SOS mod Racisme LIGE VÆRDIGHED FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOS mod Racisme LIGE VÆRDIGHED FOR ALLE"

Transkript

1 SOS mod Racisme LIGE VÆRDIGHED FOR ALLE Digt & Essaykonkurrence 2014 ISSN Teksten på væggen Karen Margrethe Høskuldsson Et værn mod Racisme Ti unges bidrag

2 Indhold Indhold 2 Indledning Fra sort syn til klart syn Jeppe Bentzen Du og jeg Muhamed Salah Ali Qosai Fremmed Amalie Haase Befolkningsmasser og minaretsmusik Katinka Albrectsen Generaliseringens ansigt Mathias Randel Søndergaard Regnbuens farver Nanna Nybro Hansen Perler og kartofler Peter Hulme Hr. og fru Nydanmark Sammy Ameri Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Sofie Clausen Start med dig selv men alle kan have brug for en hjælpende hånd Sofie Kümpel Man behøver ikke råbe perker på gaden for at der er tale om diskrimination MIRA SKADEGÅRD THORSEN Dommerpanel SOS mod Racisme Nørre Allé 7, 2200 København N Undervisningsmaterialer til gymnasiet: Formand: Jette Møller: Næstformand: Anne Nielsen Landskontaktperson: Birgitte Olesen Kasserer: John Ukpo: Revisor: Leif Christensen Kontoret er ikke betjent, kontakt os pr. . Lokalafdelinger Randers: Birgitte Olesen, tlf København: Formand: Steen Eriksen. Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N, tlf.: SOS mod Racisme ISBN Årligt udgives to nyhedsbreve, forår & efterår Et værn mod Racisme, Vinderhæfte Oktober 2014 ISSN Ansvarshavende red.: Marianne Olsen. Vinderheftet trykkes med tilskud fra Kulturministeriets andel i Udlodningsmidlerne, kan downloades fra hjemmesiden. Indmeldelse Man kan melde sig ind ved at udfylde og sende indmeldelsesblan ketten på hjemmesiden og indsende 50 kr. som introduktionskontingent for det første år via netbank eller girokort. Medlems skabet er gyldigt, når du har betalt kontingent. Husk at skrive Nyt medlem på girokortet, samt navn, adresse og . Hvis du bruger netbank skal girokortet håndteres som indbetalingskort, vælg +1 i type-feltet. Du kan også indbetale på netbank som almindelig bankoverførsel til: SOS mod Racisme, registreringsnummer 1551 kontonummer Husk at skrive og Nyt medlem el. medlemsnr. i feltet til meddelelser. Kontingent Introduktionskontingent 1. år Unge under 25 år Ordinært medlemskab Studerende, arbejdsfri, pensionister Lokalforeninger Landsforeninger Gaver modtages med glæde 50 kr 50 kr 250 kr 150 kr 400 kr 1200 kr 2

3 Indledning Hvordan kan man bekæmpe racisme i Danmark? En digt & essaykonkurrence. v/anne Nielsen & Marianne Olsen Der kom 223 bidrag fra hele landet. Flere digte end essays, men blandt bidragyderne fandt vi til sidst forfatterne til 4 digte og 6 essays, som hver blev præmieret med 1000 kr. Dommerpanelet bestod af: Forfatter og komponist Benny Andersen, forfatter og sproglærer Adil Erdem, redaktør og forfatter Tarek Omar, samt redaktør og forfatter, lektor em. Marianne Olsen. Det har ikke været nogen let opgave at beslutte hvem der var bedst, for der var rigtig mange gode indlæg, og det har været lærerigt for dommerpanelet at læse teksterne og således få en fornemmelse af hvad der rører sig i den generation, som om ganske kort tid skal lede samfundet. Og i SOS mod Racisme er vi taknemmelige for den inspiration vi har fået til en fælles kamp mod racisme - både fra vinderne og fra de 213 andre bidrag. I en del essays og digte både fra minoritets unge og fra unge med danske navne - beskrives oplevet racisme eller oplevede fordomme (fx Sammy Ameri der skulle til skoletandlæge og fik at vide, at hans tænder lignede lagkage, og at det vidste han nok ikke hvad var, men at det var noget, man spiste ved en rigtig dansk børnefødselsdag). Det er tydeligt at skribenterne synes at fordomme og racisme kan findes både hos perler og kartofler. Mange skriver, at medierne tegner et negativt eller i bedste fald unuanceret billede af de etniske minoriteter, og at dette er en årsag til stempling, frygt, fordomme og racisme. Muligheden for at møde det andet menneske netop som et menneske og opdage at vi ikke er så forskellige er et vigtigt budskab. Det er netop den lille forskel, der tiltrækker mere end den frastøder. I Peter Hulmes digt ser vi, at man føler sig mere hjemme og mindre rodløs og hjemløs, hvis man bliver hilst velkommen, og Sofie Clausen skriver i sit essay at racismen modvirkes, når man omgås hinanden positivt og smiler til hinanden, og tager imod tyggegummi af en fremmed, mens Katinka Albrectsen skriver Den naturlige udvikling i blandingen af kulturer bør ikke stoppes. Læsningen giver grobund for eftertanke og håb. Digtene har inspireret Karen Margrethe Høskuldssons for- og bagside. Helt klart ses det af et par linjer fra Mathias Randel Søndergaards digt (s.11): Går igennem den dunkle tunnel fra medierne Graffiti plager murene Tunnelen, som lagde grund til en massevoldtægt Og fra Muhamed Salah Ali Qosai s digt (s.6): For i stedet for os og dem Skal fællesskab gøre verden mindre slem Til allersidst har vi bragt en kronik om emnet af Mira Skadegård Thorsen, Ålborg Universitet. Rigtig god fornøjelse med læsningen! 2014 SOS mod Racisme, side 3

4 Fra sort syn til klart syn Essay Jeppe Bentzen, Randers Statsskole For nylig havde jeg et enkelt vikarjob i en helt almindelig børnehaveklasse. Jeg underviste i dansk og matematik, det gik godt, men i spisepausen fik jeg et chok uden lige. På legepladsen var jeg tilskuer til en leg, hvor ti børn med hvid hud bandt et reb om anklerne og hænderne på en dreng, Benjamin hed han, som havde mørk hud. De legede, at Benjamin var deres slave. De løb rundt om ham og bad ham hente ting for dem, hvis han var så heldig, at de bandt rebene op. En leg, der vidner om, at vi i dag, på trods af, at vi skriver 2014, vores ligestillingsminister er fra Indien og på trods af, at Basim i år skal repræsentere Danmark til det Internationale Melodi Grand Prix endnu ikke har sluppet taget om det racistiske syn, der brød igennem i forbindelse med slaveriet for flere hundrede år siden. Jeg var og er målløs. I mange år kunne vi af ren uvidenhed i Danmark godt lide at undertrykke kvinderne. Vi elskede dem, men de var under os i hierarkiet. Så fik de stemmeret og sidenhen direktørstillinger, og så var det lidt som om, at idéen om kvindeundertrykkelse var død. Så kom en ny minoritetsgruppe til landet. De mørke. Dem må vi undertrykke så. Men hvorfor? Hvem bliver de næste, vi skal undertrykke? Folk med briller? Forestil dig, kære læser, at du bliver kigget bebrejdende på eller bliver behandlet nedladende i offentligheden Forestil dig, kære læser, at du bliver kigget bebrejdende på eller bliver behandlet nedladende i offentligheden, fordi du går rundt på gaden og bærer briller. Du er fredelig, har et job, jaja, men du bærer briller og er anderledes. Lyder det ikke som en skør og absurd tankegang? Det er i mange tilfælde det samme som racisme. Hvorfor får jeg det nu til at fremstå som om, at det er menneskets natur at undertrykke og herske over andre? Fordi vi endnu ikke har bevist andet. Danskerne bør være stolte af, at vor velfærdsland er så stærkt, sundt, rigt og fredeligt. Vi har overskud til at rumme og byde velkommen til de tilrejsende, som ønsker at slå sig ned i vort land. I en verden, hvor hungersnød, undertrykkelse og korruption flere steder er på dagsordenen, brokker vi os her i Danmark over, at flere fremmede folkefærd ønsker at bo hos os. Virkelig? Hvor uforskammet og småligt er det ikke? Det er ligesom, når vi siger, at vi er kræsne. I flere lande i verden dør du af sult, hvis du er kræsen. Måske er det i virkeligheden os, den er gal med. Måske bør alle danskerne emigrere, måske bare i en uge, og så vende tilbage, når vi har forstået, at vi ikke skal opføre os så forkælede. Dog er det vigtigt, når den udbredte racisme vendes, at huske på, hvorfor dette negative menneskesyn er opstået. Uden at skære alle indvandrere over én kam og uden at forsvare racismen nævner jeg, at der har været mange sager og historier oppe om sort arbejde, skattesnyd etc. blandt indvandrere. Hvorvidt et flertal af historierne er sandfærdige, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er historier som disse, der gør, at lillemor taber citronmånen ned i eftermiddagskaffen. Og det er da klart, for hvis vi alle skal side 4, SOS mod Racisme 2014

5 leve under samme tag, skal forholdene så sandelig også være ligeværdige. Vi bliver indebrændte og sure, når vi hører, at de skide indvandrere render og snyder og nasser på vores velfærdsstat. Det får os til at undre os over, hvorfor vores dyre skattekroner ikke i stedet kan gå til eksempelvis ældreplejen, så de gamle kan få hele tre bade om ugen. Man samles om ignorance i en lukket gruppe, hvor man enes om at holde de andre udenfor samtidig med, at man er medlem af EU og udadtil kæmper for international frihed, sikkerhed og retfærdighed. De samme skattesnyderier og svindelnumre som i disse historier finder også sted blandt vores egne danskere hver eneste dag, men det sidder Poul Erik Skammelsen ikke og fortæller os i Nyhederne hver eneste dag i primetime. Historierne om kriminelle indvandrere trækker os ind i racismeboblen, for puha, så er det sikkert dem alle sammen, der gør sådan noget, øv, og det er vist også noget med, at de undertrykker kvinderne, hvilket vi jo netop har fået på plads, at vi efterhånden er stoppet med i Danmark. Racisme går også den anden vej det er vigtigt at huske. En ven af mig har oplevet at få kastet sten efter sig af en gruppe indvandrerdrenge med tilråbene dumme kartoffeldansker, en dag han cyklede gennem en ghetto. Hvor er vi så henne? Hvem må så være i fred her i landet? Det er en ond cirkel, og alle er nødt til at stoppe. Det er et fælles ansvar at få ligestillingshjulet til at køre. Vi må acceptere, at vores samfund er mangfoldigt. Hvis racismen skal bekæmpes, er vi nødt til at gøre det sammen. Det skal være slut med os og dem -forholdet. Vi er vant til besparelser med den nuværende regering, så hvorfor ikke spare og dem væk? Det er nødt til kun at være os. Sammen. Vi deles om landet, vi deles om velfærden og vi deles om varerne på hylden i Føtex. Så lad os da gøre, hvad der er bedst for os alle. De forskellige religioner skal accepteres. Danmark er ikke et sekulært samfund, men vi har bevist, at vi i forlængelse med vores kære ytringsfrihed er tolerante over for religionsfrihed, så hvorfor ikke gå hele vejen? Hvis der er ønsker om flere moskéer i Danmark, så byg dog én moske i hver af de ti største byer i landet. Herregud, det ser godt ud udadtil, der bliver plads til religionsdyrkelse og hvem ved, måske vil det optage noget af den tid, der i dag bliver brugt på kriminalitet. Det larmer, vrisser lillemor, og ja, men det gør metrobryggeriet i København også, endda de næste mange år, hold nu op. Spis din citronmåne, pas din egen tallerken eller integrér dig lidt og kom ind i varmen hos os andre og tag med i moskéen en enkelt gang. Tag citronmånen med, de vil elske det. En anden tankegang, der er En anden tankegang, værd at følge der er værd at følge op på, er idéen op på, er idéen om at om at udrydde udrydde ghettoerne ghettoerne. Ikke beboerne, naturligvis, men konceptet. Når de børn, der fødes i indvandrerghettoer, vokser op næsten udelukkende blandt ligesindede, opstår der ofte et kollektivt had til kartoffeldanskerne. Løsningen? Flere mangfoldige boligområder. Og nu vi er i gang, bør folkeskolerne så ikke også nuanceres? Når indvandrerbørn fra ghettoen alle går på samme skole i ghettoen, vil uvidenheden til landet udenfor fortsat herske. Jo mere nuanceret og etnisk blandet skolerne er, desto større gensidig forståelse vil der opstå. Det kan alle børn lære noget af, indfødte såvel som tilflyttere. Vi kan håbe på, at de børn, der er født af de indvandrere, der i stor stil flyttede til Danmark i starten af 90 erne, vokser op på integreret vis fortsættes side SOS mod Racisme, side 5

6 Du og jeg Muhamed Salah Ali Qosai, Aalborg Handelsgymnasium Vi er ens, du og jeg Du har rødt blod, det samme har jeg Vi har begge knogler, hvide som kalk Vi havde begge 10 fingre, sidst jeg talt Du har et hjerte, på størrelse med mit Hvorfor vil du ikke lukke mig ind i dit Vi er begge født på et dansk hospital Men kalder jeg dig landsmand, bliver du gal Vi er ens, eneste forskel er: Du føler, jeg er fremmed her Jeg er fremmed, hvor end jeg vandrer I Irak er jeg dansker, og her en indvandrer Hvor end jeg er, følger antagonisme Dette er det første skridt imod racisme For i stedet for os og dem Skal fællesskab gøre verden mindre slem Vi kom begge fra en kvinde Vi vil begge gerne vinde Vi har så meget tilfælles Listen er lang, og kan ikke tælles Så hvorfor skal vi se på hinanden som forskellige Nå vi kun er adskilt af 2 ting, farven og det hellige fortsat fra side 5: med en bedre forståelse for den danske kultur end den ældre generation. Da deres forældre ankom, var det med et kulturskifte uden lige fra den ene dag til den anden, men mange af deres børn føler sig jo af gode grunde som danskere. Vi danskere har måske (læs: forhåbentlig) også med tiden fået en bedre forståelse for den nye og anden kultur, så vi bedre kan acceptere de forskelle der nu er så lad os dog åbne vore arme og give dem chancen for at være danske! Med racisme søger vi begrænsninger frem for muligheder. Hvor dumt er det ikke lige? Vi har muligheden for at lære og bruge hinanden til at skabe de bedste rammer i form af et kulturelt rigere samfund og et samfund med en større kulturel diversitet. Lad os dog gøre det. Jeg vil gerne se Benjamin og de hvide børn løbe og lege side om side, næste gang jeg får et vikarjob. Ingen slaver, ingen kartoffeldanskere. Lad dét være lektien til næste gang. side 6, SOS mod Racisme 2014

7 Fremmed Amalie Haase, Viby Gymnasium Jeg husker tydeligt den dag jeg så hende for første gang Hun sad ude foran klassen og nynnede en sang Hun hed Fariha og kom fra Bangladesh og skulle gå i klasse med os Men det der senere hændte kan kun beskrives som kaos! Vi var endnu ikke vante til at have folk udefra Så de andre skændte og spyttede og råbte skrid tilbage til hvor du kom fra! Hvad laver du overhovedet her perker? Hvad er det du vil?! Skynd du dig hellere hjem, perle her hører du ikke til Vi så alle sammen til mens denne smukke eksotiske blomst visnede bort Jeg blev traurig og frustreret Hvad skulle jeg have gjort? En eftermiddag fandt jeg hende Hun var låst inde på toilettet og græd Jeg ville så gerne trøste hende og fortalte at jeg vidste hvor meget hun led Forsigtigt lukkedes døren op Jeg glemmer aldrig hvad jeg så Hun var dækket af blå mærker og var våd fra top til tå Jeg omfavnede hende bare uden at spørge hvad der var sket Mens jeg uden at mæle et ord tænkte jeg skal nok sætte en stopper for det! 2014 SOS mod Racisme, side 7

8 Hun så på mig som om hun ikke vidste hvad hun skulle tro Jeg smilte bare og sagde fra nu af er vi to Det er nu mange år siden Vi har været uadskillelige siden den dag Nu står hun oppe ved alteret, ved min side Og giver mig hendes ja Befolkningsmasser og minaretsmusik Katinka Albrectsen, Christianshavns Gymnasium I min folkeskoleklasse var vi ikke udelukkende piger med lysebrunt hår og blå øjne. Vi var heller ikke udelukkende børn fra den rigtige del af Strandvejskvarteret på Østerbro i København. Heldigvis. Det ville da være kedeligt med sådan en ensartet klasse. det er en god ide at gå i klasse sammen med forskellige typer af børn Min folkeskoleklasse bestod i stedet for af mennesker fra forskellige dele af byen og fra forskellige sociale klasser. Vi var en blandet elevmasse, der skulle gå i skole og udvikle os sammen. Jeg har fået det fortalt af lærere og forældre og jeg har selv oplevet det. At det er en god ide at gå i klasse sammen med forskellige typer af børn. Det udvider nemlig horisonten, nedbryder fordomme og udbreder forståelsen for forskelligheder. Samlet set nogle ret gode kvaliteter, når man skal omgås med andre mennesker i et samfund. Derfor har man i Danmark en generel opfattelse af, at det er gavnligt at gå i klasse med mennesker, der ikke kun ligner en selv. Det er som om, at den fantastiske ide om at blande mennesker stopper ved folkeskolens klassesammensætning. De indlysende argumenter i kampen for at mindske uligheden blandt de danske borgere synes ikke at gælde i kampen for at mindske uligheden blandt folkeslag. Her går grænsen. Danskernes solidaritet går lige netop til de danske landegrænser og ikke længere. I Danmark er vi næsten udelukkende dansktalende, kulturkristne, blegfarvede mennesker. Lidt kedeligt, hvis du spørger mig. Og sådan behøver det ikke være. Hvert år søger flere tusinde mennesker om asyl i Danmark og kun enkelte får lov til at bosætte sig. De lukkede grænser omkring Danmark hænger mærkeligt sammen med vores umiddelbare solidaritet og tro på, at alle mennesker skal have lige rettigheder. Er det mon racistisk ikke at lade mennesker af anden nationalitet vandre ind over de danske landegrænser? Racisme er unødig og illegitim forskelsbehandling på baggrund af race, hudfarve, afstamning, national eller etnisk oprindelse. side 8, SOS mod Racisme 2014

9 Derfor er det unødig forskelsbehandling at have lukkede grænser omkring den danske landjord. Og racisme hører ingen steder hjemme. Mennesker er lige meget værd og bør have lige rettigheder. Derfor bør alle høre hjemme i Danmark. Jeg laver noget politisk arbejde i en organisation kaldet Danske Gymnasieelevers Sammenslutning(DGS). Vi holder arrangementer og møder i Elevbevægelsens Hus, som ligger på Vibevej i nordvest-kvarteret på Nørrebro. Her samles forskellige ungdomsorganisationer, blandt andet også Unge Muslimer Gruppen(UMG) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever(LH). Der er en indgang for muslimske brødre, en indgang for muslimske søstre, en indgang for handelsskoleelever og en indgang for gymnasieelever i samme bygning. Selvom der på første sal altid høres arabisk eller persisk musik og gulvene er dækket med tæpper, så er det ikke en hindring for, at vi på anden og tredje sal diskuterer elevpolitik og arrangerer politiske demonstrationer. I Elevbevægelsens Hus er vi altså forskellige mennesker med forskellige interesser og mål for vores arbejde. Og alligevel kan vi finde ud af at dele vægge og være en del af samme hus. Det er ikke så svært. Vi er alle engagerede unge mennesker. Vi er en del af den samme masse og vi er ligeværdige mennesker. Den unaturlige forskelsbehandling ligger så langt fra vores dagligdag, hvor vi går op og ned af hinanden. Derfor er jeg træt af myter og fordomme om etniske minoriteter. Og jeg er træt af mediernes hetz mod folk, der indvandrer eller flygter til Danmark. Det er netop i huse som vores på Vibevej, hvor fremmedhadet formindskes. Og det er netop steder som disse, hvor kulturracismen kan bekæmpes. Sociale relationer på tværs af interesser og trosretninger skaber en gensidig forståelse, som vi skal bygge vores multikulturelle samfund på. Hvis kineseren er din nabo, og hvis bangladesheren er din klassekammerat. Hvis tyskeren Sociale relationer på tværs af interesser og trosretninger skaber en gensidig forståelse er dit supermarkeds kassedame, og hvis irakeren er din fitnessinstruktør: Så bliver hudfarver, kulturer og trosretninger underordnede. Så står det klart, at det væsentligste er, at vi alle er mennesker. Det har vi glemt i Danmark i dag. Vi glemmer, at vi alle er mennesker med lige rettigheder, når vi afviser asylansøgere og benægter opførelser af moskeer. Jeg er træt af forbud mod at gå med bestemte beklædningsdele og forbud mod at tilbede en bestemt gud. Og jeg er træt af forbud mod at lære arabisk i skolen og bygge moskéer i Danmark. Lige ved siden af Elevbevægelsens Hus på Vibevej er der netop ved at blive bygget en af de første moskéer i Danmark. På billeder af den færdige moské, ser bygningen ud til at have detaljerede mønstre på væggene, en skinnende blå kuppel og to udsmykkede minareter. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan dyrke min tro på at ændre den uddannelsespolitiske dagsorden i Elevbevægelsens Hus ved siden af muslimer, der kan dyrke deres tro på Allah i Imam Alimoskéen. Det manglede da bare. For der er ikke forskel på folk. Og jeg er sikker på, at fredagsbøn, flotte blåskinnende kupler og minaretsmusik vil pynte på Vibevej. Jeg er over halvvejs igennem gymnasiet. Om 1 år og to måneder står jeg forhåbentligvis med studenterhuen på hovedet og med to dejlige sabbatår foran mig. Det er sabbatår, som jeg selv og mange andre unge vil bruge til at komme ud i verden, rejse og opleve andre kulturer. Hvorfor, kan man spørge. Hvorfor 2014 SOS mod Racisme, side 9

10 denne sult efter at komme ud i verden? Efter tre år i gymnasiet med den samme ensartede hverdag har vi gymnasieelever opbygget en fælles nysgerrighed. Det er en nysgerrighed efter at møde fremmede mennesker og opleve anderledes samfund. Ligesom i folkeskoleklassen giver det nemlig mening at udveksle erfaringer og dele historier med mennesker, der ikke ligner en selv. I en globaliseret verden giver det mening, at skabe brede perspektiver og større indblik i andre verdensdele. Der er et enormt potentiale i muligheder som disse. Grænseoverskridende rettigheder og ligheder vil gavne en antiracistisk udvikling. Jeg vil kunne rejse ud i verden og jeg vil lade verden rejse ud til os. Jeg vil kunne bosætte mig i andre lande, mens jeg vil lade andre lande bosatte sig hos os. Grænseoverskridende rettigheder og ligheder vil gavne en antiracistisk udvikling. Og en blanding af kulturer vil være til fordel for os alle. Udviklingen er så småt i gang. Med asylansøgernes indvandring til Danmark og med de danske studenters udvandring til andre dele af verden, så er der håb forude. Det vil være unaturligt og ærgerligt, hvis de danske politikere prøver at bremse denne udveksling. Derfor bør vi sige pænt goddag til de mennesker, som så ofte vælger at bryde grænserne og rejse til vores land. De danske studenters nysgerrighed og folkeskolesammensætningen viser, at det giver mening at leve sammen med mennesker, der ikke ligner en selv. Der er potentiale i udveksling og krydsninger på tværs af forskelligheder. En udbredt forståelse af dette vil bekæmpe racismen. Elevbevægelsens Hus viser, at racismen ikke findes de få steder i Danmark, hvor befolkningen er sammensat af forskellige nationaliteter og baggrunde. En blanding af kulturer vil formindske fremmedhadet og diskriminationen. Den naturlige udvikling i blandingen af kulturer bør ikke stoppes. Den blandede elevmasse bør blive til en blandet befolkningsmasse. Og Vibevej bør udbredes til alle andre veje. Det er vejen til at bekæmpe racisme. side 10, SOS mod Racisme 2014

11 Generaliseringens ansigt Mathias Randel Søndergaard, Viby Gymnasium Jeg kigger nysgerrigt på folket i betonblokken Observerer og noterer Min hjerne opfører sig som et hukommelseskort. Arkiverer med detaljer Irrelevante detaljer som hudfarve og religion. Lytter til medier En skøn følelse af at have styr på hele molevitten Generaliserende hjerne. Interessante personligheder er blevet til særlige stereotyper. Den larmende afghaner Den korrupte østeuropæer Den voldedige tyrker Jeg trækker den friske luft dybt ned i maven. Mit hjerte slår hastigt Går igennem den dunkle tunnel fra medierne Graffiti plager murene Tunnelen, som lagde grund til en massevoldtægt Kurdere, selvfølgelig En lang retssag, dog uden retfærdighedens udvisning Arrig og indre vrede DF og Muhammedtegningerne er hyppigt på nethinden. Typisk for kurdere Typisk for Ghettoen Typisk for Indvandrere. Solens stråler lyser direkte og vidunderligt ned på mig Den fortæller mig noget Mit følsomme hjerte er træt af min logiske hjerne. Fortsætter mod basaren Smilende og glade gæstearbejdere vinker til mig Rejs hjem polakker Du er et meget lille menneske fortæller hjertet Jeg bliver utilpas Klar over, hvor latterlig og irrationel min hjerne er Latterlige hjerne Latterlige generalisering Latterlige racisme 2014 SOS mod Racisme, side 11

12 Jeg går imod ghettoens centrum, fodboldbanen Banen er proppet Jeg bliver mødt af et velkendt smilende ansigt. Ali fra parallelklassen Hans kridhvide smil går direkte i hjertet. Indvendig glæde Han hilser venligt, og inviterer mig med til spillet Hvilken gæstfrihed Vi spiller intensivt, og nyder ghettoens faciliteter. Smilende Ali Gæstfrie Ali Dejlige Ali Mi casa es su casa fortæller Ali efter kampen Viser mig lejligheden Moren og søsteren kommer ud og hilser på. Interessant indretning De serverer en kold cola til mig og franskbrødsmadder NØJH, hvor er de søde og rare Moren er fysioterapeut og søsteren læser medicin Tunge skyer letter De skal begge til håndbold inde i midtbyen. Høfligt farvel Hjernen siger undskyld til hjertet. Generaliserende mig Racistiske mig Idiotiske mig. Regnbuens farver Nanna Nybro Hansen, Vestfyns Gymnasium Jeg har altid elsket regnbuer. Farvestrålende og flotte som de hænger der på himlen. Jeg tror faktisk aldrig jeg har mødt en person der ikke har brudt sig om dem. Når regnens triste sidste dråber har lagt sig, solen igen bryder frem og hele farvespektret pludselig bliver repræsenteret, det er hvad jeg kalder smukt. Hvid, sort, gul, rosa, rød, brun alle disse farver kan sammensættes ved hjælp af farverne fra regnbuen, ligesom de også kan repræsentere alverdens hudfarver. Der findes så mange forskellige farver, når vi i regnbuen ser dem som smukke forenet, hvorfor kan vi så ikke se på blandede racer som smukke? side 12, SOS mod Racisme 2014

13 Lige siden barndommen har jeg været fascineret af regnbuer såvel som folk der så anderledes ud end mig. Min første babyborn skulle helst være mørk og min bedsteveninde i børnehaven var en sød lille pige fra Indien med rød plet malet i panden. Hun var den sødeste pige i hele verden og jeg voksede op med mange personer tæt på med anden etnisk baggrund. Derfor har jeg også oplevet mange sider af den frygtelige racisme, som kan gå alle vegne, selv vores egen. Alle racer kan opleve racisme. Det er heller ikke svært at få fordomme, når medierne for eksempel lægger stor vægt på om en kriminel er fra Danmark eller ej. Fra generation til generation har visse folk været så inkompetente at belære deres børn og børnebørn om det farlige ved at ses med iranske Mujaffa. Sagen er dog den, at han kan være mindst lige så sød som Henrik med det lyse hår og blå øjne her fra Danmark. Ens udseende definerer nemlig ikke ens væsen. Ingen er bedre end andre på baggrund af, hvordan de ser ud. Alle farver er smukke, på hver deres måde. Vi skal stoppe med at dømme hinanden. Uanset hvem vi er og hvordan vi ser ud. Selvfølgelig er dette lettere sagt end gjort, men en start er at opdrage sine børn med positive holdninger til andre racer. Vi skal tage fat i børn, helt fra små, og indgyde dem holdningen om, at alle er lige gode mennesker. Det påvirker et barn helt enormt hvis deres mor eller far af og til kommer med racistiske udmeldinger. De tænker måske ikke selv over hvilke konsekvenser det vil få, men snart kalder barnet også den mørke for abe eller neger fordi det kaldte mor og far en mørk person. De tror ikke der er noget forkert i det, for ordet er normalt for dem. For noget tid siden læste jeg en artikel af en journalist som fortalte om, hvordan hun havde fået læst Lille sorte sambo op som lille. Det havde sågar været hendes yndlingsbog og hun havde aldrig tænkt over ordvalget i bogen. Da hun så senere hen valgte at læse den op for sine to små børn, var det kun med den uskyldige intention om en hyggelig tilbagerejse til da hun selv var barn. Dog gav dette bagslag i en grad, hun aldrig havde overvejet, da børnene begyndte at bruge neger i daglig tale det blev nemlig sagt i bogen. Dette viser hvor stor en påvirkning det har på børn, hvad de får fortalt. Derfor bør der laves flere bøger, film Lige siden barndommen har jeg været fascineret af regnbuer såvel som folk der så anderledes ud end mig. og andet materiale hvor det er i højsædet, at der repræsenteres en mangfoldighed af racer som har det godt sammen og er på lige fod. Børn burde i skolen lære om racisme og dens frygtelige konsekvenser. Forældre skal altså være varsomme omkring, hvad de udtaler til deres børn, såvel som alle personer generelt skal passe på med hvad de siger til hinanden alle påvirkes af andres holdninger og meninger. Vi skal som individer vise vores karakterkraft og holde fast ved meningen om at alle er lige. Det skal gøres til et tabu at være racist og vi skal stoppe med at lade kommentarerne passere forbi os. Der skal siges fra, især hvis det er en vi har kær, der kritiserer en anden på den måde. Det kan være svært at påvirke voksne mennesker, når de i mange år har haft en bestemt holdning. Derfor skal der tages fat i alle rollemodellerne. Dette gøres for tiden også i tv hvor der vises diverse fodboldspillere som siger nej til racisme. Disse er nemlig de bedste til at påvirke til ny holdning, da de er mennesker man ser op til og respekterer. Fodboldspilleren Dani Alves havde sin egen måde at sige nej på, da han forleden 2014 SOS mod Racisme, side 13

14 spillede fodbold og en tilskuer kastede en banan ned til ham. I stedet for at blive fornærmet over den tydeligvis racistiske handling, tog han en bid af bananen og afleverede et fremragende indspark. Han gjorde grin med situationen, hvilket blot fik tilskueren til at fremstå som en idiot, hvilket han også var. Pludselig var det ikke så fedt at kaste bananen, da han ikke fik den ønskede reaktion ud af det. Humor og selvironi kan derfor også være en god hjælp i kampen mod racisme. Man skal stå ved hvem man er og være stolt over det, uanset farve, og det viste Alves. Der sker ikke noget ved en situation man er utilfreds med, hvis man ikke handler. Præcis ligesom den mørke kvinde der under apartheid valgte at sætte sig på en plads tilegnet hvide. Det kan godt være det kun var et lille skridt i protest, men skridtet var taget, og hvis ingen gjorde det, ville der aldrig ske noget. Jeg har selv så ufatteligt svært ved at forstå, hvordan andre kan dømme hinanden på hudfarve. Det kan gøre mig hel gal. Det er trods alt bare en farve, ligesom vi har på tøjet og som vi skifter hver dag. Den mest brugte farve i Danmark er sort, så hvorfor vil en hvid person genere den farve, når de godt vil have den på? Den mest brugte farve i Danmark er sort, så hvorfor vil en hvid person genere den farve, når de godt vil have den på? Eller omvendt? Om sommeren ligger vi også på stranden for at få mere farve blive brune. Omvendt er der mange eksempler på mørke der prøver at blege deres hud. Vi skal være glade for, hvad vi har og være glade for hinanden. Hvor kedelig ville verden ikke være, hvis vi ikke var forskellige. Når jeg tænker på racisme i Danmark, tænker jeg med det samme på indvandrere. At jeg gør det, skyldes nok at det er dem jeg har hørt flest racistiske kommentarer om. De laver ikke andet end kriminelle handlinger, Send dem hjem hvor de kommer fra og mange andre udmeldinger hører man af og til. Vi har af en eller anden mærkelig grund sat indvandrerne i bokse og forholdt os generaliserende til dem selv dem der har boet i landet hele deres liv. Jeg tror det skyldes, at folk ser dem som fremmede og ukendte, og det skræmmer dem. Dannebrog, lagkage og frikadeller minder os om tryghed og hygge, i det at vi er vokset op med det. Indvandrerne medbringer deres egne kulturer, og det gør, at vi føler os utrygge, i det at det er anderledes. Men vi skal lære om de anderledes kulturer og normer, så vi kan acceptere dem, ligesom de skal acceptere os og vores. Vi skal ikke længere være et vi og dem, men et os. Man skal kunne være dansker og være mørk, lige så vel som man skal kunne være hvid. For det har ingen betydning. Racisme findes i Danmark både i voldsom form, som diverse partier med racistiske holdninger som Dansk Front, men også i form af tilråb på gaden eller bare holdninger, der kommer til udtryk fra person til person. Der findes i Danmark love mod racisme, som vi skal være mere opmærksomme på. Racisme kan være mange ting, men en ting er sikkert, hvis vi hver især arbejder på os selv og vores holdning, smitter det samtidig af på andre. Først og fremmest kan vi starte med os selv. Rom blev ikke bygget på en dag, men med hjælp fra mange kræfter kom byen til sidst op at stå. Som en meget berømt amerikansk mand, bedre kendt som Martin Luther King i 1963 udtalte: I have a dream that one day little black boys and girls will be holding hands with little white boys and girls. Lad os nu sammen hjælpes om at opfylde den mands og mange andres drøm om en verden i forening. Lad os elske alle regnbuens farver og give racismen det røde kort. side 14, SOS mod Racisme 2014

15 Perler og kartofler Peter Hulme, Roskilde Katedralskole Tre danskere drikker tre kølige øl. Tre traurige Tuborg tømmes under det pis-gule lampeskær. Pis-gule pilsner. Tre hvide danskere og krumrygget røg danner et kammer. Et kammer af klamme kommentarer. Odiøse ord fra olme munde. Det er også de perkere! siger den ene kartoffel til den anden. Skide fremmedfjendske perkere! De skulle alle ud af landet! Han kaster ordene op, der bliver nikket alvorligt til opkastet. Dunsten af bræk på bordet. Brutal. Påstået patriotisme og falsk fædrelandskærlighed. Knivskarp racisme i et forvansket kammer. Fucking perkere, han brækker sig over hele bordet. Den tredje kartoffel lytter varsomt til vennens galde. Er du ikke enig Hans? spørger de to andre, Er du ikke enig? Hans er dansker. Hans er dansk. Pæredansk. Sådan, med rødgrød og Olsen-banden. Hans nikker. De to andre griner. To, eller tre kartofler? Fucking perkere siger Hans. Ord er letkøbte. Luder-ord. Luder-Hans. Men det er vigtigt at høre til et sted. Vigtigt for Hans. Vigtigt at være dansk. Du danske sprog, du er min moders stemme. Du danske sprog, du voldtages. Perkere siger Hans og brækker sig med de to andre kartofler. Ildelugtende idealer penetrerer brystet. Så sødt velsignet du mit hjerte når. Tre danskere pakker pertentligt tre joints. Illegal røg inhaleres ivrigt under beskidt belysning. Beskidt beton. Tre brune danskere og god ganja gemmes i gadehjørnet. Tilsløret i tungsindigt mørke. Truende hættetrøjer sender tydelige signaler. Det er også de danskersvin! siger den ene perle til den anden. Fucking racister! Wallah jeg laver harakat med de fucking sharamuta hallo! Han kaster ordene op, der bliver nikket alvorligt til opkastet. Dunsten af galden i gyden. Gennemtrængende. Sætter sig i næseborene, sætter sig i halsen. Knivskarp racisme i skjulte skygger. Fucking danskersvin, beton bedækkes af bræk. Den tredje perle lytter varsomt til vennens galde. Hassan, er du ikk på G? spørger de to andre, Er du ikk på? Hassan er araber. Hassan er dansk. Også dansk. Sådan, med fodbold og festival. Hassan nikker. De to andre griner. To, eller tre perler? Fucking danskersvin siger Hassan. Ord koster dyrt. Luder-ord. Luder-Hassan SOS mod Racisme, side 15

16 Men det er vigtigt at høre til et sted. Vigtigt for Hassan. Er Hassan dansk? I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme. I Danmark er jeg født, der er jeg hjemløs. Danskersvin siger Hassan og brækker sig med de to andre perler. Stikkende rodløshed i et splittet Danmark. Der har jeg rod, derfra min verden går. To danskere går forbi hinanden. Begge født og opvokset her. To danskere smiler til hinanden. Den ene brun, den anden hvid. De smiler, for det er vigtigt at smile. Vigtigere end så meget andet. Vigtigt at være velkommen, når man er hjemme. Vil man virkelig være dansk, hvis ikke man er velkommen? De skal sendes hjem!. Ord er letkøbte, men koster dyrt. Men Hassan er ligeglad. For Hassan ER hjemme. Selvom det ikke altid er let. Men nu smiler Hans til Hassan, og det hjælper. Så Hassan smiler igen og nynner for sig selv. Dig elsker jeg, Irak mit fædreland. Dig elsker jeg, Danmark mit hjem. Hr. og fru Nydanmark Sammy Ameri, Greve Gymnasium Efter at du har læst titlen på dette essay og forfatterens navn, sidder du sikkert umiddelbart nu og tænker åh nej, endnu en nydansker der beklager sig og japper løs om, hvor svært det er at få tilværelsen til at fungere i dagens Danmark. Men det er ikke tilfældet her. Det her er ikke Det her er ej heller historien om historien om nydanskeren, der som en ham den unge nydansker, der anden Askepot bliver er opvokset i en forvandlet grusom ghetto præget af frustration og frygt, hvilket åbenbart legitimerer en kynisk hetzføring mod alt på to ben, der står i vejen. Det her er ej heller historien om nydanskeren, der som en anden Askepot bliver forvandlet og bryder alle former for social arv for derefter at sætte sig på tronen over det ganske kongerige som et forbillede for alle andre nydanskere, der ikke er fulgt efter i samme fodspor. Den slags historier er ørkesløse og er allerede blevet fortalt alt for mange gange nu, om så det er Firoozeh Bazrafkan, der på vel og mærke kunstnerisk vis rækker fuck til højre og venstre på landsdækkende TV, eller om det er Yahya Hassan, der med sit svovside 16, SOS mod Racisme 2014

17 lende sprog og udtalelser raser tværs over landet som en tornado og efterlader en ægtevaske tomhedsfølelse efter at være blusset ud. Uanset hvilke tanker du gjorde dig i starten, og hvilke tanker du har gjort dig indtil videre, har du uden tvivl været forudindtaget, hvilket er helt naturligt. Vores baggrund og vores person gør nemlig at vi tænker visse tanker om bestemte situationer uden at have oplevet dem på egen krop. Ved første øjekast en ret besynderlig mekanisme, men ved nærmere eftertanke er det egentlig ikke så bemærkelsesværdigt igen. Det er jo sådan den menneskelige hjerne er programmeret; hjernen sætter ting i kasser. Mekanismen er i virkeligheden et smart urinstinkt og foruden ville verden være alt for uoverskuelig. Men desværre medfører urinstinktet også en række konsekvenser og uhensigts mæssige situationer. For det der oftest ryger ned i kassen, er det fremmede og uvante. I et samfundsperspektiv kan det altså betyde at fremmede etniske minoritetsgrupper ofte får samme fællesnævner, hvilket er roden til fordomsfuldhed, stigmatisering og en blød form for racisme. Den bløde racisme er noget der gemmer sig under overfladen, og her taler jeg af erfaring. Selvom jeg i mine barndomsår troede at jeg aldrig havde været udsat for nogen som helst form for racisme, ser det anderledes ud når jeg kigger i bakspejlet. Der er især ét tilfælde der står soleklart i min erindring. Jeg var lige fyldt 11 år, og det var første gang jeg skulle til tandlægen alene. Jeg sad og kiggede i et Anders And blad i venteværelset, hvor der sad mange andre børn alle sammen etnisk danske. Pludselig kommer sekretæren ud og uden at tvivle et øjeblik, vender hun hovedet direkte mod mig og siger Så Muhammed, nu er det din tur!. Lavmælt og en smule forbavset svarer jeg bag mit Anders And blad, at jeg altså ikke hedder Muhammed men Sammy, hvilket var til sekretærens store overraskelse. Et stykke tid efter da det var gået op for sekretæren, at Muhammed ikke havde tænkt sig at dukke op, og jeg altså ikke var Muhammed, blev jeg endelig ført ind til tandlægen. Han påbegyndte det ellers sædvanlige tandeftersyn. Da han så var nået ind til de bagerste kindtænder, sagde han det ligner, at du har spist lagkage Saamih. Måden hvorpå han udtalte mit navn rungede i mine ører. Jeg havde aldrig hørt mit navn så fremmedbetonet før. Med tandlægespejlet og hans fingre i min mund prøvede jeg at svare, men inden jeg fik et ord indført, forsatte han Når! Det kan måske være at du ikke har smagt sådan en før. Det er noget man spiser når man er til en rigtig dansk børnefødselsdag. Forvirret og en smule blåøjet, nikkede jeg og lo som var det en vittighed. For virkeligheden var, at jeg selv netop havde holdt en dansk børnefødselsdag med lagkage, boller og kakao. Selvom der var tale om en blød og indirekte form for racisme, skal det ikke tages let på. Selvom der var tale om en blød og indirekte form for racisme, skal det ikke tages let på. Den form for racisme er ligesom en snekugle der triller ned ad et snedækket bjerg. Til at starte med er det et lille problem, men efterhånden som det ophober sig, bliver problemet meget større. Den bløde racisme er ekskluderende og destruktiv for fællesskabsfølelsen. Vores pligt som borgere i et multikulturelt samfund er derfor at være opmærksomme på urinstinktets konsekvenser. Når alt fremmed lynhurtigt får samme fællesnævner, skal vi være påpasselige med vores generaliseringer. Siden episoden hos tandlægen har jeg tænkt over grunden til, at jeg plud SOS mod Racisme, side 17

18 selig røg ned i indvandrerkassen. Jeg har ræsonneret mig frem til, at det måske skyldes den klare tendens, der hersker i samfundet og medierne. Det lader til, at der på en ekstremt karikeret vis foregår en slags polarisering af nydanskerne. Det lader til, at der på en ekstremt karikeret vis foregår en slags polarisering af nydanskerne. Som vi alle kan blive enige om, og som mange har sagt før mig, så fremstilles nydanskere oftest som kriminelle og ignorante båtnakker, der ikke foretager sig andet end ulovligt tidsfordriv i landets ghettoer. Hvis ikke det er tilfældet, tegnes der i stedet et eksemplarisk billede af nydanske eksperter, der gør hvad end de kan rent retorisk for at lyde så forbilledlige som muligt for deres mednydanskere. Fremstillingen bliver simpelthen for firkantet og misvisende; enten kontanthjælpsmodtager eller konstruktiv samfundsdebattør. Men jeg oplever altså at nydanskerne er en uhomogen gruppe, der er langt mere mangfoldig, end den fremstilles. Forskellene er simpelthen for store, og det går ud over majoriteten af nydanskerne. For ligesom der oftest refereres til den gennemsnitlige dansker som hr. og fru Danmark, vil jeg vove at påstå at der findes en hr. og fru Nydanmark. Jeg forestiller mig, at hr. og fru Danmark sidder i deres middelklassesofa fra IKEA et sted i det provinsielle Danmark. Herfra følger de med i samfundsdebatten gemt langt væk bag deres svenske krimiromaner med en kop instant coffee i hånden, uden rigtig at deltage aktivt i sendefladen. Således findes der imidlertid også en hr. og fru Nydanmark, der i stedet sidder med deres myntete og baklava, mens de også passivt følger med uden at tage teten i samfundsdebatten. Alt imens kaster politikere og eksperter om sig med ord som integration, parallelsamfund og danske værdier. Men uden for politik og polemik har hr. og fru Nydanmark allerede mødt Hr. og fru Danmark; til forældremøder i institutionerne og på skolerne, på arbejdspladserne og i sportsklubberne. Problemet opstår, når medierne fordrejer fremstillingen af nydanskerne så meget, at hr. og fru Danmark får et helt forkert billede af hr. og fru Nydanmark. For i medierne fremgår det at; indvandrerne begår hærværk og indbrud, nydanskerne nasser på systemet, islamisterne undertrykker kvinder, immigranterne ikke gider at integrere sig, og at de fremmede ødelægger de danske værdier. Disse generaliseringer er med til at forstørre distancen mellem hr. og fru Danmark og hr. og fru Nydanmark. Distanceringen medfører et anspændt forhold, og hvis det er en tendens der fortsætter, tegner der sig et skræmmende billede for de fremtidige generationer. Det er derfor en nødvendighed at gribe ind fra barnsben. Hr. og fru Danmarks børn skal vide, at der findes en anden sandhed end den i TV. Det er især institutionernes integrationsmedarbejdere, der skal sørge for at mindske nationalitetsdistancen og øge børnenes kulturforståelse. Men kan man virkelig bebrejde hr. og fru Danmark for deres undertiden fremmedfjendske holdninger? Jeg tror i virkeligheden at roden til problemet er, at retorikken i og for sig er racistisk. Der findes eksempelvis ikke et ord der på neutral vis beskriver en person af anden etnisk herkomst end dansk; nydansker, fremmed, indvandrer, immigrant, perker, muhammedaner, tilflytter. Nomenklaturen er stigmatiserende i sig selv. Især udtryk som anden- og tredjegenerationsindvandrer er med til at marginalisere den store del af efterkommere der findes i samfundet. Hvorfor ikke kalde det førstegenerations dansker i stedet? For kan side 18, SOS mod Racisme 2014

19 man betegnes som indvandrer, hvis man er født i landet og derfor ikke er vandret nogen som helst vegne? Og hvad med alle dem, der er halvt danske og halvt nydanske, hvilken betegnelse hører de ind under? Der findes nemlig et helt kuld af bindestregsidentiteter, som ikke er ligetil at klassificere. Det kan jo egentlig også være fuldstændig ligegyldigt hvad man klassificeres som. Debatten er decideret ørkesløs og destruktiv for fællesskabet. Mangfoldigheden er et privilegium, ikke en byrde og skal for alt i verden ikke svøbes ind i racisme og fordomsfuldhed. Også selvom der til tider florerer stærke fremmedfjendske holdninger rundt i medierne. Desuden skal befolkningen åbne øjnene op for det faktum, at minoritetsgrupper, som deler fællesnævner med mange andre, er blottede ofre for indirekte isoleret racisme. Også på trods af at det ikke nødvendigvis udspringer af et bevidst diskriminerende motiv. Samfundets ensidighed skal droppes, for i forsøget på at konservere de dyrebare danske værdier har mange desværre iklædt sig kæmpe store skyklapper der fuldstændig blænder for hvad der sker rundt omkring. se dig engang omkring! Verden er ikke længere, hvad den har været. For se dig engang omkring! Verden er ikke længere, hvad den har været. Der er ikke længere noget, der hedder os og dem. Der er ikke længere de samme fastlåste grænser, der skelner mellem nationale værdier og kulturer. De danske værdier og racistiske tendenser står for skud. Hr. og fru Nydanmark udgør en stor del af befolkningen, og det er måske på tide at de danske værdier bliver modificeret en smule. Bindestregsidentiteterne må også medføre en række binde-stregsværdier. Rød-grød-med-hummus. Dannebrosbedetæppe. Bang&Olufsen-paraboler. Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Sofie Clausen, Svendborg Gymnasium Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Hvad kommer racisme så mig ved? Ikke alle opfører sig dog ligeså medmenneskeligt. Racisme ligger dybt i os alle ikke fordi vi alle er racistiske, bestemt ikke, en stor del af danskerne opfører sig i virkeligheden som mig men fordi debatten om racisme fylder en stor del af vores samfund, der er nemlig trods alt nogle danskere, der ikke altid opfører sig, som de bør over for indvandrere. Racisme er et evigt tilbagevendende tema men hvis det er evigt tilbagevendende, er det så overhovedet muligt at bekæmpe? Er vi så ikke alle sammen forbandet med det til evig tid uden noget som helst lyspunkt forude med en verden uden racisme? Hvis man finder de rette midler, kunne det dog måske være muligt at skabe det lyspunkt og komme racisme til livs men hvilke midler er det? 2014 SOS mod Racisme, side 19

20 Selvom racisme ofte er omdrejningspunkt i diverse debatter, har jeg aldrig selv været vidne til det. Selvom racisme ofte er omdrejningspunkt i diverse debatter, har jeg aldrig selv været vidne til det. Jeg har derimod en solstrålehistorie, der involverer mig og en med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg var lige steget på bussen og havde sat mig ned, mens jeg tog min Ipod frem for at høre P3. Da bussen kørte videre, accelererede buschaufføren, og jeg skruede eksponentielt op for min Ipod, for hold da op, hvor den busmotor larmede. Ved siden af mig sad en indvandrer. Hans mørke øjne, krøllede hår og lille, sorte overskæg tydede på, at han var af irakisk afstamning. Han tog hånden i lommen, fiskede en pakke tyggegummi frem, tog selv ét stykke og bød også mig ét, selvom jeg sad med musik i ørerne, og dermed faktisk signalerede, at jeg ville være i min egen verden. Alligevel var han venlig og betænksom. Vi kendte ikke hinanden på forhånd, og vores relation rakte heller ikke længere end den korte sekvens i bussen, men alligevel samledes vi om en hverdagssituation. Vi fokuserede på vores ligheder snarere end vores forskelle og fandt et fællesskab i et stykke tyggegummi. Jeg synes, der var noget smukt over situationen, og derfor mener jeg, det er en solstrålehistorie. Det ville alle dog sikkert ikke være enige med mig i. Nogle ville garanteret have følt sig stødt i situationen, som om deres intimsfære blev overskredet. De ville have følt sig stødt over, at en udlænding kom for tæt på både rent fysisk fordi de ville sidde meget tæt på vedkommende, rent mentalt fordi de ville skulle kommunikere med en person, som ikke beherskede det danske sprog, og rent følelsesmæssigt fordi de ville blive konfronteret med en ganske anden kultur end den danske, nemlig at tage kontakt til en fremmed i en bus. I Danmark gør vi en dyd ud af at køre vores eget løb og ikke tale med nogen andre mennesker end dem, vi allerede kender, når vi befinder os offentlige steder som eksempelvis en bus, et tog eller bare i køen mandag eftermiddag i den lokale Netto. Individualiseringen i det senmoderne samfund har gjort os så vante til at tænke på os selv, at vi kan have svært ved at rumme andre. Det er selvfølgelig også en fordel, at vi har mulighed for selv at bestemme over vores liv, men det kan meget hurtigt blive en grim egenskab, hvis man ikke er i stand til også at give plads til andre især hvis de kommer som indvandrere til Danmark med en baggrund, hvor de har endnu mere brug for at blive budt velkomne uden sure og egocentriske miner. Vi skal passe på, at vi ikke giver så meget plads til os selv, at vi glemmer også at give plads til dem, der kommer til vores land, og ønsker at bo sammen med os. Vi må ikke blive så bange og skræmte over dem, der indvandrer til Danmark, at vi bliver racistiske og møder dem med en mur af uvenlighed. Sådan en mur skal rives ned med det samme, hvis den bliver rejst, så de nye danskere i stedet bliver mødt med åbne arme. I forlængelse heraf kan man spørge sig selv hvis man tør om racisme opstår, fordi vi kører for meget solo og taler for lidt med hinanden? Vi er så individualistiske i det danske, senmoderne samfund, at vi glemmer at sige goddag til buschaufføren på vej ind i bussen, for vi tænker på de planer, vi har for dagen Gud forbyde, at vi skulle tage stilling til andre end os selv, er vores indstilling. Hvor ville det dog være sundt for os alle sammen rent faktisk at tale med hinanden, som de gjorde i gamle dage. Men på den anden side er det også min opfattelse, at der generelt i samfundet er mindre racisme i dag end tidligere, og at side 20, SOS mod Racisme 2014

21 samfundet på den måde er bedre i dag. Som jeg ser situationen, er der flere etniske danskere, der faktisk er bedre til at acceptere indvandrere i dag sammenlignet med førhen. Tiden har simpelthen ændret synet på indvandrere. Der er kommet flere med anden etnisk baggrund end dansk ind i Danmark, og jo oftere vi møder en indvandrer eksempelvis ved kassen i Netto, jo mere vænner vi os til, at de selvfølgelig også skal have en plads i det danske samfund. Handler det så i bund og grund om, at racisme vil mindskes efterhånden som flere og flere indvandrere bliver integrerede i vores samfund, fordi vi så bliver mere og mere vante til at omgås dem? Efterhånden som det danske samfund har udviklet sig til at være senmoderne, er en af følgerne, at Danmark er blevet multireligiøst, men sådan har det bestemt ikke altid været. For bare hundredehalvtreds år siden var Danmark præget af elektricitetens udbredelse, Slaget ved Dybbøl og Grundtvigs romantiske tanker. Det var disse begivenheder, der optog danskerne og ikke et større udbud af diverse religioner. I mange af Grundtvigs digte knytter han religion til en stærk følelse af nationalitet. Selvom han så positivt på religionens plads i samfundet, er der dog alligevel langt til det multireligiøse samfund, vi har i dag men det er vel alligevel kun positivt, at vi i dag giver plads til forskellige religioner? Allerede i børnehaven møder lille Lukas nemlig Ahmed, og de leger ubesværet sammen, selvom Ahmed altså ikke har frikadeller med i madpakken ligesom Lukas. Men selvom Lukas og Ahmed ikke har det samme med i madpakken, vil jeg vove at påstå, at det er i middagspausen, de bliver rigtig gode venner. Det er nemlig sådan en situation, man kan beskrive med det særlige, danske begreb hygge. At spise madpakker i børnehaven er en hyggelig situation, fordi hvert enkelt barn åbner madkassen og ser, hvad det har fået med hjemmefra, mens tankerne flyver til mor og far, som har smurt madpakken med kærlighed. Børnene kommer til at føle sig tilpasse, de samles om noget fælles, noget hyggeligt. Begrebet hygge er helt særligt for det danske samfund. I andre lande kan de godt nikke genkendende til følelsen af hygge, og eksempelvis det engelske sprog har også det nogenlunde tilsvarende adjektiv cosy. Selvom begge ord bruges om situationer, der er rare at befinde sig i, beskriver hygge ikke bare stedet og de fysiske rammer, men også stemningen og atmosfæren i det hele taget. Det gør cosy ikke i samme grad, det beskriver nærmere de fysiske omgivelser og ikke så meget atmosfæren mellem mennesker eller en situation i det hele taget. Uanset hvilket ord der bedst beskriver situationen og stemningen, er pointen dog, at børnene knytter sig til hinanden gennem en rar situation, og herefter er risikoen for, at Lukas skulle opføre sig racistisk over for Ahmed sandsynligvis meget lille. Det er altså godt, at vi lever i et multireligiøst samfund i dag, hvor der allerede i børnehaven er plads til alle, uanset hvad deres madpakke indeholder, og Det er altså godt, at vi lever i et multireligiøst samfund i dag, hvor der allerede i børnehaven er plads til alle, uanset hvad deres madpakke indeholder hvordan man udtaler deres navn. Det må være vejen frem at inkludere alle på denne måde, hvor vi lærer at leve sammen med indvandrere fra barnsben af. I børnehaven bliver Ahmed godt integreret i det danske samfund, og Lukas lærer at give plads til andre end sig selv. Situationen har kun et positivt udfald for de to små drenge. De lærer at kombinere det, en indvandrer repræsenterer med 2014 SOS mod Racisme, side 21

22 det, en dansker repræsenterer. Dette var også tilfældet i Dansk Melodi Grand Prix i år og så alligevel ikke. Dansk kulturarv når det er allerbedst blev kombineret med en indvandrer og så alligevel ikke, for Basim, der vandt sangkonkurrencen og skal repræsentere Danmark i det internationale Melodi Grand Prix kaldet Eurovision Song Contest, er dansker. Hans mørke hår og mellemøstlige udseende leder manges tanker væk fra Danmark i det kolde nord, men i virkeligheden er Basim ligeså pæredansk som mig. Han er født og opvokset i Danmark og fuldstændig integreret i det danske samfund. På spørgsmålet, fra et interview med Basim i Information, om hvorvidt han har mødt racisme i Danmark som indvandrer, svarer han Basim: Jeg er ikke indvandrer. Jeg har ikke indvandret til noget land. Jeg er ikke indvandrer. Jeg har ikke indvandret til noget land. Basim er nemlig det, man kalder andengenerationsindvandrer. Hans forældre er indvandret til Danmark, mens han selv er født og opvokset her i landet, og derfor har ligeså stor tilknytning til Dannebrog, dronningen og DSB som Hr. og Fru. Hansen. Basim føler sig som en del af det danske samfund. Han er dansker. At han føler sig ligeså dansk som enhver anden dansker må bunde i, at hans familie er blevet godt integreret i Danmark. De er vellykket blevet en del af det danske samfund, og derfor har Basim hele sit liv været dansker. I dette tilfælde er en vellykket integration altså lig med, at Basim er blevet en del af danskerne. Selvom hans mørke krøller og lange, sorte øjenvipper vidner om hans marokkanske rødder, repræsenterer han Danmark i den internationale sangkonkurrence. Trods det enkelte kritiske spørgsmål er hele Danmark bag ham. Vi stemte alle sammen på ham til det danske Melodi Grand Prix, fordi vi syntes, at han skulle repræsentere vores alles land. Vellykket integration sætter en stopper for racisme, for hvem ville tale skidt om en af deres egne? Vi danskere har i dén grad taget Basim til os, fordi han er pragteksemplet på en dansker med anden etnisk herkomst. Da han vandt Dansk Melodi Grand Prix, så vi alle, hvor stor en succes han er. Han blev for alvor en del af det vi, som inkluderer de succesfulde, vi gerne vil identificere os med. Hvis han ikke havde været det harmoniske billede på en ung mand med en spirende musikkarriere, ville vi garanteret betragte ham som en fremmed, en der ikke hørte til blandt danskerne, en af de andre. Vi er nemlig et inkluderende pronomen, hvorimod de er det modsatte, et ekskluderende pronomen. Forskellen mellem de to små ord er tydelig i danskernes syn på dem selv og andre den er endda også tydelig i mine egne refleksioner. Konsekvent har jeg brugt vi om mig selv og andre etniske danskere, men de om alle dem, der kommer til Danmark udefra, og derved faktisk fået skabt en distance mellem etniske danskere og dem, der har andet blod i årene. Brugen af vi får mig faktisk lynhurtigt til at lyde hellig og perfekt, som om jeg og andre etniske danskere er det eneste rigtige, og der ikke er plads til andre hvilket dog langt fra er hensigten. Brugen af de om indvandrere lyder derimod som om, det er nogle mennesker, der står udenfor og aldrig kommer ind i varmen hos vi andre. Og det er lige præcis her, problemet opstår, når vi ikke giver plads, til de der kommer til landet. Det er derimod i præcis det sekund, hvor vi og de flyder sammen, at integration lykkes til UG. Så er alle en del af det samme, og ingen står udenfor som en fremmed. Det kræver styrke at kombinere de to modstridende pronominer, men det er muligt især hvis alle er enige om, at det er det, side 22, SOS mod Racisme 2014

23 der skal til. Hvordan kommer man så racisme til livs er det ved at tage imod tyggegummi fra en fremmed? Ja, det er i virkeligheden et meget kort, enkelt og præcist spørgsmål, som burde have et kort, enkelt og præcist svar. At komme racisme til livs er dog en langvarig proces, og da jeg smilende tog imod det lille stykke tyggegummi, var det bare en enkelt situation, hvor racisme blev kastet langt væk. Der er brug for mange flere situationer af den slags, og vi må alle stå sammen, for at det kan lykkes. Vi må ikke blive for individualistiske, men huske på at give plads til andre og dem der kommer til Danmark fra et andet land, skal vi give plads til og tage imod med åbne arme. Der er ingen grund til ikke at møde dem med et smil. Hvis vi tager godt Der er ingen grund til ikke at møde dem med et smil. imod dem, bliver de godt integrerede, og det kunne meget vel være vejen ud af et samfund, hvor racisme stadig er et begreb, vi må tage stilling til. Hvis vi alle bliver en del af det samme inkluderende pronomen, det samme samfund og kan samles om hyggelige episoder, diskriminerer vi ikke hinanden, men smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker os en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Så vil vi kunne vinke farvel til racisme i Danmark SOS mod Racisme, side 23

24 Start med dig selv men alle kan have brug for en hjælpende hånd 3 bud på, hvordan vi kan hjælpe den enkelte til at lægge sine fordomme fra sig Sofie Kümpel, Slagelse Gymnasium Hvordan bekæmper vi racisme? For at bekæmpe racisme, må den enkelte starte med sig selv. De fleste mennesker bærer rundt på fordomme, om de vil det eller ej, for man har hørt dem hele sit liv. Folk smider om sig med hårde udsagn og racistiske jokes. Det er nemt at sige, at den enkelte skal starte med sig selv. Men hvis Danmark ønsker at både danskere og indvandrere skal være i stand til at forstå hinandens kulturer i stedet for at lade deres billede af hinanden bygge på historier og fordomme, må der også gives en hjælpende hånd fx fra regeringens, mediernes og kommunernes side. Man kan starte fra barnsben af lære kulturforståelse og religion allerede i folkeskolen. Man kan starte fra barnsben af lære kulturforståelse og religion allerede i folkeskolen. En måde at forhindre, at vores børn udvikler racistiske fordomme, er at hjælpe dem til at forstå hinanden. Hvis man fra regeringens side indførte faget Kulturforståelse på skemaet i alle folkeskoler, ville Danmarks kommende generationer få langt mere viden om, og et langt bedre grundlag for at forstå den kulturelle baggrund hos indvandrere af anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund. Og ikke kun de etnisk danske børn kunne få glæde af sådan et fag. Faget skulle bygge på læren om alle kulturer, lige fra arabisk til dansk. Det skulle bygge på at forstå den indflydelse religion kan have på traditioner. Det skulle bygge på humanitær forståelse, som læren om menneskerettigheder. Uvidenhed og frygt og går hånd i hånd. Mennesker er bange for det de ikke kender og forstår. Og frygt skaber fordomme. Mediernes fokus på de socialt belastede boligkvarterer fyldt med muslimske indvandrere, er tydelig i alles hverdag. Og det er ikke kun den pæredanske befolkning der hører disse ting, det er også nydanskerne, dem der prøver at være en del af det danske samfund, men som alligevel ses ned på, som skal finde sig i alverdens ting. Unge mennesker, børn af indvandrere, hører konstant udsagn om hvordan DE er, deres generation. Unge, drenge med muslimsk baggrund skal høre fortællinger om, at de klarer sig dårligt i skolen. Deres lærere hører det samme. Medierne efterlader det billede at det gælder alle. Og når nu alle muslimske drenge alligevel klarer sig dårligt i skolen, er det så egentlig ikke bare spildt arbejde at hjælpe Muhammed i 4. klasse med at læse bedre dansk? For de drenge, der hører den slags om sig selv som gruppe, er der risiko for at disse udsagn bliver til en selvopfyldende profeti. Kan motivation, lyst og vilje fastholdes, hvis man alligevel mødes med de samme fordomme, uanset hvordan man gør? Det kræver i hvert fald en særlig styrke og opbakning fra ens omgivelser, en ting der ikke bare er en selvfølge. side 24, SOS mod Racisme 2014

25 Man hører tit folk sige, at det er de få der ødelægger det for de mange selv om det lyder som en kliche, er det sandt. Ingen bliver født racister. Det er noget man påtager sig gennem livet, baseret på hvad man hører og ser. I dagens Danmark er vi voldsomt påvirket af medierne, og ved at ændre på, hvad man viser samfundet, kan medierne i høj grad bidrage til en mere positiv opfattelse af indvandrere og nydanskere. Medierne er Danmarks vagthunde, er der nogen der siger, og deres opgave er at bringe sandheden og fakta for dagens lys. Ofte får vi desværre ensidige fakta bragt for dagen ved at bringe flere succeshistorier, om velintegrerede, hårdtarbejdende, deltagende indvandrere, sammen med de hårdere sager, kunne journalister, tv-stationer og aviser male et billede af et multikulturelt Danmark, et billede der ikke bare er sort og hvidt, men nuanceret i alle regnbuens farver. Sidst, men ikke mindst handler det om relationer. Det er svært at opretholde sine fordomme og angst for det fremmede når man kender hinanden. For så er Muhammed ikke bare en avisoverskrift og en del af en stor gruppe han er et menneske af kød og blod, han er din ven, din nabo, din klassekammerat eller din badmintonmakker. Han er ikke sådan og sådan, for det ved du jo, du kender ham. For at dette skal kunne lykkes, kunne fx kommunerne hjælpe ved at give bedre mulighed for at mødes og danne private bekendtskaber. For at hjælpe folk på vej til at mødes og til at udvikle fælles interesser kan kommunerne i samarbejde med frivillighedsgrupper og foreninger, tilbyde diverse former for aktiviteter i områder med beboere af blandede etniciteter. På den måde kan folk mødes over interesse, på tværs at etniske miljøer. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at alle kaster sig ud i at udvikle nye bekendtskaber, men muligheden forstørres betydeligt. Tænk nu hvis vi kunne leve i et samfund, hvor mangfoldighed værdsættes, og fordomme ikke spiller nogen betydelig rolle, Tænk nu hvis vi kunne leve i et samfund, hvor mangfoldighed værdsættes, og fordomme ikke spiller nogen betydelig rolle men hvor integration trives og udvikles. Hvis vi skal bekæmpe racisme, må den enkelte starte med sig selv men alle kan have brug for en hjælpende hånd SOS mod Racisme, side 25

26 Man behøver ikke råbe perker på gaden for at der er tale om diskrimination Vi må blive bedre til at gennemskue daglig diskrimination, så den ikke vokser. MIRA SKADEGÅRD THORSEN, p.hd. og diskriminationsforsker, Aalborg Universitet. Løft blikket en gang og se på det offentlige rum. Det er enkelt at få øje på. Særligt, hvis du er blandt dem, der udsættes for diskrimination. Det ses i dæmoniseringen og mistænkeliggørelsen af danske muslimer, og af muslimer generelt. Det ses i film og TV, hvor det er almindeligt, at homoseksuelle karikeres, at kvinder får færre interessante og mindre nuancerede roller end mænd, og at skuespillere med brun hud yderst sjældent castes til danske roller, selv om danskere faktisk findes i alle farver. Forsiderne på aviser og magasiner viser overvejende hvide mennesker, med mindre der er tale om eksotiske indslag eller negative fortællinger om ikkehvide. Ind i mellem ses solstrålehistorier som alene opnår nyhedsværdi, fordi de er med til at bekræfte den gældende negative norm; de fungerer som undtagelser. Diskrimination er blevet vores norm; vi genkender den ikke som diskrimination. Vi er blevet så vant til indslag om natklubber, der afviser brune unge, til en 24-årsregel, til tilknytningskrav, til at mennesker med et anderledes klingende navne ikke får job, at vi knap registrerer det. Politiet forsvarer racemæssig profilering og benægter hadforbrydelser (undtagen i Odense). Diskrimination er blevet en accepteret del af dagligdagen, en del af normen. Samtidig tror mange,at der ikke diskrimineres i Danmark. Selvfølgelig er der diskrimination i Danmark. Det findes i alle lande, hos alle slags mennesker. Den store udfordring med strukturel diskrimination er, at den sjældent er eksplicit. Man behøver ikke at råbe perker efter folk på gaden, selv om det stadig sker, eller udelukke dem, som man har besluttet ikke er danske nok, fra diskoteker eller arbejdsmarkedet, for at vi kan tale om diskrimination. Diskrimination og racediskrimination, og indimellem også racistiske holdninger, indlejres i hverdagen og i neutrale situationer. Og selv om det ikke er tilsigside 26, SOS mod Racisme 2014

27 tet, er det stadig diskrimination. Når man ikke engang anerkender eksplicit diskrimination, hvordan skal vi så håndtere den meget mere udbredte strukturelle diskrimination? Implicit eller underliggende diskrimination, der skjules i hverdagsopfattelser, normer, traditioner og sprogbrug, er med til at forme, hvordan vi selv tænker, og hvordan vi påvirker andre. I disse arenaer fastholdes magtrelationerne. Det skal nok lige understreges, at diskrimination kun kan ske i en asymmetrisk relation; og det er kun den, der har magten (symbolsk, reelt, via en majoritetsposition), der kan diskriminere. Der er i øjeblikket en del offentlige diskussioner om implicit og underliggende diskrimination og racediskrimination i danske medier, litteratur og i kulturlivet. Men der mangler klarhed om, hvad der er tale om. Diskrimination, racisme og racediskrimination bruges i flæng, og indimellem også strukturel racisme. Alle vil helst være fri for at stemples som racist, og ingen ønsker at tage ansvar for, hvordan de selv medvirker til eller fastholder diskrimination og måske også racisme. Det tyder på, at folk tror, at benægtelse virker. Hvis vi alle siger, at det ikke sker, eller at det ikke er intentionen, så er det vel sådan. På den måde anerkendes minoriteten og diskriminationen ikke; oplevelser og undertrykkelse benægtes, og ofte sker der ikke nogen respektfuld anerkendelse af individet eller individets oplevelse. Forskning viser faktisk, at skaderne fra diskrimination kan afhjælpes med noget så simpelt som at anerkende, at den forekommer. Desværre fungerer benægtelsen (og manglen på klarhed) kun til at forstærke diskrimination, racisme og konsekvenserne deraf. Sproget er en fælles slagmark; et sted, hvor eksplicitte såvel som implicitte holdninger og antagelser udtrykkes. Via sproget defineres og positioneres samfundspositioner, adgang og udelukkelse. Måden, for eksempel danskheden omtales på, er et klassisk eksempel på strukturel diskrimination og racisme. Et hav af ord og begreber bruges til at omgå eksplicit racesnak. Ord som indvandrer, Et hav af ord og begreber bruges til at omgå eksplicit racesnak. perker, mulat, neger, andengenerationsindvandrer, tredjegenerationsindvandrer, fremmed, fremmed herkomst, nydansker, tosproget, gæstearbejder, fremmedarbejder, etnisk med flere skaber mulighed for at omtale hudfarve uden at være nødsaget til at omtale den direkte. Disse ord er med til at udpege alle de ikke-hvide; men under dække. Alle ved, at når de bruger disse ord, omtaler de ikke mennesker, der ser hvide ud; der er ikke tale om hvide franskmænd, tyskere, amerikanere, svenskere eller andre folk. Tag andengenerationsindvandrere: Hvad er det, der i virkeligheden gøres opmærksom på med det ord? Hvem omtales? Er der tale om et menneskes afstamning? Eller er det racen? Personen er muligvis født i Danmark, taler dansk og har måske aldrig været i udlandet. Hans eller hendes forældre eller bedsteforældre eller måske oldeforældre er indvandrere. Men det kan ikke være det alene, for så ville den hvide med udenlandsk afstamning gå under samme betegnelse. Det gør personen ikke. Andengenerationsindvandrer er i sig selv en absurditet. Hvordan kan man være det? Enten er man indvandret, og så er det vel første generation, eller man er født her, og hvorfor er man så ikke dansker? Begrebet giver ikke meget mening andet end som reference til afstam SOS mod Racisme, side 27

28 ning, faktisk brun hudfarve eller som en måde at fastholde en afstand til magtens danskhed på: hvidhed. Eksplicit reference til afstamning vil være racediskrimination, når det også betyder en udelukkelse, for eksempel fra fællesskabet, lige rettigheder og muligheder. Begrebet henviser kun til brune eller sorte menneskers afstamning. Er det ikke en ret eksplicit udpensling af eller reference til racestamtavlen? Når nu det handler om farve og race, kan man ikke undgå indimellem også at ville omtale hvide og hvidhed specifikt. Når hvidhed skal præciseres nærmere, gøres det under dække af ordene dansk eller dansker. Er man i tvivl, kan ordet pæredansk også bruges. Ord som danskhed, dansk og dansker er blevet til synonymer for hvid hudfarve uden at være nødt til at sige det ligeud. Kodesprog for dem, som ikke åbent kan eller vil stå ved raceopdelingen. Det er implicit diskrimination. Kodesprog for dem, som ikke åbent kan eller vil stå ved raceopdelingen. Det er implicit diskrimination. Det kan hænde, at dansker i særlige tilfælde bruges om ikke-hvide; men det sker kun med forklarende undertekster. For eksempel bruges det til at understrege en ikke-hvids æresmedlemskab i den hvide danske klub. Her siger man, med overbevisende autoritet i stemmen, at han eller hun skam er dansker. Der bruges en særlig stemmeføring for at understrege det. Det skal understreges, fordi ikke-hvide ikke forventes at være danske. De er på forhånd ikke danske, fordi de ikke er hvide. De kan opnå danskheden, når de er blevet godkendt eller accepteret. Indført i stammen af en rigtig hvid. Men her skal man huske på, at det kun gælder, når medlemskabet tildeles af ægte hvide danskere. Intet tagselvbord på det område. Det er implicit magt. Bare tænk på balladen, der opstod, da Basim sagde, at han skam er dansker. Problemet er, at alle de hvide ikke nødvendigvis er enige. Æresmedlemskabet kan ofte ikke ses. Politiet, politikere, journalister, skinheads og andre folk uden for bekendtskabskredsen ved det som regel ikke. De ser blot hudfarven eller kropstegnene. Og det er ikke sådan, at de pænt spørger. Selv ikke-hvide æresmedlemmer vil opleve at blive behandlet som alle andre ikke-hvide, når de bevæger sig uden for den kendte sfære. Det kan betyde alt fra, at politiet stopper dem på gaden uden grund, til at de på grund af farven bliver mødt af mennesker, der positionerer, seksualiserer, omtaler dem på måder, der er krænkende, nedladende eller direkte uforskammede. Disse forestillinger skabes og vedligeholdes i vores offentlige og fælles normer og traditioner og har dannet en kontekst, hvor det er legitimt at synes mindre godt om de brune. Æv for dem. Og æv for Danmark, at det får lov til at ske. En eller få handlinger begået af enkelte brune bruges som en slags bevis på, hvordan alle brune er. Generaliseringer af den art har bidraget til, at det er blevet almindeligt at synes, at de brune er suspekte. Dette er ikke uden konsekvenser. Selv små børn, helt ned til to og tre års alderen, bliver påvirket af diskrimination for eksempel ved etableringen af stereotyper og fordomme. Det kan være helt subtilt: En lidt anderledes tone når børnehavepersonalet eller skolelæreren taler til den brune unge; eller hvem vi ser repræsenteret på billederne i skolebøger, børnefjernsyn og medierne generelt. Det optræder også eksplicit: Adskilt side 28, SOS mod Racisme 2014

29 undervisning for anderledes elever; nedladende kommentarer fra en forælder eller en lærer; den karikerede udklædning som araber, afrikaner eller kineser; eller når en sort dansker italesættes med ordet neger. Alle børn, hvide som brune, opfanger, inkorporerer og integrerer diskriminerende holdninger, stereotyper og fordomme i deres leg og i deres aktive måde, at være til i verden på. De bliver en del af de normer børnene tager til sig. Normerne påvirker børnenes udvikling, selvforståelse og sociale relationer. Mediernes og de voksnes sprogbrug, udlægning af virkeligheden eller forventninger fremmer stereotyper, der umærkeligt bliver virkelighed for børnene. Forskning viser at børn opfanger og påvirkes af holdninger og opfattelser, der ligger implicit i deres omverden og sociale strukturer. De er i stand til at forstå og fange både synlige og mindre synlige niveauer. Vi bliver alle påvirket. Vi absorberer alle de normative udsagn og holdninger, som sandheder. Måtte man føle sig stødt eller tage afstand herfra, bliver man meget ofte mødt med benægtelse eller forklejnelse; man bliver betegnet som overfølsom. Da anerkendelsen af og sproget til at tale om diskrimination mangler, møder den forulempede sjældent en moddialog, der kan give vedkommende troen, værktøjerne og ballasten til at kunne sige fra. Medierne spiller naturligvis en stor rolle i at fastholde og videreføre disse holdninger og antagelser. Ikke alene bruges løs af ovennævnte begreber i medierne; læs blot avisen og se den måde, brune og hvide iscenesættes på. Når hvide danske mænd begår mord på grund af jalousi, omtales hverken ære eller patriarker; det første, der bringes i spil ved den brune mand. For de hvide hedder det blot jalousidrab; og det kan vi da godt forstå. Alle ved da, hvad jalousi er. Spekulationer over, hvilken ejerskabsfornemmelse der kan være tale om for at kunne tage et andet menneskes liv på grund af jalousi, omtales ikke. Måske jeg lige skal understrege, at når kvinder opfattes som en mands ejendom, eksplicit eller implicit, er det kvindeundertrykkende, uanset hudfarve. Rockere, pædofile, voldtægtsforbrydere eller alkoholikere bruges ikke som repræsentanter for noget generelt i dansk kultur. Sådan er alle danskere ikke. Derimod bliver tilsvarende hændelser begået af ikke-hvide som regel forklaret på anden vis. Det underbygges af film- og tvrollerne, hvor brune helst skal være karikerede stereotyper, og hvide mænd får de gode danske og nuancerede roller. Det er ret sigende, at hændelser begået af hvide danskere ikke er udgangspunkt for generalisering af alle hvide danskere. Medierne har stor magt, og de har mulighed for at påvirke i meget høj grad. Men de består Medierne har stor magt, og de har mulighed for at påvirke i meget høj grad. også bare af mennesker opvokset i samfundet, hvor disse ting allerede er en del af vores normer og opfattelser. De skriver for os andre, der æder det råt. Så vi kan godt give dem skylden, men det vil give mere mening at tale om deres ansvar, og dermed også vores. Vi får kun de medier, vi kræver, og medierne repræsenterer det samfund, de eksisterer i. Hvorfor benægtes der? Vi opfatter os selv som et intelligent, højtuddannet folk; vi er politisk og socialt bevidste, og vi er mange, der sætter ansvarlighed højt. Hvorfor er det så, at vi er så blinde, når det kommer til vores deltagelse i og re SOS mod Racisme, side 29

30 produktion af diskrimination? Er det, fordi vi tror, at diskrimination og racisme betyder det samme? Er det, fordi vi aldrig har fået at vide, at race er en konstruktion; noget, der ikke er biologisk belæg for? Ved vi ikke, at racisme er en ideologi og en holdning, om end en meget ubehagelig en af slagsen, hvorimod diskrimination er handlinger, der også kan begås, selv om man ikke er racist? Eller selvom man har gode eller politisk korrekte intentioner? Er det, fordi vi tror, at diskrimination er noget, der kun sker med vilje eller mellem individer? For det behøver ikke være tilfældet med diskrimination. Der er meget, vi endnu ikke ved om diskrimination, racediskrimination og racisme. Men én ting, vi kan være helt sikre på, er, at hvis vi ikke bliver bedre til at forstå den, se den, fange den, tage ansvar for og turde tale om den, skal den nok vokse sig endnu større. En folkesygdom, der kan sætte lande i karantæne. Politikens Kronik den 2. juli 2014, bringes her med tilladelse fra Politiken og forfatteren. Mira Skadegård Thorsens konklusion: Der er meget, vi endnu ikke ved om diskrimination, racediskrimination og racisme. Men én ting, vi kan være helt sikre på, er, at hvis vi ikke bliver bedre til at forstå den, se den, fange den, tage ansvar for og turde tale om den, skal den nok vokse sig endnu større. En folkesygdom, der kan sætte lande i karantæne. side 30, SOS mod Racisme 2014

31 Dommerpanel SOS opslog i begyndelsen af marts 2014 en stilekonkurrence og sendte det ud til alle gymnasieskoler, HF-skoler og HF-enkeltfag i Danmark. Deadline var 1. maj. Vi opfordrede dansklærerne til at give de studerende følgende stileemne for: Skriv et essay med forslag til, hvordan man kan bekæmpe racisme i Danmark eller: Skriv et digt, der omhandler, hvordan man kan bekæmpe racisme. Bedømmelsen fandt sted i to trin. Alle digte og essays blev læst grundigt igennem af Marianne Olsen og desuden af Anne Nielsen, Birgitte Olesen, Jette Møller eller Lea Møller Vilhelmsen fra SOS mod Racisme, som udvalgte de bedste. Herfra blev der igen udvalgt de 25 bedste digte og essays som blev forelagt dommerpanelet. Dommerne gav hver især points for og evt. kommentarer, og den endelige udvælgelse af de ti bedste fandt sted efter drøftelser ved et møde i dommerpanelet d. 19. maj. Tarek Omar var i udlandet og voterede inden mødet. Dommerpanelet udgjordes af: Adil Erdem, Tarek Omar, Benny Andersen og Marianne Olsen. Dommerpanelet i arbejdstøjet; Adil Erdem, Benny Andersen, Marianne Olsen Tarek Omar, der også deltog i dommerpanelet, var ikke med på fotodagen, cf. ovenfor SOS mod Racisme, side 31

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

D E N D A N S K E S A N G

D E N D A N S K E S A N G D E N D A N S K E S A N G Frit efter Tardieu Et af de spil, der indgår i FIRE GRINEBIDERSPIL udgivet af forlaget DRAMA. Bringes her som en mundsmag Kaj Himmelstrup og Drama PERSONERNE En dirigent og et

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere