Alternativ behandling af synshandicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ behandling af synshandicap"

Transkript

1 Alternativ behandling af synshandicap Af Lars Davidsen Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup Fon: Fax: April 1997

2 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning... 1 Indhold og formål... 1 Opbygning... 2 Definitioner... 2 Afgrænsninger... 4 Kilder... 5 Motivation for at søge alternativ behandling for øjensygdomme... 8 Indledning... 8 Annes erfaringer med alternativ behandling... 8 Baggrunden for at søge alternativ behandling... 9 Betragtninger over Annes historie og motivation Motivation generelt Del 2 R.P. (Retinitis Pigmentosa) Indledning Lægelig diagnose og behandling Alternative behandlingsformer ved R.P Den russiske model Grace Halloran-modellen Cuba-terapien Kure i Spanien, Schweiz og Indien A-vitaminkur og andre kure Generelle betragtninger R.P. hvor er lægevidenskaben selv Senil makuladegeneration ("forkalket" syn) Lægelig diagnose og behandling Alternative behandlingsformer ved senil makuladegeneration Wolles urtemedicin EDTA-behandlinger Ginkgo Biloba Ronicol Generelle betragtninger... 27

3 Del 2 (fortsat) Øjensygdomme generelt Indledning Lægelige diagnoser og behandlinger Grøn stær Grå stær Kuvøseblindhed (retrolental fibroplasi - RLF) Nethindeløsning Diabetisk retinopati Alternative behandlingsformer for øjenlidelser generelt Kosttilskud og naturlægemidler Mukokehl Fiskeolier Vitaminer og mineraler generelt Scanalka Ocuvite Akupunktur Zoneterapi Healing og clairvoyance Homøopati Biopati Annelise Lahtis pædagogiske kinesiologi Annelise Lahtis klienter Konklusion og perspektivering Sammenfatning af rapportens kapitel to til fem Bibliografi Litteratur Aviser, radio, TV Videnskabelige artikler Medlemsblade, rapporter o.l Reklamemateriale... 49

4 Del 1 Indledning Indhold og formål Denne rapport beskriver alternative behandlingsformer, der henvender sig til og opsøges af synshandicappede. Rapporten omhandler både behandlinger, der sigter på en psykisk "forbedring" af og omsorg for synshandicappede, og behandlinger, der sigter på fysisk forbedring. De psykiske behandlingsformer står i et modsætningsforhold til de alternative behandlingsformer, der lover fysiske forbedringer. Mange af de sidstnævnte behandlingsformer opsøges af synshandicappede, der enten har svært ved at acceptere deres situation, eller som har erkendt den og alligevel håber på en bedring. Man kan dog også hævde, at det psykiske element spiller en rolle ved de fysiske behandlingsformer, således at de to sider supplerer hinanden. I de psykiske behandlingsformer, der beskrives her, arbejdes der især med, at personen skal acceptere sig selv med de handicap, han eller hun nu har. Rapporten er ikke videnskabelig forskning inden for området alternativ behandling af synshandicap. I stedet har det været målet at indsamle, bearbejde og formidle informationer om alternativ behandling. Det er søgt gjort på en sådan måde, at både alternative behandlere, brugere af alternativ behandling og læger kommer til orde. Et mål med rapporten er at kaste et kritisk, men fordomsfrit blik på alternativ behandling. Til strukturering af rapporten er valgt den etablerede lægevidenskabs diagnoser. Det skyldes, at alternative behandlere ikke selv opstiller øjendiagnoser, men i vidt omfang benytter lægernes. Desuden har det været et ønske at gøre rapporten så overskuelig som muligt. Formålet med rapporten er ikke at bedømme de forskellige behandlingsformer, men dog at fremføre lægevidenskabens holdninger og vurderinger, hvor det skønnes relevant. Rapporten foregiver ikke at være helt dækkende for området alternativ behandling af synshandicap. Dog er det målet at medtage især specialisterne på øjenområdet og de behandlingsformer, der har en stor omsætning (det gælder f.eks. helsekostbranchen). Videncenter for Synshandicap

5 Opbygning Rapporten er opdelt i fem kapitler de første to er af indledende karakter, de sidste tre omhandler konkrete alternative behandlingsformer. I indledningskapitlet gives ud over rapportens indhold og formål især de nødvendige definitioner. Desuden er der en beskrivelse af de kilder, som rapporten hviler på. Andet kapitel er et forsøg på at analysere synshandicappedes motivation for at søge alternativ behandling. Det sker ud fra både en konkret "historie" og ud fra nogle mere generelle overvejelser, hvor litteraturen på området er inddraget. Tredje kapitel omhandler de alternative behandlingsformer, der tilbydes mennesker med sygdommen Retinitis Pigmentosa. Desuden indgår alternative behandlings-former for mennesker med Usher-syndromet Fjerde kapitel belyser de alternative behandlingsformer, der tilbydes mennesker med sygdommen senil makuladegeneration. Femte kapitel behandler de alternative behandlingsformer, der tilbydes mennesker med øvrige øjensygdomme. Kapitlet kan ses som en slags opsamling, hvor behandlingsformer, der ikke er special-designede til patienter med henholdsvis Retinitis Pigmentosa og senil makuladegeneration, bliver belyst. I praksis vil diabetikere med nethindeproblemer være den største gruppe; men også andre synshandicap-grupper tilbydes alternativ behandling. Sidst i rapporten findes en opsamling og konklusion på de forudgående resultater samt en bibliografi. Definitioner Det er umuligt at give en entydig definition af alternativ behandling. Der eksisterer ikke en fast afgrænsning mellem alternativ behandling og etableret behandling 1. Alternativ behandling i Danmark kan være etableret behandling andre steder i verden, og alternative behandlingsformer i Danmark kan efterhånden blive etablerede. Det gælder f.eks. kiropraktikken, som siden 1992 har været en del af det etablerede system. En lignende udvikling synes på vej for akupunktur og andre alternative behandlingsformer. 1 Laila Launsø: Det alternative behandlingsområde, 1996, side 21 Videncenter for Synshandicap

6 Laila Launsø har følgende forsøg på en definition af alternativ behandling og medfølgende kommentarer: "En mulig definition af alternativ behandling kunne være, at der her bliver arbejdet med sygdomsforståelser og -behandlinger, der ikke officielt undervises i ved autoriserede uddannelsessteder (...). Men denne definition er (...) problematisk, fordi der efterhånden på flere og flere af disse uddannelsessteder undervises i alternative behandlingsteknikker og også lidt i de sygdomsforståelser, der begrunder forskellige alternative behandlinger. En række af de alternative behandlingsteknikker praktiseres i øvrigt af bl.a. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og tandlæger." 2 Trods de svagheder, som påpeges ved ovenstående definition, er det den, som anvendes i denne rapport. I det politisk-administrative system i sundhedssektoren er grænsen klarere: Alternativ behandling er normalt de behandlingsformer, der ikke ydes offentlige tilskud til. Der er dog kommuner, der yder tilskud til alternative behandlingsformer. Den lægevidenskabelige definition af alternativ behandling er nok den mest snævre: "Inden for lægevidenskaben har man trukket den grænse, at alternative behandlinger er uvidenskabelige behandlinger, der ikke kan reduceres til "rene" behandlingsteknikker, som kan underkastes en randomiseret dobbeltblind kontrolleret klinisk undersøgelse." 3 En randomiseret dobbeltblind kontrolleret klinisk undersøgelse er en undersøgelse på baggrund af to patientgrupper en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Hverken patient eller behandler ved, om patienten får det stof, hvis virkning skal undersøges (forsøgsgruppen) eller et såkaldt placebopræparat (kontrolgruppen). Et placebopræparat er et præparat, som ingen biologisk eller fysiologisk virkning har, f.eks. en kalktablet. Randomisering betyder, at fordelingen af patienter til forsøgs- og kontrolgruppe sker ved lodtrækning. Målet med en sådan undersøgelsesform er ikke mindst at eliminere placebo-effekten, dvs. at fjerne den reaktion, at et præparat eller en behandling virker, fordi patienten tror (og ønsker), det skal virke. Placebo-effekten er en kortvarig virkning, som udspringer i psykologiske mekanismer, og som kan udløses hos alle patienter f.eks. bare af lægens forventninger til en behandling. For læger er det altafgørende skel altså, at alternativ behandling ikke kan dokumenteres videnskabeligt gennem en randomiseret dobbeltblind kontrolleret klinisk undersøgelse, hvilket også er lægevidenskabens hovedanklage mod disse behandlingsformer. 2 Laila Launsø: Det alternative behandlingsområde, side 21 3 Samme, side 22 Videncenter for Synshandicap

7 Med hensyn til definitionen af synshandicap anvendes den definition, der benyttes af eksempelvis øjenlæger og inden for sociallovgivningen. Generelt betegnes man som synshandicappet, hvis man har synsevne på mindre end 6/18. Dvs., at man er synshandicappet, hvis man skal tættere end 6 meter på det objekt, en normaltseende ser på 18 meters afstand. På samme måde betegnes man som synshandicappet, hvis man har en vis indsnævring i synsfeltet. Man betegnes i øvrigt som socialt blind, hvis man har en synsevne på mindre end 6/60. 4 Denne synsbrøk er også kriteriet for optagelse i Dansk Blindesamfund. Afgrænsninger Rapporten omfatter ikke øjentræningsøvelser for almindelig nær- eller langsynethed eller andre terapier for mennesker med almindelige synsproblemer, som kan afhjælpes med briller eller kontaktlinser. Rapporten omhandler primært de kommercielle alternative behandlingsformer for synshandicap, som der står en producent, behandler eller behandlergruppe bag. Der ses bort fra individuelt praktiserede former som selvterapi, da området ellers ville blive for uoverskueligt. Hvad angår de alternative psykiske behandlingsformer beskrives især Anne Lise Lahtis akupressur, kinesiologi og kraniosakralterapi (side 42), hvis hovedmål er psykisk afslapning og at lette klientens accept af sin situation. At det også siges at give fysisk afspænding ses i denne sammenhæng som en sidegevinst. Den overvejende del af de alternative behandlingsformer medtager den psykologiske side af en fysisk sygdom, men der kendes ikke til andre alternative psykoterapier, der så målrettet henvender sig til synshandicappede. Visse alternative behandlingsformer, der udføres af læger, er medtaget i rapporten. Det drejer sig dels om de udenlandske behandlinger for Retinitis Pigmentosa, dels om nogle danske lægers EDTA-behandlinger for senil makuladegeneration. Disse behandlingsformer tages ikke mindst op, fordi de for nogle patienter repræsenterer og bruges som et alternativ til den manglende lægelige behandling af de to sygdomme. Formelt er EDTA-behandlinger heller ikke en behandlingsform, der undervises i på f.eks. medicinstudiet. 4 Se i øvrigt Henning Skydsgaard: Blindhed. Årsager og behandling, Uddrag af særtryk af Medicinsk Årbog 14, 1971, side 3-4. Videncenter for Synshandicap

8 Kilder Kildematerialet er indsamlet fra flere forskellige områder og med forskellige metoder. Institutionelle samlinger Videncenter for Synshandicap er blevet hjulpet med materiale om alternativ behandling af synshandicap fra flere sider. Det drejer sig i første omgang om overlæge Thomas Rosenberg fra Statens Øjenklinik i Hellerup, som venligt har stillet sin samling til rådighed. I denne samling indgår patienters egne beskrivelser af forsøg med alternativ behandling, foruden brevvekslinger mellem overlægen og forskellige berørte personer. Endelig er der avisudklip. Efter aftale med Thomas Rosenberg er dele af samlingen ikke til rådighed for offentligheden. Derimod vil andre dele som avisartikler, brevvekslinger med "offentlige" personer o.l. kunne fremvises for interesserede. I øvrigt har Thomas Rosenberg ved flere lejligheder stillet sig til rådighed, når vi havde brug for en øjenlæges syn på forskellige problemstillinger. Samlingen fra Thomas Rosenberg og den løbende kontakt med ham har givet et direkte og troværdigt indblik i den etablerede lægeverdens og det officielle "synsdanmarks" holdning til alternativ behandling af synshandicap. Denne holdning er meget kritisk, og materialet bærer præg af det. På den anden side indeholder samlingen også enkelte "solstrålehistorier" fra aviserne og patienters udførlige forsvar for alternative behandlere. Det giver et billede af et område præget af modsatrettede holdninger. Dansk Blindesamfund (DBS) har ligeledes stillet en kildesamling til rådighed. Den giver bl.a. et førstehåndsindtryk af Dansk Blindesamfunds syn på alternativ behandling. I samlingen indgår en række artikler fra pressen om mirakelhelbredelser. Pressens dækning af området kan give en skævvridning af det virkelige billede af alternativ behandling af synshandicap, omend der også er kritiske artikler. Samlingen er ikke offentligt tilgængelig, men presseomtale, som er citeret i rapporten fremgår af bibliografien. Personlige samlinger De konkrete udsagn og erfaringer fra brugerne af alternativ behandling er især beskrevet i Henning Christensens samtaler optaget på bånd med 45 ældre mennesker med senil makuladegeneration. Disse samtaler har Henning Christensen skrevet ned i noteform og sammen med båndene stillet til Videncentrets disposition. Der er altså tale om andenhåndsindtryk, men alligevel har samtalerne en høj grad af "ægthed", især fordi brugerne ikke taler med en kritisk ekspert, men med en ligestillet, som heller ikke har opgivet at få synet forbedret ved alternativ behandling. Henning Christensens samling er ikke offentligt tilgængelig. Videncenter for Synshandicap

9 Brugerinformation Videncenter for Synshandicap har via en annonce i DBS= medlemsblad forsøgt at få direkte kontakt til synshandicappede brugere af alternativ behandling. Kun ti mennesker reagerede. Dette antal står givet ikke i et realistisk forhold til, hvor mange synshandicappede, der har prøvet det alternative "marked". En kilde angiver, at 37 % af Danmarks voksenbefolkning har prøvet alternativ behandling i 1991, og at tallet er stigende 5. Der er ingen grund til at tro, at procenttallet for synshandicappede skulle være mindre end for befolkningen som helhed. Interview Gennem Nyblindeafdelingen på Instituttet for Blinde og Svagsynede er Videncenter for Synshandicap kommet i kontakt med fysioterapeut Annelise Lahti, som er alternativ behandler på stedet. Interviews med hende og samtaler med hendes synshandicappede klienter har givet en direkte indsigt i Lahtis alternative psykoterapi. Gennem et spørgeskema er Videncenter for Synshandicap kommet i kontakt med zoneterapeut Vibeke Bendix, som er interviewet den 6/12, Spørgeskemaer Videncentret har desuden sendt spørgeskema til godt 100 alternative behandlere i Storkøbenhavn og spurgt om deres erfaringer med at behandle synshandicappede. Ca. 30 har svaret, og disse svar danner grundlag for behandling af flere afsnit om bl.a. healing/clairvoyance og zoneterapi. Fordelen ved spørgeskemaet er, at det giver alternative behandlere mulighed for selv at komme til orde og fortælle om behandlingsmetoder, erfaringer og resultater. Et spørgeskema er ligeledes sendt til alle mobilityinstruktører og synskonsulen-ter i landet, ca. 150 i alt. En stor del har svaret og givet udtryk for, hvorfor deres klienter har opsøgt alternativ behandling, og hvad de har fået ud af det. Resultaterne fra spørgeskemaet er anvendt gennem hele rapporten. Brancheinformation og -undersøgelse Det drejer sig om PR og reklametryksager fra forskellige grene af branchen. Desuden har Videncenter for Synshandicap ved undersøgelsen af helsekostbranchen brugt den ret, man som forbruger har til at undersøge markedet. Adskillige Matas- og helsekostforretninger er blevet opsøgt og spurgt om, hvad de kunne tilbyde af hjælp mod forskellige øjensygdomme. Videncentret har i den forbindelse givet udtryk for, at der var tale om et familiemedlem med f.eks. grå stær, grøn stær eller nethindeløsning. 5 Laila Launsø: Det alternative behandlingsområde, 1996, side 28 Videncenter for Synshandicap

10 Det er bl.a. på baggrund af denne uofficielle undersøgelse, at afsnittet om kosttilskud og naturlægemidler er skrevet. Litteraturstudier Alternativ behandling er inden for de seneste år gjort til genstand for forskning. I den sammenhæng skal ikke mindst nævnes Laila Launsø, som i adskillige bøger og en doktordisputats behandler området indgående. Hendes og andre forfatteres udgivelser og resultater anvendes gennem hele rapporten. Videncenter for Synshandicap

11 Motivation for at søge alternativ behandling for øjensygdomme Indledning Til at belyse synshandicappedes motiver for at søge alternativ behandling bringes i dette kapitel først et afsnit, hvor en enkelt kvinde fortæller sin historie. I kapitlets andet afsnit er der tale om en mere generel udredning af emnet på baggrund af Videncentrets øvrige kilder. Annes erfaringer med alternativ behandling Dette afsnit omhandler en enkelt kvindes historie og erfaringer med alternativ behandling. Hun er i slutningen af 20'erne og foretrækker at være anonym. Videncenter for Synshandicap har tildelt hende navnet Anne. Afsnittet er blevet til på baggrund af et interview d. 7/ , og Annes identitet er naturligvis kendt af Videncentret. Anne har sukkersyge (diabetes), og det er baggrunden for hendes synsproblemer, som startede for 5 år siden, i vinteren Diagnosen er diabetisk retinopati, som er beskrevet side 40. Ud over denne øjensygdom har Anne grøn stær (glaukom), som hun er blevet opereret fem gange for på hospitalet. Hun har desuden været gennem to glaslegemeoperationer og fået laserstrålebehandling et utal af gange. Anne er helt blind på højre øje og har en synsrest på 6/60 på venstre. Lægerne stiller ingen garantier for, at hun kan bevare sin synsrest, men opstiller heller ingen risiko for, at hun står umiddelbart foran at miste den. Hun får af sin læge to slags øjendråber for at holde trykket i øjnene nede på et normalt niveau. Videncenter for Synshandicap

12 Den første alternative behandler, Anne opsøgte, var en healer. Efter Annes udsagn gik den kvindelige healers behandlinger mest på det psykologiske område, og da Anne ikke havde trang til at komme ind på det, og samtidig havde opsøgt hende for fysiske forbedringer, holdt hun op efter en enkelt gang. Derefter opsøgte Anne en zoneterapeut, som hun fik behandlinger hos omkring 15 gange. Anne havde hørt om zoneterapeuten gennem en veninde, men efter at have gennemgået en "basisbehandling", opgav hun også denne behandlingsform, som hun vurderede, ikke hjalp på det specifikke synsproblem. Siden fik Anne ad omveje fat i en artikel, hvor akupunktør Freddy Dahlgren i Hadsten eftersøgte specielt øjenpatienter, og hvor han hævdede at have gode resultater med denne patientgruppe. Trods det at artiklen pga. kritiske udsagn fra læger kastede et dårligt lys over Freddy Dahlgrens behandlinger, besluttede Anne at opsøge ham. Fra 1993 til 1996 var Anne i behandling hos akupunktøren i lange perioder hver dag, indtil hun i sommeren 1996 flyttede til en anden by. Her opsøgte hun en ny akupunktør, som hun stadig går hos. Baggrunden for at søge alternativ behandling I 1992 blev Anne indlagt på hospitalet med nyrebetændelse. Det blev et langvarigt ophold, også fordi lægerne i starten ikke kunne finde ud af, hvad der var galt. Ca. 4 måneder efter behandlingernes start begyndte øjenproblemerne, men Anne var så dårlig, at hun ikke rigtigt registrerede det. Efter Annes udsagn havde øjenklinikken på hospitalet forinden opdaget nethindeforandringer, men havde glemt at kalde hende ind, selvom det var vigtigt at hun blev behandlet på netop det tidspunkt. Et par måneder senere blev Anne udskrevet fra hospitalet. En morgen kort tid efter vågnede hun op og skulle på arbejde, men kunne ikke se noget. Alt var sort, og der var kun en lille bedring, efterhånden som dagen skred frem, og kredsløbet øgedes. Anne blev indlagt akut og opereret for grøn stær på begge øjne. Trykket i øjnene var ca. 50 mm/hg, mod et normaltryk på ca. 15 mm/hg. Operationen gik ikke godt, hvorfor Anne blev opereret igen nogle måneder senere. Her gik det bedre for venstre øje, mens højre øje måtte opereres igen, foruden at en glaslegemeoperation var nødvendig på grund af en nethindeblødning. Ved en sådan operation tømmes glaslegemet først og fyldes herefter op igen med en væske. Her skulle lægerne, efter Annes udsagn, have sprøjtet silikone ind i stedet for saltvand, fordi silikone holder bedre på nethinden. Det gjorde de ikke, og ved næste undersøgelse blev det konstateret, at nethinden var "smuttet af". Anne blev helt blind på højre øje og havde i perioden efter konstant nethindeblødninger på venstre øje. Hun fik mange laserbehandlinger. Anne udtrykker bitterhed over for lægerne dels over, at hun fik laserbehandling for sent, dels over, at hun blev glemt på øjenafdelingen på det tidspunkt, hvor der var mest behov for, at hun var der. Denne bitterhed mod lægerne kan være en del af baggrunden for Annes mange forsøg med alternativ behandling. Videncenter for Synshandicap

13 Efter Annes udsagn startede mange problemer efter laserbehandlingerne, og hun havde, som nævnt, nærmest konstant nethindeblødninger i en periode, hvilket hun tror kan have sammenhæng med disse behandlinger. Anne siger, at efter hun startede hos Freddy Dahlgren, er hun gået fra et syn på 1/60 (hvilket reelt er helt blind) til 6/60. De læger, hun har diskuteret forbedringen med, tror ikke, at den har noget med akupunkturbehandlingen at gøre. Anne har opgivet at overbevise dem, men tror selv på det. I en periode på to år var hun fri for nethindeblødninger, og dette kæder hun også sammen med akupunkturbehandlingerne. Anne beskriver Dahlgrens behandlingsform som en akupunkturmetode, han selv har opfundet og udviklet på sine klienter. Han kalder det mikroakupunktur, og der sættes udelukkende nåle i hænder og fødder. Hun betegner Dahlgren som en kreativ forsøgsbehandler, og hun var, efter eget udsagn, med i et hav af forsøg hos ham, som der ikke blev betalt for. F.eks. drak hun vand, der havde stået med et rødt og et grønt lys, hvilket efter sigende skulle kunne forbedre farvesansen. Hun har ligeledes mange gange fået behandlinger i et såkaldt bio-resonansapparat, hvor kroppen skulle påvirkes af forskellige frekvenser. Anne syntes, det var med til at forstærke virkningen af akupunkturen. Hun var "med på" alle Dahlgrens forsøg, fordi, som hun siger: "Der kan jo ikke ske noget ved det". Det var, siger Anne, hårdt både at gå til disse daglige behandlinger og passe et arbejde ved siden af. Ikke kun på grund af det psykiske pres og usikkerheden om, hvordan synshandicappet ville udvikle sig, men også fordi akupunktur gør Anne så træt, at hun normalt falder i søvn under en behandling. En anden effekt er, at hun synes, hun ser lidt klarere lige efter akupunkturen, og at de synsforstyrrelser, hun altid har, er anderledes. Desuden kan hun mærke, at hendes blodsukker falder. Endelig synes hun, at kredsløbet bliver bedre. De alternative behandlere, Anne har gået hos, lovede, efter hendes udsagn, ikke forbedringer af synet, og hun skulle skrive under på en erklæring om, at hun ikke ville lægge sag an mod dem. Det anser Anne som en normal procedure inden for det alternative behandlingsområde. De ar, hun har på nethinden, kan, også efter hendes egen opfattelse, ikke fjernes, men de alternative behandlere sagde dog, at de seende områder muligvis kunne blive bedre ved behandlingerne, eller at synsevnen kunne bevares. I sommeren 1996 flyttede Anne til en anden by og startede hos en ny akupunktør. Her benyttes en anden form for akupunktur, som tager udgangspunkt i den klassiske kinesiske akupunktur. Videncenter for Synshandicap

14 Nålene sættes ikke bare på hænder og fødder, men på forskellige steder af hele kroppen. I perioder, hvor Anne ikke har problemer med synet, går hun én eller to gange om ugen. Når der er problemer, går hun hver dag. Anne har ved sammenligning mellem den nye akupunktørs og Freddy Dahlgrens behandlinger ikke mærket den store forskel. Hun reagerer ikke så voldsomt med blodsukkerfald, som hun gjorde i begyndelsen ved behandlingerne hos den nye behandler. I øvrigt siger Anne, at hun aldrig ville gå hos en lægeuddannet akupunktør, fordi hun mener, læger ofte behandler symptomer i stedet for at finde årsagen til en sygdom. Pga. den lange uddannelse, mener Anne, at læger ser for meget på det enkelte organ i stedet for at se på organernes sammenhæng og mennesket som en helhed både fysisk og psykisk. Anne mener i øvrigt, at forskellen mellem alternative behandlere og læger ligger i, at alternative behandlere ser på mennesket som en helhed, og at de har tid til at høre på deres klienter. Samtidig med at Anne gik til akupunkturbehandlinger hos Freddy Dahlgren, gik hun til behandlinger hos en biopat gennem 3-4 år. Anne siger, hun var underernæret, da hun begyndte, og at biopaten lavede en kostvejledning, som hun fulgte. Desuden anbefalede han en række kosttilskud, samt vitamin- og mineralpræparater. Anne tager stadig vitamin- og mineralpiller tre gange dagligt. Hun synes, at også denne alternative behandlingsform har hjulpet hende meget, dog mest med negle, hår og tør hud, som er et problem, som diabetikere generelt slås med. Biopatien er, efter Annes udsagn, ikke "hokus pokus", men "det er almindeligt kendt, at mennesket har brug for daglige tilskud af vitaminer og mineraler". Anne går stadig til biopati. Prisen for en akupunkturbehandling hos Freddy Dahlgren er kr. 265,. I de fleste tilfælde har Anne også modtaget behandlinger i bioresonans-apparatet, hvor prisen er kr. 185,, altså i alt ca. 400 kr. pr. gang. Når man tager i betragtning, at Anne i lange perioder gennem tre år har gået til behandling hver dag, og samtidig har gået hos en biopat, er det mange penge, hun har brugt på alternativ behandling. Hun er blevet hjulpet økonomisk af sine forældre. Anne fortryder dog ikke et øjeblik, at hun har gjort noget for på den måde at bedre sit synsproblem, for "jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg ikke havde gjort det". Betragtninger over Annes historie og motivation På flere måder er det relevant at betragte Anne som typisk i sin motivation for at søge og fastholde kontakten med alternative behandlere for et synshandicap, omend hun måske har villet alternativ behandling mere end mange andre og i øvrigt har haft nogle økonomiske muligheder, som ikke alle har. Videncenter for Synshandicap

15 Det fremgik, at Anne nærer en udpræget mistro til "eksperterne", dvs. de øjenlæger, som har behandlet hende. Flere mobilityinstruktører, som Videncenter for Synshandicap har været i kontakt med, har givet udtryk for, at det er en generel tendens og motivationsfaktor for brugere af alternativ behandling. Læge Birgit Petersson betragter nærmest en sådan mistro eller skepsis som et sundhedstegn 6. Hun anklager nemlig sine lægekolleger for ved en stigende grad af specialisering og teknologisering at gøre ondt, selvom de egentlig mener det godt. Når lægerne optræder som eksperter, der ved bedre end patienten om dennes sygdom, hævder Petersson, at de kommer til at fratage patienten hans eller hendes egen selvforståelse og derved sygeliggøre vedkommende. Et andet voldsomt kritikpunkt i Birgit Peterssons analyse af sundhedssektoren er den manglende lægelige omsorg for patienterne. Det er, ifølge Birgit Petersson, i stadig mindre grad velanset blandt læger at vise omsorg for patienter. Og det på trods af, at undersøgelser, ifølge hende, viser, at kontakt og omsorg har stor betydning for helbredelse. Man kan i den forbindelse overveje, om det måske netop er omsorg, kontakt og tid, der er de alternative behandleres vigtigste tilbud til patienterne. I næste omgang må man spørge, om disse faktorer har en virkning udover at øge patientens velbefindende og tillid til behandleren om de har en reel og målelig indflydelse på den fysiske tilstand. En anden af Dahlgrens klienter udtaler til Videncentret, at behandlingerne på ham udelukkende havde psykisk effekt. Han var dog tilfreds med behandlingen alligevel og fortrød ikke, at han havde forsøgt 7. Den samme holdning udtrykker en bruger af zoneterapi, som Videncentret har talt med. Man kan ligeledes fundere over, om en del øjenlæger ved at optræde som eksperter og ved ikke at udvise en større grad af omsorg for deres patienter driver dem i armene på alternative behandlere. Birgit Petersson betegner i interviewet lægers handlemåde som uetisk, men betegner det alternative behandlingsområde som endnu mere umoralsk. Anne er nok typisk i sin motivation for at søge alternativ behandling også på den måde, at fortvivlelsen over hendes synshandicap synes at være en vigtig drivkraft. Dette emne behandles nærmere i det følgende afsnit Læge Birgit Petersson i samtale med Niels Højlund, DR2, den 11/11 7 Patient i interview, oktober 1996 Videncenter for Synshandicap

16 Motivation generelt Synet er en basal sans, og at blive blind kan beskrives på denne måde: "Tabet af synsevnen er vel nok det fysiske handicap, der stærkest griber ind i et menneskes tilværelse, dets livsform, dets personlighed.(...) De psykologiske aspekter (ved tab af synet) er for så vidt vigtigere og langt mere dybtgående (end de praktiske konsekvenser). Det at miste synet er et mangesidigt psykisk trauma, der ikke begrænser sig til selve det fysiske handicap forårsaget af øjenlidelsen." 8 På den baggrund kan man forestille sig menneskers desperation, når synet, som det hyppigt sker ved Retinitis Pigmentosa og senil makuladegeneration, gradvis og uafvendeligt svigter. Der synes ikke at være nogen grænser for, hvad man vil gøre for at undgå synstabet. En typisk grund til at søge alternativ behandling for synsproblemer er, efter alt at dømme, at lægerne ikke kan tilbyde yderligere behandling. Op mod 90 % af det materiale, som er samlet i forbindelse med denne rapport, omhandlede øjensygdomme, som af lægerne betragtes som uhelbredelige. Det drejer sig om Retinitis Pigmentosa (R.P.), om senil makuladegeneration (også fejlagtigt kaldet forkalket syn) og om kroniske tilstande som f.eks. stærk nærsynethed. Stort set omhandlede de resterende 10 % sygdomme og tilstande, som lægerne af den ene eller den anden grund heller ikke kunne gøre noget ved. Denne tendens bekræftes af eksperter i alternativ behandling: "Det typiske mønster for de mennesker, der har opsøgt alternativ behandling i 1970'erne og 1980'erne, har været, at de har haft deres sygdom(me) i mange år og er blevet behandlet i det etablerede behandlingsvæsen i mange år uden tilsyneladende at have opnået det, de ønskede". 9 Nylige undersøgelser tyder, ifølge samme kilde, på en ændring af dette billede, således at de alternative behandlere opsøges mere og mere, også inden de etablerede opsøges. Vores materiale giver ikke grundlag for at bekræfte, at denne praksis eksisterer på synsområdet. En del synshandicappede giver udtryk for den holdning, at "det kan jo alligevel ikke skade at prøve" 10. De synes indstillet på at gøre og give næsten hvad som helst for at få den hjælp, lægerne ikke kan give, og føler ofte selv, at de intet har at tabe. Det virker oplagt og også fornuftigt at gøre forsøget med alternativ behandling, når ens liv og førlighed er truet. 8 Henning Skydsgaard: Særtryk af Medicinsk Årbog 14, side 1 9 Laila Launsø: Det alternative behandlingsområde, side Henning Christensen: Båndoptagelser med synshandicappede, Videncenter for Synshandicap

17 En vigtig motivationsfaktor for at søge alternativ behandling for syn synes altså at være en reaktion på det traume, at synet svigter, kombineret med at lægerne ikke kan gøre mere. I det indsamlede materiale, som omfatter flere hundrede patienter, har ikke været beskrevet nogen, der, som udgangspunkt, brugte alternativ behandling af principielle grunde. De har alle forsøgt så langt, de kunne hos lægerne, og når de ikke kunne opnå mere hjælp der, var der det alternative marked tilbage. Dermed kan det dog ikke udelukkes, at en anden sygdomsforståelse end den etablerede kan være en del af bevæggrunden for at søge de alternative behandlingsmetoder: "Men motiverne til at søge alternativ behandling handler også om, at behandlere inden for det etablerede behandlingsvæsen ikke lytter til folks egne erfaringer; at informationer ikke gives eller ikke er brugbare for folk; at der i behandlingerne mangler sammenhænge mellem krop og sjæl; at det etablerede behandlingsvæsen behandler men helbreder ikke; at der tilbydes standardiserede ydelser; at der ikke er plads til, at brugeren kan tage ansvar; at sygdomsbehandling defineres som behandlerens og ikke brugerens projekt." 11 En del af den etablerede lægeverden deler de kritikpunkter, der her rettes mod den. En læge fortæller, at han bevidst arbejder på at medtage psykiske forhold og aktivere og inddrage patienterne i behandlingen 12. Dog er Videncentret, som nævnt, stødt på en stærk skepsis over for øjenlæger, en skepsis, der, som nævnt, kan være en vigtig årsag til at søge det alternative behandlingsmarked. Et tilbagevendende kritikpunkt af lægerne er, at de ikke har tid til patienterne. Omvendt synes mange alternative behandlere at have god tid til klienterne. Patienter beskrives i "Det alternative behandlingsområde" som "...utilfreds(e)... med det etablerede behandlingsvæsens utilstrækkelighed og formåen." Når det drejer sig om af læger benævnt uhelbredelige sygdomme, står vi måske med en utilstrækkelighed, som det er bedre at vedkende sig end at lyve om. Man kunne for patienternes skyld have foregøglet, at der var en eller anden løsning lige om hjørnet, selvom det ikke var reelt. Ved at undlade det, kan man komme til at skubbe de patienter, der ikke kan klare "sandheden", fra sig. Omvendt har en læge udtrykt, at hvis man fortæller "sandheden" til patienterne på en ordentlig og indfølende måde, vil man ikke skubbe dem fra sig 13. Der er formodentlig fare for at få et fragmenteret syn på øjenlidelser, ligesom ved andre fysiske sygdomme. 11 Laila Launsø: Det alternative behandlingsområde, side Thomas Rosenberg i interview, Samme Videncenter for Synshandicap

18 Det er ikke som ved f.eks. psykiske lidelser umiddelbart oplagt at medtage sjælelige og sociale forhold ved en behandling. Dette sker, som nævnt, andre steder i synssystemet. Lægerne kan påvise objektivt, at en patient ser dårligt, og herefter går anstrengelserne for hovedparten af dem ud på at diagnosticere sygdommen og behandle den, så vidt det er muligt. Til gengæld må man også konstatere, at ved en del øjensygdomme kan lægerne mindske symptomerne kraftigt enten ved optiske, kirurgiske eller medicinske indgreb. Det er måske også derfor, at en holistisk (dvs. helhedsorienteret) tilgang til synshandicap ikke har vundet indpas hos øjenlæger. Man kan altså i mange tilfælde forbedre synet ved at behandle øjnene alene. Omvendt har flere mennesker med synsproblemer givet udtryk for, at jo bedre de har det psykisk, jo bedre synes de, de ser 14. Det kan altså synes væsentligt at inddrage psykiske og sociale forhold i behandlingen. Det kan formodentlig virke som en motivationsfaktor for at søge alternativ behandling, at den socialpsykologiske omsorg foregår i et regi indenfor det etablerede system, mens lægerne i et andet regi tilsyneladende kun tager sig af de fysiske problemer. Det er et dilemma, at de to sider af det etablerede system ikke hænger sammen. Nogle øjenlæger synes at være opmærksomme på dette problem og at have tid og lyst til at vise omsorg for patienterne. Overlæge Thomas Rosenberg 15 udtrykker, at hvis en patient kommer ud fra en konsultation hos sin læge og føler sig opgivet, er det dårlig lægekunst. Det, det gælder om, er at indgyde patienterne mod og lyst til at udfolde sig ud fra de muligheder, de har. Thomas Rosenberg giver også udtryk for, at en vigtig motivationsfaktor for at søge alternativ behandling er omgivelsernes pres. Selvom den synshandicap-pede måske selv har accepteret sin situation, kan familie og venner, ifølge både lægen og flere mobilityinstruktører, opfordre så kraftigt, at det kan være svært at sige nej. Endelig skal det nævnes, at pressens valg af sensationshistorier i forbindelse med behandling af emnet har betydning. Flere mobilityinstruktører påpeger i spørgeskemaet til Videncenter for Synshandicap, at "kulørte ugeblades mirakelhistorier" kan være en vigtig motivationsfaktor. Det skal også nævnes, at Henning Christensens undersøgelse blev til på baggrund af en artikel i B.T. om stoffet Ronicol. Man troede, hvad der er helt forståeligt på baggrund af artiklen, at dette middel kunne være løsningen på senil makuladegeneration Henning Christensen: Båndoptagelser med synshandicappede, Thomas Rosenberg i interview, B.T., 1/ Videncenter for Synshandicap

19 R.P. (Retinis Pigmentosa) Indledning Del 2 Dette kapitel omhandler alternative behandlingsformer for sygdommen R.P. Fælles for dem er, at de stammer fra eller foregår i udlandet og, for flere af dem, at det er udenlandske læger, der står bag dem og udfører dem. Det behandles i afsnittet om øjensygdomme generelt, at en enkelt dansk akupunktør også giver behandlinger for R.P. I kapitlet omtales også kort Usher-syndromet, som medfører tab af både syn og hørelse. Som det fremgår af det indledende afsnit om lægelig diagnose og behandling, gives der p.t. ikke håb om behandling inden for den etablerede lægevidenskab. Thomas Rosenberg har denne kommentar til tilbudene om behandling for R.P., og til eventuelle historier om, at nogen skulle være kureret for sygdommen: "Hvis bare ét menneske skulle være blevet helbredt for R.P., ville sygdommen ikke eksistere" 17. Lægelig diagnose og behandling Diagnose: Retinitis pigmentosa er en genetisk bestemt arvelig sygdom, der medfører gradvis degenerering af nethinden i form af pigmentering. Der findes en række forskellige former af sygdommen, men fælles er, at de med tiden giver store synsfeltindskænkninger og "natteblindhed" og på længere sigt kan medføre fuldstændig blindhed. Behandling: Der gives ikke nogen lægelig behandling for R.P., og sygdommens fremadskriden kan ikke afvendes. En meget speciel form af R.P. kan holdes i ave med rigtig kost. Diagnose: Usher-syndromet er en genetisk bestemt arvelig sygdom, et dobbelthandicap, der hyppigst giver sig udtryk i døvhed fra fødslen og udvikling af R.P. efter puberteten. Behandling: Der gives ikke nogen lægelig behandling af synshandicappet i forbindelse med Usher-syndromet. 17 Thomas Rosenberg i interview, oktober 1996 Videncenter for Synshandicap

20 Alternative behandlingsformer ved R.P. Den russiske model Ideen bag behandlingen på det russiske Helmholz-institut er at tilføre R.P.- patienter stoffet RNA, ribonuklein-syre, som de mener, patienterne mangler. Det sker ved indsprøjtninger, dels lige under øjet, dels i hoftepartiet. RNAbehandlingen skal især øge blodtilførslen til nethinden, således at synscellerne stimuleres, og forfaldet bremses. Behandlingen på instituttet er udviklet og foretages af russiske læger. Behandlingen er gratis, men det er selvfølgelig forbundet med udgifter at rejse til og have ophold i Moskva i op mod en måned om året. En anden del af den russiske behandling er ultralydsbehandling af øjnene. Visse læger finder dette uansvarligt, da det kan skade øjnene 18. En finsk læge har dog uden stor overbevisning taget denne del af behandlingen til sig uden at kunne påvise positive resultater 19. Det synes, som om også nogle læger er desperate efter at kunne hjælpe deres R.P.-patienter. Endelig er der i Rusland udviklet en terapi, som indebærer kirurgisk indgreb i øjet 20. De russiske læger med professor Katsnelson i spidsen hævder ikke at kunne helbrede sygdommen, men at kunne bremse eller stabilisere synsfeltindskrænkningen hos en tredjedel af patienterne 21. En hel del patienter er blevet undersøgt af danske øjenlæger både før og efter behandlingen i Rusland, og samstemmende lyder det, at behandlingen på Helmholz ikke har nogen effekt hverken positiv eller negativ, hverken på kort eller på langt sigt. Den engelske professor John Marshall, som har besøgt instituttet, skriver, at "alt i alt findes der ingen virkelig videnskab bag de russiske eksperimenter" Lea Hyvärinen i medlemsblad, Synskadades Riksförbund, 1983, side 5 19 Professor Forsius i samme artikel 20 Ernst R. Muldashev: New alloplant surgeries, Russian eye and plastic surgery center, Aktuelt, d. 3/ Eksperimenter og behandling af retinitis pigmentosa i Sovjetunionen og Vesten, 1984, side 16 Videncenter for Synshandicap

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Indsprøjtning af medicin i øjet

Indsprøjtning af medicin i øjet Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

FORSKERE: DU KAN REDDE DIT SYN

FORSKERE: DU KAN REDDE DIT SYN Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FORSKERE: DU KAN REDDE DIT SYN 20 sider Bevar et SKARPT syn Test dig selv: Amslers test Undgå øjensygdomme INDHOLD: Motion forebygger

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Thomas Borgå KURSER Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Thomas Borgå KURSER Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost KURSER 2016 Styrk dine kompetencer Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost Familejournalen d. 7/12: Nu kan jeg se min datter igen Vibekes øje var opgivet af lægerne, men hun ville ikke selv give op

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden VÅD AMD Alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Referat fra medlemsmøde lørdag den 28. oktober 2006 i Torvehallerne i Vejle.

Referat fra medlemsmøde lørdag den 28. oktober 2006 i Torvehallerne i Vejle. Referat fra medlemsmøde lørdag den 28. oktober 2006 i Torvehallerne i Vejle. Foreningens formand Anders Christensen bød velkommen til 55 medlemmer og pårørende der havde fundet vej til Torvehallerne i

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere