Rug skal bremse prostatakræft. Side 6

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ledere på læge mid del området afslører, hvad de vægter til jobsamtaler side 4 Samarbejdet mellem læger og industri igen til debat side 16 Største ændringer i det amerikanske patent system i 50 år side 20 Rug skal bremse prostatakræft Side 6 pharma marts

2 Leder Den vigtige balancegang i nye etiske regler Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Debatten om samarbejdet mellem sundhedspersoner og lægemiddelindustri er desværre kørt helt af sporet. Det vidner de seneste artikler i Dagbladet Politiken om HPV-vaccinen om. I artiklerne mistænkeliggøres læger og forskere, fordi de i forskelligt omfang har plejet omgang med Sanofi Pasteur og GSK, som producerer vaccinerne. Alene det at man har arbejdet på en bestemt afdeling er mistænkeligt. Af artiklerne må man udlede, at alle samarbejdsrelationer til industrien er diskvalificerende for sundhedspersoners uvildighed samarbejdet er fordækt, også selv om det er godkendt af myndighederne. Sundhedsminister Astrid Krags svar på den årelange debat har været en hård udmelding om, at sundhedspersoner ikke må eje egen virksomhed eller aktier i medicinal- og medicooindustrien, såfremt virksomheden markedsfører produkter herhjemme. Dermed gik ministeren videre, end den arbejdsgruppe, som hun selv nedsatte sidste år, og som for nyligt kom med forslag til nye regler på områder. Arbejdsgruppen lægger bl.a. op til, at det skal offentliggøres, hvad sundhedspersoner læger, sygeplejersker, farmaceuter tjener på deres samarbejder med industrien. Der er ingen tvivl om, at der er brug for spilleregler, som én gang for alle fjerner den tunge dyne af mistænkeliggørelse, som ligger over samarbejdet, og som giver den nødvendige transparens. Men det skal være velafbalancerede spilleregler ikke regler der mest af alt synes at have som formål at forfølge de sundhedspersoner, som har lødige og nødvendige samarbejdsrelationer med virksomheder. Set i det lys er Astrid Krags forslag om forbud mod at eje aktier både misforstået og unødvendigt. Et sådant forbud kan virke som en hæmsko for forskeres lyst til at skabe nye virksomheder på baggrund af deres innovative opfindelser og vil især være problematisk i medicoindustrien. En bremse for innovation og dermed vækst er ikke just det, landet har brug for nu. Tværtimod er der vel brug for, at der skabes et positivt erhvervsklima, hvor der trækkes på alle de ressourcer, som findes, både i det offentlige og det private. Der er vel næppe heller mange, som for alvor mener, at samarbejdet mellem industri og sundhedspersoner pr. definition er af det dårlige, og at det ikke kan tilføre værdi til samfund og sundhedssystemet. Det gælder specielt udvikling af nye behandlingsmuligheder. Derfor skal spillereglerne skabe de bedste rammer for samarbejdet mellem sundhedspersoner og industri, og vel at mærke rammer, som er alment accepterede. I den forbindelse er det afgørende, at de nye retningslinjer sikrer åbenhed mht. samarbejdsrelationerne, så der skabes sikkerhed for, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved sundhedspersonernes uvildighed. Men man skal gøre sig klart, at man med øgede krav om åbenhed og gennemsigtighed også risikerer, at sundhedspersoner føler sig så udstillede, at de fravælger samarbejdet. Så giv os regler med den rigtige balance. Der er ingen tvivl om, at der er brug for spilleregler, som én gang for alle fjerner den tunge dyne af mistænkeliggørelse, som ligger over samarbejdet. Antje Marquardsen Formand 2 pharma marts 2013

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ledere på læge mid del området afslører, hvad de vægter til jobsamtaler side 4 Samarbejdet mellem læger og industri igen til debat side 16 Største ændringer i det amerikanske patent system i 50 år side 20 pharma marts Indhold 04 Undersøgelse giver ny viden om jobsøgning på lægemiddelområdet 06 Superrugbrød skal hæmme prostatakræft 12 Kort om 14 Tidligere olympisk sejler bliver dopingjæger 16 Duggede ruder eller dovne journalister? 20 Store ændringer i det amerikanske patentsystem 22 Ny alliance skal danne skole for klinisk forskning i Danmark 25 Kort om 26 Fortsat kamp for adgang til EPJ 28 Logistikken er afgørende i håndteringen af forsøgs medicin 31 Kort om 32 Medicinal industrien afviser at spekulere i modediagnoser Duggede ruder eller dovne journalister? s Internationalt engagement og økonomisk ansvarlighed 36 Ser du livet i farver? 38 Kort om 40 Meddelelser s.6 s.28 s.36 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2013 Rug skal bremse prostatakræft Side 6 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2013 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Produktannoncer: Louise Boss annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline April: april Maj: april Juni: maj pharma marts

4 Analyse Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Undersøgelse giver ny viden om jobsøgning på lægemiddelområdet Pharmadanmark gennemførte i februar en stor spørge skema under søgelse om ansættelsesprocedurer blandt sine medlemmer med leder ansvar. Bearbejdningen af tallene er i gang, men allerede nu står det klart, at ikke alle vedtagne sandheder om jobsøgning holder vand. Resultaterne foreligger nu af den spørgeskemaundersøgelse, som Pharmadanmark i sidste måned gennemførte blandt de cirka 400 medlemmer, som har ledelsesansvar. Undersøgelsen skal gøre foreningen klogere på, hvordan man rent faktisk griber ansættelsesprocedurerne an ude i såvel små som store virksomheder. Nogle af resultaterne overrasker.»overordnet set må vi sige, at vi kan aflive nogle af myterne omkring jobsøgning, men vi skal dog grave os mere ned i materialet for at få det fuldstændige billede. Men én myte, vi allerede nu kan aflive, er, at det er nemmere at søge fra job,«fortæller Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent i Pharmadanmark, som har stået for undersøgelsen. 70 procent af de adspurgte ledere skriver, at de slet ikke skelner mellem, om en ansøger er ledig eller i job.»det skal dog i samme ombæring tilføjes, at ledighedsperioden kan have betydning, afhængigt af hvor lang tid den står på, men umiddelbart har det ingen betydning, hvis man i en kortere periode er between jobs,«siger Marie Fog. 62 procent synes i den sammenhæng, at ledighedsperioden først udgør et problem, når den er på mellem et og to år. 59 procent tillægger det betydning, hvis der er et tidsmæssigt hul i cv et, og mange korte ansættelser får advarselslamperne til at blinke hos cheferne. 61 procent synes således, at mange korte ansættelser vidner om ustabilitet. Og er man blevet afskediget fra et tidligere job, så er 77 procent af cheferne meget interesserede i at kende årsagen. En sand myte Der er også påstande, som undersøgelsen i den grad har fået bekræftet. I vejledningen omkring jobsøgningsprocessen er det gode råd til ansøgerne altid, at det er vigtigt, at ansøgningen er målrettet den konkrete stilling.»i undersøgelsen må man sige, at de adspurgte bakker betydeligt om den vejledning, da hele 89 procent af de adspurgte mener, at en ansøgning skal være målrettet stillingsopslaget,«siger Marie Fog. Håbefulde jobansøgere rådes også gerne til at kontakte virksomheden, inden ansøgningen sendes for at vise interesse og engagement. Men værdien af denne opsøgende kontakt synes dog at være lille. 61 procent af lederne siger rungende nej til, at de lægger vægt på dette initiativ fra ansøgeren. 23 procent siger ja. Til gengæld kan tallene tolkes sådan, at de chefer, som gerne ser, at ansøgere kontakter dem, faktisk tillægger det betydning 20 procent endda stor betydning. Netværk eller ej Det er også en vedtaget sandhed, at mange jobs besættes gennem netværk, uden at jobbet har været slået op. Her giver undersøgelsen et noget mere nuanceret billede. 83 procent af lederne angiver, at de ved den seneste ansættelse anvendte annoncering, fx i Fredag Formiddag, mens 29 procent ansatte gennem medarbejdernes netværk og 19 procent gennem eget netværk. Halvdelen af lederne siger, at hvis de ansætter fra eget netværk, så har stillingen altid været slået op først.»umiddelbart er det overraskende, da erfaringen ellers er, at mange job besættes gennem netværk og slet ikke slås op. Vi har dog behov for at se nærmere på disse tal, før vi konkluderer endeligt på dem. Men forholder det sig sådan, er det i alt fald positivt for de unge, som måske ikke har så stærkt et netværk endnu og derfor kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet,«siger Marie Fog. Personlighedstest tæller Undersøgelsen viser også, at jobansøgere gør klogt i at gøre sig umage, hvis de skal personlighedstestes. Hvis en virk- 4 pharma marts 2013

5 Tæt på halvdelen af virksomhederne anvender altid eller nogle gange test. somhed anvender disse test i forbindelse med besættelse af job, så bliver resultaterne også brugt. Kun 4 procent tillægger dem ikke betydning, mens hele 53 procent i høj grad tillægger dem betydning. Tæt på halvdelen af virksomhederne anvender altid eller nogle gange test. Til gengæld har cheferne lidt mindre fokus på ansøgernes karaktergennemsnit, end man måske kunne forvente. 26 procent tillægger det ingen betydning, 65 nogen, kun 9 procent stor betydning. Har man et skidt CV, skal man til gengæld ikke regne med, at et pænt billede kan rette op på det. For 52 procent har det ingen betydning for 4 procent stor. Pæn svarprocent Undersøgelsen endte med en svarprocent på 45 procent.»det er vi naturligvis tilfredse med. Det er virkelig positivt, at så mange medlemmer har taget sig tiden til at hjælpe os i Pharmadanmark, men også indirekte hjælpe andre medlemmer med deres svar,«siger Marie Fog. Hun glæder sig til at anvende den nye viden i den daglige vejledning af medlemmerne. Både i den direkte kontakt, men ligeledes i vores aktiviteter over for især nyuddannede, hvor Pharmadanmark afholder jobsøgningskurser. Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 429 medlemmer 192 medlemmer har svaret på spørgeskemaet, hvilket er en svarprocent på 45 procent (44.76 procent) 45 procent af de adspurgte har ansat to eller flere nye medarbejdere inden for det seneste år. 71 procent har ansat mellem en og flere nye medarbejdere inden for det seneste år 73 procent har klare retningslinjer fra virksomheden i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder. 46 procent har dog mulighed for at udvise fleksibilitet. pharma marts

6 Karriere Inge Fomsgaard: Superrugbrød skal hæmme prostatakræft Inge S. Fomsgaard står i spidsen for et tre-årigt forskningsprojekt, som skal undersøge rugs kræfthæmmende egenskaber. Målet er at få et særligt rugbrød eller morgenmadsprodukter med rug på markedet, der har dokumenterbar gavnlig effekt på prostata kræft. Hun er fascineret af mulighederne i functional foods. Hvad er prostatakræft? Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Der opdages cirka nye tilfælde i Danmark hvert år. Risikoen for at få påvist prostatakræft i løbet af livet er cirka 15 procent, mens risikoen for at dø af prostatakræft er cirka 3 procent. Det vil sige, at de færreste med prostatakræft dør af sygdommen. Mænd, som har en bror eller far og i tillæg en onkel eller bedstefar med prostatakræft, har otte gange større risiko sammenlignet med andre. Prostatakræft er i mange tilfælde en ufarlig tilstand, som måske ikke behøver behandling. I andre tilfælde kan prostatakræft være en aggressiv kræftsygdom som spreder sig hurtigt. Den kan forårsage komplikationer og medføre tidlig død. I procent af alle tilfælde regnes prostatakræft som dødelig. Blærehalskirtlen ligger i overgangen mellem blæren og urinrøret hos manden. Dens hovedopgave er at hjælpe med at holde sæden flydende. Kirtlen vokser gennem hele livet, og efterhånden som man bliver ældre, kan man begynde at mærke symptomer fra denne vækst. 6 pharma marts 2013

7 Forskere fra Aarhus Universitet med farmaceut Inge S. Fomsgaard i spidsen vil kortlægge præcist, hvilke af rugs indholdsstoffer der ligger bag rugens gavnlige effekt mod kræft. En bedre forståelse af, hvorfor rug virker hæmmende på prostatakræft, vil være et godt skridt på vejen mod at producere fødevarer med en dokumenterbar gavnlig effekt. pharma marts

8 Karriere Vi vil søge at forstå, hvilke af stofferne virker på kræftcellerne, med henblik på at optimere udnyttelsen af stofferne i rug. Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Inge Fomsgaard vil gennem et tværfagligt forskningsprojekt give et bidrag til at holde forekomsten af prostatakræft nede. Hun vil udvikle fuldkornsfødevarer, fx et rugbrød, med et optimeret indhold af naturlige stoffer af gruppen benzoxazinoider. Men forude ligger bl.a. et stort arbejde med at dokumentere effekten.»mange mænd bliver behandlet unødigt for prostatakræft med de alvorlige bivirkninger, det giver dem. Og så er der dem, der udvikler sygdommen dør hvert år. Med functional food i form af fx et rugbrød med en dokumenteret hæmmende effekt på prostatacancer vil vi gerne berolige mænd, så de ikke lader sig screene eller operere unødigt, og samtidig kunne tilbyde fødevarer, der som supplement til medicinen kan holde sygdommen nede hos de mænd, som får den,«siger farmaceut Inge S. Fomsgaard, Danmarks Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet. Hun leder det nye projekt, som har fået bevilget 4,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion. Det udføres i et interdisciplinært samarbejde mellem forskere og læger fra Aarhus Universitet (institutterne for Agroøkologi, Urologi og Patologi) og den svenske brødfabrikant Lantmännen.»Man har allerede set, at prostatakræftpatienter, der i en periode spiste meget rug, havde faldende PSA-tal, som er en indikator for, at kræften holdes nede. Man har også set, at prostatakræft i transgene mus hæmmes, når musene æder meget rug. Vores hypotese for det nye forskningsprojekt er, at benzoxazinoiderne i rugprodukterne må være en væsentlig del af årsagen til de positive effekter, som mad med rug har på prostatacancer,«forklarer Inge S. Fomsgaard. Efterprøvede påstand Hun fortæller videre, at hendes interesse for benzoxazinoider opstod i forbindelse med et andet forskningsprojekt, som handlede om at begrænse brug af pesticider. Projektet tog udgangspunkt i kornplanters egen produktion af benzoxazinoider. Det er stoffer, som øger de unge kornplanters modstand mod angreb af fx skadedyr og infektioner og hæmmer væksten af ukrudt. Der findes en lang række af stoffer med forskellige effekter, der hører til benzoxazinoidgruppen.»al litteratur fastslog, at benzoxazinoiderne ikke findes i modne kerner kun i helt unge planter. Jeg satte mig for at efterprøve den påstand, og så viste det sig faktisk, at stofferne findes i rugkerner i meget stort omfang. Jeg kunne konstatere, at de få undersøgelser, som alle refererede til, ikke var udført med moderne udstyr, og derfor var benzoxazinoiderne blevet overset.«paralleller i jorden Til april starter projektet med en meget stor indsats for at afklare, hvad der kemisk sker, når man indtager fødevarer med benzoxazinoider.»kroppen reagerer på det, den indtager. Stoffer, der er fremmede for kroppen, går igennem det, man i farmakologien kalder fase 1- og fase 2-omdannelser. Det er kroppens forsøg på at skille sig af med stofferne. Der sker også en vis omdannelse af benzoxazinoider, men strukturen af omdannelsesprodukterne er aldrig blevet kortlagt, så vi starter med at trevle noget op, som ingen har arbejdet med før,«siger Inge S. Fomsgaard. Hun tilføjer, at udover at se på kendte fase 1- og fase 2-omdannelser, trækker forskerne også på det, de ved, sker i jorden, når stoffer omdannes.»nogle af de processer, der sker i jorden, sker også i mennesker. Det er processer, der bl.a. styres af mikroorganismer.«bruger grise Det er nødvendigt for Inge S. Fomsgaard og de andre forskere at lave et stort set up med først at undersøge, hvilke omdannelsesprodukter, der bliver formet, og så undersøge, hvilken kemisk struktur disse stoffer har, når de kommer i prostatavævet.»der er ingen mening i at undersøge en hæmmende effekt af et stof på prostatacancer, hvis stoffet ikke kommer ind i prostatavævet. Derfor vil vi undersøge, hvilken kemisk form benzoxazinoiderne har, når de optages i prostatavæv, og beskrive, hvad der sker med de andre molekyler i prostatavævet, når stofferne fra rug er til stede. Vi vil søge at forstå, hvilke af stofferne virker på kræftcellerne, med henblik på at optimere udnyttelsen af stofferne i rug.«da det er begrænset, hvor meget væv man kan få fra patienter, anvendes Göttingen Minipigs til dele af forsøgene. Dyrevævet kan bruges til at identificere og isolere nogle af de rene stoffer af omdannelsesprodukterne, også selv om grise ikke får prostatacancer. Herefter skal forskerne udføre målinger i de meget små mængder væv, de kan få fra patienter med prostatakræft. Når den del af projektet er godt i gang, vil projektets urolog og diætister rekruttere to grupper af patienter, som skal spise hhv. almindelig fuldkornskost og en særlig fuldkornskost, som Inge S. Fomsgaard og hendes kollegaer sammensætter, en kost som indeholder særligt mange benzoxazinoider. Patent på rugen Inge S. Fomsgaard fortæller, at der er meget stor forskel på indholdet af de gavnlige benzoxazinoider i brød, alt efter hvordan det er tilberedt. Derfor har hun indgivet ansøning om et patent om at udnytte benzoxazinoiderne i sygdomsforebyggende fødevarer. Heri indgår en proces, hvor rug- og hvedekerner stresses, så de enten begynder at producere ekstraordinært meget af stofferne, eller der sker forskydninger fra et benzoxazinoid til et andet, inden man bager brød af dem.»vi går efter at få retten til at skrive på pakken, at vores rugprodukter indehol- 8 pharma marts 2013

9 Blå bog for Inge S. Fomsgaard, 59 år : Århus Universitet : Danmarks Jordbrugsforskning : Statens Planteavlsforsøg (1998: Ph.d., miljøkemi) : Centro para la Investigación en Recursos Acuáticos de Nicaragua (DANIDA-rådgiver) : Laborantskolerne i Hovedstadsområdet, Roskilde og Hillerød : Laboratorio de Tecnología de Alimentos, Managua, Nicaragua (WUS-rådgiver) : Laborantskolen i Hovedstadsområdet 1978: Cand.pharm. pharma marts

10 Karriere Skandinaver har uden at vide det spist rugbrød med benzoxazinoider i generationer. Functional Foods Funktionelle fødevarer, eller Functional foods, betegner fødevareprodukter og drikkevarer, der kan frembringe positive sundhedsmæssige effekter, der overgår effekterne af de næringsstoffer, produkterne indeholder. Lidt mere specifikt bruges betegnelsen især om fødevarer og drikkevarer, som er en del af den daglige kost, men hvor det enkelte produkt giver en bestemt sundhedsmæssig effekt, fordi det indeholder en eller flere fysiologisk gavnlige komponenter. Den sundhedsmæssige effekt betyder i denne sammenhæng sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, lindrende eller eventuelt endda helbredende effekt. Begrebet blev oprindeligt udviklet i Japan i 1980 erne, og i 1990 erne voksede udviklingen og udbuddet af denne type varer i USA, samtidig med at begrebet funktionelle fødevarer blev specifikt defineret i Europa. På europæisk plan er det blevet fastlagt, at de tre allervigtigste grundregler, der gælder for funktionelle fødevarer, er: De skal være rigtige fødevarer eller drikkevarer. Dvs. at fx piller eller ekstrakter, som er naturlægemidler eller kosttilskud, regnes ikke som funktionelle fødevarer. De skal have en dokumenteret virkning, når de indtages i mængder, der vurderes som realistiske i et normalt kostmønster. De fysiologisk gavnlige virkninger skal være veldokumenterede. der mange og de rigtige - benzoxazinoider, som virker forebyggende og hæmmende på prostatakræft. For at vi skal kunne få lov til det, skal vi videnskabeligt bevise, at det faktisk er tilfældet. Det håber vi at kunne med det her projekt,«siger Inge S. Fomsgaard. Det er EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som skal vurdere dokumentationen.»der sker rigtig meget inden for functional foods mange producenter vil gerne skrive, at deres produkter er sundhedsfremmende. Jeg har det godt med den type functional food, som vi beskæftiger os med. Vi ved, at fuldkornskost er sundt, og vi går så efter at forbehandle kernerne, så de naturlige processer for dannelse af stofferne stimuleres. Det handler fx ikke om at tilsætte kalk til juice, og så påstå, at man bare kan drikke juice i stedet for mælk.«foreløbig er Inge S. Fomsgaard og hendes kolleger alene om at forske specifikt i benzoxazinoiders sygdomshæmmende effekter.»der kommer sikkert andre, der vil beskæftige sig med området. Der har været store projekter med forskning i fuldkorn, men man har altså overset benzoxazinoiderne. Vi skal så bare bevare vores forspring.«måske et lægemiddel Selv om målet er at få et brød på markedet inden for få år, så udelukker Inge S. Fomsgaard ikke, at det kan ende med et egentligt lægemiddel.»jeg ser det som functional food, men min farmaceutiske baggrund gør også, at jeg da tænker, at hvis vores forskning viser noget meget interessant, så skal vi måske samarbejde med et medicinalfirma, som beskæftiger sig med prostatakræft. Måske kan vi vise vejen mod nye kemiske stoffer, der ligner stofferne i rug, og som kan bruges som medicin.«men der er meget stor forskel på kravene til functional foods og til lægemidler.»når man udvikler og afprøver et lægemiddel, skal der foretages en meget lang række af studier af stoffets effekt og bivirkninger. Vi behøver derimod næppe de helt store safety studier for at få godkendelse til at sælge rugbrød, hvor vi anpriser de gavnlige effekter af benzoxazinoiderne. Skandinaver har uden at vide det spist rugbrød med benzoxazinoider i generationer, og der er ikke rapporteret skadevirkninger af det. Men vi skal bevise de gavnlige effekter.«bevare forspring Selv om Inge S. Fomsgaard har indgivet patentansøgning og tror, at det vil lykkes at få de særlige rugprodukter igennem til markedet, så regner hun ikke med, at projektet vil komme til at forsøde hendes tilværelse som pensionist nævneværdigt.»nej, men jeg synes bare, det er sjovt. Jeg har fået skabt mig en niche inden for denne type forskning, som der er stor interesse for hos dem, der bevilger forskningsmidler, og i samfundet generelt. Jeg nyder at kunne beskæftige mig med forskningen i de små molekyler, - både når det gælder sygdomshæmmende effekter hos mennesker og hæmmende effekter på ukrudt og skadedyr i landbrugsproduktionen,«siger hun. Inge S. Fomsgaard leder også et andet stort projekt, hvortil der er bevilget 13,3 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd. Projektet hedder Brød og Grød eller på engelsk Bread and Breakfast. Det har til formål at afdække hemmeligheden bag de immunsystemsstabiliserende og antiallergiske effekter af indholdsstofferne i fuldkornsrug, fuldkornshvede og majs. 10 pharma marts 2013

11 Apotek 1 er Norges ledende apotekkjede med ca ansatte i over 280 apotek, og bedriften er i stadig vekst. Apotek 1 Norge AS og Apokjeden AS omfatter også multidose og grossistvirksomhet, og er eiet av tyske Phoenix group. JOBB I NORGE? Apotek 1 søker flere dyktige og kundefokuserte farmasøyter! Vi er Norges største farmasøytiske arbeidsgiver, og vi er en sterk og solid organisasjon. Vår lange erfaring med kjededrift gjør at Apotek 1-kjeden er et velfungerende og moderne apotekkonsept. Vår ambisjon er å være ledende når det gjelder kompetanse og velkvalifisert rådgivning til våre kunder. Faglig og personlig videreutvikling av våre medarbeidere står derfor sentralt i Apotek 1. Vi tilbyr Faste stillinger og vikariater og har konkurransedyktige betingelser. Les gjerne mer om oss og våre ledige stillinger på Er du klar for noe nytt? Høres jobb i Apotek 1 Norge spennende ut? Ta kontakt med oss på Rekrutteringsavd. på tlf: eller på e-post: jobb@apotek1.no om du har spørsmål eller ønsker mer informasjon! Vi ser fram til å høre fra deg! VELKOMMEN TIL NORGE! pharma marts

12 Kort om Ny ipad version af pro.medicin.dk app en Pro.medicin.dk app en findes nu i en ipad version. At der er tale om en version udviklet til ipad, betyder, at selve opløsningen af billedet er væsentlig bedre, end det var i den forstørrede iphone version, og det betyder også, at funktionaliteten enkelte steder er optimeret, så pladsen på den større skærm udnyttes. Fx bliver den alfabetiske liste liggende, når man laver et opslag og holder ipad en vandret, og scanningsfunktionen er ændret, så scanningsbilledet ikke fylder hele skærmen, men kun et mindre hjørne af skærmen. Indholdsmæssigt indeholder ipad versionen det samme som versionen til iphone og Android. Ligesom det gælder smartphoneversionerne, skal data i ipad-versionen også hentes hver 14. dag, hvorefter data ligger på tablet en og er tilgængelige offline. Antallet af brugere, der kommer til medicin.dk fra et mobilt device, er steget med 244 procent sidste år. Til sammenligning er trafikken på det almindelige site kun steget med 22 procent. Samtidig kan man se, at det især er ipad brugere, der er blevet flere af. Her er tale om en stigning på 327 procent siden sidste år. ipad-versionen af Pro.medicin.dk 2013 er udviklet af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S) og finansieret af Danske Regioner og DLI A/S i fællesskab. Dansk Biotek: To skridt frem og ét tilbage Martin Bonde, formand for Dansk Biotek, gør i sin leder i brancheorganisationens blad status over 2012.»Vi glæder os over, at politikerne i december langt om længe fjernede den såkaldte iværksætterskat, der på helt umotiveret vis lagde urimelige skattebyrder på iværksætternes skuldre. Men vi kan se, at der er ideligt behov for, at vi gør opmærksom på, at den danske biotekindustri lider under andre iværksætterfjendtlige rammebetingelser. Vi brugte i løbet af 2012 megen energi på at få skiftende skatteministre til at forstå, at et tiltag som ændringer i reglerne for fremføring af skattemæssige underskud har en negativ og direkte ødelæggende virkning på i biotekselskabernes mulighed for at geninvestere midler i ny innovation og jobskabelse. Vi fortsatte også arbejdet for at få politikerne til at forstå, at de netop indførte såkaldte skattekreditter giver en fin mulighed for at øge likviditeten i de små innovative virksomheder,«skriver Martin Bonde. Han opsummerer regeringens indsats således:»regeringen tog i 2012 to skridt frem i form af fjernelse af iværksætterskat og implementering af skattekreditter. Mens den også trådte et gevaldig stort skridt tilbage, da den ændrede muligheden for at fremføre akkumulerede skattemæssige underskud. Det kan og skal blive meget bedre.«12 pharma marts 2013

13 Forslag om hash til medicinsk brug Dansk Epilepsiforening foreslår, at man laver kontrollerede forsøg med cannabis i medicinsk form til behandling af epilepsipatienter, hvor anden medicin ikke virker.»hver tredje epilepsipatient kan ikke gøres anfaldsfri med de medicintilbud, der findes i dag. Der er udenlandske erfaringer, der tyder på, at stoffer fra cannabisplanten i medicinsk form kan reducere hyppigheden af epilepsianfald hos nogle af disse mennesker. Det er oplagt, at man laver kontrollerede danske forsøg, så man finder ud af, om det er en behandlingsmulighed, der kan tilbydes visse grupper danske epilepsipatienter,«siger Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen. Hun peger på, at der i udlandet er en stigende opmærksomhed på medicinsk cannabis til personer med epilepsi. Et af de seneste steder er i England, hvor man i år starter afprøvning til personer med epilepsi, på baggrund af nogle meget positive resultater ved dyrestudier. I Danmarks har man siden juli 2011 haft tilladelse til at bruge medicinsk cannabis i form af præparatet Sativex til personer med sclerose, hvor det bruges som behandling af spasticitet. Der er også cancerpatienter, der legalt får hash-stoffer i pilleform, som en behandlingsmulighed. Center for rusmiddelforskning anslår, at mindst danskere selv dyrker hashplanten, og nogle af dem bruger det til selvmedicinering mod forskellige lidelser.»vi advarer altid folk mod selv at pille ved deres medicinering, ligesom de ikke bør presses ud i at gøre ulovligheder eller sid- de og være skæve i et hjemmedyrket forsøg på at mindske deres epilepsianfald. Lad os få lavet kontrollerede undersøgelser, der viser, om en del af planten kan udvindes til medicinsk behandling af visse epilepsipatienter,«siger Lone Nørager Kristensen. Hjerte-karmedicin topper forbruget Forbruget af medicin til behandling af hjerte- og karsygdomme udgør i procent af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser. Hjerte-karsygdomme er dermed det område, som danskerne behandler med mest medicin, men udgifterne hertil udgør kun omkring 10 procent af de samlede medicinudgifter. Det skyldes blandt andet patentudløb, generisk konkurrence og apotekernes substitution til det billigste lægemiddel. Hjerte- og karsygdomme omfatter problemer med forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk og hjertesvigt med videre. Netop forbruget af det kolesterolsænkende lægemiddel simvastatin, det blodtrykssænkende lægemiddel amlodipin og det blodfortyndende lægemiddel acetylsalicylsyre, er henholdsvis nummer et, to og tre på listen over de mest udleverede lægemidler på apotek målt i døgndoser i Målt på omsætningen i kroner var lægemidler mod luftvejssygdomme som astma og KOL, med indholdsstoffer som fx formoterol, de mest købte lægemidler i Vaccine mod human papillomavirus (HPV-vaccinen) var det næstmest omsatte lægemiddel i den primære sundhedssektor i Og på tredjepladsen over de mest omsatte lægemidler på apotek i 2012 var det psykostimulerende middel methylphenidat, der blandt andet anvendes til behandling af ADHD. pharma marts

14 Boksord de flytter sig Blå bog: Susanne Ward, 38 år 2013: Clearidium : Tjellesen Max Jenne : Novo Nordisk A/S 2007: HD i organisationsledelse 2004: Cand.pharm : Olympisk sejler Deltagelse i de Olympiske Lege i Barcelona 1992, Atlanta 1996, Sydney 2000 og Athen 2004 Af Christian K. Thorsted / Foto Harry Nielsen Tidligere olympisk sejler bliver dopingjæger Hvorfor skifter du job? Jeg har baggrund inden for elitesejlads og har bl.a. repræsenteret Danmark ved fire olympiske lege i 470-jollen. Jeg er stadig aktiv sejler, og dyrker i det hele taget en del sport. Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kunne kombinere min uddannelse som farmaceut med noget inden for sportens verden. Jeg brænder stadig for sport og savner at have med sport at gøre i det daglige. Gennem mit netværk blev jeg så tilbudt jobbet i det private anti-doping firma Clearidium. Anti-doping er et både meget spændende og stadigt mere aktuelt område, og jeg vil gerne gøre en indsats for at styrke kampen mod doping. Jeg søger altså ikke som sådan væk fra mit tidligere job, som jeg har været glad for, men derimod søger jeg hen imod noget, der har med sport at gøre. Med det nye job kommer det hele til at hænge sammen og give mening. Hvad er Clearidium for en virksomhed? Clearidium er en relativt ny virksomhed. Firmaet er startet af læge Rasmus Damsgaard, som gennem mange år har været regnet for en af de mest anerkendte forskere på anti-doping området, og som bl.a. er kendt for sit samarbejde med Bjarne Riis Team Saxo Bank. Clearidium er en anti-doping serviceudbyder, som bl.a foretager blod- og urintests af sportsudøvere og håndterer og analyserer prøverne efter WADA guidelines (World Anti-Doping Agency). Kvalitet i indsamlingen, hurtig og sikker levering af resultaterne og ikke mindst respekt for og fokus på den enkelte atlet er det, som Clearidium har slået sig op på at tilbyde kunderne, som hovedsagelig er udenlandske sportsforbund. Hvad skal du lave? Jeg skal medvirke til at planlægge og koordinere missionerne dvs. de ud-af-konkurrence og i-konkurrence tests, vi udfører på verdensplan. Hertil hører diverse administrative opgaver såsom indsamling og evaluering af testresultater og whereabouts-indtastninger, altså at holde styr på hvor sportsudøverne befinder sig. Qua min baggrund som elitesportsudøver har jeg selv prøvet at blive testet mange gange, men jeg har ikke siddet på den anden side af bordet. Clearidium tilbyder også diverse konsulentydelser second opinions, ekspert analyser og rapporter vedrørende fortolkningen af anti-doping testresultater. Med min faglige baggrund har jeg en viden om kemiske stoffer og de biokemiske processer, de påvirker i kroppen. Det er et godt grundlag for samarbejde med Rasmus Damsgaard, hvor min viden på dette område vil være et supplement til hans viden inden for lægevidenskab. 14 pharma marts 2013

15 Nyt job i februar Aldin Ugarak Helsingør Stengades Apotek Anders H. Clausen Middelfart Apotek Anja Bryde Toudahl Odense Apoteket Bryggergården Anne Mette Holm Novo Nordisk A/S Anne-Mette Rusch Sundhedsstyrelsen Annette Vinther Heydenreich Novo Nordisk A/S Arezu Sadat Novo Nordisk A/S Arzu Akram Adecco A/S Astrid Munch Hestbæk Actavis A/S Birgitte Aagaard Lund Hjemmeplejen Indre By/Østerbro Christine Gunnergaard Roche A/S David N. E. Nordesgaard PerkinElmer Dorte Hørlück LEO Pharma Fatma Schmücker Conteh Nordmedica A/S Fie Cedergreen Simonsen Novo Nordisk A/S Henriette Ester Ager Statens Serum Institut Ida Marie Van Der Blom Link Medical Research Jeppe Secher Schmidt LEO Pharma Katrine Dalsgaard Ajbro Coloplast A/S Kirstine Schmidt Callø Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kristina Friis Toft Actavis A/S Lisbeth Schutt Bech Novo Nordisk A/S Louise Hesselbjerg Beauté Pacifique ApS Maria Wahlbom Novo Nordisk A/S Marie--Louise Duckert Sygehusapotekt Fyn Michael Dalager Jensen Syddansk Universitet, SDU Pitchayanun Somprasirt Aabenraa Løve Apotek Rasmus Herschend Novo Nordisk A/S Rikke Mayland Pedersen Specific Pharma A/S Signe Sørensen Torekov Biomedicinsk Institut Signe Tandrup Schmidt Sygehus Sønderjylland - Sønderborg Stine Mai Madsen Region Hovedstaden, København Susanne Ward Clearidium Thuy Duong Maria Duong Coloplast A/S Toke Solvind Actavis A/S Tommy Peter Munk LEO Pharma Det kan konkret handle om at finde forklaringer på, hvordan en sportsudøver misbruger et specifikt stof og med hvilket formål - er det eksempelvis et stof, der fremmer vægttab eller forbedrer iltoptagelsen, og hvor stammer stoffet fra fx fra kosttilskud el.lign? Jeg bliver også ansvarlig for udarbejdelse af nye processer og understøttende systemer og skal sammen med Rasmus have den daglige kontakt til vores kunder og amarbejdspartnere. Det er ikke planen, at jeg skal virke som kontrollant, men her i starten skal jeg med ud og følge nogle af vores folk for at se, hvad de gør, så jeg kender procedurerne. Jeg skal bl.a. en tur til Bergen, hvor der bliver afholdt en konkurrence i freeride skiing. Vi er en lille virksomhed, så mine arbejdsopgaver bliver meget alsidige. Er der nogle særlige udfordringer i jobbet? Der bliver rigeligt med udfordringer der er meget nyt, jeg skal sætte mig ind i: Hvornår og hvordan skal man teste de forskellige sportudøvere cykelryttere, skiløbere, motorcross-kørere osv. Skal man blodteste eller urinteste i forhold til, hvilke forbudte stoffer der typisk benyttes i sportsgrenen. Der er nok at tage fat på, og der er mange ting, der kan forbedres i arbejdet mod dopingmisbrug. Man kan måske godt sige, at Clearidium er lidt af en satsning for mig, forstået på den måde at jeg har forladt en relativ tryg tilværelse hos Tjellesen Max Jenne. Det her er en lidt mere risky branche, for hvis der ingen kunder er til vores ydelser, så er der ingen forretning. Men for mig er det det hele værd, og jeg ser frem til at arbejde med noget, jeg virkelig brænder for. pharma marts

16 Boksord Branche Duggede ruder eller dovne journalister? Af Christian K. Thorsted Læger og lægemiddelvirksomheder ender ofte i mediernes ubønhørlige malstrøm. Det skal nye regler gerne sætte en stopper for. 16 pharma marts 2013

17 Pressen kræver øget gennem sigtighed og mere åbenhed i sam arbejdet mellem læger og læge middel industri. Men de ulejliger sig tilsyneladende end ikke med at benytte de gode red skaber, som allerede er tilgængelige. Forholdet mellem læger og industri er igen til debat. Nye skærpede regler for samarbejdsrelationerne mellem lægemiddelindustri og læger kan være på vej. En arbejdsgruppe nedsat af sundhedsminister Astrid Krag (SF) er kommet med et rapportudkast med en række anbefalinger, som nu er sendt i høring. Arbejdsgruppen foreslår bl.a., at medicovirksomheders samarbejde med sundhedspersoner reguleres på samme måde, som det sker for lægemiddelvirksomheder. Anbefalingen lyder også på, at lægers private honorarer fra medicinal- og medicoindustrien offentliggøres. Astrid Krag gik videre end udvalget og meldte i forbindelse med offentliggørelsen af rapportudkastet ud, at det skal være slut med, at læger køber aktier i lægemiddelbranchen. Med forbuddet ønsker hun at minimere økonomiske interessekonflikter mellem sundhedsfagligt personale og medicinalindustri. Men er der i det hele taget behov for disse skærpede retningslinjer er forholdet mellem industri og læger så betændt, som jævnlige historier i medierne giver indtryk af. Har lægemiddelvirksomhederne ikke ryddet så grundigt op i de dyre middage og luksuriøse arrangementer, at medierne burde droppe deres gamle opfattelse af, hvordan samarbejdet mellem læger og industri fungerer, og hvilken betydning det har ikke mindst for patienterne? Dette blev diskuteret på konferencen Fy, fy, fy det må I ikke, arrangeret af Dagens Medicin og sundhedskommunikationsbureauet Effector, Tjekkede ikke register Dagbladet Politiken bragte samme dag som konferencen en historie, som er et skoleeksempel på mediernes skeptiske syn på samarbejdet. I artiklen kritiseres overlæge Carsten Sand, Bispebjerg Hospital, for at have en dobbelt interesse i HPV-vaccinen Gardasil. Overlægen har offentligt anbefalet, at drenge fra 12-års alderen bør have vaccinen som beskyttelse mod analkræft. Problemet er, at Gardasil er udviklet af lægemiddelvirksomheden Sanofi Pasteur, som Carsten Sand har udført arbejde for. Politikens artikel syder af forargelse over, at overlægen er blevet opfattet som en uvildig ekspert, men altså i virkeligheden har en personlig økonomisk interesse i emnet. Denne kritik kom i artiklen bl.a. fra foreningen Læger uden Sponsor og fra Forbrugerrådet. Bo Søndergaard, indlandsredaktør for Politiken, var indledningsvis veltilfreds med artiklen, som han fandt relevant og et godt eksempel på det seriøse fokus, som avisen har på sundhedsstoffet. Indlandsredaktøren fik dog mere end svært ved at løbe fra, at artiklen i højere grad var udtryk for betydelig journalistisk dovenskab. Det kom nemlig frem, at journalisten bag artiklen end ikke havde ulejliget sig med at kontrollere, om oplysningen om overlægens samarbejdsrelationer med Sanofi Pasteur var offentliggjort på listen over godkendte samarbejder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og dermed i så fald godkendt af Sundhedsstyrelsen og absolut ikke af hemmelig karakter. Duggede ruder På listen over tilladelser for læger og tandlæger kan man hurtigt og ukompliceret søge på hhv. læge og virksomhedsnavn og dermed få vished for, om der er samarbejdsrelationer mellem en læge og en virksomhed. Hvad lægerne i kroner og øre får for deres samarbejder fremgår ikke af listen ikke endnu i alt fald. Læger og tandlæger skal søge om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen, hvis de ordinerer lægemidler i deres almindelige virke, eller hvis de som ledende læger har væsentlig indflydelse på, hvad andre læger ordinerer, og de samtidig ønsker at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. Sundhedsstyrelsen har i henhold til apotekerlovens 3, stk. 2 givet Carsten Sand tilladelse til at virke som temabogsforfatter og foredragsholder for Sanofi Pasteur. Af listen fremgår det også, at SST har givet tilladelse til, at han udfører arbejde for Leo Pharma. Bo Søndergaard fra Politiken fastholdt, at det var en god historie, selv om der altså ikke pharma marts

18 Branche var noget hemmeligt i overlægens samarbejde, og selv om avisen hverken havde spurgt lægen eller tjekket SST s liste. Han forsvarede artiklen med, at Politiken ikke havde kunnet få et hurtigt svar fra læge eller virksomhed på, hvad Carsten Sand havde tjent på sit samarbejde med Sanofi Pasteur. Politiken valgte et par uger efter konferencen at gentage dækningen af HPVvacciner - denne gang blev det kritiske lys rettet imod en bredere kreds af sundhedspersoner. Det skete under overskriften "Gyldne dråber". Hitliste over rige læger Miki Mastrati, nyhedschef på Ekstrabladet, insisterede på konferencen på, at der fortsat er»duggede ruder«mht. samarbejdsrelationerne mellem læger og industri. Han krævede fuld åbenhed til at kunne se, om der er interessekonflikter, altså skal lægers indtægter fra bijob i industrien offentliggøres. Det må så komme an på en prøve, om journalisterne faktisk vil orke at gå ind og tjekke sådanne oplysninger. Miki Mistrati mente i alt fald sagtens, at man kunne se en hitliste over de mest samarbejdsivrige læger på forsiden af Ekstrabladet, hvis oplysningerne bliver gjort tilgængelige. I øvrigt viser en opgørelse, at der i løbet af de seneste otte måneder har været omkring 220 sager, hvor læger ikke har fået tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til industrisamarbejde. Det har ført til en såkaldt indskærpelse til de pågældende læger fra Sundhedsstyrelsen. Sagerne er kommet frem, fordi lægerne har søgt om tilladelse - bare for sent. Nogle har bedt om tilladelse, efter at et samarbejde er påbegyndt, og andre har først søgt, efter at samarbejdet er afsluttet. 18 pharma marts 2013 Farvel til de betalte kongresture På konferencen blev noget af det efter mediernes mening mest suspekte i samarbejdsrelationerne, nemlig betalte kongresture, også diskuteret. I Norge har man forbudt kongresrejser betalt af lægemiddelindustrien. Det anslås, at industrien tidligere gav sådanne rejser til en samlet værdi af mindst 50 millioner norske kroner om året. Men blandt de danske læger er holdningen, at kongresdeltagelse bl.a. giver international skoling, direkte diskussioner med andre forskere og inspiration. Her kan det måske være interessant at se på, hvordan medierne selv agerer. Kaster de med sten, selv om de bor i glashuse? Fagbladet Journalisten beskrev i januar netop danske mediers udprægede accept af og brug af betalte rejser fra firmaer og organisationer. Journalisten beskriver således, hvordan bryggeriet Carlsberg inviterede til en uges rundtur i den asiatiske ølindustri. Syv danske erhvervsjournalister takkede ja til turen, og to uger efter havde Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen og Politiken bragt artikler om Carlsberg i Asien til en estimeret annonceværdi på over 1,5 millioner kroner. I vores nabolande ville noget tilsvarende være uhørt:»hvis man gjorde det i Sverige, ville man bryde de journalistisk etiske retningslinjer. Vi ville aldrig lade os tage be- talt på den måde. Uanset om det er de bedste journalister, der aldrig ville blive influeret af sådan en tur, så vil publikum altid stille spørgsmålet, og den usikkerhed må man aldrig give dem,«sagde Ola Billger, redaktionschef på Svenska Dagbladet til Journalisten. Fra Norges største avis Aftenposten lød det til Journalisten:»Det er vigtigt for os at have høj integritet og ikke blive tillagt motiver. Det kan i værste fald ødelægge vores omdømme og dermed undergrave vores evne til at drive kritisk journalistik. Tillid mellem redaktioner og publikum er afgørende.«de danske medier bedyrer, at de betalte ture ikke bliver afspejlet i spalterne, og at accepten af betalte rejser ikke mindst skyldes økonomi. Mht. lægernes efteruddannelse er spørgsmålet også af økonomisk karakter: Står det offentlige klar til at betale for denne nødvendige efteruddannelse i ind- og udland, hvis industrien ikke kan eller må betale? I lyset af den hårde økonomiske krise er svaret sikkert et rungende nej. Læs også formandens leder: "Vigtig balancegang i nye etiske regler" på side 2. Navn Profession Virksomhed Tilknytning Tilladelse indtil Lund, Allan Meldgaard Læge, pædiatri Zymenex A/S Principal investigator I Dali, Christine Læge, pædiatri Zymenex Investigator Engstrøm, Thomas Læge, kardiologi Zealand Pharma Advisory board medlem Knop, Filip Krag Læge Zealand Pharma Foredragsholder Lauritsen, Vilsbøll Tina Læge, intern medicin, endokrinologi, Zealand Pharma underviser og konsulent klinisk farmakologi Clausen, Niels (8270 Højbjerg) Læge, pædiatri Wyeth Research Primærinvestigator Iversen, Lars Læge, dermato-venerologi Wyeth Danmark A/S Konsulent og underviser Egekvist, Henrik Læge, dermato-venerologi Wyeth AB Investigator Agnholt, Jørgen Steen Læge, intern medicin, medicinsk Wyeth Underviser gastroenterologi Bertelsen, Claus Anders Læge, kirurgi, kirurgisk Wyeth Foredragsholder gastroenterologi Dam, Tomas Norman Læge, dermato-venerologi Wyeth Underviser Gam, Arne Nyholm Læge, reumatologi Wyeth Konsulent Johannsen, Jens Arne Læge, almen medicin Wyeth Konsulent Larsen, Frederik Grønhøj Læge, dermato-venerologi Wyeth Konsulent Mortensen, Tina Læge Wyeth Konsulent Otkjær, Aksel Læge, dermato-venerologi Wyeth Konsulent og underviser Poulsen, Michael Reinhardt Læge, almen medicin Wyeth Konsulent Rasmussen, Claus (9830 Tårs) Læge, almen medicin, intern Wyeth Underviser medicin, reumatologi Rasmussen, Claus Aasøe Læge, almen medicin Wyeth Konsulent og underviser Schydlowsky, Pierre Julien Raymond Læge, reumatologi Wyeth Underviser Severinsen, Brian Sørensen Læge, almen medicin Wyeth Konsulent Skouby, Sven Olaf Læge, gynækologi og obstetrik Wyeth Konsulent Læge, dermato-venerologi Wyeth Underviser Wyeth Investigator

19 Fakta om rapportudkast om regule ring af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder Astrid Krag nedsatte februar 2012 en arbejdsgruppe, som skulle komme med en løsning på fremtidige reguleringer af samarbejdet mellem sundhedspersoner og lægemiddelindustri. Sundhedsministeriet har nu sendt arbejdsgruppens rapportudkast i høring. Pharmadanmark er blandt de interessenter, som afgiver høringssvar. Høringsfristen udløber 18. marts. Herefter gør arbejdsgruppen rapporten færdig, og den offentliggøres. Følgende organisationer har været medlemmer af arbejdsgruppen: Lægeforeningen Tandlægeforeningen Apotekerforeningen Lægevidenskabelige Selskaber Lægemiddelindustriforeningen Medicoindustrien Forbrugerrådet Danske Patienter Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Læger støtter åbenhed i samarbejdet»igennem den seneste tid har lægers samarbejde med industrien været under et kritisk blik fra både patienter, presse, politikere og kolleger. Derfor må vi acceptere, at offentligheden får mulighed for at se, hvad læger helt nøjagtig får for en given opgave, som de løser for en medicinaleller medikovirksomhed,«siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. Industrien skal indberette Derfor er det også vigtigt, at det beløb, som offentliggøres, svarer til det helt nøjagtige honorar.»det bør derfor være industrien, der som arbejdsgiver har ansvaret for at indberette det honorar, som de giver lægerne. De indberetter i forvejen det præcise beløb til skattevæsenet,«siger Mads Koch Hansen. Lægeforeningen er modstander af et totalt forbud mod, at læger ejer aktier i lægemiddel- eller medikoindustrien for en værdi, der overstiger en bestemt beløbsgrænse.»det er ude af proportioner, hvis eksempelvis en læge, der aldrig udskriver medicin, ikke skal have lov til at eje aktier i en lægemiddelvirksomhed. Det er ikke alene det forhold, at en læge ejer aktier i industrien, som er et problem. Det bliver først et problem, hvis lægen i sit konkrete arbejde har mulighed for at lade en personlig økonomisk gevinst påvirke rådgivning eller behandling, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. Arbejdsgruppen foreslår desuden i rapporten, at læger ikke må opretholde deres ejerskab i virksomheder to år efter, at virksomhederne har markedsført deres produkter.»med forslaget er der også en betydelig risiko for, at der ikke længere vil være noget incitament for læger til at starte egen virksomhed - fx inden for medikoteknik. Det vil være meget ærgerligt, hvis en god idé til udstyr, som kan hjælpe patienter og forbedre behandlingen, på den måde ikke kan føres ud i livet,«siger Mads Koch Hansen. Konkret vurdering Derfor bør Sundhedsstyrelsen - uanset aktiebeløbets størrelse - i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, om lægen skal have lov til at eje aktier i en bestemt virksomhed. Sådan er det også i dag. pharma marts

20 Internationalt Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Store ændringer i det amerikanske patentsystem Præsident Obama underskrev i 2011 America Invents Act (AIA), som regnes for den mest markante ændring i den amerikanske patentlov siden Fra midten af næste måned begynder amerikanerne således at udfase et af de bærende principper i den gamle lovgivning. Ændringerne får også i høj grad betydning for, hvad innovative danske biotekvirksomheder skal tage af forholdsregler for at beskytte deres opfindelser. Implementeringen af en stor patentreform er i fuld gang i USA. Det amerikanske patentsystem kommer nu til at ligne det europæiske og dermed resten af verdens. Den væsentligste ændring i reformen er, at det fremover ikke længere er den, der først gør en opfindelse, der har retten til at patentere et produkt, men derimod den, der først indleverer en patentansøgning på produktet.»som følge af America Invents Act (AIA) vil USA fra midten af næste måned begynde at udfase det komplicerede first-to-invent (FTI) princip til fordel for et mere simpelt first-inventer-to-file (FITF) princip. Det minder på mange måder om det europæiske first-to-file princip, hvor patentrettighederne almindeligvis tilfalder den ansøger, som har den tidligste ansøgningsdato. AIA betyder, at visse procedurer i United States Patent and Trademark Office (USPTO) allerede nu ligner procedurerne i European Patent Office (EPO),«forklarer European Patent Atorney Lars Hallander fra Plougmann & Vingtoft en konsulentvirksomhed, som tilbyder patentrådgivning med kommerciel og strategisk fokus. AIA regnes for den mest markante ændring i den amerikanske patentlov siden 1952 og blev underskrevet af Præsident Obama i september Nogle bestemmelser i AIA trådte i kraft næsten med det samme, men den overordnede tidsfrist for implementeringen af AIA udløb først et år efter, loven blev underskrevet. På den måde fik USPTO tilstrækkelig tid til at revidere diverse regler og procedurer. Retssager om medicinsk diagnostik Den 16. september 2012 introducerede USPTO så adskillige nye procedurer, herunder procedurer som følges, når gyldigheden af udstedte patenter skal anfægtes. Og den 16. marts 2013 begynder USPTO altså at behandle patentansøgninger efter det nye FITF princip.»implementeringen af AIA vil først være fuldt forstået om flere år, efter lovens bestemmelser er blevet prøvet i retssystemet. Samtidig vil de fleste ansøgninger indleveret før 16. marts 2013 stadig blive behandlet efter det hidtidige FTI princip, og desuden forbliver flere områder inden for amerikansk patentpraksis ganske enkelt uændrede på trods af AIA,«pointerer Lars Hallander. Således vil de igangværende retssager, om hvorvidt metoder til medicinsk diagnostik er patenterbare, fortsætte. Fremtiden for titusindvis af patentkrav i verserende patentansøgninger og udstedte patenter er derfor stadig i domstolenes hænder.»den enkelte persons status som opfinder vil stadig blive afgjort ud fra personens bidrag til opfindelsen, som defineret i hvert enkelt patentkrav. Desuden vil 20 pharma marts 2013