen som mønsterbrydere. Selvom de fortsat kun udgør 5 pct. af sundhedsvæsenets ansatte, er gruppen i kraftig vækst. I de seneste ti år er hvert tredje nye job i sundhedsvæsenet blevet besat med en fysioterapeut. Mens andre faggrupper oplever, at deres medlemmer nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at søgningen til deres fag falder 12, er der fortsat stor søgning til fysioterapeutuddannelsen, ligesom gennemsnitsalderen i faggruppen er lav. I dag er hver tredje offentligt ansatte over 50 år, blandt fysioterapeuterne er det kun omkring hver femte. Fig. 2 Ressourcer til nye opgaver Udbud og efterspørgsel efter fysioterapeuter frem til Udbud Efterspørgsel Figur 2: Behovet for fysioterapi stiger i fremtiden, og fysioterapeuterne vil være i stand til at imødekomme det stigende behov. Kilde: Behovet for fysioterapeuter frem til 2020, Slotsholm, Fremtidens puls - et debatoplæg om fysisk aktivitet, Mandag Morgen, Selvfølgelig er der ingen, der søger ind på et skodfag, Ugebrevet A4, 2008.

7 7 Mandagmorgen Fire udfordringer fire muligheder Fysioterapeuterne kan påtage sig rollen som mønsterbrydere, men det kræver mod til at vove pelsen og tage teten. Det kan de gøre ved at komme med deres bud på løsningen af de fremtidige udfordringer: 1: Nye opgaver udvidet prestigebegreb. Fysioterapeuterne kan sætte dagsordenen i forhold til nye og uopdyrkede opgaver og patientgrupper. Store gevinster kan realiseres ved at skabe nye faglige arenaer frem for kun at jage opgaver på de traditionelle lægefaglige prestigeområder. F.eks. er det oplagt, at fysioterapeuter kan bidrage til at løse udfordringerne på forebyggelsesområdet og i den løbende behandling af kronikere. 2: Nye kompetencer eksperter i empowerment. Sundhedsvæsenet er begyndt at spørge borgerne, hvilke krav de stiller til deres egen behandling men det er fortsat svært at følge op på svarene. Udviklingen af empatiske kompetencer såsom involvering, motivation og rådgivning er en central del af fysioterapiuddannelsen, og det ruster faggruppen godt til kommunikationen med patienterne. Men selvom fysioterapeuterne har grundforudsætningerne på plads, mangler mange af dem fortsat de redskaber, der skal til for at formalisere og systematisere arbejdet. 3: Nye organiseringsformer ja til tværfaglighed. Hvis fysioterapeuterne skal medvirke til at skabe optimale patientforløb, skal de have mod til at lade deres faglighed vokse og udvikle sig i samspil med andre faggruppers. Det kræver et opgør med forståelsen af, at tværfaglig organisering og ikkefællesfaglige ledere truer udviklingen af den fysioterapeutiske faglighed. skal til for at hæve kvaliteten af både de andre faggruppers og ikke mindst fysioterapeuternes eget arbejde. At være mønsterbryder kræver, at fysioterapeuterne påtager sig et øget medansvar for den samlede udvikling af sundhedsvæsenet det gælder både for de faglige ledere og for den enkelte fysioterapeut. Det kan virke som store krav at stille til en relativt lille faggruppe, og der er ingen tvivl om, at resultatet afhænger af, om de andre faggrupper tør spille med. Udgangspunktet er imidlertid lovende, for fysioterapeuterne har de grundlæggende forudsætninger for en stærkere positionering. Se også figur 3. Spørgsmålet er nu, hvordan fysioterapeuterne vil udnytte deres fordelagtige position. De kan vælge at passe sig selv og alene fokusere på specialiseringen af deres eget område, eller de kan engagere sig i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen og inspirere andre faggrupper. Vælger de den sidste vej, kræver det, at de ser muligheder i udfordringerne. Fig. 3 Hvad kræver det at være mønsterbryder? Vindende forudsætninger: Fysisk aktivitet er fremtidens lægemiddel 4: Nyt fokus de nye brobyggere. Fordomme mellem faggrupper hindrer samarbejdet, og det går ud over behandlingskvaliteten. Fysioterapeuterne har meget at vinde ved at påtage sig rollen som brobyggere mellem sundhedsvæsenets mange modpoler. Deres relativt lille størrelse, behovet for deres ydelser i alle dele af sundhedsvæsenet og deres gennemsnitligt unge alder gør dem åbne for det samarbejde, som Mønsterbryder: Udvidet prestigebegreb, eksperter i empowerment, nye tværfaglige organiseringsformer samt brobyggermentalitet Grundlæggende forudsætninger: Ressourcer og kompetencer til at løse nye opgaver

8 8 Mandagmorgen Mulighed nr. 1: Nye opgaver udvidet prestigebegreb Fysioterapeuterne har igennem det seneste årti hævet deres uddannelsesniveau markant. Forskningen på feltet er vokset, og faget er gået fra at være erfarings- til evidensbaseret. Stadig flere fysioterapeuter tager en ph.d.-uddannelse eller andre videregående uddannelser, og interessen for efteruddannelse er høj. I løbet af 2007 og første halvdel af 2008 deltog 75,5 pct. i et efteruddannelsesforløb 13. Graden af specialisering er også steget, og det har givet adgang til nye opgaver. Nogle har fået kompetencerne til at ultralydsscanne. Andre er blevet patientens første kontakt i forhold til skulder- og ryglidelser. Og atter andre udreder patienter på skadestuerne. Alt sammen opgaver, der tidligere blev udført af læger. Bevægeapparatlidelser fylder godt i sundhedsvæsenet, og det samme gør spørgsmålet om, hvilken faggruppe der bør være første kontakt og tovholder i forløbene. En mere frugtbar tilgang er imidlertid at fjerne fokus fra faggruppetilhørsforholdet og i stedet koncentrere sig om at sikre, at de nødvendige kompetencer er til rådighed i det enkelte behandlingsforløb. På nogle hospitaler er man begyndt at arbejde i teams bestående af flere faggrupper, der har forskellige roller alt efter den enkelte patients behov. Hvis patienten ikke kan undgå operation, spiller lægen en central rolle, men hvis problemerne kan klares med træning, er det fysioterapeuten, som styrer forløbet 14. Samme rollefordeling kan med fordel udbredes til primærsektoren, skadestuer og ambulatorier. Se også tekstboks. De fleste steder er lægemangel den direkte årsag til opgaveflytningen. Gevinsten er, at fysioterapeuterne i mange tilfælde kan medvirke til at forbedre kvaliteten af behandlingen og begrænse ventetiden for patienterne. Høj faglighed opstår ikke alene gennem lang uddannelse. Viden om og erfaring med den konkrete situation og særlige patienttyper er også centralt. Derfor har fysioterapeuter i mange tilfælde en mere relevant faglighed end eksempelvis de praktiserende læger, når det gælder skader på bevægeapparatet. Det har flere brugere oplevet på egen krop: Først var jeg til egen læge, så ventede jeg lang tid på at komme til at se en speciallæge, så blev jeg sendt til en fysioterapeut, der fortalte mig, at min skade var blevet forværret, fordi jeg ikke var kommet i gang med den rette genoptræning i tide, Patient, observationsstudie 13 Efteruddannelse blandt fysioterapeuter, Scharling Research, Fysioterapeuter i frontlinjen, Fysioterapeuten, 2008.

9 Mandagmorgen 9 Fysioterapeuten som bevægeapparatekspert Skadestuer På Århus Sygehus kørte man i 2006 et forsøg, hvor en fysioterapeut blev tilknyttet skadestuen. Ordningen var en succes. Fysioterapeuten deltog i behandlingen og undersøgelsen af patienterne, involverede efterfølgende patienten i selvtræning og gav råd om, hvordan skaden skulle håndteres. Det er imidlertid fortsat de færreste skadestuer, der har fysioterapeuter tilknyttet. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange patienter med en forvridningsskade eller knoglebrud ikke får den genoptræningsplan, som de ifølge loven har krav på. Ambulatorier Fysioterapeuter kan med fordel indgå i nye roller i ambulatoriefunktioner. På Vejle Sygehus tilbyder man f.eks. et pakkeforløb til patienter med skulderlidelser, og det er populært: Først blev jeg lidt bekymret over, at det var en fysioterapeut, der skulle undersøge mig, men da det kom til stykket, var der slet ingen forskel faktisk virkede det som om, fysioterapeuten vidste mere om, hvad der var galt, end de læger, jeg tidligere havde talt med, fortæller en patient. Lægen fungerer som konsulent og har bl.a. taget en coaching-uddannelse for at være bedre rustet til kommunikationen med patienterne, mens fysioterapeuterne har fået en tillægsuddannelse, hvor blandt andet undervisning i ultralydsscanning indgår, så de kan varetage den primære og gennemgående kontakt med patienten. Det har naturligvis øget udgifterne til uddannelse, men ordningen er en stor gevinst for patienterne, da mange opgaver klares ambulant, og genoptræningsprogrammer hjælper patienterne til selv at komme sig, så dyre operationer og lange sygemeldinger undgås. Almen praksis I Bøvlingbjerg har man ansat fysioterapeuter direkte i et lægehus, hvor de fungerer som første kontakt for folk med bevægeapparatproblematikker. Fysioterapeuterne står for udredningen af patienterne og har derfor haft en indgående dialog og kompetenceafklaring med lægen. F.eks. om arbejdsgangen ved situationer, hvor fysioterapeuterne spotter røde flag, der kan være tegn på, at patienten fejler noget, som ligger uden for fysioterapeutens kompetenceområde. Patienterne kan komme direkte til fysioterapeuten uden først at skulle til egen læge og uden brugerbetaling. Kilder: Interview, Ulla Skou, fysioterapeut, ledende terapeut, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus. Genoptræningsplaner er for mangelfulde, Ergoterapeuten, 2008; Observationsstudie, Dagklinikken, Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus; Interview, Torben Kvistgaard Fihl, fysioterapeut, klinikejer, Bøvling Fysioterapi.

10 10 Mandagmorgen Forrest i arbejdet med nye patientgrupper Hvis fysioterapeuterne for alvor vil sætte deres præg på fremtidens sundhedsvæsen, er det imidlertid ikke nok at satse på at overtage flere traditionelle lægefaglige opgaver. Det afgørende er, at faggruppen engagerer sig i behandlingen af sundhedsvæsenets nye og voksende patientgrupper. Især fremtidige kerneområder som behandling af ældre og kronikere rummer store muligheder. Opgaverne tilhører endnu ikke en bestemt faggruppe, og fysioterapeuterne har meget at vinde ved at tage ansvar for at udvikle nye behandlingstilbud. Efterspørgslen efter tilbud, der koordinerer kontrol, undervisning og træning, er enorm. I dag er det således kun hver syvende plejehjemsbeboer, der får den træning, de har behov for, selvom adskillige undersøgelser viser, at systematisk genoptræning og rehabilitering giver tilfredse borgere og sparer mange medarbejdertimer i ældreplejen 15. Ud over selve træningsopgaven giver ældreområdet fysioterapeuterne en oplagt undervisningsopgave. Det øvrige plejepersonale kan tilføres træningskompetencer og dermed blive fysioterapeuternes forlængede arm. Det bidrager til at integrere de fysioterapeutiske principper i brugerne hverdag, og det øger deres evne til selv at håndtere deres lidelser. Det fysisk aktive plejehjem På Akaciegården på Frederiksberg er fysisk træning en naturlig del af dagligdagen for beboere og personale. Beboerne konditionstræner jævnligt, og det betyder, at de lettere kan gå på trapper, har behov for mindre pleje, og at deres sår heler bedre. I 2004 var det kun 12 af de omkring 100 beboere, der benyttede tilbuddet om at få individuel træningsvejledning, men da personalet satte fokus på området, steg antallet af beboere, der træner regelmæssigt, til omkring 40. Fysioterapeuterne var initiativtagere til projektet, som alle de øvrige personalegrupper deltog i. Plejeafdelingens personale blev bl.a. gjort ansvarlige for at følge op på træningen i daglige situationer. Kilde: Det fysisk aktive plejehjem. Forstærket træningsindsats på Akaciegården , Jasper Juhl Holm, Plejehjem slukker ældres livsgnist, Politiken, 2008.

11 Mandagmorgen 11 Nye veje i forebyggelsesindsatsen Forebyggelsesområdet er fortsat under opbygning, men det vil få enorm betydning og vægt de kommende år. Fysioterapeuterne kan spille en afgørende rolle i forebyggelsesindsatsen på tværs af aldersgrupper og arenaer, hvis de går aktivt ind i dagsordenen og tænker utraditionelt. Private klinikker er allerede ved at vinde fodfæste på markedet for forebyggende tiltag på arbejdspladsen. Se tekstboks. Men der er også store potentialer i at forebygge sygdomme hos børn og unge, ældre, socialt udsatte og befolkningen generelt. Hvorfor ikke indgå samarbejde med boligselskaber, fagforeninger og idrætsklubber om at forebygge sygdomme hos medlemmerne? I forhold til risikogrupper kan der desuden være behov for en særligt opsøgende forebyggende indsats såsom screeninger eller motion på recept. I nogle tilfælde kan man måske endda kopiere tilbuddet til børnefamilier om en sundhedsplejerske og tilbyde den enkelte patient eller familie hjælp fra sundhedsmentorer, der over en længere periode kan hjælpe dem til at leve sundere. Det handler både om at udvikle nye effektive metoder og om at overføre positive erfaringer fra andre felter. Fysioterapeuterne kan varetage et bredt sæt af forebyggelsesopgaver fra måling af BMI, blodtryk samt kondital til planlægning og opfølgning på længere forløb og livsstilsomlægninger. Der er imidlertid en væsentlig barriere for, at potentialet på de nye opgaveområder kan indfries: I sundhedsvæsenet er prestige i høj grad forbundet med de traditionelle lægefaglige opgaver. Derfor bruger mange faggrupper kræfterne på at tilegne sig så mange af disse opgaver som muligt. Det fjerner fokus fra de nye opgaver, selvom de i mange tilfælde rummer bedre muligheder for faglig udvikling og forbedring af sundhedsvæsenets service til borgerne. Nøglen ligger i at udvide prestigebegrebet, så det også omfatter de nye områder og patientgrupper. Tandlæger og mekanikere er dygtige de får folk til at komme, når der ikke er problemer. Det burde være det samme med fysioterapeuter. Vi skal få folk til at komme, før problemerne opstår. Praktiserende fysioterapeut Vejen frem er at skaffe evidens for, hvilke tiltag der virker. Den kan opnås ved at iværksætte og afprøve initiativer som arbejdsmiljøscreeninger, tilbud om forebyggende undersøgelser og livsstilssnak samt samarbejde med pædagoger, lærere og sundhedsplejersker om at tilrettelægge en aktiv hverdag for børn og unge. Forebyggelse på arbejdspladsen Forebyggelse på arbejdspladsen er relevant og efterspurgt både af folk med behov for lettere behandling og af personer med alvorligere skader og skavanker. FysioWork Healthcare har f.eks. indgået aftaler med både offentlige og private arbejdspladser om virksomhedsordninger. Typisk foregår arbejdet på den konkrete arbejdsplads, så fysioterapeuterne har mulighed for at følge medarbejderne i deres konkrete arbejdssituation. I nogle tilfælde har man oprettet behandlingsklinikker på selve virksomheden, så det bliver muligt at teste og diagnosticere direkte på stedet. Efter udredning og test omsættes diagnosen til konkrete tiltag i medarbejderens liv. Fysiske forhold og vaner på arbejdspladsen justeres, og aktiviteter som løb, fitness, rygtræning, stavgang eller vægttabsprogrammer iværksættes. Der sættes hele tiden klare mål og milepæle for deltagerne, som der løbende følges op på. Ud over fysioterapeuter er andre faggrupper som kiropraktorer, kosteksperter og psykologer involveret i arbejdet, og der samarbejdes både med de praktiserende læger, borgerens eventuelle sagsbehandler og arbejdspladsen. Kilder: Interview, Uffe Brunø Lindstrøm, fysioterapeut, sundhedsdirektør, FysioWork Healthcare.

12 12 Mandagmorgen Mulighed nr. 2: Nye kompetencer eksperter i empowerment Der er bred enighed om, at empatiske kompetencer er en uundværlig del af kompetencepaletten i det danske sundhedsvæsen, og sundhedspersonalet benytter i stigende grad kommunikative redskaber til at inddrage brugerbehov- og ønsker i behandlingen. Men typisk afspores debatten af en uhensigtsmæssig forestilling om, at der er et modsætningsforhold mellem bløde og hårde sundhedsfaglige kompetencer. Det underforståede budskab er, at de bløde har mindst prestige og lettest kan undværes. Der er mere prestige i at behandle end at lave genoptræningsplaner og holde udskrivningssamtaler. Det er mere populært at udrede patienten end at tale med de pårørende. Og det er mere interessant at gennemføre fysiologiske forsøg end at eksperimentere med nye former for patientinddragelse 16. Men hvis sundhedspersonalet ikke ved, hvordan det skal stille de rigtige spørgsmål til patienterne, går vigtig information tabt, og det har store konsekvenser for behandlingskvaliteten. Det er bevist, at behandlingsudfaldet forbedres, og brugertilfredsheden stiger, når patienten inddrages i egen behandling. Hvis brugerne føler, at de har kontrol over deres behandlingsforløb, arbejder de bedre sammen med det sundhedsprofessionelle personale, og det forbedrer det samlede resultat. Brugeren skal tro på den behandling, vedkommende modtager ellers virker den ikke. Man kan leve rigtigt godt med en kronisk sygdom, men man kan også leve rigtigt dårligt. Forskellen er, om patienten rustes til at håndtere sygdommen, og om de pårørende er klædt på til at hjælpe 17. Se også tekstboks. Sundhedsvæsenet er begyndt at spørge til borgernes ønsker og forventninger men man er endnu ikke rustet til at følge op på de svar, der kommer. Begreber som den motiverende samtale, patientuddannelser, pårørendegrupper og brugerundersøgelser dukker op over alt i sektoren, og efteruddannelsestilbud, stillingsbetegnelser og plakater på væggene prædiker nye og mere involverende tider. Men der er fortsat langt fra visionspapirer og -principper til brugernes konkrete oplevelser. Patienterne oplever, at de sundhedsfaglige medarbejdere har de rigtige intentioner, men at de simpelthen ikke har tid, kompetence eller interesse for de dele af patientforløbet, der handler om at kommunikere, rådgive, undervise, involvere og motivere 18. Patienterne bliver f.eks. frustrerede, når genoptræningsplaner, der er indført for at involvere dem, er formuleret i et sprog, de ikke forstår. Jeg synes, det var meget svært at forstå, hvad de sagde. De prøvede godt nok at bruge almindelige ord, men de var ikke særligt gode til det. Nogle gange har jeg følt mig tilsidesat. Indimellem har man brug for en snak om, hvad der skal foregå, og hvordan mit liv kommer til at se ud. Hospitalsindlagt patient Mange fysioterapeuter melder hus forbi til den kritik. Ifølge deres selvopfattelse er de allerede gode til at møde patienten, hvor patienten er og se patienten i dennes helhed. De lærer det på uddannelsen og bruger det i deres indgangsvinkel til patienterne. Men opfattelsen af, at det gør vi allerede, har en slagside, for fysioterapeuterne risikerer at overse behovet for en opkvalificering og reel nytænkning af kompetencepaletten. På samme måde som fysioterapeuterne uddannes til at anvende fremtidens nye, dyre elektroniske udstyr, skal der investeres i udformningen og anvendelsen af nye værktøjer til empowerment 16 Brugernes sundhedsvæsen, Mandag Morgen, Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet, Danske Patienter, Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for, Grønvold et al., Kræftens Bekæmpelse, 2006; Patienters og alment praktiserende lægers prioritering af aspekter ved almenmedicinsk omsorg, Vedsted et al., Ugeskrift for Læger, 2004.

13 Mandagmorgen 13 af patienterne. Og de kan arbejde med at påtage sig nye roller såsom patientforløbskoordinatorer, der understøtter og sikrer det gode patientforløb. Den gode relation til patienterne skal udbygges og udnyttes til at opnå endnu bedre faglige resultater. Det kræver blandt andet, at der kommer større fokus på forskning i behandlingsprocesser hvad kræver det at sammensætte et optimalt behandlingsforløb, og hvilke processer undervejs kan involvere og ansvarliggøre patienterne på en god måde? Fysioterapeuterne bør gå foran i arbejdet med at formalisere og strukturere de empatiske kompetencer i alle faser af patientforløbet. Kun hvis opgaver som kommunikation, inddragelse og motivering integreres i de daglige sundhedsfaglige rutiner, kan de få status af at være lige så påkrævede og uundgåelige som udredningen, medicineringen og den fysiske træning. Indfri patienternes potentiale På Sundhedscenter Østerbro arbejder man bevidst med at udvikle personalets empatiske kompetencer. Det ruster medarbejderne til at håndtere de mange dimensioner i arbejdet med kronisk syge patienter, som kæmper med at få rollen som patient og borger til at gå op i en højere enhed. Der afsættes altid halvanden time til den indledende samtale med nye brugere af centerets tilbud, og det sætter mange af brugerne pris på. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke lade være med at græde til samtalen. Det var første gang, der var nogen, der spurgte, hvordan jeg havde det, fortæller en af dem. Personalet på centeret arbejder bevidst på at opnå gensidig tillid med patienterne, og derfor gør man meget ud af at styrke den pædagogiske tilgang. Medarbejderne deltager i fælles uddannelsesforløb og i regelmæssig gruppesupervision. Alle har været på kursus i den motiverende samtale, og arbejdet med at udvikle de empatiske kompetencer er en integreret del af de daglige rutiner. I den konkrete træning afvejer man hele tiden hensynet til den fysiske fremgang mod hensynet til, at patienterne får metoderne ind under huden. Målet er at ruste patienten til selv at fastholde fremgangen, når forløbet er slut. Kilde: Observationsstudie, Sundhedscenter Østerbro.

14 14 Mandagmorgen Mulighed nr. 3: Nye organiseringsformer ja til tværfaglighed Ingen faggrupper kan løfte opgaven med at skabe optimale patientforløb alene, og tilslutningen til det tværfaglige samarbejde er stor i teorien. Når de gode hensigter ikke omsættes til handling, går patienten glip af muligheden for at få flere faglige perspektiver på sin behandling, og det sænker i sidste ende behandlingskvaliteten. I dag gives behandling for ofte efter devisen om, at den, der står med en hammer, vil lede efter et søm. Hvis en patient med en knælidelse møder en ortopædkirurg, får vedkommende skåret problemet væk, mens en, der møder en fysioterapeut, vil træne det væk. En ældre borger, som bliver visiteret af en fysioterapeut, får et forløb centreret omkring fysisk aktivitet, mens en, der møder en sygeplejerske, oplever et forløb med fokus på pleje og omsorg. Fysioterapeuterne prædiker øget tværfaglighed. Men de interview, som Mandag Morgen har gennemført, viser, at de tværfaglige lovsange langt fra synges helhjertet. Mange er bekymrede for, at fagområdets udvikling og kvalitet trues af tværfaglig organisering og ledere med en anden faglig baggrund end deres egen. De tvivler på, at den faglige forskning og udvikling på fagområdet kan opretholdes og få tilstrækkelig faglig volumen i et tværfagligt miljø. Og de tvivler på, at en leder med en anden faglig baggrund vil tage deres særlige behov og kompetenceudvikling seriøst, hvis der kun er enkelte fysioterapeuter blandt mange andre faggrupper. Derfor har mange et ønske om at være centralt ansat sammen med andre fysioterapeuter på hospitalerne. De stiller sig afventende over for, hvad større behandlerhuse vil medføre. Og de holder sig på afstand af det kommunale miskmask af plejehjem, hjemmehjælp, sundhedscentre, kommunalforvaltninger og visitatorenheder. og udredningsteam, at konkrete diskussioner om praksis og en bevidst opgave- og rollefordeling giver et bedre samlet resultat for patienten. Mange af de fysioterapeuter, som vover sig ud i den nye tværfaglige virkelighed, oplever da også, at bekymringerne bliver gjort til skamme: Jeg arbejdede på et tidspunkt på en afdeling, hvor man afprøvede et forløb med et helt team, der var decentralt ansat på afdelingen. Det var tilrettelagt sådan ud fra patienternes behov, og det fungerede rigtig godt. Jeg oplevede det som en slags specialisering af mit fag. Ordningen medførte et større kendskab til de andre faggruppers arbejdsopgaver på afdelingen. Der opstod et positivt samspil, hvor man arbejdede med at få patienternes selvhjulpethed ind i hverdagen. Fysioterapeut med hospitalsbaggrund Selvom tværfaglig organisering umiddelbart kan ligne en trussel mod fysioterapeuternes faglighed, viser den sig ofte at være en oplagt mulighed for faglig udvikling. Tværfagligt samarbejde tvinger nemlig den enkelte fysioterapeut til at argumentere for sin tilgang og sit perspektiv på det samlede behandlingsforløb. Samtidig viser erfaringerne fra større, tværfaglige behandlerhuse, sundhedscentre og eksperimenter med tværfaglige visitator-

15 Mandagmorgen 15 Ny erkendelse af tværfaglighed Hvis fysioterapeuterne skal spille en mere central rolle i sundhedsvæsenet, skal det afspejle sig i den konkrete organisering. Tilblivelsen af de nye supersygehuse med større afdelinger og en koncentration af specialer er en oplagt anledning til at nytænke både den fysiske og faglige organisering af arbejdet på sygehusene. Her er det særligt vigtigt, at fysioterapeuterne har mod til at indgå på de decentrale niveauer, der hvor den daglige planlægning og organisering af arbejdet tæt på patienterne fordrer det. Se også tekstboks. På samme måde kan kommunernes øgede ansvar og manglen på praktiserende læger udnyttes til at nytænke organiseringen i primærsektoren. Ud over de fysioterapeutiske klinikker, der skaber stærke faglige miljøer med forskellige fysioterapeutiske specialer, kan fysioterapeuterne også tænkes ind i større behandlerhuse med både læger, sygeplejersker og andet personale. En oplagt mulighed er at gentænke selve opgaveløsningen, så fysioterapeuten og lægen f.eks. kan tilse patienterne sammen, når det er nødvendigt. Der er desuden stort potentiale i at arbejde videre med sundhedscentertankegangen og med nye modeller som præ- og post-hospitaler, sundhedshuse for geriatriske patienter osv. En vigtig forudsætning for et konstruktivt tværfagligt samarbejde er, at faggrupperne sideløbende har mulighed for at dyrke hver deres individuelle faglighed. Det kan ske ved f.eks. at etablere faglige selskaber og regionale og landsdækkende fysiske eller digitale netværk, der kan sikre videndelingen mellem fysioterapeuter, der fysisk er adskilte, men står over for lignende eller parallelle problemstillinger. Dygtige ledere er altafgørende for, at den slags investeringer og nytænkning får succes. Det stiller store krav til forståelsen for, at muligheden for at beskæftige sig med sit fag på en kvalificeret måde er et uhyre stærkt incitament for mange faggrupper. I dag har vi et klassisk ledersystem, der promoverer fagspecialister oftest læger. Fremover bør ledelsesopgaven rykkes fri af faghierarkiet og i stedet gives til dem, der har lederkompetencer. Det skal gøres tydeligt for lederne, at de ikke længere er ledere af en profession men af en langt bredere sundhedsopgave. Det kræver en prioriteret satsning på ledelsesudvikling, og at der spottes ledelsestalenter i hele sundhedsvæsenet også blandt fysioterapeuterne. Men opgøret med de faglige siloer er kun første skridt. På længere sigt er der også behov for at åbne sundhedssiloen, så omverdenens ressourcer kan udnyttes til sundhedsfaglige formål. Fysioterapeuterne kan præge denne udvikling ved at indtænke den frivillige sektor og lokalområderne i deres arbejde. Hvordan kan man f.eks. udnytte det grå guld, tidligere patienter, nabolaget og lokale foreninger til at forbedre danskernes sundhed? Tværfaglighed døgnet rundt, fra start til slut, top til bund På Regionshospitalet Hammel Neurocenter er det tværfaglige perspektiv tænkt ind i alle led. Alle faggrupper skal være en del af patientens hverdagsmiljø, og alt drejer sig om patientens og de pårørendes behov. Et af de bærende principper er at knytte et fast team til den enkelte patient, så vedkommende møder de samme mennesker gennem hele forløbet. Teamet foretager den indledende udredning og målformulering i fællesskab, ligesom det daglige arbejde planlægges i fællesskab. Og når patienten udskrives, laver teamet en tværfaglig vurdering og overlevering til næste led. Når fagfolkene samles i team, stiger fleksibiliteten i behandlingen. Der kan sættes nye mål her og nu, så patienten undgår at ligge og vente på, at det skal blive fystid. Personalets arbejdstid er også tilrettelagt efter patienternes behov og det respekteres f.eks., at patienter er A- og B-mennesker. Fremmødetiden er også for terapeuterne, som også tager vagter i weekenden og om natten. Kilde: Interview, Lis Kleinstrup, ergoterapeut, ledende terapeut, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

16 16 Mandagmorgen Mulighed nr. 4: Nyt fokus de nye brobyggere Fordomme mellem faggrupper hindrer samarbejdet, og det går ud over behandlingskvaliteten. Når den praktiserende læge udtaler, at læger arbejder bedst sammen med læger, illustrerer det den primære årsag til usammenhængende patientforløb. Sygeplejersker kan bedst med sygeplejersker. Ergoterapeuter har mest til fælles med ergoterapeuter. Og fysioterapeuter forstår bedst fysioterapeuter. Faggrupperne taler forskellige sprog: Der er dem og os. Se også tekstboks. Mistillid og fravær af samarbejdsfremmende strukturer og incitamenter gør det svært at udnytte sundhedsvæsenets kompetencerigdom og mangfoldigheden af faglige synsvinkler. Fordommene skyldes i høj grad faggruppernes manglende kendskab til hinandens kompetencer og arbejdsopgaver. De interview, som Mandag Morgen har gennemført, viser, at de praktiserende læger ikke kan gennemskue, hvilke ydelser de forskellige praktiserende fysioterapeuter kan levere. Og at fysioterapeuterne frustreres over, at hjemmehjælperne ikke kontakter dem for at lære at træne de ældre. Ligesom ortopædkirurgerne ikke ved tilstrækkeligt om, hvor langt man kan nå med fysisk træning frem for operation, eller hvilke kompetencer fysioterapeuterne har i forhold til udredning: pct. af patienterne skal ikke opereres, men mange af ortopædkirurgerne ved ikke, hvad de så skal gøre med dem. Ortopædkirurg Men fysioterapeuterne lider også af uvidenhed. De ved heller ikke nok om andre faggruppers kompetencer. Og uvidenheden begrænser samarbejdet. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at man kender sin egen og andres faglighed, og at man har indblik i de andres konkrete arbejdssituationer. Men allerede under uddannelsesforløbene er faggrupperne adskilte, og skellet bibeholdes siden hen, fordi mange fysioterapeuter dyrker de monofaglige netværk frem for de tværfaglige. Den faglige stolthed er vigtig, men fysioterapeuterne kan også blive bedre fysioterapeuter ved at anerkende, at f.eks. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har uvurderlig viden om den samlede situation, patienterne befinder sig i. Fordommene lever De færreste fysioterapeuter synes, at ergoterapeuterne arbejder på en inspirerende måde. De er mere humanistiske, mens der er mere naturvidenskab, sport og power over fysioterapeuterne. (Fysioterapeut om ergoterapeuter). Der er en bestemt type sygeplejersker, som er deciderede lægehadere. Det er en udfordring for fremtidens sundhedsvæsen, at man har gjort sygeplejersker til ledere af sygehusene. Det har givet en mere uklar ledelsesstruktur med større ansvarsløshed end tidligere. (Læge om sygeplejersker). Sygeplejerskerne tror, at de tænker i fysisk aktivitet, men sådan ser fysioterapeuterne ikke på det. Sygeplejerskerne har deres omdrejningspunkt i omsorg og varetagelse af patienternes basale behov, mens fysioterapeuternes perspektiv er lidt bredere. (Fysioterapeut om sygeplejersker). Fysioterapeuterne kommer og går, som det passer dem, uden at tage ansvar for det samlede forløb. De kommer altid, mens man har allermest travlt, og så siger de et eller andet om at løfte forkert, men derudover engagerer de sig ikke meget i det daglige arbejde. (Sygeplejerske om fysioterapeuter). Kilde: Mandag Morgen interview.

17 Mandagmorgen 17 Kendskab og partnerskaber Fysioterapeuterne har et iboende tværfagligt perspektiv i deres fag. Deres ydelser er relevante på tværs af patientgrupper og i alle faser af et forløb, og på uddannelsen lærer man både den naturvidenskabelige og den humanistiske tilgang til kroppen og fysisk aktivitet. Det skylder de patienterne at udnytte. Fysioterapeuterne kan f.eks. påtage sig rollen som brobyggere mellem de modpoler, der kendetegner sundhedsvæsenet i dag: natur- og humanvidenskab, træning og pleje, specialister og generalister. Det kræver, at fysioterapeuterne tør fokusere på sammenhængende patientforløb frem for hierarkier og magt. Vejen frem er at etablere konkrete samarbejdsprojekter og arbejdsgange, der involverer flere faggrupper. For fordommene bliver ofte gjort til skamme, når parterne oplever, at de har brug for hinanden til at løse konkrete problemstillinger. Umiddelbart ligner det en ledelsesopgave at tage initiativ til et tættere samarbejde. Og der er ingen tvivl om, at ledelsesopbakning er vigtig, når flere forskellige faggrupper skal afsætte tid og kræfter til at få nye samarbejdsformer op at stå. Men i mange tilfælde er det et personligt initiativ fra den enkelte medarbejder, der starter den positive spiral. Det kan f.eks. være ortopædkirurgen, der begynder at samarbejde med et fast team af praktiserende fysioterapeuter, og hvor begge parter prioriterer at være i daglig kontakt og tage på jævnlige inspirationsbesøg hos hinanden. De, som har gjort forsøget, er ikke i tvivl om fordelen: Fysioterapeuterne kan spille en rolle i forhold til at dyrke de oplagte tværfaglige bekendtskaber i det daglige arbejde, men de kan også tage initiativer til nye partnerskaber. F.eks. kan fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter arbejde sammen om at indarbejde træning som en fast del af de ældres hverdag. Og fysioterapeuter og sygeplejersker om at skabe optimale kronikerforløb, der både forebygger, træner og plejer. På samme måde kan turnus, praktik og rotationsordninger være et middel til at sikre, at alle medarbejdere med jævne mellemrum får mulighed for at opleve nye krav, kolleger og roller. For patienterne er det resultatet af det samlede forløb, der er centralt, ikke de enkeltydelser faggrupperne leverer hver for sig. Fysioterapeuterne kan være med til at flytte fokus fra optimering på enkeltydelser og arbejdsdeling mellem professioner til samlede forløb og tværgående opgaver for sundhedsvæsenets samlede medarbejdergruppe. Jeg er blevet en bedre ortopædkirurg, efter jeg har lært de bedste fysioterapeuter at kende jeg har undervist dem, og de har undervist mig. Vi laver kurser sammen, og jeg lærer en masse om fysioterapi og omvendt. Ortopædkirurg på et større hospital

18 18 Mandagmorgen Perspektivet: Fra magtspil til mønsterbrydere Det er ikke længere tilstrækkeligt, at den enkelte medarbejder i sundhedsvæsenet passer sine egne opgaver. Alle skal turde tage et bredere ansvar for sektorens udvikling. For fysioterapeuterne gælder det, at de må insistere på retten til at prøve noget nyt. Insistere på, at fysisk aktivitet skal være en del af alle hospitalsindlæggelser. Da bare tre dages indlæggelse kan medføre et funktionsevnetab på 10 pct., er der ikke råd til at lade være. Fysioterapeuterne skal råbe højt om, at fysisk træning i mange tilfælde er lige så effektivt eller endda endnu mere effektivt end operation eller medicinsk behandling. Og de skal insistere på, at best practise udbredes, så gode erfaringer med f.eks. at ansætte fysioterapeuter på skadestuer ikke bare går i glemmebogen. Gabet mellem det, vi ved virker, og det, vi rent faktisk gør, skal lukkes. Det kræver både ydmyghed og storhedsvanvid at blive mønsterbryder. Og opgaven med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen er ikke let. Det kræver meget af den enkelte medarbejder, men det kræver også, at de faglige organisationer, ledere og de politiske meningsdannere vil udviklingen og går aktivt ind i arbejdet med at gøre vision til virkelighed. Og frem for alt kræver det, at sundhedsvæsenets øvrige aktører følger trop eller endda gør et forsøg på at overhale indenom. Debatoplægget har illustreret, hvordan fysioterapeuterne kan medvirke til at løse sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, men udfordringerne gælder alle sundhedsvæsenets faggrupper og kalder på fælles løsninger. Konklusionerne for fysioterapeuterne kan derfor udbredes til også at gælde at de øvrige faggrupper. Der er behov for, at alle faggrupper udvider forståelsen af, hvad der giver prestige og arbejder målrettet med løsningen af nye opgaver. Den fremtidige forebyggelsesopgave kræver f.eks. initiativer på tværs af sektorer og patientgrupper. I rapporten Er sundhed et personligt valg? viste Mandag Morgen og TrygFonden, at vi i runde tal bruger 1 kr. på forebyggelse af sygdom, hver gang vi bruger kr. på helbredelse, omsorg og økonomisk kompensation under sygdom. Forebyggelseskommissionens anbefalinger kan blive springbrættet til at ændre denne grotesk lave prioritering af området. Men de sundhedsfaglige organisationer kan også selv tage førertrøjen på og forholde sig aktivt til, hvordan opgaven skal løses, og hvad deres gerne tværfaglige bidrag til udfordringen skal være. Der skal tænkes i helt nye baner, hvis den enorme forebyggelsesopgave skal løses. En konkret mulighed kan være, at sundhedsvæsenets aktører indgår samarbejde med f.eks. fagforeninger, boligselskaber og fritidsforeninger om at styrke medlemmernes og beboernes sundhed. På samme måde er der behov for en indsats på tværs af faggrupperne med henblik på at gøre sundhedsvæsenets medarbejdere til eksperter i empowerment af patienterne. Der er allerede mange eksempler på nye ideer og gode tiltag, men de bliver alt for sjældent udbredt til en større skare. Der ligger et stort potentiale i, at faggrupperne bliver bedre til at bruge hinandens erfaringer med at motivere og rådgive patienter eller inddrage brugere og pårørende. Der er behov for formalisering og nytænkning af arbejdet, og det skal understøttes af forskning på området og kontinuerlig, systematisk afsøgning, udvikling og udbredelse af best practise. Udviklingen af fremtidens organiseringsformer er ligeledes en fælles opgave. Styrken i tværfaglighed og forskellige perspektiver skal realiseres. Konkrete diskussioner om praksis og bevidst opgave- og rollefordeling giver et bedre samlet resultat for patienten. Der skal derfor arbejdes videre med at udvikle tværfaglige organiseringsformer, der tvinger den enkelte medarbejder til at argumentere for sin tilgang og sit perspektiv på det samlede behandlingsforløb. Det skal ske samtidig med, at der sikres en fortsat udvikling af fagene, hvorfor der også er behov for at tænke i formater, der sikrer den monofaglige udvikling. Dygtige ledere er altafgørende for, at den slags investeringer og nytænkning får succes. Fremover bør ledelsesopgaven rykkes fri af faghierarkiet, og det skal gøres tydeligt for lederne, at de ikke er ledere af en profession, men af en langt bredere sundhedsopgave. Endelig er det en forudsætning for at løse de øvrige udfordringer, at der arbejdes med at indarbejde et nyt fokus i arbejdet. Der er behov for en debat om, hvordan man kommer rigide faggrænser til livs, så man fremover kan udnytte hinandens kompetencer bedre. Og der er behov for konkrete, fælles initiativer for at bygge

19 Mandagmorgen 19 bro mellem faggrupperne. Der findes allerede eksempler på utraditionelle partnerskaber med succes. De kan udbygges eller bruges som inspiration til nye partnerskaber. Derudover skal der arbejdes videre med redskaber såsom kurser om tværfagligt samarbejde, gruppesupervision og coaching af teams. Ligesom fælles uddannelsesforløb af kortere varighed undervejs i studierne for f.eks. fysioterapeuter, sygeplejersker og ikke mindst læger er en mulighed. Fig. 4 Fremtidens sundhedsvæsen Traditionsdrevet Vidensdrevet Systemdrevet Brugerdrevet Gamle mønstre er svære at bryde, og ud over konkrete initiativer er der behov for et generelt perspektivskifte og nye incitamentsstrukturer, der for alvor gør de overordnede visioner til en del af hverdagen. Se også figur 4. Fokus skal flyttes fra optimering på enkeltydelser til det samlede forløb. Fra systemer til brugere. Og fra faggrupper til sundhedsfaglige specialister i fælles teams. Der er behov for at bevæge sig væk fra den traditionelle professionstænkning, hvor debatten går på hvilke opgaver, der er knyttet til hvilke faggrupper, for i stedet at sætte fokus på, hvordan sundhedsvæsenets samlede medarbejdergruppe kan løse den overordnede fælles opgave: At skabe optimale forløb for brugerne. Professionsdrevet Professionsledelse Optimering på enkeltdele Opgavedrevet Ledelse af sundhedsopgaver Sannemhængende patientforløb Fysioterapeuterne kan udvikle deres faggruppe, samtidig med at de bidrager til den overordnede udvikling af sundhedsvæsenet. Det samme gælder for de øvrige faggrupper. Alle bør arbejde aktivt med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde nye veje at gå. Det kræver dialog mellem faggrupperne, der skal give hinanden plads til udvikling frem for at låse hinanden fast, men det kræver også, at de har mod til at påtage sig rollen som mønsterbrydere. Vi kunne gøre det anderledes, men de andre vil ikke lytte til os, er ikke en undskyldning, der duer. Alle faggrupper bør gøre det til en mærkesag at udvikle forholdet og samspillet med de øvrige faggrupper. Enhver kan tage initiativet, så er det op til de andre, om de tør følge med.

20

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen

En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen Marts 2009 MØNSTER BRYDER En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen Nye opgaver - udvidet prestigebegreb Side 23 Nye kompetencer - eksperter i empowerment Side 33 Nye organiseringsformer

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere