Diabetes Medlemsbladet nr. 4 August 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes Medlemsbladet nr. 4 August 2006"

Transkript

1 Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Flyvbjerg, formand Ib Brorly, næstformand Martin Loesch, næstformand Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Else Molberg Nanna Overgaard Elly Sørensen Maskinel Magasinpost ID-nr Diabetes Medlemsbladet nr. 4 August 2006 Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Tlf Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Tlf Hovedstadskomité Marianne Tind Tlf Fyns Amt Jim Kierans Tlf Frederiksborg Amt Mogens Hansen Tlf Vejle Amt Vagn Hansen Tlf Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Tlf Viborg Amt Søren Sørensen Tlf Ringkøbing Amt Else Stensgaard Tlf efter kl Ribe Amt Else Molberg Tlf Storstrøms Amt Anne Petersen Tlf Roskilde Amt Johnna Andersen Tlf Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tlf Vestsjællands Amt Elly Sørensen Tlf Fax/tlf Århus Amt Anette Bjerre-Reinholdt Tlf efter kl Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Morten Grunwald: Jeg nåede at trække håndbremsen Sundhed på dit sprog: Etnisk sundhedsformidling

2 leder Diabetes Årgang 66 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag og torsdag kl Tlf , fax Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg Tomas Kruse journalist, webmaster Layout/Prepress e-mergency ApS Stibo Graphic A/S Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. august 2006 Bladet udkommer også på lydbånd Diabeteskongres kommer til Danmark I september måned 2006 er Danmark værtsland for en stor diabeteskonference, der samler tusindvis af diabetesforskere fra hele verden. Gennem 4-5 dage præsenteres de nyeste forskningsresultater resultater, som kan vise sig at få stor betydning for diabetesbehandlingen fremover. Danske diabetesforskere regnes blandt de ypperste på verdensplan, og også i år vil en lang række af danske forskere fremlægge deres resultater. Bag konferencen står EASD (European Association for the Study of Diabetes), det europæiske diabetesselskab. Mødet, der holdes i Bella Center i Ørestaden, er en enestående mulighed for at udveksle forskningserfaringer blandt diabetesbehandlere. Men kongressen er også en unik mulighed for at sætte særlig fokus på diabetes, og det sker ved en række aktiviteter, som Diabetesforeningen er involveret i og støtter på forskellig måde. Det drejer sig bl.a. om løbet "Changing Diabetes Run", som Diabetesforeningen sammen med EASD, Folkesundhed København og Novo Nordisk afholder nær Langelinie den 15. september. Alle er velkomne til at deltage, og du kan læse mere om arrangementet på og inde i bladet. Et helt selvstændigt initiativ fra Diabetesforeningens side er et spændende seminar, der skal se nærmere på, hvordan man skaber en bedre sammenhæng og koordinering mellem behandlingstilbud og den enkelte diabetiker. Seminaret, der afholdes i Bella Center for specielt inviterede politikere og beslutningstagere, vil vægte en dansk vinkel på diabetesproblematikken, og der vil være indlæg fra både diabetikere og diabeteseksperter. Ved en kronisk sygdom som diabetes er den enkeltes egne ressourcer omdrejningspunktet for et optimalt forløb, men ofte er der ikke sammenhæng mellem dette og de eksisterende behandlingstilbud. På baggrund af tre meget forskellige diabetesforløb, vil det og meget mere blive diskuteret på seminaret. Derudover vil der være en konkurrence for unge forskere i Danmark og Sverige. I projekterne kan de unge tage udgangspunkt i enten type 1 eller type 2 diabetes omhandlende alt fra psykosociale aspekter til molekylær genetik. Priserne for de bedste tre projekter uddeles ligeledes ved diabeteskongressen i september. To priser doneres af EASD og den tredje af Diabetesforeningen. På kan du læse mere om diabeteskongressen. Med venlig hilsen Kontrolleret af Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2005

3 Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Amtsformænd Morten Grunwald: Sundhed på dit sprog: Indhold Changing Diabetes Run Kom og vær med til at sætte fokus på diabetes ved et gratis motionsløb fredag den 15. september. Løbet, der er for motionister i alle aldre, er et samarbejde mellem Novo Nordisk, det europæiske diabetesselskab (EASD), Folkesundhed København og Diabetesforeningen. Side 12 Sundhed på dit sprog 2 Leder: Diabeteskongres kommer til Danmark 6 Morten Grunwald: Jeg nåede at trække nødbremsen 9 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere 11 Ny struktur nye opgaver 12 EASD: Motionsløb og seminar 16 Diabetes og "mund-sundhed" 20 Mad & Tips: Grønt er godt! Nye produkter 25 Medlemstilbud: Ny minikogebog 26 Læserundersøgelse: Dét mener læserne 28 Sundhed på eget sprog Mund til mund-metoden er bedre end papir Vi tror på en dialog, der rykker 34 Familiekurser: Behov for flere pladser 36 Indkaldelse til øjenlæge som hos tandlægen En sjettedel af hovedstadens indbyggere har indvandrerbaggrund og en markant ringere sundhedstilstand end den øvrige befolkning. Risikoen for at udvikle type 2 diabetes er ti gange så stor, men ikke mange ved det. Side 28 Indkaldelse til øjenlæge 40 Socialt set: Nye afgørelser fra Ankestyrelsen Teststrimler giver administrativt bøvl 45 Læserbreve: Dyre tabletter Bombet tilbage til stenalderen 46 Få hjælp til at fortælle om diabetes i klassen 52 Diafonen spørg om diabetes 54 Præsentation af Diafongruppen 56 Aktivitetskalenderen 71 Klummen: Kærester og diabetes 73 Bestillingsliste Diabetikere i Sønderjyllands Amt bliver indkaldt til undersøgelse hos øjenlægen, som man kender det fra tandlægebesøg. Det gør det nemmere at huske den årlige kontrol og dermed undgå senkomplikationer. Side 36 3 Diabetes Forside: En sund livsstil kan faktisk være sjovt, hvis du kan og vil, og det er noget vrøvl, at livet bliver kedeligere end før, siger Morten Grunwald, der i dag lever et godt og aktivt liv med diabetes. Læs mere side 6-8. Foto: Jørgen True Diabetes Medlemsbladet nr. 4 August 2006 Jeg nåede at trække håndbremsen Etnisk sundhedsformidling

4 To blodsukkerapparater Verdens Diabetes Dag 2006: Diabetes og udsatte grupper For nemmere blodsukkermåling samme teststrimmel Enkelt og fleksibelt Nøjagtigt 1,2 Verdens Diabetes Dag er en verdensomspændende oplysningsdag om diabetes, og hvert år sættes der fokus på et bestemt tema. I år har Diabetesforeningen i lighed med andre lande rundt om i verden valgt at sætte fokus på "diabetes og udsatte grupper". Gennem en årrække har Diabetesforeningen haft tradition for at benytte denne dag til at informere om væsentlige emner inden for diabetesområdet samt sætte en politisk dagsorden både i forhold til Christiansborg og ude lokalt. Verdens Diabetes Dag er den danske pendant til World Diabetes Day, der organiseres af International Diabetes Federation (IDF) og støttes af WHO. Aktiviteterne i forbindelse med dagen afholdes de fleste steder den 14. november, fordi Frederick Banting blev født denne dag. Det var de to canadiske forskere Banting og Best, der som de første "opdagede" insulinet i Diabetesforeningens frivillige vil traditionen tro afholde arrangementer rundt om i landet, men det vender vi tilbage til i næste nummer af Diabetes. Mere information Læs mere om World Diabetes Day på IDF s hjemmeside: Apparat og logbog i ét Ring og få råd Legatuddeling OneTouch Ultra teststrimmel Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl Der er pr. 30. juni 2006 uddelt i alt kr. fra Den Sociale Fond: 19 har fået en legatportion, og 35 har fået afslag. 1. OneTouch Ultra System Accuracy ( ) LifeScan Inc Milpitas, California 2. OneTouch Ultra : SKUP/2005/39 LifeScan kundeservice Man-fre kl Telefon: Socialrådgivning Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Fra 1. august har socialrådgiveren fået ændret telefontid til: Mandag og torsdag fra kl Diafonen Her kan du få råd og vejledning af en erfaren diabetiker: Tlf Træffetid: Alle hverdage. Læs mere på Pr. 26. juni 2006 er der uddelt i alt kr. fra Eivind Vig-Nielsens Mindelegat: 6 har fået en legatportion, og 12 har fået afslag. OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark Diabetes

5 Jeg nåede at trække nødbremsen Morten Grunwald, en markant skikkelse i dansk film og teater gennem flere årtier, fik i 1996 konstateret type 2 diabetes. Men der skulle gå næsten fem år, før han for alvor fik taget fat på en livsstilsændring, der har betydet, at han i dag i en alder af 71 år er gladere og mere aktiv end de fleste og 40 kilo lettere. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Jørgen True Overskudet og energien er åbenlys. Vi møder Morten Grunwald en klar, solrig dag til en snak på terrassen med udsigt over Øresund og kik til den svenske kyst. På stranden under os ruller bølgerne ind og den lange trappe ned benyttes da også jævnligt for at tage en dukkert i bølgerne. Svært at tro, at manden overfor har rundet de 70 men det skorter heller ikke på tilbud til filmog teatermennesket Morten Grunwald. Netop nu er han involveret i hele tre filmprojekter hvoraf yngre kolleger som Thomas Vinterberg og Lasse Spang Olsen står for de to. Men selv om det hele i dag i solskin og høj himmel ser godt og lyst ud, så har det ikke været sådan hele vejen. Morten Grunwald kæmpede i flere år med svær overvægt, og han lægger ikke skjul på, at det ikke "bare lige var sådan" at få stillet diagnosen type 2 diabetes og efterfølgende lægge livsstilen om. - Da jeg fik at vide, at jeg havde diabetes, sagde lægen til mig: "Du har ikke sukker i blodet du har sirup i blodet! Så det er bare med at komme i gang!" Men dét at ændre livsstil er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en lang proces, som kræver både mental og fysisk fokusering og noget "kiggen indad". Men allerførst skal man acceptere, at man har fået en sygdom, som kræver en daglig indsats, og det kan også godt tage lidt tid, siger Morten Grunwald. Han stod for at skulle en tur til Afrika, og fik at vide, at han skulle være ekstra opmærksom på fedt og sukker i maden og holde igen med de "våde varer". Så det øvede han sig på. Da han kom tilbage, begyndte han at gå regelmæssigt på Steno Diabetes Center, hvor også diætister var parat med gode råd. Fokus på vægten Alligevel skulle der gå yderligere et par år, før der for alvor kom fokus på livsstilen og vægten, der stadig var for høj. Morten Grunwald gennemgik inden for et par år to store hofteoperationer, og det betød, at det nu var vigtigere end nogensinde, at vægten kom ned. Så der blev taget fat. Mad og drikke skulle være i orden, og der skulle sved på panden, når der blev motioneret. Morten Grunwald gjorde det til en fast rutine at tage nogle gode ture på motionscyklen ofte samtidig med, at han får set dagens nyheder. Derudover kom Morten Grunwald i forbindelse med et kursted, som sønnen til naturlægen Maurice Mességué driver i Italien. Et sted han senere har besøgt adskillige gange. - Det var en fornøjelse at komme derned. Stedet ligger utrolig naturskønt, og der er massage, mudderbade og hydraterapi og så er der tilknyttet en genial kok til stedet, som laver fantastisk 6 Diabetes Diabetes

6 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Morten Grunwald arbejder sammen med skribenten Karen Thisted på en bog, hvor han bl.a. vil fortælle om mødet med Mességué og sit eget forløb frem til nu, hvor det er lykkedes ham at nå sin "kampvægt". Diabetesforeningen har Motivationsgrupper mange steder i landet. En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg og egenkontrol. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en pårørende med. Der oprettes grupper, der hvor der er instruktører. Der findes en oversigt over instruktørerne på hjemmesiden diabetes.dk. I løbet af foråret er der blevet uddannet nye instruktører, så listen er blevet opdateret i midten af juni De fleste Motivationsgrupper starter september velsmagende, men sund mad, fortæller Morten Grunwald, der oplever kuropholdet som en stor hjælp til at komme i gang, hvis man skal tabe sig eller blive inspireret til sund mad og levevis. - Dernede får man lige det skub, der skal til, hvis man skal tabe sig 5-10 kilo ja, det er også et godt sted, hvis man vejer kilo for meget, siger Morten Grunwald, der er så begejstret for maden og kostprincipperne, at han planlægger at stå for oversættelsen af en kogebog, som Mességué netop har udgivet. - Selvom opskrifterne og retterne på kurstedet er uden både salt og sukker, er de utrolig velsmagende, fordi der i stedet bruges forskellige urtebouilloner og masser af krydderier. Jeg synes, det er genialt, siger Morten Grunwald. Det skal tænde én selv Morten Grunwald er den første til at erkende, at den overvægt, han bar rundt på i mange år, ikke kom af ingenting. - Tidligere har jeg spist og drukket, hvad jeg havde lyst til. Og det på trods af, at jeg ikke er "sådan en slags", der kan spise og drikke, hvad man vil uden at tage på. I virkeligheden er det vel de færreste, der kan det, selvom vi alle føler, vi kender mange, siger Morten Grunwald, der ser kroppen som en sofisticeret maskine, der nøje afspejler, hvad du putter i den: Hvad du tager ind det er eller bliver du. For Morten Grunwald er der ingen nemme løsninger, når det drejer sig om at ændre livsstil. - Hvis det skal lykkes at lægge kosten om og begynde at dyrke motion, så er det helt afgørende, at du selv "tænder" på det. Det er DIT projekt og DIT ansvar og det er faktisk både spændende og skægt, når man først kommer i gang. Det betyder dog ikke, at du ikke har brug for støtte og opbakning fra dine nærmeste et velrettet spark fra min kone plus dét, at jeg fik færten af, hvordan det skulle gøres, hjalp mig på vej, siger Morten Grunwald. Efter at have fået fat i det mentale omkring en livsstilsændring, der meget handler om at motivere sig selv og beslutte sig for "projektet", er det Morten Grunwalds erfaring, at er det er en god idé at få indarbejdet de nye vaner og rutiner i hverdagen på samme måde som det daglige brusebad eller tandbørstningen. - Det skal bare gøres, og efterhånden bliver det helt naturligt, og guleroden ja, det er, at man får så meget mere energi til alt det sjove. En sund livsstil kan faktisk være en sjov "udvej", hvis du kan og vil, og det er noget vrøvl, at livet bliver kedeligere end før. Det er helt op til dig selv. Det er faktisk rigtig sjovt og bogstaveligt en stor lettelse at slippe overvægten. Livskvaliteten får et gevaldigt nøk opad, siger Morten Grunwald Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at indsende kuponen her på siden eller via Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk. Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i september 2006 Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr./by: Kommune: Amt: Tlf.: Sæt kryds: tabletbehandlet kan deltage om aftenen diætbehandlet kan deltage om dagen insulinbehandlet har været på diabetesskole eventuelt interesseret i at blive frivillig instruktør Navn på pårørende, der evt. deltager: 8 Diabetes Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper

7 Stol på dit udstyr Ny struktur nye opgaver Kommunerne skal fra 1. januar 2007 løse nye opgaver, herunder patientrettet forebyggelse. Også Diabetesforeningen ruster sig i øjeblikket til denne opgave og har derfor bl.a. ansat fem regionskonsulenter, der skal bistå foreningens frivillige i alle landets 98 kommuner. Etablering af nye lokalkomitéer vil i løbet af efteråret ske på en række medlemsmøder rundt om i landet. Tekst / Inge Hyllested, regionskonsulent Alle kommuner skal fremover have en lokalkomité, og der skal vælges én børnefamiliegruppe og én ungdomsgruppe i hver region. Hver lokalkomité udpeger i samråd med Hovedbestyrelsen kommunale rådgivende repræsentanter. Disse skal arbejde for, at Hovedbestyrelsens og Repræsentantskabets målsætninger vedrørende det kommunale sundhedsvæsen og socialpolitikken omsættes i kommunalt regi. opfordres alle de medlemmer af Diabetesforeningen, der ønsker at få indflydelse i foreningen, til at møde op til medlemsmøderne i deres kommune. Arbejdet i en lokalkomité kræver lyst til at engagere sig i det frivillige arbejde, herunder sætte aktiviteter i gang for diabetikere, og/eller evne og lyst til at være aktiv i forhold til det politiske landskab i lokalområdet. Medlemsmøderne annonceres i Aktivitetskalenderen, www. diabetes.dk og/eller i de lokale ugeaviser. Hvis der er medlemmer, der ønsker yderligere information, kan de kontakte deres amtsformand eller Diabetesforeningens sekretariat på tlf og spørge efter regionskonsulenten i den respektive region Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler. Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en sikker injektion allerede første gang. * I forhold til NovoPen 3 Nyhed! Se Tre gange større dosisvælger. *) Let at læse for korrekt indstilling. Mærk Halvt så mange kræfter for at injicere. *) Kort stempelgang sikrer hurtig dosering. Hør Tydeligt klik når injektionen er fuldført. Lokalkomitéer og grupper skal oprettes inden næste repræsentantskabsmøde, der afholdes i marts 2007, fordi Repræsentantskabet som foreningens øverste myndighed består af én repræsentant fra hver lokalkomité og én repræsentant fra hver af de regionale børne/familiegrupper og ungdomsgrupper, samt de ni hovedbestyrelsesmedlemmer. For at tilgodese medlemmerne i de meget store kommuner vil disse få 2 repræsentanter fra lokalkomitéer i kommuner med flere end indbyggere og 3 repræsentanter fra lokalkomitéer i kommuner med flere end indbyggere. Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé København S Tlf.: Fax: forskellen. The reliable choice OgilvyHealthworld April 2006 Medlemsmøder med valg til lokalkomitéer I løbet af efteråret afholdes medlemsmøder i de kommuner, hvor der ikke i forvejen er lokalkomitéer, for at få valgt (og etableret) nye lokalkomitéer. Derfor Diabetes

8 Kastellet Gefionspringvandet Den lille havfrue Amalienborg Invitation til gratis 5 kilometers motionsløb fredag den 15. september 2006 med start ved Gefion Springvandet nær Langelinie Diabetes er en af de hurtigst voksende sygdomme i verden. I dag har ca. 190 mio. mennesker diabetes (sukkersyge), og lader vi bare stå til, vil det tal være omtrent fordoblet allerede i Den allerbedste bekæmpelse er at forebygge og den allerbedste forebyggelse er en sund livsstil. Derfor inviterer Novo Nordisk, EASD, Folkesundhed København og Diabetesforeningen, til 5 kilometersløbet changing diabetes run den 15. september Changing diabetes run Kom og hjælp os med at få sat fokus på diabetes. Løbet, der er for motionister i alle aldre, starter kl , men vær opmærksom på at der på løbsdagen er mødetid kl Alt, du skal gøre for at deltage, er at tilmelde dig enten via (hvor du også kan finde mere information om løbet) eller besøge Marathon Sport butikkerne på enten Østerbrogade 19, 2100 København Ø eller Rosenørns Allé 11, 1970 Frederiksberg C. De første tilmeldte får en changing diabetes t shirt, som udleveres før starten på løbsdagen. Facts om diabetes Ca danskere har diabetes (sukkersyge), heraf har % type 2 diabetes. Herudover regner man med, at ca mennesker faktisk har type 2 diabetes, men endnu ikke har fået stillet diagnosen. Antallet af mennesker med type 2 diabetes er stærkt stigende, hvilket bl.a. skyldes overvægt og nedsat fysisk aktivitet. På verdensplan dør der i gennemsnit 6 mennesker hvert minut af diabetes, og det estimeres, at ca mennesker hver dag udvikler diabetes på verdensplan. Facts om Novo Nordisk, EASD, Folkesundhed København og Diabetesforeningen Novo Nordisk er en af verdens førende inden for diabetesbehandling. Vi har hovedkvarter i Danmark og beskæftiger ca medarbejdere på verdensplan. EASD (the European Association for the Study of Diabetes) blev grundlagt i 1965, og er baseret på individuelle medlemskaber der omfatter forskere, læger, laboranter, sygeplejersker og studerende fra hele verden der har interesse i diabetes og relaterede emner. Folkesundhed København er en del af Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning. Vi arbejder på at forbedre københavnernes sundhed gennem en række forebyggende og sundheds fremmende aktiviteter. Diabetesforeningen der blev stiftet i 1940 er med ca medlemmer en af Danmarks store patientforeninger. Foreningen arbejder målrettet for at forbedre vilkårene for alle med diabetes. Vi er fast besluttede på at bekæmpe diabetes, men vi har også indset, at det ikke lader sig gøre alene gennem forskning og lægemidler. Forebyggelse er mindst ligeså vigtigt, og derfor har vi igangsat en lang række initiativer for at forbedre livsstilen for mennesker over hele verden. Changing diabetes run er bare et af dem. Løbsarrangørerne i parløb med Sparta Løbsarrangørerne har indgået et samarbejde med Sparta, der sørger for, at changing diabetes run bliver afviklet professionelt. Løbsarrangementet vil desuden byde på underholdning, lodtrækning af flotte præmier til løbere, der løber med changing diabetes t shirten, lidt let at spise og drikke samt mulighed for at høre mere om diabetes. Søren Kruse Lilleøre (billedet) er 26 år og har haft type 1 diabetes siden november Søren, der har en bachelorgrad i biologi, påbegyndte i september 2005 kandidatuddannelsen i human ernæring ved Institut For Human Ernæring på KVL. Fritiden bruges på langdistanceløb, svømning og maraton. Søren er desuden aktiv i Diabetesforeningens Ungdomsudvalg. På hjemmesiden ungdiabetes.dk fortæller han bl.a. om, hvordan han lever med sin diabetes: cph malmoe.dk "Optimisme og min forståelse for sygdommen har været et vigtigt værktøj til at vende min diabetes til noget positivt og gøre det til en del af min hverdag. Alt er muligt, det kræver måske bare mere tid og planlægning. Specielt mine løbeaktiviteter har bevist for mig selv og mine omgivelser, at min sygdom ikke i sig selv er nogen begrænsning for fysisk aktivitet". 12 Diabetes Diabetes

9 Seminar: Diabetesbehandling på patientens præmisser I forbindelse med den europæiske diabeteskongres (EASD) afholder Diabetesforeningen I forbindelse med den europæiske diabeteskongres (EASD) afholder Diabetesforeningen et seminar i september Rammen for seminaret er den årlige diabeteskongres i Bella Center. Her mødes omkring diabetesbe- handlere og repræsentanter fra diabetesorganisationer for at udveksle erfaringer og fremlægge den nyeste diabetesforskning og den fremtidige behandling. I modsætning til kongressen har Diabetesforeningens seminar en klar dansk vinkel. På baggrund af tre meget forskellige diabetesforløb vil indbudte danske diabeteseksperter drøfte, hvorfor behandlingen ikke altid er optimal til skade for både den enkelte diabetiker og samfundsøkonomien. Ved en kronisk sygdom som diabetes er egne ressourcer omdrejningspunktet for et optimalt forløb. Men ofte er der ikke sammenhæng mellem livssitua- tionen og/eller evnen til at mestre sin sygdom på den ene side og behandlingstilbuddene på den anden. På seminaret vil følgende spørgsmål derfor blive diskuteret: Hvordan oplever diabetikeren selv dette? Hvordan ser diabetesbehandleren på de tilbud, der gives i dag og mulighederne for at forbedre behand- lingen på diabetikerens præmisser? Er der fundamentale problemer i patient/behandler- forholdet, som sundhedssystemet ikke har erkendt? Er der en bedre vej frem til større sammenhæng og koordinering mellem behandlingstilbud og den enkelte diabetiker? På seminaret vil der bl.a. være indlæg fra skuespiller Ditte Gråbøl, MEP Jens Peter Bonde og professor, overlæge dr. med. Henning Beck-Nielsen og Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. Mere information Læs mere i næste nummer af Diabetes, hvor vi bringer en reportage fra seminaret Range Press 148.5x420-EU.qxd 25/04/06 15:23 Side 1 ACCU-CHEK, COMPACT, AVIVA, SOFTCLIX and MULTICLIX$ are trademarks of a Member of the Roche Group Roche Diagnostics Apparatet, der er enkelt og sikkert Afviser teststrimler, der er skadet, for gamle eller har fået påført for lidt blod Den store teststrimmel er nem at tilføre blod og må berøres overalt Fingerprikkeren indeholder en tromle med 6 nåle. Tromlen må kommes i alm. affald Tænk på noget andet blodsukkerapparatet tænker selv Apparat, teststrimler og fingerprikker samlet i ét Ingen løse teststrimler - de sidder inde i apparatet Lav målingen med apparatet i hånden. Man behøver ikke lægge den fra sig, da teststrimler og fingerprikkeren er indbygget Glem alt om kodechip med automatisk kodning Test hvor som helst når som helst Spørg efter Accu-Chek på apoteket eller hos din diabetesgrossist

10 Diabetes og»mund-sundhed«diabetes kan vise sig i munden på forskellig måde. Hos både type 1 og type 2 diabetikere er paradentose, mundtørhed, svampeinfektioner og smerter i munden blandt de hyppigste problemer. I det følgende vil vi se nærmere på disse tilstande og, hvordan man kan forebygge og/eller mindske de gener, der kan opstå. Tekst / Carla Pontes Andersen, ph.d.-studerende, afdelingen for Parodontologi, Tandlægeskolen, Københavns Universitet Foto / IStock Pro God blodsukkerregulering spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af diabeteskomplikationer og det gælder i høj grad også gener og sygdomme i munden. Undersøgelser har vist, at høje blodsukkerværdier og langvarig diabetes øger risikoen for udvikling af paradentose, som er det mest udbredte problem hos diabetikere % af voksne diabetikere har således svær paradentose, mens denne form af sygdommen kun findes hos % af ikke-diabetikere. Betændelsestilstand Paradentose er en betændelsestilstand i tandkød og knogle omkring tænderne. Betændelsen giver anledning til, at kæbeknoglen langsomt opløses, hvilket kan medføre løse tænder og ændringer i tandstillingen. Er tilstanden langt fremskreden, kan tænderne til sidst falde ud. Hele processen begynder med ophobning af bakterier på tændernes overflade. Hvis bakteriebelægningerne ikke fjernes ved daglig mundhygiejne, kan de give betændelse i tandkødet. På det tidlige stadium kaldes det tandkødsbetændelse, og hvis der ikke behandles, kan betændelsen brede sig til knoglen, og dette betegnes paradentose. Bakterierne breder sig ned i tandkødslommen mellem tand og tandkød. Som et resultat af betændelsen nedbrydes tandkødet, og knoglen omkring tænderne forsvinder gradvist. Signaler på paradentose Processen foregår meget diskret, og det betyder, at sygdommen ofte først opdages sent i forløbet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på signalerne på paradentose. Det drejer sig om løsning af tænder, ømt, hævet eller meget rødt tandkød, som kan have trukket sig tilbage, så tænderne ser længere ud. Dertil kommer blødning ved tandbørstning, dårlig ånde, pus, større mellemrum mellem tænderne, ændringer i protesens tilpasning eller i sammenbiddet. Tandpine forekommer sjældent på grund af paradentose. Tandlægen kan tidligt identificere paradentose ved at undersøge tandkødslommerne og ved at bedømme knoglen på røntgenbilleder. Ond cirkel Mange undersøgelser tyder på, at betændelsen ved paradentose også kan skade resten af kroppen. Forstyrrelse i blodsukkerbalancen og dermed ændret behov for insulin er blandt konsekvenserne af paradentose hos diabetikere. Højt blodsukkerniveau og rygning kan også forværre paradentose. Eftersom paradentose i høj grad er relateret til bakteriebelægninger, er god daglig mundhygiejne den bedste måde at forebygge sygdommen på. Tandbørstning plejer ikke at være nok til at rense helt inde mellem tænderne, hvorfor det også er vigtigt at bruge tandstikkere eller tandtråd spørg tandlægen om hvordan. Behandling Paradentosebehandling er målrettet mod den enkelte patients behov, men hovedformålet er at stoppe betændelsesprocessen, bl.a. ved at fjerne bakteriebelægninger og tandsten. Den allerede mistede knogle kan dog ikke gendannes. I tilfælde af mere udtalt paradentose kan behandling med antibiotikum og kirurgiske indgreb blive nødvendige. Mundtørhed Nedsat spytdannelse med mundtørhed er en generende tilstand, som kan være en følge af diabetes hos op til 50 % af patienterne efter ti år med sygdommen, og det gælder for både type 1 og type 2 diabetes. Spyttet har en række vigtige funktioner, bl.a. rensning, smøring, nedbrydning af mad og afgivelse af flere stoffer, der virker som værn mod infektion og som beskyttelse mod huller i tænderne. Selvom diabetikere har begrænset indtagelse af "søde sager", kan der alligevel opstå huller i tænderne pga. nedsat spytpro- duktion. Ud over caries, kan svien og brænden i munden (især efter spisning af krydret mad), tale- og synkebesvær samt svampeinfektion i mund og svælg også forekomme som følge af mundtørhed. Ligeledes kan der være vanskeligheder med at bære proteser, idet der kan være løsning med vanskelig tyggefunktion, smerter og øget sårdannelse. Man bør dog være opmærksom på, at der udover diabetes, findes en række forhold, som også kan påvirke spytproduktionen, såsom tobak, alkohol og lægemidler, fx nervemedicin og blodtryksnedsættende midler. Ved anvendelse af flere > 16 Diabetes Diabetes

11 > lægemidler kan problemet blive forværret. Hvis munden føles tør, kan man gøre mange forskellige ting for at lindre ubehaget, fx ved at drikke vand eller sukkerfri læskedrik, anvende tyggegummi, sugetabletter, spytstimulerende stoffer eller kunstigt spyt. Hvad man vælger, afhænger af sværhedsgraden, som kan afgøres ved at få kontrolleret og evt. målt spytproduktionen hos tandlægen. Ved mundtørhed som bivirkning af medicin kan overgang til en anden type lægemiddel muligvis formindske problemet, men det skal vurderes i samråd med egen læge. Svampeinfektioner Hos ca. en tredjedel af befolkningen findes der gærsvampe i munden, uden at det giver problemer. Men hvis modstandskraften er nedsat, kan de resultere i infektioner i mundhulen. Højt blodsukker, rygning, mundtørhed og langvarig penicillinbehandling kan forværre situationen, så rygning bør også af den grund frarådes. Diabetikere med proteser i munden kan være endnu mere udsat for disse infektioner, fordi "miljøet" under protesen begunstiger udviklingen af svampeinfektion. Gærsvampeinfektioner i munden kendetegnes ved hvidlige belægninger eller rødlige områder, især i ganen eller på tungeryggen og kan sprede sig til svælg og spiserør. Tilstanden behøver ikke at give symptomer, men hos nogle kan slimhinden blive ganske sart med svien og brænden, og det kan føre til smagsforstyrrelser. Tandlægebesøg Gærsvampeinfektionens forløb kan være hurtigt (akut) eller langsomt (kronisk), men der opstår ikke smitte. Lægebehandling med sugetabletter, gel eller tabletter er ofte nødvendig. Det er meget vigtigt at rengøre protesen grundigt og sikre, at tilpasningen er bedst mulig, så den sidder stabilt. Diabetikere bør altid oplyse tandlægen om deres sygdom og om reguleringen af blodsukkeret. Det bedste tidspunkt for et tandeftersyn er om morgenen efter morgenmad, hvor blodsukkerniveauet plejer at være stabilt. Ved alvorligere tilstande i munden og/eller en dårligt reguleret diabetes kan der blive tale om at supplere med antibiotikum i forbindelse med behandlingen for at forebygge eventuelle infektioner. Kirurgisk behandling skal kun foretages, når blodsukkeret er kontrolleret, og sygdommen er velreguleret Smerter i munden Som følge af diabetesrelaterede forstyrrelser i både nervebaner og de små blodkar, kan der forekomme brændende smerter i munden eller på tungen og smagsforstyrrelser. Mundtørhed, svampeinfektioner, højt blodsukker og blodtryksregulerende lægemidler kan forværre situationen. Det skønnes, at 10 til 37 % af alle diabetikere kan udvikle en brændende fornemmelse i munden. En undersøgelse har vist, at 18 % af type 2 diabetikere med 13 års sygdomsvarighed havde smerter i tungen. I disse tilfælde bør forholdene i munden kontrolleres hos tandlægen, og behandling for gærsvampeinfektion og mundtørhed skal sættes i gang, hvis det er nødvendigt. Designet til hverdagen Regelmæssige tandlægebesøg (mindst to gange årligt) er afgørende for at forebygge, kontrollere og/eller behandle forandringer i mundhulen, så snart de bliver opdaget. Det er enkelt at genkalde tidligere resultater og gennemsnit for 1, 2 og 4 uger. Ved grundig undersøgelse kan tandlægen få mistanke om diabetes og således bidrage til opsporing af udiagnosticerede diabetikere, som bør henvises til lægeundersøgelse. Tandlæger bør derfor være en aktiv del af den gruppe, der tager hånd om diabetikere i samråd med diabeteslæger, sygeplejersker og diætister. Og eftersyn af munden bør indgå i diabetesbehandlingen, fordi infektioner i mundhulen har stor betydning for diabetes regulationen og for den enkeltes livskvalitet. Precision Xceed er lille, kompakt og perfekt at tage med overalt. Skærmen med lys har store og tydelige tal så resultatet kan aflæses hvor som helst. Citat: Carla Pontes Andersen T i l m å l i n g a f b l o d s u k k e r. 18 Diabetes Abbott Diabetes Care, Smakkedalen 6, 2820 Gentofte, Tlf , www. abbottdiabetescare.dk

12 Grønt er godt! Salat med hindbærdressing (4 pers.) Ingredienser: 1 bdt. broccoli (ca. 350 g) 1 lille squash (ca. 200 g) 50 g rucola salat 1 pære (ca. 100 g) 1 spsk. citronsaft Hindbærdressing: 100 g hindbær, gerne frosne ½ dl vand 1 tsk. rødvinseddike 1 tsk. sukker peber, gerne hvid Fremgangsmåde: Broccolien deles i små buketter, der koges i letsaltet vand i ca. 2 min. Squashen skæres i tynde stave. Pæren skæres i tynde skiver, der lægges i vand tilsat citronsaft. Hindbærrene til dressingen koges i vandet i ca. 5 min. og afkøles. Bærrene moses gennem en sigte, så kernerne fjernes. Hindbærpuréen blandes med de øvrige ingredienser til dressingen og smages til. Grønsager og pære blandes, og hindbærdressingen hældes over. Servering: Salat med hindbærdressing serveres fx til stegt kød eller kalkun. Pr. pers.: Energi 400 kj Kulhydrat 6 g heraf tilsat sukker 1 g Fedt 1 g Grønsager pr. pers.: Ca. 150 g Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi, Odense Grønsager let og sundt året rundt er titlen på Diabetesforeningens nye minikogebog. Bogen indeholder 44 opskrifter på grønsagsretter, der kan spises som tilbehør til såvel den varme som den kolde mad. Grønsager er en vigtig del af en sund diabeteskost, og det anbefales at spise mindst 300 g grønsager om dagen. Spinatsalat med kikærter (4 pers.) Ingredienser: 1 majskolbe (ca. 150 g) 2 peberfrugter, gerne rød og orange (ca. 250 g) 1 fed hvidløg 1½ spsk. olie, gerne olivenolie 1 tsk. tørret oregano 1 tsk. salt peber 1 ps. friske spinatblade (ca. 100 g) 1 ds. kikærter (ca. 250 g) Fremgangsmåde: Majskolben skæres i 1-2 cm tykke skiver. Peberfrugterne skæres i tykke strimler. Hvidløget presses og blandes sammen med olie, oregano, salt og peber. Blandingen fordeles over majs- og peberfrugtstykkerne. Man kan med fordel spise grønsagerne fordelt på flere af dagens måltider. Her får du en "forsmag" på bogen, da vi har udvalgt 5 retter, som vi bringer opskrifter på. Hvis det giver lyst til at prøve flere af grønsagsretterne, kan du bestille bogen på kuponen side 25 eller i webbutikken på Alle ingredienserne kan evt. blandes i en plastikpose. Grønsagerne lægges i et ovnfast fad og bages i ca. 25 min. ved 200 C på midterste ovnrille. Der røres i dem et par gange. Grønsagerne afkøles derefter. Spinatblade og kikærter blandes forsigtigt sammen. Peberfrugterne kan evt. skæres i mindre strimler. Peberfrugter og majsstykker vendes i salaten. Servering: Spinatsalat med kikærter serveres fx til grillet kød eller fjerkræ. Pr. pers.: Energi 600 kj Kulhydrat 5 g Fedt 7 g Grønsager pr. pers.: Ca. 100 g Tip: Majs og peberfrugter kan grilles på havegrillen i stedet for at bage dem i ovnen. Kinesiske grønsager (4 pers.) Ingredienser: 2-3 gulerødder (ca. 175 g) 1 savojkål (ca. 400 g) 1 løg (ca. 100 g) 1 peberfrugt (ca. 125 g) 1 æble (ca. 100 g) 2 tsk. fedtstof 1 citron 2 spsk. sojasauce 2 spsk. mangochutney efter smag salt, peber Fremgangsmåde: Gulerødderne skylles og skæres i stave. Savojkålen snittes groft. Løget pilles og hakkes fint. Peberfrugten skæres i strimler. Grønsagerne svitses i fedtstoffet i ca. 5 min. Æblet skæres i tern. Citronen presses, og saften hældes over grønsagerne. Æblerne tilsættes sammen med de øvrige ingredienser. Der smages til. Servering: Kinesiske grønsager serveres fx til fjerkræ eller fisk. Pr. pers.: Energi 600 kj Kulhydrat 9 g Fedt 3 g Grønsager pr. pers.: Ca. 200 g 20 Diabetes Diabetes

13 Grønsagspakker (4 pers.) Ingredienser: 1 lille blomkål (ca. 275 g) 1 squash (ca. 275 g) 1 bdt. forårsløg (ca. 100 g) 6-8 blomme-, krydder- eller cocktailtomater (ca. 150 g) 1 spsk. olie, gerne olivenolie 1 spsk. sojasauce 1 spsk. friske krydderurter fx merian, oregano, estragon salt, peber 4 stk. bagepapir Fremgangsmåde: Blomkålen deles i mindre buketter. Squashen skæres i stave. Forårsløgene snittes i ca. 1 cm stykker. Tomaterne skæres i mindre stykker. Grønsagerne blandes med olie, sojasauce, salt og peber. 22 Diabetes Krydderurterne hakkes og blandes i. Blandingen fordeles på 4 stykker bagepapir, der hver lukkes til en pakke. Grønsagspakkerne lægges i et ovnfast fad og tilberedes ved 200 C i min. på næstnederste ovnrille. Servering: Grønsagspakker serveres fx til stegt kød, fjerkræ eller fisk. Pr. pers.: Energi 350 kj Kulhydrat 0 g Fedt 4 g Grønsager pr. pers.: Ca. 200 g Variation: Fennikel kan anvendes i stedet for blomkål. 1 tsk. Provencekrydderi kan anvendes i stedet for friske krydderurter. Grønsags tapas (20 stk.) Ingredienser: 2 stilke bladselleri (ca. 60 g) 2 forårsløg (ca. 50 g) 6-7 cherrytomater (ca. 100 g) ½ lille grøn peberfrugt (ca. 50 g) ¼ bdt. purløg Creme: 50 g fromage frais 50 g flødeost naturel med højst 18 g fedt pr. 100 g 100 g tacosauce, styrke efter smag Pynt: 25 g revet ost med højst 18 g fedt pr. 100 g 20 minitoast til tapas Fremgangsmåde: Alle grønsagerne skæres i meget små stykker. Purløgen klippes fint. Grønsagerne blandes sammen. Fromage frais og flødeost naturel røres sammen. Ostecremen smøres på minitoastene. Der kommes et lag tacosauce over. Grønsagerne fordeles på toaststykkerne. Der drysses revet ost over. Servering: Grønsags tapas serveres som snack eller som en let forret. Som forret beregnes 5 stk. pr. person. Pr. stk.: Energi 100 kj Kulhydrat 2 g Fedt 1 g Grønsager pr. stk.: Ca. 10 g Tip: Minitoast bliver hurtigt bløde. Fyld og creme kan tilberedes i forvejen, men grønsags tapas bliver mest lækre, hvis de smøres lige inden servering. Evt. overskydende grønsagsfyld kan anvendes som fyld i pitabrød fx sammen med skinketern eller fetaost. Diabetes

14 N Y E P R O D U K T E R Diabetesforeningens kliniske diætister har her udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter. Medlemstilbud Y E P R O D U K T E R Italian Lunch, Mexican Lunch og Indian Lunch er nye fedtfattige alternativer til hurtig frokost fra Bornholms. Indholdet er grønsager, stykker af tun, ris eller pasta og dressing. Pr. 100 g indeholder de 3 Lunch-produkter: Ca. 440 kj, ca. 12 g kulhydrat og 2,5 g fedt. 1 dåse vejer 200 g. Frokostretterne kan spises som de er, fyldes i pitabrød eller anvendes som fyld på pizza. Lunch opbevares ved stuetemperatur og er derfor også velegnet som mellemmåltid fx i forbindelse med sport. Lunch forhandles i Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Becel Oliven er en ny flydende margarine fra Unilever Danmark. Næringsindholdet er pr. 100 g: Energi 3050 kj, fedt 82 g, heraf mættede fedtsyrer 10 g, enkeltumættede fedtsyrer 52 g og flerumættede fedtsyrer 20 g. Produktet er velegnet til stegning m.m. Becel Oliven kan købes i de fleste supermarkeder fx Føtex, Bilka, Kvickly, SuperBrugsen og SuperBest. Fribol Vingummi er et helt nyt slikprodukt. Næringsindholdet pr. 100 g er: Energi 508 kj, kulhydrat 0,4 g, fedt 0,2 g og kostfibre 66 g. Indholdet af polyoler er 8,5 g pr. 100 g. Vingummien er sødet med sucralose. Fribol Vingummi giver ikke stigning i blodsukkeret og kan derfor spises uden begrænsning. Dog indeholder slikket fyldstoffer, der kan give gener fra mave- og tarmkanalen. Fribol Vingummi forhandles på apotekerne og hos Hermedico. Kalle Katjes er slik med 40 % mindre sukker end almindeligt slik. Der er 3 smagsvarianter: Vingummi, vingummi Cola og lakrids. Indholdet pr. 100 g er: Energi ca kj, kulhydrat ca. 75 g, heraf sukker g afhængig af variant, fedt ca. 0,1 g. Polydextrose er anvendt som fyldstof i slikket, dvs. man kan få gener fra mave- og tarmkanalen, hvis man spiser slikket i større mængder. 25 stk. vingummi eller lakrids giver ca. 10 g kulhydrat. Kalle Katjes kan købes i de fleste supermarkeder. Få inspiration til at spise grønsager hele året! Diabetesforeningen udgiver helt ny minikogebog med titlen Grønsager let og sundt året rundt. Bogen henvender sig til alle med diabetes herunder pårørende og i øvrigt til alle, der gerne vil have flere grønsager ind i deres daglige kost. Bogens opskrifter er tænkt som et idékatalog til inspiration og fornyelse af grønsagstilbehøret, så det forhåbentlig bliver både nemmere og mere spændende at spise mange grønsager. Der er retter med rå, bagte, stegte og kogte grønsager, men også forslag til at bruge grønsager til sauce, dip, m.m. Det er Diabetesforeningens to kliniske diætister, der står bag minikogebogen: e-mergency DIABETESFORENINGEN Grønsager let og sundt året rundt 44 opskrifter på tilbehør med grønsager "Det er vores erfaring, at mange kører lidt træt i at spise grønsager blandt andet fordi de savner inspiration til at forny og variere grønsagsretterne. Vi har derfor udarbejdet 44 opskrifter på tilbehør til den daglige mad både det kolde og det varme. Retterne er hverdagsretter, og der indgår en lang række af de grønsager, man kan købe i løbet af året, siger diætisterne Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt. Diabetes? Så er Ubberup H jskole stedet for dig Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med individuel kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige motionsformer samt personlig udvikling og kreative fag. Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan få gode vaner, motivation og succesoplevelser. Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med masser af groft og grønt. Livsstilskurser: 2006/07 4 ugers: 13. august - 9. september ugers: 17. september december ugers: 7. januar 31. marts 2007 Ja tak Send mig stk. af den nye grønsagsbog Grønsager let og sundt året rundt Bogen koster 30 kr. for medlemmer af Diabetesforeningen og 50 kr. for ikke-medlemmer (+ 15 kr. i forsendelsesomkostninger). Medlemsnr.: Navn: Adresse: DIABETESFORENINGEN Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Mrk. Grønsager Ubberup Højskole, Højskolevej 6, 4400 Kalundborg Tlf.: Diabetes Postnr.: Tlf.: By:

15 Læserundersøgelse: Dét mener læserne om Diabetesforeningens medlemsblad I aprilnummeret af Diabetes og på bad vi læserne om at svare på en række spørgsmål om, hvad de mener om medlemsbladet. Tekst / Karin Mulvad, redaktør Og nej helt så entydigt, som overskriften lyder, er billedet ikke. Omvendt tegner der sig i læserundersøgelsen omridset af et billede, som vi i redaktionen vil bruge, når vi tænker fremad og i videreudvikling af bladet. Vi har fået meget god information om, hvem der læser bladet, men også hvad de læser. Både ris og ros har vi også fået af de mange, der har taget sig tid til at uddybe deres svar. Blandt kommentarerne er der mange gode input og stof til eftertanke alt sammen noget, der kan bruges i det videre arbejde. Men undersøgelsen har først og fremmest givet et konkret fingerpeg om, hvordan profilen på "den typiske læser" pt. ser ud og hvilke emner, der læses med størst interesse. I undersøgelsen spurgte vi fx til, hvorvidt man som læser ville foretrække, at Diabetesforeningen i stedet for ét medlemsblad udgav to blade om henholdsvis type 1 diabetes og type 2 diabetes. Kommentarerne viser, at det er uhyre individuelt, hvad læserne mener om vægtningen af emner i bladet. Nogle giver udtryk for, at bladet fokuserer for meget på type 2 diabetes, eller at der mangler ungdomsrelaterede emner. Andre giver udtryk for, at det er en god blanding men at der lægges der for meget vægt på børn/unge og gamle, og at "midtergruppen" og de erhvervsaktive glemmes lidt. Endelig synes nogle, at det er vigtigt, at bladet henvender sig til alle aldersgrupper af diabetikere og både type 1 og type 2 diabetikere. For at få et indtryk af, hvordan der er blevet svaret på en række spørgsmål, følger her "topscorerne" i procent for, hvordan svarene fordeler sig. Men husk, at som man spørger, får man svar, og denne undersøgelse skal ses som første skridt på vejen til at gå mere i dybden med en løbende evaluering af Diabetesforeningens "produkter". Hvor lang tid har du modtaget medlemsbladet? 44,7 % : Over 10 år 30,9 %: 1-5 år 18,4 %: 5-10 år Hvor lang tid bruger du normalt på at læse medlemsbladet? 53,6 %: minutter 26,1 %: minutter 16,0 %: Mere Er der andre end dig, der læser bladet? 60,8 %: Ja 39,2 %: Nej Hvad læser du normalt med størst interesse? 18,6 %: Tema-artikler 17,6 %: Mad & tips (madopskrifter) 17,1 %: Forskningsartikler Hvad mener du, der kunne være mere af i bladet? 20,0 %: Tema-artikler 19,8 %: Forskningsartikler 18,3 %: Mad & tips Profilen på de læsere, der svarede på læserundersøgelsen: - Der er stort set lige mange mænd og kvinder (51,4 % kvinder, 48,6 % mænd) - Læserne fordeler sig nogenlunde ligeligt i aldersgruppen fra 30 og opefter (31 % er over 60 år, 29,8 % er år, 29,0 % er år) - Knap halvdelen (47,9 %) har haft diabetes i over 10 år (22,9 %: 1-5 år, 19,3 %: 5-10 år) - Lille overvægt af type 1 diabetikere (52,4 % mod 42,1 % type 2 diabetikere) Hvad mener du, der kunne være mindre af i bladet? 19,7 %: Aktivitetskalenderen 17,4 %: Portrætartikler 10,4 %: Klummen Ville du foretrække, at Diabetesforeningen i stedet for ét medlemsblad udgav to blade om henholdsvis type 1 og type 2 diabetes? 46,5 %: Nej 41,3 %: Ja Medlemsbladet sætter løbende fokus på forskellige temaer. Har du nogle favorit-temaer: 24,2 %: Komplikationer (hjerte-kar, nyrer, neuropati, øjne m.m.) 21,9 %: Medicin (insulin, tabletter m.m.) 18,4 %: Sund livsstil 17,6 %: Diabetes og psyken Er bladet din primære kilde til information? 65,4 %: Ja 34,6 %: Nej 26 Diabetes Diabetes

16 Det er fredag aften i beboerlokalet i Mjølnerparken på Nørrebro i København, en af de bebyggelser i Danmark, der har den største koncentration af flygtninge og indvandrere. De ca beboere kommer fra 38 forskellige nationer. Sundhed på eget sprog Mjølnerparkens somaliske kvinder var spørgelystne, da sundhedsformidler Mohammed Aslam orienterede om sundhed og forebyggelse af diabetes. De lærte, at de tilhører risikogruppen, og for første gang fik de mulighed for at stille spørgsmål på deres eget sprog. Tekst / Cathrine Olrik, journalist Foto / Jørgen True Kan sukkersyge smitte? - Nej, beroliger sundhedsformidleren. - Slet ikke. Dine børn kan ikke blive smittet af dig. Men de vil være arveligt disponeret og derfor have en forhøjet risiko for at udvikle type 2 diabetes. Hvis begge forældre har sygdommen, er børnene ekstra udsatte. Vil du forebygge, at de bliver syge, er det vigtigt, at du sætter sund mad på middagsbordet. Skærer ned på olien og på sukkeret. Passer på, de ikke bliver overvægtige. Kvinden med det farverige tørklæde nikker, da budskabet oversættes af sortklædte Amaal Isse. Danske ord som sukkersyge, overvægtig og gymnastik blander sig ubesværet med hendes somaliske gloser. Somalia er repræsenteret med 45 familier, og en række kvinder herfra har stiftet Klub Springbræt. 20 af dem har i aften placeret sig omkring det store bord for at høre Mohammed Aslam fortælle det, han har lært om sukkersyge og sund kost under sin uddannelse hos Folkesundhed København. Usynligt sukker Overheadprojektoren blæser et stort foto af en orange sodavand op på lærredet. Ved siden af ligger en voluminøs bunke sukkerknalder. En cola har selskab af ti små kridhvide firkanter. - Det er de her ting, man skal passe på med, når vi snakker diabetes, forklarer den pakistanske sundhedsformidler. - Når vi spiser og drikker, er det vigtigt, vi lægger mærke til, hvor meget sukker, der er i også selvom vi ikke kan se det! Det gælder også, når vi bager. Det er især dem, der har sukkersyge selv eller i deres familie, der skal tænke over det i dagligdagen, pointerer han og smækker de otte nationale kostråd op på lærredet. Hvad hvis man spiser kød i stedet for fisk, vil en deltager vide. - Det er ikke så godt, svarer Aslam, hvis kødet er fedt. Og fedt er ikke sundt. Så besvarer han et spørgsmål om, hvorvidt sukkersyge kan helbredes "så det helt forsvinder fra ens krop". - I øjeblikket er der ingen kur. Men ved at spise den rigtige kost og dyrke motion, kan man holde den nede og leve næsten normalt, forklarer han. En kvinde har haft svangerskabs- Hvor henter man sin viden om sundhed, hvis man ikke er så skrap til dansk? For de somaliske kvinder i Klub Springbræt var løsningen at invitere sundhedskonsulent Mohammed Aslam til en foredragsrække om sundhed. diabetes, og det har udviklet sig til en type 2 diabetes hvad kan hun gøre? - Du kan sørge for at spise sund og varieret kost, gå ture eller cykle, lyder svaret. Køb en skridttæller Det er bevidst, at Mohammed Aslam slår "opskriften" fast med syvtommersøm, mens han gennemgår de nøgne facts: - Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser, at nydanskere er mere syge og bruger sundhedsvæsenet mere. Derfor er det vigtigt, at I lærer, hvordan I selv kan forbedre jeres sundhed, og I kan gøre rigtigt meget, understreger han og forklarer med en graf, hvad der sker, når eksempelvis pakistanere flytter til vestlige storbyer: - Forekomsten af type 2 diabetes ryger helt op på 25 %. Til sammenligning er den kun på 2-3 % i den øvrige danske befolkning. Det skyldes, at livsstilen ændres radikalt. Man får andre rytmer og vaner, arbejder ikke så fysisk hårdt og bevæger sig langt mindre. Man får forbrugsgoder som bil, vaskemaskine, rindende vand, elevator, og indkøbene klares i supermarkedet. Og pludselig bliver der råd til at spise kød flere gange om ugen. > 28 Diabetes Diabetes

17 - Men hvad hvis man knokler rundt hele dagen og stadigvæk ikke taber sig, vil en kvinde gerne vide. En genkendende latter fra salen viser, at mange kender situationen. Aslam råder hende til at granske sin kostsammensætning, købe en skridttæller og starte på et gymnastikhold. Hun nikker eftertænksomt. - Det er et problem, at kvinderne ikke ved nok om sundhed. Derfor har vi bedt om tre aftener med Mohammed Aslam. "Sundhed på dit sprog" er et glimrende initiativ, og budskabet er meget vigtigt. For jo sundere, vi lever, jo bedre og længere et liv får vi. Jeg tror, alle fik rigtigt meget med hjem i aften, siger Mulki A. Hussein, primus motor i den somaliske kvindegruppe. Næste fredag samles kvindegruppen igen for at høre om for højt blodtryk. Vi tror på en dialog, der rykker Mund til mund-metoden er bedre end papir Mohammed Aslam slog straks til, da han fik tilbud om en uddannelse som sundhedsformidler. For han ved fra sin hverdag, at sprogbarrieren gør det svært at nå de etniske minoriteter. Og det øger risikoen for diabetes. Som beboerformand i Mjølnerparken ved Mohammed Aslam kun alt for godt, hvor svært det er at nå nydanskere med budskaber om sundhed. - Det der tiltrak mig ved Folkesundhed Københavns nye uddannelse som sundhedsformidler, var muligheden for at hjælpe andre. Af erfaring ved jeg, at mange beboere har svært ved at forstå de informationer, der kommer fra vores sundhedsmyndigheder. Og det kan give dem helbredsmæssige problemer. Jeg har ofte måttet læse breve op, som beboere har modtaget fra hospitaler, som de ikke forstår. Det gælder, fx når de ældre får breve om vaccination mod influenza. Mange er rådvilde og spørger mig: Hvad er det her? Er det farligt? Skal vi lade os vaccinere, siger Mohammed Aslam, der i sit "civile liv" er taxavognmand. Mohammed Aslam er blandt de 24 nydanskere, der har gennemgået sundhedsformidleruddannelsen i Københavns Kommune som led i "Sundhed på dit sprog". Analfabeter Han glæder sig over de somaliske kvinders store interesse, men den afslører også et stort, udækket behov for information. - Det er ikke kvinder, der læser aviser og ugeblade. Flere er analfabeter. Pjecer og foldere med information om sundhed bliver ofte bare smidt ud sammen med de andre reklamebunker. Mange følger heller ikke med i de danske medier og går derved også glip af mange vigtige budskaber. Derfor er information via mund til mundmetoden vigtig ligesom det skal foregå på deres eget sprog, forklarer sundhedsformidleren. De praktiserende læger, der kunne være vigtige brikker i informationen, har de nydanske patienter stor respekt for, men ofte er kommunikationen ikke tilfredsstillende på grund af en sproglig og kulturel kløft. - Mange forventer at få medicin, så de kan blive behandlet straks. Når de får besked på at gå hjem og slappe af og drikke mere vand, så oplever nogle, at de ikke bliver taget alvorligt, siger Aslam. Han håber derfor, at hans oplæg vil inspirere kvinderne til at tænke over deres kost- og motionsvaner. - Det er vigtigt at starte en debat i familien, så alle får en bevidsthed om ansvaret for deres egen sundhed. Det er ikke noget, man taler meget om i dagligdagen i Mjølnerparken, og de færreste er nok klar over, at de er i risikogruppen for at udvikle type 2 diabetes. I hans eget hjem vinder de sunde tanker også større indpas. - I det pakistanske køkken bruger man traditionelt meget olie, men det har vi skåret dramatisk ned på. I øjeblikket taler vi meget om sukkerholdige ting som slik og kager. Det er nu mest børnene, vi diskuterer med, ler Aslam, der er far til fire børn i den skolepligtige alder. Og de skal ikke udvikle diabetes som deres bedstefar! En sjettedel af hovedstadens indbyggere har indvandrerbaggrund og en markant ringere sundhedstilstand end den øvrige befolkning. Risikoen for at udvikle type 2 diabetes er ti gange så stor, men ikke mange ved det. Et pilotprojekt, der satser på mundtlig information, følges med interesse fra hele landet. Tekst / Cathrine Olrik, journalist Foto / Jørgen True Den sortklædte kvinde med tildækket hoved trasker besværet ned ad livlige Nørrebrogade med sine fyldte indkøbsposer. Hun hiver efter vejret. Bag de løse gevandter gemmer sig en besværlig og tyngende overvægt. Kvinden ved det næppe selv, men hun har ti gange så stor risiko for at udvikle type 2 diabetes, som sine danske medsøstre. Hun tilhører en gruppe, som Folkesundhed København, der er en del af kommunens sundhedsforvaltning, utroligt gerne vil have i tale for at sikre, at hun får de samme informationer om sundhed, som dansktalende har adgang til. - Vores tilbagemeldinger på sundhedsformidlernes besøg viser, at folk virkelig får ting at vide, de ikke har hørt før. Det gælder især kost og diabetes. Det er dog ikke ensbetydende med, at målgruppen ændrer adfærd, pointerer projektleder Astrid Blom. > 30 Diabetes Diabetes

18 Sundhedsstyrelsen udgiver i september 2006 en DVD, der er blevet til i samarbejde med Diabetesforeningen. DVD en, der er på urdu, tyrkisk, arabisk og dansk, er målrettet personer, der har svært ved at læse. Den er bygget op om fire familier og vil indeholde information om mad, bevægelse, diabetes og konsekvenser af sygdommen. DVD en vedlægges desuden en indkøbsguide, der i billeder viser, hvilke madvarer der er et godt valg, når man har diabetes. Udarbejdelsen af indkøbsguiden er sket i forbindelse med Diabetesforeningens såkaldte "Vollsmoseprojekt", hvor der er lagt vægt på praktisk læring, herunder madlavning og blodsukkermåling. I næste nummer af Diabetes fortæller vi mere om Vollsmose-projektet og et helt nyt undervisningsmateriale og præsenterer sunde "etniske" retter. Vidste du, at ukorrekt kodning af et blodsukkerapparat kan medføre unøjagtige resultater på op til hele 43%1 Derfor har Bayer udviklet Ascensia blodsukkerapparater med 1. Data on file > Afdelingen arbejder på at forbedre københavnernes sundhed gennem en række forebyggelses- og sundhedsfremmende aktiviteter. - Undersøgelser viser, at indvandrernes gennemsnitlige sundhedstilstand er ringere end den almindelige københavners. Og Sundhedsstyrelsens opgørelser over behandlingsrater for fx diabetes og hjerte-karsygdomme viser en højere frekvens. Det fortalte os, at der var en stor gruppe, man ikke nåede med kampagnernes budskaber. At der er relativt mange i den gruppe, der ikke taler dansk og måske ikke kan læse, betyder jo, at informationerne ikke når dem. Den mundtlige kommunikationsform dominerer de grupper, vi vil nå, fortæller projektleder Astrid Blom fra sit kontor på Sundhedsforvaltningen i hjertet af Nørrebro. Hun er ankerkvinde i projektet "Sundhed på dit sprog" et pilotprojekt, der bliver fulgt med stor interesse af kommuner landet over, der gerne vil lære af københavnernes erfaringer. Personligt forhold til diabetes Kort fortalt har 24 nydanskere gennemgået en intensiv uddannelse til sundhedsformidler, der gør dem i stand til at undervise i emner som fx kost og motion, diabetes og rygestop. De taler alt fra urdu, farsi til somalisk, og tanken er, at de vil have bedre forudsætninger kulturelle såvel som sproglige for at få de nye danskere i tale med budskaber om sundere levevis men også fungere som rollemodeller. - To tredjedele af formidlerne har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, men de er primært valgt på deres evner til at kommunikere med deres bagland, forklarer Astrid Blom. Sundhedsformidlerne, hvoraf mange har et fuldtidsarbejde ved siden af, samles månedligt til erfaringsudveksling og efteruddannelse om fx type 2 diabetes. - Mange har et personligt forhold til diabetes, men i indvandrerkredse er den ikke erkendt som en alvorlig sygdom. Man laver ikke nødvendigvis koblingen fra sukker til sår, der ikke vil hele. Heldigvis har vi oplevet stor interesse for emnet på sprogskoler, rådgivningscentre og aktivitetscentre, som er nogle af de steder, hvor vores formidlere arbejder, fortæller hun. Astrid Blom understreger, at formålet ikke er at få nydanskere til at skrotte hjemlandets madkultur. - Vi tror på små, men varige ændringer gennem en frugtbar dialog med sundhedsformidlerne. De skal inspirere til en sundere levevis og dermed øget livskvalitet og i sidste ende et længere liv! - Et skrantende helbred og overvægt kan være en barriere for at komme ud på arbejdsmarkedet, så også her vil en forbedret sundhed kunne spille positivt ind GRØSET Ascensia BREEZE Til dig, der ønsker brugervenlighed og enkel måling Bruger Ascensia Autodisc, som har 10 teststrimler i hver diskette Enkel at anvende Ergonomisk udformning Ascensia CONTOUR Til dig, der ønsker ydeevne og design Bruger kun 0,6-mikroliter blod Nøjagtige resultater Lille og diskret apparat med stort display For mere information kontakt dit lokale apotek eller Ascensia Service på tlf Diabetes Diabetes

19 Familiekurser: Behov for flere pladser Der er ca familier i Danmark, der har et barn med diabetes og hvert år kommer der 200 "nye" familier til. Derfor tilbyder Diabetesforeningen en række kurser til disse familier. En undersøgelse, som foreningen har foretaget blandt familierne, peger bl.a. på behovet for flere kurser. Tekst / Anni Rasmussen, børne- og ungdomskonsulent Foto / Christian Petersen Siden 1954 har Diabetesforeningen tilbudt børn med diabetes ophold på feriekolonien "Skærven". Tilbuddet er inden for de sidste 20 år ændret til at være en række 3-4 dages kurser for hele familien inddelt efter alder på barnet med diabetes og et stort ungdomskursus. De sidste fem år er der suppleret med kurser for familier, hvor barnet ud over diabetes har en anden sygdom eller problemstilling. Udgiften til ophold og kurser er blevet dækket af indsamlede midler i forbindelse med "Sukkersyge Børns Dag", så de er gratis for deltagerne. Diabetesforeningens kurser er et fagligt supplement til den undervisning, der gives på hospitalerne. Det, der bl.a. gør kurserne så givende er, at familierne møder andre, der også har et barn med diabetes. Der er stor søgning til kurserne. I år var der 256 familier, som har fået en plads på et af de 13 kurser 119 familier har fået afslag. Kan vi ændre tilbuddet, så flere får muligheden? Diabetesforeningen valgte i 2005 at spørge familierne om deres holdning til kursernes form og indhold børnefamilier blandt medlemmerne fik tilsendt et spørgeskema, og foreningen fik 669 skemaer tilbage, hvilket svarer til en svarprocent på 66,9 %. Undersøgelsen viste: - Man ønsker kurser regionalt, så man kan mødes igen. - Man ønsker fortsat aldersopdeling. - Med kursustilbud hvert eller hvert 2. år tilgodeser man den største gruppe. - 16,4 % af undersøgelsesdeltagerne ønsker ikke at benytte sig af kursustilbuddet. - Kursuslængde på 3 dage og gerne som forlænget weekend. - Der er flertal for egenbetaling på 100 kr. pr. deltager pr. døgn. - Man vil gerne deltage mere i praktiske gøremål på kurset. Undersøgelsen synliggør altså de kursusbehov, der ikke tilgodeses i dag: Der var ønske om endagskursus for forældre til teenagebørn og større valgmulighed i, hvem fra familien der tog af sted. Beslutning for fremtidige kurser: Diabetesforeningens Hovedbestyrelse har derfor besluttet at ændre kursustilbuddet, så der fremover bliver 19 kurser, hvilket giver 117 flere familiepladser. Der vil blive tilbudt: - To regionale familiekurser i hver region (egenbetaling) i alt 10 kurser. - Et endagskursus for teenageforældre i hver region (gratis) i alt 5 kurser. - To ungdomskurser, et vest og et øst for Storebælt (gratis) i alt 2 kurser. - Et landsdækkende "jeg kan selv" kursus (gratis) i alt 1 kursus. - Et landsdækkende "specialkursus" i 2007 for fremmedsprogede familier (gratis) i alt 1 kursus. Egenbetalingen vil blive for de to hele dage på det regionale familiekursus, hvilket oftest bliver 800 kr. pr. familie. Denne kursusafgift vil man evt. kunne få dækket af kommunalt tilskud. Egenbetalingen muliggør udvidelsen med kurser for teenageforældre, men det er vigtigt at understrege, at børnekurserne stadig er afhængige af Sukkersyge Børns Dags-indsamlingen Tlf.: Diabetes

20 Solveig Jensen er en af de diabetikere, der går til regelmæssig kontrol hos øjenlæge Jørgen Nørrelykke Nissen i Aabenraa. Indtil nu har hun ikke haft problemer med sine øjne, og hun håber, at det fortsætter. - Det er trygt og rart at få tjekket øjnene fast en gang om året. Før ordningen med den regelmæssige indkaldelse, kunne der let komme til at gå mere end et år, og der kan jo ske meget på et år, siger Solveig, som vi møder i venteværelset hos øjenlægen. Også Ole Jensen er til kontrol i dag og tilfreds med indkaldelsesordningen. Indkaldelse til øjenlæge som hos tandlægen - Tidligere skulle man huske at bestille tid ½ år før, man skulle til kontrol, og det kunne godt glippe nogle gange. I dag får jeg et fint kort ind ad brevsprækken med besked om at møde den og den dag på det og det tidspunkt. Man kan selvfølgelig stadigvæk få ændret tidspunktet, hvis det ikke lige passer, men det er en hjælp, at man ikke selv skal tage initiativ til undersøgelsen, siger Ole Jensen, der sagtens kan forestille sig, at indkaldelse til den årlige øjenundersøgelse også kunne foregå via . Diabetikere i Sønderjyllands Amt er siden januar 2003 regelmæssigt blevet indkaldt til undersøgelse hos øjenlægen, som man kender det fra tandlægebesøg. Øjenlægen sender en gang om året et personligt indkaldelseskort ud, og det gør det nemmere at huske den årlige øjenkontrol og dermed undgå senkomplikationer. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Claus Thorsted Rent praktisk foregår det på den måde, at seks øjenlæger sammen med de praktiserende læger i Sønderjyllands Amt er med i ordningen. Ved første konsultation hos øjenlægen bliver hver enkelt spurgt, om de vil være med i ordningen, og det vil de langt fleste, for med ordningen undgår man også problemer med lang ventetid. Næsten alle diabetikere udvikler lette forandringer i nethinden, men de er ikke synstruende. Problemet er, at forandringerne i begyndelsen ikke mærkes, og derfor er det vigtigt at få kontrolleret øjnene jævnligt for at opdage alvorlige påvirkninger så tidligt som muligt. Opdages forandringerne i tide, kan de nemlig behandles. Det var øjenlæge Jørgen Nørrelykke Nissen i Aabenraa, der barslede med idéen til indkaldelsesordningen, da det gik op for ham, at mange diabetikere slet ikke kom til den årlige øjenkontrol. Han oplevede fx at en 52-årig diabetiker, der ikke havde været til kontrol siden 1986 først dukkede op i december 2002 med massive forandringer i nethinden og med stærkt reduceret syn. Sammen med kolleger gik han i gang med at undersøge mulighederne for at få diabetikerne til at gå til regelmæssig kontrol. Via et lokalt apotek fandt han frem til dem, der var solgt insulin til, og fodterapeuter og praktiserende læger var andre veje til at finde frem til de "fraværende" diabetikere. Undervejs steg ambitionerne, og Jørgen Nørrelykke Nissen så perspektiverne i at bruge indkaldelsesordningen til bedst muligt at kontrollere diabetikere og undgå synstruende øjenforandringer. Mulighed for opsporing - Ordningen har betydet, at flere diabetikere kommer til kontrol, og her skelner vi ikke mellem type 1 og type 2 diabetikere. Aldersspredningen er også blevet større blandt patienterne. Således er der en god repræsentation af diabetikere i aldersgruppen år og år grupper, som det tidligere var lidt vanskeligt at få fat i, siger Jørgen Nørrelykke Nissen og fortsætter: - Fordelt på de seks øjenlæger i Sønderjyllands Amt, der indgår i ordningen, er der siden starten i januar 2003 blevet indkaldt stadig flere diabetikere. Det kan tages som udtryk for, at flere og flere diabetikere er omfattet af ordningen, men også, at der er færre udeblivelser. Dertil kommer, at vi som øjenlæger i højere grad møder de nyopdagede diabetikere, som > 36 Diabetes Diabetes

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Dukan Kuren. Vekselfasen

Dukan Kuren. Vekselfasen Anesinha Sev s www.anesinhasev.com Dukan Kuren Vekselfasen Vekselfasen - 2 Dukan Kuren Protein, protein, protein... dette er en kur hvor man ikke sulter, man bliver mæt af protein og det fjerner trangen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

MAD, BEVÆGELSE OG TRIVSEL Et bedre liv med diabetes. Dansk/Urdu

MAD, BEVÆGELSE OG TRIVSEL Et bedre liv med diabetes. Dansk/Urdu MAD, BEVÆGELSE OG TRIVSEL Et bedre liv med diabetes Dansk/Urdu 2 Oplæg og ide: Statens Råd for Ernæring og Fysisk Aktivitet, Norge. Foto og modelfotos: Michael Daugaard. Produktion: Schultz Grafisk. Test

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 31 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Brøndkarse Frugt og grønt: Romainesalat 1 pakke valgfri salat Hvidkål Squash

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat 2 mellemstore stribede rødbeder 1 lille gul bede 4-8 små fine blade af rød eller grøn grønkål 4 gulerødder 2 økologiske

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere