Grønt Miljø 5 / JUNI 2010 GRØNT MILJØ 5/2010 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 5 / JUNI 2010 GRØNT MILJØ 5/2010 1"

Transkript

1 4 Lok folk ud i byens grønne områder 12 Pas godt på vækstjorden 18 Der vokser ikke penge på træerne 26 Kommunen er 12 minutter fra verden 32 Haver til glemme ondskab i 36 Sansehave for vordende mødre 44 De private fonde i den danske natur Grønt Miljø 5 / JUNI 2010 GRØNT MILJØ 5/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole GRØNT MILJØ 5/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR PROJEKTKULTUR UDEN BÅND Navnlig Kunstakademiets Arkitektskole har i de senere år været eksponent for den holdning at generelle regler og zoneinddelinger som land- og byzonereglerne er gennemhullede og forældede, og at man fordomsfrit må se på nye dynamiske måder at planlægge landskabet på. Ikke skelne så rigidt mellem by og land eller mellem natur og kultur. Give plads til mere sanselige og kunstneriske motiver og metoder. Det ser man bl.a. i Akademirådets landskabsudvalgs udmelding i 2008, i professor Steen Høyers seneste udgivelse og i Rikke Munck Petersens nye ph.d.-afhandling. Det lyder friskt og nytænkende, og hvem vil ikke være fordomsfri og dynamisk? Problemet er bare at fordomsfriheden og dynamikken leder direkte til arkitekterne selv. Det er nemlig deres projekter de ser som løsningen, i hvert fald hvis de ikke begrænses af alle mulige generelle regler og derfor kan udfolde sig frit både funktionelt og kunstnerisk. Den samfundsmæssigt bedste løsning er ifølge arkitekterne den løsning der giver dem selv en markant styrket placering, nye opgaver, en ny scene af udfolde sig på. Tilfældigt? Næppe. Arkitekter fra arkitektskolen dominerer Akademirådet og ledelsen i de private landskabsarkitektfirmaer. Deres erhvervsinteresser kan let komme til at smitte af på de faglige vurderinger. Det er ikke mindst Akademirådets udmelding et eksempel på. Sammenhængen er så påfaldende at udmeldingen kan undergrave Akademirådets integritet og påvirkningskraft. Hvem vil lytte til et råd der udsender maskerede erhvervspolitiske udmeldinger? Bortset fra det er det naivt at tro at en projektkultur uden bånd kan erstatte de generelle regler for landskabsplanlægningen. Vil projekterne sikre en helhed i planlægningen og ikke blot fejre bygherren og arkitekten med individualistisk design? Næppe altid. Og hvem siger at arkitekterne overhovedet kommer til fadet når først der er givet los? Ja, arkitekternes standpunkter kan måske udnyttes af kyniske byudviklere til at sikre fri bane. Hvorefter de gør som det passer dem. Det er muligt at mere indflydelse til arkitekter - og andre fagfolk - kan styrke planlægningen, men det bør ske sammen med en modernisering af de generelle regler, f.eks. land- og byzonereglerne. FORSIDEN. I 1999 flåede decemberstormen Fanøs huse og skove fra hinanden. Næsten alle fyrretræerne væltede. Først i dag er plantagerne ved at ligne skov igen. Her står et par af de gamle fyr dog stadig. Foto: Lars Thorsen. GRØNT MILJØ Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 5/2010 3

4 Lok folk ud i byens grønne områder Det gælder om at finde de begrænsende faktorer, viser et nyligt afsluttet ph.d.-projekt på Skov & Landskab. Afstanden betyder meget, men slet ikke alt Af Jasper Schipperijn og Ulrika K. Stigsdotter Politikere, byplanlæggere, parkforvaltere og personer i sundhedssektoren vil alle gerne øge brugen af byens grønne områder. De går ud fra at byens befolkning bliver sundere af det, både psykisk og fysisk. Det viser al forskning også at de gør. Men hvordan får man folk mere ud i de grønne områder? Det var det centrale emne i Jasper Schipperijns nyligt afsluttede ph.d.-projekt Øget brug af byens grønne områder. Det bygger på både en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og en lokal spørgeskemaundersøgelse i den centrale del af Odense. Ph.d.-projektets resultater er beskrevet i flere artikler i videnskabelige tidsskrifter og samlet i en afhandling publiceret som Forest & Landscape Research nr. 45. I denne artikel præsenterer vi de vigtigste resultater og anbefalinger. Socio-økologisk model For at kunne sige noget om hvordan man øger brugen af byens grønne områder, er det væsentlig at forstå de faktorer der påvirker brugen. Brug af grønne områder er en menneskelig adfærd, og det er kompliceret at forstå denne adfærd. En ramme der ofte bliver brugt for at hjælpe med forståelsen, er en socio-økologisk model. Grundtanken bag denne model er at adfærd kun kan forklares hvis man inkluderer individuelle faktorer (alder, uddannelse, køn, m.m.) og miljøfaktorer. Miljøfaktorer omfatter både det menneskelige miljø (familie, venner, foreninger, m.m.) og det fysiske miljø (bystørrelse, cykelstier, grønne områder m.m.). Det viser sig at der er en tydelig sammenhæng mellem individuelle faktorer og de grønne områders karakteristika. Det kan man udlede af begge spørgeskemaundersøgelse, sammenholdt med en grundig analyse af alle offentlige grønne områder i den centrale del af Odense. Vi har især set på frekvensen af brugen, altså antal besøg pr. uge. Årsagen er at de regelmæssige, ofte forholdsvis korte, hverdagsbesøg ser ud til at have støre effekt på brugernes mentale og fysiske sundhed end færre længere besøg i weekender eller ferier. Når vi taler om øget brug, så tænker vi derfor på et øget antal besøg pr. uge. Afstand er ikke alt Når vi ser nærmere på de karakteristika der har signifikant sammenhæng med øget brug af grønne områder, ser vi at afstanden til de grønne områder har stor betydning. Lige som mange andre nationale og internationale undersøgelser finder vi at jo tættere på et område er, desto mere bliver det brugt. Afstandseffekten kan allerede ses når afstanden til et område overstiger 100 meter og bliver særlig tydelig ved mere end 600 meter. I modsætning til resultater fra mange andre studier ser det ifølge vores landsdækkende spørgeskemaundersøgelse dog ikke ud til at afstand er en begrænsende faktor for flertallet af danskerne. To ud af tre vurderer at de har et grønt område inden for 300 meter fra deres bolig. At afstand alene ikke forklarer brugen af grønne områder, bliver bekræftet af det faktum at omkring halvdelen af alle vores respondenter i Odense er villige til at gå forbi deres nærmeste område for at besøge deres mest brugte område. Der er altså en kvalitet i nogen grønne områder der gør at de er villige til at gå længere for et besøg. Når vi ser nærmere på dette fænomen kan vi se at områdernes tiltrækningskraft hænger sammen med områdernes størrelse og indhold og afstanden til dem. Ikke overraskende får større områder (helst over 5 hektar) med flere oplevelser og aktivitetsmuligheder brugerne til at gå længere. Her er der dog også en tydelig afstandseffekt: Hvis et område ligger over 600 meter fra brugernes hjem, så falder sandsynligheden for at området er det mest brugte selv om det er er både stort og attraktivt. De der havde et område af mindst 5 hektar inden for 600 meter af deres hjem, var de mest stabile brugere sammenlignet med andre respondenter i samme aldersgruppe. Når vi ser på besøg til grønne områder generelt og ikke kun til hyppigt besøgte områ- 4 GRØNT MILJØ 5/2010

5 ke faktorer der begrænser deres brug. De fem grupper er karakteriseret således: Højtuddannede familier De fleste personer der tilhører denne gruppe bor i hus med have. Deres børn går i skole, eller er flyttet hjemmefra. De bruger grønne områder forholdsvis meget til korte besøg, især til at gå en tur og at cykle. At nyde naturen i stille, rolige omgivelser er en vigtig begrundelse for et besøg. Stierne skal være gode, og der skal ikke være for mange andre mennesker eller for meget støj. De besøger det grønne forholdsvis ofte på ugedage. Unge par Den gruppe er de mest aktive bruger af grønne områder. Mange mennesker i denne gruppe løber eller udøver en anden sport i det grønne. De bruger det grønne, også ofte på vej til og fra steder på cykel. De har som regel ikke en bil. De bor typisk i en lejlighed og har ikke børn endnu. Denne gruppe er den største fortaler for faciliteter målrettet fysisk aktivitet, og belysning på stierne er også vigtigt, hvilket tyder på et ønske om at kunne bruge områder om aftenen og hele året rundt. For denne gruppe er afstanden til et område klart mindre vigtig end det er for de andre grupper. De unge par går gerne lidt længere for at få en bedre oplevelse eller mulighed for den ønskede aktivitet. Studerende De studerende er den yngste gruppe, 65% er kvinder, og de Et af de velbesøgte steder med udendørs fitnessudstyr ved Munke Mose, Odense. Foto: Jasper Schipperijn. En klippet sti i det høje græs er en nem løsning på at gøre vilde områder mere tilgængelige. Borgerne sætter stor pris på det. Gasværkgrunden i Odense. Foto: Jasper Schipperijn. der, kan vi se at brugerne gerne vil rejse et par kilometer til et stort, attraktivt område eller for at finde en bestemt oplevelse eller lave en bestemt aktivitet. De gør det bare ikke så tit, typisk en gang hver måned, måske lidt oftere i sommerhalvåret. Attraktive grønne områder Hvad gør et grønt område attraktivt i brugernes øjne? Ud over en vis størrelse er følgende vigtigt: Gode stier og ruter, helst med belysning Flotte udsigter Mange store træer Vand Stille, rolige og trygge omgivelser. Det ser ud til at gælde for næsten alle slags brugere og de fleste aktiviteter, men mest for hverdagsbrugen. Mange brugere vil en gang imellem gerne opleve noget særligt eller anderledes, men det behøver ikke at være så ofte, og disse steder behøver ikke at ligge så tæt på. Det hænger fint sammen med den observation at de mest brugte områder og faciliteter er forholdsvis klassiske parker der passer til det de fleste brugere ønsker på den største del af deres besøg. Meget målrettede steder med kun et eller få formål, f.eks. en skaterbane eller en motionspavillon, bliver kun brugt af en lille del af befolkningen. De værdsætter og bruger til gengæld stedet meget hvis det ligger det rigtige sted. Flere typer af brugere Ikke alle mennesker er ens, og vi kan se tydelige effekter af individuelle faktorer som alder og uddannelse. For at gøre forskellen mellem brugerne, deres brug af de grønne områder og deres ønsker lidt nemmere at arbejde med i planlægningen har vi forsøgt at udvikle nogen stereotyper. Ved hjælp af en statistisk metode kaldet latent klasse analyse har vi delt befolkningen i det centrale Odense op i fem typer af brugere: højt uddannede familier, unge par, studerende, seniorer og familier med unge børn. Hver gruppe har klart sin egen type af brug, ønsker til hvordan et område skal se ud og specifik- GRØNT MILJØ 5/2010 5

6 Spontane lokale initiativer som denne hundeskov viser at der er engagerede brugere. Det kan ofte bruges positivt. Sankt Jørgens Park, Odense. Foto: Jasper Schipperijn. har både et meget socialt og et forholdsvis aktivt brug af grønne områder. At mødes med venner for at spise eller drikke sammen er vigtige aktiviteter, og en del møder også hinanden for at være aktive sammen. Faciliteter til grill og picnic er vigtigst for denne gruppe. Heller ikke i denne gruppe er man særlig følsom over for afstand. At det er det rigtige sted med de rigtige mennesker er klart vigtigere. Seniorer Seniorer er en gruppe med en forholdsvis høj gennemsnitsalder, et forholdsvis lavt uddannelsesniveau og relativt mange sundhedsproblemer. Denne gruppe er klart den største aftager af korte daglige besøg til grønne områder hvis de ligger tæt på deres bolig. Denne gruppe er den mest følsomme over for afstand, og mindst villig til at rejse til et andet område. Den dårlige sundhedstilstand for en del mennesker i denne gruppe tyder måske på at deres mobilitet er generelt lav. Gode stier, mange blomster, belysning, bænke og tilgængelige toiletter er vigtigt for denne gruppe. Familier med små børn Ikke overraskende har denne gruppe en meget børneorienteret brug af grønne områder. Gruppen bruger tit de grønne områder, børn og forældre sammen, og tiden går med leg og fysisk aktivitet. Hvis ikke det nærmeste område har gode muligheder for børneleg, rejser den gruppe gerne længere for at finde dem. Vi håber at de fem stereotyper kan hjælpe planlæggere og forvaltere i deres arbejde. Samtidig er det vigtigt at huske at det kun er stereotyper. Der er mange undtagelser, og inddelingen er heller ikke repræsentativ for alle danskere eller odenseanere. Men det er sandsynligt at de fem grupper også findes i andre danske universitetsbyer. For at gøre opdelingen mere brugbar i resten af landet skal der nok tilføjes flere brugertyper. Fire trin på vejen For at finde frem til den løsning der kan øge brugen af grønne områder gælder det om at finde de begrænsende faktorer. For at kunne gøre det anbefales det at man som byplanlægger eller parkforvalter bruger lokalt tilpassede strategier baseret på en grundig analyse af både beboere og de grønne arealer i lokalområdet. De vigtigste trin i en sådan strategi er: TRIN 1. Lær de potentielle brugere at kende. Hvem bor tæt på? Hvilke brugsmønstre har disse mennesker? Hvad vil de gerne have at deres grønne områder kan tilbyde dem? TRIN 2. Beskriv de eksisterende grønne områder ud fra et brugerperspektiv. Hvad kan områderne bruges til? Hvor attraktive er de for forskellige grupper af brugere? TRIN 3. Afklar om det der ønskes svarer til det der tilbydes. Og hvis det ikke er tilfældet, hvilke ændringer burde der så laves for at udbud og efterspørgsel passer sammen? TRIN 4. Prioritér hvilke ændringer der skal udføres først. Penge kan kun bruges én gang. Mange specialiserede faciliteter er ofte dyre og bruges kun af en forholdsvis lille målgruppe, hvorimod mere multifunktionelle faciliteter, såsom gode stier, kan bruges af mange til mange formål. Fremtidsperspektiv Ph.d.-projektet bygger på tværsnitsstudier. Det betyder f.eks. at vi ikke kan sige om attraktive grønne områder får dem der bor tæt på til at bruge dem mere, eller om dem der bruger grønne områder mere, vælger at bosætte sig tæt på de grønne områder. For at kunne forklare årsagen til de fundne sammenhænge er der brug for inter- ventionsstudier, dvs. studier hvor forskerne går ind og laver en intervention i en eksisterende situation og studerer ændringer. F.eks. kunne man forbedre stierne i et bestemt grønt område, og måle om det giver flere brugere. I Jasper Schipperijns nye arbejde som adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, har han heldigvis fået mulighed for at arbejde videre med denne tanke. Gennem TrygFondens Forebyggelsescenter er han til dagligt travlt beskæftiget med en række interventionsprojekter der undersøger omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet blandt børn og unge. Ud over forskningsmæssige fremtidsperspektiver kan projektets resultater forhåbentligt også være brugbart i den danske parkforvaltningspraksis. KILDER Schipperijn, J. (2010): Use of urban green space. Forest & Landscape Research, nr. 45, Schipperijn, J.; O. Ekholm; U.K. Stigsdotter; M. Toftager; P. Bentsen; F. Kamper-Jørgensen; T.B. Randrup (2010): Factors influencing the use of green space: Results from a Danish national representative survey. Landscape and Urban Planning 95 (2010) Schipperijn, J.; U.K. Stigsdotter; T.B. Randrup; J. Troelsen (2010): Influences on the use of urban green space - A case study in Odense, Denmark. Urban Forestry & Urban Greening 9(2010) OM PROJEKTET Ph.d.-projektet er gennemført på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og blev finansieret af Friluftsrådet, Odense Kommune, og Københavns Universitet. SKRIBENTER Jasper Schipperijn tidligere ph.d.-studerende på Skov & Landskab, Københavns Universitet, nu adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ulrika K. Stigsdotter er lektor på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Hun var hovedvejleder for ph.d.-projektet. TRYGFONDENS FOREBYGGELSESCENTER Trygfondens Forebyggelsescenter forsker i hvordan man fremmer sundheden og forebygger sygdomme. Man ser på hvilke indsatser virker, for hvem og under hvilke betingelser og ser på hvilke indsatser der giver mest for pengene. Sigtet er desuden at støtte det offentlige med forskningsbaseret rådgivning og udvikling af værktøjer til at prioritere, planlægge og evaluere lokale indsatser og politik. Trygfondens Forebyggelsescenter er etableret i 2009 med en donation på 100 mio. kroner fra TrygFonden og kan med denne donation køre i fem år. Centret er formelt set et forskningscenter under det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet. TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet, Øster Farimagsgade 5 A, 1353 København K Tlf GRØNT MILJØ 5/2010

7 GRØNT MILJØ 5/2010 7

8 Langhårede greens har det bedre Kvaliteten skal ikke kun handle om boldens hastighed Af Torben Kastrup Petersen Golfsportens målinger af gode greens har i mange år alene hængt sammen med golfboldens hastighed på greenen. Jo hurtigere, desto bedre. Det har tilskyndet en udvikling hvor græsset klippes lavere og lavere for at opnå en så lille modstand som muligt. Denne udvikling ser nu ud til langsomt at ændre sig til glæde for græsset og dermed spillekvaliteten. Fremtidens kvalitetsmålinger af greens vil også handle om jævnhed, hårdhed, ensartethed og trueness. Den ensidige fokusering på hastighed har haft alvorlige utilsigtede konsekvenser som golfspillerne i dag må leve med. Historisk er der en klar tendens til at man i takt med den teknologiske udvikling har klippet lavere og lavere. Klippehøjder omkring 2 mm er ikke usædvanlige i forbindelse med turneringer. Nogle steder er det også blevet til et mål for dagligdags spil. Stresser græsset Desværre har udviklingen af græssorter ikke kunnet følge med. Det er forskningsmæssigt bevist at lave klippehøjder reducerer græssets kapacitet for fotosyntese. Konsekvensen er derfor at græsset stresses mere. Den generelle sundhed svækkes og sygdomsrisikoen øges. Sundheden falder hurtigere på nogle greens end andre, men slutresultatet er det samme: en agronomisk og spillemæssig katastrofe. Efterspørgslen på de lave klippehøjder og øget hastighed kommer givetvis fra TV - og turneringer hvor der ofte sættes lighedstegn mellem hurtige og gode greens. Hvem eller hvad der har drevet denne udvikling er vanskelig at sige. Dog er det mit indtryk at greenkeeperne selv har en stor aktie i denne udvikling. Det er blevet en greenkeeperfaglig kvalitet at klippe sine greens lavt og have hurtige overflader. Om denne tilstand så kun varer en eller to weekender, og greens bagefter lider, synes ikke at have så stort fokus. For hurtige greens Måske kan hurtige greens friste klubberne ud fra den betragtning at spillerne hurtigere kan komme gennem banen. Og at der derfor lukkes flere greenfee-spillere ind til fordel for klubbernes økonomi. Imidlertid skal greens være meget langsomme for at sinke spillet. Og hurtige greens med stimpmeterværdier på mindst 9 fod kan almindelige golfspillere alligevel ikke håndtere. De bruger uforholdsmæssig lang tid på at få bolden i hul på green. Så generelt set kan de lave nedklipninger have den modsatte virkning. Heldigvis er der også plejeteknik som trækker i en anden retning end lave klippehøjder. Det seneste års tid har der været fokus på at greenkeeperne bør springe et par klipninger over og i stedet rulle overfladen for at øge hastigheden. Denne praksis syntes at have fundet indpas flere steder. Nok er hastighed forbundet med kvalitet, men høj kvalitet er også gode ensartede greens hele året, også i ydersæsonen hvor greenkeepernes plejestrategier viser sig tydeligst. Det er relativt nemt at opnå hurtige greens i en weekend eller to i løbet af sommeren. Men det kræver en god bæredygtig greenkeeping at sørge for at greens er ensartet på hele banen og i god stand hele sæsonen. Spil på brunt græs I takt med stigende fokusering på golfsportens miljøbelastning er der kommet et nyt fokus på greens. Eksempelvis er den internationale golfunion R&A fortaler for større nuancering af den overflade som der spilles på. F.eks. at farven på green ikke bør have nogen betydning. Golfspillet spilles på overfladen, ikke på farven. De forcerede grønne greens hele året er ikke naturlige og signalerer ofte et højt forbrug af både gødning og vand. Så længe græsset ikke tager skade, kan brunt græs være lige så fint at spille på. I samarbejde med bl.a. NA- SA har R&A udviklet målemetoder der kan måle henholdsvis greenens hårdhed og jævnhed over en hel sæson. Målemetoderne er med til at sætte fokus på andre succesparametre end hastigheden alene. Lad os komme væk for den ensidige fokusering på hastighed på greens. SKRIBENT. Torben Kastrup Petersen er banechef i Dansk Golf Union Det er blevet et greenkeeperfagligt kvalitetsparameter at klippe sine greens lavt og have hurtige overflader. STIMPMETERET Et stimpmeter er et lille redskab til at måle hvor hurtigt en golfgreen er. En golfbold triller ned af en sliske der er 76 cm lang og holdes i en vinkel på 20 grader. Derved løber bolden ud på græsset med en starthastighed på 6 fod eller 1,83 meter pr. sekund. Man måler seks gange på greenen i to modsatte retninger hvor langt bolden kommer og beregner gennemsnittet. Til almindeligt spil anses 4-5 fod ( cm) for en langsom green, mens 8-9 fod ( cm) anses for en hurtig green. Redskabet er udviklet af den amerikanske golfspiller Edward Stimpson i Redskabet blev i 1976 redesignet i aluminum af United States Golf Association (USGA) der har brugt redskabet siden. Det officielle USGA stimpmeter er grønt og sælges kommercielt. 8 GRØNT MILJØ 5/2010

9 GRØNT MILJØ 5/2010 9

10 Japanpileurt er en kraftigt voksende staude der bliver op til 3-4 meter. Den har tueformet vækst. Stænglerne er kraftige, hule, rødplettede og ofte rødlige i toppen. Bladene er spredte, læderagtige og ægformede. Bladloppen Aphalara itadori ligner en mini-græshoppe og er 2 mm lang. PILEURT ER MILJØFARLIGT AFFALD De britiske miljømyndigheder har udsendt retningslinjer for fornuftig omgang med japanpileurt. De er primært tiltænkt erhvervslivet, men som The Garden anfører, er det tilladt haveejere at kigge med. Planten er omfattet af flere love og regler - og lige lidt har det hjulpet. Det er ulovligt at plante pileurten eller på anden måde stimulere dens vækst i landskabet, men det er ikke ulovligt at dyrke den i haver. Der er ikke pligt til at indberette fund af voksesteder, og det er ikke ulovligt at sælge den. Faktisk kan man i haveselskabets velansete håndbog The Plant Finder finde adskille sorter og deres forhandlere. Planter og jord med rødder er miljøfarligt affald efter den britiske miljøbeskyttelseslov. Det betyder at der er regler for hvordan man slipper af med jorden og planten. Det er ulovligt at lade nogen del af planten gå med husholdningsaffaldet eller smide det i naturen. Hvis ikke det kan brændes på voksestedet, skal de lokale myndigheder kunne henvise til nærmeste godkendte kontrollerede losseplads. En bekæmpelse uden kemi er vanskelig, bl.a. på grund af reglerne for bortskaffelse. Slåning og klipning og vedvarende fjernelse af nyvækst vil udmarve planten, men man skal forberede sig på en indsats gennem flere år. Udryddelse ved opgravning er næppe mulig, blandt andet fordi rødderne kan ligge to meter i jorden. Kemisk bekæmpelse, først og fremmed med glyphosat, har nogen effekt, men der skal sprøjtes flere gange i vækstsæsonen gennem tre-fire år. Midlet kan også tilføres ved at sprøjte det ind i stænglerne efter klipning med en kanyle. Briterne slipper fremmed skadedyr løs i naturen En lille loppe skal svække den invasive japanpileurt så meget at mekanisk bekæmpelse virker Af Arne Kronborg Miljømyndigheder verden over er på vagt over for skadedyr der dukker op fra andre egne af kloden, enten ved egen kraft, vindkraft eller - som oftest - indført med varer. Imens har de britiske myndigheder for første gang givet tilladelse til at et insekt der ikke hidtil er fundet på britisk jord, skal udsættes i naturen i et forsøg på at bremse japanpileurts spredning i landskabet. Udsætningen skal ske på to eller tre lokaliteter, sandsynligvis i Wales og Cornwall og formentligt i løbet af sommeren. Japanpileurt er det officielle danske navn, men den kaldes også japansk pileurt. Fallopia japonica er det latinske navn, men det var før Polygonum cuspidatum. Historien om dens udbredelse i Storbritannien er historien om kæmpebjørnekloen i Danmark om igen. Japanpileurt kom til England i begyndelsen af det 19. århundrede, formentlig hjembragt af plantejægere, og den fik straks fodfæste som en livskraftig og eksotisk staude. Alt for livskraftig, skulle det vise sig, og som den bredte sig, gik det eksotiske renomme fløjten. Snart var den ukrudt der bredte sig fra haverne til landskabet hvor den etablerer sig i tætte, tre-fire meter høje bevoksninger der kvæler al anden vegetation under sig. Den graver sig ind i drænledninger, ødelægger dæmninger og andre foranstaltninger mod oversvømmelser. Den skyder gennem asfalt og andre hårde belægninger og kan gøre huse og haver usælgelige. Entreprenører og bygherrer går gerne uden om arealer hvor den har etableret sig af frygt for at den vil skyde igen når byggeriet er færdigt og gøre salg eller udlejning besværlig. Den kan ikke graves op, da dens rødder gerne går et par meter i jorden, og den skyder igen fra selv de mindste stumper af efterladt rod. Den skyder gladelig igen hvis man slår den. Sprøjtning med Roundup eller tilsvarende svækker planten, men man skal sprøjte flere gange i vækstsæsonen - og gennem tre-fire år før der muligvis sker noget. Og brugen af sprøjtemidler i naturen er heller ikke de britiske miljømyndigheder meget for. Alene regningen, anslået til 1,6 milliarder pund (14 milliarder kr.) udelukkede den mulighed. Derfor blev britiske forskere for knap syv år siden sat på opgaven. I pileurtens hjemland, Japan hvor plantens udbredelse ikke ses som noget problem, fandt de op mod et par hundrede naturlige fjender. De fleste måtte udelukkes da forsøg viste at de også kastede sig over hjemlige britiske planter når de fik chancen, men én blev tilbage: En lille bladloppe, Aphalara itadori der ligner en mini-græshoppe. Utallige undersøgelser har vist at den går på pileurten og kun pileurten. Udrydde planten kan den næppe - det ville jo også være dumt af den når den nu er så kræsen - men den kan formentlig svække planten så meget at den kan udryddes ved mekanisk bekæmpelse. Når den i løbet af sommeren sættes ud i den britiske natur, vil det formentlig ske i den dybeste diskretion. Ikke noget med minister, pressefotografer og skåltaler. Planerne har vakt voldsom debat, idet skeptikere frygter at lopperne bliver et problem, når de bliver talrige og sultne og måske kaster sig over et eller andet uforudset uden at forrette større skade på pileurten. Forskningsorganisationen Cabi der har stået for en stor del af undersøgelserne forud for beslutningen om udsættelse, anfører at metoden er almindeligt anvendt i USA og også brugt i Australien - dog med andre skadedyr mod andre skadevoldere. Men det er første gang metoden anvendes i Europa. KILDER The Garden, maj 2010, udgivet af det britiske haveselskab RHS. FORFATTER Arne Kronborg er freelancejournalist med speciale i de grønne emner. 10 GRØNT MILJØ 5/2010

11 GRØNT MILJØ 5/

12 Pas godt på vækstjorden Sigteanalyse, humusindhold, ph og volumenvægt bruges til at kendetegne god vækstjord Af Jan Støvring og Torben Dam Målbare kvalitetskrav til jordens tekstur og struktur resulterer i en mere omhyggelig omgang med jorden på byggepladsen. Det vurderer en projektgruppe med planteskolefolk, anlægsgartnere og landskabsarkitekter samt forskere på Skov & Landskab. Gruppen har opstillet regler for hvad man i forbindelse med jordarbejde skal være opmærksom på for at opnå et brugbart vækstgrundlag. Det er sket efter en undersøgelse og vurdering af en række jorder som gruppen fandt egnet eller uegnet som væsktjord. Projektet hedder Håndtering af jord med fokus på projektoptimering og vækstvilkår. Det er sammen med projektet Permeable befæstelser det første afsluttede inden for rammerne af det faglige netværk PartnerLandskab. Baggrunden er at projektgruppen kender mange eksempler på dårligt jordarbejde hvor jorden er mishandlet. Jordarbejdet skete på trods af den viden som branchen siden 1970 erne havde lagt i jord og plantevækst. I 1975 kom Plant & Plej, i 1985 kom Generel vejledning i plantning, og i 90 erne fokuserede flere ph.d-studier på jord. Projektgruppen kan konstatere at en ny generation af maskinfolk, anlægsgartnere, landskabsarkitekter og byggeledere i dag ikke benytter denne viden. Der findes viden nok I stedet for at supplere og nuancere den allerede eksisterende viden har projektgruppen valgt en anden vej. Gruppen foreslår at fokusere på få enkle budskaber, selv om nogle nuancer forsvinder. Derfor anbefaler gruppen at en god vækstjord for fremtiden vurderes på baggrund af en sigteanalyse med supplerende krav til humusindhold og ph-værdi. Desuden ønsker gruppen at genintroducere måling af jordens volumenvægt med det formål at kontrollere at jorden er porøs nok til at sikre optimal plantevækst. Begge metoder leverer håndfaste værdier Et dårligt vækstgrundlag viser sig bl.a. som blankt vand på terrænoverfladen selv efter små regnbyger eller som opblødt jord i plantehullet få spadestik nede. Jorden eller jordarbejdet har ikke været i orden. Foto: Oliver Bühler. der muliggør en klar procedure for godkendelse eller kassation af jorden og det udførte jordarbejde. Beskrivelse af metoderne og gruppens arbejde findes på der er en del af Skov & Landskabs hjemmeside. Her har projektgruppen desuden samlet en del information og gode råd om arbejdet med vækstjord. Siden henvender sig til alle der bestiller, projekterer eller udfører jordarbejde. Optimal plantevækst Næsten ethvert bygge- eller anlægsprojekt omfatter arbejde der påvirker jorden og de fremtidige vækstvilkår på stedet. Jorden er på en og samme tid et konstruktionsmateriale der danner fast grund under vores bygninger, veje og andre befæstelser, men er samtidig også grundlaget for plantevækst. Optimal plantevækst er en forudsætning for at projektet i sidste ende fremstår som det var tiltænkt på arkitektens skitse og i øvrigt efter bygherrens ønsker. Fra projektets start til færdigt anlæg arbejdes der med jorden. Der afrømmes muld, laves terrænreguleringer, udgravning til bygninger, jord- 8 GODE RÅD OM VÆKSTJORD Både i projekterings- og anlægsfasen vil en tidlig analyse af de stedlige forhold, sammenholdt med projektet, gøre det muligt at planlægge sig fra utilsigtet komprimering af væsktjord. Analysen er grundlaget for en klar og enkel aftale om jordarbejdet som en del af aftalegrundlaget. Brug en isotopondemåler (Troxler) til at kontrollere jordens porøsitet og en sigteanalyse som dokumentation for jordens tekstur. Kør kun på jorden i bestemte zoner. Størst skade sker ved første overkørsel hvor jorden mister 20% af sin struktur. Kør ikke på jorden efter løsning da jorden derved bliver mere komprimeret end før løsningen. Planlæg om muligt sådan at jordløsning og kultivering sker i en arbejdsgang. Modtag og aflever den gode vækstjord med en tør volumenvægt på 1,5 g/cm 3 (sandjord) og 1,6 g/cm 3 (lerjord). Det svarer til at den består af 50% faste partikler og 50% porer der enten er luft- eller vandfyldte. Jorden må ikke bearbejdes når den er for tør eller våd. Vandindholdet skal være mellem krympegrænsen (for tør) og nedre plasticitetsgrænse (for våd). Sidstnævnte findes ved rulleprøven hvor lidt jord rulles på et ikke sugende underlag. Hvis rullen bliver tyndere end 3 mm uden at knække, er jorden for våd. Er skaden sket, må jorden løsnes mekanisk ved grubning, gennemgravning eller pløjning. Ved brug af gruppetand er den effektive jordløsning kun 50-75% af gruppetandens dybde. Kontroller kvaliteten ved gravning på tværs af grupperetningen. I stiv lerjord bør grubning foregå efter der er udlagt cm grus. Det falder ned i grubbesporene og sikrer, også fremover, en vis vandgennemtrængelighed. Jord er et komplekst system af mineraler, organisk materiale, ilt, vand, mikroorganismer og mindre dyr. Alt skal være til stede i passende mængder, ellers fungerer systemet ikke og planterne mistrives. 12 GRØNT MILJØ 5/2010

13 Den gode vækstjord kendetegnet af mindre aggregater hvorimellem der findes mange små rødder. Jordens lerindhold sikrer en god vandresserve og tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse af jorden underbygger at der er tale om en god dyrkningsjord. Diskussionen handler herefter kun om jordbearbejdningen hvis kvalitet kontrolleres med en isotopsondemåler. Foto: Torben Dam. depoter, arbejdsveje og materialeoplag. Ansvaret for jorden og de fremtidige vækstvilkår ligger typisk hos anlægsgartneren, men i praksis er ansvaret spredt på flere aktører gennem hele byggeprocessen. Projektgruppen tager emnet op fordi vi - på trods af tidligere indsatser og meget viden om jord og plantevækst - alt for ofte ser planter der ikke trives og projekter der ikke udvikles optimalt på grund af dårligt jordarbejde. Udfordringen er at få aktiveret eksisterende viden på alle beslutningsniveauer og at sætte fokus på de steder der erfaringsvist volder flest problemer. Problemerne opstår oftest hvor vilkårene for at arbejde med jord hele tiden trues af faktorer som økonomi og tidspres, men også manglende viden hos nøglepersoner kan være årsagen. Isotopsondemåler I byggeri og anlæg indgår jord på mange måder i processen og jord bliver påvirket af mange forskellige faktorer undervejs. Når sagen er slut og arbejdet er afleveret, er jord forudsætning for plantevækst og infiltration af regnvand. Det der afslører om jorden har overlevet alle påvirkninger siden første spadestik og er god nok, er om plantevæksten er vital og vandet siver ned. Den tørre volumenvægt fortæller om jordens kvalitet præcis og enkelt. Værdierne er enkle at formulere som krav, og værdierne aflæses på et måleinstrument i marken. Den tørre volumenvægt fortæller om jorden som et system af partikler og mellemrum. Man angiver volumenvægten i gram pr. cm 3 eller i ton pr. m 3. I den tørre volumenvægt ser man bort fra det vand som er i jorden fordi vandprocenten svinger meget. Hvis jorden kun bestod af partikler, altså var fast klippe, ville volumenvægten være 2,7 g pr. cm 3. Det bedste er at halvdelen er mellemrum og halvdelen er partikler, altså 1,35 g pr. cm 3. Når jorden har været flyttet og omlejret er noget af kvaliteten forsvundet. Derfor kan man normalt kun forvente 1,5 g pr. cm 3 for sandjord og Illustration fra waterbydesign.com.au. Bakterie Partikel Rodhår organisk stof Silt Mycorrrhiza (svampehyfer) Ler Planterod Sand Iltet zone omkring rod Anaerob microsite Gel af diverse oprindelse, f.eks. rodafsondringer og bakteriel biofilm. JORD ER ET SYSTEM Jord er et system af faste partikler samt vand og luft. Det kaldes jordens struktur. Er det sammenpresset, tager det lang tid at løsne sig, også selv om vi gør alt for at hjælpe det på vej. De faste partikler består af ler, silt, sand, grus, sten og organiske bestanddele. Fordelingen kaldes jordens tekstur. Mellemrummene mellem partiklerne kaldes for porer. Rent praktisk skelnes mellem fine porer, mellemporer og grove porer. Sammen danner de et netværk af hulrum der enten kan være luft- eller vandfyldte. I en god veldrænet jord er de grove porer luftfyldte. Mellemporerne er delvist vandfyldte. Herfra får planternes rødder primært deres vand. De fine porer er vandfyldte, men vandet er utilgængeligt for rødder fordi overfladespænding og kemiske forbindelser bindes til de faste partikler. Porerne er med til at lede overskydende vand væk, og til at udskifte jordluften. 21% ilt i atmosfæren bliver til cirka 18% ilt 30 cm nede i jorden. En optimal dyrkningsjord har 50% faste partikler og 50% porer. Man taler også om en porøsitet på 50. Cirka halvdelen af porerne er vandfyldte, det svarer til en vandprocent på 25. GRØNT MILJØ 5/

14 Gennemfald i % Gennemfald i % DEN GODE DYRKNINGSJORD Kurvebåndet for god dyrkningsjord. Har den eksisterende eller tilkørte vækstjord en partikelstørrelsesfordeling inden for kurvebåndene, er jorden egnet som vækstjord. Er ph-værdien 6,5-7,5 og humusindholdet 3-4 vægtprocent, er jorden klar til anvendelse såfremt jordens volumenvægt samtidig ikke overstiger 1,6 g pr. cm 3. Kilde: PartnerLandskab. mm JORD MED GOD VANDINFILTRATION OG LUFTSKIFTE Hvis man på forhånd ved at vækstvilkårene er pressede, f.eks. ved plantning i befæstede arealer, er jorden med god vandinfiltration og luftskifte et godt alternativ til den gode dyrkningsjord. Humusindhold og ph-værdi bør ellers være som denne. mm 1,6 g pr. cm 3 for lerjord. Plantevækst i gængs forstand stopper når jordens volumevægt overstiger 1,7-1,8 g pr. cm 3. Ved brug af en isoptopsondemåler kan en uddannet tekniker hurtigt og nemt foretage målinger der på stedet afgør om jorden er for komprimeret eller ej. Mange rådgivere, entreprenører og laboratorier udfører prøven mod et startbeløb til transport og kalibrering af instrumentet samt et mindre tillæg pr. prøve, typisk cirka kr. for tre målinger. Projektgruppen anbefaler at krav om måling af jordens volumevægt bliver gængs praksis der efterspørges og prissættes fra projektering til aflevering i budget og ved tilbudsgivning. Sigteanalyse Jordens kvalitet i forhold til plantevækst og nedsving af vand handler egentlig om porerne. De grove porer tillader at vand nedsiver og luft skiftes ud i jordsystemet. Mellemporerne holder på vand der samtidig er tilgængeligt for planternes rødder. Porer er svære at måle, men det er nemt at analysere partiklerne, og der PartnerLandskab er et fagligt netværk med mulighed for erfaringsudveksling og igangsætning af udviklingsprojekter. Formålet er at indsamle og dele erfaringer og viden, samt afprøve nye metoder der kan øge fagligheden eller lette kendte arbejdsrutiner. Med PartnerLandskab samler Skov & Landskab den grønne sektors interessenter og styrker samarbejdet mellem organisationer, virksomheder, offentlige forvaltninger og forskermiljøet. Både interesseorganisationer, offentlige institutioner og private virksomheder er velkomne. Hvert halve år holdes møde hvor projekter evalueres og nye igangsættes. Næste møde holdes i november Udstyret til en isotopsondemåler 3440 fra firmaet Troxler indeholder blok til kalibrering, plade med bøsningsrør til nedramning af jordspyd forud for instrumentets anvendelse. Foto: Jan Støvring. er en god sammenhæng mellem partikelstørrelse og porer. Biologiske og kemiske forhold i jorden forbedrer også poresystemet. De fleste af disse forhold bliver ødelagt når man flytter jorden, men humusprocenten og ph er stadig relevante. Derfor er sigteanalyse, humusprocent og ph den bedste indikator for jordens kvalitet, selv om den ikke giver et fuldkomment billede. Formålet med at beskrive jordens kvalitet ved hjælp af sigteanalyse er at sikre en entydig og klar beskrivelse, således at kvaliteten ikke bliver et diskussionsemne midt i et udbud eller i anlægsprocessen, f.eks. ved levering af muldjord. Sigtning af jord er en simpel PartnerLandskab DE ER MED BAT og 3F, Den grønne gruppe Byggros A/S Dansk Golf Union Dansk Planteskoleejerforening Dansk Træplejeforening Danske Anlægsgartnere Danske Skov- og Landskabsingeniører Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Kommunale Park- og Naturforvaltere Odense Kommune, Afd. for Park og Natur P. Kortegårds Planteskole Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og let måde at undersøge jorden på. Man plotter sigteanalysen ind i et kornkurvediagram og får et klart billede af partikelsammensætningen. Entreprenør eller tilsyn godkender jorden når den ligger inden for grænserne. Og kasserer den ellers. Sigtet er at markante og håndfaste udsagn om jords kvalitet fremmer en mere hensigtsmæssig adfærd på byggepladsen. To sæt kurvebånd Partnerlandskab indsamlede i efteråret 2009 kornkurvegrænser blandt projektets deltagere, og på den baggrund er der udviklet to sæt kurvebånd. Et for den gode dyrkningsjord der er rig på næring og vand. Et for en strukturjord der sikrer god luft og vandskifte. Strukturjorden egner sig dér hvor man på forhånd ved at vækstvilkårene er pressede, f.eks. plantehuller i befæstede arealer eller i urbane miljøer i øvrigt. Begge kurvebånd med beskrivelse af deres anvendelse findes på hjemmesiden. Projektgruppen opfordrer alle til at benytte kurvebåndene med det formål at afprøve og få dokumenteret deres anvendelighed. Når de er afprøvet i praksis og erfaringer er gjort, justerer vi kornkurvegrænserne og ophøjer dem til en standard. SKRIBENTER Jan Støvring er seniorkonsulent med PartnerLandskab som arbejdsområde. Torben Dam er lektor. Begge er ansat på Skov & Landskab, Københavns Universitet. LÆS MERE 14 GRØNT MILJØ 5/2010

15 GRØNT MILJØ 5/

16 Røde solnedgange og kølende aerosoler Eyjafjallajökull. Flot navn vi har lært at kende takket være det islandske vulkanudbrud. Ø-fjeld-jøkel betyder det. Jøkel er bedre kendt som bræ eller gletcher. Udbruddet blev mest kendt for de følger det fik for luftfarten, men vulkanudbrud kan også få betydning for klimaet og naturoplevelsen langt fra vulkanen. Vulkanudbrud følges ofte af flotte og røde solnedgange. Det har vi også kunnet opleve i de danske april- og majaftener. Det skyldes at vulkaner kan sende støv meget langt op i atmosfæren, op i den såkaldte stratosfære i km højde. Heroppe kan partiklerne holde sig svævende i måneder. Den højtliggende støvsky kan man ikke se om dagen, men når solen er gået ned oplyses den som en intens efterglød fra solnedgangen. Det er altså ikke støvet længere nede i atmosfæren - troposfæren - der skaber de røde solnedgange. Så ville man også se flotte røde solnedgange i forurenede områder. Det gør man ikke. Tværtmod, for her dæmper luftens partikler lyset og solnedgangens intensitet. Partiklerne er ikke aske, men knuste bjergarter, især silikater. Ikke så mærkeligt, for silikater udgør det meste af jordskorpen. Det mest udbredte silikat er kvarts (siliciumdioxid, SiO2). Strandsand indeholder normalt over 95% kvarts. Granit indeholder 20-60% kvarts. Asken fra vulkaner kan også afkøle klimaet, men ikke ret meget. I ugerne efter udbruddet kan der være lokale virkninger på grund af den aske der er i troposfæren, men den falder ret hurtigt ned. På jorden kan asken til gengæld skade afgrøder, og kan i store mængder helt ødelægge landbrugsjorden. Der frigives også usynlige gasser ved vulkanudbruddet. Hertil hører drivhusgasser som CO 2, men mængderne er marginale i forhold de udslip der sker i forvejen. Derimod kan andre gasser påvirke klimaet, hurtigt og drastisk, især svovlholdige gasser og især svovldioxid, SO 2. I atmosfæren går de i forbindelse med vand og VULCANUS ESSE Vulkan kommer af Vulcanus der er den romerske pendent til den græske gud Hefaistos, smedens og ildens gud. Søn af overguderne Zeus og Hera der smider den grimme søn ud. Stakkels Hefaistos bliver smed og det går hårdt til når han smeder. Vulkanen er hans esse. Og han klarer sig fint. Hefaistos varter de andre guder op med nektar - drikken der holder guderne evigt unge. Fra sit underjordiske eksil leder han de underjordiske kæmper, kykloperne. Og trods sit udseende scorer han den skønne Afrodite (Venus) og gør smedehåndværket til kunst. danner svovlsyre i små svævende dråber, aerosoler. De reflekterer en del af sollyset ud i rummet før det når jorden, og kan også optræde som skykim og derved øge mængden af skyer. I begge tilfælde afkøles jorden, og effekten kan vare længe fordi aerosolerne kan holde sig svævende i flere år. Det store udbrud i 1991 fra vulkanen Pinatubi på Filippinerne menes at være årsagen til at temperaturen på den nordlige halvkugle faldt 0,6 grader de to følgende år. Året 1815 blev kendt som året uden sommer, nok fordi den indonesiske vulkan Tambora havde et enormt udbrud året før. Laki på Island havde et gigantisk udbrud i Det medførte hungersnød som kostede de fleste husdyr og en femtedel af den islandske befolkning livet. Formentligt faldt den globale temperatur en hel grad. Det skabte hungersnød i Europa og kan have medvirket til den sociale uro der var grundlaget for den franske revolution i Så dramatisk en rolle får Eyjafjallajökull ikke trods askens evne til at få flyenes jetmotorer til at kløjs i det. Men hvis den nærliggende vulkan Katla vækkes til live og flerdobler effekten, kan man aldrig vide. sh KILDER Jens Olaf Pepke Pedersen (2010): Eyjafjallakaos. Weekendavisen 16/10. Ole Balslev (2010): Vulkan. Weekendavisen 16/2010. Atter faldt et træ ved Fælledparken Igen er et træ væltet ved Fælledparken i København, men der var ingen der kom til skade. Det var denne gang et lindetræ der væltede. Det skete ved halv firetiden om natten den 12. maj hvor et træ på Jagtvej væltede ned over kørebanen og ramte en parkeret personbil. En ældre bilist kom kørende og så træet falde ned lige foran hende. Hun nåede ikke at undvige og kørte ind i træet, men der skete ingen personskade. Københavns Politi oplyser at træets rodfæste var blevet svækket af et nedgravet varmerør. Den 6. maj sidste år blev en mand dræbt da et træ faldt ned over hans bil på Øster Allé ved Fælledparken. En måned efter væltede endnu et træ på den nærtliggende Dag Hammarskjölds Allé, men denne gang uden personskade. De væltende træer har været med til at sætte gang i de kommunale parkforvaltningers planer om at fælde farlige træer. Kongeliljen dufter, men smagen Med liljer følger de røde liljebiller der på en dag kan afløve selv de flotteste planter og overbegøre dem med ekskrementer. Ingen sorter går ram forbi, men haveejere har iagttaget at nogle sorter angribes tidligere og mere end andre. Nu kan det britiske haveselskab bekræfte mistanken: Nogle sorter smager bedre end andre - vurderet med liljebillesmagsløg. Gennem tre år har haveselskabet registret billernes hærgen i en forsøgsplantning. Mere end 300 planter af seks liljearter og -sorter er studeret i to plantninger. Billernes ødelæggelser varierede fra år til år, men det viste sig at den populære kongelilje, L. regale, og L. Golden Joy konsekvent havde mindre skader end mange andre sorter. Forsøget fortsætter. Haveselskabet håber at finde frem til de sorter som liljerne bedst kan lide, i håb om at kunne bekæmpe dem i disse så andre sorter kan få lov at gro og glæde i fred. Arne Kronborg 16 GRØNT MILJØ 5/2010

17 Brændeovnenes partikler Brændeovne bidrager væsentligt til partikelforureningen, meget mere end andre opvarmningsformer i forhold til den producerede varme. Det viser en ny kortlægning fra Danmarks Miljøundersøgelser, bl.a. på baggrund af feltmålinger i Slagslunde hvor der er mange brændeovne, og hvor deres herrer samtidig er udspurgt om deres fyringsvaner. Vi har fået en unik indsigt i hvordan danskerne bruger deres brændeovn. Samtidig har vores målinger givet os en slags fingeraftryk af brænderøgen. Det er nyttigt når man skal skelne mellem bidrag fra brænderøg og fra andre kilder, forklarer projektleder Helge Rørdam Olesen. Brændeovne er ansvarlige for over halvdelen af den totale danske udledning af primære partikler (partikler der er født som partikler), men deres bidrag til partikelkoncentrationen i luften er langt mindre fordi mange partikler fra andre kilder udledes som gasser og først senere omdannes til partikler i luften. Opstilling af mast med meteorologisk udstyr uden for Slagslunde. Foto: DMU/Jesper Stubkjær. I Slagslunde leverer brændeovnene på årsbasis 2 mikrogram fine partikler pr. m 3 luft. I Vindinge hvor der er færre ovne, er mængden kun en fjerdedel. I baggrundsluften er der mikrogram pr. m 3. I et aktivt brændeovnsområde bidrager ovne altså med 10-20% af partikelforureningen på årsbasis. I kolde perioder kan bidraget være langt større. Inde i huset stiger koncentrationen også, formentligt på grund af udslip når der tændes op. De nye målinger siger også lidt om hvor mange gram partikler der udsendes per kilo brændt træ. Resultaterne peger på at denne emissionsfaktor i Slagslunde er en del lavere end de faktorer der almindeligvis benyttes ved danske emissionsopgørelser. Forskerne har tidligere vist at nogle få brændeovne står for størstedelen af forureningen. Det kan f.eks. dreje sig om gamle ovne, forkert fyring eller fyring med vådt brænde og affald der kan føre til en forurening som er gange så høj som normalt. sh KILDER H.R. Olesen m.fl. (2010): Brændefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet WOODUSE. Danmarks Miljøundersøgelser. P. Wåhlin m.fl. (2010): Air pollution from residential wood combustion in a Danish village. National Environmental Research Institute. H.R. Olesen m.fl. (2010): Brug af brændeovne i Slagslunde. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse inden for projektet WOODUSE. Danmarks Miljøundersøgelser. Hako Citymaster 2000 E hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor Vedligeholdelsesfrit sod- og partikelfilter i helt lukket system - som det kendes fra personbiler Reducér CO 2 og dieselpartikler! Ingen udgifter til at vedligeholde partikelfilter Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster Rustfri beholder 2,0 m 3, tiphøjde 1,45 m Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste Miljørigtig fejning i din by Leveres også i en version med 3 børster NYHED! Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax GRØNT MILJØ 5/

18 Der vokser ikke penge på træerne Haveturismen blomstrer i Sverige og England, men er kun på vej herhjemme. Ufokuseret markedsføring, trampende gæster og kamp om de besøgende hører til udfordringerne Af Lars Thorsen Skal man følge hjertet eller hjernen? Skal lysten eller pengene drive værket? Det er to af livets store spørgsmål. Det er også kernen i den danske haveturismes problemer. For de grønne fagfolk glemmer tit triste ting som markedsføring og publikumspleje, mens de står med enden i vejret og skaber fantastiske haver. Selv den smukkeste have skal konkurrere om sine besøgende med alverdens udflugtsmål, museer og forlystelsesparker. Offentlige haver skal fremvise høje besøgstal, og private haver skal have driften til at løbe rundt. Vil man have flere besøgende - måske endda betalende - skal man trække næsen op af rosenbedet og sælge budskabet om sin have. Uden penge, ingen haveturisme, som Ole Münster, direktør i Haveselska- Ulf Nordfjells have der vandt guld i Chelsea Flower Show Den 230 m 3 store have er skabt med udgangspunkt i flere af stemningerne fra Ulf Nordfjells egen barndoms naturoplevelser i de svenske skove. Haven var også en hyldst til botanikeren Carl von Linné, så flere af de planter Ulf Nordfjell brugte, voksede også i haven ved Linnés sommerbolig i Hammerby for 250 år siden. Tegning: Ulf Nordfjell. bet, sagde da Skov og Landskab ved Københavns Universitet holdt temadag om haveturisme den 11. maj Den viste at dansk haveturisme ikke halter bagefter på grund af havekunsten. Men havernes ildsjæle må på den anden side acceptere at indblik i de besøgendes behov og markedsføring ikke er blasfemi. Svensk feinschmecker Selv den mest talentfulde havekunstner skal huske økonomien. Denne pointe understregede mange af dagens oplægsholdere, men ikke den første, landskabsarkitekt Ulf Nordfjell. Han har vundet flere gange i verdens største begivenhed for haveturister, The Chelsea Flower Show. I 2007 vandt han guld for sin hyldesthave til sin 250-årige landsmand Carl von Linné, og i 2009 vandt han i kategorien Best Show Garden. Ulf Nordfjell arbejder under forudsætninger som er de færreste forundt. Der er oftest tale om voldsomme landskabsprojekter i den flercifrede millionklasse med frie kunstneriske udfoldelser for rigmænd der har godser som det halve kongerige. Billederne af hans storslåede projekter af granit, høje graner og svenske vidder var eminente, men uopnåelige i de fleste budgetter og landskaber i flade Danmark. Ulf er optaget af hvordan man lader sig inspirere af naturen og stiliserer den. Og det bør ske efter barndommens forbillede, mener han. I sin barndom løb lille Ulf rundt på granitten i mørket under de høje, svenske graner, sprang over elvene og trådte ud i engens pludselige oase af lys. Derfor er disse elementer gennemgående i Ulf Nordfjells landskaber. Da Grønt Miljø fik stoppet ham efter oplægget, uddybede han synspunktet. I forhold til mindre offentlige haver giver det mening at fortælle personlige historier for menneskene selv. Fortællinger og elementer der betyder noget for dem selv frem for at følge en bestemt stilart, forklarede Ulf Nordfjell der personligt kan sine barokhaver og romantiske haver på fingrene men hellere vil genskabe sin barndoms stemninger. Denne filosofi er han sluppet fint afsted med når man ser på hans karriere. Adspurgt om fremtidens trends fortalte han at en af de største udfordringer for fremtidens offentlige haver og parker bliver kravet om motion. Hvordan kan man på en æstetisk måde kombinere muligheder for fy- AT DYRKE TURISME I SUR JORD Turisterne opdager snart ikke engang Danmark når de kigger ud i verden efter rejsemål. Fra år 2000 til 2007 er vi gået 2% tilbage i internationale turistankomster, mens EU som helhed er gået 23% frem. Mellem 2008 og 2009 oplevede Danmark EU s tredjestørste fald i antallet af hotelovernatninger. Kun miniputnationerne Liechtenstein og Malta havde et større fald end Danmarks 6,6% styrt. Erhvervsbladet og DR P1 sisk udfoldelse med plæner, vådområder eller rosenhaver? Det engelske havemarked Selv om de svenske haver har vundet guld et par gange i England, er der ingen tvivl om at England stadig er i front når det gælder haveturisme. Der er flere besøgshaver end i noget andet land (3.500) og en århundredelang tradition for 18 GRØNT MILJØ 5/2010

19 På to år har Wisley Garden fået flere besøgende om året ved at udvide typen af arrangementer, undersøge brugernes profil og målrette sin markedsføring. Wisley Garden var kendt for sin høje faglige standard, men det viste sig at gæsterne primært kom fordi de vidste at de ville få en dejlig dag med venner og familie. Den oplysning var svær for gartnerne at sluge. På billedet ses Wisely Gardens laboratorium fra i Der bliver stadig forsket i de smukke bygninger med den storslåede udsigt ud over stenhaverne. Foto: Wikipedia. ENGELSK HAVELOKKERI I WISLEY Wisley Garden har identificéret sine kernekunder og sørger nu for at have nye arrangementer eller udstillinger til dem, gerne flere gange om året. Samtidig bliver der også arbejdet for at helt nye dele af befolkningen bliver nysgerrig på haven. Derfor kan en arrangementskalender i haven se således ud: I januar og februar, hvor vinteren gør haven ubrugelig, importerede Wisley for små kroner sommerfugle, slap dem løs i drivhuset og inviterede til sommerfugleudflugt. Det gav besøgende på fem uger uden for sæsonen. I marts var det tid til Grow your own som gik ud på at lokke familier til at dyrke deres egen frugt og grønt hvilket gav rekorden besøgende på én dag. I maj var det skolernes tid med temadagen Spirende gartnere hvor alle børn fik 1 m 2 jord at lave en have på. I alt kigger skolebørn forbi Wisley Garden hvert år. I juni introducerede Wisley en musikfestival under titlen Latinske dansenætter. Arrangementet lå uden for normale åbningstider og tiltrak en helt ny målgruppe som ellers aldrig ville have opdaget haven. I september inviterede vi kunstnere til at udstille deres skulpturer i haven hvilket igen tiltrak helt nye besøgende og kommissioner fra kunstnerne. I oktober var der smagsprøver på mere end 700 æbler, mens der blev holdt lysfest i december med interaktive sensorer som ændrede lyset alt efter hvordan de besøgende bevægede sig. Det tiltrak gæster i en måned, hvor ingen normalt tænker på besøgshaver. Head of RHS Gardens and Operations James Runoni havekunst. I alt besøger 600 millioner mennesker hvert år et af Englands besøgsmål. Det dækker over kunstudstillinger, zoologiske haver, vådområder, slotte, historiske herregårde, landsbyer, museer, forlystelsesparker og haver. To tredjedele af disse besøgsmål får støtte af det offentlige, men det gælder som regel ikke haverne. Det er et benhårdt marked, og selv en hæderskronet og nyskabende have som Kew Gardens krævede for nyligt en tilskud på 2 millioner pund for at kunne overleve. Så hvad kan man stille op ud over at smide lugejernet i ringen og give fortabt? Det var James Rudoni, lederen af Gardens and Operations i det engelske haveselskab Royal Horticultural Society, kommet til Skov og Landskab for at fortælle om. Han tog udgangspunkt i Wisley Garden i Surrey sydvest for London. Wisley Garden breder sig over næsten hundrede hektar, men havde i mange år stagneret besøgstal. Fra 1987 og frem til 2006 kom der mellem og hvert år. Så besluttede Royal Horticultural Society at bygge et mægtigt drivhus til 8 mio. pund (75 mio. kr.) med penge fra private sponsorer og fonde. Det gav en stigning på besøgstallet på i Det svarer til 750 kr. pr. besøgende, nok mere end de fleste haver vil betale. Dermed endte Wisley Garden på omkring besøgende om året, og efter sådan en investering var loftet vel nået? Slet ikke. Kend dine kunder I dag, mindre end tre år senere, vælge 1,1 million mennesker at lægge vejen forbi Wisley Garden hvert år. Samtidig er mængden af gæster der siger ja tak til at blive medlem af haveselskabet efter et besøg, steget til næsten 10% mod kun 6% i I 2010 fik haven endda guld af Englands turistorganisation for at være Large Visitor Attraction of the Year. Så hvad har ændret sig? Først og fremmest to ting: flere events og arrangementer og bedre markedsføring og kontakt til de besøgende. Da jeg kom var der kun ét fokus for havens ansatte, hortikultural dygtighed. Det andet fokusområde, tiltrækning af besøgende, skænkede de ikke en tanke. Så når gæsterne ankom til haven, blev der skabt mere forvirring end information. Der hang 15 forskellige plakater og lå 40 forskellige pamfletter, og ingen tog nogensinde nogen af dem. Markedsføringen var også ufokuseret udadtil, for ingen i Wisley anede noget om publikum eller potentielle besøgendes ønsker. Det er umuligt at lokke flere folk til når man ikke aner hvad folk kan lide eller hvem man skal sende materialet til, fortalte Rudoni. Det ændrede Rudoni da han kom til i I dag ved Wisley Garden snart sagt alt om havens besøgende, og det kan de GRØNT MILJØ 5/

20 bruge til at lokke flere besøgende til. Blandt andet har de fundet ud af at de besøgende faktisk ikke kommer for at se på planter. De kommer fordi Wisley Garden er et smukt og dejligt sted at komme. Det åbnede dørene for en lang række arrangementer som grundlæggende ikke havde noget at gøre med havekunst, men i stedet drejede sig om at nyde livet med venner og familie. Samtidig opdagede Wisley Garden også at den tredje vigtigste grund til et vellykket ophold i haven var gode toiletfaciliteter! De skide gæster Det er muligt at en af haveturismens største udfordringer, at lokke besøgende til, men når de besøgende så endelig er kommet, er det åbenbart også en af de grønne fagfolks største udfordringer at lade være med at smide dem ud igen på røv og albuer. Det er en stor udfordring at have publikum i haverne. Der var mange ting der var lettere hvis man blot havde portene lukket, mente slotshavechef Niels Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen med et glimt i øjet. Og i Wisley Garden gav James Rudoni sine gartnere besked på at sige: Mennesker er lige så vigtige som planter, men det havde de noget svært ved. Ved udsigten til endnu flere gæster var gartnerne bange for at familierne skulle kravle i træerne og pløje planterne op. Men nu har haven oprettet et legeområde med væltede træer og trælegeredskaber og store sten, og man kan få udleveret et aktivitetskort og få anvist noget at lave i haven uden at man kommer til at ødelægge noget. Problemet med hærgende gæster er også udpræget i Ildsjæl og blomstermaler Anne Just og arkitekt Claus Bonderup skabte nærmest i trods en unik have ud af en klitplantage på det yderste af Jyllands vestkyst. Her ses havens østbed til venstre og vestbed til højre. Længere mod nord ligger Den bulede parcelhushave hvor en almindelig, trist have med græs og fliser er blevet fyldt med bakker og tilplantet med stedsegrønne buske og græsser. De allermest solide stauder dækker al bar jord fra starten hvilket gør haven nem at passe uden at der savnes frodighed. Foto: Claus Dalby. universitetshaven der ligger op ad Skov & Landskabs lokaler på Frederiksberg. Her sprøjter gartnerne magnoliatræerne, så de stinker og holder børn og klatreglade fra at klatre i dem. Og de hamrer jernstænger ned mellem rødderne på nyplantede træer, for ellers forsvinder de om natten. Har du ikke to kroner? Ikke engang i de offentlige haver kan man dog blive ved med at lade hensynet til haven og fagligheden veje tungest. Slotschef Niels Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen fortalte at fokus i dag i høj grad har rykket sig fra forvaltning til formidling. Styrelsen beskæftiger sig ikke længere udelukkende med at bevare vores kulturhistoriske haver og bygninger. Formidlingen foregår bl.a. med et væld af foldere, en bedre hjemmeside og informationscentre i alle haver. Men der er også blevet brugt penge på podcasts og mobilguides, så man kan høre fortællinger om haven på sin telefon. Det anbefaler Niels Mellergaard dog ikke at nogen bruger penge på. Det harmonerer ikke med den måde som vi oplever på. Man oplever med sanserne, og så skal man pludselig stå og kigge ned og lytte til telefonen, lød det fra slotschefen. Og han skal netop sikre at folk har en god oplevelse i haverne. Finansministeriet kræver nemlig at 80% af havens gæster er tilfredse med besøget, og det skal de kunne dokumentere. Derfor har Slotsog Ejendomsstyrelsen ligesom Wisley Garden skabt sig et overblik over slotshavernes brugeres behov og besøgsmønster. Den nye viden bliver Slots- og Ejendomsstyrelsen dog ikke rigere af. Der er tre millioner besøg hvert år i Frederiksberg Have, så gid vi kunne tage to kroner pr. gæst, men det kan vi ikke. Vi skal skabe haveturisme uden at tjene på det, men så må vi se totaløkonomisk på det og se hvad haven kan give til omgivelserne, fortalte Niels Mellergaard. Ildsjælenes haver Til Skov og Landskabs temadag om haveturisme stod det også klart at uden ildsjæle er haveturismen død. Eksempel- 20 GRØNT MILJØ 5/2010

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver 1 af 7 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver Journal nr. 4/0106-0401-0008/ISA/JEBA Kapitel 6 i Konkurrenceredegørelsen 2006 ser på markedet for grønne opgaver. Grønne opgaver er

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Velkommen. til Haveforeningen Engly

Velkommen. til Haveforeningen Engly Velkommen til Haveforeningen Engly Velkommen til Haveforeningen Engly Når man køber hus i Engly, skal man godkendes af bestyrelsen. Det fremgår af Haveforeningen Englys vedtægter, som nye beboere forpligter

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

CALUM CONCEPT CONCEPT

CALUM CONCEPT CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM ConCEpT CALUM Concept er totalkonceptet for jer, der vil bo ikke bare godt, men bedst. I som ønsker et spændende, individuelt drømmehus på en attraktiv grund i et attraktivt

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere