Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig"

Transkript

1 Konkurrence Vind en uge i et feriehus. Region Hovedstadens Feriefond råder over 49 feriehuse og du kan vinde en uges gratis ophold. Medarbejderklubber Idrætsforeningen på Bispebjerg Hospital er en kæmpesucces blandt medarbejderne. BAGSIDEN SIDE 14 Velkommen til Region Hovedstaden BORNHOLM DET KREATIVE HOSPITAL Placeringen midt i Østersøen omkring 200 kilometer fra resten af Danmark tvinger Bornholms Hospital til at tage alternative løsninger i brug. SIDE 6 PSYKIATRI LENE FÅR MIG UD AF RUNDKØRSLEN Mød Anne Marie, 48 år og skizofren. En gang om ugen får hun besøg af Lene Jensen fra det opsøgende psykoseteam: - Lene viser mig vejene ud af min rundkørsel, når jeg ellers bare kører rundt og rundt... SIDE 12 REGIONAL UDVIKLING BEDRE TRANSPORT OG RENT VAND En letbane fra Lundtofte til Ishøj kan blive svaret på mange af hovedstadens trafik problemer. Endnu er den kun på tegnebrættet til gengæld venter andre store opgaver fx jordoprensning lige om hjørnet. SIDE HANDIKAP HER ER MIT NETVÆRK Claus Rhod Hansen er manio-depressiv og har boet i seks år på det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget i Ballerup én af flere institutioner under Handikapvirksomheden, der fremover skal fungere på markedsvilkår. SIDE 10 SAMARBEJDE HØJ FAGLIGHED BLIVER REGIONENS VAREMÆRKE Vi har sat regionsdirektør Helle Ulrichsen og medarbejdernes øverste repræsentant Vibeke Westh stævne til en rundbordssamtale om fremtiden i regionen. SIDE 7 // Foto: Poul Rasmussen Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig På hospitalerne ser man med spænding frem til den første grovskitse EN AF DE FØRSTE store opgaver i Region Hovedstaden bliver at udarbejdet og vedtaget en ny plan for fordelingen af specialer på regionens hospitaler. Arbejdet er allerede sat i gang men langt fra afsluttet. AF ULF JOEL JENSEN Senest til maj næste år ligger den klar. Den længe ventede plan for fordeling af specialer på Region Hovedstadens forskellige hospitaler. Men allerede den 7. december lægges den første brik i det store puslespil på plads. I øjeblikket arbejder det regionalpolitiske underudvalg vedrørende sygehusstrukturen med en indstilling til, hvordan den endelige plan kunne se ud. Denne plan kommer i høring på hospitaler, i de Sundhedsfaglige Råd, hos MED-organisationerne og i kommunerne. Sideløbende med dette arbejde har de politiske partier i forberedelsesudvalget (som efter årsskiftet bliver til regionsrådet) angivet de politiske retningslinier og prioriteringer i det videre arbejde med planen. Det er således ikke uden grund, at hospitalsplanen anses som regionsdirektionens første store udfordring, for det er et stort puslespil at få til at gå op. Og det kan næppe undgås, at der bliver rokeret rundt på specialer og nogle medarbejdere dermed får nye arbejdsadresser. Nogle bliver glade, andre bliver skuffede. Læs mere om processen inde i avisen, hvor vi bl.a. har spurgt de ti hospitalsdirektører, hvor de ser deres hospital i en ny og større sammenhæng med de ni øvrige og kigger nærmere på, hvad der egentlig foregår i de sundhedsfaglige råd. SIDE 4-5

2 2// Velkommen 29 kommuner i Region Hovedstaden Region Hovedstaden kommer til at bestå af 29 kommuner inklusiv Bornholms Regionskommune. Der bor gennemsnitligt personer i de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Københavns Kommune trækker naturligvis godt op på gennemsnittet med sine indbyggere. Rudersdal Kommune rammer næsten gennemsnittet med borgere. Mens den mindste kommune rent befolkningsmæssigt er Vallensbæk med Vi skal være kendt som den saglige region Og åbenhed, grundighed og kommunikation er de midler, vi skal bruge Danmarks største sundhedsvæsen Region Hovedstadens hospitalsvæsen er landets største med 10 hospitaler, ca ansatte, godt senge, patientbehandlinger og 2,1 mio. ambulante besøg om året. Hvor kommer pengene fra? Region Hovedstadens budget lyder på knap 27,3 milliarder kroner i Regionerne kan ikke opkræve skatter. Opgaverne finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. Bidragene fra staten kommer dels til at bestå af et fast bloktilskud, dels af aktivitetsbestemte tilskud. Kommunerne skal bl.a. betale for de regionale ydelser, deres egne borgere modtager inden for sundhedsvæsenet og socialområdet. Derudover skal kommunerne også være med til at finansiere den regionale udvikling. Regionernes opgaver og finansiering opdeles i tre områder sundhed, som omfatter hospitaler, praksissektor og psykiatri, samt regional udvikling og socialområdet. Regionsrådet kan prioritere inden for de enkelte områder. Men det kan ikke overføre midler fra det ene område til det andet. Den politiske sammensætning Der er 41 medlemmer af regionsrådet: - 13 socialdemokrater - 7 venstrefolk - 6 konservative - 5 radikale - 3 medlemmer af Dansk Folkeparti - 3 medlemmer af Enhedslisten - 3 SF ere - 1 medlem uden for partierne Velkomstavisen er udgivet af Region Hovedstaden, Frederiksborg Amt, H:S og Københavns Amt. Redaktion Helle Ulrichsen,regionsdirektør, Region Hovedstaden (ansvarshavende redaktør), Ulf Joel Jensen, H:S Direktionen (redaktør), Christian Hult, Region Hovedstaden, Claus Grønborg, Frederiksborg Amt, Marianne Uldall Jepsen, H:S Direktionen. Grafisk produktion e-types Tryk Dansk avistryk Oplag eksemplarer Redaktion slut Artikler eller større uddrag må kun gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Henvendelse: - DET ER SOM OM, vi i Danmark prioriterer en ny mikrobølgeovn derhjemme i stedet for en sikkerhed for, at vi kan få den seneste nye kræftbehandling. Personligt foretrækker jeg det sidste, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. AF CHRISTIAN HULT Det er fredag eftermiddag. Region Hovedstadens velkomstavis den du sidder og læser i har fået presset en halv time ind i en travl formandskalender. - Jeg vil gerne sige noget om hospitalsplanen, for den berører rigtig mange medarbejdere, siger hun, mens jeg knapper min appelsinvand op i min bevægelse ned mod stolesædet. Jamen så lad os starte der: - Arbejdet med hospitalsplanen er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi har tænkt os at arbejde åbent, grundigt og sagligt i regionen. Den ene del af arbejdet er det politiske. Vi politikere har vedtaget nogle sundhedspolitiske hensigtserklæringer, som, vi mener, er vigtige at have fokus på i en hospitalsplan. Et eksempel er samarbejdet mellem kommuner og praksissektor. Den anden del af arbejdet er det rent faglige. Fagfolk fra de sundhedsfaglige råd har gennem hele 2006 arbejdet med at beskrive de sundhedsfaglige sammenhænge mellem de lægelige specialer, og hvilke særlige forhold der gælder for de enkelte specialer. I oktober drøftede de deres konklusioner med regionens direktion, og her i november tog udvalget for sygehusstruktur over. Deres vurderinger ender i en høring, inden forberedelsesudvalget konkluderer og sætter forvaltningen i gang med at udarbejde et egentligt udkast til en hospitalsplan. Forretningsudvalget drøfter udkastet med det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg, og i februar sender regionsrådet et forslag til en hospitalsplan i høring hos både medarbejdere, borgere og offentlige myndigheder. Høringsfasen strækker sig fra februar til april, og den 15. maj vedtager regionsrådet en hospitalsplan. Det lyder som om, hospitalsplanen fylder meget i dit hoved lige nu. Hvordan vil du sikre, at de mindre områder i regionen som fx handikap og regional udvikling undgår at drukne i hospitaler og psykiatri? - Vi har udvalg siddende, som arbejder kvalificeret med både handikap og regional udvikling, så jeg er ikke bange for, at de drukner. Men alle områder kan jo ikke være lige synlige hele tiden. Det er jo heller ikke sådan, at alle områder på de enkelte hospitaler har opmærksomhed hele tiden. Lige nu fylder hospitalerne meget, fordi hospitalsplanen er et stort arbejde, og fordi vi er ambitiøse med det. Vi vil have den bedste kvalitet. Hvordan vil du sikre, at regionen bliver den bedst mulige arbejdsplads? - Vi er en fælles region, og vi skal selvfølgelig have en fælles overordnet personalepolitik. Men den skal heller ikke Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen // Foto: Steen Brogaard være mere stram, end at de enkelte virksomheder og enheder kan beholde deres lokale kultur. Både Bornholm, amterne og H:S har gyldne traditioner for at inddrage medarbejderne, og vi skal selvfølgelig bruge alt det gode, vi kender. Hele verden skal ikke opfindes på ny. Men vi skal have noget fælles, for det er nødvendigt, at vi bekræfter hinanden i, at vi skal bygge på det fælles gods. Sundhedsministeren har krævet, at regionen effektiviserer med to pct. Betyder det, at medarbejderne skal løbe to pct. stærkere? - Man må vurdere på den enkelte arbejdsplads, hvor der skal løbes hurtigere. Nogle steder kan man jo godt tilrettelægge tingene anderledes. Andre steder er det sværere, fx omkring omsorgen for ældre patienter. Og derfor får vi nogle diskussioner om de her to pct. Men man skal være opmærksom på, at vi har levet op til effektiviseringer i mange år, og det er et must for sundhedsministeren, at de gennemføres. Men det er vigtigt, at vi får mulighed for at investere i apparaturer og bygninger, for nogle gange skyldes uhensigtsmæssige tilrettelæggelser af arbejdet, at bygningerne er gamle og utidssvarende. Hvad er regionens største opgave lige nu? - Det er selve fusionen. Vi er i gang med Danmarkshistoriens største fusion. Man plejer at putte rigtig mange ekstra penge i fusioner, men vi er i den modsatte situation. Hvad bliver den største udfordring for medarbejderne? - Vi skal holde humøret og arbejdslysten. De fleste medarbejdere vil ikke opleve de helt store ændringer. Men der er en masse administrative medarbejdere, som skal have ny arbejdsplads, ny chef og nye kolleger. Jeg har også selv skiftet Amtsgården i Glostrup ud med Regionssekretariatet i Hillerød. Det handler om at få en ny hverdag til at fungere, for vi er alle sammen afhængige af, at der er en grundrytme i vores hverdag. Jeg er en af mange, som transporterer mine papirer rundt i papkasser fra den ene arbejdsplads til den anden, og jeg kender fuldstændig følelsen af at være tøvende og usikker. Men man bliver nødt til at holde humøret oppe. Selvfølgelig har man også lov til at brokke sig, men man kan ikke blive ved med at surmule. Man bliver nødt til at komme videre. Hvordan bliver regionen en succes? - Det er afgørende, at vi alle sammen brænder for, at vores arbejde lykkes og bliver godt. Men det er lige så vigtigt, at der følger penge med, når Sundhedsstyrelsen vedtager, at vi skal lave det og det. Vi har jo ikke selv muligheder for at udskrive skatter, så vi har kun de penge, vi har. - En helt anden ting er vores opfattelse af, hvad der er succes. Hvorfor er det fx blevet en ulykkelig historie, at der er ventetider på visse typer behandling, når ventetiderne skyldes, at behandlingerne virker? Efterspørgslen på hospitalernes ydelser er eksploderet, fx fordi man nu skånsomt kan udføre operationer, som man tidligere veg tilbage for. - Det er selvfølgelig naturligt, at folk vil have livsforbedringer her og nu, når det er muligt, men det er vigtigt at fastholde, at muligheden skyldes en gigantisk succes, nemlig et hamrende dygtigt sundhedsvæsen. Jeg forstår heller ikke, at Danmark lægger så få penge i sundhedsvæsenet sammenlignet med mange andre lande. Hvorfor er man ikke lykkelig over at få mulighed for at bruge nogle flere penge på noget, som kommer os alle sammen til gode? Det er som om, vi i Danmark prioriterer en ny mikrobølgeovn derhjemme i stedet for en sikkerhed for, at vi kan få den seneste nye kræftbehandling. Personligt foretrækker jeg det sidste. - Men vi bliver også nødt til at finde ud af, hvordan vi bedre får fortalt om, hvad vi kan. I en kompliceret verden bliver kommunikation og kommunikationsstrategier noget helt essentielt, og vi har brug for at få fortalt tingene meget sagligt og konkret. Det er min drøm, at vi bliver kendt for at være den saglige region, som kan tilbyde noget rigtig godt. Og som har nogle tæskedygtige medarbejdere. Og dét har vi. Det er ikke noget dårligt udgangspunkt. Kort om Vibeke Storm Rasmussen Født 1945 i København Uddannet folkeskolelærer i 1969 Medlem af Albertslund kommunalbestyrelse i 1974 Medlem af Københavns Amtsråd i 1984 Amtsborgmester i Københavns Amt Forberedelsesudvalg eller Regionsråd? Indtil årsskiftet hedder det øverste politiske organ Forberedelsesudvalget. Når regionen etableres endeligt fra 1. januar 2007, skifter Forberedelsesudvalget navn til Regionsrådet. Uanset navnet, er det de samme 41 folkevalgte politikere, der sidder.

3 - Det er en fordel at blive uddannet på et lille hospital, for så prøver man mere. Og så er det hyggeligt, at alle kender hinanden. Region Hovedstaden JENS BJERREGAARD Job og uddannelse //3 Jens Bjerregaard blev færdiguddannet læge i 2005 og afventer nu en intro-stilling i Intern Medicin på Amager Hospital // Foto: Poul Rasmussen Hårdt arbejde og åbenhed Det er en fordel at blive udannet på et lille hospital DET, MAN LÆRER AF, er at blive inddraget i arbejdet og at kunne spørge en mere erfaren læge hele tiden, siger Jens Bjerregaard, netop færdig som turnuslæge på Amager Hospital. AF ANNIE HAGEL De venter allerede derinde, siger Jens Bjerregaard på vej op ad trappen til Akutmedicinsk Afdeling på Amager Hospital. Klokken er 17, og foran ham er en vagt på godt 12 timer uden mange pauser. Sammen med en anden vagtlæge skal han tage imod patienter, som kommer akut ind på Medicinsk Afdeling, hvorfra de skal visiteres videre. Det er nogle af dem, der allerede venter. De fleste er ældre patienter. Bliver der i nattens løb brug for ham på den almindelige skadestue, træder Jens Bjerregaard også til der. Der er nok at lave. Og det ser han frem til. Han er glad for sit arbejde. Jens Bjerregaard er netop færdig som turnuslæge og arbejder nu som mellemvagt på afdelingen, mens han venter på en introduktionsstilling. Den kommer først til foråret. Jens Bjerregaard vil gerne blive på Medicinsk Afdeling. Dels fordi han vil specialisere sig i intern medicin. Dels fordi den er et godt uddannelsessted. - Afdelingen er hård rent arbejdsmæssigt. Der er altid mange patienter, men til gengæld er det et spændende sted at være. Man ser mange forskellige patienter og lærer rigtig meget, siger han. - Det er en fordel at blive uddannet som læge på et lille hospital, tilføjer han. - Det betyder, at den medicinske afdeling er bred, så man får flere specialer oven i hatten og ikke kun ser én type patienter som på en specialafdeling på et stort hospital. Inddrages i opgaverne Jens Bjerregaard blev færdiguddannet som læge i Derefter arbejdede han som vikar på Ortopædkirurgisk Afdeling, var turnuslæge på Gastrokirurgisk og sidst på Medicinsk Afdeling på Amager Hospital. På de halvandet års turnus skal de unge læger lære basale færdigheder i kirurgi og medicin. - Det, man lærer af, er at blive inddraget i arbejdsopgaverne og ikke bare fx lægge drop hele dagen. Det er vigtigt at få lov at gå stuegang med en overlæge, så man hele tiden kan spørge. Og bare det at følge en patient er lærerigt. Nu læser jeg af nysgerrighed - Jeg har lært meget om at kommunikere med patienter på en god måde. Man lærer meget af at se, hvad den erfarne læge gør. Man forsøger så ikke at efterligne men at adaptere, hvad man ser og omsætte det til sin egen form. Man skal have sig selv med hele vejen, siger Jens Bjerregaard. - Jeg har også lært ufattelig meget teori, noget nyt hver dag. Og jeg læser meget om aftenen. Af ren nysgerrighed. Jo mere selvstændigt, man får lov at arbejde, des mere vil man vide. - Vi ved det meste, når vi kommer fra universitetet. Men noget er mere præsent end andet, og tilgangen er en anden, når man har ansvaret, og det, man gør, har konsekvenser. Det kan godt give sved på panden den første uge. Åben atmosfære - Det er afgørende, at de ældre læger har den rette indstilling og kan lide at undervise. Her gør vi det, at når vi skal overdrage vagten, så taler både overlæger og yngre læger med. Og atmosfæren er åben, så vi kan spørge om alt og indrømme fejl. Supervision er vigtig, fordi selv om vi alle har en idé om, hvad vi gør, så kan der være noget, vi ikke har tænkt på. Jens Bjerregaard er ikke i tvivl om, at det, man lærer mest af, er den undervisning, der foregår på stedet, fx mens man undersøger knæ eller skulder på en patient. Men, siger han, der skal også være plads til formaliseret undervisning, hvor afdelingen tager relevante emner op, og den skal tilrettelægges sådan, at så mange som muligt af turnuslægerne kan være med. - Det er godt at have mange unge kolleger. Det giver nogle ligesindede at snakke med, og vi får et særligt fællesskab. Vi spiser frokost sammen og mødes ved vagtskifte kl. 17. Og vi er 21 turnuslæger fra Amager Hospital, som engang imellem går ud og spiser middag sammen. Uddannelse i regionen Region Hovedstaden er en stor uddannelsesplads: Hvert år er omkring personer igennem en eller anden form for uddannelsesforløb i en af regionens virksomheder. Deres kliniske ophold eller praktikperiode varer fra få uger til hele år. Regionen gennemfører grunduddannelse for ca. 20 fag, videreuddannelse for ca. otte fag og efteruddannelse for hele personalegruppen. Arbejdsgiver for FREMOVER BLIVER DER nye muligheder for at samarbejde på tværs og bevæge sig rundt i regionen, siger personalepolitisk chef Sven Skovmand Eriksen, der ser frem til en stor og dynamisk arbejdsplads. AF ANNIE HAGEL Region Hovedstaden bliver arbejdsgiver for en langt mere homogen gruppe end de ansatte i amterne, som havde flere forskellige opgaver. Langt de fleste af de ansatte i Region Hovedstaden arbejder i sundhedsvæsen, psykiatri og socialpsykiatri. Og de største faggrupper er sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter. Hvortil kommer portører, køkken- og rengøringsassistenter og ansatte i administrationen. - Når man samler så mange i én stor enhed, giver det nye muligheder for at tage initiativer på tværs, siger Sven Skovmand Eriksen, personalepolitisk chef i Region Hovedstaden. - Vi kan tænke faglig udvikling i helt nye fora for videndeling, uddannelse og erfaringsudveksling. Der bliver også mulighed for en kvalitetsudvikling med meget større bredde og for at inddrage brugere og borgere i større omfang. Hospitalernes specialer får en øget mulighed for at styrke deres forskning. Et stort arbejdsmarked De ansatte på hospitalerne bruger allerede nu regionen som et stort arbejdsmarked. Og de er geografisk tro mod området. 80 pct. af sygeplejerskerne, 70 pct. af lægerne og langt de fleste social- og sundhedsassistenter bliver i regionen, når de skifter job. Social- og sundhedsassistenterne fordeler sig på arbejdspladser på hospitaler og i plejesektoren i kommunerne. Og de flytter ikke meget rundt. Læger og sygeplejersker søger mere på tværs, når de skifter job. Men hvis de fortsætter som nu, bliver de fleste altså i regionen. - Det giver nye muligheder for som arbejdsgiver at følge de ansatte og finde ud af, hvad der får dem til at flytte arbejdsplads. Vi ved, at faglige udfordringer, indflydelse, selvstændighed og gode kolleger er vigtige begrundelser for at flytte eller blive i et job. Fremover kan vi mere systematisk følge, hvordan medarbejderne trives, og hvordan de forholder sig, når de ikke gør. Og så bruge denne viden til at forbedre trivsel og jobudvikling, så vores arbejdspladser bliver mere attraktive. - Når så mange har samme arbejdsgiver og arbejder inden for den samme sektor, har vi også muligheder for at udvikle faglige fora på tværs af de organisatoriske enheder og arbejdsområder. Dem skal vi bruge til at dele viden og erfaringer, så vi kan udvikle de ydelser, vi leverer, siger Sven Skovmand Eriksen. Bedste offentlige arbejdsplads - Uanset geografi har regionen potentiale til at blive en af de bedste offentlige arbejdspladser, fortsætter han. - Både fordi så mange søger job på regionens arbejdspladser ikke bare for at få løn, men af begejstring over at arbejde med pleje og behandling. Og fordi vi får mulighed for i endnu større omfang at inddrage brugere og borgeres oplevelser og få deres feedback. Vi skal Ansatte i Region Hovedstaden sygeplejersker social-og sundhedsassistenter portører, køkkenassistenter, rengøringsassistenter mv overassistenter, lægesekretærer mv afdelingslæger, reservelæger og andre læger bioanalytikere ledende læger og overlæger ledende sygeplejersker fysio- og ergoterapeuter tandlæger, psykologer, apotekere, magistre, dyrlæger mv konsulenter, fuldmægtige og andet akademisk personale radiografer jordemødre servicemedarbejdere mv håndværkere, faglærte medarbejdere mv apotekerassistenter, audiologiassistenter, terapeuter mv tekniske medarbejdere it-medarbejdere direktører, vicedirektører og andre administrative chefer socialrådgivere levere de sundhedsydelser, der er brug for, og som bliver mere efterspurgte i de kommende år. Samtidig med at omverdenen forventer, at vi bruger vores resurser bedst muligt og kan dokumentere det. Derfor skal vi hele tiden have fokus på læring, organisering, forhandling og dokumentation. Det vil give en mere dynamisk arbejdsplads, forudser Sven Skovmand Eriksen.

4 Vi er jo godt klar over, at vi bare er èn af brikkerne i et stort puslespil JES SCHMIDT 4// Hospitalsplan Det faglige input er blevet afleveret De sundhedsfaglige råd har besvaret fem konkrete spørgsmål EFTER TO MÅNEDER med intens mailkontakt og to fysiske møder afleverede Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi i oktober måned deres input til hospitalsprocessen. AF ULF JOEL JENSEN I slutningen af august i år blev de i alt 24 medlemmer af Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi udpeget. Den første altoverskyggende opgave var allerede defineret, og startskuddet lød på et møde i Glostrup d. 15. september: At give direktionen for Region Hovedstaden uddybende svar på fem grundlæggende spørgsmål om specialet. To møder og to måneder senere mødte det samlede råd op til et møde med direktionen i Hillerød for at præsentere og diskutere deres besvarelser. Men hvad der umiddelbart kunne se en smule ekstensivt ud, dækker over en helt anden historie: - Vi har til dato holdt to møder tre, hvis man tæller overleveringen af vores besvarelse i Hillerød med, bekræfter formanden for rådet, Jes Schmidt, centerdirektør for Abdominalcentret på Rigshospitalet. - Men ind imellem // Foto: Steen Brogaard vores møder har vi holdt tæt elektronisk kontakt i rådet, og der har været masser af hjemmearbejde for rådets medlemmer. Og desuden har formandsskabet for rådet afholdt to møder. En brik i et større puslespil - Vi har udelukkende fokuseret på den konkrete opgave, stillet af regionsdirektionen. Det har været muligt, fordi de eksisterende sundhedsfaglige råd i amterne og H:S fortsætter indtil årsskiftet. Så vores opgave i det regionale sundhedsfaglige råd har udelukkende gået på at levere det rent faglige input til det videre arbejde med hospitalsplanen, forklarer Jes Schmidt. Rådets medlemmer kommer alle fra ledelserne i de forskellige ortopædkirurgiske klinikker/afdelinger på hospitalerne i Region Hovedstaden. Og selvom ikke alle kendte hinanden på forhånd, selvom medlemmerne kommer fra forskellige kulturer, så har det ikke betydet noget for arbejdet: - Nej, jeg synes, vi har haft en rigtig god proces i Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi. Det har været konstruktivt og fremadrettet, alle har taget opgaven på sig og det har ikke været vanskeligt for os at besvare de fem spørgsmål, siger Jes Schmidt. Rådet har planlagt endnu et møde i løbet af 2006 og vil, hvis Jes Schmidt og næstformand Benn Duus, som er ledende overlæge på Afdeling M på Bispebjerg Hospital, skønner det, mødes igen for at diskutere skitsen til hospitalsplanen i slutningen af året: - Vi havde et fint møde med regionsdirektionen, da vi præsenterede vores input til processen i Hillerød. Der var en både god og konstruktiv dialog på mødet, og vi håber og regner da også med, at man lytter til vores besvarelser. - Samtidig er vi jo også godt klar over, at vi bare er en af brikkerne i et puslespil. Der er mange ender, der skal nå sammen det har vi forståelse for i rådet. Men når det er sagt, så har vi jo også nogle ting, som vi mener er vigtige for specialet, og skulle vi ende i en situation, hvor der ikke er taget hensyn til det, så er processen jo heldigvis skruet sådan sammen, at vi får skitsen til hospitalsplanen i høring og så må vi jo tage dialogen op igen, slutter Jes Schmidt. Svar på grundlæggende spørgsmål Samtlige sundhedsfaglige råd i Region Hovedstaden er blevet bedt om at besvare de samme grundlæggende spørgsmål om deres speciale: Hvilket befolkningsgrundlag skal der hhv. mindst og optimalt være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hoved funktion i specialet? Hvilket befolkningsgrundlag skal der være for at oppebære bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner i specialet? Hvilke andre specialer bør der være på samme hospital for at kunne opretholde hhv. hovedfunktion og specialfunktioner? Desuden skulle rådet, hvis de mente, at der burde være mere end én afdeling i regionen med specialfunktioner, skitsere forslag til arbejdsdeling mellem afdelingerne med specialfunktioner. Læs mere om de sundhedsfaglige råd og hospitalsplanprocessen på Hvordan ser du dit hospitals rolle i den kommende region? Henning Daugaard, hospitalsdirektør, Gentofte Hospital Klaus Lunding, hospitalsdirektør, Glostrup Hospital Torben Stentoft, hospitalsdirektør, Hvidovre Hospital Helge Kjersem, hospitalsdirektør, Herlev Hospital Brian Lerche, hospitalsdirektør, Bornholms Hospital - Siden 2004 har vi arbejdet målrettet på at være en attraktiv partner i Region Hovedstaden. Det har vi bla. gjort med en omlægning af vores behandlingsstrategier til korte, minimalt invasive, sikre og ambulante forløb. Det vil også indgå i vores profil fremover. Vi er i gang med en gennemgribende renovering. Den nye behandlingsbygning på m2 giver os mulighed for at rumme en meget bred vifte af specialer afhængig af den kommende hospitalsplan. Vi har desuden arbejdet med strategisk kompetenceudvikling med udgangspunkt i udvikling af organisation og behandling. Det har den afgørende sidegevinst, at den enkelte medarbejder er kompetent som medarbejder i hele regionen. - Vi har på hospitalet længe haft særlige spidskompetencer. Det gælder fx neuroområdet og børneområdet. Universitetstilknytningen og vores nye forskerpark passer til spidskompetencerne, men derudover vil vi også gerne i fremtiden være et lokalhospital og et akuthospital. I vores område er der mange ældre og mange borgere med anden etnisk oprindelse, og det vil præge vores indsats i fremtiden bla. ved at lægge stor vægt på kommunikation. Vi vil i særlig grad satse på et godt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger fx ved at vores specialister også kan komme ud i marken. - Hvidovre Hospital vil også i den nye region være et akuthospital med universitetsfunktioner. Hospitalet er nyt og udviklingsorienteret, og vi vil gerne stå for forskning og udvikling indenfor de brede sygdomme. Hvidovre Hospital er for øjeblikket en del af H:S, men befinder sig geografisk i Københavns amt. Hvidovre Hospital får derfor en bedre placering i den nye Region Hovedstaden. - Hospitalet i Herlev er bygget som fremtidens hospital. Det skal vi fortsat være. Vi skal fortsat være et stort uddannelsessted med forskning og udvikling. Patienter og personale vil vælge os, fordi vi er attraktive pga. vores højtspecialiserede tilbud og pga. en god personalepolitik. Vi skal vise, hvordan man sikrer en høj patientoplevet kvalitet bla. gennem samarbejde med praksissektoren og patientinddragelse. Vi ligger midt i regionen mellem to motorveje på en grund, hvor vi sagtens kan bygge ud. Og fremover vil vi nok på flere faglige områder indgå i en ligeværdig akse internt i regionen fx med Rigshospitalet. - Der skal være et hospital på Bornholm, fordi her bor mennesker og hen over sommeren vokser antallet voldsomt på grund af de mange turister. De skal have tilgang til et hospital. Samtidig tror jeg på, at vi på fornuftig vis kan have et hospital på Bornholm, hvis vi udnytter de tekniske muligheder, som vi har i dag. Så kan vi spare penge på transporten og tilbyde samme kvalitet i behandlingerne og yde høj service til bornholmerne. Desuden tror jeg på, at de læger, som vi har i vagtberedskab, kan påtage sig en række opgaver for regionen. Fx har vi ledig kapacitet, når det drejer sig om hofter og knæ.

5 Hospitalsplan //5 Sundhedsfaglige råd og komiteer Region Hovedstaden har nedsat i alt 41 sundhedsfaglige råd og fem sundhedsfaglige komiteer, som skal give input til den endelige sundhedsplan for regionen herunder hospitalsplanen. Der er nedsat 37 specialespecifikke råd, som hver især omhandler et enkelt lægefagligt speciale, og fire tværfaglige råd (demens, diabetes, palliativ behandling samt præhospital og akut behandling). // Foto: Steen Brogaard På vej mod en ny hospitalsstruktur DEN ER VENTET MED spænding og vi kommer til at vente lidt endnu. Men senest til maj næste år ligger den nye hospitalsplan for Region Hovedstaden klar. Læs her om, hvordan den bliver til... AF ULF JOEL JENSEN Bliver min afdeling fusioneret med en tilsvarende fra et andet hospital i regionen og derefter flyttet? Skal jeg lige pludselig til at køre meget længere for at komme på arbejde? De spørgsmål eller nogen lignende er der sikkert en del, der går og tumler med i disse uger og måneder. Og svaret på dem lurer efterhånden næsten lige rundt om hjørnet. For direktionen i Region Hovedstaden har nemlig allerede taget hul på det omfattende arbejde med en ny struktur for hospitaler og fordeling af specialer i regionen. Og et væsentligt input til dét arbejde kommer fra de sundhedsfaglige råd. De i alt 41 sundhedsfaglige råd i Region Hovedstaden er blevet bedt om at give et rent fagligt bidrag til specialeplanlægningen og hospitalsplanen. Det er svar på spørgsmål á la, hvor stort et befolkningsgrundlag et givet speciale kræver, hvilke øvrige specialer, der skal forefindes på samme hospital, for at arbejdet i et speciale kan udføres osv. Direktionen i Hillerød har afholdt møder med samtlige sundhedsfaglige råd, hospitalsdirektioner og med Psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden. Informationerne fra de sundhedsfaglige råd er blevet holdt op over for nogle rent praktiske faktorer: Fx om der på et hospital rent fysisk er plads til både at rumme det ene og det andet speciale med alle deres krævede tilgrænsende specialer. Desuden laver Underudvalget vedrørende Sygehusstrukturen på baggrund af inputtet fra de sundhedsfaglige råd en indstilling til, hvor stort befolkningsgrundlag, der bør være i regionen inden for hvert enkelt speciale. Denne indstilling afleveres til december, og dén, danner grundlag for det videre arbejde med det egentlige forslag til hospitalsplan, der efter planen offentliggøres i slutningen af januar Sideløbende med de sundhedsfaglige råds arbejde har partierne i forberedelsesudvalget forhandlet sig frem til nogle sundhedspolitiske hensigtserklæringer. De angiver de politiske retninger og prioriteringer i det videre arbejde med hospitalsplanen og bliver sammen med de sundhedsfaglige input de væsentlige elementer i det videre arbejde med planen. Omkring 1. februar ventes regionsrådet at sende planen i høring hos de enkelte hospitaler og virksomheder i regionen, hos MED-organisationerne, hos kommunerne, hos de sundhedsfaglige råd og slutteligt hos Sundhedsstyrelsen, som skal sikre, at den endelige hospitalsplan er i overensstemmelse med Sundhedsloven. Senest i maj næste år forventes den endelige plan at ligge klar. De sundhedsfaglige råd har også andre opgaver end at give input til hospitalsplanen. Bl.a. skal rådene deltage i kvalitetsovervågning og -udvikling inden for specialet, arbejde for at forbedre patientsikkerheden, udarbejde kliniske vejledninger mv. De fem sundhedsfaglige komiteer beskæftiger sig med temaer, der går på tværs af specialer og behandlinger: Det er en Lægemiddelkomite, en Transfusionskomite, en Hygiejnekomite, en Ernæringskomite og en Medikoteknikkomite. Medlemmer af råd og komiteer vælges for en treårs periode. Hvert råd har en formand udpeget af direktionen i Region Hovedstaden og en næstformand, ligeledes valgt af direktionen men efter indstilling fra de øvrige rådsmedlemmer. Antallet af medlemmer i hvert råd afhænger af specialets størrelse. Læs meget mere på Jørgen Jørgensen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet Martin Gregersen, hospitalsdirektør, Nordsjællands Hospital Janne Elsborg, konst. hospitalsdirektør, Bispebjerg Hospital Peder C. Mogensen, hospitalsdirektør, Amager Hospital Stig Hvidtfeldt, hospitalsdirektør, Frederiksberg Hospital - Jeg håber og forventer, at Rigshospitalet vil blive opfattet som den gode samarbejdspartner, der som helt overvejende opgave skal betjene patienterne i hovedstadsområdet for de mest specialiserede sygdomme. Rigshospitalet har gennem sin historie varetaget behandling og forskning på specialistniveau og den status som højt specialiseret hospital ser vi mange gode grunde til bør fortsætte i Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Desuden ser jeg Rigshospitalet som aktiv deltager i de mange fælles initiativer, som vi må forvente bliver iværksat for at højne kvaliteten i patientbehandlingen i regionen. - Nordsjællands Hospital er på én gang stærk og lokal. Vi er stærke, fordi vi ved at samle specialisterne og patienter med samme behandlingsbehov sikrer en høj kvalitet i patientforløbet. Samtidig er vi lokale, fordi vi med fem hospitalsadresser er tæt på borgerne, kommunerne og de praktiserende læger. Vores vision er til stadighed at være et hospital i bevægelse, hvor vi som medarbejdere hver dag i alle situationer anvender vores og patienternes viden og resurser til at fremme sundhed og livskvalitet. - Bispebjerg Hospital betjener et optageområde med en meget stor befolkning. Vi forventer derfor fortsat at fungere som et stort akuthospital med høj aktivitet inden for forskning, udvikling og uddannelse. Vores vigtigste opgave er at forbedre borgernes sundhedsprofil og skabe sammenhængende behandlingsforløb i et tæt samarbejde med kommunen. Fokus vil bla. være forebyggelse af kroniske sygdomme. Vi ved, at patienternes tilfredshed er helt afhængig af personalets trivsel. Derfor fortsætter vi den systematiske indsats og udvikling af medarbejdernes trivsel med fokus på arbejdsmiljø og kommunikation. - Jeg ser Amager Hospitals fremtidige rolle som et hovedfunktionshospital med flere af de centrale kirurgiske og medicinske specialer samt en integreret akutmodtagelse og skadestue. De fysiske rammer giver ikke plads til de specialfunktioner, som er på en række større hospitaler. Blandt andet derfor skal vi på Amager Hospital være et fokuseret akuthospital, der i særlig grad udvikler modtagelsen og behandlingen af de akutte patienter. - Rollen som et samarbejdende hospital ønsker vi at styrke i den nye region. Vi er vant til at samarbejde med kommuner, hospitaler og praksissektoren. Således har vi en række udgående funktioner, fx udgående fra AMA med henblik på at forebygge indlæggelser. Og for at styrke det sammenhængende patientforløb har vi sammen med de praktiserende læger udviklet et tilbud om diagnostiske pakker. Viljen til at samarbejde bliver afgørende for at ryste den nye region på plads. Derudover bliver vores rolle innovativt og kvalitativt at fortsætte med det, vi er gode til: At tilbyde elektiv kirurgi samt basisbehandling af medicinske patienter.

6 Med sin placering midt i Østersøen 200 km. fra den øvrige region indtager Bornholms Hospital en særstilling i Region Hovedstaden 6// Bornholms Hospital Det kreative hospital På Bornholm skal der tænkes i nye baner for at få hverdagen til at gå op PLACERINGEN MIDT I Østersøen omkring 200 kilometer fra resten af Danmark tvinger Bornholms Hospital til at tage alternative løsninger i brug. AF ULF FÖRSTELIIN Hvis de bornholmere og de hundredetusinder af turister, der hvert år besøger Bornholm, skal tilbydes en høj behandlingskvalitet og et tilfredsstillende serviceniveau, er det nødvendigt at tænke kreativt ellers løber økonomien fuldstændig løbsk. Hospitalet er et basishospital, der på grund af det begrænsede befolkningsgrundlag ikke selv tilbyder bl.a. neurokirurgi, hjertekirurgi og avancerede medicinske behandlinger. Bornholmere med behov for disse behandlinger bliver sendt til Rigshospitalet. - Omkring 30 pct. af vores patienter har et forløb på Rigshospitalet. Hver dag sender vi mellem 50 og 60 patienter med fly til København, og vi bruger årligt omkring 20 mio. kr. på transport, oplyser hospitalsdirektør Brian Lerche. Langt fremme med telemedicin For at begrænse rejseaktiviteten er Bornholms Hospital langt fremme på det telemedicinske område. Teknologien bliver taget i brug på en bred vifte af både akutte og ambulante patienter, og har allerede vist sig at reducere antallet af patienttransporter over Østersøen. En anden løsningsmodel, der overflødiggør en række flybilletter og forventes videreudviklet, er at ansætte udenøs speciallæger på konsulentbasis, således Telemedicin, hvor lægen på Bornholm har on-line forbindelse med fx. Rigshospitalet, benyttes bl.a. ved akutte øjenskader // Foto: Berit Hvassum at de to til tre dage om måneden tager turen til Bornholm for at modtage patienter på hospitalet. Modellen har indtil videre gjort det muligt at hjemtage den medicinske kræftbehandling og størstedelen af gigtbehandlingen. Udenlandske læger Ligesom hospitalerne i resten af Danmark har Bornholms Hospital problemer med at rekruttere speciallæger og problemet er forstærket af placeringen i et yderområde. I fjor lykkedes det imidlertid at rekruttere en række læger fra Østeuropa, og i øjeblikket forhandles der med et antal tyske læger. Bornholms Hospital Hospitalet har frem til regionsdannelsen navnet Bornholms Centralsygehus Hospitalet her 141 senge og 700 ansatte i 564 stillinger. Hospitalet er Bornholms største arbejdsplads. Hospitalet køber hvert år flybilletter fra Rønne Lufthavn til Københavns Lufthavn (til patienter og personale). Hospitalet bruger i størst muligt omfang telemedicin. Ved akutte øjenskader er Bornholms Hospital online med specialister på Rigshospitalet, der på distancen kan stille en diagnose og vurdere, om der er behov for en akut overførsel over Østersøen med helikopter. Sundhedsaftaler med kommunerne Region Hovedstaden skal indgå en sundhedsaftale med hver af de 29 kommuner i regionen senest den 1. april Sundhedsaftalerne omfatter seks obligatoriske indsatsområder: - Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter - Indlæggelsesforløb - Træningsområdet - Hjælpemiddelområdet - Forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse - Indsatsen for mennesker med sindslidelser De enkelte aftaler skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Kvinderne lever længst 80,2 år. Så høj er den højeste gennemsnitlige levealder i Region Hovedstaden. Det er ikke overraskende kvinder, der bliver så gamle. Til gengæld er det måske lidt overraskende for nogle, at det er kvinder på Østerbro i København, som topper listen. Kvinder i Søllerød og Hørsholm følger lige efter med en gennemsnitlig levealder på 80 år. Den laveste gennemsnitlige levealder for kvinder bosiddende i Region Hovedstaden finder man på Nørrebro. Her bliver kvinderne gennemsnitligt 72,6 år (baseret på tal fra ). Mændene dør tidligst 65,5 år. Så kort tid lever mændene med den laveste middellevetid i Region Hovedstaden. Det er mænd med adresse i Kongens Enghave i København, som dermed gennemsnitligt lever hele 14,7 år kortere end kvinderne med den højeste gennemsnitlige levealder i regionen (80,2 år, red.). Mændene i Søllerød Kommune topper mændenes middellevetid i regionen med en gennemsnitlig levealder på 76,3 år (baseret på tal fra ). Bornholmere har direkte adgang til udenøs specialister TELEMEDICIN GIVER GEVINSTER både til Bornholms Hospital og patienterne: Patienterne får direkte adgang til landets fremmeste specialister, og hospitalet kan spare transportudgifter. AF ULF FØRSTELIIN Telemedicin er ikke så lidt af en gave til bornholmerne. Øens befolkningsunderlag er alt for småt til, at Bornholms Hospital kan tilbyde eksempelvis neurokirurgi, hjertekirurgi og avancerede medicinske behandlinger, men ved hjælp af den telemedicinske teknologi har bornholmerne alligevel nem og direkte adgang til nogle af landets fremmeste specialister. - Telemedicinen giver to meget store gevinster. For patienterne betyder det, at de får tilgang til specialister på den anden side af vandet og slipper for at skulle tage den lange tur. Og for sygehuset betyder det, at vi sparer nogle af de mange penge, som vi hvert år bruger på at sende patienter til København, siger hospitalsdirektør Brian Lerche. - Vi bruger årligt 20 mio. kr. på transport af patienter, og hvis vi ved hjælp af telemedicin kan overflødiggøre noget af transporten, kan vi benytte de frigjorte resurser på bedre apparater og bedre afdelinger. En lang række muligheder I øjeblikket har Bornholms Hospital følgende telemedicinske muligheder: - Hospitalet kan sende CT-skanninger til Rigshospitalet for vurdering af blødninger i hjernen eller traumer i hovedet. Rigshospitalets specialister kan på den baggrund vurdere, om patienten skal behandles lokalt eller overføres akut med helikopter. - Ved hjælp af en online-forbindelse kan Rigshospitalets specialister undersøge og vurdere akutte og voldsomme tandskader. Inden udstyret blev taget i brug, brugte Bornholms Hospital ca. en halv million kr. om året på behandling af akutte tandskader. I dag er udgiften praktisk talt reduceret til nul. - Ved screening af diabetikeres øjne for begyndende blindhed sendes fotos til vurdering på Rigshospitalet. Ved akutte øjenskader er det desuden muligt at benytte en online-forbindelse. - Ved mistanke om farlige og behandlingskrævende bakterier kan laboranterne på Bornholms Hospital sende fotos til Hvidovre Hospital, der på ganske få timer kan give en tilbagemelding på, om der skal indledes en behandling. Tidligere kunne der gå op til tre dage, inden der forelå et svar. - Ved blodprop i hjernen sendes en CTskanning til enten Bispebjerg Hospital eller Glostrup Hospital, hvor specialister vurderer, om der skal foretages trombolyse. Herefter, følger specialisterne behandlingen via en onlineforbindelse og kan vejlede de lokale læger. - Ved mistanke om større blodprop i hjertet sendes et EKG direkte fra ambulancen til Rigshospitalet, hvor man vurderer, om der skal foretages ballonudvidelse. Er det tilfældet, bliver patienten overført akut med helikopter. Yderligere muligheder udforskes - Mulighederne for telemedicinsk behandling og diagnosticering er dog langt fra udtømte på Bornholm, understreger hospitalsdirektør Brian Lerche. Hospitalet er i øjeblikket i gang med et projekt, der skal afdække mulighederne for telemedicinske konsultationer. Tanken er, at ambulante bornholmske patienter via en webcast kan kommunikere direkte med en relevant specialist på et udenøs hospital. - Det ville jo være et løft i servicen for eksempelvis kræftpatienter eller hjertepatienter, hvis de kan få adgang til ekspertviden på den anden side af vandet uden at skulle forlade øen. Det er et projekt, som vi venter os meget af, og jeg ser i det hele taget store perspektiver for et hospital som vores i at anvende telemedicin, siger Brian Lerche.

7 Handicapvirksomheden //7 Den smidige overgang PATIENTER SKAL MÆRKE det stærkere samarbejde mellem region og kommuner. AF OLE GROSEN Et bedre og et mere smidigt forløb. Det er, hvad patienterne skal sikres uanset, om de bliver undersøgt af deres praktiserende læge og indlagt på hospitalet eller bliver udskrevet og har behov for hjemmepleje eller genoptræning. I Region Hovedstaden kommer der mere fokus på arbejdsdelingen mellem hospitaler, kommuner og praksissektor og specielt på overgangene mellem de forskellige typer behandling og pleje. Kommuner, læger, speciallæger og region skal simpelthen arbejde tættere sammen til gavn for patienten. Claus Rhod Hansen er glad for netværket på Skovvænget i Ballerup // Foto: Ulrik Jantzen Her har jeg mit netværk Hjælp til selvhjælp Skovvænget er et socialpsykiatrisk botilbud i Ballerup. I tre vinkelhuse med fælles- og beboelsesfløje bor 58 mennesker med forskellige sindslidelser. Målet for Skovvænget, der i 2007 overgår til Region Hovedstaden, er via rehabilitering at give hjælp til selvhjælp, så beboerne får et så godt og selvstændigt liv som muligt. Fra 2007 overtager kommunerne en række opgaver fra amterne og H:S bl.a. på forebyggelsesområdet og den ambulante ikke-specialiserede genoptræning. Og i øjeblikket er man ved at indgå sundhedsaftaler mellem regionen og hver enkelt kommune, hvor arbejdsdelingen mellem region og kommune på en række områder aftales præcist. Det drejer sig om indlæggelsesog udskrivningsforløb, genoptræning, forebyggelse, hjælpemidler og pleje og behandling af sindslidende. Med den ny ansvarsfordeling mellem region og kommuner kan man sige, at den ene hånd altid skal vide, hvad den anden gør. Arbejds- og ansvarsområder bliver præciseret, og resultaterne skal måles. Hospitalsvæsenet har en lang tradition for at måle patienters tilfredshed og lave kvalitetsstyring, og disse erfaringer kan komme kommunerne til gavn. Kilde: Planlægnings- og Udviklingsafdelingen, Region Hovedstaden. CLAUS ER GLAD for, at både venner og personale er inden for rækkevidde på Skovvænget. AF OLE GROSEN Hånden ligger roligt på bordet. Et almindeligt krus ville forsvinde i den store næve. Claus Rhod Hansen er vant til at tage fat, og den røde overall, den matchende varme arbejdsjakke og tweedkasketten giver et fingerpeg om hans arbejde. - Jeg er jo gammel bonde. Jeg har løftet sække på 50 kilo med gødning og frø, men det kan jeg ikke mere, siger han. Claus har været vant til at tage fat. Han har dyrket korn, frø og raps på de 28 tønder land, han overtog fra sine forældre i Ledøje samtidig med, at han var karl på en gård i Lynge. Efter sin skoletid og efterskolen i Osted, aftjente Claus sin værnepligt og tog en landbrugsuddannelse. Den brugte han, mens han i en halv snes år var karl på seks forskellige sjællandske gårde. Han giver stadig en hånd med, når der på en nærliggende gård skal sprøjtes eller samles sten på marken, men karlekammeret har 55-årige Claus skiftet ud med et værelse på Skovvænget. - Den 19. januar har jeg boet her i seks år. Jeg er manio-depressiv, og jeg har været syg, siden jeg var 42 år, siger Claus. - Jeg kan blive ked af det, og jeg kan bruge mange penge, og det kører hurtigt for mig. Medicinen udligner det, og jeg beder selv tit om den. Mens nogle har lange maniske eller depressive perioder, kan Claus svinge næsten fra time til time. - Det kan komme når som helst. En dag kan jeg være ked af det, og den næste er jeg glad. Jeg kan ligge i sengen om formiddagen og have selvmordstanker eller tænke på de af mine kammerater, der lider, og som jeg gerne vil gøre noget for og så kan jeg køre en tur om eftermiddagen, siger han. Om efteråret går vi alle en mørkere tid i møde, men for Claus kan vinteren være en særlig hård tid: - Jeg kan komme ned i kulkælderen, når der ikke er så meget sollys jeg er meget afhængig af lyset, og selv om jeg tager noget lys om vinteren, er kunstigt lys ikke det samme. Noget af det opløftende solskin har Claus fundet på rejser. Han har været på Gran Canaria, og landbrugsinteressen har han holdt ved lige på messer i Paris og Hannover. Sit håndelag har han stadig gavn af på Skovvænget. - Her er et kreativt rum, hvor jeg laver træsløjd, og hvor man ser en film, spiller banko og kan få en sludder, siger Claus. - Her er både plusser og minusser. Det er nogle små værelser. Plusserne her er, at jeg har et godt netværk, hvor kammeraterne bor lige ved siden af. Og så er jeg tæt på den fri natur, og jeg har min bank og Ballerup Centret. Jeg har nogle gode kontaktpersoner, der kan forstå ens problemer, og som man kan tale med alt om, og vi kan få en samtale med psykiateren. Claus viser sit værelse frem. Han har udnyttet gulvpladsen optimalt til et par kommoder, skrivebordet og kontorstolen, sengen og køleskabet. På væggene hænger næsten lige så mange platter, som Claus har plader i reolen. På stereoanlægget afløser John Mogensen Lone Kellermann Claus er glad for tressermusik, og Rolling Stones, Beatles og Cliff Richard ligger højt på hans hitliste. Mellem møblerne er der kun enkelte kvadratmeter tilbage. - Her er trangt, men her er hyggeligt. Jeg kender en, der har en pensionistbolig, men han har ikke så nær en kontakt som jeg. Han har ikke noget netværk jeg har det langt bedre her, siger Claus, der, udover mere plads, har nogle fremtidsønsker: - Jeg vil gerne have mere motion og mere selvtillid, men jeg taber pusten og gnisten til at gøre noget for mig selv. Den faglige kvalitet skal dokumenteres Og det skal ske med medarbejderinddragelse Jette Pio Trampe // Foto: Ulrik Jantzen OVER MEDARBEJDERE på handikapområdet skal arbejde på markedsvilkår. Det stiller nye krav til varedeklarationen. AF OLE GROSEN Vi vil vælges af kommunerne som den stærke samarbejds- og udviklingspartner. Vi vil gerne udvikle vores produkter i dialog med vores kunder - og det er kommunerne. Jette Pio Trampe siger konsekvent vi, når hun taler om den rolle, Handicapvirksomheden får. Her skal hun og de flere end medarbejdere sælge ydelser for Region Hovedstaden til 29 kommuner. Det skal ske på markedsvilkår og i konkurrence med andre udbydere som kommuner og private leverandører; men det får ikke Handicapvirksomhedens direktør til at ryste på hånden, at hun og medarbejderne skal konkurrere på kvalitet og pris. - Er vi ikke gode nok, må vi udvikle vores kvalitet. Er vi for dyre, vil vi se på dét. Vi vil være så gode, at vi bliver valgt, siger Jette Pio Trampe. Handicapvirksomhedens bedste værktøjer i den kommende konkurrence bliver de erfaringer og den ekspertise, der allerede findes i dag - samt en vilje til at forene disse evner i en fælles vidensbank. Derudover skal der sættes tal på behandling, pleje og omsorg. Måling og styring af kvalitet skal sikre, at Handicapvirksomheden leverer den rigtige vare til den rigtige pris. For at kunne lave disse varedeklarationer vil Handicapvirksomheden alliere sig med specialister i kvalitetsstyring, og ifølge Jette Pio Trampe vil man formentlig vælge den metode, der hedder Den Danske Kvalitetsmodel. Men i industrien er det jo let at måle en skrue. Størrelse, gevind og stålets hårdhed er let at deklarere. Hvordan sætter man tal på bløde værdier som pleje og omsorg? - Man kan godt nedbryde et kvalitativt blødt begreb til noget, der kan måles og vejes, siger Jette Pio Trampe. - Omsorg er eksempelvis også at få korrekt motion, at få det rigtige tøj på og få skiftet bleer. Omsorg er ikke kun at tale sammen og drikke kaffe. Men medarbejderne skal sør me inddrages. Sådan en proces bliver udruget i fællesskab mellem ledere og medarbejdere på de enkelte institutioner. Når flertallet af medarbejdere fra amternes institutioner fra årsskiftet bliver ansat og spredt ud i regionens 29 kommuner, ser Jette Pio Trampe en mulighed for at bevare og udbygge et fagligt fællesskab i Handicapvirksomheden. - Det er et faktum, at den amtskommunale ekspertise bliver spredt, når den bliver kommunaliseret. Det er et udgangspunkt, når vi skal samarbejde med kommunerne om at lave gode løsninger. Jeg vil gerne stille regionen og vores medarbejdere til rådighed for faglige netværk, så man kan holde fast i så store dele af dem og den faglige viden som muligt. Vi skal samarbejde på en ny måde - vi har fået nye roller, siger hun. Hvad bliver Handicapvirksomhedens største udfordring, set med direktørens øjne? - At få alt til at fungere på samme tid og på nye præmisser fra dag et - uden at de handikappede eller kommunerne kommer til at mærke det på en negativ måde.

8 8// Oversigtskort Region Hovedstaden - et overblik Nordsjællands Hospital Hillerød Nordsjællands Hospital Hørsholm Regionsgården og Østerbro Ca. 450 medarbejdere på Regionsgården i Hillerød (fuldtidsstillinger) Og på Borgervænget på Østerbro sid der der ca. 100 medarbejdere (fuld tidsstillinger) i Koncern IT og ca. 40 administrative medarbejdere i Psykiatrivirksomheden (fuldtidsstillinger) Handicapvirksomheden 1429 fuldtidsstillinger fordelt på 41 institutioner 989 pladser Psykiatrivirksomheden 19 psykiatriske centre og afdelinger, 29 distriktspsykiatriske centre samt 28 tilbud på det sociale område inden for socialpsykiatri, misbrug, forsorgshjem og krisecentre. Ca fuldtidsstillinger senge inden for behandlingspyskiatrien og 450 pladser fordelt på tilbud inden for socialpsykiatri, misbrug, forsorgshjem og krisecentre Regionens Hospitaler Amager Hospital 1398 fuldtidsstillinger 347 sengepladser Amager Hospital er placeret på seks adresser på Amager. Bispebjerg Hospital 2921 fuldtidsstillinger 538 sengepladser Bornholms Hospital 564 fuldtidsstillinger 141 sengepladser Frederiksberg Hospital 1294 fuldtidsstillinger 289 sengepladser Gentofte Hospital 2951 fuldtidsstillinger 520 sengepladser Glostrup Hospital 2740 fuldtidsstillinger 507 sengepladser Herlev Hospital 3415 fuldtidsstillinger 623 sengepladser Nordsjællands Hospital Frederikssund Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Apotek etableres den 1. janar 2007 som en fusion af sygehusapotekerne i H:S, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Ca. 400 medarbejdere, heraf arbejder ca. 150 på Marielundvej i Herlev. Desuden centraliserede apoteksfunktioner på Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital, Bispebjerg Hospital og på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Region Hovedstadens Apotek har udstationeret farmaceuter og/eller farmakonomer på alle regionens hospitaler Hvidovre Hospital 2933 fuldtidsstillinger 615 sengepladser Nordsjællands Hospital 974 sengepladser i alt 3875 fuldtidsstillinger fordelt på fem hospitaler: Nordsjællands Hospital Hillerød Nordsjællands Hospital Helsingør Nordsjællands Hospital Esbønderup Nordsjællands Hospital Frederikssund Nordsjællands Hospital Hørsholm Rigshospitalet 7477 fuldtidsstillinger 1082 sengepladser Glostrup Hospital Virksomhederne Andre opgaver Fra 1. januar 2007 er der 13 virksomheder i Region Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Handicapvirksomheden Psykiatrivirksomheden Region Hovedstadens Apotek Udover hospitaler, psykiatri og handicap løser Region Hovedstaden også nogle mere udviklingsmæssige, strategiske og administrative opgaver Praksissektor med alment praktiserende læger, 550 speciallæger, 950 tandlæger, 570 fysioterapeuter, 440 fodterapeuter, 170 psykologer, 70 kiropraktorer og 250 vagtlæger (cirkatal). I alt ca behandlere. Regional udvikling, herunder natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, trafik og internationalt samarbejde Administration af sygesikringen Forskning og forebyggelse Hvidovre Hospital

9 Oversigtskort //9 Nordsjællands Hospital Esbønderup Nordsjællands Hospital Helsingør Gentofte Hospital Bornholms Hospital Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Amager Hospital

10 Vi behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, hvis nogen andre har fundet en god løsning HELLE ULRICHSEN 10// Samarbejde Høj faglighed bliver Region Hovedstadens varemærke Der bliver brug for alle i Region Hovedstaden, siger Vibeke West og Helle Ulrichsen samstemmende HVORDAN SKAL VI rejse ind i fremtiden sammen? Hvordan er man en god leder? Og en god kollega i ny organisation med ansatte og en specialeplan, der vil forny og forbedre, men også betyde flytninger og fusioner? Regionens øverste leder Helle Ulrichsen og medarbejdernes repræsentant Vibeke Westh giver deres bud. AF HANNE STETTING DUVÅ Fagligt dygtige medarbejdere. Det er det vigtigste. Sådan lyder den korte opskrift på succes fra regionens øverste chef og ditto tillidsrepræsentant. - Lige efter faglighed kommer respekt, tillid, engagement og ærlighed mellem ansatte og ledere, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen: - Jeg kan ikke lide klakører ukritiske beundrere. Jeg går selv efter engagerede og ærlige mennesker, når jeg ansætter. Man skal selvfølgelig sige sin mening på en konstruktiv måde, men det forventer jeg, at mine medarbejdere gør. Også når de ikke er enige med mig. de går til hver uge i øjeblikket, og som er nødvendige for at bygge den nye kæmpemæssige organisation op. Vi er på Helle Ulrichsens kontor på Frederiksborg Amtsgård i Hillerød, der om ganske få uger får navneforandring til Regionsgården. Der er gråt linoleum på gulvet og termokande med kaffe på det runde bord. Vi kunne lige så godt have siddet på et hvilket som helst andet kontor i sundhedsvæsenet, og de beskedne rammer er ingen tilfældighed. må de selvfølgelig gerne lære regionen at kende og få en tilknytning til den. Gerne ved, at vi sammen oplever noget, der lykkes, siger Helle Ulrichsen. Udgangspunkt i den lille familie En kæmpe organisation med mere end ansatte er for uoverskuelig, derfor skal det primære tilhørsforhold være det lokale arbejdssted. - Vores ansatte behøver ikke at føle sig som regionsmedarbejdere fra 1. januar. god til sit arbejde og efteruddanne sig, råder Helle Ulrichsen. Vibeke Westh understreger, at en god proces er vigtig og har en høj prioritet: - Vi skal klæde lederne godt på til den proces, der skal i gang, siger hun. Helle Ulrichsen tilføjer, at et godt TR-system også er vigtigt for processen. - Ja, de lokale tillidsrepræsentanter bliver nøglepersoner, fortæller Vibeke Westh og understreger budskabet, Ja, der er faktisk mangel på medarbejdere inden for en del grupper, tilføjer Vibeke Westh. De lover, at man vil gøre meget for at snakke sig frem til løsninger, der fungerer for den enkelte. Hvis ens afdeling skal flytte, kan man måske blive på sin arbejdsplads alligevel i en ny funktion, hvis geografien betyder mest fx for at få famlieliv og job til at hænge sammen. Konkurrence på den fede måde Konkurrence er godt, hvis det handler om, at man konkurrerer med sig selv og hele tiden bliver bedre, end man var sidste år. Det er Vibeke Westh og Helle Ulrichsen enige om. Men de er ikke så vilde med konkurrence i traditionel forstand. Fx det som stjerne-systemet lægger op til. - Vi risikerer, at det går ud over samarbejdet mellem afdelinger og hospitaler, og hvis det ikke er et fair målesystem, så betyder det, at nogle medarbejdere, der gør deres arbejde godt, går og bliver kede af det, siger Helle Ulrichsen. - Vi skal blive bedre til at fejre, når noget lykkes, supplerer Vibeke Westh. Hun er sygeplejerske af profession, men repræsentant for alle de over medarbejdere i regionen, der bliver en af landets største arbejdspladser: - Vi behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, hvis nogen andre har fundet en god løsning. Vi har ikke været gode nok til at dele viden, og det skal vi blive bedre til i den nye organisation, mener Vibeke Westh. - For nyligt blev vi færdige midt om natten med at forhandle den nye aftale, der hedder MED-aftalen. Den skal sikre os ordentlige samarbejdsrelationer mellem ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden. Vi sad fra kl. 17 til klokken to om natten. Men næste gang vi mødtes, var det gode resultat nærmest glemt. Holdningen var Nå, men det var det. Nu skal vi videre... Og sådan er det tit. Men i den nye organisation skal vi altså blive bedre til at stoppe op og glæde os sammen, når vi skaber nogle resultater. Det har vi ikke været gode nok til, siger Vibeke Westh. Faglighed er den bedste branding Interviewets hovedpersoner er sent på den, da vi skal mødes. Helle Ulrichsen og Vibeke Westh kommer småløbende ned ad gangen. De har blussende kinder efter et vigtigt møde, der trak ud. Bare et af de ufatteligt mange møder, Dygtige medarbejdere med høj faglighed er den bedste branding af Region Hovedstaden, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen (th) // Foto: Ulrik Jantzen Bogreolen er fyldt med bøger om organisation og ledelse. Regionens øverste leder sætter faglighed højt: - Jeg var ovre og tale i Den Danske Bank forleden. De spurgte mig, hvordan vi vil brande regionen, fortæller hun: - Jeg svarede dem, at jeg ikke har nogen ønsker om, at alle de ansatte kan vækkes midt om natten, og de så kan sige en masse om regionen og råbe hurra, hurra! Sådan som man gør i mange private virksomheder. Dygtige medarbejdere med høj faglighed er den måde, vi bedst brander os på i forhold til befolkningen. - Medarbejderne behøver heller ikke at kende mig. Men de skal kende vores fælles mål og værdier. I det lange løb Man finder tryghed og kan udvikle sig i den lille familie frem for i den store region. I teamet, afdelingen og på den virksomhed, hvor man er ansat, mener Helle Ulrichsen. 7. december kommer den næste brik i puslespillet om specialeplanen. Den fortæller hvor stort et befolkningsgrundlag hvert speciale skal have fremover for at sikre det bedste sundhedsvæsen for patienterne. Til foråret kommer selve planen, som ingen kender endnu. Men sandsynligt er det, at den vil betyde flytninger og fusioner. - Det gælder dog ikke for alle, og mange ansatte vil slet ikke skulle flytte. Det bedste, man kan gøre, er at være at samtlige faggrupper er nødvendige, hvis regionen skal lykkes: - Alle er vigtige for organisationen, selv om de ikke har direkte kontakt med patienter og borgere, som sundhedspersonalet har. Fx er sekretærer, administratorer, kantinedamer og portører uundværlige, hvis organisationen skal hænge ordentligt sammen på tværs, mener Vibeke Westh. Vi får brug for dem over 60 år - Jeg vil også understrege, at der bliver plads til alle. Det vil vi gerne sige særligt til ansatte omkring de 60 år. Der skal ikke gå nogen derude og tænke, at der ikke bliver brug for dem. Det gør der, garanterer Helle Ulrichsen. - - Ja, det er konkurrence på den gode måde. Og du har ret i, at man gerne må være begejstret for det, man laver eller rettere det, som ens team producerer, siger Helle Ulrichsen. Hun kigger på sit ur. To timer er gået, kaffen er drukket og de to travle kvinder skal videre til de næste mange møder. - Jeg skal ind til byen, hvor skal du hen? spørger Helle Ulrichsen. Vibeke Westh skal også til København. - Så kan vi køre sammen, siger Helle Ulrichsen. Regionsdirektøren og medarbejdernes repræsentant går sammen ud af bygningen og over Regionsgårdens parkeringsplads til Helle Ulrichsens bil. Det er ikke den typiske store, mørke topleder-bil, men en økonomisk familiemodel, en Berlingo. Og farven er optimistisk himmelblå.

11 Psykiatrivirksomheden //11 Vi arbejder på højtryk for den nye psykiatrivirksomhed Og fra første januar asfalterer vi vejen, mens vi kører på den... Marianne Wiese // Foto: Poul Rasmussen MEDARBEJDERNE SKAL HURTIGT føle, at de er en del af en ny virksomhed, hvor der sker noget, siger Marianne Wiese, psykiatridirektør i Region Hovedstaden. AF TINE MARK JENSEN Marianne Wiese har mere end almindeligt travlt i denne tid. Hun har masser af ideer og mål for den nye psykiatrivirksomhed i Region Hovedstaden, der får ca medarbejdere og behandler 41 pct. af landets psykiatriske patienter. - Fra 1. januar asfalterer vi vejen, mens vi kører på den, som hun udtrykker det. Psykiatri i international klasse - Vores psykiatri skal være i international klasse, hvor vi arbejder åbent og respektfuldt i dialog med brugerne. Det gør vi på mange måder allerede, men det må gerne blive mere fasttømret. De gode historier skal synliggøres også i pressen. Man kunne have en drøm om, at vi blev overflødiggjort. Det er nok umuligt, men vi skal kunne tilbyde kvalificeret behandling og håb om helbredelse til alle. Og så vil det være godt med en aftabuisering af psykiske sygdomme. Der er et stykke vej endnu. Men jeg tror, det kan blive bedre nu, hvor vi bliver en stor organisation, som repræsenterer tæt på halvdelen af den danske psykiatri. Marianne Wiese mener, at grundstenene i psykiatrien skal være de samme som nu: Opsøgende arbejde, ambulant behandling og mulighed for indlæggelse. Men hun ønsker at styrke indsatsen til mere opsøgende arbejde og ambulant behandling, da erfaringer peger på, at det opsøgende arbejde reducerer antallet af indlæggelser. - Vi skal følge førstegangsdiagnoserne tættere. International forskning viser, at en tidlig indsats giver langt bedre mulighed for helbredelse, derfor er det et vigtigt indsatsområde. Vi skal også øge vores tilbud til børn og unge. Og de retspsykiatriske patienter kræver ligeledes en indsats. Antallet stiger med ca. ti pct. om året. Ny arbejdsfordeling Marianne Wiese mener, at det er helt centralt, at Region Hovedstaden får klare aftaler med kommunerne i forhold til, hvem der tager sig af hvad. - Det er en større udfordring, da nogle af de tilbud, der før har ligget i amterne overdrages til kommunerne, som kan vælge at udfase tilbuddet. Dog er vi hjulpet godt på vej af de sundhedsaftaler, der skal laves med kommunerne. Udfordringer er der nok af, når en virksomhed skal etableres. Og for Marianne Wiese er det centralt at få medarbejderne til at se muligheder og føle sig trygge i den nye organisation. - Etableringen af Psykiatrivirksomheden er en fusion i fusionen. Udfordringen er lige nu, at H:S fylder halvdelen, og de er ikke blevet skilt fra somatikken, som i amterne og på Bornholm. Jeg tror, det er en fordel, at vi kommer til at fungere selvstændigt. Vores størrelse giver os god mulighed for at intensivere forskningsindsatsen, så vi i endnu højere grad kan lave evidensbaseret behandling det skal vi udnytte. Nu har vi en størrelse, der er svær at overse og det giver slagkraft, siger Marianne Wiese optimistisk. Det opsøgende psykoseteam møder mange skæbner Der er onsdagskonference hos det opsøgende psykoseteam på Møntmestervej i København. Her gennemgår medarbejderne aktuelle oplevelser og eventuelle problemer med deres patienter. På hver konference går man desuden i dybden med én sag, hvor alle kan komme med input til, hvordan medarbejderen kommer videre med et givent problem. I dag diskuteres bl.a. en skizofren patient, som er blevet indlagt igen, fordi han ikke tog sin medicin. Han er forpint og negativ over for sig selv og andre. Og han har brug for en masse praktisk hjælp. Det er sket, at han er blevet aggressiv, så derfor diskuteres medarbejderens sikkerhed også. Der er mange skæbner, der bliver diskuteret denne formiddag. Målet er at finde den bedste vej til at støtte den enkelte til en bedre tilværelse. Medarbejderne har alle lang erfaring med psykiatrien, men deres faglighed er forskellig der er en overlæge, en psykolog, to sygeplejersker, to ergoterapeuter, to socialpædagoger, en plejer og en socialrådgiver. Medarbejdergruppen har været stabil i de tre år, teamet har eksisteret. De 11 medarbejdere har sammen 100 patienter, som de følger og hjælper. Patienterne bliver visiteret fra distriktspsykiatrien og socialvæsenet. Og det opsøgende psykoseteam er en succes både menneskeligt og på bundlinjen. Deres egne opgørelser viser, at teamet har sparet samfundet for fem mio. kr. årligt i indlæggelser og det er, når udgifterne til teamet er trukket fra. Lene hjælper mig ud af rundkørslen Før hun kom, kørte jeg bare rundt og rundt I KØBENHAVNS NORDVESTKVARTER bor Anne Marie, 48 år. Hun har været skizofren i ti år, og i de sidste tre år har hun derfor fået besøg af eller mødtes med Lene Jensen fra det opsøgende psykoseteam en gang om ugen. AF TINE MARK JENSEN Døren bliver åbnet og Lene og Anne Marie hilser hjerteligt på hinanden. Anne Marie er lidt forpustet hun har haft travlt med at støvsuge, til vi kom, og der er luftet godt ud i lejligheden. - Jeg har røget en del her i formiddag, og det skal Lene ikke være i, så jeg ville lige lufte godt ud, fortæller Anne Marie, mens vi får vist nogle stole at sidde i. Lene spørger til, hvordan det er gået siden sidst. Har Anne Marie fået ringet til sygeplejersken? Hvordan med sønnens fødselsdag? Skal jeg minde dig om din tid hos fodterapeuten? Anne Marie fortæller, at hun kom til at glemme at ringe til sygeplejersken katten hoppede rundt, og så kom jeg til at tænke på noget andet, som hun siger. Derfor vil hun også meget gerne have, at Lene minder hende om aftaler og hjælper med at holde lidt styr på tingene. - Jeg bliver hurtigt forvirret og glemmer ting, jeg skal. Lene hjælper mig. - To husker bedre end en, siger Lene. Ja, nikker Anne Marie, - kan du ikke lige sige mig, er det d. 3. eller d. 13. jeg skal til fodterapeut? Det er d. 13. Vi løser problemerne sammen Der er ingen tvivl om, at Lene og Anne Marie har et godt samarbejde. Men sådan har det ikke altid været, fortæller Anne Marie: - I starten var det lidt svært. Jeg havde ikke altid lyst til at tale med Lene, og jeg syntes, hun blandede sig i alting. Men det blev nu hurtigt godt. Lene skal jo blande sig. Problemer kan jeg ikke selv finde ud af dem giver jeg til Lene, og så finder vi ud af det sammen. Det er nogen gange svært for mig med tid og rum. Jeg ryger ind i en rundkørsel, som jeg ikke kan komme ud af igen. Før Lene begyndte at komme, kunne jeg bare køre rundt og rundt. Men Lene kan vise mig vejene ud. Lene går også altid med mig, når jeg skal på hospitalet eller til lægen. Hun kan holde styr på, hvad de siger. Og tænk hvis de skulle være onde ved mig, siger Anne Marie. Anne Marie klarer ellers de fleste ting selv i hverdagen. Hun handler, vasker tøj og hjælper i ny og næ naboen, der har lidt svært ved at komme ud. Ellers bruger hun tid på musik og fjernsyn, og fuglene og katten skal også passes. - Det kan være ret udmattende, når jeg har haft fuglene ude at flyve i stuen de skal jo i buret igen, griner Anne Marie. Faste aftaler Lene vil gerne lige høre, om Anne Marie er sikker på, at hun ikke skal tage turen ned til hendes 13-årige søn, der har fødselsdag om et par dage. Men det har Anne Marie ikke overskud til lige nu. - Jeg føler mig ikke på toppen lige nu, Lene Jensen hjemme hos Anne Marie // Foto: Poul Rasmussen så jeg orker det ikke. Jeg har købt en flyvestation i Lego, som jeg sender, og så ringer jeg. Jeg tror ikke, han bliver skuffet. Vi snakker sammen hver anden dag, og vi har et rigtig godt forhold til hinanden, siger Anne Marie. Lene og Anne Marie bliver enige om at få styr på fødselsdagen om torsdagen, hvor Anne Marie kommer til Møntmestervej. Med tiden er det blevet til, at Lene og Anne Marie ses mere på Møntmestervej end hjemme hos Anne Marie. På Møntmestervej kan Anne Marie få et bad og få udleveret sin medicin. Og så får de et overblik over ugens aktiviteter.

12 12// Regional udvikling Letbane løser trafikknuden Københavns Amt har gjort et stort forarbejde til en eventuelt kommende letbane Vækstforum skal trække hovedstaden i Champions League En fleksibel og kreativ arbejdsstyrke kombineret med stærke erhvervsklynger og uddannelsesinstitutioner udgør det fundament, som giver hovedstaden gode muligheder for at profilere sig i den internationale konkurrence, om bl.a. at tiltrække talenter, investeringer og turister. Samme fundament danner basis for Region Hovedstadens Vækstforums første udkast til en erhvervsstrategi. Strategien indeholder syv indsatsområder med 27 konkrete projektforslag, der spænder fra international benchmarking af Region Hovedstaden til indsatsen for at få OL til København. - Vækstforum er et bredt samarbejde mellem universiteter, erhvervslivet og kommunerne, og en mulighed for regionen til at facilitere et bredt samarbejde på andet end sundhedsområdet. Erhvervsstrategien bliver et område, der vil få stor opmærksomhed. Det er her, vi sætter fokus på, hvordan vi får hovedstaden op i den internationale superliga i stedet for at spille UEFA Cup skal vi spille med i Champions League, siger Kristian Johnsen, der er udviklingschef i Regional Udvikling. Bornholm har sit eget vækstforum, og dermed er hovedstaden den eneste region i landet med to vækstfora. Politikerklub for kvinder under 40 år Hvordan en færdig letbanestation, her ved Sdr. Ringvej, kan se ud // Foto: Københavns Amt BÅDE DEN AMTSPOLITISKE vilje og den folkelig opbakning til en letbane langs Ring 3 er stor. Sidste store forhindring er at blive enige om, hvem der skal betale regningen. AF LEIF OSMARK En letbane fra Lundtofte til Brøndby eller Ishøj vil være et kærkomment alternativ for de mange bilister, der hver dag holder i kø, når de forsøger at komme på tværs af København. For selv om afstandene er overskuelige, er transporttiderne med offentlige transportmidler på tværs af København så store, at det for de fleste kan betale sig at holde i kø i egen bil I snart ti år har Københavns Amt været i gang med at undersøge mulighederne for en smartere måde at komme på tværs af amtet på, og meget tyder på, at løsningen bliver en letbane. En letbane kører på skinner og bruger køreledninger. Vognene er meter lange, og de er lettere end almindelige tog. I de trafikale knudepunkter vil letbanen køre på vejene sammen med den almindelige trafik. Her vil elektronisk styring af lyssignaler give letbanen forkørselsret i krydsene og dermed sikre, at passagererne kommer hurtigt frem. På størsteparten af ruten vil letbanen dog have sit eget spor enten langs med vejene eller i den nuværende midterrabat. Regningen skal fordeles En letbane vil dagligt kunne transportere passagerer, kappe 18 minutter af rejsetiden mellem Lundtofte og Glostrup og fjerne mellem og biler pr. dag fra Ring 3. Prisen forventes at blive omkring 3,2 mia. kr., og den største sten på vejen lige nu er afklaringen af, hvem der skal betale. I øjeblikket undersøges mulighederne for et offentligt-privat partnerskab, hvor en privat partner går ind og betaler en del af udgifterne ved at etablere banen mod for eksempel at få del i billetindtægterne bagefter. - Der er nogle områder, hvor private virksomheder giver nogle fordele. Fx er det muligt at mindske risikoen for budgetoverskridelser, siger specialkonsulent Birgit Petersen, der overgår fra Københavns Amt til Region Hovedstaden. Opsving til kommunerne Hvilke kasser, de offentlige penge skal komme fra, mangler også at blive afklaret. En mulighed er, at staten går ind og medfinansierer på samme måde som med metroen, og de kommuner, som banen kører igennem, kan også forvente at skulle lukke op for kommunekassen. Fra kommunernes side vil der dog formentlig være tale om en investering, som giver et direkte afkast. Langs Ring 3 ligger der nemlig en lang række erhvervsområder med industri fra 1950 erne og 1960 erne, hvor erhvervsejendommene flere steder står tomme. - Letbanen vil sikre en god og positiv byudvikling langs banen. For omegnskommunerne er det en god mulighed for at tiltrække nogle attraktive erhvervstyper, som lever mere op til niveauet i dag, siger Birgit Petersen. Fra der bliver taget en endelig beslutning, til banen kan tages i brug, vil der gå cirka syv år. Planlagt til sidste stop Københavns Amt har gjort et stort forarbejde til en eventuelt kommende letbane. Ruter og stop er allerede kortlagt og kan ses på dk/letbane Amtet har også udarbejdet prognoser over forskellige nøgletal. På strækningen Lundtofte til Brøndby Strand ser de således ud: Længde: 25,5 km Antal stationer: Passagerer per døgn: Flere kollektive rejser: Færre bilister: Kollektiv rejsetid i forhold til i dag: -40% De fem kvindelige regionsrådspolitikere under 40 år Sophie Løhde (V), Sophie Hæstorp Andersen (A), Maria Fugl (SF), Trine Petersen (B) og Bendikte Kiær (C ) har dannet deres egne lille netværksklub. - Netværket eller klubben om man vil opstod helt spontant, fordi vi gerne vil vise, at politik er andet end gamle gråhårede mænd; at vi faktisk kan have det sjovt sammen på tværs af partiskel, fortæller yngste medlem 23-årige Sophie Løhde. De fem piger mødes jævnligt for bl.a. at diskutere politik på tværs af partiskellene, og for nylig tilbragte de efterårsferien sammen i et lånt sommerhus i Sydfrankrig. Så meget får politikerne for at være politikere Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) får et vederlag på kroner om året, hvilket er på niveau med vederlaget for en amtsborgmester i dag. De øvrige medlemmer af regionsrådet modtager kr. om året, hvilket svarer til det grundbeløb, amtsrådsmedlemmer får i dag. Medlemmerne af forretningsudvalget der bliver formentlig 13 kan derudover fordele kroner om året imellem sig. Samme ordning gælder for medlemmerne af regionens forskellige ad hoc-udvalg, her skal pengeposen dog fordeles mellem i alt 38 medlemmer. De to næstformænd Benedikte Kiær (C) og Henrik Thorup (DF) får et vederlag på ca kr. om året.

13 Vi arbejder på at udvikle nye metoder til at rense jorden, for den proces er ekstremt dyr og tidskrævende JØRN GETTERMANN Region Hovedstaden Regional udvikling //13 10 pct. i Region Hovedstaden er indvandrere Omkring 10 pct. af indbyggerne i Region Hovedstaden er indvandrere. I Ishøj Kommune har 25,8 pct. af indbyggerne en anden etnisk herkomst end dansk. Lige efter følger Brøndby og Albertslund med henholdsvis 21,1 pct. og 20 pct. Færrest indbyggere med indvandrerbaggrund finder vi på Bornholm med kun 1,8 pct. Region Hovedstaden er et vækstområde med stor koncentration bl.a. af virksomheder i medicinalindustrien. // Foto: Poul Rasmussen. Gulerod og visioner skal udvikle regionen Pisken er sendt videre til andre myndigheder EN AF REGION HOVEDSTADENS opgaver bliver at udstikke visionerne for den regionale udvikling og få kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og kultur til at trække i samme retning. AF LEIF OSMARK Kun gulerod og ingen pisk. Sådan bliver Region Hovedstadens muligheder for at trække læsset i den regionale udvikling fremover. Region Hovedstaden får nemlig ikke myndighedskompetence til at tvinge sine forslag igennem, og derfor skal visionerne for udviklingen være så gode, at det bliver naturligt og attraktivt for kommuner, erhverv og institutioner at bakke op. En vigtig aktør - Regionen har to store områder sundhed og regional udvikling. Vi forsøger at etablere en stærk udviklingsafdeling, som bliver på 30 årsværk. Vi håber, at vi bliver en vigtig aktør for den regionale udvikling, og det kan vi blive ved at pege på forskellige attraktive muligheder for regionen, siger Joost Nielsen, stabsdirektør for afdelingen for regional udvikling i Region Hovedstaden. Under området for regional udvikling hører regionens vækstforum, den regionale udviklingsplan, jordforurening, uddannelse, kultur og kollektiv trafik. Størst fokus har der indtil nu været på at etablere et vækstforum, og da det nu er ved at være på skinner, skal afdelingen til at gå i gang med den regionale udviklingsplan. Procesplanen på vej Planen skal indeholde forslag til den ønskede udvikling inden for alle de førnævnte områder, og den skal være offentliggjort senest ved udgangen af Vi har brugt tiden på erhvervsplanen, og er først nu ved at gå i gang med en tids- og procesplan for RUP en, som vi kalder den. Den regionale udviklingsplan får ingen bindende virkning, som vi kender fra amternes regionplaner. Men vi kan kombinere væsentlige spørgsmål, som for eksempel på uddannelsessiden, hvor vi kan sige, hvilke visioner har vi for det her område, hvordan ser arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ud, og hvordan spiller det ind i forhold til visionerne, siger Joost Nielsen. 24 pct. på overførselsindkomst 24,1 pct. af indbyggerne i de 29 kommuner i Region Hovedstaden var i 2003 på overførselsindkomst. Bornholm topper listen med 33,9 pct. Frederiksberg Kommune rammer gennemsnittet med 24,4 pct., mens kun 15,5 pct. af borgerne i Egedal Kommune er på overførselsindkomst. 1,6 mio. indbyggere i Region Hovedstaden Med 1,6 mio. indbyggere, bliver Region Hovedstaden den region i Danmark med flest indbyggere. Region Nordjylland er med indbyggere den befolkningsmæssigt mindste region. De 5 nye regioner vil gennemsnitligt have et indbyggertal på (2005-tal). Befolkningstætheden i Region Hovedstaden er ca. fem gange højere end landsgennemsnittet. Vil du læse mere om din arbejdsplads, så er stedet. Oprydning efter fortidens synder Mindst 300 ejendomme i hovedstaden venter på oprensning AMTERNES OPGAVE MED at sikre rent drikkevand til danskerne bliver primært fordelt mellem stat og kommune. Regionerne skal dog sikre oprydning efter fortidens synder, og for Region Hovedstaden indebærer det at kigge gamle ejendomme efter i sømmene. AF LEIF OSMARK Alene i hovedstadsområdet findes der mindst 300 ejendomme, hvor fortidens industri stadig forurener grundvandet. De ejendomme skal findes, og jorden under dem skal renses, så borgerne i hovedstaden kan blive ved med at betragte det som en selvfølge, at der kommer rent drikkevand ud af vandhanen. Fra den 1. januar bliver det Region Hovedstadens opgave at finde de bygninger, hvorfra den gamle forurening har fundet sted. - Regionens opgave er primært at kortlægge den gamle industriforurening, og vores gæt er, at vi i Region Hovedstaden mangler at kigge på ejendomme, hvoraf en væsentlig del ligger i det nuværende Københavns Amt. Ud af de vil der være nogle tusinde med mistanke om forurening, og ud af dem ender det nok med, at vi skal rydde op på mindst 300 grunde, siger Jørn Gettermann, der er direktør i Teknisk Forvaltning i Københavns Amt og fremover bliver direktør i Koncernmiljø i Region Hovedstaden. Dyrt at rydde op Alene det at undersøge en grund for forurening er en tidskrævende proces, hvor der kigges i gamle kommuneplaner og vejvisere for at finde ud af, hvilken type industri der tidligere har ligget på grunden. Blandt de største syndere fra fortiden er renserier og garverier, og Jørn Gettermann vurderer, at hvis alle de forurenede grunde skulle ryddes op i dag, ville det koste et sted mellem fire og fem milliarder. - Vi arbejder også på at udvikle nye metoder til at rense jorden, for den proces er også ekstremt dyr og tidskrævende. Så det er en stor og vigtig opgave, der overgår til regionen, og hvis amtet ikke allerede havde iværksat en række oprydningsopgaver, var mange vandværker blevet lukket i København, siger han. Amternes øvrige opgaver på vandområdet bliver fordelt mellem stat og kommune. Staten skal stå for overvågning og for at udarbejde indsatsplaner, som er planer for, hvordan grundvandet kan beskyttes mod forurening i sårbare områder. Kommunernes opgave bliver at lave mere direkte handleplaner for, hvordan fx landbrug og industri skal håndtere deres spildevand. En rolle som kræver, at kommunerne får tilført nye kompetencer. - Vi står i en situation, hvor det bare skal lykkes. Kommunerne skal indstille sig på en ny rolle, og det er de også allerede godt i gang med. De får nogle medarbejdere fra amterne, så selvfølgelig får de herfra de nødvendige kompetencer, siger Jørn Gettermann. Jørn Gettermann // Foto: Ulrik Jantzen Hovedstaden importerer vand I Region Hovedstaden er der i alt 105 anlæg, som renser grundvandet. Alene fra jorden under Københavns og Frederiksberg Kommuner bliver der hvert år hentet 50 millioner kubikmeter vand om året. Men det er ikke helt nok til at opfylde hovedstadens behov på 100 millioner kubikmeter om året. Derfor bliver der også hentet vand til hovedstaden fra Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt.

14 Vi arbejder på at udvikle nye metoder til at rense jorden, for den proces er ekstremt dyr og tidskrævende LARS HANSEN 14// Inde i regionen Ridning er en af de sidst tilkomne aktiviteter i IBBH. Se flere billeder på // Foto: Jens Nørgaard Larsen Idrætsforening med vokseværk Hver tredje medarbejder på Bispebjerg Hospital motionerer med kollegerne DET STARTEDE MED en fodboldklub for hospitalets læger i 1949 i dag er hver tredje medarbejder fra rengøringspersonalet til direktionen medlem af idrætsforeningen på Bispebjerg Hospital, IBBH. AF MONICA C. MADSEN De elektriske vifter i loftet drejer langsomt rundt i takt til den bløde popmusik, som fylder de lyse og højloftede rum, mens medarbejdere i afslappet motionstøj og et par enkelte ambitiøse New Liners cykler, løber og løfter på de nye styrketræningsmaskiner. I de bløde sofaer i hjørnet ved vandautomaten får to piger pusten efter tyve minutter på løbebåndet, før de fortsætter med Pilates i den lille sal. I den store sal er Kom i form til skituren -holdet i fuld gang, og at dømme efter fremmødet vil mange gerne investere nogle timer i at undgå et forår i en irriterende skiskades tegn. - Der er så mange gode grunde til at have en idrætsklub: Både den enkelte medarbejder, arbejdspladsen og ledelsen får det tusind gange igen, pointerer idrætsklubbens leder Lars Hansen. Han er også formand for portørkorpset og har spillet fodbold i klubben og været med i bestyrelsen siden Fælles hygge styrker tværfagligheden Idrætsklubben startede i 1949 med en foldboldkamp mellem lægekandidaterne, der boede på hospitalets område. Mange flere aktiviteter er kommet til gennem årene, blandt andet ridning, som er et af de sidste og meget populære skud på stammen. Ude på rideskolen i Tåstrup, er lægesekretær Anja Bockelund fra Klinisk Biokemisk Afdeling ved at gøre hestene klar til ugens faste ridetime sammen med de andre på idrætsforeningens ridehold: - Dyreassistenten på min afdeling var meget aktiv i foreningen, og vi ville gerne ride, så hun foreslog bestyrelsen at lave et hold. Tilslutningen var så stor, at vi stadig har venteliste, forklarer hun. Holdet består i dag af en bioanalytiker, konsulenter, sygeplejersker og lægesekretærer, og selvom det er langt mere besværligt at skulle gennem myldretidstrafikken ud af byen hver tirsdag eftermiddag end lige at stikke over i fitnesscenteret, vil pigerne på holdet meget nødig undvære ridningen bl.a. fordi man får et rigtig godt forhold til kollegerne fra de andre afdelinger: - Det giver mulighed for mere tværfaglighed og mere hygge, for vi sludrer jo også bagefter og holder påskefrokost osv. Jeg havde fx aldrig mødt Connie fra Østerbroundersøgelsen eller Birgitte, som udvikler den elektroniske patientjournal, eller Anne-Berit fra anæstesien... Og nu ringer jeg selvfølgelig til dem, hvis jeg skal have fat i deres afdeling, siger Anja Bockelund, mens hun svinger sig op i sadlen og skridter ud mod ridebanen. Direktionen bakker op - Vi havde et stabilt medlemstal på aktive, indtil ideen om fitnesscenteret dukkede op, forklarer Lars Hansen: - I hospitalets trivselsundersøgelse fra 2003 efterlyste medarbejderne bedre rammer til at dyrke motion før og efter arbejde. Via kontingentet på 100 kroner om måneden havde idrætsforeningen råd til at låne halvanden mio. kr. til nye styrketræningsmaskiner og til at ansætte instruktører, og bestyrelsen foreslog derfor ledelsen at lægge lokaler til. - Ledelsen var lidt skeptiske i starten. De satte flere undersøgelser i gang, som tydeligt viste, at rigtig mange medarbejdere ønskede centeret, og så sagde de ja til at sætte den ene ende af den gamle apotekerlænge ved hovedindgangen i stand, så vi kunne benytte den gratis. Centeret var imidlertid knapt blevet indviet, før boomet af nye medlemmer blev så stort, at der ikke var plads til alle. - Direktionen bor i nabobygningen, og de kunne jo se, hvor mange der strømmede til hver dag for at træne, så de besluttede at indrette hele huset til os med det samme. Og i dag er direktionen også medlemmer af idrætsforeningen, smiler Lars Hansen. Særligt tilbud til de motionsuvante På introduktionsdagene for nye medarbejdere reklamerer direktionen også for idrætsforeningen, og direktionen har på egen hånd lavet et særligt tilbud til motionsuvante og overvægtige medarbejdere, som har svært ved at komme i gang. Mens de øvrige aktiviteter foregår på faste tidspunkter, har fitnesscenteret åbent fra 5 morgen til 1 nat: Mange medarbejdere foretrækker at starte med en halv eller hel time i centeret inden arbejdsdagen går i gang, om formiddagen er der lidt stille, til rengøringsfolkene får fri først på eftermiddagen, mens kontorfolkene, sygeplejerskerne fra ambulatorierne og dagvagterne dukker op Alle blander sig herovre og smider titelskiltet alle er velkomne, for her kommer vi, som vi er! Det giver en dejlig afslappet atmosfære, smiler Lars Hansen. Opskriften på succesen Lars Hansens opskrift på, hvordan man får en velfungerende idrætsforening, er enkel: - Alfa og omega er, at man har sin ledelse med at de kan se, at det gør arbejdspladsen mere attraktiv og modvirker sygefravær, stor udskiftning og dårlig trivsel. Med andre ord, at de kan se, at de i rigt mål får investeringen igen, hvis de går i dialog med medarbejderforeningen og stille lokaler til rådighed. Derudover skal man huske at have så brede tilbud som muligt: De fleste har behov for et fleksibelt motionstilbud som fitnesscenter et stenkast væk, hvor de kan komme forbi, lige når det passer dem og fyre den af. At forpligte sig på at mødes med et hold et fast tidspunkt hver uge kan de ikke overskue. Mens andre foretrækker faste hold og klassiske motionstilbud, hvor hyggen og det sociale også er i fokus. Haha hihi hoho HVER ONSDAG KLOKKEN 15.30, når den sidste patient er taget hjem, fyldes det store venteværelse med korsang i Geriatrisk Ambulatorium på Amtssygehuset i Glostrup, hvor medarbejderforeningen Vox Hospitalis holder til. AF MONICA C. MADSEN Du kobler af på en vidunderlig måde og får en masse ny energi af at synge i kor, forklarer sekretær Gitte Kay, mens hun skubber rullebordet med sangmapper, dampende termokander og hyggelige småkagedåser foran sig, ned gennem gangen mod venteværelset. Hun arbejder på Operations- og Anæstesiologisk Afdeling og har været formand for koret siden starten i 1993, hvor en musikpædagog og en sygeplejerske fra Psykiatrisk Afdeling inviterede alle interesserede medarbejdere til at synge med. Lader batterierne op - At synge handler ikke bare om at lære en masse ord og melodier uden ad det vigtigste er, at du kommer i en særlig tilstand, når du synger, fordi du skal koncentrere dig så meget om at ramme de rigtige toner, falde ind de rigtige steder osv., at du slipper alt andet og får slappet helt af. Mange onsdage klokken har jeg lyst til at pjække, men efter to timer her er jeg blevet så glad, at jeg har energi til at lave en hel masse onsdag aften. Jeg får simpelthen ladet batterierne op i koret! Måske fordi vi bruger vores lunger så meget, når vi synger igennem, at vi får ekstra ilt til hjernen... Amtssygehuset i Glostrup har flere medarbejderforeninger kunstforening, personalegymnastik, skakklub, kortklub og vinklub, som Gitte Kay også har været med til. - Men koret har førsteprioritet for mig det er blevet en del af mit liv, siger hun og anbefaler varmt andre at melde sig ind i en medarbejderforening. Træf for alle hospitalskor i regionen I venteværelset er andre kormedlemmer ved at stille de polstrede stole op i en hestesko med tre grupper sopran, bas og altstemmer som korets knap 20 medlemmer er fordelt på. Korets dirigent, musikpædagog Bodil Wellendorf, har rullet klaveret frem og er ved at finde dagens sang frem, Hil Atlantis, som koret skal optræde med til det årlige kortræf for de syv hospitalskor i hovedstadsområdet. - Vi synger sammen og for hinanden, spiser og underholder hinanden til langt ud på aftenen vi startede faktisk regionssamarbejdet længe inden det blev aktuelt for andre! Sidste år var vi på Rigshospitalet, hvor vi fik lov at låne direktionens store mødelokale og direktionens kok det var så hyggeligt, at vi ikke var til at drive hjem! Koret optræder også jævnligt lokalt i kirken, på plejehjemmet, til kulturnat og med en julekoncert og en sommerkoncert i hospitalets kirke. Derudover er de flere gange om året til kortræf med de andre kor på Vestegnen og i Dansk Amatør Korunion. - Det er skønt at optræde, især for andre kor. Og læger og sygeplejersker skifter jo tit arbejdsplads, så det er også sjovt at møde gamle korkolleger, når vi er til hospitalskortræf, siger Gitte Kay, idet dirigenten ringer med klokken, og hele koret stemmer i med haha hihi hoho -opvarmningen. Opvarmning // Foto: Jens Nørgaard Larsen

15 Inde i regionen //15 Riget en nat i oktober... // Foto: Ulrik Jantzen Under tryk Jeg forestiller mig en verden beboet af ottearmede blæksprutter, kæmpekrapper og skattekister fulde af guld... MASSER AF MULIGHEDER for at blive undersøgt for kredsløbssygdomme, finde bakterier i håndfladen, se nærmere på hjernens elektriske aktivtet eller besøge Danmarks eneste trykkammer af sin art, da Rigshospitalet inviterede indenfor på Kulturnatten. Undertegnede valgte det sidste. AF JESPER HIMMELSTRUP Kælderen under Rigshospitalet, fredag d en råkold efterårsaften... Det kan faktisk ikke blive meget mere uhyggeligt. Jeg kan mærke pulsen i min hals stige. TRYKKAMMER, står der med store bogstaver. Mellem 30 og 40 mennesker har fundet vej til et lille lokale. Nogle står i baggrunden og kigger på en masse elektroniske dimser. Resten sidder bænket, intenst lyttende til overlæge, dr. med., Erik C. Jansens monotone, nærmest hypnotiserede stemme, der fortæller om trykkammerets gavnende effekt. Mine bange anelser om at skulle fare vild i de mange kældergange under Riget med Fru Drusse, Lillebror og den svenske kirurg Stig Helmer i hælene aftager. Jeg kan mærke, at pulsen langsomt falder til det normale igen. Høj sikkerhed Rigshospitalets trykkammer er det eneste af sin art i Danmark - to mindre kamre ligger i henholdsvis Århus og på Holmen i København. Kammeret ligner mest af alt en u-båd af den slags, Anders And og Rip, Rap og Rup plejer at bruge, når de skal på skattejagt for Onkel Joakim på det dybe vand. En aflang, cylinderformet tingest fyldt med dingenoter og små koøjer med udsigt til virkeligheden udenfor. Trykkammeret bruges til behandling af stråleskader efter kræftbehandling - og til behandling af sår, der ikke kan hele. I akutte tilfælde bruges trykkammeret til dykkersyge, kulilteforgiftninger og infektioner med kødædende bakterier. Personalet skal på alle tidspunkter af året kunne indkaldes med en times varsel, da de akutte tilstande kræver behandling med det samme, fortæller trykkammerleder Michael Sifakis. Ned på bunden Endelig får vi mulighed for at bevæge os ind i selve kammeret. Her er normalt plads til syv patienter ad gangen. Når patienterne har sat sig til rette, får de en gummikrave om halsen og en kugleformet dykkermaske på. Herefter begynder trykkammerlederen at blæse atmosfærisk luft ind i det lukkede rum, og så opstår der tryk. Langsomt begynder nedstigningen. Normalt bliver patienterne udsat for tryk på 2,4 atmosfære, hvilket svarer til, at de befinder sig 14 meter under havets overflade. I særtilfælde kan de dykke ned på 18 meter. Jeg forestiller mig en verden beboet af ottearmede blæksprutter, kæmpekrabber og skattekister fulde af guld. - Når man får ilt under højt tryk danner kroppen nye celler, og derfor er trykkammeret den eneste mulighed, vi har for at behandle visse sår og stråleskader, fortæller sygeplejerske Annet Schack von Brockdorff. Når trykket har nået 2,4 atmosfære, så har patienterne nået bunden. Og så er der mulighed for at læse, løse krydsog tværs, høre musik eller strikke. - Det er lidt drengerøvsagtigt hernede. Det kan patienterne normalt godt lide. Og mange af vores patienter siger faktisk: Lækkert at have halvanden time uden at blive forstyrret, siger Annet Schack von Brockdorff. Op til overfladen Vi har desværre kun 10 minutter, før næste hold skal til, så vi bliver nødt til at forlade u-båden og begynde opstigningen. En lille time har det taget mig at blive meget klogere på, hvad der i virkeligheden foregår i Rigshospitalets kælder: Og de er jo faktisk slet ikke så uhyggelige dernede. Til gengæld trykker de den virkelig af. En tur i operationssimulatoren Det var anden gang, at Rigshospitalet inviterede indenfor under Kulturnatten, og omkring 500 besøgte hospitalet i løbet af aftenen, oplyser informationsmedarbejder Lisbeth Westergaard. Hun garanterer, at Riget til næste år bliver vært for et endnu mere udførligt program. - Fagfolkene er vilde med Kulturnatten, fordi de synes, det er sjovt og udfordrende at komme ud over det normale personale-/patient-forhold. Til næste år håber vi at kunne invitere til både en tur i Centralkøkkenet og i operationssimulatoren, siger Lisbeth Westergaard.

16 Bagsiden// Feriehuse Hold ferie i et af Region Hovedstadens Feriefonds 49 feriehuse Som medarbejder i regionen kan du leje et de 49 feriehuse i Region Hovedstadens Feriefond. Fonden får kontor på Regionsgården i Hillerød, hvor fondens sekretærer, Anette Møgelbjerg og Anette Vind står for udlejningen. - Hvordan priserne kommer til at ligge, er endnu ikke afgjort, men vi bestræber os selvfølgelig på at bevare de attraktive priser, for det er jo hele ideen med Feriefonden, at man kan få en billig ferie i et velholdt hus, forklarer Nis Albrechtsen, som er feriefondens administrator. Hans opgave er at købe nye huse for fondens midler, at sørge for vedligeholdelse og at holde kontakt med de lokale viceværter, fondens bestyrelse, revisor osv. Udlejningsproceduren er fremover, at man kan booke sig ind over nettet, hvor der er fotos af husenes indretning mm. Foretrækker man at leje på traditionel vis, kan man stadig ringe til Feriefondens kontor. Året dels op i høj-, mellem- og lavsæson: Et hus i højsæsonen skal man lægge billet ind på inden 20. februar, hvorefter der bliver trukket lod. I mellem- og lavsæsonen gælder først til mølle-princippet, og man kan også leje på weekendbasis. Lej feriefondens huse En skøn og afslappet måde at opleve Danmark på! Konkurrence Vind en uge i et feriehus efter eget valg! Svar rigtigt på tre spørgsmål om regionen og vind en uges ferie i et af regionens mange feriehuse. Vinderen kan frit vælge både tid og sted for ferien, det eneste du skal gøre er, at booke huset gennem feriefonden på helt normal vis så sender de regningen til Region Hovedstaden. Spørgsmål 1: Hvor mange kommuner er der i Region Hovedstaden? Spørgsmål 2: Hvor bliver kvinderne i gennemsnit ældst i Region Hovedstaden? Spørgsmål 3: Hvor mange kvinderunder 40 år sidder i regionsrådet? Der trækkes lod om en uges ophold i et feriehus efter eget valg blandt alle korrekte besvarelser. Send din besvarelse på mail til Svaret skal være redaktionen i hænde senest den 15. december Vinderen får direkte besked og offentliggøres på regionens hjemmeside, Bag om den nye feriefond Bestyrelserne i Frederiksborg Amts Feriefond, Københavns Amts fond for Fritidshuse og H:S Feriefond har besluttet at fusionere til Region Hovedstadens Feriefond, som vil få hjemsted på Regionsgården i Hillerød. Region Hovedstadens Feriefond administrerer efter årsskiftet i alt 49 feriehuse i Danmark og 3 lejligheder i udlandet, som kan lejes af alle Region Hovedstadens ansatte. Til at forestå arbejdet med fusionen er der etableret en midlertidig bestyrelse med to repræsentanter fra hver af de tre nuværende fonde. Det forventes, at der i foråret 2007 kan vælges fem bestyrelsesmedlemmer til den nye fond. Den midlertidige bestyrelse har ansat Nis Albrechtsen som administrator til at forestå den daglige drift af den nye fond. Endvidere følger Annette Wind fra Frederiksborg Amt og Anette Møgelberg fra Københavns Amt med til den nye Region Hovedstadens Feriefond. Indtil 1. januar 2007 foregår booking af fritidshuse som hidtil. Det betyder, at der kan bookes huse i 2007 dog kun til og med uge 24 i de gamle fonde frem til årsskiftet. Efter årsskiftet skal booking foretages i Region Hovedstadens Feriefond. Der gennemføres som sædvanligt lodtrækning for leje af hus i højsæsonperioden uge 25 til og med uge 34 samt i uge 42. Lodtrækningen finder sted den 22. februar Så snart feriefonden etablerer sig med hjemmeside, tlf.nr., osv., vil der blive informeret herom på Region Hovedstadens hjemmeside. På fondens hjemmeside vil man kunne læse, hvordan man skal forholde sig mht. leje af huse, herunder lodtrækning af huse i højsæsonen. Familien Nisted Olsen i sommerhus i Rørvig - se flere billeder på // Foto: Jens Nørgaard Larsen FAMILIEN NISTED OLSEN er så glade for at holde ferie i feriefondens sommerhuse, at de aldrig har overvejet at købe sommerhus selv. AF MONICA C. MADSEN Duften af fyrnåle og frisk havluft breder sig i næseborene, i samme øjeblik man stiger ud af bilen på Hjortevænget 2 i Rørvig Sandflugtsplantage. Inde bag de efterårsrødmende træer ligger en af favoritterne blandt Københavns Amts Feriefonds huse, et stort, lyst og moderne træhus. Her holder afdelingssygeplejerske Bente Nisted Olsen fra Ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Hospital lige nu efterårsferie sammen med ægtefællen Klaus og de tre børn Jeppe på 17, Andreas på 12 og Christine på 8. En skøn måde at slappe af på - Vi har efterhånden lejet huse i feriefonden en snes gange, tit bare en forlænget weekend. Både velkendte steder som her i Rørvig, hvor vi har været mange gange, og nye interessante steder som fondens fantastiske huse på Tåsinge og ved Vejrs. Nogle gange har der kun været huse ledige, vi egentlig ikke har været interesseret i, men vi er aldrig blevet skuffede, siger Bente. - Det skønne ved at leje sommerhus er, at du kan slappe helt af og være sammen med familien uden at stresse over noget, forklarer Klaus: - Alt fungerer perfekt, og du behøver ikke at have dårlig samvittighed over, at du ikke får slået græs eller givet træværket olie, for det sørger opsynsmanden for det er ren luksus! Standarden er i top Undtagelsesvist har hun denne gang taget lektier med, fordi hun netop er gået i gang med den afsluttende opgave i den lederuddannelse, hun har været i gang med de sidste år. - Jeg har haft meget travlt, så vi har ikke været af sted så tit, som vi plejer. Men når jeg har sat det sidste punktum, skal vi fejre det med en weekend i et af fondens huse. - Der er jo stor rift om husene i sommerferien, og jeg når ikke altid at lægge billet ind. Så vi er mest på juleklipsweekend, kælkeweekend og forlænget weekend i vinterferien og påskeferien. Til gengæld kører vi tit til Italien om sommeren. Men vi overvejer at finde et hus på Bornholm til næste sommer, for det vil Andreas gerne. Og nu kommer der jo også en masse nye spændende huse i regionens fælles feriefond. - Vi har en enkelt gang lejet et privat hus i Jylland gennem et udlejningsbureau. Men standarden var slet ikke den samme, tilføjer Klaus: - Det gode ved feriefonden er, at husene altid er lyse og lækkert indrettet. Og er der noget galt, ringer du bare til opsynsmanden, så ordner han det. Vi fik f.eks. engang skiftet et defekt køleskab og en anden gang sat musefælder op. - Det er en rigtig god måde at opleve hele Danmark på. Hvert hus har jo sin charme: Huset her er favoritten, fordi vi kender flere, der holder ferie i nærheden, her er god plads til overnattende gæster, og her er skønne omgivelser. Huset ved Vejrs Strand i Vestjylland ligger også godt, og på Tåsinge er der en pragtfuld vandudsigt, og man skal ikke køre ret langt for at se en masse nyt... Børnene elsker det - Det er sjovt at bo i forskellige huse, siger Jeppe: - Man ser nogle andre steder i Danmark, end man er vant til, og det er også sjovt at komme tilbage til de steder, vi har været før, for der kommer en masse minder frem... Jeg føler, at jeg kender huset her godt. Og det er skønt med de store haver, hvor der er plads til at spille fodbold! - Huset her er nok det bedste vi har været i, mener Andreas: - Her er både boblebad og hems, som vi skal sove i i aften! Og der sker noget hele tiden så skal vi ud at gå i skoven, så får vi besøg, eller så skal vi besøge nogen. - Det ville blive lidt kedeligt, hvis vi altid skulle være i det samme hus. Det er sjovt, når vi skal sove forskellige steder vi har lige været oppe at lege på hemsen, tilføjer Christine på vej ud for at prøve gyngen i haven, før turen går ned til stranden, hvor hele familien lige skal nå at sætte drager op, inden de skal over at fejre fødselsdag hos granfætter Anton, der også er i sommerhus med familien her i Rørvig lige nu.

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden. Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden

Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden. Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden 2 Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Juni 2007 3 Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Juni

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Vicedirektør med lægefaglig baggrund til

Vicedirektør med lægefaglig baggrund til Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Vicedirektør med lægefaglig baggrund til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene 1. Stillingen 2. Ansættelsesvilkår

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Juni 2011 Forord I maj 2007 vedtog regionsrådet den første hospitalsplan og den første psykiatriplan. I de fire år, der er gået, har

Læs mere

Region Hovedstaden. Forslag til Hospitalsplan

Region Hovedstaden. Forslag til Hospitalsplan Region Hovedstaden Forslag til Hospitalsplan Udkast af 20. januar 2007 2 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 1. Resumé... 7 2. Rammerne for hospitalsplanen... 15 3. Hospitalsvæsenets brugere... 21 4. Hospitalsstruktur...

Læs mere

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Onsdag den 10. juni 2009 kl. 9 16 i FrederiksborgCentret i Hillerød Afstemningsspørgsmål: (1) Hvilke faktorer har størst positiv

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Regionalpolitisk program

Regionalpolitisk program Regionalpolitisk program Tag ansvar Regionalpolitisk program Vedtaget af Radikale Venstres Hovedbestyrelse 2012. 1. Regionerne et vigtigt demokratisk organ Demokratiet hviler på den enkle regel, at alle

Læs mere

EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER

EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER Zell am See. 14. marts 2015 Hotel Alpenblick KURSUSLEDELSE Sven Søren Larsen Flemming Burcharth Claus Perrild FORORD Efteruddannelseskursus for praktiserende

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Manual / Organisationsdiagrammer

Manual / Organisationsdiagrammer Manual / Organisationsdiagrammer Farvekoder RG: 0, 37, 85 Niveau 1 ( Koncern, direktion, koncernstabe) RG: 128, 146, 170 Niveau 2 (enheder) RG border 1 px: 0,37,85 Niveau 3 (understillede tværgående enheder,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Intern Service og Logistik

Intern Service og Logistik Intern Service og Logistik Uddannelseskonference Region Hovedstaden Strategisk chef, Michael Wallin 24. oktober 2013 Hospitalsplanen rolle og profil Akuthospital, 750 senge, 1600 ambulante, 3 dage, 4300

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør Nr. 37 27. oktober 2014 INDHOLD: Tomas Joen Jakobsen konstitueret som vicedirektør To mio. kr. til motionstilbud til overvægtige børn Er du klar til Windows 7? Ny og forbedret kursusportal Ansættelsesstop

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere