Program for seminaret:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program for seminaret:"

Transkript

1 NTN nyt No. 4 - Juli 05 NTN generalforsamling 05 Ålesund dannede i juni 05 rammerne for NTN generalforsamling 05. I forbindelse med generalforsamlingen blev der gennemført et seminar. Der var 3 temaer på seminaret, hvor der blev holdt i alt 8 indlæg. Her i NTN nyhedsbrevet kan du læse et kort resume de 8 indlæg. Ønsker du mere information, kan du finde plancherne fra de 8 indlæg på NTNs hjemmeside: Erik Ørskov suppleret de 8 små artikler med en oversigt over de begreber, der anvendes i det transeuropæiske transportnet. God Læselyst Tommy Tvedergaard Madsen Program for seminaret: Tema. Kollektiv trik udvikling mobiliteten i byregioner Bymiljøtale i National Transportplan hvad er det? Ved Egil Strømme Nyt koncept for den kollektive trik I Kristianssandregionen en del bymiljøtalen. Ved Egil Strømme Ny talte med staten om togtrik i Nordjylland. Ved Tommy Tvedergaard Madsen Tema 3. Infrastrukturudvikling i korridoren Med havn som forudsætning. Ved Petter Ellefsen, Vekst i Grenland Hærvejsmotorvejen. Planer og status for etablering en parallelmotorvej på langs i Jylland. Ved Poul Andersen, formand for Hærvejskomiteen Dansk-tysk Transportkommission. Ved Erik Ørskov, Region Syddanmark Tema. Internationale regler og prioriteringer i Nordsøregionen Internationale regler for emissioner og energiforbrug. Hvad vil det betyde for skibstrikken i Nordsøregionen? Ved Lars Dagnæs Status for det transeuropæiske transportnetværk TEN-T og de maritime korridorer. Ved Jon Halvard Eide Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt transportpolitisk samarbejde, der har eksisteret siden 998. Netværket består regioner med fælles interesser i forbindelser mellem regionerne og fra det vestlige Skandinavien til Centraleuropa. NTN arbejder for at skabe grundlag for transportpolitiske beslutninger og kvalificere regional planlægning på transport og infrastruktur. Transport og infrastruktur skal udnyttes på en effektiv og bæredygtig måde til at skabe regional udvikling. Deltagere i NTN er 6 norske fylkeskommuner og 3 danske regioner.

2 NTN nyt FAKTA: Bymiljøtaler i NTP I den nationale trikplan, NTP, er rammerne beskrevet således. Innføre helhetlige bymiljøavtaler for utviklingen av transportinfrastrukturen og transporttilbudet i byområdene. Avtalene skal inneholde mål og virkemidler for økt kollektivandel, sykling og gange, tiltak for redusert bilbruk og overordnede arealføringer som bygger opp under miljøvennlig transport. Der skal laves særlige bytaler for de fire største byer i Norge: Oslo, Stavanger, Trondheim og Bergen. Herudover er yderligere 6 større byområder inddraget, det er Buskerudbyen, Fredrikstad/Sarpsborg, Porsgrunn/Skien, Kristiansandsområdet og Tromsø. Regeringen har sat ca. 6 mia. NoKr. til at støtte gennemførelse planerne. De statslige midler indgår som Nyt koncept for den kollektive trik I Kristians-sandregionen en del bymiljøtalen Et centralt element i bymiljøtalen for Kristiansand er udvikling det kollektive triksystem. Forudsætningen er: Et effektivt kollektivtriksystem med øget frekvens og kapacitet. Kortere rejsetider og nultolerance over for forsinkelser. De kollektive triksystem vil blive udbygget efter en overordnet struktur som fremgår nedenstående figur. I knudepunkterne uden for det centrale Kristiansand, vil der blive etableret en række terminaler og parkeringspladser, med sigte på, at fremme park-and-ride. Byudviklingen skal fortrinsvis ske omkring kollektivtriknettet. Busruterne vil blive omlagt, så omvejskørsel så vidt muligt undgår. Frekvensen vil blive forøget, så der er hyppige gange jævnt fordelt over hele trikeringsperioden. Endeligt er det planen, at der skal etableres i alt 8 nye terminaler i systemet, som sikrer en effektiv og bekvemt skift (se billedet til højre). Tema : Kollektiv trik udvikling i mobiliteten i byregioner Bymiljøtale i National Transportplan hvad er det? I den gældende nationale transportplan, Nasjonal Transportplan 04-3, NTP, er der sat mål for udviklingen trikken i byerne: Trikvæksten skal i de større byer ske med kollektivtrik og som gang/cykeltrik. Egil Strømme fortalte om arbejdet med at udarbejde et plangrundlag for udvikling bytrikken i Kristiansand Regionen. I sit indlæg gav Egil dels en samlet præsentation arbejdet med en bymiljøtale for Kristianssand regionen, dels fortalte han om arbejdet med udviklingen et nyt koncept for den kollektive trik i regionen. Arbejde med bymiljøtalen Arbejdet ledes en styregruppe, som ud over repræsentanter fra Fylket er sammensat repræsentanter for kommunerne i regionen, Statens Vegvesen og Jernbaneverket. Mål og virkemidler Det overordnede mål for arbejdet er, at den fremtidige trikvækst frem til 040 skal ske med kollektiv trik og cykel/gang. Der er vurderet en række forskellige virkemidler for at nå dette mål. De positive midler: Fordobling kapaciteten i det kollektive trikudbud og bedre regularitet Bedre terminaler til skift mellem bil og kollektiv trik i yderområderne Cykelstier og forbedrede forhold for fodgængerne De restriktive midler: Bompengesystem Reduktion parkeringsmulighederne i de centrale byområder Arealplanlægning, bl.a. i form byfortætning omkring det kollektive triksystem. Sådan foreslås det, at den fremtidige bystruktur skal udvikles i regionen Tidsplan og økonomi Tidsplanen er, at den samlede plan skal være færdig i den første samlede oplæg løbet 05, herefter skal planen forhandles med staten, og der skal ske er politisk behandling oplægget i regionen, før den iværksættes i 08. De samlede investeringer og udgifterne til drift det kollektive triksystem er over en 5 årig periode fra 08 til 033 vurderet til ca. 5,7 mia. kr. Heri indgår bl.a. ca., mia. til udbygning cykelstinettet, 3, mia. kr. til forbedring infrastrukturen for det kollektive triksystem, samt ca., 5,5 mia. kr. til udbygning vejinfrastrukturen. Driftstilskuddet til det kollektive triksystem er anslået til ca. 5 mia. kr over hele perioden. Det er vurderet, at der vil kunne hentes mellem 9 og mia. kr. til finansiering planen lokalt, det er bl.a. indtægter fra bompenge og det regionale tilskud til kollektivtriksystemet. Det er en forudsætning i planen, at midler fra bompenge også kan anvendes til at medfinansiere driften det kollektive triksystem. Der vil således være en yderligere finansieringsbehov på mellem 4,7 og 6,3 mia. kr. Det beløb skal indgå i forhandlerne med staten om tildeling midler fra den pulje, der er sat i den nationale trikplan til bymiljøtalerne.

3 3 Tema, fortsat Ny talte med staten om togtrik i Nordjylland Der har gennem længere tid været forhandlet med staten om en ny organisering den kollektive trik med jernbane i Nordjylland. Tommy Tvedergaard Madsen gav en opdateret status på den nye tale, som nu er blevet underskrevet transportministeren og regionsrådsformanden i marts 05 Oplægget fra Region Nordjylland, var at der skulle ske en bedre samordning mellem den regionale togtrik og det kollektive bussystem, desuden var det et ønske, at trikudbuddet i den regionale togtrik skulle øges. Overdragelser trikkøberansvar Som led i talen, vil den del den regionale togtrik, der hidtil har været kørt DSB overgå, til Nordjyllands Trikselskab, der vil få overdraget trikkøber ansvaret. Den nye organisering vil blive sat i drift efteråret 07. Den regionale togtrik i Nordjylland, dvs. nord for Skørping vil i fremtiden blive drevet som et selvstændigt regionaltogssystem. Det vil være Nordjyske Jernbaner, som vil være operatør på systemet. Nordjyske Jernbaner er opstået som en fusion to privatbaner i Nordjylland: Skagensbanen A/S og Hjørring Privatbane A/S. Nordjyske Jernbaner er ejet 87 % Nordjyllands Trikselskab. Den regionale togtrik, som Nordjyske Jernbaner i dag driver på strækningerne nord for Hjørring og nord for Frederikshavn, vil i fremtiden blive drevet sammen med den regionale togtrik i det øvrige Nordjylland. Ved overdragelsen trikkøberansvaret for den regionale togtrik, vil staten fremover betale de ca. 65 mio. kr. årligt, der hidtil har været betalt til DSB for at drive den regionale trik i Nordjylland. Hertil kommer passagerindtægter på ca mio. kr. Flere gange for samme midler Når det nye triksystem er i drift, vil kørselsomfanget i den regionale togtrik blive udvidet med % fra ca., mio. km årligt i dag til ca., mio. kr. årligt. Omkring Aalborg vil der blive halvtimes drift. På det øvrige banenet, vil der blive times drift. Mere togtrik vil øget presset på infrastrukturen, der er enkeltsporet nord for Aalborg. Banedanmark er ved at rulle et nyt signalsystem ud på baneinfrastrukturen i hele Danmark. Det nye signalsystem vil betyde, at kapaciteten på strækningerne bliver forøget.. Tema : Internationale regler og prioriteringer i Nordsøregionen Internationale regler for emissioner og energiforbrug. Hvad vil det betyde for skibstrikken i Nordsøregionen? Vækst i global samhandel betyder, at skibstrikken er stigende og dermed også, at emissionerne fra skibstransport stiger. Den øgede skibsfart betyder, at skibstrikkens udledning CO dermed vil blive forøget. EU kommissionen har vurderet, at CO emissionerne fra skibstrik vil blive fordoblet frem til 050 i forhold til 00. Det var udgangspunktet for Lars Dagnæs indlæg. Også på andre områder udgør skibsfart en særlig miljømæssig udfordring, det gælder bl.a. udledning SO og NOx. SO, fordi skibe i vidt omfang i dag bruger den meget svovlholdige fuelolie, som drivmiddel, og NOx fordi skibene hidtil ikke har renset røgen for NOx på samme måde, som det f.eks. er sket med person- og lastbiler. Teknologisk udvikling indeholder et betydeligt potentiale for at reducere skibsfartens miljøpåvirkning, det er f.eks. illustreret Maersk Line, der siden 007 har reduceret CO udledningerne pr transporteret containerkm med 39 %. Frem til 00 har Maersk Line målsat en samlet forbedring på 60 %. Skibstrik er i sin natur global, derfor skal reguleringen skibsfartens miljø også sker på globalt plan, hvis reguleringen skal have virkning. Den globale skibsfartsorganisation IMO, som er organiseret under UN, har en lang tradition for at tale miljøreguleringer for den globale skibsfart. Miljøreguleringer, som har været en succes, fordi et stort antal medlemslande har tiltrådt reglerne og forpligtiget sig til at sikre, at skibe, der anløber havnene i medlemslandene også overholder reglerne. Svovlindhold i nærsøområder I 008 vedtog IMO, at svovlindholdet i drivmidlet til skibe i udvalgte nærsøregioner skal reduceres fra % til 0, % fra..05. Kravet kan opfyldes ved, at skibene i de regioner, som er omfattet reguleringen, sejler med maritimt dieselolie i stedet for fuelolie, det vil betyde en markant forhøjelse udgifterne til brændstof. En alternativ løsning er montering en såkaldt scrubber på skibene, som renser røgen for svovl. Det også en mulighed, at anvende CNG (Compressed Natural Gas) som drivmiddel. Prisen for naturgas er konkurrencedygtig med fuelolie, men vil

4 NTN nyt kræve en meget dyr ombygning skibet, alternativt at det nye skib indrettes til at blive drevet med CNG. Anvendelsen CNG stiller også krav til infrastrukturen i havnen, som skal sikre, at skibet kan tankes med CNG. EEDI designindeks for energiforbrug Når det gælder energiforbrug og dermed udledning CO har IMO i 008 vedtaget et krav til energieffektiviteten nybyggede skibe: EEDI (Energy Efficiency Design Index). Fra 03 må der ikke bygges skibe, som en mindre energieffektive end gns. den samlede flåde. Fra 05 skærpes kravet med 5 %, og herefter vil kravet blive skærpet hvert fjerde år med 0 %. EU følger IMO EU har i vidt omfang valgt at tage udgangspunkt i IMOs krav som grundlag for miljøreguleringen skibsfarten i, til og fra EU. Herudover har EU valgt at stille det yderligere krav til alle rederier, der anløber havne i EU, at de skal lave verificerede opgørelser energiforbruget ved de skibsfarter, der anløber EU havne. (MRV). Rammebetingelserne for skibsfart under udvikling Ovenstående beskrivelse indeholder ikke alle de miljøkrav, som skibstrikken vil skulle imødekomme i de kommende år. Det tegner dog et samlet billede, at skibsfarten i stigende grad vil skulle underlægge sig et regime miljøreguleringer, eller som Danmarks Rederiforening har formuleret det: års regulering miljø venter forude. Den nye SECA zone, hvor der fra..05 er skærpede krav til svovludledningen fra skibsfarten Der er en bred forståelse, at selv om reguleringerne på kort sigt, i visse korridorer kan betyde en forskydning konkurrencefladen fra skib til vej/bane, er den globale regulering et vigtigt bidrag til udviklingen den maritime sektor som en vigtig spiller i den globale samhandel. Set fra Skandinavien, som i dag står stærkt på det globale marked, både når det gælder maritim teknologi og som flådeejer, kan reguleringerne styrke vores regions markedsposition, hvis rederier og udbydere teknologi forstår at bruge udviklingen til at skabe bedre konkurrenceevne (teknologiske vinduer og omkostningsreduktion). Det er imidlertid også kritisk, at der sker en fair og lige kontrol, at reglerne overholdes i alle lande. Status for det transeuropæiske transportnetværk TEN-T og de maritime korridorer Jon Halvard Eide gav en oversigt over EU's politik for det transeuropæiske net. Ideen om en fælleseuropæisk transportnet opstod i slutningen 80 erne med udsendelsen den første transportpolitiske hvidbog. Målet er at binde medlemslandende transportnetværk bedre sammen bl.a. ved fjerne flaskehalse og at arbejde for en teknisk standardisering på tværs landegrænserne. De virkemidler, der arbejdes med er bl.a. finansiering delelementer, teknisk standardisering (interoperabilitet) og støtte til nye intermodale transportforbindelser. December 03 blev der vedtaget nye retningslinjer for TEN-T og et nyt finansieringsinstrument Connection Europe Facility (CEF) blev vedtaget. Nogle de vigtigste elementer i det nye program er: Arbejdet med at skabe et fuldt integreret netværk skal styrkes fra kludetæppe til integreret netværk Et kernenetværk (Core) med vigtige forbindelser og knudepunkter skal være fuldt udbygget inden 030 Et mere omfattende netværk (Comprehensive) skal sikre den gundlæggende tilgængeligehed. Det skal være fuldt undbygget inden 050 Der er sat 6 milliarder EURO under programmet Connection Europe Facility til støtte projekter på kernenetværket fora, hvor repræsentanter fra medlemsstaterne og andre relevante interessenter stemmer arbejdsplaner for de enkelte korridorer Der bliver gennemført deltaljerede studier, som skal udgøre et videnskabeligt beslutningsgrundlag for arbejdsplanerne En de ni korridorer er ScanMed korridoren, der løber fra Nordsverige gennem Danmark til Syditalien. Den faste forbindelse over Femern Bælt er et kerneprojekterne i korridoren, herudover er der i arbejdet identificeret i alt 373 andre projekter, her og Danmark og 50 i Sverige. Det samlede investeringsbehov alene i ScanMed korridoren er frem til 030 vurderet til 4 milliarder Euro. Motorways of the Sea/maritime korridorer En række maritime korridorer indgår i TEN-T netværket og kan ifølge Jon Halvard Eide opfattes som den maritime dimension kernenetværket. Der er udpeget i alt 9 maritime korridorer, Motorways of the Sea. I perioden havde EU et særligt støtteprogram til udvikling disse maritime korridorer. I det nye program er de maritime korridorer også en del støtteprogrammet CEF. Der er sat totalt 350 mio. Euro til at støtte maritime projekter i det nye program. De ni europæiske korridorer i kerneværket Processen med at forcere udbygningen kernenetværket er blevet fremmet ved at identificere ni kærnenetværkskorridorer, hvor indsatsen på det korte sigt skal fokuseres. For hver de ni korridorer har EU udpeget en europæisk koordinator, og der er etableret et

5 3 5 Tema 3: Infrastrukturudvikling i korridoren Med havn som forudsætning På NTN seminariet holdt Petter Ellefsen fra Veskt I Grenland er oplæg under titlen Med havn som forudsætning. Petter Ellefsens udgangspunkt var, at valgt forståelse sammenhængen i transportsystemet også kan være normerende for de udviklingsspor, der forfølges. Når der ses bort fra transport olie fra kontinentalsoklen til fastlandet, er den indenlandske skibstrik i Norge i perioden fra 995 til 03 vokset med 00%, dvs. samme vækst som for vejtrikken. Petter Ellefsens budskab var, at der også i de kommende år vil være potentiale for vækst i den nationale godstransport med bane i Norge, men det vil forudsætte, at der bliver gjort op med en række myter: Myte : En industriarbejdsplads = beskæftiget regionen Sådan var det engang, i dag betyder en industriarbejdsplads i regionen en samlet regional beskæftigelse på 5, fordi virksomhederne i dag i langt højere grad anvender underleverandører. Industriarbejdspladser er fortsat vigtige for vækst og beskæftigelse i Norge, de bliver stadig mere hængig en effektiv og smart logistik. Myte : Tog kan ikke køres lønsomt under 300 km Petter viste, at hvis bane anvendes som tilbringer trik til skibstrik, og når jernbanesporet går helt ned på havnen, holder denne forudsætning ikke altid. Myre 3: Jernbanenetværket er for groft til at flytte gods fra vej til bane Petter sagde, at denne forudsætning er for generel, udfordringen er at placere knudepunkterne og de tunge industrierne omkring banesporene. En multimodal terminal indeholder mere end containere Myte 4: Der er behov for dobbeltsporede baner for at få plads til godset. Gode logistikløsninger, hvor gods flyttes samlet på tog frem til et knudepunkt på havnen, kan indeholde den fleksibilitet over for togets gangs- og ankomsttider, som betyder, som betyder, at der vil kunne findes kapacitet til godstog også på enkeltsporede banestrækninger Brevik havn en ny drejeskive for intermodal godstrik mellem bane og skib Brevik havn er i dag en Norges største RO-RO terminaler med forbindelse til bl.a. Göteborg, Immingham og Gent. Her er der etableret en ny low cost jernbaneterminal, hvor containere og løstrailere kan håndteres. Der er nu i samarbejde med Cargonet etableret forbindelser for kombigods med bane til Bergen og der arbejdes videre med at udvikle forbindelser til Stavanger og Trondheim.

6 3 NTN nyt Hærvejsmotorvejen Planer og status for etablering en parallelmotorvej på langs i Jylland Hærvejskomiteen Hærvejsmotorvejen er arbejdstitlen for en parallelmotorvej på langs Jylland fra syd for Kolding til nord for Hobro. Poul Andersen, der er formand for Hærvejskomiteen fortalte om projektet. Hærvejskomiteen blev stiftet januar 0 på et møde hos Lego i Billund. Det er en frivillig sammenslutning kommuner, virksomheder, organisationer, politikere og andre interessenter. Foreningens formål er at synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen om en ny parallelmotorvej ned gennem Jylland. Baggrund I Grøn Triktale, som en bred kreds partier i det danske folketing indgik i 009, blev det talt, at der skulle gennemføres en række strategiske analyser, bl.a. en om den fremtidige betjening jyllandskorridoren. Poul Andersen, der er formand for Hærvejskomiteen fortalte, at perspektiverne ved en ny parallel motorvej, ud over en lastning den nuværende E45, også vil være, at der hermed etableres et motorvejssystem i Jylland, som er mere stabilt over for evt. forsinkelser ved trikuheld. Hertil kommer, at der er et vigtigt argument, at etablering en ny motorvej kan ske til samme pris, som det vil koste at udvide en eksisterende motorvej fra 4 til 6 spor. Hærvejsmotorvejen indgik i dette analysearbejde som en mulig måde at sikre den fremtidige mobilitet på langs Jylland. Baggrunden for analysen var bl.a. at den nuværende østjyske motorvej E45 fra grænsen til Frederikshavn var begyndt at sande til på centrale strækninger. Fra 9 til 3 mulige linjeføringer Den videre proces I analysearbejdet blev der i marts 00 lavet den indledende screening 9 mulige linjeføringer. På grundlag dette arbejde, blev de ni mulige linjeføringer skåret ned til -3 korridorer. Det er politisk besluttet, at den endelige klaring projektet venter en beregning med den nye Landstrikmodel, som er under udvikling på DTU transport (Danmarks Tekniske Universitet). Herudover har den nye vestre regering i Danmark, som blev dannet i slutningen juni, skrevet ind sit regeringsgrundlag, at Regeringen vil igangsætte en undersøgelse en midtjysk motorvej på strækningen GiveBillund-Lunderskov. Den samlede længde hærvejsmotorvejen vil være mellem 45 og 70 km, den samlede anlægspris er vurderet til mellem 5 og 0 mia. kr. Dansk-tysk Transportkommission Siden sommeren 0 har der været nedsat en dansk-tysk Transportkommission. Transportkommissionen blev nedsat den danske transportminister og ministeren for transport og erhverv i delstaten SlesvigHolsten. Det er også de to ministerier i hhv. Danmark og delstaten Slesvig-Holsten, som sekretariatsbetjener kommissionen. I det term of reference, som dannede grundlag for nedsættelse kommissionen, anføres det, at den skal identificere udfordringer og muligheder for trikken i Jyllandskorridoren. Alle transportformer skal belyses, hvor udbuddet og infrastrukturen enten har betydning for den grænseoverskridende trik eller for trikken i nabolandet. Kommissionen skal ifølge det tale term of reference komme med en række anbefalinger, hvor det er en forudsætning, at der er konsensus blandt kommissionens medlemmer. Siden etableringen har kommissionen holdt ca. møder årligt. Der forligger nu et udkast til slutrapport fra kommissionen, som forventes færdigbehandlet på et sluttende møde i 6. august 05. Udkastet indeholder i alt 4 anbefalinger, herudover er 7 projekter beskrevet, uden de er omfattet anbefalingerne. De 4 anbefalinger er initiativer/projekter, som vil kunne implementeres på kort og mellemlangt sigt 0 initiativer/projekter, som vil kunne implementeres på langt sigt 3 initiativer/projekter, som vurderes at have et meget langsigtet perspektiv Erik Ørskov fortalte i sit indlæg, at de 4 projekter næsten alle er kendetegnet ved, at det er initiativer, som allerede er indeholdt i anden planlægning på dansk eller tysk side. Som eksempler på projekter, der er medtaget i de 4 anbefalinger, kan f.eks. nævnes udbygning A7 fra Bordesholm til Elbtunnelen fra 4/6 til 6/8 spor. Projektet er allerede igangsat. Projekter, der er beskrevet med et meget langsigtet perspektiv er bl.a. den kommende erstatning den nuværende motorvejsbro over NordOst See kanalen med en ny bro. Det skal ske inden udløbet restlevetiden for den nuværende bro, som er ca. år. Forlængelse A0 der løber nord om Hamborg med en ny forbindelse over Elben vest for Hamborg. Flensborg By har sammen med bl.a. Region Syddanmark sat et arbejde i gang om at undersøge potentialet og mulighederne for en ny banegård vest for Flensborg. Dette projekt er beskrevet i udkastet til slutrapport og indgår i kommissionens anbefalinger. Hvad der skal ske efter, kommissionen har leveret sin rapport, er ikke endeligt klaret. Fra både dansk og tysk side har der i arbejdet været tilkendegivet, at der er etableret et dialogform mellem myndighederne på dansk og tysk side, som man godt vil opretholde.

7 NTN nyt TEN-T Core Network og Core Network Corridors. Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Af Erik Ørskov, Region Syddanmark TEN-T, det TransEuropæiske Netværk for Transport var i mange år mere et patchwork end et network. Det var især projekter, der bandt EU-landene sammen hen over grænser, der var en del TEN-T fra dets start i 80erne. I 009 indledtes en bred dialog om et nyt og mere sammenhængende TEN-T. Der skulle udpeges knudepunkter, der så skulle forbindes, og hermed opstod det nye TEN-T. Resultatet denne meget systematiske proces blev to nivauer: comprehensive network (på dansk det omfattende netværk ) og core network (på dansk hovednetværket ). Der foregik, bl.a. i Nordsøkommissionen, et omfattende arbejde for at få vigtige strækninger optaget i Core Network Forskellen på disse to niveauer ligger kun i, at Core Network skal være gennemført i 030 og Comprehensive Network i 050. I løbet efteråret 03 fik det nye TEN-T sit udtryk i to EUforordninger (35/03 og 36/03) om henholdsvis det udpegede net og støtteprogrammet (CEF Connecting Europe Facility). Samtidig blev indført ni europæiske korridorer, som udgør en del Core Network. På kortet nedenfor er med lys grå angivet de dele Core Network, der ikke er med i korridorerne. Situationen er derfor nu, at der i praksis er tre niveauer: Comprehensive Network, som er meget omfattende, men samtidig lavt prioriteret. Core Network, som har en tidshorisont for færdiggørelse frem til 030. Da Core Network er defineret i en EU-forordning er det også et nationalt ansvar at få netværket færdiggjort. Core Network Corridors, som er en del Core Network. Det er imidlertid den del Core Network, hvor hovedparten EU's støttemidler indtil 00 dirigeres hen. Projekter, der vurderes nødvendige for at implementere korridorerne, blev på TEN-T Days i juni 05 oplyst at udgøre en samlet pris på 600 mia. Euro. Til sammenligning er der CEF i perioden mia. Euro til rådighed. Der er således ringe udsigter til, at Core Network uden for korridorerne kan påregne væsentlig EUstøtte i de nærmeste år. Læs mere på: Se artiklens kort på: /tentec/tentecportal/site/maps_upload/metro_map03. pdf Detaljerede kort (dog uden korridorerne) findes på: structure/ten-t-guidelines/maps_en.htm NTN nyt udgives NTN Kontakt: Tommy Tvedergaard Madsen Region Nordjylland Mail: Mere information på:

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20. Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20 Maj 2014 Hærvejskomite vision: Ny parallel motorvej, der skal aflaste Østjyske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Dagsorden 24. juni 2013

Dagsorden 24. juni 2013 Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

EU-programmer for fremme af godstransport med skib

EU-programmer for fremme af godstransport med skib EU-programmer for fremme af godstransport med skib Chefkonsulent Steen Jonssen, TØF Havnekonference den 10. september 2009 Europa-Kommissionens Hvidbog af 12.9.2001 (KOM(2001)370): Den Europæiske transportpolitik

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network

Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Af Jimmy Lukassen I det følgende er workshoppen Nordic Transportpolitical Network refereret, idet der både er givet en gennemgang af de enkelte

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Danmark i det internationale transportsystem 2011 Side 2 Danmark i det internationale

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren Chefkonsulent Annette Lokalt erhvervsklima 5124 virksomheder 4752 virksomheder 2186 virksomheder 2 Infrastruktur topper ønskesedlen Hvilke to områder

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 195 Offentligt

Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 195 Offentligt Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Bilag 195 Offentligt - - - in«aalborg KOMMUNE Folketinget Trafikudvalgets Sekretariat Christiansborg 1240 København K 22-01-2010 Hermed fremsendes ifølge aftale med trafikudvalgets

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet

Læs mere

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling Forfattere: Tommy Tvedergaard Madsen, Nordjyllands Amt. Projektleder for NTN projektet Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Baggrund Effektive

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

26. januar 2011. Beregninger af emissioner fra transport. Notat fra møde den 11. januar 2011 i København

26. januar 2011. Beregninger af emissioner fra transport. Notat fra møde den 11. januar 2011 i København 26. januar 2011 Beregninger af emissioner fra transport Notat fra møde den 11. januar 2011 i København 1. Velkomst Niels Anders Nielsen, Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport bød velkommen til mødet.

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Tekst og data: Lars Dagnæs, TRANSECO2 Udgivet: Juni 2016 Korttegning: Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Forsidefoto: Lars Dagnæs

Tekst og data: Lars Dagnæs, TRANSECO2 Udgivet: Juni 2016 Korttegning: Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Forsidefoto: Lars Dagnæs Tekst og data: Lars Dagnæs, TRANSECO2 Udgivet: Juni 2016 Korttegning: Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Forsidefoto: Lars Dagnæs 1 Indhold Partnere 2016... 4 TEN-T, transeuropæisk transportnet...

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK INDHOLD Har I en idé til et projekt, der kan forbedre samfundet?...

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30

BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 SKAL VI IKKE TAGE TIL SVERIGE? Svenskerne er kendt for at de er gode til at organisere og samarbejde, og

Læs mere

NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009. Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK

NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009. Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009 Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK Teknologirådets bestyrelse besluttede i august 2009 at

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere