Indholdsfortegnelse...1. Indledning...2. Videnscentrene...2 Forskning...2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Videnscentrene...2 Forskning...2 Videnscenterfunktion om Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn, SISO...4 Team for Seksuelt Misbrugte Børn, SMB...11 Statens Institut for Folkesundhed...15 Socialforskningsinstituttet...18 Nationale indsatser og tiltag...20 Det sociale virksomhedsområde...20 Det sundhedsfaglige område...23 Forenings- og fritidsområdet...25 Det strafferetslige område...28 IT-området...30 Forebyggelse, information og vejledning...30 Internationalt samarbejde...33 Perspektivering...35 Litteraturudgivelser i Danmark Artikler, foldere, pjecer (udvalg)...40 Bilag Bilag Bilag

2 Indledning Denne rapport tegner et billede af nationale aktiviteter vedr. forøgede indsatser mod seksuelle overgreb mod børn i årene Den viden der ligger til grund for rapporten er baseret på erfaringer fra dels de videnscenterfunktioner, der er etableret, dels fra forskningsprojekter og dels fra tilsendte oplysninger fra en række øvrige instanser, der har beskæftiget sig med temaet. Bidragene fra de øvrige instanser er primært indsamlet i forsommeren 2002 og efterfølgende bearbejdet i et samarbejde mellem de to videnscenterfunktioner på hhv. det sociale og sundhedsmæssige område, SISO og SMB. Rapporten beskriver dermed aktiviteter eller indsatser, der er iværksat inden udgangen af Videnscenterfunktionen SISO har foretaget den samlede redigering og sammenskrivning af rapporten. Videnscentrene Socialministeriet traf i oktober 2000 beslutning om at etablere to videnscenterfunktioner vedrørende forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod børn. Beslutningen blev truffet i tilknytning til en tværministeriel redegørelse om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. Den videnscenterfunktion, der primært relaterer sig til de sundhedsmæssige aspekter i problemstillingen, er henlagt til Center for Voldtægtsofre, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Denne funktion benævnes Teamet for Seksuelt Misbrugte Børn, SMB. Funktionen, der primært er knyttet til de sociale aspekter er henlagt til UFC Børn og Familier i Aabenraa. Efterfølgende er funktionen blevet benævnt SISO, sociale indsatser vedr. seksuelle overgreb mod børn. Forskning Arbejdsgruppen under Det Tværministerielle Børneudvalg foreslog i Redegørelse for en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn at prioritere følgende forskningsområder: En befolkningsundersøgelse blandt unge for at skaffe viden om det aktuelle omfang og art af seksuelle overgreb på børn under den seksuelle lavalder. En belysning af mulige sammenhænge mellem seksuelle overgreb i barndommen og de mulige senfølger. Udvikling af strategier for samarbejde mellem forældre og professionelle. Tilvejebringelse af viden om krænkere, dvs. gerningsmænd til seksuelle overgreb mod børn. 2

3 Der er etableret et netværk bestående af forskere på området samt repræsentanter fra de to videnscentre. Forskningsnetværket er et tværfagligt forum, der har til formål at indsamle og sprede viden om forskning vedr. seksuelle overgreb mod børn samt udveksle og koordinere praksiserfaringer og øvrige aktiviteter på området. Til konsolidering af netværket og etablering af en sekretariatsfunktion er der søgt og bevilget midler fra Sygekassernes Helsefond, der siden foråret 2002 har haft fokus på problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Netværkets sekretariat er placeret på og varetages af Statens Institut for Folkesundhed. Netværket koordinerer sine opgaver på kvartårlige møder. I møderne deltager desuden en repræsentant for Sygekassernes Helsefond, ligesom fagpersoner, der har viden på området, kan deltage ad hoc. 3

4 Videnscenterfunktion om Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn, SISO Opgavebeskrivelsen for Videnscenterfunktionen SISO blev defineret som følger: Der skal med udgangspunkt i primært det sociale virksomhedsområde ske vidensopsamling vedr. problemstillingen seksuelt misbrugte børn. Udviklingscentret skal med udgangspunkt primært i det sociale virksomhedsområde medvirke til et samarbejde om og koordinering af allerede iværksatte initiativer samt medvirke til udvikling af området. Centret skal rådgive myndigheder m.fl., herunder amter og kommuner, i anliggender om seksuelt misbrugte børn. Centret skal årligt udgive en rapport om centrets aktiviteter på området. Centret er herudover ansvarlig for en samlet årlig rapportering om den nationale aktivitet på området. Rapporteringen sker i et samarbejde med Juliane Marie Centret. SISO har foreløbig valgt at tage udgangspunkt i følgende overordnede indfaldsvinkler til vidensopsamlingen: at få mere viden om, hvad der udgør de personlige, faglige og organisatoriske barrierer i forhold til at konkretisere og realisere en forstærket indsats at identificere de former for viden, der har vist sig hensigtsmæssige og virksomme i forhold til at nedbryde barrierer Overordnet har arbejdet i videnscenterfunktionen derfor først og fremmest stilet mod en tilvejebringelse af de faglige erfaringsnetværk, der kan bidrage med denne viden. Det organisatoriske niveau er blevet belyst via undersøgelser i kommuner og amtskommuner. Materialet fra disse udgør det primære grundlag for efterfølgende at inddrage de faglige og personlige niveauer i den videre vidensopsamling og - formidling. Kommunernes tiltag i forhold til sager der vedrører seksuelle overgreb mod børn SISO har i efteråret 2001 foretaget en undersøgelse af kommunernes tiltag i forhold til sager, der involverer seksuelle overgreb mod børn/unge. 172 kommuner indgik i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på godt og vel 62 % (se bilag 1). Undersøgelsen fastslår at seksuelle overgreb mod børn er en problemstilling som alle kommuner nødvendigvis må forholde sig til. Undersøgelsen viser, at næsten alle kommuner (99 %) inden for de sidste 5 år har modtaget underretninger vedr. mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Godt og vel 3/4 (79 %) har i samme periode modtaget underretning vedr. konkret viden om seksuelle overgreb mod børn. Mht. kommunernes indsats på området viser undersøgelsen, at lidt under halvdelen af kommunerne (47 %) har gjort et eller flere særlige tiltag i forhold til arbejdet med sager, der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Det fremgår af undersøgelsen, at jo større kommunen er jo større er sandsynligheden for, at der er gjort tiltag på området (se bilag 2). 4

5 Blandt de kommuner der har gjort tiltag på området angiver godt og vel 1/3, at de har etableret et team, 1/3 et beredskab mens lidt færre har etableret et samråd. Nogle kommuner har både etableret team og beredskab/samråd. En hel del af kommunerne har anført at de har gjort "andre" tiltag. Blandt disse andre tiltag nævnes hyppigst: Samarbejde med politiet/ssp Efteruddannelse/kurser/temadage Samarbejde med Amtet Nedsættelse af arbejdsgruppe Udarbejdelse af procedure/handlingsplan Lidt over halvdelen af kommunerne (53 %) angiver, at de ikke har gjort målrettede særlige tiltag i forhold til arbejdet med sager, der vedrører seksuelle overgreb mod børn. Disse kommuner blev bedt om at pege på, hvor de da - i mangel på egne tiltag på området - henter specialviden. Her nævnes hyppigst: amtet (Børne- og ungerådgivning, særligt team, koordinationsgruppe, konsulent bistand som de hyppigste) privatpraktiserende psykologer PPR familiecenter sygehus politiet kommunens generelle beredskab på børneområdet Sager der omhandler seksuelle overgreb mod børn rejser også ofte en række juridiske og strafferetslige spørgsmål. Knap 3/4 (72 %) af kommunerne angiver, at de har adgang til juridisk bistand i sager der vedrører (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn. Adgangen til juridisk bistand er mest udbredt i de mellemstore og største kommuner (hhv. 100 % og 92%), mens det i de små og mindre kommuner er ca. 2/3 af kommunerne (hhv. 67 % og 69 %) der angiver, at de har adgang til juridisk bistand. Ca. halvdelen af de 125 kommuner der har adgang til juridisk bistand benytter sig af jurist i amtet. Godt 1/3 angiver, at de har egen jurist i kommunen. Ca. 1/5 benytter sig af ad hoc konsultativ juridisk bistand, mens 18 kommuner angiver, at de benytter anden form for juridisk bistand. Her nævnes : Politiet/ Politiets jurister/politiadvokat Amtets tværfaglige koordinations gruppe/team Afdelingsleder er jurist Jurist i det sociale nævn Kommunal koordinationsgruppe 5

6 Skriftlige vejledninger og instrukser Af Høringsrapport vedrørende indsatser mod seksuelle overgreb mod børn (2000) fremgik det, at en del kommuner havde udarbejdet særlige vejledninger/instrukser eller lignende vedrørende (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn/unge. Da høringsmaterialet ikke gav indblik i, hvor udbredt dette generelt var i kommunerne, stillede SISO efterfølgende også dette spørgsmål til samtlige kommuner. Af undersøgelsen fremgår det, at ud af den samlede svargruppe svarer lige knap 1/4 bekræftende, mens godt og vel 3/4 angiver, at de ikke har udarbejdet særlige instrukser eller vejledninger på området. I de mindste kommuner har kun et fåtal af kommunerne udarbejdet vejledninger/instrukser, mens det er langt mere udbredt i de mellemstore og største kommuner. Kun 6,3 % af de mindste kommuner med under indbyggere har udarbejdet særlige vejledninger/instrukser vedrørende seksuelle overgreb mod børn. I de mindre kommuner er det ca. 1/4 af kommunerne der har, mens 3/4 ikke har. Tallene fordeler sig noget anderledes i de mellemstore og største kommuner, idet det her er flertallet af kommuner, nemlig 2/3 der har udarbejdet instrukser/vejledninger og 1/3 der ikke har (se bilag 2). Den markante forskel i kommunernes tilbøjelighed til at udarbejde vejledninger og instrukser bør formentlig også sammenstilles med forskellen i antallet af sager. Samtidig spiller det formentlig også ind, at arbejdsgangen og sagsgangen i en lille kommune er mere gennemskuelig og person orienteret sammenlignet med forholdene i en større/stor kommune. Hvilke fordele/ulemper der er ved hhv. en etableret kontra en uformel procedure/handleplan vil der være mulighed for at spørge kommunerne om i den planlagte kvalitative vidensindsamling. Kommunernes udarbejdelse af instrukser og vejledninger må under alle omstændigheder ses i relation til og tilpasses de konkrete (lokale) ressourcer og organisation. Den fælles målsætning må imidlertid for alle kommuner være, at man bliver i stand til at håndtere sager, der vedrører (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn kompetent, sikkert og handlekraftigt. Det kræver et velbeskrevet og velgennemtænkt beredskab. Af de 40 kommuner i undersøgelsen der angiver at have udarbejdet vejledninger/instrukser har 30 medsendt eksemplar heraf til SISO. Dette materiale bliver underkastet en særskilt analyse. Analyse af bilagsmateriale fra kommuner Der er i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen indsendt bilag fra i alt 30 kommuner. Materialet viser, at de overvejelser, der i de enkelte kommuner har ført til udarbejdelse af et skriftligt materiale, har en række fælleselementer, men samtidig kan materialet tolkes som udtryk for forskelle i opfattelsen af, hvad der er behov for, for at optimere indsatsen. Det indsendte materiale bliver gennemgået ud fra følgende hovedindfaldsvinkler: Art Har det betydning om kommunerne har valgt at udarbejde informationsmateriale i form af et fagligt kompendium, pjece el.lign. eller udarbejdet fx beredskabsplan, retningslinier, instruks etc. Hovedtema Her kan man bl.a. rejse spørgsmål om, hvorvidt seksuelle overgreb mod børn primært vurderes særskilt eller som del af et generelt omsorgssvigt. 6

7 Undertemaer Det omfattende indhold af undertemaer kan give stof til en række videre overvejelser i vidensindsamlingen, idet temaerne vedrører såvel børn og forældre som ansatte, og hermed både behandlingsmæssige og juridiske problemstillinger. Målgruppe Hvilke faglige målgrupper retter materialet sig mod? Er der faggrupper, der ikke er tilgodeset. De ovennævnte indfaldsvinkler kan danne grundlag for en kvalitativ undersøgelse af, hvordan forskellige formidlingsformer opleves af målgruppen, og er endvidere tænkt som udgangspunkter for at indkredse den kommunale virksomheds faglige overvejelser vedr. indsatser ved seksuelle overgreb mod børn. Spørgsmålet er således bl. a om kommunerne bevidst vægter henholdsvis et handleorienteret indhold eller et fagligt reflekterende indhold. Materialet kan som sådan ikke anses som svar på det spørgsmål, men på baggrund af bilagsmaterialet vil det være muligt dels at spørge mere ind til de enkelte kommuners bagvedliggende overvejelser, dels at trække temaerne ind i netværksgrupper, der på nuværende tidspunkt ønsker at udarbejde materiale. Herudover vil det være relevant at stille spørgsmål til faggrupper, der har gjort brug af materiale med forskellig udformning. Det vil være af interesse at belyse, om og i hvilke situationer, der er behov for en kortfattet instruks eller et mere uddybende fagligt kompendium. Dele af analysen har været drøftet på netværksmøder med kommuner, der er i færd med at udarbejde materiale til vejledning for frontpersonale i praksisfeltet, samt personale i forvaltningen /PPR. På den baggrund er det indtrykket, at erfaringer fra arbejdet med bilagsanalysen vil kunne anvendes i den generelle rådgivning og formidling af erfaringer til kommunerne. Kontaktpersoner/netværk En væsentlig hensigt med SISO' s henvendelse til landets kommuner har været at skabe kontakt til og at etablere et netværk blandt de fagfolk, der sidder i kommunerne og beskæftiger sig med sager, der vedrører seksuelt misbrug af børn. Netværket danner basis for SISO s videre vidensindsamling i forhold til kommunernes praksis på området, bl.a. via etablering af netværksgrupper (se nedenfor). Hensigten med henvendelsen til kommunerne må siges at være opfyldt, idet 166 ud af 172 kommuner anførte en eller flere navngivne kontaktpersoner. Tværkommunale udviklingsfora Det overordnede mål med at etablere netværksmøder er at indsamle viden og at bidrage til refleksion over egen praksis i en gruppe af fagfolk, der beskæftiger sig med emner under hovedtemaet : Indsatser i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Udvælgelsen af temaer foretages af SISO, der på baggrund af det netværk der blev etableret ud fra kommuneundersøgelsen, har viden om, hvordan de enkelte kommuner er organiseret på området, og hvilke fællesproblemstillinger, der kan fokuseres på. 7

8 SISO indkalder deltagerne og udarbejder dagsorden og oplæg i forhold til. det valgte tema. Deltagerne kan arbejde målrettet med egne problemstillinger, og samtidig hente inspiration fra SISO og de øvrige deltagere. Det er SISO s indtryk, at der er et behov for denne form for erfarings-udveksling og at mange kommuner gerne vil deltage. I forbindelse med SISO-konferencen i oktober 2002 (se nedenfor) blev deltagerne bedt om at tilkendegive deres interesse for at indgå i Tværfaglige Udvekslings Fora (TUF) inde for en række emner. Der er på baggrund af tilbagemeldingerne fra konferencedeltagerne efterfølgende blevet etableret 3 grupper med følgende temaer a) Unge krænkere og børn, der krænker andre børn; b) Tværfagligt samarbejde, herunder samarbejdet med politiet og c) Samtale med barn og familie. Erfaringer fra tværfaglige team For situationer, hvor seksuelt misbrug af børn eller mistanke herom er en del af problematikken, er der erfaringsmæssigt nogle billeder, der tegner sig: personale fra daginstitutioner, dagpleje, skoler m.m. har brug for og søger råd og vejledning der er ofte usikkerhed omkring underretningspligten der er ofte uklarhed om, hvad forvaltningen foretager sig ved underretning personale i daginstitutioner kommer ofte til at føle for stort ansvar for "hele sagen" skolerne fraskriver sig ofte ansvar, når denne problematik er aktuel der er generelt undren i tværfaglige teams og blandt rådsøgende over, hvad man ikke ved om hinanden og kommunens muligheder. Det vil være relevant at afdække: i hvilken form og udstrækning erfaringer fra sådanne teams formidles i den pågældende organisation hvilke behov og krav teamene opfatter fra praksisfeltet udviklingsmetoder for tværfaglig vidensformidling Amternes indsatser vedr. seksuelle overgreb mod børn Det fremgår - ikke overraskende - af kommuneundersøgelsen, at amterne er en central samarbejdspartner for kommunerne i sager, der vedrører seksuelle overgreb mod børn. Et væsentligt fokus i forhold til amterne er rådgivningen i særlige problemstillinger. Men også amternes målsætninger og tiltag i forhold til forebyggelse, opsporing og behandling af seksuelle overgreb mod børn er vigtigt at få afdækket. Mange kommuner efterlyser et overblik over amternes viden, tilbud og organisering på området. Med henblik på at bidrage til at etablere et overblik over amternes indsatser i fht. seksuelle overgreb mod børn, udsendte SISO i sommeren 2002 et spørgeskema til alle amter. Hensigten med undersøgelsen er samtidig at sætte fokus på den måde den offentlige indsats mod seksuelle overgreb mod børn organiseres på. På længere sigt er det derfor også hensigten at belyse muligheder og barrierer for kommunernes adgang til amternes rådgivnings-, støtte- og behandlingstilbud. 8

9 Undersøgelsen medvirker bl.a. til at kortlægge amternes tilbud og organisering, herunder om amtet har en formuleret politik i forhold til forebyggelse, opsporing og/eller behandling af seksuelle overgreb mod børn konkrete rådgivnings- og behandlingstilbud opsamling af viden og erfaringer vedr. (tiltag mod) seksuelle overgreb mod børn regionalt samarbejde på området målsætninger for fremtiden på området seksuelle overgreb mod børn Undersøgelsen følges op af kvalitativ vidensindsamling om amternes organisering på området. SISO s samlede analyse af de indkomne data vil indgå i den endelige afrapportering, der foreligger inden udgangen af Rådgivning og formidling af viden SISOs rådgivende og formidlende funktion er bl.a. søgt opfyldt ved at vi har udarbejdet en hjemmeside på adressen Hjemmesiden retter sig først og fremmest mod fagfolk i kommuner og amter og andre, der via deres profession beskæftiger sig med problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Udover at informere om SISO og SISO's aktiviteter er tanken også, at hjemmesiden kan fungere som et elektronisk nyhedsbrev, hvor der er mulighed for at informere om nye tiltag inden for området sociale indsatser vedrørende seksuelle overgreb mod børn, om ny litteratur, arrangementer etc. På længere sigt kunne der også via hjemmesiden oprettes en database med oplysninger om behandlingsmuligheder, adresser og andre relevante tiltag organiseret efter amter. Endelig har det været vigtigt for SISO, at hjemmesiden kunne anspore til interaktiv kommunikation med relevante fagfolk inden for området. I udformningen af hjemmesiden er der derfor lagt vægt på, at fagfolk o.a. via hjemmesiden kan melde tilbage til SISO med kommentarer, spørgsmål og relevante oplysninger. Flere fagfolk i kommunerne benytter sig efterhånden af denne mulighed. Henvendelserne er med at give SISO meget konkrete billeder på, hvordan de forskellige problemstillinger omkring seksuelle overgreb mod børn opleves og håndteres af de forskellige fagfolk i det daglige arbejde med børn og unge. Der har endvidere også været henvendelser fra privatpersoner (forældre) med beskrivelser af ukoordinerede og belastende sagsforløb. Ligeledes har SISO udarbejdet en folder, dels med generel information om videnscenterfunktionen, dels med henvisninger til emnerne på hjemmesiden. Endvidere afholdt SISO i midten af oktober måned 2002 en landsdækkende konference med titlen: Den seneste viden om seksuelle overgreb mod børn. Indsatser i Danmark Konferencen henvendte sig primært til kommunale og amtskommunale medarbejdere. Oplæg på konferencen tog udgangspunkt i erfaringer fra de to videnscenterfunktioner og forskningsprojekterne. Endvidere var der oplæg fra en repræsentant fra Kriminalpolitiet. Et referat af konferencen er tilgængelig på SISO s hjemmeside 9

10 Planlagte aktiviteter I hovedpunkter er opgaverne vedr. udviklingsarbejdet for det kommende år : De kommunale netværksaktiviteter videreføres og udbygges Tværgående netværksgrupper etableres evt. senere i forløbet Der sættes fokus på visitationen til kommunale familieværksteder. Hvordan belyses og videregives sager, hvor der er aspekter af seksuelle overgreb Der gennemføres en undersøgelse i forhold til amterne samt en efterfølgende analyse af det indkomne materiale Der planlægges og iværksættes amtskommunale netværksaktiviteter Der sættes fokus på visitationen til amtskommunale døgninstitutioner. Hvordan belyses og videregives sager, hvor der er aspekter af seksuelle overgreb Uddannelsesområdet inddrages i vidensopsamlingen Der arbejdes videre med etablering af litteraturdatabase Formidling af indhentet viden og erfaringer planlægges og iværksættes. 10

11 Team for Seksuelt Misbrugte Børn, SMB Det sundhedsmæssige aspekt i videnscenterfunktionen ligger på Rigshospitalet i Juliane Marie Centret i tilknytning til pædiatrisk klinik 1. Der er fra socialministeriet stillet følgende opgaver: 1. Modtageafsnit for børn fra hele landet, uden hensyn til geografi. 2. Beskrivelse og afgrænsning af denne modtagefunktion med henblik på fastlæggelse af relevante ydelser, som centret skal levere. 3. Vidensopsamling og forskning vedr. undersøgelse og behandling af seksuelt misbrugte børn. 4. Koordinering med andre initiativer på området. 5. Rådgivning af myndigheder 6. Afrapportering til socialministeriet Klinikfunktionen Organisatoriske rammer Det overordnede ansvar for SMB ligger formelt hos centerdirektøren for Juliane Marie Centret, og rent praktisk i en styregruppe, hvis medlemmer er teamets personale samt chefpsykolog Svend Aage Madsen og klinikchef dr.med. Karen Vitting Andersen, der er formand for styregruppen. Fra den 1. august 2002 er det daglige personale i klinikfunktionen en børnelæge, som er den daglige leder, en sygeplejerske, en børnepsykolog, en socialrådgiver og en sekretær. Klinikfunktionen er lands- og døgndækkende, således at teamet er til stede i almindelig arbejdstid. I aftentimerne tager Juliane Marie Centrets Børnemodtagelse imod akutte henvendelser, hvor de i akutte tvivlstilfælde kontakter teamets afdelingslæge, ellers udsættes kontakten til næste dag. Ved akutte seksuelle overgreb, der politianmeldes, foretager retsmedicinerne undersøgelse af børnene under 12 år, for årige foregår dette på Juliane Marie Centret, Center for (voksne) Voldtægtsofre. Hvis der er brug for akut indlæggelse af barnet foregår dette på børneafdelingen. For alle børn gælder det, at Børneteamet forestår den psykosociale opfølgning. Såvel familier og børnene selv som diverse offentlige instanser kan henvende sig og henvise børn til SMB Aktiviteter siden start Der blev ved projektstart brugt en del tid på kontakt til samarbejdspartnere dvs. andre børneafdelinger samt socialforvaltninger og behandlingsinstitutioner, specielt i Københavnsområdet. Som nystartet team var det også nødvendigt internt at bruge tid på faglig diskussion og litteraturstudier, således at teamets aktiviteter så vidt muligt kunne bygge på allerede eksisterende erfaringer og forskning på området. 11

12 Fra starten har der været flere henvendelser end forudset. Det første 1½ år kom der således 183 børn/familier. Da alle kan henvende sig, men ikke alle kender teamets eksistens, er henvendelserne ikke repræsentative for problemets omfang eller den geografiske repræsentation i Danmark. 30 % blev henvist fra sundhedsvæsenet, 20 % fra kommunen og i 15 % af henvendelserne var det forældre selv, der kontaktede teamet. Der er lavet en foreløbig statistisk oversigt over disse henvendelser (se bilag 3). Yderligere er der blevet givet tlf. rådgivning i 81 sager. Det drejer sig både om rådgivning af forældre (50 %), med evt. efterfølgende opringning til socialforvaltningen, samt opringning fra socialforvaltninger (23 %), der ønsker råd vedrørende særligt komplicerede sager. Pga. det store antal sager er der gået mere tid til klinik end oprindelig forventet. Teamet har derfor hovedsagelig lavet udredning og krisebehandling. Der har kun været begrænset mulighed for at tilbyde egentlig behandling. Sammen med psykolog fra center for voldtægtsofre har teamets psykolog en gruppepsykoterapi for de årige. Øvrige børn og/eller forældre er via socialforvaltningen blevet henvist til andre behandlingstilbud. Efter en ekstrabevilling fra socialministeriet på 3 mill. kr. vil staben pr. 1. september 2002 blive udvidet med en psykolog, der er ekspert på området og som skal arbejde mere intensivt med videns- og erfaringsopsamling samt metodeudvikling. Denne psykolog skal desuden supervisere teamets klinikfunktion i almindelighed og deltage, i mere komplicerede sager. Til at hjælpe med videnscenterdelen er desuden ansat en psykolog, der i begrænset omfang skal deltage i det kliniske arbejde. Der har også været behov for at udvide timetallet for socialrådgiver og sekretær. Beskrivelse og afgrænsning af klinikfunktionen Fra socialministeriets side blev der lagt vægt på at klinikfunktionen ikke skulle begrænses af barnets geografiske bopæl. De fleste henvendelser er dog kommet fra Storkøbenhavn, lidt fra det øvrige Sjælland og kun få fra resten af landet. Dette skyldes at Københavns Kommune og til dels Københavns Amt er de regioner, der har modtaget mest information om teamets eksistens. Pga. det store antal henvendelser har der ikke været ressourcer til at forsøge at modtage flere. Dertil kommer det rent praktiske forhold, at det er uhensigtsmæssigt at transportere et barn fra Ålborg til København. Samtidig er der relevante undersøgelses- og behandlingstilbud i specielt Århus, Odense og Næstved. De børn, der har været set i klinikfunktionen, fordeler sig i 6 hovedgrupper der kan beskrives med visse fællestræk i problemstillingen. 1. Teenage-gruppen. Unge piger i alderen 12-15, der voldtages af lidt ældre unge mænd som de ofte har truffet ganske kortvarigt til fester eller lignende. I denne gruppe også en del, der har indtaget alkohol og stoffer. 2. Incest-gruppen. Intrafamiliære seksuelle overgreb, der som vi også ved fra international forskning, forekommer i dysfunktionelle familier med andre omsorgssvigtproblemer. Overgrebene har ofte ganske grov karakter, har stået på gennem længere tid og ofrene er svært psykisk medtagede. 3. Ekstrafamiliære sager. Dem SMB ser er typisk mistanke om overgreb udøvet af en bekendt af familien, en venindes far, mors ekskæreste etc. De fleste af institutionssagerne går direkte til St. Stefans rådgivningscenter efter aftale med Københavns kommu- 12

13 ne. Teamet har haft enkelte sager, der ser ud til at være en del af en større pædofiliring. 4. Samværssager, der kan være reelle overgreb begået af fraskilt far, og hvor mor og barn bekymrer sig om det fortsatte samvær med far. Andre sager i denne gruppe handler om kamp mellem forældrene, hvor et overgreb er mere tvivlsomt. 5. Børn krænker børn. Der har været en del sager hvor næsten jævnaldrende børn i alderen 5-8 år er seksuelt grænseoverskridende overfor hinanden. "Ofrene" føler sig belastede, men det er tydeligt at "krænkerne" kommer fra familier med tegn på omsorgssvigt. 6. Børn med anogenitale symptomer. Det drejer sig mest om kløe, svie, udflåd, rødme og afføringsproblemer, der bekymrer forældre og/eller institutionspersonale og kan give anledning til mistanke om seksuelt overgreb. Børnene undersøges hos SMB, men det er kun få i denne gruppe, hvor mistanken opretholdes. Vidensopsamling og forskning 1. En yngre læge har foreløbig brugt tre måneder på projektforberedelse omkring de årige med henblik på efterundersøgelse og evt. forslag til forebyggende foranstaltninger. Helsefonden og Villa Heises fond har bevilliget penge til gennemførelse af dette projekt. 2. Fra projektets start har der været arbejdet med at oprette en database, finansieret af ovennævnte yngre læges forskningsprojekt og lavet i tæt samarbejde med teamet. Den er nu taget i brug. 3. Databasen vil være teamets kernemateriale. Der vil således ved projektets afslutning kunne foreligge en fuldstændig beskrivelse af børnene set i teamet med henblik på demografiske, psykosociale og sundhedsmæssige aspekter, samt sagsforløb. Det er desuden planen at vurdere om databasen på sigt kan anbefales til brug i andre centre. 4. Teamets psykolog har sammen med psykologen i Center for Voldtægtsofre et projekt med gruppe-psykoterapi af årige piger med henblik på evaluering af denne metode til behandling af unge voldtægtsofre. 5. En psykolog starter september 2002 et forskningsprojekt: Undersøgelse af sammenhængen mellem det lille barns seksualitet og dets mulighed for at forstå seksuelle overgreb for derved at belyse problematikken omkring det lille barns retssikkerhed i forbindelse med afhøring, når der er mistanke om seksuelle overgreb. Projektet er finansieret af Helsefonden, hvor teamets børn/familier bruges i empirien. Planer I løbet af efteråret starter følgende projekter: Beskrivelse af gruppen 2-4 årige, der er modtaget i Teamet med henblik på forslag til Undersøgelse/observation af denne gruppe, der ikke kan "afhøres". Erfaringsopsamling udfra modtagne familier med henblik på vurdering af forløbet. Beskrivelse af modtagefunktionen i teamet med henblik på udvikling af "best practice", set i lyset af eksisterende forskningsbaseret viden og indhøstede erfaringer. 13

14 Beskrivelse af de sager der vedrører børn, der krænker børn, primært indenfor aldersgruppen 4-7 årige børn Metodeudvikling i forhold til overlevering af sager fra sundheds- til social sektor. På baggrund af teamets erfaringer foreslå standarder og procedurer for klinikfunktionen. Ud fra teamets arbejde at lave en mere detaljeret beskrivelse i forhold til hvilken form for hjælp og rådgivning, der synes at være mest behov for og på hvilke niveauer. Undervejs når datamateriale foreligger vil der formentlig opstå yderligere problemstillinger, der skal belyses. Rådgivning af myndigheder I takt med at Teamet er blevet mere kendt er der et stigende antal telefoniske henvendelser fra socialforvaltninger, enkelte amtsrådgivninger samt børneafdelinger, der ønsker at diskutere svære sager. Det har også vist sig, at det i mange tilfælde ikke er nødvendigt at barn og familie rejser til Teamet, men et teammedlem har i stedet kunnet være med som konsulent i den lokale socialforvaltning. 14

15 Statens Institut for Folkesundhed I forbindelse med at Regeringens Børneudvalg i 1999 besluttede, at der skulle ydes en forstærket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, ønskede man bl.a. også at få kortlagt omfanget og karakteren af disse overgreb på børn i og uden for familien. Denne opgave blev overladt til Statens Institut for Folkesundhed, SIF, der gennemførte en indsamling af relevante data fra en række kilder (Helweg-Larsen: 2000). Ud fra de foreliggende data blev det skønnet, at 1% af alle børn i Danmark inden det fyldte 15. år risikerer at blive udsat for et seksuelt overgreb, som bliver kendt af det offentlige. Den samlede risiko for seksuelle overgreb i barndommen, dvs. inklusive skjulte overgreb, var dog stadig ukendt. Man har derfor givet SIF støtte til at foretage en landsdækkende undersøgelse af problemets omfang. Pilotundersøgelse af mulighederne for at gennemføre en landsdækkende undersøgelse om unges seksuelle erfaringer SIF gennemførte i 2001 en pilotundersøgelse vedrørende de praktiske og etiske problemstillinger forbundet med at gennemføre en landsdækkende undersøgelse blandt årige om deres seksuelle erfaringer. Den landsdækkende undersøgelse skulle belyse omfanget og karakteren af seksuelle overgreb begået i barndommen. Antagelsen var, at en god mulighed for at opnå en aktuel viden herom er at spørge de unge selv. Pilotundersøgelsen undersøgte bl.a. retningslinier og love vedr. børns kompetencer i forhold til forældremyndighedsspørgsmål. Undersøgelsen fastslog, at der ikke lovmæssigt er noget til hinder for at gennemføre en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasse elever om følsomme emner som seksuelle erfaringer og fysiske og seksuelle overgreb. Det betød at undersøgelsen kunne foretages uden at der indhentes direkte samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det er tilstrækkeligt, at skolemyndighederne tager stilling til, om man som skole ønsker at medvirke i en sådan undersøgelse. Pilotundersøgelsen belyste endvidere brugbarheden af en traditionel spørgeskemaundersøgelse baseret på selvudfyldelse af spørgsmål præsenteret i skema. Erfaringen var, at ca. 10 % af eleverne ikke ville kunne medvirke i en sådan undersøgelse pga. forståelses- og læseproblemer. Pilotundersøgelsen viste derudover, at eleverne accepterede undersøgelsens formål og generelt fandt, at det var rimeligt at indhente viden om problemstillingen seksuelle overgreb mod børn direkte hos dem (dvs. eleverne fandt, at informeret samtykke fra dem selv var tilstrækkeligt). En mindre del af eleverne fandt det let til moderat generende at besvare spørgsmål om seksuelle erfaringer. Resultaterne af pilotundersøgelsen er publiceret i et notat, som kan rekvireres på SIF. Landsdækkende undersøgelse til belysning af omfanget og karakteren af seksuelle overgreb begået i barndommen Med baggrund i pilotundersøgelsens resultater er der i foråret 2002 foretaget en undersøgelse blandt godt 6100 elever i 9. klasse. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af en audio com- 15

16 puterbaseret metode til selvinterview. Metoden gør - ved hjælp af transportable lab tops - brug af både lyd, billede og tekst. Eleverne har besvaret spørgsmål om deres almene trivsel, seksualitet og oplevelse af seksuelle og fysiske overgreb. Undersøgelsens resultater er fremlagt i rapporten Unges trivsel år En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen. I undersøgelsens opgørelse af forekomsten af seksuelle overgreb mod børn indgår 3 forskellige definitioner: 1) den strafferetslige definition af seksuelle overgreb, 2) strafbare seksuelle overgreb, hvor den ældre person er mindst 5 år ældre end barnet/den unge og 3) strafbare seksuelle overgreb, der af den unge selv vurderes som et overgreb. Resultaterne viser bl.a. at: en betragtelig andel af de unge har haft seksuelle erfaringer, der i flg. dansk lovgivning er strafbare (11,3 % af de unge, heraf 15,9 % blandt piger og 6,7 % blandt drenge). en mindre andel af de unge vurderer selv at der var tale om seksuelle overgreb (2,8 % af de unge, heraf 4,5% blandt piger og 1,1 blandt drenge). der er markante sammenhænge mellem en række vanskelige familiære forhold, trivselsproblemer og seksuelle overgreb uafhængigt af den unges egen oplevelse af overgrebet. At de unges manglende erkendelse af betydningen af seksuelle overgreb kan være en hindring for effektiv rådgivning og professionel hjælp. De unge peger selv på, at overgreb kan undgås hvis: børn får bedre kendskab til deres rettigheder der er nem adgang til rådgivning og hjælp voksne reagerer på børns signaler forældre passer bedre på deres børn Rapporten redegør udførligt for undersøgelsens etiske og praktiske problemstillinger, metodevalg og dataindsamling/-analyse. I en perspektivering sammenholdes resultaterne af undersøgelsen med resultater fra andre danske og udenlandske undersøgelser. Rapporten Unges trivsel år En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed august Undersøgelse af seksuelle overgreb i idrætten På baggrund af den offentlige debat der siden efteråret 2001 har været om seksuelle krænkelser mod børn inden for idrætsverdenen anmodede Kulturministeriet i marts 2002 SIF om at belyse omfanget og karakteren af seksuelle krænkelser af børn og unge inden for idrætten. Hensigten var at tilvejebringe et veldokumenteret grundlag for iværksættelse af yderligere forebyggende initiativer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række eksisterende datakilder. Det drejer sig om enkelte internationale undersøgelser, to danske spørgeskemaundersøgelser (1997 og 2002), information indhentet fra idrætsorganisationerne og en gennemgang af politianmeldte sager, der kan have vedrørt seksuelle overgreb med relation til idrætten inden for de seneste 4-5 år. Undersøgelsen viser bl.a. at idrætsorganisationerne inden for de sidste 2-3 år har fået kendskab til knap 20 sager, hvor der er rejst mistanke om seksuelle overgreb i idrætten. Dette skal ses i relation til at der skønsmæssigt er tilknyttet voksne som frivillige i idrætsforeningerne, og der er ca børn og unge i alderen år, som er tilknyttet idrætsforeninger og klubber. 16

17 I perioden 1998 september 2002 er der blevet anmeldt 24 sager til politiet, som i Politiets Efterforskningscenter er klassificeret som sager, der kan have tilknytning til idrætten og hvor der blev rejst sigtelse. Det er således ca. 5 sager om året. De anmeldte seksuelle overgreb omhandlede meget forskellige former for seksuelle aktiviteter. Godt 1/3 af sagerne var sket i idrætsforeninger eller under træningsophold, mens resten var foregået uden for foreningernes regi. Knap 2/3 af sagerne omhandlede en træner-udøver relation, heraf havde 5 sager karakter af et kæresteforhold mellem træner og udøver. Rapporten En undersøgelse af seksuelle krænkelser af børn og unge inden for idræt er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed december

18 Socialforskningsinstituttet I løbet af de seneste år er der i Danmark såvel som i andre nordiske og europæiske lande, med jævne mellemrum dukket sager op, hvor man har haft mistanke om, at et barn har været udsat for seksuelt overgreb, mens det har opholdt sig i en daginstitution, en skole eller en døgninstitution. Udover at sagerne ofte giver anledning til stor mediebevågenhed, har disse sager også betydet, at man har fået en øget opmærksomhed mod den del af seksuelle overgreb, der foretages af personer uden for barnets familie. Man har erkendt, at børn også kan blive udsat for et seksuelt overgreb, mens de er i det offentliges varetægt. Disse sager har dermed synliggjort et behov for, at omgivelserne/de ansvarlige voksne (og myndigheder) er forberedt på, hvordan man mest hensigtsmæssigt reagerer i sager, der vedrører mistanke om eller et konstateret seksuelt overgreb. Sagerne rejser en række spørgsmål om, hvordan man med en koordineret indsats bedst muligt udvikler retningslinier og procedurer med henblik på at minimere risikoen for, at børn bliver udsat for seksuelle overgreb, mens de opholder sig i en offentlig institution. Undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og professionelle i sager, hvor der er mistanke om eller kendskab til seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Som led i den forstærkede indsats mod seksuelle overgreb mod børn har Socialministeriet finansieret en undersøgelse, der foretages af Socialforskningsinstituttet, SFI. Undersøgelsen skal indhente viden om de erfaringer, som forældre og professionelle har i sager, hvor der er mistanke om eller kendskab til seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner. Den viden, som undersøgelsen skal frembringe, kan anvendes til at beskrive den koordinerede indsats, der ideelt set bør finde sted mellem forældre og de mange professionelle, som kan være involverede i en sådan sag. Hensigten er bl.a. at bidrage til videreudvikling af retningslinier for en koordineret indsats, som kan yde nødvendig og tilstrækkelig hjælp til børn, forældre og professionelle. Undersøgelsen centrerer sig om flg. tre spørgsmål: Hvor udbredt er det, at der er mistanke om/kendskab til seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner, og hvor meget ved forældre om disse forhold. Hvilke erfaringer har forældre og professionelle, der har oplevet sager med mistanke/kendskab til seksuelle overgreb i hhv. deres barns institution, den institution de har været/er ansat i eller via deres ansættelse ved socialforvaltning eller politi. På hvilken måde kan viden om krænkere inddrages i arbejdet på at forebygge seksuelle overgreb mod børn. Undersøgelsen foretages som en interviewundersøgelse, hvor forældre og en række professionelle (ansatte i daginstitutioner, socialforvaltninger, politi og fagforeningsrepræsentanter) interviewes. Resultaterne af undersøgelsen vil senere blive offentliggjort i en rapport udgivet af SFI. Børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende adfærd Gennem flere år har der været rapporteret om flere seksuelle overgreb begået af unge. Det er vanskeligt at sige, hvor mange sager der er tale om, men det anslås at omkring 1/3 af alle 18

19 kendte overgreb er begået af unge under 18 år. Ligeledes anslår man, at ca. halvdelen af alle kendte voksne krænkere har haft afvigende seksuelle interesser i ungdommen. Det antages, at en del unge krænkere selv har været udsat for seksuelle eller andre former for voldelige overgreb. Også forskningsmæssigt er der øget opmærksomhed mod problemfeltet unge krænkere. SFI iværksatte i februar 2001 en undersøgelse om unge, som er seksuelt krænkende overfor andre. Undersøgelsen baserer sig dels på kvalitative interviews med 9 unge mellem 14 og 20 år, der har været seksuelt grænseoverskridende over for andre og dels på et litteraturstudie. I interviewene med de unge fokuseres der på 3 temaer: 1)de unges opvækstvilkår, forholdet til skole og kammerater, 2) de unges egne forklaringer på at overgrebene fandt sted og 3) de unges egne bud på metoder til at undgå gentagelse af overgrebsadfærd og forslag til hjælpeforanstaltninger. Et gennemgående træk hos de fleste af de unge, der deltager i undersøgelsen, er at de beskriver oplevelser af omsorgssvigt i barndommen. De unge har været i kontakt med skolens tilbud om specialklasse, observationsklasse o.l., og de beskriver, at de gennem deres skolegang har oplevet sig sat uden for fællesskabet. En del har haft tilknytning til grupper af unge, hvis adfærd er præget af aggressiv eller kriminel adfærd. De unge har generelt svært ved at forklare, hvorfor de begik de seksuelle overgreb. De har ofte svært ved at reflektere over baggrunden for deres handlinger og svært ved at udtrykke sig sprogligt om følelsesmæssige forhold. Intentionerne eller motivet for overgrebene er derfor tilsvarende svære at belyse. Resultaterne af undersøgelsen sammenholdes med fundene i litteraturstudiet. Derudover perspektiveres undersøgelsens resultater i forhold til den samlede indsats mod seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Her nævnes bl.a. behovet for en forebyggende indsats - at man sætter ind så tidligt som muligt i fht. børn, som udviser tegn på mistrivsel eller omsorgssvigt. Ligeledes kan en skærpet opmærksomhed på begyndende tegn eller signaler om grænseoverskridende adfærd hos børn iværksættes i daginstitutioner og skoler. Undersøgelsens resultater er publiceret i rapporten Unge Krænkere, der er udgivet af Socialforskningsinstituttet i august

20 Nationale indsatser og tiltag Det sociale virksomhedsområde Daginstitutioner, skoler mv. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) udgav i november 1999 de 3 pjecer: "Ansæt den rigtige - om ansættelse i daginstitutioner", "Når mistanken opstår - om handlemuligheder i overgrebssager" og "Den gennemsigtige praksis - om at forebygge overgreb på børn". Pjecerne der giver generel information om en lang række temaer, der er aktuelle i forbindelse med mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb mod børn, er distribueret til samtlige daginstitutioner og kommuner i Danmark. Pædagogisk Medhjælperforbund, PMF, har gennem udgivelsen af disse pjecer samt dialog med kommunerne søgt at kvalificere eventuelle beslutninger om at iværksætte forebyggende foranstaltninger. PMF kan tillige henvise til andre kommuner, som allerede har udviklet en praksis og procedure omkring håndtering af emnet. Forbundet oplyser, at man har søgt at medvirke til forebyggelse af overgreb mod børn i dagtilbud: - gennem en åben og bevidst pædagogisk indsats i dagligdagen - gennem en bevidst ansættelsespolitik - ved gennemgang af regler, procedurer og retningslinier, der dels skal sikre de ansattes retssikkerhed, når der opstår mistanke om overgreb mod børn i daginstitutionerne, dels støtte institutionen og kommunen, så de kommer "helskindet" igennem en eventuel overgrebssag. - ved at sætte fokus på pædofilidebatten, fx gennem en aktiv deltagelse i medierne samt en debatskabende artikelserie i PMF s fagblad Job og Børn. - ved initiativer i forhold til at holde den mest sensationslystne presse udenfor de konkrete sager, og forslag til ændrede procedurer og sagsbehandling i forbindelse med politiets behandling af sagerne. Dette for at sikre ro på de enkelte arbejdspladser, og ikke mindst for at beskytte de involverede parter. PMF har endvidere udarbejdet en oversigt over situationer, hvor fagpersoner har været mistænkt for seksuelle overgreb. Oversigten redegør for antal politianmeldte ikke politianmeldte sigtede 20