Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen

Transkript

1 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen

2 Kolofon Titel: Familiekursus for etniske minoriteter i Urbanplanen Udgivet af: Partnerskabet i Urbanplanen og SSP Sundby/Sydvest Finansieret af: Bikubenfonden, Integrationsministeriet, SSP-København og Partnerskabet Skrevet af: Mette Gram og Rikke Kann Layout: Louise Falk Tranberg Tryk: Hertz bogtrykkergården 2. oplag Evalueringen kan rekvireres ved henvendelse til Partnerskabet på mail: posten-3@3b.dk

3 Indhold Kolofon 2 Indledning 6 Resumé af den eksterne evaluering 8 Baggrund og formål 8 Metode 8 Centrale erfaringer 8 Kollektiv vidensdeling og netværksdannelse 8 Integration: en social frembringelse med afsæt i et fælles tredje 9 Bred mobilisering som basis for udviklingsprocessens forankring 10 Intern evaluering 13 Tak til 14 Forord til intern evaluering 15 Evalueringens opbygning og fremgangsmåde 16 Indledning 17 Baggrund 17 Formål og succeskriterier 17 Succeskriterier/projektmål 18 Fakta om projektet 18 Målgruppen 18 Projektets organisatoriske opbygning 19 Projektmedarbejder og integrationsmedarbejder. 19 Visitation til Familiekurset 20 Familiecoach 20 Tolk 20 Projektets finansiering 21 Projektets tidsplan 22 Beskrivelse af projektets indhold 23 Undervisning, aktiviteter, undervisere og netværkspersoner 23 Fællesspisning 23 Undervisere og netværkspersoner 24 Undervisning og formål 25 Aktiviteter for børnene/de unge 29 Weekendturen til turen til Bornholm (den 18. juni 20. juni 2010) 30 Formål 30 Deltagere 30 Indhold 31 Succeskriterier og målopfyldelse 32 Succesoplevelser som går ud over succeskriterierne 40 Familiestridigheder 40 Nabostridigheder 41 Aktiv deltagelse blandt mødrene 41

4 Interne familieproblemer 41 Beskæftigelsesrelaterede problemer 41 Adfærdsændringer hos familierne 42 refleksioner og Anbefalinger til lignende kurser 42 Visitation 42 Samarbejde med andre aktører 42 Planlægnings- og motivationsfase 43 Frivillighed og fastholdelse 43 Børnepasning 43 Kontakten til familierne 44 Evaluering 44 Projektet og forankringen af det 44 Ekstern evaluering 47 Evalueringens baggrund og formål 48 Evalueringsmetode 49 Metodevalg 49 Fremgangsmåde 49 Videreformidling 50 Evalueringens indhold 50 Projektgruppens perspektiv 51 Et professionelt deltagerperspektiv 51 Børn og unges perspektiv 51 Forældrenes perspektiv 51 Projektgruppens perspektiv 51 Projektgruppens problembestemmelse 51 Opstart med mangel på tid og tværfaglig opbakning 55 Behov for tydelig struktur og ansvarsfordeling 56 Lokal forankring kræver bred mobilisering 57 Et professionelt deltagerperspektiv 59 At møde familierne hvor de er 59 Dialog og fælles samvær som basis for forandring 60 Kollektiv problemløsning i et alment perspektiv 62 Betydningen af en mentorfunktion 64 Behov for tværfaglig koordinering og et langsigtet udviklingsperspektiv 66 Børn og unges perspektiv 68 Socialt fællesskab 68 Fælles oplevelser med forældrene 68 Meningsfuld aktivitet og medbestemmelse 69 Manglende gennemsigtighed 70 De aktivitetsansvarlige 72 De unges oplevelse af hverdagslivet: skolen, fritid og de lokale tilbud 73

5 Forældrenes perspektiv 74 Socialt netværk og fælles oplevelser 74 Flerkulturel integrationskonsulent som brobygger 75 Erfaringsnær og direkte kommunikation fra en mellemposition 76 Kollektiv erfaringsudveksling og støtte 77 Nye perspektiver på handlemuligheder 78 Balancen mellem teori og praksis en kønnet forskel 81 Behov for bindeled mellem familierne og socialforvaltningen 83 Et nyt syn på professionelt samarbejde 84 En faderlig indvending: Behov for at inddrage flere af børnenes udviklingssammenhænge 86 Hvad nu? 87 Fælles perspektiv på det kriminalpræventive aspekt 88 Konklusion 90 Udviklingsperspektiver et kritisk psykologisk bud på en teoretisk ramme 94 Mod kvalitative udviklingsmål 94 Integration som en fælles frembringelse 95 At almengøre handlegrunde 96 Vejen derhen: Et fælles tredje i et grænsefællesskab 99 Medbestemmelse og frivillighed som grundlag for en fælles indsats 102 Bilag 104 Referencer 106 Internetreference 109

6 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 6 Indledning Til trods for at den lokale forankring af og ejerskab over projektet har været en vanskelig udfordring, viser såvel den interne som den eksterne evaluering, at kurset har haft en meget stor betydning for de deltagende familier. Intern evaluator Mette Gram beretter om, at langt de fleste af succeskriterierne er nået og ekstern evaluator Rikke Kann peger på, at familiekurset samlet set har været en betydningsfuld og positiv oplevelse for forældrene, hvor netværksskabelsen og den kollektive støtte både fra andre familier og professionelle som havende modvirket en oplevelse af social isolation og handlingslammelse. Det har været væsentligt at møde tillidsvækkende og engagerede faglige ressourcepersoner der kunne varetage en advokerende rolle overfor eksterne hjælpesystemer, skriver hun endvidere. Der er ingen tvivl om, at mange familier oplever forholdet til skolen og socialforvaltningen som problematisk og ønsker at bedre dialog med disse instanser. Evalueringsundersøgelsen viser, at familiekurset kan være en god platform for at styrke samarbejdet, hvorfor det giver god mening at satse på denne form for projekt, hvis de professionelle aktører fremover bliver en aktiv del af kursusforløbet. Projektbeskrivelsen er blevet til i et samspil mellem Partnerskabet og de aktører, som har deltaget i SSP-lokaludvalgets møder fra januar 2009 og frem til kursets start. Det drejer sig om ungdomsklubber, skoler og Socialcenter, beliggende i Sundby Syd/Vest-området. Da vi konstaterede, at vi kun havde modtaget midler fra BG-Fonden, Boligforeningen 3B og SSP-København, blev projektstarten udskudt til i stedet for Dette bevirkede en længere tid til debat og projektbeskrivelsen blev yderligere kvalificeret. Blandt andet blev det besluttet kun at tilbyde 1 sproggruppe deltagelse i kurset i stedet for 2 sproggrupper samtidig. Kursuslederen fra familiekurset i Telemarksgade advarede mod at arbejde med 2 sproggrupper samtidig, da det vil være svært og dyrt - blandt andet i forhold til tolkning. Det kunne være spændende at undersøge, om kurset har formået at igangsætte en langsigtet forankring hos de involverede familier, men det er udenfor denne evaluerings rækkevidde at vurdere. Jeg kan kun anbefale, at man fremover laver længerevarende indsatser og metodeudviklinger, der muliggør en videreforankring af udviklingen og målingen af dens effekt. Man kunne have ønsket sig, at aktørerne i SSP-netværket havde diskuteret pro-

7 7 jektbeskrivelsen i deres bagland, så det på den måde blev deltagernes organisationer der fik det nødvendige ejerskab til projektet og ikke kun enkeltpersoner. Dette kan måske skyldes organisationsmæssige forhold, men også en hårdt presset hverdag. Det viser, at der er behov for, at projektet understøttes på flere niveauer i mobiliseringsfasen for at sikre lokal deltagelse i det gode brobyggende arbejde. Vi må dog også gribe i egen barm vi har kun diskuteret projektet i det område hvor SSP-Sundby Syd/vest hører til. Urbanplanen, som det boligsociale projekt Partnerskabet opererer i, dækker udover Remisevængerne og Dyvekevænget også Hørgården, som ligger i SSP-Nordvest s område. Jeg vil anbefale fremtidige projekter, at det juridiske/etiske grundlag bliver afklaret mellem aktørerne - inden projektstart. En stor tak skal lyde til projektleder Mette Gram og integrationskonsulent Iman Ahmad. Jørgen Ullman Projektkoordinator mellem Partnerskabet og SSP-Sundby Syd/Vest Partnerskabet Remisevej København S Tel.:

8 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 8 resumé af den eksterne evaluering Baggrund og formål Evalueringsrapporten er en retrospektiv erfaringsopsamling på projektet Familiekursus for etniske minoritetsfamilier, som blev gennemført marts marts 2011 i Urbanplanen på Amager, København. Familiekurset opstod på baggrund af tidligere positive erfaringer med denne type forebyggelsesprojekter og på initiativ fra Partnerskabet som led i en generel helhedsorienteret boligsocial indsats i Urbanplanen. Formålet med projektet var at fremme etniske minoritetsfamiliers integration og at forebygge en negativ udvikling for familiernes børn og unge. Det skete ud fra en professionel vurdering af, at nogle udsatte etniske minoritetsforældre har begrænset mulighed for at støtte op om deres børns samfundsmæssige deltagelse, da de lever en sprogligt og socialt isoleret tilværelse med manglende viden om deres børns hverdagsbetingelser. Familiekurset havde således til hensigt at styrke familiernes deltagelse ved at danne ramme om et positiv fællesskab, som gav forældrene mulighed for at opbygge et socialt netværk i lokalområdet og at opnå en øget viden om de danske samfundsforhold og lokale tilbud, der udgør deres børns hverdagssammenhænge. Man søgte således at facilitere en lokal netværksskabelse og vidensdeling gennem fælles oplevelser og et personligt uformelt møde mellem familierne og lokale professionelle aktører. Den eksterne evaluering havde til hensigt at undersøge den umiddelbart oplevede effekt af projektet og bidrage med fremadrettede anbefalinger til, hvordan man fremover kan kvalificere projektarbejdet yderligere. Metode Evalueringen er baseret på en interviewundersøgelse med de deltagende familier og deres børn samt de centrale professionelle aktører. Der er foretaget 11 semistrukturerede kvalitative enkelt-, gruppe- og fokusgruppeinterviews i perioden februar-marts I halvdelen af tilfældene blev interviewene med forældrene gennemført i samarbejde med den tolk, der havde været tilknyttet projektet. Videreformidlingen af interviewresultaterne inddrager i høj grad citater eller illustrative interviewuddrag med henblik på at udfolde deltagernes perspektiv og begrundelser.

9 9 Centrale erfaringer Kollektiv vidensdeling og netværksdannelse Resultaterne fra interviewundersøgelsen viser, at et lokalt erfaringsorienteret samarbejde i Urbanplanen har været med til at igangsætte en positiv udvikling. Mange af forældrene oplever, at den nye viden om deres børns hverdagssammenhænge og mødet med engagerede ressourcepersoner har styrket deres mulighed for at tage del i deres børns hverdag. Det var særligt oplevelsen af at være en del af et handlekraftigt socialt netværk og at deltage i en åben kollektiv erfaringsudveksling, der skabte en ny bevidsthed hos forældrene om, hvordan de kan udøve aktiv indflydelse på egne livsbetingelser. Kombinationen af en kollektiv bevidstgørelse og en omfattende fleksibel professionel støtte til at håndtere konkrete socioøkonomiske betingelser åbnede således op for nye perspektiver og måder at indgå i relation til hverdagens udfordringer på. For flere forældres vedkommende bidrog det til nye håb for fremtiden og fornyet mod på at gå i dialog med de lokale professionelle. Der er således sket en kvalitativ forandring i mange af forældrenes oplevelse af forholdet til deres omgivelser og deres handlemuligheder. Det er en forandring som vanskeligt lader sig indfange i krav om en synlig og målbar effekt, men som ikke desto mindre er et vigtigt led i at styrke deres samfundsmæssige deltagelse og skabe en konstruktiv udvikling i lokalområdet. Integration: en social frembringelse med afsæt i et fælles tredje Erfaringerne fra projektet viser, at det styrker integrationen at mødes om fælles oplevelser og aktiviteter i et anerkendende fællesskab, hvor man er sammen om noget andet end problemerne i kraft af et fælles engagement, der indeholder positive fremtidsvisioner. Resultaterne fra interviewundersøgelsen peger på, at forældrene oplevede graden af medindflydelse som afgørende for deres udbytte af kurset. Således fortæller de deltagende familier, at de i høj grad profiterede af en dialog med de professionelle deltagere, når den tog form af et dialogisk samarbejde med afsæt i deres konkrete hverdagserfaringer. Omvendt havde oplæggene mere begrænset anvendelsesværdi, når oplægsholderne ikke formåede at skabe forbindelser mellem deres egen viden og familiernes erfaring og problemforståelser. For de unges vedkommende blev temaaftenernes fokus på børneopdragelse og en oplevet mangel på gennemsigtighed i forhold til aktiviteternes formål i nogen grad en barriere for at skabe et positivt rum for deres deltagelse. Dét at alliancen mellem forældre og professionelle blev bygget op om en eksternt defineret problemdefinition gav de unge en oplevelse af at blive fremstillet som et problem,

10 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 10 der i visse tilfælde stod i et negativt modsætningsforhold til fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at der i lignende projektforløb afsættes flere ressourcer til at give de unge medindflydelse på problembestemmelsen, så de ikke oplever at være i opposition til en positiv udvikling. Man må således understøtte de unge i at udøve kompetent medindflydelse på processen og forståelsen af situationen, da det er forudsætningen for at se sig selv som en sidestillet og medansvarlig deltager, der har noget at bidrage med. Erfaringerne viser, at det er afgørende at invitere alle parter både forældre, unge og professionelle aktører med i mobiliseringen af de fælles visioner. Således må integrationsindsatser være en bredt funderet fælles frembringelse, hvor alle aktører involveres i processen og i definitionen af projektets mål. Hvis de involverede i højere grad inddrages i projektudviklingen, er der også større sandsynlighed for, at flere oplever et ejerskab over processen, som kan være med til at sikre udviklingens videre forankring. Bred mobilisering som basis for udviklingsprocessens forankring Projektet var for mange af de deltagende familier en vigtig start på en positiv udvikling. Dog står flere forældre stadig i en presset situation med begrænsede sprogkundskaber og socioøkonomiske ressourcer, hvorfor der fortsat er behov for at støtte op om familiernes deltagelse. Set i lyset af det behov, er det en begrænsning, at det kun delvist lykkedes at mobilisere de lokale professionelle i børnenes hverdagssammenhænge til aktiv deltagelse i projektforløbet, da det betyder, at gensidigheden i dialogen har vanskelige vilkår. Den manglende bredde i inddragelsen af de lokale aktører må ses i lyset af en tidspresset opstartsfase, hvor der ikke var den fornødne tværfaglige vidensdeling og koordinering, det kræver at forankre et projekt lokalt. Da integrationsprocessens kontinuitet afhænger af et lokalt forankret gensidigt samarbejde, er det dog afgørende, at der fremover investeres mere tid og flere ressourcer i den indledende planlægnings- og motivationsfase. Det kan skabe bedre præmisser for at sikre en tydelig organisatorisk struktur og ansvarsfordeling internt i projektet samt for at motivere det lokale netværk til at blive en aktiv del af processen fra start. Herunder må SSP-lokaludvalget og repræsentanterne fra skolerne i højere grad inddrages i visiteringsprocessen og være synlige under hele forløbet. Begrænsningerne ved den nuværende implementering relaterer sig dog langt fra kun til den konkrete organisering af projektet men i lige så høj grad til de pressede hverdagsbetingelser, de lokale aktører generelt er underlagt. Udviklingen i familiekursus-fællesskabet er således betinget af konkrete samfundsmæssige betingelser, hvor en økonomisk satsning på kortvarige projektindsatser placerer

11 11 et tungt ansvar på lokale initiativer og vanskeliggør en implementeringen af langsigtede udviklingsperspektiver. Det hverken kan eller skal familierne eller lokale ildsjæle alene holdes ansvarlige for. Erfaringerne understreger, at familiekurset er et meget vigtigt første skridt på vejen mod en bedre integration, men at integrationens succes på længere sigt hviler på, at der økonomisk og politisk frigøres ressourcer og tid til, at de lokale aktører kan indgå i samarbejdet og være med til at fortsætte den positive udvikling. Hvis helhedstænkningen i højere grad forankres organisatorisk og økonomisk, kan projektet bidrage til at fremme familiernes integration ved at styrke en gensidig dialog mellem de parter, der udgør hinandens udviklingsbetingelser i lokalsamfundet. Evalueringen peger således på, at familiekurset er et projektkoncept, som har et stort potentiale for at danne ramme om gensidig læring i kraft af et fælles positivt defineret engagement, der kan være med til at bygge bro mellem børnenes handlesammenhænge.

12

13 Intern evaluering af Mette Gram

14 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 14 Tak til Bidragsydere: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, BG-Fonden og SSP-København Projektgruppen: Annette Bülow, Helle Dalgaard, Leah Dippenaar, Lene Jonshøj, Anette Kloster, Jimmie Gade Nielsen, Steffen Pedersen og Jørgen Ullman Børnepassere: Siham, Samir, Mohamed, Anas, Suphi, Saleh Frivillige oplægsholdere: Hans Rasmussen, Kefa Abu Ras, Majda Hamad, Kirsten Nielsen, Pernille Mahon Hansen, Özlem Cekic, Helle Dalgaard, Lene Nielsen, Michael Meyer, Katina Rasmussen og Steffen Pedersen Tolk: Inas El-Subaihi Oplægsholdere: Ahmet Demir, Basim Osman, Awasir Khalid. Og til alle de deltagende familier, som gjorde kurset muligt

15 15 Forord til intern evaluering I 2010 modtog projektet Familiekursus for etniske minoriteter økonomisk støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, BG-fonden og SSP-København til at gennemføre et helhedsorienteret tiltag i forhold til udsatte børnefamilier med etnisk minoritetsbaggrund i Urbanplanen på Amager i København. Baggrunden for projektet var en kriminalitetsbekymring for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i Urbanplanen samt et ønske om i højere grad at inddrage forældrene i deres børns opdragelse og styrke deres handlekompetencer. Projektet var inspireret af tidligere afholdte familiekurser på Indre Nørrebro og i Televænget, og de gode erfaringer disse havde vist. Initiativtageren til Familiekursus for etniske minoriteter var projektkoordinatoren i den helhedsorienteret boligsociale indsats Partnerskabet. Den oprindelige ansøgning opnåede ikke at modtage de ansøgte økonomiske midler, hvorfor projektet blev udskudt og ansøgt på ny i en revideret udgave. Det betød, at projektperioden blev reduceret med en måned, arbejdstimer beskåret og samlet set blev gennemført med et revideret budget.

16 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 16 Evalueringens opbygning og fremgangsmåde Evalueringen består af en intern og en ekstern del. Den interne evaluering er foretaget af projektlederen, eftersom det er denne, som har fulgt hele projektet samt familiernes udvikling på nært hold. I den interne evaluering indgår projektets formål og målsætning, selve indholdet på kurset, organisering og andre faktuelle oplysninger. Af juridiske årsager er det samtidigt projektlederen, som har fulgt op på de kvantitative projektmål fx indhentning af oplysninger fra institutioner, ajourføring af krimistatistik fra politiet, kontakt til skoler/institutioner samt data så som fremmødeprotokol og andet deltagelsesdata på kurset. Afslutningsvis rundes den interne del af evalueringen af med refleksioner vedrørende indeværende projekt og i forlængelse heraf af anbefalinger i forhold til opstart af lignende tiltag. Den eksterne del omhandler interviews med deltagerne i projektet. Denne del er foretaget af Rikke Kann, som studerer psykologi på Københavns Universitet og har taget en overbygning i social-, udviklings og integrationspsykologi. Den eksterne del vil blive præsenteret nærmere i dette selvstændige afsnit. Evalueringen omfatter en slutevaluering. Udover at vurdere indsats, resultater og målsætninger er der i evalueringen lagt vægt på det fremadrettede perspektiv i form af refleksioner og anbefalinger, således at evalueringsrapporten kan drage nytte i forhold til nye projekter af lignende karakter andre steder.

17 17 Indledning Baggrund Urbanplanen, hvor Familiekurset for etniske minoriteter blev gennemført, er et alment boligområde, hvor der lever over 5000 beboere. Halvdelen af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Endvidere er andelen af unge i boligområdet dobbelt så stor i forhold til Københavns Kommune som helhed, og andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund i alderen 7-24 år, som bor i boligområdet, er på 59% - i resten af Københavns Kommune udgør aldersgruppen 25%. Området er karakteriseret ved, at mange står udenfor arbejdsmarkedet og oftest lever på kontanthjælp. Baggrunden for projektet var, at boligområdet gennem noget tid havde haft problemer med udsatte børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. De sås ofte hænge ud sent om aftenen, og der havde periodevis været en del hærværk og brandstiftelser, hvilket skabte utryghed blandt de øvrige beboere. Samtidigt havde Partnerskabet erfaret fra tidligere indsatser, at de fleste forældre ikke havde et detailleret kendskab til, hvad deres børn/unge lavede ude sent om aftenen, og det kunne være svært at inddrage familierne aktivt i særlig grad udsatte med etnisk minoritetsbaggrund - i deres børns udvikling og opdragelse, så de bedre bliver i stand til at tage vare på de problemer, som deres børn har. Tanken var, at et familiekursus med inddragelse af hele familien med fokus på styrkelse af forældrerollen i forhold til børneopdragelse kunne være med til at vende udviklingen, til gavn for såvel lokalsamfundet som dynamikken i den enkelte familie. Formål og succeskriterier Primære formål med familiekurset var: At påvirke uhensigtsmæssig adfærd og forbygge kriminalitet blandt børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund ved at inddrage forældrene i deres børns opdragelse og styrke forældrenes handlekompetencer. At styrke en positiv integration for de deltagende familier på det sociale, sproglige og kulturelle plan. Dette skete på kurset via: at give familierne viden om og indsigt i de danske samfundsforhold og vilkår, og herigennem øge deres navigering og handlekompetencer i det danske samfund at tilbyde forældrene redskaber til i højere grad at kunne forstå og opdrage deres børn, så forældrene på sigt vil blive i bedre

18 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 18 stand til at udfylde deres forældrerolle/ansvar at skabe kontakt og dialog mellem familierne og de lokale offent lige ansatte og andre professionelle i lokalområdet samt at få viden om de institutioner og andre fritidstilbud, som eksisterer i området at familierne får fælles oplevelser med hinanden med særlig fokus på samværet mellem forældrene og deres børn at give familierne mulighed for at møde andre med tilsvarende udfordringer, som de selv oplever i det danske samfund og herved opbygge netværk og socialt samvær på tværs af familierne i lokalområdet Succeskriterier/projektmål 60% af børnene, som ikke i forvejen er medlem af en fritidsinstitution og/el ler sportsklub, bliver dette 70% af børnene klarer sig bedre i skolen i forhold til året før Minimum halvdelen af de unge/teenagebørnene (13-18 år) har deltaget i 75% af aktiviteter 75% af børnene/de unge begår ikke kriminalitet i perioden (registreret) 60 % af forældrene opfylder aftalen om aktivt at medvirke i deres børns skole og fritidsliv, herunder deltager i forældremøder på skoler og i institution 85% af deltagerne har fået en bedre forståelse af det danske samfundssystem Minimum halvdelen af fædrene har deltaget i 75% af aktiviteterne 75% af familierne, som ikke i forvejen har dannet lokale netværk i lokalom rådet, har gjort dette Alle deltagere, som ikke kan tale dansk, skal inden kursets afslutning været startet på et danskkursus Fakta om projektet Målgruppen Der var 12 deltagende familier på kurset - alle arabisk talende. Nogle af familierne bestod af enlige forældre grundet skilsmisse eller dødsfald. Familierne, som deltog i kurset, havde mellem et og fire børn. Der var en overvægt af familier med irakisk baggrund på kurset, men også deltagere med marokkansk, tunesisk og syrisk baggrund. Størstedelen af forældrene stod udenfor arbejdsmarkedet, hvilket for de fleste betød, at de levede på kontanthjælp. Enkelte forældre, såvel mødre som mænd, var på arbejdsmarkedet. Der deltog såvel familier med få ressourcer, såvel som nogle med flere ideen

19 19 med at få en blandet gruppe var, at nogle forældre ubevidst kunne fungere som rollemodeller. Nogle familier var meget religiøse andre ikke. Familierne stod overfor forskellige udfordringer i deres liv; nogle havde kriminelle børn, havde børn med problemer i skolen, oplevede konflikter i hjemmet, nogle forældre havde psykosociale vanskeligheder. Projektets organisatoriske opbygning Projektet bestod rent organisatorisk af en styregruppe, en projektgruppe og en sekretariatsgruppe. Styregruppen havde det overordnet ansvar for kurset i forhold til økonomi og rammer og skulle sikre de personalemæssige og økonomiske ressourcer. Det var dog projektlederen, som i samarbejde med projektkoordinatoren havde det overordnede daglige arbejde med økonomien. Projektgruppen bestod af forskellige SSP-repræsentanter og andre professionelle i området, herunder pædagoger, lærere, socialkonsulenter udover projektlederen, integrationsmedarbejderen og projektkoordinatoren. Projektgruppen fungerede som faglige sparringspartnere og fulgte projektet tæt. Flere fra projektgruppen blev endvidere inddraget som oplægsholdere på kurset med netop deres specialviden, når dette fandtes relevant. Der blev afholdt møder i projektgruppen hver 3. måned. Den mindste enhed i projektet var sekretariatsgruppen, som bestod af projektkoordinatoren, integrationsmedarbejderen og projektlederen. Deres opgaver var at forberede og følge op på familiekursets aktiviteter og møder. Møderne blev endvidere brugt til at drøfte eventuelle opståede problemstillinger. Gruppen havde specielt i opstartsfasen hyppige møder, senere blev de afholdt efter behov. Projektmedarbejder og integrationsmedarbejder. På Familiekurset for etniske minoriteter var der en projektleder (30 timer) og en integrationsmedarbejder (18,5 timer ) ansat, som arbejdede tæt sammen og kompletterede hinanden. Projektlederens primære arbejdsopgaver var til at begynde med at tilrettelægge og udarbejde hele kursusforløbet herunder rekruttering af oplægsholdere mv. Senere deltog projektlederen endvidere i møder med familierne i forbindelse med møder med socialforvaltning, jobcenter, institutioner mv. Integrationsmedarbejderen havde irakisk baggrund, som de fleste familier også havde. Integrationsmedarbejderens primære indsats var rettet mod rekruttering, fastholdelse og kontakt til de familier, som ikke beherskede dansk. Samtidigt tolkede hun i samtaler mellem projektlederen og familierne. Integrationsmedarbejderen stod også for mange af de praktiske opgaver så som indkøb og koordinering af opgaver vedr. fællesspisning på kurset.

20 Evaluering: Familiekursus for etniske minoritetsfamilier i Urbanplanen 20 Visitation til Familiekurset I opstartsfasen udarbejdede projektlederen og integrationsmedarbejderen en folder på dansk og arabisk til orientering til de lokale samarbejdspartnere; skoler, institutioner, socialcenter mv. som personalet kunne dele ud til familier, som de mente kunne have gavn af et sådant kursus. Projektlederen og integrationsmedarbejderen deltog endvidere i informationsmøder for at orienterer om kurset på forskellige steder. De forskellige samarbejdspartnere meldte efterfølgende tilbage med navne på familier, som de mente, kunne være relevante i forhold til dette tilbud. Midtvejs i denne proces gjorde medarbejderne på en institution opmærksom på, at der eksisterer nogle juridiske regler i forhold til udveksling af oplysninger om familier (tavshedspligt), og at visitationen til kurset ikke kunne foregå på denne måde. For at følge de gældende regler skulle visitationen til kurset foregå gennem det lokale SSP-netværk. Årsagen til informationen mht. de juridiske regler ikke var blevet videregivet til projektlederen var, at repræsentanten, som repræsenterede SSP i projektet, var på plejeorlov. Projektet fik en lidt skæv opstart set i dette lys. De 12 familier, som endte med at deltage var blevet visiteret fra mange forskellige instanser; to familier var blevet foreslået fra socialcentret, tre familier fra skoler og institutioner, en enkelt familie kom fra et andet familiekursus i området, hvor de ikke havde plads til familien. Endvidere blev flere familier visiteret fra integrationsmedarbejderen, som havde kendskab til familierne via tidligere projekter afholdt i Urbanplanen. Integrationsmedarbejderen havde kendskab til deres baggrunde og problemer. Efter henvisningerne tog integrationsmedarbejderen kontakt til familierne og fortalte kort om projektet, og om vi måtte komme på besøg og fortælle om det. Ved hjemmebesøget fik familierne også informationsfolderen udleveret. Familiecoach Der var endvidere tilknyttet en familiecoach i projektet (i projektbeskrivelse er denne benævnt mentor, der er dog valgt at anvende betegnelsen familiecoach i indeværende evaluering). Familiecoachens havde flere roller i projektet. Hun deltog indledningsvis i weekendturen til Bornholm for at lære familierne at kende og senere som oplægsholder på kurset. Sideløbende fungerede hun som familieterapeut i arbejdet med individuelle problemstillinger hos familierne, i det omfang dette fandtes relevant og nødvendigt. Tolk Der var en tolk tilknyttet kurset efter behov. Tolken boede i boligområdet og var blevet brugt i andre lokale projekter tidligere. Tolken blev brugt til at tolke under de forskellige oplæg og debatter samt under evalueringsinterviews. I de tilfælde hvor tolken ikke havde mulighed for at komme og tolke, tolkede integrationsmedarbejderen. Det var endvidere en løsning, som blev anvendt for at spare penge.

21 21 Projektets finansiering Projektet var økonomisk støttet af BG-Fonden med kr. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration støttede med kr. og SSP Københavns bidrag var på kr. Boligforeningen 3B medfinansierede med kr.