Erhvervsplanlægning. Baggrundsnotat til Kommuneplan Erhvervsplanlægning

Transkript

1 Erhvervsplanlægning Baggrundsnotat til Kommuneplan Erhvervsplanlægning Odense Kommune, april

2 2

3 Indhold Baggrundsrapport til afsnit om erhvervsplanlægning i kommuneplanen Kortlægning af arealforbruget til erhvervsudvikling 4 Opgørelse af solgte erhvervsarealer i EA/EB/EC- områder 6 Vurdering af behov for erhvervsarealer i EA/EB/EC- områder 7 Virksomhedsanalyse for Odense Kommune Bilag 1, arbejdspladser i de større danske byer Bilag 2. Katalog over de vigtigste erhvervsområder - kriterier for vurdering af erhvervsområder 69 3

4 Kortlægning af arealforbruget til erhvervsudvikling I denne analyse er der ikke taget stilling til erhvervsarealer i centerområder og serviceområder. Baggrunden for dette er, at der sker omdannelser af eksisterende centerområder, hvor anvendelsen er blandet. For at registrere disse forandringer er det nødvendigt at følge udviklingen i de enkelte byggesager. Vi vurderer, at vi ikke har redskaberne i dag til at gøre dette på en hensigtsmæssig måde. Arealforbruget i de nyere erhvervsområder er en god indikator for efterspørgslen og aktivitetsniveauet i vores lokale erhvervsliv inden for brancherne engroshandel, lager, fremstilling og håndværk samt til en vis grad også administration. Vore erhvervsområder er delt op i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor- og serviceområder). Offentlig service placeres som udgangspunkt ikke i EC-områder, men i centerområder og serviceområder. I udvalgte EB-områder er det tilladt at etablere butikker med særlig pladskrævende varer. En generel tendens for forbruget af erhvervsarealer er, at forbruget kan være meget forskelligt fra år til år. Enkelte store erhvervsbyggerier kan have stor indflydelse på statistikken. Det giver derfor god mening at se på erhvervsudviklingen over en 4 års periode. En ny undersøgelse foretaget af Byplan fra januar 2013 af arealforbruget til erhverv i kommunens egentlige erhvervsområder af typen EA-, EB- og EC-områder viser, at arealforbruget fra har været på ca. 49 ha. Forbruget har været ligeligt fordelt på det tre typer erhvervsområder. Der bruges lidt mere areal i industriområder end i kontor- og serviceområder. Det er samme tendens, som vi så fra Arealforbruget fra var på 86 ha. Nedgangen i arealforbruget til 49 ha kan både skyldes den internationale økonomiske krise og flytningen af produktion til Østeuropa og Østen. Ledige arealer i ha areal til erhverv Industri Letindustri kontor/service I alt Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar

5 Kommuneplanen deler kommunen op i 12 kommuneplanområder fra område 0 til område 11. Kommuneplanområde 4 er område Odense SØ. Kommuneplanområde 4 indeholder mange store erhvervsområder heriblandt erhvervsområdet Tietgenbyen, der ligger godt placeret ved motorvejen. I Odense Kommune er der fra brugt 49 ha erhvervsjord. I kommuneplanområde 4 er der fra brugt 40 ha, dvs. at den væsentligste erhvervsudvikling i de egentlige erhvervsområder i de seneste år er sket her. Det er Tietgenbyen, der står for hovedparten af væksten i erhvervsområderne. Ledige erhvervsarealer /Kommuneplanområde 2008 ha 2012 ha areal til erhverv ha I alt Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar

6 Opgørelse over solgte erhvervsarealer i egentlige erhvervsområder Salg af kommunale erhvervsarealer skønnes at udgøre 80 % af det samlede salg af erhvervsarealer i EAområderne (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor-og serviceområder). Salget af erhvervsarealer er lige som arealforbruget meget svingende, fordi der ind imellem sælges meget store arealer på en gang. Solgt kommunale erhvervsarealer ha I alt 18 Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar Den seneste opgørelse fra januar 2013 over salget af kommunale erhvervsarealer i de nævnte områder viser, at salget de seneste 4 år har været på ca. 18 ha i alt. Det svarer til et salg på 4,5 ha/år. Stort set alle de solgte arealer ligger i kommuneplanområde 4 Odense SØ. Hovedparten er solgt i erhvervsområdet Tietgenbyen. Det er en kraftig tilbagegang i forhold til salget i perioden , hvor der blev solgt 94 ha. Tilbagegangen i salget er kraftigere end tilbagegangen i arealforbruget var en periode med særligt store opkøb af erhvervsarealer grundet gunstige konjunkturer og gode lånemuligheder. Vi er efter en periode med mange store arealopkøb tilsyneladende kommet ind i en roligere periode, hvor vi kan forvente mere erhvervsbyggeri, men også mere moderate opkøb af erhvervsarealer. 6

7 Vurdering af behovet for erhvervsarealer i egentlige erhvervsområder Odense Kommune har i lighed med andre kommuner store ledige erhvervsarealer. For Odenses vedkommende er begrundelsen for de store ledige arealer dels, at vi arvede store udlæg til byudvikling ved den forrige kommunesammenlægning i begyndelsen af 1970erne og dels planerne for udbygningen af den nye bydel Odense Sydøst. Disse arealer var udlagt ud fra datidens behov og lovgivning, og behovet var på daværende tidspunkt væsentlig større, end det er i dag. Med kommuneplanen fra 1993 ændrede mange af de ledige arealer anvendelse fra bolig til erhverv. Samtidig blev der udlagt nye boligområder i den sydvestlige og vestlige del af kommunen. Der er med den seneste ændring af byudviklingstemaet i kommuneplanen fra 2012 balance i forventningerne til boligudbygningen. Frem til år 2025 har vi tilstrækkelige nye byomdannelsesområder og nye byvækstområder til at dække det forventede behov på nye boliger i Odense Kommune. Kommuneplanområde Ledigt i 2004 Ledigt i 2008 Ledigt i 2012 Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar Arealforbrug i ha Arealforbrug i ha I alt Vigtigt: Af ovenstående tabel fremgår det, at de ledige erhvervsarealer er faldet fra 2008 til 2012 fra 778 ha til 675 ha differencen er 102 ha. Arealforbruget er imidlertid kun opgjort til 49 ha. Dette skyldes, at vi inden for de sidste 4 år har ændret 21 ha fra erhvervsområde til boligområde i kommuneplanområde 3, og 32 ha er ændret i kommuneplanområde 4 fra erhvervsområde til friareal vest for den østlige Ring 3. De samlede ændringer af anvendelsen fra erhverv til anden anvendelse på 53 ha regnes ikke med i arealforbruget til erhverv, men reducerer naturligvis vore arealreserve til erhverv. Arealforbruget til erhverv er faldet i den seneste 4 års periode i forhold til den forrige 4 års periode fra 86 ha til 49 ha. Det er værd at bemærke: 7

8 Kommuneplanområde 4: Arealforbruget i kommuneplanområde 4 er ikke faldet væsentligt (faldet fra 49 ha til 40 ha). Årsagen er sandsynligvis, at vi stadig har tilstrækkelige byggemodnede salgbare arealer i erhvervsområdet Tietgenbyen. Kommuneplanområde 5: Arealforbruget i kommuneplanområde 5 er faldet kraftigt fra 22 ha til 1 ha. Der er stadig 103 ha ledige erhvervsarealer, men der er ikke flere byggemodnede erhvervsarealer ved motorvejen i Odense S (kommuneplanområde 5). Det attraktive erhvervsområde Energivej ved motorvejen er nu fuldt udbygget. Vi er ved at planlægge for byggemodningen af det ledige erhvervsområde Energivej Vest på ca. 67 ha, der forlænger Energivej til Volderslevvej. Dette vil sandsynligvis igen øge salget af erhvervsarealer i Odense S. Nord for motorvejen vil de ledige erhvervsområder mellem motorvejen og det kommende nye Universitetshospital blive meget attraktive i 2015, når motorvejstilslutningen flyttes hertil. Dette må også formodes at øge efterspørgslen af erhvervsarealer i kommuneplanområde 5 (Odense S). Kommuneplanområde 6: Arealforbruget i kommuneplanområde 6 har været beskedent, efter at erhvervsområdet Hvidkærvej ved motorvejen er færdigudbygget. Der er endnu 57 ha ledige erhvervsarealer i kommuneplanområde 6; heraf ligger 44 ha ud til motorvejen vest for erhvervsområdet Hvidkærvej. Området har en attraktiv synlig placering fra motorvejen. Der er ikke aktuelle planer om at byggemodne dette område. Erhvervsområdet Hvidkærvej har adgang til motorvejen via Assensvej. Det forventes, at der om ca. 10 år bliver kapacitetsproblemer ved tilslutningsanlægget til motorvejen. Tilsluttes det nye erhvervsområde også til motorvejen via Assensvej, bliver belastningen større. Alternativt kunne området tilsluttes motorvejen ved tilslutningsanlægget for den nye vestlige Ring 3, men dette forudsætter en ny parallelvej med motorvejen, der skal krydse jernbanen. Kommuneplanområderne 0-3 og 7-11: Arealforbruget i kommuneplanområderne, der ikke ligger ud til motorvejen, har været på 5 ha; heraf er godt halvdelen placeret i kommuneplanområde 8 (Bolbro, Tarup mv.). Der er kun 41 ha ledige erhvervsarealer i alt i disse kommuneplanområder. Typisk for de ofte ældre erhvervsområder er, at de ikke har ledige erhvervsarealer til salg. De ledige arealer er her reservearealer, som er en del af bestående virksomheder, der ikke sætter dem til salg. Odense Kommune ejer ikke mange arealer i disse områder. Vurdering af behovet for erhvervsarealer og udlægget af erhvervsområder i Odense Kommune Ved den seneste revision af kommuneplanen i 2009 blev det skønnet, at arealforbruget til erhverv blev ca. 20 ha. Dette svarer til salget og arealforbruget pr. år i perioden Den internationale krise og den gradvise overgang til flere vidensarbejdspladser samt tendensen til flytning af produktion til udlandet gør, at forventninger til arealforbruget til erhverv i egentlige erhvervsområder må falde. Det gennemsnitlige arealforbrug i egentlige erhvervsområder var på godt 12 ha/år. Omvendt har Odense et ønske om være storby og skabe øget vækst. En del af denne vækst vil forsat finde sted i erhvervsområderne langs motorvejen, hvor adgangen til og fra virksomhederne er gode. Allerede i dag har vi eksempler på vidensvirksomheder, der henholdsvis er placeret i erhvervsområder ved motorvejen og henholdsvis i centerområder i nærheden af bymidten. Det skønnes at erhvervsarealforbruget i egentlige erhvervsområder i Odense Kommune bliver ca. 15 ha/år, dermed tages der højde for de nævnte forandringer i erhvervsudviklingen. Med dette forbrug af erhvervs- 8

9 arealer vil vi have tilstrækkelige erhvervsarealer til godt 40 år forbrug, hvilket langt overstiger planlovens krav om, at vi skal udlægge tilstrækkelige arealer til byudvikling, herunder fremtidige erhverv. Odense Kommune er ikke ene om at have for mange arealer udlagt til erhverv, når man forholder det reelle arealforbrug i forhold til omfanget af udlagte ledige arealer. Det er et forhold, der har eksisteret i mange år. Odense Kommune er ikke blevet tvunget af staten til at reducere de ledige erhvervsarealer ved de 4 årlige revisioner af kommuneplanen til trods for, at staten og det tidligere Fyns Amt har haft muligheden til det. De ledige erhvervsarealer er enten reservearealer, beliggende som en del af bestående private erhvervsejendomme eller større erhvervsområder i byens kant, der ligger hen som marker med fortsat landbrugsdrift, indtil områderne lokalplanlægges og overføres til byzone. Det kan være problematisk at tilbageføre erhvervsarealer til landzone, der allerede ligger i byzonen, da forventningerne hos grundejerne om at kunne udnytte ejendommene til byformål kan være store. En stor del af de ledige erhvervsområder er imidlertid ejet af Odense Kommune. Der er flere muligheder for at reducere de samlede ledige erhvervsarealer på 675 ha over de næste 12 år: Anlægge et mere optimistisk skøn på arealforbruget til erhvervsarealer Ændring af arealanvendelsen af nogle af de ledige erhvervsarealer til boligområder/serviceområder eller friarealer. Dette kunne komme på tale i ældre erhvervsområder, der er omgivet af eksisterende byområder. Tilbageførsel af ledige erhvervsområder til landzone. Dette kan naturligvis ikke ske i de ældre erhvervsområder, der er omgivet af bestående byområder. Det kan overvejes: At tilbageføre/sløjfe erhvervsarealer, der ligge i byens kant, og som ikke skønnes at have attraktive og strategiske vigtig betydning for kommunens udvikling. Skal vi fx ændre erhvervsområderne ved Nyborgvej ud mod kommunegrænsen til jordbrugsområder arealerne er privatejede, og der ligger eksisterende landbrug indenfor områderne? At ændre erhvervsområder i byen, når virksomhedsejerne er indforstået hermed, og det samtidig er vurderet til at være en fordel for lokalområdet og kommunen. Vi skal tilstræbe, at eksisterende virksomheder kan forsætte deres drift. I forbindelse med vedtagelsen af Tematillægget om byudvikling i 2012 har byrådet allerede sagt ja til at udarbejde tillæg for at ændre 2 mindre erhvervsområder til boligformål i Højby og Over Holluf. 9

10 Virksomhedsanalyse for Odense Kommune 2013 Denne analyse er udarbejdet på grundlaget af et udtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra januar 2013 for Odense Kommune. CVR indeholder arbejdssteder med minimum en ansat inkl. ejeren. I CVR er alle virksomheder registeret med et jur-nr (juridisk nummer), der er unikt. Virksomhederne har et p-nr. (produktionsnummer). Når en virksomhed har flere arbejdssteder, har hvert arbejdssted hver deres p-nr. Med forskellige arbejdssteder menes fx, at Fakta har flere butikker i Odense, som i CVR er registeret med separate p-numre på individuelle adresser. Det er virksomhedernes arbejdssteder (p-numre), der indgår i denne undersøgelse. Usikkerhedsvurdering Antallet af arbejdspladser er opgjort i CVR af virksomhedsejerne. Tallene ajourføres imidlertid ikke af alle, det gør, at man kun kan bruge registerets oplysninger med forbehold. Et andet forhold er, at virksomheder har mulighed for at undlade at opgive antallet ansatte, det er der en del der har benyttet sig af. Danmarks Statistik har registeret ca arbejdspladser i Odense Kommune i januar Til sammenligning er der registreret nedenstående antal af arbejdspladser i et CVR-udtræk for Odense kommune. Udstæk fra CVR januar 2013, Odense Kommune antal ansatte omregnet til fuldtidsarbejdspladser antal ansatte antal ansatte inkl. ejeren Virksomhederne har også opgjort, hvilken branche, de selv mener, de tilhører. Brancheopdelingen er den samme som anvendes af Danmarks Statistik - Dansk Branchekode Til sammenligning har Danmarks Statistik arbejdspladser i deres opgørelse over arbejdspladser i Odense kommune. Der mangler med andre ord ca arbejdspladser i CVR-udtrækket. Det skal dog bemærkes, at Danmarks Statistik definition af en arbejdsplads er: 1 person med mindst 1 times arbejde pr uge på et arbejdssted er lig med en arbejdsplads. Det er ikke givet, at virksomhederne medtager løst beskæftigede i regnskabet over ansatte i CVR. Danmarks Statistik opgør antallet af arbejdssteder i Odense Kommune til Dette skal forholdes til CVR-udtrækkes arbejdssteder. Det vurderes, at CVR-udtrækket kan bruges til at give et godt indblik i erhvervsstrukturen internt i Odense Kommune. Det dækker næsten 60 % af arbejdsstederne og ca. 90 % af det samlede antal af arbejdspladser, der ifølge Danmarks Statistik er i Odense Kommune. Det vurderes dog, at en del virksomhedsejere fejlagtigt har angivet deres private adresse i stedet for virksomheden adresse. Dette problem vurderes dog heller ikke at ændre væsentligt på helhedsbilledet af virksomhedernes placering i kommunen. 10

11 Databeskyttelse fortrolighed Vi har valgt at følge Danmarks Statistiks sikkerhedspolitik, som er citeret her. 4. Sikring af fortrolighed i erhvervsstatistikken 4.1. Generelle regler Der eksisterer ikke én gennemgående fortrolighedsmetode i forbindelse med offentliggørelse og videreformidling af erhvervsstatistiske oplysninger, der anvendes af samtlige erhvervsstatistikker. Tilsvarende eksisterer der ikke et lovgrundlag eller en styrelsesbeslutning som grundlag for fastsættelse af generelle principper for klassifikation af erhvervsdata som værende fortrolige, men derimod er der opbygget en række praksisser omkring fortrolighed og diskretionering af data. Alle erhvervsstatistikker bortset fra statistikken over udenrigshandel med varer og statistikken over industriens salg af varer anvender aktiv diskretionering. Den væsentligste fortrolighedsregel er anvendelsen af et antalskriterium, nemlig minimum 3 observationer i en tabelcelle, for at de pågældende oplysninger i cellen skal kunne offentliggøres. Se evt. Lovlig dataindsamling Der findes ikke én samlet metode. Hovedreglen er aktiv diskretionering. Derudover anvendes en yderligere fortrolighedsregel for økonomiske variable (fx omsætning eller værditilvækst), nemlig det såkaldte dominanskriterium. Det betyder, at hvis de 2 største firmaer/faglige enheder i en tabelcelle tilsammen udgør en dominerende andel, jf. nedenfor, så træder fortrolighedsreglen i kraft. Dog gælder det for alle erhvervsstatistikker, at antal statistiske enheder (dvs. firmaer, arbejdssteder eller faglige enheder) i den pågældende statistik altid kan oplyses uanset antallet af observationer, så længe det ikke drejer sig om variable med særlig identifikationskraft. Variable i erhvervsstatistikken med særlig identifikationskraft er økonomiske og beskæftigelsesmæssige variable. 11

12 Virksomhederne i Odense DS gruppe Branche virksomheder ansatte gn.størrelse A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding x C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet x Odense Kommune har mange små virksomheder. De største virksomheder er offentlige. Odense har i det hele taget mange offentlige arbejdspladser inden for sundhed og undervisning. Videnservice er en relativt lille branche, men set i forhold til mindre byer, er der mange vidensarbejdspladser i Odense. Den største private branche er handelen, der er mere end dobbelt så store som industri og»bygge og anlæg«. DS grup. Branche / virksomheder Bymidten Byomdan/excl bymidt. Centrale erhv. SØ regionalerhv. Motorvejerhv. Fremt.erhv. øvrig by landzonen sum A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G1 Handel detail G2 Handel engros H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebur., rengøring, anden service O Off. administration, forsvar, politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet sum

13 DS grup. Branche/anrbejdspladser Bymidten Byomdan/excl bymidt. Centrale erhv. SØ regionalerhv. Motorvejerhv Fremt.erhv. øvrig by landzonen sum A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G1 Handel detail G2 Handel engros H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebur., rengøring, anden service O Off. administration, forsvar, politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet sum I denne analyse beskrives kommunens virksomheder i delområder. Delområderne grupperes som vist i skemaerne her. De markerede grupper vurderes at være mest interessante i forhold til erhvervsudviklingen i kommunen, derfor er der gjort mere ud af at beskrive disse grupper. I vurderingen af de tal, der er vist i skemaerne på disse sider og i det efterfølgende, skal man huske på, at der mangler cirka arbejdspladser i opgørelsen. Danmarks Statistik regner med, at der er cirka arbejdspladser i Odense Kommune. Der mangler med andre ord ca. 10 % af virksomhederne i de viste skemaer. Det ses af skemaerne, at bymidten indeholder ca. en fjerdedel af kommunens arbejdspladser.»øvrig by«- boligområder, bydelscentre, serviceområder og lokale centre indeholder også en fjerdedel af kommunens arbejdspladser. De sidste 50 % af kommunens arbejdspladser ligger i de nævnte erhvervsområder. Formålet med denne analyse er at beskrive karaktereren af erhvervslivet i de nævnte delområder. Analysen viser at der er fælles træk mellem virksomheder i forskellige delområder. Denne erkendelse har været til en hjælp til at foretage en strategisk inddeling af kommunens erhvervsområder. 13

14 Strategisk erhvervsplan Denne analyse baserer sig på kommuneplanens opdeling i delområder. Kommunen er opdelt i mere end 1000 delområder. I analysen opdeles delområderne i otte hovedgrupper, hvoraf 5 grupper er særlig interessante i forhold til erhvervsudvikling. De 5 vigtigste erhvervsområder Bymidten. Bymidten er sammen med Rosengårdcentret udpeget til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten er samtidig det administrative center for Odense. Byomdannelsesområder udenfor bymidten. De i kommuneplanen udpegede byomdannelsesområder udlægges til boliger og ikke generende erhverv, herunder videnserhverv. Det er bl.a. områder som Østerbro, den indre havn og OUH. 14

15 Sydøst regionale erhvervsområder, der indeholder virksomheder som f.eks. universitetet, kommende regionalt sygehus, regionale selskaber og større virksomheders administration. Områderne er egnede til yderligere regionale og nationale institutioner og funktioner. Centrale erhvervsområder ligger 1-3 km fra bymidten. Disse områder indeholder traditionelle brancher som industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Områderne ligger centralt nær bymidten og for nogles vedkommende også centralt i forhold til forskerparken - universitetet. Områderne kan gøres parate til at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud fra forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med forskerparken. Erhvervsområder ved motorvejen. Erhvervsområderne ved motorvejen er områder, der også indeholder de traditionelle brancher industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Erhvervsområder har den fordel, at de er centralt placeret i forhold til motorvejen. Der opstår nye virksomheder, som importerer halvfabrikata fra udlandet og samler disse til færdige produkter i Danmark. Sådanne virksomheder vil med fordel kunne ligge i erhvervsområderne ved motorvejen. Erhvervsområderne ved motorvejen kan også gøres parate til at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud fra forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med forskerparken. Arbejdsdeling mellem erhvervsområder Nye virksomheder kan i princippet vælge at placere sig, hvor de har lyst til, når blot miljø- og planbestemmelser kan overholdes. I den fremtidige erhvervsudvikling vil vi gerne have flere vidensarbejdspladser. De vidensarbejdspladser, der ikke er tilknyttet til produktion, vil kunne placeres i de centrale erhvervsområder eller i erhvervsområderne langs motorvejen. De administrative vidensarbejdspladser, som f.eks. er forskning eller teknisk og rådgivning vil kunne indpasses i bymidten og i byomdannelsesområder uden for bymidten. Cortexparken - den nye forskerpark, skal hjælpe med at få nye vidensbaseret virksomheder op at stå. Når det nystartede virksomheder har fået styr på produktudvikling og produktionsprocessen, er det meningen, at de skal flytte ud i de centrale erhvervsområder eller erhvervsområderne langs motorvejen. De øvrige arbejdssteder i kommunen»øvrig by«består af kommunens boligområder, lokalcentre, mindre lokale erhvervsområder, serviceområder og friarealer. I disse områder ligger en fjerdedel af kommunens bestående arbejdspladser. Det er ikke hensigten, at disse områder skal spille en stor rolle i den fremtidige erhvervsudvikling. Mange af arbejdspladserne ligger inden for offentlig og privat service, der især henvender sig til lokalområderne. I de enkelte byområder/kvarterer ligger der mindre erhvervsområder, der hovedsagligt indeholder mindre håndværksvirksomheder med lokalt kundeunderlag. Fremtidige erhvervsområder ligger i Højme, Hjallese, Odense SØ og vi Nyborgvej. Områderne er i kommuneplanen udlagt til industri, lettere industri og kontor/ serviceerhverv. De er endnu ikke lokalplanlagte, dog er der en lokalplan undervejs for området i Hjallese. Områderne ligger centralt i forhold til motorvejen, på nær områderne ved Nyborgvej. Landzonen i Odense Kommune omgiver Odense by i alle retninger. Odense kan ikke siges at være en landkommune, men der er alligevel betydelige landzonearealer, hvor landbruget, beboelse, naturinteresser, rekreative interesser og andre erhvervsinteresser skal tilgodeses. Kun ca. en tredjedel af arbejdspladserne i det åbne land ligger inden for landbrug. 15

16 Odense bymidte et mangfoldigt bolig- og erhvervscenter Bymidten Brancher, arbejdspladser og beboere i bymidten I kommuneplanområde 0 bor der indbyggere i januar Der er registreret virksomheder inden for området. Virksomhederne har ansatte. Bymidten har den største koncentration af arbejdspladser i byen. I indledningen er det nævnt, at denne opgørelse mangler cirka af arbejdspladserne i Odense Kommune. Det må formodes, at mindst en fjerdedel af disse manglende arbejdspladser, altså cirka ligger inden for bymidten. Handelsarbejdspladser Handel er den største private branche i bymidten. Der er fundet adresser på 292 handelsvirksomheder, heraf er 235 detailhandelsbutikker. Der er registreret arbejdspladser inden for handlen. Det svarer til 15 % af bymidtens arbejdspladser. Heraf er 866 beskæftiget indenfor engroshandel i 57 virksomheder. Vidensarbejdspladser Beskrivelse: Området ligger centralt i Odense omkring den gamle middelalderby, tæt ved Odense Havn og Odense banegård. Ejerforhold: Privat og offentligt. Historie: Odense by første gang omtalt i år 988. Byen blev hurtigt et vigtigt center for handel, administration, religion og transport. Størrelse: 403 ha. Anvendelse ifølge kommuneplanen: Centerområder, Bolig/serviceområder, etageboligområder og lettere industriområder kontor- og service samt friareal. Handel virksomheder ansatte engroshandel Detailhandel sum Der er 105 virksomheder, som ifølge Danmarks Statistik ligger i branchen videnservice i bymidten, det svarer til 9 % af bymidtens virksomheder. Antallet af vidensarbejdspladser er 1.190, det udgør 5 % af bymidtens arbejdspladser inden for branchen erhvervsservice. Virksomheder, som f.eks. Cowi A/S har også vidensarbejdspladser i bymidten, men de har valgt ikke at oplyse dette i CVR-registeret. Derfor er det reelle antal vidensarbejdspladser i bymidten større. Hertil kommer, at der også er vidensarbejdspladser inden for brancherne industri- og engroshandel, men disse brancher er ikke særlig store i bymidten. Et eksempel herpå er fremstillingsvirksomheden PROXEON BIOSYSTEMS A/S, der fremstiller medicinsk udstyr. Virksomheden er fra 2002 og har ansatte. Det fremgår af kortet på foregående side, at vidensarbejdspladserne ligger spredt i hele bymidten. Det er interessant at se, at vidensarbejdspladserne også har placeret sig uden for den centrale bymidte, f.eks. i Thrige karréen og i boligkvarterne syd for Odense Å. 16

17 Kortet viser kommuneplanområde 0 (bymidten og den indre havn). Virksomhederne er markeret med blåt. Butikkerne er markeret med gult. Vidensvirksomheder er røde. De mørkegrå er byomdannelsesområder i KP Private virksomheder ekskl. detailhandel Der er 556 private virksomheder, uden for branchen detailhandlen med ca ansatte. Af disse er 164 dele af større virksomheder med flere arbejdssteder. Det er typisk banker, teleselskaber, forsikringsselskaber, restauranter og hoteller. Få af disse virksomheder ser ud til at have relationer til udenlandske koncerner. Private serviceerhverv inden for finansiering, rådgivning, information, viden, forsikring og hotelbranchen dominerer fremfor industri og håndværk. Bymidtens erhvervsliv har i høj grad bevæget sig væk for industrien. De største private arbejdspladser i bymidten Det er helt klart de offentlige arbejdssteder, der er de største i Odense bymidte. Se foregående afsnit. Blandt de private virksomheder uden for branchen detailhandel er følgende virksomheder blandt de største: WITTENBORG ApS (automatfabrik) 17

18 NORDEA BANK DANMARK A/S L`EASY A/S FYNSKE MEDIER P/S, ALM BRAND FORSIKRING A/S ODENSE REGIONSKONTOR, H.C. ANDERSEN KONGRES CENTER A/S (hotel) TDC A/S NORSTAT DANMARK A/S (Reklame- og analysebureau). De nævnte virksomheder har mellem ansatte. Der findes ikke private virksomheder, der er større end disse i bymidten. Ser vi virksomhedsstrukturen, er bymidten domineret af mange små virksomheder. Den gennemsnitslige virksomhedsstørrelse er en privat virksomhed med ansatte uden for branchen detailhandel. De offentlige arbejdspladser Ca. 40 % af arbejdspladserne i bymidten, godt 9.000, ligger inden for den offentlige sektor. 14 % af arbejdspladserne i bymidten ligger inden for offentlige administration, 7 % ligger inden for undervisning, 10 % ligger inden for sundhed/socialvæsen og 4 % ligger inden for kultur og fritid. De offentlige arbejdspladser er fordelt på kommunen (administration/folkeskoler/børneinstitutioner/plejecentre), Region Syddanmark (OUH, m.m.), staten (Odense Politi/gymnasier/VUC/Socialministeriet) og selvejende institutioner og offentlige aktieselskaber(tv 2 / DANMARK A/S, Post Danmark A/S). I gennemsnit har de offentlige arbejdssteder ca. 22 ansatte. DS gruppe Branche virksomheder ansatte virk% ansat% virk/ansat A Landbrug, skovbrug og fiskeri x % 0% x C Industri % 2% 14 E Vandforsyning og renovation x % 1% x F Bygge og anlæg % 2% 20 G Handel % 15% 12 H Transport % 4% 70 I Hoteller og restauranter % 8% 14 J Information og kommunikation % 8% 35 K Finansiering og forsikring % 6% 27 L Ejendomshandel og udlejning % 2% 8 M Videnservice % 5% 11 N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service % 6% 25 O Offentlig administration, forsvar og politi % 14% 102 P Undervisning % 7% 46 Q Sundhed og socialvæsen % 10% 11 R Kultur og fritid % 6% 36 S Andre serviceydelser mv % 4% % 100% 18 Af hensyn til de valgte regler for diskretion er visse tal ikke vist i ovenstående tabel. Det ses, at handel inkl. detailhandel er den branche, der har flest ansatte i bymidten. De offentlige arbejdspladser udgør godt 40 % af arbejdspladserne. Der er få beskæftigede inden har industri- og håndværk. Sammen med engroshandel og transport udgør de kun ca arbejdspladser svarende til ca. 12 % af de beskæftigede i bymidten. 18

19 Byomdannelsesområder udenfor bymidten Odense havn indre Der er 57 virksomheder på den indre havn med i alt arbejdspladser. Vidensarbejdspladser - klynge Der er 473 arbejdspladser inden for Danmarks Statistiks branche videnservice. Arbejdspladserne er fordelt på 11 virksomheder, der i gennemsnit har 43 ansatte. Det er usædvanlig højt i sammenligning med andre erhvervsområder i byen. Anden privat service Beskrivelse: Odense havns inderste ligger nord for bymidten. Området er delvist omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde. Ejerforhold: Områderne er ejet af private. Historie: Odense havn er anlagt i den tidligere Næsbyhoved sø ca. år Størrelse: Godt 54 ha. Anvendelse ifølge kommuneplanen: Boliger, service, center, kontor- og service samt friareal. Ud over de nævnte arbejdspladser inden for videnservice er det værd at nævne, at området har 122 arbejdspladser inden for brancherne: Information og kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning. De offentlige arbejdspladser Der er kun få offentlige arbejdspladser på den indre havn. De traditionelle fremstillingsarbejdspladser industri mv. Industri, engroshandel, bygge og anlæg samt transport, som er de traditionelle brancher i rene industrierhvervsområder, står kun for 29 % af arbejdspladserne i området. Handel Der er 6 virksomheder inden for branchen handel med i alt 80 ansatte. De ligger alle indenfor branchen engroshandel. Der er ingen detailhandelsvirksomheder i området. 19

20 De største virksomheder De største virksomheder er: RAMBØLL DANMARK A/S FOCUS advokaterne DS gruppe Branche virksomheder ansatte gn.størrelse A Landbrug, skovbrug og fiskeri x C Industri E Vandforsyning og renovation x F Bygge og anlæg x G Handel H Transport x I Hoteller og restauranter x J Information og kommunikation x K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi x Q Sundhed og socialvæsen x R Kultur og fritid x S Andre serviceydelser mv x X Uoplyst aktivitet x sum