HippoCampus. RUCs uafhængige universitetsmagasin. Podcasting kan bygge bro Forskere advarer mod pointsystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HippoCampus. RUCs uafhængige universitetsmagasin. Podcasting kan bygge bro Forskere advarer mod pointsystem"

Transkript

1 RUCs uafhængige universitetsmagasin HippoCampus Læs: Hvad betyder kroppen for et menneskes køn? Podcasting kan bygge bro Forskere advarer mod pointsystem

2 Indhold RUC indefra Stemmer fra dødens rum...04 RUCspotting...06 Interview med universitetsdirektøren...08 Coaching for a better group process...09 Archispirostreptus gigas...10 Arbejdsgivere søger RUCere...12 Det sker Filosofifagcafé, UTV, Unibar og meget mere...10 Udefra Dyrt løft til elite...14 Når arbejdsgiveren vil teste din personlighed...15 Ensretning af humaniore...16 Forskere advarer mod nyt pointsystem...17 Videnskab Udvikling foregår i spring...18 Sammenlignende videnskabsteori...19 I dybden Hvad betyder kroppen for et menneskes køn...20 Homorettigheder i frisindets højborg...22 Maskuliniteter i forandring...24 Intersektionalitet...25 Et arbejdslivsstudie på RUC...28 Det nye arbejde...30 Debat Hvor er kønnet?...26 Flere mails mellem Poul Holm og Jens Louis...27 Mænds og kvinder chauvinisme på RUC...28 RUC vil podcaste forelæsninger...29 Ungdomshuset 1 Ungdomshuset 2 Kolofon Redaktion Helga Mathiassen, Natbas Rie Grønbech, Socialvidenskab Sarah Hansen, Sambas Daniel Henschen, Historie/Kult. & sprogmødestudier Marie Bille, Journalistik/Geografi Nina Trige Andersen, Journalistik/Historie Sidsel Koordt Vognsen, Socialvidenskab Rebekka Holm Andersen, Socialvidenskab I dette nummer ansvarlig for loven: Sarah Hansen, Sambas Layout: Mads Lou Bendtsen Trykt af: Tjeck Magazine 4000 stk Redaktionen Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet, med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje. Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er redaktionen bekendt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overstiger 7000 tegn (ca. 2 A4-sider), hvis layoutet kræver det. HippoCampus er uafhængigt af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form. Foto Marie Reynolds (forside billede) Linda Wade (koral billede) www Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside. Den bliver løbende udbygget. Tak for donationer Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på Konto: Næste deadlines Send indlæg til Udgivelse nr. 6: 10. maj Deadline: Ekstern Korrektur: Marie Kæmpe, Sambas Foto: Marie Katrine Loft, Philip Nicolaisen, Sidsel Koordt Vognsen Side Hippocampus 2007

3 Leder En køn historie Pengene eller vi synger!, skriver Frelsens Hær med humoristisk selverkendelse på deres indsamlingsbøsser. Penge eller vi synker! kunne så passende være vores trussel. HippoCampus har brug for frivillige bidrag fra folk, der støtter vores idealer om et uafhængigt magasin for fri og kritisk debat, for vidensdeling mellem forskere og studerende og for undersøgende journalistik, der bringer de vigtige historier frem i lyset. Desværre er det ikke nogen gratis fornøjelse at indgå i den stolte tradition af fri presse, så det er nødvendigt at sælge nogle sider til private virksomheder, fagforeninger osv. Det er med blandede følelser, at vi opsøger potentielle annoncører. Vi bliver på den ene side tvunget til at formidle andres budskaber på annoncepladserne budskaber vi ikke nødvendigvis finder væsentlige ud fra redaktionelle betragtninger. Men på den anden side muliggør annoncerne, at de budskaber og historier, som vi i redaktionen brænder for at mangfoldiggøre, rent faktisk kan nå ud til vores læsere. Enhver annoncør ved, at annoncekroner ikke giver ret til indflydelse på det redaktionelle indhold. Ligesom enhver redaktion ved, at en kritisk historie om en annoncør kan betyde, at kassen smækkes i. Derfor forsøger vi at sprede vores finansiering ud på så mange indtægtskilder som muligt, og dermed mindske risikoen for, at en enkelt indtægtskilde bliver så afgørende for magasinets økonomiske overlevelse, at en vigtig historie bliver overset. Vi modtager altid gerne tips fra læserne om sager, der bør undersøges nærmere, ligesom vi altid gerne modtager både artikler og debatindlæg fra freelancere. Og sidst, men ikke mindst, modtager vi med stor taknemmelighed enhver økonomisk håndsrækning, der kan bidrage til at holde os oven vande også når vi går i dybden! Nu er der jo heldigvis vigtigere ting at bruge spalteplads på end penge og økonomi. I skrivende stund fejrer kvinder i hele verden kvindernes internationale kampdag. At så mange kvinder går på gaderne og at antallet af forskellige arrangementer i Danmark 8. marts var højere end i mange år, vidner om, at køn og seksualitet stadig er vigtigt at sætte på dagsordenen. Som du kan læse i Debat, gælder det ikke mindst på RUC. For det første er kønsforskning et stærkt underprioriteret fagområde på RUC, der er spredt ud på enkelte kurser og ikke findes som et samlet studie. For det andet trænger kønsstereotype forestillinger til at blive bragt op til kritisk diskussion rundt omkring på campus. Og dét er jo netop en af HippoCampus fornemmeste opgaver: at sætte vigtige emner til debat. Derfor har vi også viet dette nummers I Dybden sektion til artikler om køn, krop og seksualitet. Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet i Folkets Hus på Jagtvej 69 også kendt som Ungdomshuset for at synliggøre kampen for kvinders rettigheder. Det skete i 1910 under afholdelsen af 2. Socialistiske Internationale. I år skulle 8. marts-demonstrationen være startet på Jagtvej 69. Den blev af åbenlyse grunde flyttet. Med rydningen af ungdomshuset blev Danmark fattigere på mange ting, men her vil vi blot nævne tabet af et rum, hvor kritiske diskussioner om køn og seksualitet stadig prioriteredes højt, og hvor tankerne fik lov til at eksperimentere. Dermed får temaet i denne udgave endnu større berettigelse. Så læs, lad tankerne eksperimentere og indtag alle de rum og skab jer alle de fristeder, som I har krav på. Debatten er hermed sat i gang. Redaktionen Indhold og leder Side 03

4 Stemmer fra dødens rum Rundt omkring i RUCs mange grå grupperum udspiller sig et utal af lange, forvirrende, seriøse, engagerede eller pjattede diskussioner. Nogle forsvinder ud i det blå, andre får deres berettigelse som medvirkende til en projektrapport, der desværre læses af alt for få. Rune og hans gruppe har valgt at dele en tilfældig grupperumsdiskussion med os andre. Og måske skulle man være flue på væggen i nogle flere grupperum fremover Af Rune Larsen, Humbas, 2. semester Ugens første møde trækker ud. De 4 andre taler hjerteligt om dødsstraf i Danmark efter besættelsen. Meningsløs skræppen i fugleflokken. Jeg er gøgen. Thomas er glad han smiler de nyfødtes smil og ler da Mads nævner Ross nihilismekritik. Nihilismen udvisker sig selv. Hvem udvisker Ross? Vi har et hæsligt problem: Dimensionerne historie og filosofi skal kombineres og folks interesser divergerer. Kan man dømme fortiden? Bent Jensen gør det hele tiden og han er jo professor, så det er vel i orden... men konsensus er på den anden side, at han er et borgerligt svin han ville ikke overleve tre minutter i Hus Emanciperet fra livets lænker ville juntaen hænge ham op under brandtrappen. RUCs retsfølelse opfyldt. Og hvad er retsfølelse? Nikolaj synes det er spændende, han vil vide hvordan handlinger vurderes. Han arbejder i teatervæsenet. Kan man se klart når man udsættes for de kendte på ugentligt basis? Alf Ross ville sige nej. Men han er død. Ligesom landsforræderne, selvom nogen slap væk. Martin taler om konkrete eksempler. Han er Anden Verdenskrigsnørd. Han ved alt om den, men adspurgt om medlemskab af hjemmeværnet svarer han benægtende. Lyver han? Der er noget hjemmeværnsagtigt over denne gruppe. Straf og hævn er den primære motivation for hjemmeværnsmedlemmer. Og god dansk racisme selvfølgelig. Vi burde indsætte dem i Afghanistan eller Irak. De er alle sammen Chuck Norris wannabe amerikanske dræbermaskiner. Abstraktion over den sejrende hvide mand. Hvad er en frihedskæmper og hvad er en terrorist? Nyresten af klogskab triller i en lind strøm ud af Martins beskæggede mund. Han havde været den perfekte modstandsmand. Leder af Fugleflokken. Han ville dø i en heltemodig ildregn sit liv for vores. Og verden ville græde. Men tilbage til problemet: Krydserne. Det er jo dem det hele handler om. Klaus har lovet at vi nok skal få dem. Ellers skal han nok sige til. Han er så sød og diffus. Som en Napoleonskage. Jeg er en ulækker romrotte fra kantinen. Det er Mads også. Jazz-Mads. Hans trommesoloer gav Moder Theresa hadets nådegave. Det er Satans musik. Niggermusik hvis du spørger en hjemmeværnsmand. Han tilbeder mod betaling Djævelen på jævnlig basis. Som os andre. Vi er til salg som den danske stat under krigen. Og hytter vore skind. Mennesker til det sidste. Mødet er slut. Side Hippocampus 2007

5 Apple on Campus 10-12% rabat på hardware til studie og fritid din online butik Hvad er Apple on Campus? Apple on Campus er dit universitets egen online Apple butik. Din Apple on Campus-butik tilbyder alle Apples produkter inden for hardware og software plus hundredevis af ydre enheder og tilbehør fra tredjeparter til helt enestående lave priser, der ikke findes andre steder. Hvem kan anvende Apple on Campus? Alle studerende, undervisere og administrative medarbejdere på dit universitet. Her finder du Apple on Campusbutikken: Besøg: Her finder du en liste over tilknyttede institutioner. Vælg dit universitet fra listen og login med det brugernavn og password, som du bruger til universitetets andre tjenester. eller ring Du kan også bestille produkter og få rådgivning via telefon. Husk at oplyse at du ringer vedr. Apple on Campus, samt hvilken uddannelsesinstitution du er tilknyttet. MacBook 13 Indbygget isight kamera Apple Remote med Front Row MagSafe strømforsyning Vælg mellem følgende MacBook modeller: Pris inkl. AoC rabat: Du sparer: MacBook 1.83 GHz Hvid/60GB HD/Combo drive Kr , ,00 MacBook 2.0 GHz Hvid/80GB HD/SuperDrive Kr , ,00 MacBook 2.0 GHz Sort/120GB HD/SuperDrive Kr , , % rabat på Apple hardware. Se mere på: eller ring: for yderligere information.

6 Trekroner fashion week Velkommen til første udgave af RUCspotting. For at skære ud i pap, hvad meningen er med en modeside i Hippo- Campus, vil vi give et eksempel fra den virkelige verden. Af Silke Fiona Koch og Mathias Holm Pedersen Nu skal du bare høre. Så var den i København igen: Modeugen, eller Fashion Week som den kaldes på moderne nydansk. Radmagre modeller, fimsede designere og ikke mindst masser af modehungrende wannabees på jagt efter næste sæsons mest fashionable tendenser. Når du sidder og bladrer rundt i denne udgave af HippoCampus, er det over en måned siden at festlighederne løb af stablen rundt omkring i København. Derfor vil du måske have svært ved at huske, hvad der egentlig skete til modeugen, samt undre dig over, hvorfor dette overhovedet er relevant for dig. Men sagen er, at du som RUC-studerende går igennem din helt egen Fashion Week, hver gang du tager dig sammen og får slæbt dig Sagen er, at du som RUC-studerende går igennem din helt egen Fashion Week, hver gang du tager dig sammen og får slæbt dig selv og din Fjällräven ud til gruppemøde eller forelæsning i beton-bunkeren. selv og din Fjällräven ud til gruppemøde eller forelæsning i beton-bunkeren på marken nær Roskilde. Forklaring følger. Vi ved alle hvor usandsynligt hårdt det er at gå et modeshow. Det har vi hørt igen og igen, ikke mindst fra den sympatiske og begavede Top Model -vært, Tyra Banks. Uendelige tøjskift, stress bag scenen og timelange ventetider mellem de forskellige opvisninger er alle bagsider af den ellers så tilsynela dende glamourøse tilværelse som supermodel. Og hvem har ikke hørt om balladen med de kvindelige modeller, der er på så hidsig Spottet Spottet Bjørn 26 år Engelsk Kristine 26 år Kommunikation 5. semester Hvad har du på? Bjørn har selv designet sin grå hættetrøje med print. Tørklædet er fra en pakistansk butik på Nørrebrogade. Jeans fra Levi s, taske fra Fred Perry og sko fra LaCoste. Hvad er dit næste køb? Hvid hoodie med print fra WoodWood. Trenden på engelsk? Folk går primært i sort/hvid. Folk skiller sig ikke rigtigt ud. Tør og kedelig. Hvad har du på? Strik fra Thelin og prikket bluse fra Baum und Pferdgarten. Nederdelen har hun selv syet af en gammel bluse fra Bruuns Bazaar. Jeans fra Levi s og sko fra Nike. Hvad er dit næste køb? Kristine er spontan-shopper, men med en realistisk SU-begrænsning: tingene må maksimalt koste 2000 kr. Trenden på kommunikation? Generelt er folk mere afslappede på overbygningen end på basis. Dog pynter en del kommunikationsdrenge sig med en lille klud om halsen. Side Hippocampus 2007

7 Her er man tvangsindlagt til at rejse mod Trekroner hver eller hver anden dag, benyttende et asbest-tapetseret bumletog fra 1962, som har færre afgange og er dyrere at benytte end EasyJets flyforbindelse til London. en æble-vand kur, at de til sidst ikke kan holde sig oprejste på catwalken? Dette er dog ingenting sammenlignet med en uni-dag for en RUCer. Hvornår har du for eksempel sidst haft tid til en rigtig morgenmad, der så meget som perifert har levet op til kostpyramidens anbefalinger? Nej vel. I stedet bliver det ofte bare til et glas Nettoæblejuice (smoothieudgaven af æble-vand kuren) og måske en smøg, før et 15 sekunders tøjskifte afløses af den daglige sprint mod hovedbanen og Kalundborg-toget 34 minutter over hel. Også her kommer modellernes klagen over lange ventetider til kort, da DSB igen er blevet overrasket over at solen stadig eksisterer og har udvidet skinnerne så meget, at togdrift til tiden umuliggøres. Modeller rejser meget. Når en by som København har sin egen modeuge, så kan man regne ud at alle byer i Europa har en. Det betyder at modeller efterhånden bruger mere tid i flyvemaskiner og metroer end de bruger på at indtage euforiserende stoffer hvad der naturligvis er en uheldig udvikling. Og så er der det umenneskelige pres det er at gå ned af catwalken, mens alles øjne hviler på en og bedømmer hver et skridt man tager. Men så skulle de prøve at gå på RUC. Her er man jo tvangsindlagt til at rejse mod Trekroner hver eller hver anden dag, benyttende et asbest-tapetseret bumletog fra 1962 som har færre afgange og er dyrere at benytte end EasyJets flyforbindelse til London. For ikke at tale om den nådesløse bedømmelse man er udsat for fra ens medstuderende RUCere når man catwalker sin vej igennem de overfyldte vogne, desperat efter en siddeplads. Kan du se det? En tur til RUC er som en uges Copenhagen Fashion Week, bare hårdere og mere intens. Derfor har du desperat brug for et initiativ som RUCspotting til at give trøst og støtte, når du synes, at tilværelsen som RUCstuderende bliver lidt for stilforvirrende. Spottet Spottet Siri 21 år HIB 2. semester Lasse 25 år Forvaltning Hvad har du på? Vi fangede Siri på en H&M-dag. Men vesten er customized med nye farverige knapper og en badge. Adidas-skoene er købt i My sneakers i Skindergade en butik Siri gerne vil anbefale. Hvad er dit næste køb? Carhart-bukser der er baggy for oven og smalle for neden. Trenden på HIB? Udlændingene på HIB klæder sig generelt mere afslappet end danskerne. Hvad har du på? Jakke fra Filippa K og Vibskov-tørklæde. Jeans fra Diesel og hue købt i Kyoto på Istedgade. Computertasken er farfars gamle. Skoene er fra Adidas og er købt i Barcelona, hvor Lasse har boet det sidste års tid. Hvad er dit næste køb? Shorts fra Vibskov, hvor han får rabat. Trenden på forvaltning? Ikke den mest farverige uddannelse, hvad angår folks påklædning. Folk i Danmark er generelt mere polerede i forhold til Barcelona. RUC indefra (RUCspotting) Side 07

8 RUC skal fremstå som en veldrevet butik Universitetsdirektøren, der er ansvarlig for alt det administrative på RUC. HippoCampus har mødt Peter Lauritzen, der siden 2. januar har været universitetsdirektør. Af Helga Mathiassen, natbas Hvad har du lavet inden du kom til RUC? Jeg har været tilknyttet statsministeriet i 13 år. Sidst som kommitteret i forhold der vedrørte Færøerne og Grønland. Inden var jeg rigsombudsmand i Grønland. Før Grønland var jeg administrationschef i statsministeriet i 4 år og inden var jeg konsulent og ministersekretær for den daværende statsminister RUC må være meget forskellige fra det du indtil nu har lavet. Hvordan har det været? Ja, det er en meget anderledes arbejdsplads. Det er nogen ting her, der minder meget om det jeg har lavet før. F.eks. budget og personalepolitik er jo i princippet det samme, for det er jo statens regler vi følger. Men det vi ellers laver herude er jo meget anderledes end de steder jeg ellers har været. Der er en tradition for at sidde i møder og diskutere, som er endnu større end i centraladministrationen. Der er sådan en kultur om at alle skal tages i ed. Det er selvfølgelig også vigtigt at få snakket med de rigtige, men der er rigtig mange der skal ind over beslutningerne. Jeg skal lige lære at manøvrere i den der virkelighed af medarbejderorganer og studenterorganisationer osv. Hvor jeg ligesom er vant til, at når man har besluttet noget, så kører man ellers efter det. Her er der jo tit lange processer man skal igennem. Men der har netop været meget kritik af, at medarbejderdemokratiet på universiteterne er blevet meget mindre? Altså alting er jo relativt og det kan jo godt være det er blevet mindre end det var tidligere. Men det kan jeg jo ikke rigtig vide. Min oplevelse er, at der er en langt større tradition her på universiteterne for at alle de forskellige medarbejdergrupper taget i ed på udviklingsting end i centraladministrationen. Men derfor kan det godt være det er blevet mindre end det har været tidligere. Det er ikke fordi jeg synes det er for meget. Det er da godt at så mange som muligt bliver hørt, men det gør bare tingene langsomme. Hvad er dine mål for din tid på RUC? Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at RUC kommer til at fremstå i offentligheden som en rigtig veldrevet butik. At RUC blev et meget velrenommeret universitet. Det med forskning og uddannelse er ikke rigtig mit ansvar. Og RUCs store styrke er at det har et rigtig stærkt brand. Der er et RUC. Men på administrationssiden er rygtet ikke helt så godt. Der er nogle fordomme om at der er en slags anarki på RUC. Også på det administrative område. Det vil jeg rigtig gerne være med til at ændre, så RUC kan fremstå som et veldrevet universitet med styr på tingene. Og det tror jeg helt sikkert også kan lykkes. Det er ikke for at sige, at det har været store problemer, men jeg vil godt være med til at udrydde ud i nogle af de opfattelser, der har været omkring det. Er det bare fordomme eller er de problemer reelle? Det er helt klart, at der er ting der trænger til at blive strammet op. Der skal bl.a. beskrives forretningsgange. Nu kommer jeg igen som bureaukrat, der gerne vil have at a og b og c altid ved, hvad de skal lave og hvad hinanden laver. På RUC har der nok været tradition for at gøre det lidt mere ad hoc. Jeg vil meget gerne gøre mit til at få beskrevet de arbejdsgange. Jeg tror noget af det som stresser medarbejderne herude er, at man ikke ved lige præcis hvad ens egen opgave er. Men jeg synes det er meget vigtigt at understrege, at det er gode medarbejdere. Det har været meget positivt at opleve folk, der gerne vil noget med både deres arbejde og med RUC. Noget af det jeg går rundt og siger meget er, at mere styring skal være med til at give mere frihed. Selvom det måske lyder lidt selvmodsigende, så er det min erfaring, at forudsætningen for at man kan koncentrere sig om forskning og uddannelse ude på institutterne er, at der er styr på økonomien. Så reel handlefrihed forudsætter noget mere styring. Og det håber og oplever jeg også at institutterne er med på. Side Hippocampus 2007

9 I forbindelse med at podcasting kommer til RUC Hvad mener du om udsigten til, at forelæsningerne bliver podcastet? Thomas, studerende, sambas: Jeg ville synes det var en god en ide, for det ville jo være en fordel hvis man er uheldig og har en periode hvor man er syg eller hvis man eksempelvis har en dag hvor man ikke kan komme, så har man mulighed for at høre forelæsningen alligevel. Men hvis indholdet af forelæsningen skal være optimal, så blir du nødt til at møde op til den rigtige forelæsning. Linda, studerende, sambas: Jeg ville selv benytte mig af det, for det er ikke altid nok med overheadsene, der bliver sagt så mange ting udover som man ikke altid fanger, fordi at man ikke kan nå at tage noterne ligeså så hurtigt. Og så ville jeg nok også bruge det til eksamener, gemme dem som filer ligesom når man gemmer overhaeds ene og sådan... Har selv tænkt på, at det ville være en god ide. Kirsten Weber, professor, Psykologi og Udd.forskning: RUC har et principproblem, fordi vi forhåbentlig ikke forelæser så meget, vi har bedre undervisningsformer. Det VIL påvirke stilen, eller rettere det GØR det, hvis man ved man bliver optaget, og at tingene kan høres UDE AF KONTEKST. Man bliver forsigtig med vitser, politiske referencer. Jeg har min ganske personlige måde at forelæse på, og det er ikke givet, at den fungerer udenfor den kirke, jeg normalt prædiker i. Hvis der er nogen studerende, der vil læse lektier på denne måde, er det uklogt, de skulle hellere læse nogle flere bøger. Men jeg tror ikke, vi kan gardere os imod det. Vi må raffinere vores form, så vi kan bære det. Michael Bruun Andersen, lektor, Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier: Tanken er ved første øjekast tiltrækkende, som al populisme. Men såvidt jeg kan se, er der overenskomstspørgsmål involveret. Aflønning mv. til forelæseren, skal muligvis reguleres, hvis universitetet ønsker at sælge den enkelte lærers produkter. Offentliggørelse af forelæsninger kan også betyde uhensigtsmæssige ændringer af indholdet, fordi målgruppen bliver upræcis. Men jeg vil ikke afvise at enkelte forelæsningsrækker er velegnede til en bredere offentlighed, og jeg vil ikke afvise selv at bidrage, hvis de problemer, der måtte være forbundet med sagen, er løst tilfredsstillende for alle parter. RUC indefra Side 09

10 Manifest Klimaforandringer truer verdens store koralrev. For hver en lille bid af disse rev, der forsvinder, bliver verden mindre mangfoldig og derfor fattigere. Dette kunne måske nok antages for at være fjerne og perifere begivenheder. Men på en mark nær Roskilde har der siden 1970erne været en stadig stigende vækst af sorte koraller. I en tid hvor RUC på mange måder forandrer sig, er det værd at værne om de værdier, der ligger bag RUCs lille sorte korallogo. Nemlig evnen til at lade sig gennemstrømme af nye ideer og strømninger uden at lade sig rive viljeløst med. Værdier er dog ufrugtbare, hvis de ikke aktualiseres og udleves, med det resultat at den lille sorte koral visner og dør. Med andre ord: Det kræver en aktiv indsats for at skabe et reelt fagligt studiemiljø og ikke blot et på papiret formelt fagligt studiemiljø. Derfor har studerende på Filosofi taget initiativ til en Filosofifagcafé. Centrum for Filosofifagcaféen er et foredrag og en café. Det faglige er således sidestillet med det sociale. Og foredraget skal således ikke ses som en ekstra forelæsning, men som en sidestillet del af et socialt arrangement. Siden Platon har det været en filosofisk kotume at beruse sig både med ord og vin. Vi er af den mening, at både ord og vin hører med til det at være en sort koral. Filosofifagcaféen skal derfor ses som en mulighed for at udfolde begge dele i frugtbar forening. Fredag d. 9/3 holder Dr. phil. Dorthe Jørgensen oplæg med titlen Skønhed En engel gik forbi i P6 på Filosofi/Videnskabsteori på RUC. Læs mere om oplægget på Filosofifagcaféer er arrangeret af studerende på Filosofi/Videnskabsteori på RUC på de studerendes initiativ, og arrangementet af dem er derfor ikke lønnet. Indholdsmæssigt sigter de mod at henvende sig bredt og på tværs af faglige grænser. Hensigten er at vise filosofistudiets mangfoldighed, også når den overskrider filosofifagets egne grænser. Fagcafé betyder lige dele faglighed, lige dele café; der er altså også tale om et socialt arrangement. Hensigten er således også at få et reelt og ikke blot et formelt studiemiljø. Puntland Aid Service (PAS) Første introaften om PAS 21 Formålet med denne intro-aften er at opfordre herboende somaliere og danskere til at deltage aktivt i genopbygningen af Somalia, samt for at give et positivt billede af Somalia. Vi håber at tiltrække unge mennesker til at hjælpe foreningen med, at udvikle deres bestræbelser på genopbygningen af Somalia. Intro-aftenen vil åbne op for udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Mødet vil foregå på dansk, og der er fri adgang til alle interesserede, der serveres gratis kaffe, te og frugt, tilmelding er påkrævet. Hvor og hvornår? Onsdag den. 21/3 kl Vesterbro Kulturhus Lyrskovgade 4, 4. sal København V Tlf Læs mere og se dagsorden på Side Hippocampus 2007

11 Tankstationen Brændstof til ildsjæle! Tankstationen er et pilotprojekt, der har til formål er at hælde brændstof på iværksætter-ildsjæle, så du kan udvikle din forretningside. Du kan tanke netværk, faglig sparring og erfaring til innovation. Gratis. Projektet henvender sig til studerende, der har tanker om at skabe egen virksomhed uanset om man har en konkret ide eller blot har lyst og mod på at komme i kontakt med iværksættermiljøet. Tankstationen kan hjælpe i forbindelse med forskellige faser og aspekter af iværksætteri og levere indspark til: Ideudvikling, konceptualisering, planlægning, etc. Konkretisering, herunder markedsanalyse, identificering af salgskanaler, organisering, etc. Detaljeret udarbejdelse af forretningsplan, virksomhedsopstart, etc. Studerende fra RUC, KVU og MVU institutioner på Sjælland, herunder IDEA-partnerne CEUS og Handelsskole Sjælland Syd. Tankstationens workshops Tankstationen kan hjælpe i forbindelse med forskellige faser og aspekter af iværksætteri, ligesom du vil møde ligesindede til erfaringsudveksling. Så kom og besøg os på Tankstationens workshops i hus 24.1 fra marts 2007 Ide/koncept-udviklingsværktøjer 29. marts 2007 Konkretisering af ide/koncept 12. april 2007 Markedsføring, salg, budget- og økonomistyring 26. april 2007 Væksthuse, netværk, free agent, arbejdsfællesskaber Tilmelding til workshops, kontakt Lau Gotthard Christensen på Hvilke regler gælder for dit studie? Dine studier på RUC er underlagt en række love, bekendtgørelser og regler, herunder Fællesregler for bachelor- og kandidatuddannelser på Roskilde Universitetscenter. Måske har du sat dig ind i dem i forbindelse med valg af kurser og overbygningsfag, eller måske virker ordet fællesregler lige så fjernt for dig som sol og sommer. Alle studerende på RUC er imidlertid berørt af dem, og det er vigtigt at du sætter dig ind i, hvad de betyder for netop dit studie. Beklager, du kan ikke blive bachelor til sommer Du er desværre nødt til at vente et semester før du kan læse videre Din bacheloruddannelse giver desværre ikke adgang til en kandidatuddannelse - undgå disse svar ved at læse hvilke fællesregler der gælder Hvad er fællesregler? RUCs fællesregler er en udmøntning af ministerielle love og bekendtgørelser såsom Universitetsloven, Uddannelsesbekendtgørelsen og Adgangsbekendtgørelsen. Fællesreglerne indeholder de overordnede regler for RUCs uddannelsesstruktur og dermed også for studieordningerne for de enkelte fag, og omfatter således alle fag og studerende på RUC. Fællesreglerne regulerer blandt andet reglerne om overgang fra bachelor- til kandidatstudier, hvorvidt du kan blive 1- eller 2-fagsbachelor og hvordan modulstrukturen er bygget op. Der er desuden regler om blandt andet projektarbejde, bachelorprojekt og speciale. I 2003 gennemførtes en gennemgribende reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Som følge af reformen har RUC måttet ændre fællesreglerne ad flere omgange, og derfor er det vigtigt at du er ekstra opmærksom på, hvilke fællesregler du er indskrevet under. Hvilke fællesregler der gælder for dig, kan du læse på Behov for mere information? - Deltag i Overbygningsdag d. 26. april, hvor du kan få mere information om valg af overbygningsfag. - Kontakt RUCs studievejledere: Spørgsmål af overordnet studieplanlægningskarakter kan rettes til: Studie- og Erhvervsvejledningen, Bygning 04.1 Tlf: Spørgsmål om aktiviteter på basis kan rettes til studievejledningerne på basisstudierne: Hum-bas: Mette Liv Skovgaard og Marie Stampe Lysgaard, Hus 45.3 Tlf.: Sam-bas: Maria Roug og Kristine Bak Nielsen, Hus 14.1 Tlf.: Nat-bas: Katja Kamp Pedersen, Hus 13.1 Tlf.: Spørgsmål om specifikke aktiviteter på overbygningsfagene kan rettes direkte til overbygningsfagene. Kontaktoplysninger findes på: God fornøjelse med studieplanlægningen! Venlig hilsen Studie- og Erhvervsvejledningen Det sker Side 11

12 Anmeld en bog for NeMM Hvis du har lyst til at anmelde aktuelle udgivelser inden for mande- og maskulinitetsforskningen, er du velkommen til at sende en mail til Du kan enten komme forbi NeMMs kontor i på RUC fredage kl og afhente en af de bøger, som NeMM har fået tilsendt fra forlag til anmeldelse. Eller hvis du har læst en bog, du mener, ville være relevant for NeMMs medlemmer, kan du sende en anmeldelse i Word-format til Den vil da blive redigeret og bragt på hjemmesiden og i NeMMs næste nyhedsbrev. På NeMMs hjemmeside kan du se, hvilke bøger vi aktuelt gerne vil have anmeldt og downloade retningslinier for anmeldelser: message=changes%20saved. Med venlig hilsen Marie-Louise Holm, sekretær for NeMM Unibar.dk er det første online netværk for alle studerende på videregående uddannelser i Danmark. Formålet med netværket er at skabe et tættere og mere dynamisk studiemiljø i Danmark. Unibar har både et socialt og et fagligt aspekt. Det sociale består i at gøre det muligt at skabe relationer mellem medstuderende og venner som bruger Unibar. Netværket bliver ikke brugt til at få nye venner, men afspejler det sociale netværk som man har i den virkelige verden. Med en online profil gøres det nemmere at dele billeder og information med sine venner eller holde kontakten med venner der læser et andet sted i Danmark. Når man er såkaldt ven med en anden bruger har man adgang til sin vens profil og man kan se når vedkommende oploader nye billeder eller noter. Det akademiske aspekt består i at gøre det nemt at kommunikere og dele noter med medstuderende. Som bruger er man opdelt på uddannelsesinstitution og studie, så man er tæt på studerende som man kommunikerer med mest. Man kan også oprette grupper, hvor man kan dele billeder med sit hold, snakke med sine bedste venner eller diskutere en interesse, som man har til fælles med andre studerende. Unibar lægger fundamentet til fremtidens online studiemiljø. Snart kommer der en stor vidensbank, hvor studerende kan dele filer med medstuderende på tværs af studier og uddannelsesinstitutioner. Unibar arbejder på at tilbyde studerende online forelæsninger, kontakt til virksomheder med henblik på speciale skrivning, formidling af nye og brugte bøger, legatsøgning, samt job direkte henvendt til studerende og nyuddannede med henblik på en fremtidig karriere. Unibar er udelukkende for studerende på videregående uddannelser. Det kræver en gyldig studie- a- dresse at oprette sig som bruger. Alle services er og forbliver gratis for studerende. Læs hele artiklen om Unibar på Side Hippocampus 2007

13 Vildskud Teaterfestival d august 2007 independent fordi det har sin egen nerve Vildskud er en teaterfestival for independent teater - teater der står for sig selv og produceres af folk, der arbejder ambitiøst med deres kunst. VILDSKUD opstod i 2003, fordi en række unge teaterfolk ønskede at opsøge, samle og synliggøre det danske independent teatermiljø. VILDSKUD samler den sprudlende undergrund og hiver de mange spirer op til overfladen! VILDSKUDs vision 007 er at samle og blænde op for en nyskabende teater- og performance oplevelse for et bredt publikum. Vi vil skabe plads til og mulighed for at samle vildskuddene under samme tag. Huset i Magstræde og TeaterHUSET lægger gulv til de nye energier som I bidrager med. For at kunne deltage i VILDSKUD festivalen 2007 skal du/i udfylde et ansøgningsskema og sende det til eller TeaterHUSET, Rådhusstræde 13, 1466 København K, (mærk kuverten VILDSKUD), inden d. 31 marts 2007 kl Alle kan deltage. Der prioriteres ansøgere, som arbejder seriøst og som viser kreativitet, vovemod og dristighed. Ansøgningsskemaet og flere retningslinjer finder du på Kontakt: eller tlf Nu kommer UFM endelig til Roskilde! Den 1. marts 2007 går UFM Roskilde i luften for første gang på frekvensen 97,8 MHz. Det betyder, at studerende - og andre interesserede - nu kan lytte til studenterrelevante nyheder og musik alle hverdage mellem 7 og 16. UFM Roskilde er oprettet af UTV Roskilde, der består af en kreds af studerende primært fra RUC, der laver tv, web og nu også radio til studerende. UTV Roskilde startede med at sende universitets-tv på kanal 55 Roskilde for knap tre år siden, og ønsket om at oprette en radiostation har været i tankerne lige siden. Sendetider: UFM Roskilde sender alle hverdage mellem kl. 7 og 16 på frekvens 97,8. MHz UTV Roskilde sender alle hverdage kl på SBS net Roskilde. Medarbejdere: frivillige studerende er tilknyttet, hovedsageligt fra RUC. De frivillige arbejder ca. 10 timer om ugen med at producere tv, web og nu også radio. For mere information ring til formand Anders Køber eller journalist Signe Benn Hansen på Det sker Side 13

14 Dyrt løft til elite Englands regering har satset hårdt på at skabe universiteter i verdensklasse. Projektet er en succes, men prisen blev høj. Den betales nu af ansatte, studerende og det omgivende samfund. Af Lisbeth Ammitzbøll For meget af det gode. Grundforskning, elite, international kvalitet. I England blev regeringens velmente sats på forskningens top en broget historie om succes og fiasko. Evalueringer er uhyggeligt effektive som red- skaber til styring. De virker gennem den enkelte forskers professionelle identitet. På ti år blev universiteternes rolle forandret i England. På godt og ondt, fortæller Susan Wright, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale i samspillet mellem universiteter og samfund. Den engelske regering har siden 1980 erne satset hårdt på at styrke fremragende forskning. Redskabet er evalueringer kombineret med statens bevillinger til de i øvrigt selvejende universiteter. Resultatet af regeringens sats er lige præcis som ønskede: fremragende forskning. Ifølge den seneste rangliste over verdens bedste universiteter fra Times Higher Education går både sølv og bronze til to engelske universiteter. Cambridge og Oxford overgås i dag kun af amerikanske Harvard. Resultatet er også en skærpet krise i naturvidenskabelige fag og en langt svagere forbindelse mellem universiteter og det omgivende samfund. Universiteternes forskere og undervisere er meget loyale ansatte. Vi rettede lynhurtigt ind. Og vi droppede alt, hvad der ikke fremmede fagets og universitetets interesse. Vi var tvunget af de økonomiske styringsredskaber, men vi behøvede ingen pisk fra ledelsen. Vi kunne jo uden videre se, hvordan vi var nødt til at prioritere, forklarer Susan Wright, der frem til 2003 var ansat på universitetet i Birmingham. Kun forskning bliver målt Den engelske regering har både under Margaret Thatcher og Tony Blair brugt en enkel teknik. Gode institutter får flere penge. Mindre gode institutter får færre penge. God er lig med god til forskning. Danmarks største og billigste forhandler af laptops - altid over 2000 bærbare på lager. Udviklingen på engelske universiteter viser meget tydeligt, at en regering får det, den måler på, siger professor Susan Wright. HP, LG, Toshiba, Fujitsu-Siemens, og ikke mindst Lenovo/IBM Side Hippocampus 2007

15 Universiteternes forskere har kastet sig ud i et hæsblæsende kapløb på resultater og publikationer. Belønningen er faldet prompte. I 1996 gik halvdelen af statens tilskud til forskning til institutter og afdelinger i de to bedste ud af evalueringssystemets seks kategorier. I 2001 var det tre fjerdedele. Samtidig faldt statens tilskud til de mindre gode institutter og afdelinger. I 1996 fik de en tredjedel af statens tilskud til forskning. I 2001 fik de bare ti procent. Toppen var styrket. Bunden var svækket. Målt på forskning. De engelske universiteter viser meget tydeligt, at en regering får det, den måler på. I dag er enhver aktivitet, der ikke bidrager til forskning, enten nedlagt, eller den bliver forsøgt klaret med venstre hånd, siger Susan Wright, hvis eget fag er antropologi. Brudte bånd Foreningen Anthropology in Action leverer et klart eksempel på det engelske evalueringssystems konsekvenser. Anthropology in Action blev grundlagt i 1981, og formålet var at bringe universiteternes antropologiske forskning i tættere kontakt med det omgivende samfund. Foreningen holdt seminarer, kurser og dannede netværk for antropologer, der brugte antropologien i deres daglige arbejde. De var for eksempel ansat i stat eller kommuner med opgaver inden for integration, arbejdsmarked eller ældreforsorg. Til gengæld fik universiteternes antropologer aktuel indsigt i en social virkelighed og blev opmærksomme på nye behov for forskningsbaseret viden. Gennem Anthropology in Action fik de studerende samtidig et netværk blandt fagets udøvere. Derfor kom de lettere i arbejde efter endt eksamen. Anthropology in Action nåede at eksistere i 19 år, inden foreningen blev nedlagt i Anthropology in Action bandt teori og praksis sammen. Men den gav ingen point i RAE, konstaterer Susan Wright med hen visning til evalueringssystemet Research Assessment Exercise Ranking. Dyre fag må lukke For en række fag har regeringens sats på forskning været næsten dødbringende. Det gælder blandt andet naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi. Oven i den almindelige krise for naturvidenskaberne, som man også oplever i Danmark, har engelske institutter haft meget svært ved at overleve under de nye vilkår. Matematik kræver typisk flere kontakttimer end for eksempel historie. Fysik kræver udstyr til forsøg, og det samme gør kemi. Og økonomien er så stramt skruet sammen, at enhver lille afvigelse fra normen har store konsekvenser, forklarer Wright. Den engelske stat giver også tilskud til undervisning, men målt per studerende er bevillingerne faldet støt. Statens tilskud dækker ikke længere universiteternes faktiske omkostninger. Også en række mellemøstlige og fjernøstlige sprog har haft svært ved at overleve. Universitetets ledelse er blevet administrerende direktører. De er nødt til at se på økonomien. Og hvis man har et institut, der giver underskud, vil det før eller siden blive lukket. Derfor er der i dag mangel på en lang række kompetencer, som man skulle tro var vigtige for samfundet. Det gælder både naturvidenskabelige fag og mange sprogfag, der er vigtige for samfund og erhvervsliv, siger Susan Wright. Advarsel til politikere Undervisningen på engelske universiteter bliver også evalueret. Resultatet ændrer dog ikke på statens tilskud. Evaluering af undervisningen gav enorme mængder bureaukrati med afrapportering af planer, forløb, karakterer, vejledningstimer, rådgivning, alt skulle gøres op og skrives ned. Men de, der evaluerede, dukkede aldrig op til en eneste undervisningstime. Vi brugte utrolige mængder af tid på skemaer og rapporter. Det gik selvfølgelig ud over undervisningen, men jo ikke de steder, hvor der blev målt, siger Susan Wright, der i dag er leder af et forskningsprojekt om danske universiteters fremtid. Hun mener, at engelske universiteter og det engelske samfund har betalt for høj en pris for regeringens sats på elitens forskning. RAE har medvirket til at isolere universiteternes forskning fra det omgivende samfund. Systemet er gået hårdt ud over en række fag, der er vigtige for samfundet, og har givet et dårligere arbejdsmiljø for mange forskere og undervisere. Blair-regeringen har gennem de senere år oprettet fonde og programmer, der skal rette op på nogle af skævhederne, men det vil tage lang tid, inden de virker. For mig er erfaringerne fra England et klart signal til andre landes politikere. Man skal være forsigtig, når man styrer sine universiteter. For de leverer det, de bliver bedt om, siger Susan Wright. Artiklen har tidligere været bragt i Magisterbladet Når arbejdsgiveren vil teste din personlighed Til ansættelsessamtalen, til udviklingssamtalen og i forbindelse med fyringsrunder kan du blive bedt om at tage personlighedstests. Testene kan være gode redskaber for både arbejdsgiver og lønmodtager, hvis de bliver brugt proffesionelt. Men det er en god idé at forholde sig kritisk, siger konsulent i DJØF, Else Iversen. Af Nina Trige Andersen Hvis din nuværende eller en potentiel arbejdsgiver beder dig om at tage en personlighedstest, har altid krav på at vide, hvad den skal bruges til, og hvordan testresultaterne bliver behandlet efterfølgende. Og hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, kan det være en god idé at kontakte din fagforening. Vi vil gerne sikre os, at folk er opmærksomme på, hvad de skal stille af spørgsmål og krav til sådan en test. Vi er lidt følsomme med, at de personer, der udfører testene skal være uddannet i at bruge dem. Og at de tests, der bliver brugt, er anerkendte. Der har været nogle uheldige eksempler på, at folk er blevet spurgt til religiøsitet, seksualitet eller andre absurde ting, der ikke bør have noget med sagen at gøre, siger Else Iversen, som er med til at rådgive medlemmer af DJØF, når de henvender sig. Nogle gange har folk en fornemmelse af, at et resultat har været meget misvisende, og at den respons de har fået, snarere har været en normativ beskrivelse af, hvordan de burde være. Så tager vi fat i dem, der har gennemført testen, og beder dem om en forklaring. Hvis vi kan lugte på den forklaring, at de ikke er ordentligt kvalificerede, så beder vi dem om at skifte testen ud eller se bort fra testresultaterne. DJØF er repræsenteret i Videnscenter for Professionel Personvurdering, der blandt andet forsøger at opstille etiske retningslinjer for, hvordan personlighedstests skal udføres. Fagforeningen er generelt positivt indstillet overfor personlighedstests, hvis de bliver brugt proffessionelt og som et supplement til den traditionelle jobsamtale. Blandt andet fordi testen kan bruges som redskab til at tale om ansøgerens kvalifikationer ud ud fra nogle mere generelle betragtninger, frem for at skulle forlade sig på, hvordan forholdet til tidligere arbejdsgivere har været. På Videnscenter for Professionel Personvurderings hjemmeside, kan du blandt andet finde information om dine rettigheder i forbindelse med en personlighedstest og om persondatalovgivningen. Udefra Side 15

16 Ensretning af humaniora I 1996 udgav Johan Fjord Jensen en næsten profetisk bog: Babel og Tomrum - De systemiske videnskaber og humaniora. Her forudsiger han den ensretning af humanistisk forskning, der nu marcherer frem. Med en hastighed, som ingen havde troet mulig. Af Tove Elisabeth Kruse, Lektor på Institut for Kultur og Identitet på RUC Profetien kom inden regeringens vækststrategiske plan fra 2002 Vækst med vilje. Inden handlingsplanen for de danske universiteter fra 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura. Inden universitetsloven og beslutningen om at gøre erhvervslivets ledelsesform til universiteternes. Inden det strategiske forskningsråd og udspillet Forskning der nytter. Inden udviklingskontrakterne blev reelle styringsredskaber og kun måtte angive kvantificerbare mål. Inden Globaliseringsrådets udspil om beskæring af basismidler til forskning til fordel for midler, der kan underlægges konkurrence og styring. Inden alt dette reflekterer Johan Fjord Jensen over den fremtid, som humaniora går i møde i et samfund, hvor økonomisk vækst er hovedsigtet og politisk styring trænger ind på stadig flere felter. Han identificerer tendenser, der har vist sig at slå igennem hurtigere og med større kraft end nogen heller ikke Johan Fjord Jensen kunne forstille sig for godt 10 år siden. Mangfoldighed disciplineres Johan Fjord Jensen viser, hvordan viljen til politisk styring af forskningen fører til udviklingen af en ny videnskabelighed, den systemiske, hvis formål er at ensrette al forskning, så det bliver muligt at regulere og styre. Standardisering og hierarkisering af forskningens karakter og udtryk er en afgørende forudsætning for politisk vurdering og prioritering. Humaniora er en refleksiv videnskab, hvor det nye i Johan Fjord Jensens formulering består i omfortolkning af allerede gjorte fortolkninger. Forudsætningen for denne omfortolkning er selvstændighed, mangfoldighed og mangel på konsensus om det rigtige paradigme, mangel på enighed om tilgang og metode. Denne fundamentale egenskab ved humaniora trues af en standardiseringsproces, der henter sine præmisser fra den naturvidenskab, der i sin kerne er fundamentalt anderledes; naturvidenskabelig erkendelse er en kumulativ proces, hvor fornyelse har karakter af opdagelser, der bygger på allerede gjorte opdagelser indenfor et paradigme, der er konsensus om. I den naturvidenskabelige verden er artikelformen næsten enerådende, og de tiltag, som nu trænger ind i registrering og måling af al videnskab, har deres udspring i den naturvidenskabelige artikel: referee-systemet, udviklingen af søgeord, indeksering, citation-index mv. Gammelhumanisme og systemisk forskning Lakmusprøven på, om humaniora bliver opslugt af den instrumentelle fornuft og forskelsløst integreret i den systemiske videnskab, er for Johan Fjord Jensen om humaniora accepterer de bibliometriske registreringer: Gør de det (...) er det et vidnesbyrd om, at de er ved at omdanne sig i forhold til et internationalt omspændende informationssystem (...) at de er ved at forvandle deres egen forskning til opdagelser i naturvidenskabelig ånd, hvor den sidste erkendelse også er den bedste. (s.142) Johan Fjord Jensen forudser, at denne forvandling vil få omfattende konsekvenser for humaniora såvel som for samfundet. Fordi bibliometriske registreringer enten ikke omfatter eller nedprioriterer den almene samfundsmæssige debat, som den foregår i monografier, i kulturelle og samfundsdebatterende tidsskrifter, i aviser mv., vil den humanistiske forskning blive spaltet ud fra de offentlige sammenhænge, den hidtil har fungeret i. (s.143). Samtidig vil det føre til en traditionalisering af de humanistiske fag. Prioritering kræver hierarkisering, og et bibliometrisk grundlag for vurderingen kan indenfor humaniora kun blive et traditionens grundlag. I de humanistiske fag gribes der nu tilbage til forrige århundredes kamp for at styrke de humanistiske videnskaber ved at hævde deres objektive, naturvidenskabelige karakter. Repræsentanter for den tilgang til faget har været trængt, men vejrer nu morgenluft, og kaster sig energisk ind i arbejdet for at gøre de humanistiske videnskaber stuerene, så de kan blive omfattet af de bibliometriske målinger og deres universelle konsensus. Derfor ser vi nu en karakteristisk alliance mellem gammelhumanismens lærdomstraditioner og den systemiske forsknings organisatoriske interesser. (s. 145). Fossile ophobninger Der står altså meget på spil på universiteterne i udformningen og brugen af de bibliometriske målinger, som det også fremgår af den henvendelse til KU s bestyrelse, som 128 humanister har fremsendt (se Forskere advarer mod pointsystem ). Hvordan de bibliometriske målinger endeligt kommer til at se ud på RUC, står endnu ikke klart. Men der er god mening i at følge situationen på KU, mens vi venter på udspillet og reflektere over, om vi kan undgå, at de bibliometriske målinger og den adfærd, de vil fremkalde blandt forskerne, medfører den traditionelle og universelle konsensus, der med Johan Fjord Jensens ord vil reducere de humanistiske videnskaber til fossile ophobninger (s.148). Vi er nogle studerende, der synes, at modstanden mod Irakkrigen skal tilbage på dagsordenen på RUC. Fogh blev tvunget af den folkelige modstand til at trække de fleste tropper ud af Irak. Det er en vigtig sejr for fredsbevægelsen. Men Bush s krige fortsætter, og Danmark er stadig en del af dem. Så der er al mulig grund til både at fejre Foghs retræte og fortsætte modstanden, og kræve: ALLE danske tropper hjem, nu! Og Nej til Bush s krige Aktiviteter: Den 17. marts er der internationale demonstrationer mod krigen, og studerende fra KU og RUC mødes klokken foran biblioteket overfor den amerikanske ambassade. Vil du være med til at mobilisere og lave debat mod krigen, kontakt Alexander Side Hippocampus 2007

17 Forskere advarer mod nyt pointsystem 128 forskere på Københavns Universitet advarer mod indførelsen af et pointsystem, der vil ensrette forskningen, favorisere det middelmådige frem for det fremragende og som rummer iboende absurditeter. Vi henvender os til bestyrelsen i anledning af det pointsystem til forskningsmåling, der nu er ved at blive indført på det humanistiske fakultet, og beder om bestyrelsens hjælp til at få pointsystemet forhindret. Vi ønsker at understrege, at vi ikke er modstandere af forskningsvogtning. Vi er ikke bange for at blive bedømt, og vi støtter ethvert konstruktivt initiativ, der kan løfte forskningens kvalitet. Men den valgte metode er oplagt forkert. Der er en række forskellige skadevirkninger knyttet til pointsystemet, men vi vil påpege tre helt centrale: 1) Pointsystemet fører til en ensretning af forskningen. 2) Pointsystemet prioriterer det gode arbejde frem for det fremragende. 3) Den konkrete pointfordeling vil vedblivende rumme iboende absurditeter. Alle tre problemer skyldes, at man forsøger at opstille et enkelt håndterbart målesystem på et område, der er komplekst og mangfoldigt. Pointsystemet måler dermed ikke noget, men genererer blot et tal, der ligner en måling. Derfor er det forudsigeligt, at indførelsen af et sådant pointsystem vil føre til spekulation i publikationsstrategier snarere end til mere, endsige bedre, forskning. Ensretning af forskningen Pointsystemet vil føre til ensretning af forskningen, fordi det vil tvinge forskerne til at søge mod de publikationsformer, der er bedst pointhonorerede. Tvangen i dette er absolut, da pointsystemet skal bruges som afgørende parameter for tildelingen af forskningsmidler. Den meget brede vifte af publikationsformer, der findes inden for humaniora, indsnævres. I det udsendte forslag er det entydigt, at den forskningsform, der vil kunne betale sig, er den peer-reviewede artikel. Akademikere fjerner sig fra offentligheden For det første vil den type publikationer, hvor forskere diskuterer med hinanden, blive opprioriteret på bekostning af den type publikationer, Vi er ikke bange for at blive bedømt, og vi støtter ethvert konstruktivt initiativ, der kan løfte forskningens kvalitet. Men den valgte metode er oplagt forkert. Alle tre problemer skyldes, at man forsøger at opstille et enkelt håndterbart målesystem på et område, der er komplekst og mangfoldigt. hvor forskere er i samspil med en bredere offentlighed. I de bedste publikationer rettet mod offentligheden går forskning og formidling op i en højere enhed. Da en meget væsentlig del af den humanistiske forsknings legitimitet netop er dens evne til at spille sammen med offentligheden, at oplyse og kvalificere den offentlige samtale, er en nedprioritering af denne type publikationer overordentlig skadelig for de humanistiske videnskaber såvel som for det omkringliggende samfund. Behov for fordybelse For det andet vil pointsystemet betyde, at monografien som videnskabelig form uddør. Selv hvis det lave pointtal, monografien er blevet tildelt, hæves betragteligt, kan det vanskeligt bringes til at afspejle det uhyre arbejde, der ligger i en større, videnskabelig monografi. En række af fakultetets centrale forskningsområder har fortsat monografien som en af deres vigtigste videnskabelige former, hvis ikke den vigtigste. Den muliggør en samlet gennemarbejdning af et emne, der kun vanskeligt og ofte kun dårligere lader sig realisere i artikelformen. Humaniora ville være uhyre meget fattigere uden den fordybelse og den kompleksitet, der kan realiseres i monografiformen. Samtidig er monografien en afgørende form i forhold til en bredere offentlighed. Så godt som ingen opdager, hvad humanistiske forskere skriver til hinanden i tidsskrifternes næsten lukkede kredsløb. Til gengæld opdages monografierne, der er langt lettere at få øje på i det kulturelle landskab, hyppigt og gør igen og igen forskeres synspunkter hørt. Pointsystemet bliver dermed ikke kun en hæmmende faktor indadtil på humaniora, men vil også være til alvorlig skade for offentligheden: Den humanistiske fagbog som genre skrevet fra universitetet vil komme under alvorligt pres, da pointsystemet straffer den, som skriver den. Et pointsystem, der straffer institutter, hvor der skrives mange monografier, er strategisk absurd for såvel samfundet som universitetet. Middelmådighed belønnes Den centrale overvejelse i forbindelse med et videnskabeligt arbejde er i systemets logik, om den kan komme ind i den relevante, pointgivende kategori ikke om den er så god, som den på nogen måde kan blive. I stedet for at belønne forskningen for at stræbe mod det fremragende, vil man belønne den for at lave det tilstrækkelige og skynde sig videre til næste Pointsystemet vil føre til ensretning af forskningen, fordi det vil tvinge forskerne til at søge mod de publikationsformer, der er bedst pointhonorerede. pointgivende aktivitet. På et område, der er så overbelastet med tekst som humaniora, er dette direkte kontraproduktivt i forhold til de faglige behov: Vi har brug for bedre tekst, ikke mere tekst. Absurd kategorisering De kategorier, der skal anvendes ved forskningsmålingen, ser måske ved første øjekast klare og overskuelige ud. Men stiller man spørgsmålet, hvad det er for tekster, der skal sammenfattes af kategorierne, bliver problemerne indlysende. Kategorien peer reviewet artikel skal omfatte alt fra korte litterære analyser til store sprogvidenskabelige eller etnologiske undersøgelser. Kategorien vil komme til at spænde lige fra tekster, der kan skrives absolut kompetent med en måneds arbejde eller mindre, til tekster, der kræver et års arbejde eller mere. Tilsvarende vil kategorien peer reviewet monografi omfatte alt fra småbøger på sider til afhandlinger, der er resultatet af mange års arbejde og er flere hundrede sider lange. Lignende absurditeter gør sig gældende i forbindelse med kategorierne for tekstudgaver og redaktionsarbejde, og hvis man sammenligner kategorierne. Viden viger for taktik De problemer har yderligere to afgørende konsekvenser. For det første måler systemet så skævt i forhold til den faktiske forskningsindsats, at der reelt ikke er tale om en måling, men blot om en opstilling af et tal. For det andet leder systemet forskerne til at tænke taktisk i forhold til pointsystemet i stedet for at tænke fagligt. Vi kommer til at løbe efter point, ikke efter viden; den type forskning, der kræver den mindste arbejdsindsats per point, vil blive foretrukket. Denne konsekvens fremskyndes og forstærkes af, at pointtallet skal danne grundlag for tildelingen af forskningsressourcer til de enkelte institutter. Den, der er god til at score point, får forskningsmidler ikke den, der er god til at forske. På denne baggrund håber vi, at bestyrelsen vil forhindre indførelsen af pointsystemet og i stedet hjælpe humaniora til at få en praksis til kontrol og forbedring af forskningsindsatsen, der er i bedre overensstemmelse med den måde, hvorpå forskningen fungerer inden for de humanistiske fag, og som derfor kan indvirke fremmende og ikke forringende på fakultetets forskning. Forskernes brev til bestyrelsen på Københavns Universitet er redigeret og forkortet af redaktionen. Det originale brev samt navnene på de 128 forskere kan findes på Udefra Side 17

18 Udvikling foregår i spring - en præsentation af dialektisk materialisme På RUC fremstilles marxismen ofte utroligt ensidigt, og det kan være svært at finde en reel fremstilling af den videnskabsteoretiske dimension af marxismen på RUC. Marxismen fremstilles, som vrøvl, forældet eller lignende. Den myte trænger til at blive aflivet, derfor dette forsøg. Jeg ved, at der findes mange varianter af marxismen nedenstående er et kort rids af, hvad jeg mener, marxisme er. Jeg har af gode grunde ikke læst alt af Marx - hvis nogen mener, fremstillingen er forkert, håber jeg, at dette i hvert fald kan fungere som startskuddet til en debat. Af Marie Frederiksen, Socialvidenskab og Historie. Marxismen som videnskab Marx sagde: Filosofferne har kun fortolket verden det, det kommer an på, er at forandre den. Hvis man vil forandre verden, er første præmis at forstå den. Marxismen må altså tage udgangspunkt i fakta og forsøge at forstå dem. Metoden til at forstå verden er den dialektiske materialisme. En teori, der omfatter processerne inden for naturvidenskaben såvel som samfundet og historien. Materialisme Marxismen tilhører den materialistiske retning i filosofien; verden eksisterer uafhængigt af vores viden om den: Tyngdekraften virkede også, før vi opdagede den, klassekampen foregår, uanset om vi erkender det eller ej osv. Vi når aldrig den endelige sandhed, men vi kan komme den nærmere noget er mere rigtigt end noget andet. Marxister mener, at det er materien, der er det grundlæggende, og det er samfundets materielle grundlag, der er afgørende for de tanker, der kan opstå på forskellige samfundsstadier. Og i sidste ende er det produktionsforholdene og den måde, vi socialt organiserer produktionen på (fx slaver, feudalisme, kapitalisme osv.), der er afgørende. Det er vigtigt at slå fast, at dette er i sidste ende. Alt kan ikke reduceres til økonomi. Marxismen er således ikke mekanisk, men dialektisk. Dialektik Grundtanken i dialektikken er, at alting forandrer sig konstant verden må forstås som et kompleks af processer. Det betyder også, at alt er forgængeligt; det samfund vi lever i, i dag, vil ikke vedblive at bestå. Marx og Engels forbandt Hegels idealistiske dialektik med materialismen, og skabte dermed den videnskabelige socialisme. Disse dybereliggende udviklingslove, som ikke umiddelbart fremstår for det blotte øje, må undersøges i de konkrete tilfælde, som Marx fx gjorde det med den kapitalistiske økonomi i Kapitalen. Man må undersøge sammenhænge og processer i deres udvikling og konstante forandring, ikke tingene som isolerede fænomener. Inden for den dialektiske materialisme er der en række udviklingslove, som allerede Hegel formulerede: Kvantitet og kvalitet Den dialektiske materialisme forklarer, at udviklingen foregår i spring og ikke jævnt og gradvist. Kvantitative ændringer hober sig op, og slår over i kvalitative ændringer, kendt under ordsproget om dråben, der får bægeret til at flyde over. Denne lov kan ses i mange tilfælde: den franske revolution var en springende ændring fra enevældigt monarki til borgerligt demokrati, men kom som kulmination på de modsætninger, der var opbygget gennem århundreder; en strejke kan bryde ud over en tilsyneladende ubetydelig ting, fordi utilfredsheden har hobet sig op. Opgaven bliver dermed, at bestemme disse kritiske punkter, hvor kvantitet slår over i kvalitet - ligesom det punkt hvor en flydende væske under opvarmning fordamper. Modsætningernes indbyrdes gennemtrængen En anden vigtig grundsætning i den dialektiske materialisme er, at al udvikling foregår gennem modsætninger, som indbyrdes gennemtrænger hinanden. En magnet har stadig nord- og sydpol, selvom man skærer den over på midten modsætningerne er uadskillelige. I samfundsmæssig forstand kan kapitalisterne ikke eksistere uden arbejdere, slave-ejere ikke uden slaver osv. På samme måde er årsag og virkning to sider af samme sag. Hvad der i ét tilfælde kan være virkning, bliver i det næste til årsag: Terrorangrebet 11. september kan både ses som virkning af USA s udenrigspolitik de sidste mange år, men samtidig som årsag til deres nuværende udenrigspolitik, og denne igen som årsag til endnu flere terrorangreb, der igen bliver årsag til... Osv. På samme måde bliver opstillingen i sandt og falsk utilstrækkelig. Hvad der på ét tidspunkt er sandt, kan vise sig at være falsk på andre tidspunkter. Fokus må derfor være at undersøge tingenes indbyrdes modsætninger. Negationens negation Udviklingen gennem modsætninger ser ud til at negere (ophæve) det tidligere stadie. Men loven om negationens negation siger, at det nye stadie ikke bare ophæver det tidligere, men optager det i sig, og således også består af nye modsætninger. Inden for det feudale samfund udviklede handel og industri sig, og nåede på et vist punkt et omfang, der stred imod de feudale ejendomsforhold dem ændrede de borgerlige revolutioner. Men samtidig indoptog de borgerlige samfund elementer af den tidligere menneskelige udvikling i sig. På samme måde kan man sige, at når nye teorier udvikles, afviser de ikke bare alt det gamle, men står på skuldrene af det tidligere : Alkymisterne forsøgte at omdanne bly til guld et på den tid fuldstændig håbløst forsøg. Men gennem disse forsøg nåede de mange vigtige erkendelser indenfor kemien, og man afviste teorien om at kunne omdanne bly til guld. Med den viden vi i dag har om grundstofferne, fra de tidligere kemiske opdagelser og frem, ved vi, at det rent faktisk er muligt at omdanne bly til guld (det er bare, desværre, meget dyrt). På den måde negeres negationen, vi når et højere stadie. Udviklingen foregår altså som en spiral, og ikke, som nogen påstår, som en cirkel, hvor historien bare gentages. Samtidig er der en dybere nødvendighed i denne udvikling, en indre logik: Det borgerlige samfund kunne for eksempel ikke bare udvikle sig direkte ud af slavesamfundet. Og tilsyneladende tilfældigheder udtrykker denne dybereliggende nødvendighed; Første Verdenskrig kom ikke, fordi kronprinsen af Østrig-Ungarn blev skudt, men fordi der havde ophobet sig modsætninger mellem stormagterne. Var kronprinsen ikke blevet skudt, var modsætningerne brudt ud med et andet påskud /tilfælde. Nødvendigheden udtrykker sig, med Hegels ord, gennem tilfældigheder. For en diskussion af marxismen Dette var en meget kort og overfladisk introduktion til den marxistiske filosofi, som er nyttig, hvis man vil forstå (og ændre) samfundet omkring os - og ikke mindst hvis man vil forstå den historiske udvikling. Om man er enig eller ej, er selvfølgelig op til den enkelte. Men én ting vil jeg i hvert fald gerne plædere for med denne artikel: At marxismens videnskabsteoretiske implikationer diskuteres blandt de studerende, med et mere nuanceret blik end det der normalt fremlægges på RUC. Af læsning kan blandt andet anbefales: Marx og Engels udvalgte værker: Teser om Feuerbach og Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang. Engels: Anti-Duhring Lenin: Marxisme og empiriokriticisme. Trotskij: Den dialektiske materialismes ABC Side Hippocampus 2007

19 Sammenlignende videnskabsteori I den nys udkomne bog Arven efter Kuhn er en række videnskabsteoretisk skolede fagfolk blevet bedt om, i hver sit kapitel, at redegøre for arven efter Kuhn i deres fag. Det har sat tankerne i gang hos en lektor på RUC. Af Jens Højgaard Jensen, lektor i fysik og studieleder for nat-bas. For mange år tilbage i halvfjerdserne henvendte jeg mig som en dengang ung og grøn dekan for naturvidenskab på RUC til den noget mere etablerede professor i de eksakte fags videnskabshistorie ved Århus Universitet, Olaf Pedersen. Mit ærinde var at konsultere ham om opslaget af et professorat i videnskabsteori ved det naturvidenskabelige hovedområde på RUC. Men han kunne ikke hjælpe mig, sagde han. Hvis det havde drejet sig om videnskabshistorie eller videnskabsfilosofi havde det været en anden sag. Det vidste han, hvad var. Men videnskabsteori, det kendte han ikke til. Denne noget afvisende reaktion dengang står jo i stærk kontrast til nu, hvor fagets videnskabsteori på Folketingets forlangende er et obligatorisk element i alle universitetsstudier. Og når jeg her nævner episoden med Olaf Pedersen, er det fordi den for mig illustrerer, at videnskabsteori mere har etableret sig ved et markedspull end ved et markedspush. Når undervisning i videnskabsteori siden halvfjerdserne har etableret sig i den grad som tilfældet er, skyldes det nærmere uopfyldte behov end, at videnskabsteorien bød sig uafviseligt til. De behov undervisningen i videnskabsteori har skullet og skal tjene er i det væsentlige af to slags. I en del uddannelsesforløb anskues videnskabsteori som et redskabsfag. Det gælder f.eks. for det samfundsvidenskabelige basisstudium på RUC. Videnskabsteorien er her som jeg forstår det et redskab til støtte for deklarationer af og begrundelser for teori- og metodevalg, som det er karakteristisk og nødvendigt inden for flerparadigmatiske fag. Men i sammenhæng med monoparadigmatiske fag, som er det typisk forekommende på f.eks. det naturvidenskabelige basisstudium på RUC, er videnskabsteoriens hovedfunktion i sammenhængen ikke at være et redskabsfag. Det er der normalt ikke det store behov for i betragtning af entydighederne i paradigmevalg. Til gengæld er der behov for videnskabsteori som et anfægtelsesfag til modvirkning af fagligt snæversyn, bl.a. ved at det tydeliggøres, at entydighederne ikke er naturgivne. Eller ved at supplere faget med f.eks. etiske betragtninger. Hvordan tilgodeser den reelt eksisterende videnskabsteoriundervisning da behovene for fagets videnskabsteori? Da jeg studerede i tresserne eksisterede det såkaldte Filosofikum, som var et kursus, der blev udbudt af filosofferne, og som skulle bestås af alle universitetsstuderende uanset fag. Det blev afskaffet, fordi dets alment filosofiske indhold blev kritiseret for at være for lidt differentieret i forhold til fagenes forskelligartede behov. Derfor den nuværende betoning af fagrettetheden i Fagets videnskabsteori. Men er den nuværende videnskabsteoriundervisning fagrettet? Nej. Selvom undervisningen nu inddrager mange andre end filosofferne, så er det deres erkendelsesteoretisk rettede diskurs, der tages udgangspunkt i. Fra logisk positivisme over Popper til Kuhn. Og selvom f.eks. Kuhn var uddannet fysiker, er formålet med hans overvejelser over f.eks. overgangen fra Newtonsk mekanik til Einsteinsk relativitetsteori ikke så meget at forstå den faktisk eksisterende fysikvidenskab, som det er for at hente eksempler fra fysikken til en almen diskussion vendt bl.a. imod Popper. Fysikken er midlet, erkendelsesteorien målet. Ikke omvendt. Og for en fysiker som mig har f.eks. de implicitte henvisninger til fysik i omtalen af paradigmer og videnskabelige revolutioner i faglige sammenhænge fjernt fra fysik ofte virket stærkt ideologiske i kraft af den generaliserende sprogbrug. Der er således stadig brug for at betone vigtigheden af, at videnskabsteoriundervisning fagrettes, som det sker med udtrykket fagets videnskabsteori. En endnu bedre erstatning for en filosofiinspireret generaliserende videnskabsteori ville imidlertid være en sammenlignende videnskabsteori, der i stedet for at behandle videnskabsfagene ens eller hver for sig gjorde os klogere ved at kortlægge deres forskelle. Det ville være en værdifuld almendannende erstatning for det gamle Filosofikum. Men er der nogen, der kan levere den vare? Ja. Eller rettere: Der er gjort en god begyndelse: I den nys udkomne bog Arven efter Kuhn har redaktionen af bogen bedt en række videnskabsteoretisk skolede fagfolk om i hver sit kapitel at redegøre for arven efter Kuhn i deres fag. Fagene, det drejer sig om, er sociologi, fysik, biologiske fag, geografi, antropologi, psykologi, sprogvidenskaber samt kunst og æstetiske videnskaber. Og i modsætning til de fleste antologier, hvor en række forfattere bliver sat til at skrive parallelt, virker denne ikke som spredt fægtning. Tværtimod er det netop rækken af forfattere, der i kraft af deres forskellige faglige udgangspunkter, giver sammenhængen. Nemlig den, at der kan sammenlignes på tværs af fagene. Og hvad viser sammenligningen så? Ja, for mig viser den, at videnskabsteoriens generaliserende sprogbrug har klare instrumentelle funktioner i mange fag, selvom ordene skifter indhold ved overgang fra fag til fag. Den almene videnskabsteori tjener således redskabsfaglige formål. Til gengæld er det også åbenlyst, at de forskellige fag har arvet Kuhn på vidt forskellige måder. Og at de forskellige måder at arve Kuhn på spejler karakteristika ved de forskellige fag. Altså en start på en sammenlignende videnskabsteori til forståelse af ens eget fag relativt til andre fag. Nu venter vi kun på Arven efter Popper, Arven efter den logiske positivisme osv. efter samme koncept. Videnskab Side 19

20 Hvad betyder kroppen for et menneskes køn? Dette spørgsmål pirrede fra starten nysgerrigheden hos to studerende, der skulle skrive integreret speciale i Historie og Filosofi. De besluttede, at de ville undersøge, hvordan der egentlig er blevet forsket i køn inden for naturvidenskab, særligt inden for den lægevidenskabelige forskning, siden 1920 erne. Omdrejningspunktet er blevet at undersøge den danske testosteronforskning for at finde frem til, hvilke maskulinitetsbegreber, der er blevet produceret heri gennem tiden, og hvordan dette er foregået. Af Marie-Louise Holm og Morten Bülow, specialestuderende på Historie og Filosofi Betyder kroppen alt eller intet? Ofte kan man få det indtryk, at den forskning i køn, der foregår inden for humaniora og socialvidenskaberne, og den, der bliver udført af forskere inden for naturvidenskaberne, giver fuldstændigt forskellige og modsatrettede svar på spørgsmålet om kroppens betydning for menneskets køn. Der har i mange år kørt en heftig debat i medierne om køn, og her formidles et billede af, at humanisters og socialforskeres arbejde viser, at den biologiske krop betyder meget lidt, mens den naturvidenskabelige forskning viser, at den biologiske krop betyder næsten alt. Vi mener, at billedet af, at humanister nærmest ignorerer kroppens betydning for kønnet er meget forenklet. Men spørgsmålet meldte sig så også, om den naturvidenskabelige forskning, der er lavet om køn, fokuserer så ensidigt på den biologiske del af kønsaspektet og slet ikke inddrager de forestillinger og fortolkninger i det sociale samspil, som kroppen optræder i? Det har vi sat os for at finde ud af i vort speciale, hvor vi ser på den forskning i kønshormonet testosteron, der er udført i Danmark fra 1920 erne til i dag. Naturvidenskaben som producent af viden og forestillinger om køn Naturvidenskaben er og har længe været en betydningsfuld medproducent af forestillinger omkring køn gennem sin produktion af viden om, hvad der strukturerer kroppe biologisk set, og hvilke potentialer og begrænsninger, kroppene har pga. disse strukturer. Dannelsen af forestillinger om køn og kønslige forskelle hos en person sker i høj grad ud fra erfaringer med et menneskes egen krop og med andres kønnede kroppe, men i lige så høj grad ud fra den viden om kønnede kroppe, vedkommende får gennem fortællinger, lige fra mediernes og den videnskabelige litteraturs til socialt viderebragte fortællinger om kønnene. Den viden naturvidenskaben producerer, har dog en særlig status i forhold til mange andre fortællinger, idet den er videnskabelig, og derfor af de fleste mennesker opfattes som havende en særlig sandhedsværdi. Derfor har naturvidenskabens svar på spørgsmålet om kroppens betydning for kønnet haft en enorm gennemslagskraft i vor kultur. Det er derfor væsentligt at se på, hvilke former for svar naturvidenskaben har produceret, og hvordan den videnskabeligt funderede viden har været med til at producere nogle bestemte forestillinger om køn, der ofte efterfølgende har slået igennem i samfundet. Men vi må også have øje for, at naturvidenskaben selv i høj grad har været influeret af samfundsmæssige kønsforestillinger i sit udgangspunkt, og at dette har haft stor indflydelse på forskningen i køn. Menneskesyn og videnskabsideal I forhold til de analyser vi har foretaget indtil videre, er én ting allerede blevet meget tydelig: det menneskesyn opfattelsen af, hvad et menneske, herunder en mand og en kvinde, er og bør være og det videnskabsideal Side Hippocampus 2007

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi Navn på universitet i udlandet: La Trobe University Land: Australien Periode: Fra:4/3 2013 Til:30/6 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Skabelon til din bogmarketingplan

Skabelon til din bogmarketingplan Skabelon til din bogmarketingplan Bogsucces 2012 Kære forfatterspire Tak for din tilmelding til Bogsucces nyhedsbrev. Her er din gratis skabelon til en bogmarkedsføringsplan. Jeg håber, du finder planen

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013 Til: 30.05.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk Medieinformation 2016 KONTAKT Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk OM AARHUS PANORAMA Aarhus Panorama er et lokalt gratismagasin, der med nysgerrighedens lygte søger

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere