Research Danmark Økonomien klar til temposkift

Transkript

1 Nordic Outlook 26. juni 2013 Research Danmark Økonomien klar til temposkift Dansk økonomi står i øjeblikket stille. Den indenlandske efterspørgsel viser godt nok bedringstegn, men til gengæld har eksporten svære betingelser på grund af recessionen i euroområdet. Det er vores forventning, at dansk økonomi mod slutningen af året vil forlade dødvandet og begynde at vokse igen. Fremgangen vil være drevet af voksende indenlandsk efterspørgsel, herunder højere privatforbrug og øgede investeringer, men også voksende eksport hjulpet af en bedring i den globale økonomi. Væksten de kommende år vil dog næppe blive høj nok til at skabe fremgang på arbejdsmarkedet, men den vil dog blive høj nok til at holde beskæftigelsen og ledigheden stabil. Inflationen er faldet betydeligt siden begyndelsen af året. Der er dog tale om et midlertidigt fald, blandt andet som følge af afskaffelsen af fedtskatten. Boligmarkedet ser ud til at have passeret bunden, og vi venter gradvise prisstigninger på landsplan i de kommende år. Ændringer i forhold til seneste prognose Nuværende prognosetidligere prognose BNP 0,1 1,5 0,4 1,5 Privatforbrug 0,4 1,2 0,4 1,1 Offentligt forbrug 0,8 0,5 1,2 0,2 Faste bruttoinvesteringer 1,7 1,8 0,3-0,5 Eksport -0,8 3,5 0,1 3,2 Import 1,9 2,4 0,0 1,6 Bruttoledighed (1000 personer) Inflation 0,8 1,7 1,3 1,9 Offentlig saldo, % af BNP -1,9-1,1-1,4-0,3 Betalingsbalance, % af BNP 4,6 5,1 4,1 4,7 BNP er ikke vokset i snart tre år To skridt frem og to skridt tilbage Dansk økonomi har de seneste tre år været i en to skridt frem, to skridt tilbage situation. BNP er ikke vokset, og arbejdsmarkedet har været fastfrosset. Men vi er i gang med et temposkift vi nærmer os således to skridt frem og kun et skridt tilbage. Det er en klar acceleration men desværre ikke med en høj sluthastighed. Dansk økonomi er kommet langt i den nødvendige tilpasning oven på finanskrisen og den indenlandske overophedning af både bolig- og arbejdsmarked. Boligpriserne er faldet med cirka 20 procent, lønvæksten er kommet markant ned, og særligt virksomhederne har øget deres opsparing betragteligt. Tilpasningen har kostet, men den har været nødvendig, og det giver nu plads til vækst i økonomien. Det, sammen med en forventning om en langsom bedring af den økonomiske situation i Europa, er baggrunden for, at vi forventer et brud på de seneste næsten tre år med nulvækst. En klar bedring; men der er lang vej til at kalde det et økonomisk opsving. Selvom vi kun forventer, at BNP stiger med 0,1 procent i år, så er det værd at understrege, at vi forventer ganske pæn vækst i både 3. og 4. kvartal, en fremgang, der efter vores vurdering vil fortsætte ind i 2014, hvor årsvæksten kan nå op på 1,5 procent. Væksten vil i 2014 sikre en beskeden fremgang i beskæftigelsen. Fremgangen ventes at være drevet af såvel eksport som indenlandsk efterspørgsel. Den lave vækst og den forholdsvis høje ledighed har givet anledning til en diskussion om, hvorvidt man bør lempe finanspolitikken i 2014 i forhold til det planlagte. De økonomiske vismænd anbefaler en finanspolitisk lempelse 415 mia. kr, faste priser mai. kr., faste priser BNP Cheføkonom Steen Bocian steen.bocian@danskebank.dk Økonom Jens Nærvig Pedersen jenpe@danskebank.dk Privatøkonom Las Olsen laso@danskebank.dk Assisterende analytiker Andreas Løchte Ermler aerm@danskebank.dk juni 2013

2 Nordic Outlook på mia. kroner, mens OECD og Danmarks Nationalbank fraråder det. Uenigheden afspejler dels en diskussion om det finanspolitiske råderum, dels en diskussion om, hvor meget ledig kapacitet, der er i økonomien og endelig nok også en diskussion om, hvor virkningsfuld en finanspolitisk lempelse vil være i en lille åben og meget rentefølsom økonomi. Der findes desværre ikke et facit med to streger under, selvom både vismænd og nationalbanken gerne vil give indtryk af at sidde med facitlisten. Efter vores vurdering burde man derfor i stedet koncentrere indsatsen om at gennemføre initiativer, som strukturelt styrker økonomien. Hvis sådanne initiativer kan designes, så de har en svagt ekspansiv effekt på den økonomiske aktivitet i 2014, så kan det bestemt overvejes, men det er det strukturelle indhold, og ikke det konjunkturregulerende indhold, der bør være i fokus. Ovennævnte diskussion illustrerer nemlig med al ønskelig tydelighed, at konjunkturstyring ikke er et præcisionsværktøj, og diskussionen mellem de fagligt stærke og uafhængige analyseenheder viser, at der er fordele og ulemper uanset den præcise stramhedsgrad, og at de økonomiske risici går i flere retninger. Sammenligner vi vores nuværende prognose med vores seneste prognose fra marts, har vi ikke ændret syn på den økonomiske fremtid. Vores vækstskøn for 2013 er nedjusteret en smule, men det skal primært ses i lyset af, at dansk økonomi i første halvår i år har skuffet, fremadrettet fastholder vi den forsigtige optimisme. Der er mange usikkerhedsfaktorer i relation til prognosen men den største usikkerhedsfaktor er klart, at krisen kommer til trække længere ud, end vi har lagt til grund i prognosen. Timingen af temposkift er altid vanskelig at forudsige. Betingelserne for et temposkift er bestemt til stede, men der er endnu ingen sikre indikationer på, at det sker allerede i andet halvår, som jo begynder om ganske få dage. Privatforbruget ved at komme sig Som forventet har der været en svag stigning i privatforbruget indtil videre i år. I første kvartal voksede privatforbruget med 0,1 procent, trukket af blandt andet ferieforbrug og brændsel i det kolde forår og af højere forbrug af fødevarer, efter at fedtskatten blev fjernet fra nytår. Tal for Dankortomsætningen i maj tyder på, at den moderate vækst er fortsat eller måske endda accelereret lidt i andet kvartal. Alt i alt peger det mod, at privatforbruget i 2013 kommer til at vokse næsten lige så meget som den fremgang, der er i realindkomsten efter skat. Vækstraten for hele året 2013 bliver ikke imponerende 0,4 procent er vores bud. Men det dækker over en stigning i forbruget fra kvartal til kvartal omkring de 0,3 procent. Det er ikke langt fra, hvad man kunne kalde normalvækst i dansk privatforbrug. I 2014 bliver væksten i realindkomsten mindre end i år. Til gengæld regner vi med, at forbrugerne vil bruge en større del af indkomsten, så der alligevel er udsigt til en stigende forbrugsvækst. En gradvis forbedring af situationen på boligmarkedet og efterhånden også på arbejdsmarkedet burde kunne løfte forbrugertilliden. Men vi forventer kun meget gradvise forbedringer, og dermed også kun en meget gradvis stigning i forbrugskvoten. En kvote, der efter vores vurdering kun er lidt lavere end sit historiske gennemsnit for øjeblikket. Krisen har medført et kraftigt fald i forbruget i forhold til den disponible indkomst, som vi beregner den. Men faldet kom fra et meget højt niveau. Derfor forventer vi ikke en ketchup-effekt, hvor en vending i Den indenlandske efterspørgsel vokser Udsigt til vækst Vækst i privatforbruget på vej 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00-2,00-3,00-4,00 Årlig vækst (%) % vækst i BNP Indenlandsk efterspørgsel % k/k Privatforbrug inkl prognose Forventet ud fra Dankortomsætning Kilde: Danmarks Statistik, Nets og Danske Bank Forbruget er lavt, men ikkke ekstremt lavt 96,0 % af disponibel indkomst 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 Forbrugskvote Kilde: Danmarks Statstik og Danske Bank Eksport juni 2013

3 Nordic Outlook 26. juni 2013 forbrugertilliden pludselig udløser en stigning i forbrugskvoten til samme niveau som i for eksempel Midlertidigt fald i inflationen Stort, men teknisk fald i inflationen År-til-år inflationen er nu nede på 0,9 procent (i maj). Det er et temmelig dramatisk fald i betragtning af, at den så sent som i februar 2012 var på 2,8 procent. En række udefrakommende og tekniske forhold trak inflationen op i 2012 og ned i år. Det gælder især energipriserne og afgifterne, ikke mindst fedtskatten. Der var også et fald i den målte pris på transportforsikringer på 15,5 procent i januar, som trækker kraftigt ned i Inflationen er endnu lavere, end vi forventede i vores seneste prognose, hvilket især hænger sammen med faldet i olieprisen siden. I 2014 forventer vi at vende tilbage til en inflationstakt i underkanten af to procent. Inden da kommer vi dog formentlig til at se endnu lavere inflationsrater hen over sensommeren og efteråret. Der er en mindre afgiftslettelse i juli (og endnu én i januar), og basiseffekten fra 2012 vil også trække nedad. Biddrag til ændring i inflation siden februar 2012 Procentpoint Brændstof til biler -0.5 Fødevarer -0.5 Forsikringer -0.3 Finansielle tjenester -0.1 Kaffe -0.1 Alkohol og tobak -0.1 Elektricitet -0.1 Husleje 0 Beklædning -0.1 Flydende brændsel -0.1 Restauranter mv Bøger 0.1 Charterrejser 0.1 Fritid, kultur, sport 0.1 I alt -1.9 Kilde: Reuters Ecowin og Danske Bank Inflationsraten kan komme så tæt på nul, at der opstår diskussioner om risiko for deflation. Men vi er stadig langt fra egentlig deflation i Danmark, fordi det er midlertidige faktorer, der giver den lave prisvækst, og fordi der stadig er vækst i lønningerne. Vi regner med en lønvækst på det private arbejdsmarked i år på linje med sidste års 1,6 procent. I 2014 kan lidt bedre udsigter for beskæftigelsen give lidt højere lønvækst. Fragmenteret boligmarked Boligmarkedet er i øjeblikket i gang med at rejse sig igen oven på flere års nedtur. Prisudviklingen det seneste års tid indikerer, at bedringen for alvor har fået fat i ejerlejlighedsmarkedet. Her er priserne over det seneste år steget omkring 8 procent. På markedet for parcelhuse har der imidlertid også været bedringstegn at spore på det seneste. Priserne er her steget omkring 3 procent over de seneste tolv måneder. Prisstigninger har gået hånd i hånd med et fald i udbuddet af boliger til salg. Siden det samlede boligudbud toppede i midten af 2011, er det faldet med godt boliger. En del af faldet skyldes, at nogle sælgere har taget deres bolig af markedet igen, men en del skyldes også en svag fremgang i omsætningen på boligmarkedet. Boligudbuddet er faldet Boligudbud (parcelhuse og ejerlejligheder) Kilde: Danmarks Statistik Selvom billedet på landsplan er lysnet en smule, så er boligmarkedet i øjeblikket meget fragmenteret. Den seneste tids fremgang kan primært tilskrives fremgang på boligmarkedet i Region Hovedstaden. Her er ejerlejlighedspriserne skudt pænt i vejret, men der har også været svag fremgang i parcelhuspriserne. Omvendt er der andre steder i landet, hvor priserne fortsat falder mest bemærkelsesværdigt i Region Sjælland. Denne udvikling genfindes også i antallet af tvangsauktioner. På landsplan er antallet af tvangsauktioner fortsat i den høje ende sammenlignet med perioden før 2008 omkring 425 om måneden. Det skyldes blandt andet, at der fortsat finder mange tvangsauktioner sted i Region Sjælland. Til gengæld peger pilen nedad i Region Hovedstaden, hvor antallet af tvangsauktioner er faldet støt den seneste tid. Fortsat mange tvangsauktioner Tvangsauktioner Kilde: Danmarks Statistik Vi venter en fortsat fremgang i prisen på parcelhuse hen over prognoseperioden. Prisstigningerne vil nok ligge omkring 1,5 procent om året i juni 2013

4 Nordic Outlook gennemsnit på landsplan, men der vil fortsat være betydelige regionale forskelle. Selvom der er udsigt til fremgang på boligmarkedet, er det værd at understrege, at boligmarkedet hviler på et skrøbeligt fundament. Grundskylden stiger i disse år i flere kommuner, og udløbet af afdragsfrihed nærmer sig for et større antal boligejere. Derudover udgør det svage arbejdsmarked også en begrænsning på boligmarkedet. Negativ rente året ud Siden Nationalbanken i januar måtte hæve renten for at modgå presset på fastkursen, har kronekursen ligget forholdsvist stabilt under centralkursen over for euroen. I begyndelsen af maj sænkede Nationalbanken udlånsrenten med 0,10 procentpoint som reaktion på rentenedsættelsen fra den Europæiske Centralbank. Det bragte udlånsrenten tilbage på det historisk lave 0,20 procent renten på indskudsbeviser blev fastholdt på -0,10 procent. Nationalbanken har således fastholdt den negative rentepolitik, som den indførte i juli sidste år, og meget tyder i øjeblikket på, at den vil blive fastholdt året ud. Dansk økonomi bliver således fortsat hjulpet af historisk lave renter. Det lave renteniveau har ikke været nok til at sparke gang i efterspørgslen i dansk økonomi, men har holdt hånden under økonomien, herunder boligejerne, som har haft gavn af historisk lave realkreditrenter. Investeringsfremgang fra meget lavt niveau Erhvervsinvesteringskvoten har i kølvandet på krisen ligget på godt ti procent af BNP, hvilket er det laveste i det kvartalsvise nationalregnskabs levetid. Det er især investeringer i bygninger og transportmidler, som ligger på et lavt niveau, mens maskininvesteringerne er steget pænt oven på det store fald i 2008 og 2009 og har lukket en del af hullet. Tager man højde for virksomhedernes løbende afskrivninger, er der i øjeblikket et investeringsefterslæb. Virksomhedernes manglende lyst til at investere skyldes formentlig, at vækstudsigterne de seneste par år har været magre, hvilket har gjort det mindre attraktivt at investere, og at bankerne samtidig har strammet kreditstandarderne oven på finanskrisen. I samme periode har der været pæn vækst i de offentlige investeringer som følge af fremrykningen af offentlige investeringer, blandt andet i forbindelse med regeringens kickstart. Boliginvesteringerne har stabiliseret sig på det niveau, de lå på inden 00 ernes byggeboom. Flere forhold får os til vente pæn fremgang i investeringsaktiviteten i de kommende år. Investeringsvinduet lukker med udgangen af i år, og det vil formentlig øge erhvervsinvesteringerne i år, og særligt mod slutningen af året. En del af erhvervsinvesteringerne vil dog formentlig være fremrykninger fra Derudover vil investeringerne i metroen og forbindelsen over Femern bælt også trække op i erhvervsinvesteringerne. Boliginvesteringerne vil blive hjulpet på vej af BoligJobordningen, der som en del af Vækstplan DK blev forlænget til og med 2014, samt de planlagte renoveringer af almene boliger. Endelig er der i Vækstplan DK planlagt endnu en fremrykning af offentlige investeringer. Derudover lysner vækstudsigterne i øjeblikket, hvilket bør stimulere investeringslysten. Store regionale forskelle i husprisudviklingen K1= K1= Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kilde: Realkreditrådet og Danske Bank Negativ rente siden sidste sommer Jan May Sep Jan 11 Sjælland 1.75 % % Indskudsbevisrente Kilde: Danmarks Nationalbank Udlånsrente May Sep Jan 12 Investeringerne ligger på et lavt niveau May % af BNP % af BNP Boliginvesteringer Offentlige investeringer Erhvervsinvesteringer juni 2013

5 Nordic Outlook 26. juni 2013 Produktivitetsvæksten er gået i stå I fjerde kvartal sidste år lå timearbejdskraftsproduktiviteten omtrent på samme niveau som to år tidligere. Hovedårsagen til den flade produktivitetsudvikling er formentlig konjunkturel. Virksomhederne har løbende siden 2008 tilpasset kapaciteten til den svagere efterspørgselssituation, hvilket blandt andet har resulteret i et fald i beskæftigelsen og en stigning i ledigheden. Virksomhederne har dog ikke taget den fulde tilpasning, og de kan således få mere ud af den nuværende arbejdskraft de har altså holdt igen med fyringerne, så de har arbejdskraft i reserve, når et opsving melder sig. Der er dermed formentlig et ikke ubetydeligt produktivitetsgab i dansk økonomi i øjeblikket, som i første omgang kan lægge en begrænsning på beskæftigelsesvæksten, når der kommer gang i efterspørgselsvæksten igen. I perioden voksede produktiviteten med omkring 1¼ procent om året i gennemsnit. Det er formentlig der omkring, den strukturelle produktivitetsvækst ligger i dansk økonomi. Det er imidlertid noget lavere end produktivitetsvæksten i flere af landene omkring os. Siden 2000 er produktiviteten steget omkring 2,5 procent mere i Holland, omkring 6 procent mere i Tyskland og Storbritannien og hele 13,5 procent mere i Sverige. Der findes dog også eksempler på lande, som har klaret sig dårligere i Italien ligger produktiviteten nu omkring 6,5 procent lavere. Der er således behov for at se på mulighederne for at forbedre produktiviteten i dansk økonomi. Her mener vi, man med fordel kan rette blikket mod produktivitetskommissionens anbefalinger, som indtil videre viser, at der er gode muligheder for at øge produktiviteten ved at kigge på blandt andet deregulering, privatisering af offentlige selskaber og effektivisering af den offentlige sektor. Arbejdsmarkedet har nået bunden Dansk økonomi har i snart tre år ligget stort set fladt. Det har naturligt sat aftryk på arbejdsmarkedet, som i samme periode gradvist er blevet svækket. Beskæftigelsen i den private sektor har ganske vist holdt sig nogenlunde stabil, men et fald i beskæftigelsen i den offentlige sektor har trukket ned i den samlede beskæftigelse. Bruttoledigheden er ganske vist faldet pænt siden nytår aktuelt er den godt personer lavere end ved årsskiftet men dette fald skal hovedsagelig tilskrives forhold omkring implementeringen af dagpengereformen vil kun byde på svag vækst i efterspørgslen, og i 2014 vil væksten bevæge sig op omkring niveauet for den trendmæssige vækst. Derudover er der i øjeblikket et produktivitetsgab i dansk økonomi. Det er begge forhold som gør, at virksomhederne ikke umiddelbart får behov for at ansætte de i kommende år. Der er dog normalt en tæt sammenhæng mellem virksomhedernes investeringslyst og deres efterspørgsel efter arbejdskraft. Når virksomhederne investerer, er de også mere tilbøjelige til at ansætte nyt personale. Givet at vi venter fremgang i investeringerne i de kommende år, så kan dette forhold hjælpe arbejdsmarkedet i den rigtige retning. Derudover har regeringen lagt op til svag vækst i det offentlige forbrug, hvilket mindsker behovet for at ansætte i den offentlige sektor. Samlet venter vi derfor, at beskæftigelsen vil være mere eller mindre uændret i de kommende år, Produktiviteten vokser hurtigere i nabolandene = = Tyskland Italien Holland Sverige Kilde: Eurostat og Danske Bank Storbritannien Note: Figuren viser den relative udvikling i timearbejdsproduktiviteten i det enkelte land i forhold til Danmark Beskæftigelsen er faldet i den offentlige sektor K1= K1= Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Større investeringslyst er lig med lavere ledighed % af BNP % <<Investeringskvoten Arbejdsløshed (OECD)>> Kilde: Danmarks Statistik, OECD og Danske Bank juni 2013

6 Nordic Outlook formentlig med et lille fald i år og en lille fremgang næste år. Ledigheden forventer vi også, vil holde sig stabil. Tiltrængt afdæmpet offentlig forbrugsvækst I Vækstplan DK har regeringen lagt op til afdæmpet vækst i det offentlige forbrug i de kommende år. Med indførelsen af budgetloven og udgiftsloftet vil det formentlig blive nemmere at holde forbrugsvæksten på et moderat niveau. Det er tiltrængt for dansk økonomi, da den offentlige sektor, selv hvis man tager højde for den nuværende konjunktursituation, fortsat fylder meget i økonomien. Det vil derfor ikke være ønskeligt, at en eventuelt kommende finanspolitisk lempelse sker via højere offentligt forbrug. Sidste år var underskuddet på ØMU-saldoen 4 procent af BNP, og det oversteg dermed for første gang EU-kravet på 3 procent af BNP. Overskridelsen skyldtes imidlertid engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, som var en del af tilbagetræningsreformen. Fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner vil generere en midlertidig ekstraindtægt, som vil pynte på det offentlige budget. Oprindeligt var planen, at det kun skulle være muligt at straksbeskatte tidligere indbetalinger på kapitalpensioner i 2013, men i Vækstplan DK har regeringen lagt op til, at det også skal være muligt i Det er vores forventning, at det samlet set vil give en engangsindtægt i størrelsesordenen 40 mia. kroner, og at størstedelen formentlig vil falde i Lyse udsigter for eksporten Betingelserne for eksporten har været svære de seneste kvartaler. Recessionen i euroområdet, vores vigtigste eksportmarked, er trukket ud, og den effektive kronekurs er blevet styrket omkring fire procent siden august sidste år. Valuastyrkelsen kommer på baggrund af de markante pengepolitiske lempelser i USA og Japan og en formindsket risiko for eurosammenbrud. Betingelserne for eksporten bliver dog formentlig bedre mod slutningen af året. De markante pengepolitiske lempelser i USA og Japan vil løfte efterspørgslen her, og der er også spæde tegn på en begyndende økonomisk bedring i euroområdet. Det vil, alt andet lige, løfte efterspørgslen efter danske varer og dermed løfte eksporten vil formentlig byde på et lille fald i eksporten, mens vi venter pæn fremgang for eksporten næste år. Vi venter en pæn vækst i importen de kommende år. Det skyldes særligt, at en stor del af de øgede erhvervsinvesteringer og en del af lageropbygningen, som finder sted i år, vil blive dækket af importen. Importfremgangen betyder videre, at nettoeksporten vil levere et betydeligt negativt bidrag til væksten i år, og at overskuddet på betalingsbalancen vil falde en smule. Næste år vender fortegnet, og nettoeksporten vil igen bidrage positivt til væksten, ligesom betalingsbalanceoverskuddet vil vokse en smule igen. Selvom overskuddet på betalingsbalancen formentlig bliver en anelse mindre i år, så er det fortsat stort, og selvom en del af faldet skyldes en svag eksportudvikling, skyldes en del af faldet også voksende indenlandsk efterspørgsel, og at det trækker ned i overskuddet, må siges at være et sundhedstegn. Det offentlige forbrug fylder meget 31 % af BNP % af BNP Offentligt forbrug Eksporten har haft det svært 4 % k/k % k/k Eksportvækst Kronekursen er blevet styrket siden sidste sommer aug 12= Nominel effektiv kronekurs Jan Mar May Jul Sep Nov Jan 12 Kilde: Danmarks Nationalbank og Danske Bank Mar May juni 2013

7 Nordic Outlook 26. juni 2013 Danmark: Prognosen i tal Forsyningsbalance mia. kroner (årets priser) Privatforbrug 874,5 0,6 0,4 1,2 Offentligt forbrug 508,1 0,2 0,8 0,5 Faste bruttoinvesteringer 311,7 0,0 1,7 1,8 - Erhvervsinvesteringer 2,7 5,7 1,6 - Boliginvesteringer -9,5-2,9 2,6 - Offentlige investeringer 7,4-7,8 1,3 Væksbidrag fra lagerændringer 3,6-0,4 0,3-0,2 Eksport 956,8 0,9-0,8 3,5 - Vareeksport 593,4-0,4 0,2 3,3 - Tjenesteeksport 363,4 3,0-2,4 3,9 Import 863,3 1,8 1,9 2,4 - Vareimport 552,7 1,8 3,6 1,6 - Tjenesteimport 310,6 1,7-1,1 3,8 Bruttonationalprodukt 1791,5-0,5 0,1 1,5 Økonomiske nøgletal Betalingsbalancen, mia. kr. 105,0 85,0 95,0 - % af BNP 5,8 4,6 5,1 Offentlig sektors saldo, mia. kr. -72,5-35,0-20,0 - % af BNP -4,0-1,9-1,1 Offentlig bruttogæld, mia. kr. 832,5 825,0 810,0 - % af BNP 45,8 45,0 43,4 Beskæftigelse, ekskl. orlov (1000 pers.) 2758,8 2750,5 2757,5 Bruttoledigheden (1000 pers.) 161,7 155,8 154,8 - % af arbejdsstyrken (DST definition) 6,1 5,9 5,9 Oliepris - dollar pr. tønde 112,0 106,0 99,0 Huspriser, % å/å -3,4 1,5 1,6 Lønniveau i den private sektor, % å/å 1,6 1,4 1,7 Forbrugerpriser, % å/å 2,4 0,8 1,7 Finansielle nøgletal mdr. +6 mdr. +12 mdr. Repo-rente 0,20 0,20 0,20 0,30 2-årig swap-rente 0,88 0,70 0,85 1,00 10-årig swap-rente 2,30 1,90 2,05 2,25 EUR/DKK 7,46 7,46 7,46 7,46 USD/DKK 5,67 5,74 5,87 5,92 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Reuters EcoWin og Danske Bank juni 2013

8 Nordic Outlook Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bankaktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og Den danske Børsmæglerforenings anbefalinger. Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse Beregninger og præsentationer i denne analyse er baserede på standard økonometriske modeller og metoder såvel som på offentligt tilgængelige data på alle værdipapirer, udstedere og/eller lande. Dokumentation kan fremskaffes ved henvendelse til analysens forfattere. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Første offentliggørelsesdato Se forsiden af denne analyse for første dato for offentliggørelse. Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority (FSA). Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse juni 2013