Radikal Dialog. Velfærdspolitik. Tema om. I dette nr.: 6August Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikal Dialog. Velfærdspolitik. Tema om. I dette nr.: 6August 2003. Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg"

Transkript

1 6August 2003 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Tema om Velfærdspolitik I dette nr.: Tema om velfærdspolitik Kandidatpræsentation: Boye Haure Fotoreportage fra studietur til Strasbourg

2 Lederen Velfærdssamfundet i forandring Vi hører det dagligt, parolen om at velfærdsstaten er under pres udefra og indefra. Udefra af EU og globaliseringen og indefra af den stigende indvandring, øget arbejdsløshed og alt for mange ældre i forhold til unge kombineret med et alt for højt skattetryk. Og der er da meget om snakken. Selvfølgelig kan velfærdssamfundet ikke forblive som det var, når alt andet ændrer sig. Problemet er, at diskussionen er en såkaldt politisk varm kartoffel. Ingen tør rigtigt røre ved velfærdssamfundet, som det er blevet opbygget siden 1930 erne, for danskerne elsker velfærdssamfundet, og vi er ganske overbeviste om, at det er det bedste af sin art i hele verden. Af Lone Dybkjær MEP, folketingskandidat i Vestre Storkreds Det Radikale Venstre har altid haft det lidt ligesom Ekstra Bladet. Vi tør, hvor andre tier. Vi har turdet sige de upopulære, men rigtige ting med overhængende fare for at blive kaldt bedrevidende og arrogante og miste vælgere! Det ville kun være naturligt om Det Radikale Venstre blev det parti, der fremlagde en vision for velfærdsstaten i det 21. århundrede. Men lad os lade være med at bilde hinanden ind, at det kan ske med små knips med fingrene. Det er ikke nogen nem sag. Den danske velfærdsmodel bygger på, at mennesker (danskere) bor i Danmark hele deres liv og at kun ganske få udlændinge vælger at bosætte sig i Danmark. At vi alle ligner hinanden. At få har for meget og færre for lidt. At vi hurtigt bliver ansvarlige voksne. Og at alle helst vil arbejde. Sådan ser verden ikke ud anno 2003 og formentlig slet ikke anno 2020 for nu at se en smule længere ud i fremtiden. Danske unge ikke mindst blandt det radikale vælgere bor og arbejder gerne flere år i udlandet og bliver senere færdige med deres studier. Ældre bosætter sig under varmere himmelstrøg (Sydfrankrig, Spanien og Italien er nok de mest populære steder), når de pensioneres og det gør de, når de er 60! Endelig får vi adskillige flygtninge og indvandrere, der ikke fra starten er i stand til at forsørge sig selv. Hertil kommer så det stigende demografiske problem, at der bliver flere og flere ældre, som lever længere og længere og skal forsørges af færre og færre i den produktive erhvervsaktive alder. Den danske velfærdsmodels udgangspunkt er et retfærdigt samfund, som bygger på en række kerneydelser. Først og fremmest, at den enkelte skal have mulighed for et værdigt liv uafhængigt af familien. Alle skal have gratis undervisning (både af hensyn til dem selv og samfundets opretholdelse), gratis og god lægehjælp (altså hospitaler uden nævneværdig ventetid), bistand eller arbejdsløshedsunderstøttelse, når det er nødvendigt osv. Disse kerneydelser er nedslidte i dag. Overførselsindkomsterne er blevet prioriteret. Hvad enten det er efterløn, børnetilskud eller café-penge. Udgangspunktet for velfærdsdiskussionen skal efter min opfattelse være, hvilke kerneydelser vi skal have i fremtiden. Jeg mener de gamle ovenfor nævnte ydelser skal fastholdes og forbedres. Men hvorfor ikke gratis tandlæge og børnehave? Og der kan være andre. Efter det må vi så diskutere finansieringen og herunder hvilke overførselsindkomster vi kan fjerne eller skære i. Lad os starte debatten om den danske velfærdsmodel med udgangspunktet: En international verden med åbne grænser. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Hovedstadens Radikale Venstre Ny Kongensgade 18, 5.tv København V, tlf/fax , Giro: Internet: Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag og torsdag Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse. Formand: Jesper Gronenberg, / , Næstformand: Hans Grishauge, , Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, , Folketingsrepræsentanter: Naser Khader , Martin Lidegaard, / , Medlemmer af Borgerrepræsentationen: Klaus Bondam, , Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø Tanwir Ahmed, , Manu Sareen, , Monica B. Thon, ,

3 Indhold Leder: Velfærdssamfundet i forandring...2 Interview: Nej til automatydelser...4 Radikal Dialog Postbesørget blad nr Udkommer ca. 10 gange årligt Oplag: 1975 Tryk: Lito Tryk Redaktion: Anders Nielsen (ansvh.) Bogtrykkervej 16, 3.tv København NV Tlf / Charlotte Aagaard Esben Fjord Nielsen Johnny Claes Starfield Tina Bostrup Margrethe Straarup Wivel Charlotte Rørbøl Amalie Nørgaard Dorte Kaiser Ea Lundberg Rasmus Paludan (RUK) Internetredaktør: Marianne Asbæk Tlf.: Indlæg sendes til eller pr. post til Vælgerforeningen. Forslag om en central barselsfond...6 I det mørke hjørne af velfærdsstaten...7 Velfærd via viden...8 Velfærd via familierelationer...9 Debatmøde med Marianne Jelved...9 Kend kandidaten Boye Haure Fotoreportage: Studietur til Strasbourg Radikalenderen/arrangementer... bagsiden Forsiden: Europaparlamentet i Strasbourg se også fotoreportagen på side 11. Foto: Anders Nielsen. Rettelse: Ved en beklagelig fejl kom der en forkert forfatter på artiklen Mediernes muslimer eller muslimernes medier? i sidste nr. Artiklens forfatter er Jane Tolstrup, som er specialestuderende i religionssociologi. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i alle indlæg. Næste nummer: Deadline: 31. juli kl Udkommer: ca. uge 33 Udgivelsesplan for Radikal Dialog: Nr. 7: Deadline 28. august. Udkommer ca. uge 37 Nr. 8: Deadline 23. september. Udkommer ca. uge 41 Nr. 9: Deadline 21. oktober. Udkommer ca. uge 45 Nr. 10: Deadline 18. november. Udkommer ca. uge 49 Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse: Pernille Høxbro: , , Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger Marie Bruun-Vierø, Heidi Nygaard, Mona Mejsen Westergaard, Ulf Lolk Larsen, Boye Haure, Rasmus Hylleberg og Bent Kroghly. Vestre Storkreds: Lone Dybkjær, Peter Ravn Olesen, Lars Østergaard, David Munis Zepernick, Charlotte Fischer og Peter Jægerskou. Søndre Storkreds: Christian Friis Bach, Monica Thon, Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler og Anders Thomsen. EU-kandidat: Camilla Hersom, , Bydelsformænd: Brønshøj/Husum: Jonathan Nielsen, , Frederiksberg: Rikke Danielsen, , Indre by/blaagaard: Hans Grishauge, , Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, , Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, , Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, , Østerbro: Mikkel Søndergaard, / ,

4 Velfærdspolitik Nej til automatydelser Er tiden ved at løbe fra den nuværende velfærdsmodel? Vil den ændrede befolkningssammensætning i den nærmeste fremtid betyde, at der skæres ned på velfærdsydelser som efterløn, folkepension og børnecheck, for at der fortsat skal være råd til børnepasning, sygehuse og omsorgen for de ældre, eller er hele denne diskussion en storm i et glas vand? Vi har spurgt Thomas Køhler, som er folketingskandidat i Søndre Storkreds. Af: Anders Nielsen Efterlønnen har været et af forårets store diskussionsemner. Er du enig med dem, der siger, at den skal afskaffes? Helt overordnet vil jeg gerne advare mod at tro, at vi kan udtale os så skråsikkert om, hvad fremtiden vil bringe. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på de økonomiske og befolkningsmæssige prognoser, men først og fremmest skal man have nogle grundholdninger til, hvordan samfundet skal indrettes. Om der så bliver decideret mangel på arbejdskraft, og hvordan hele situationen kommer til at se ud i løbet af år, kan vi ikke rigtig sige noget om. Jeg mener, at efterlønnen er en ordning, der trækker i den forkerte retning. Det er ikke så meget en overvejelse om, hvorvidt der er råd til den eller ej, for det synes jeg egentlig, der er flere forskellige ting modstridende bud på. Men jeg håber jo generelt, at det vil være sådan, at folk vil kunne have et job gerne til de er 65 eller 70. Det har noget at gøre med, at jeg synes, det er en grundlæggende kvalitet at kunne have et arbejde, mere end det er en overvejelse over, om det er tvingende nødvendigt for landet som sådan. Nu er efterlønnen jo en meget populær ordning. Jeg tror, der er mange af dem, der går på efterløn de næste par år, de vil gøre det, fordi de føler sig presset til det. Det er en følge af, at vi har ordningen, at man siger til folk, at nu er du jo blevet 60, så kan du jo lige så godt trække dig tilbage, og det synes jeg i virkeligheden er den mest uheldige effekt af efterlønnen. jeg er ikke sikker på, at tidlig tilbagetrækning er ensbetydende med et godt liv. Tværtimod tror jeg, at hvis man holder liv i ordningen og hele tiden beder folk forholde sig til, om de vil trække sig tilbage, når de bliver 60, så bliver det en selvopfyldende profeti, og dermed bliver efterlønnen også en ordning, der er meget vanskelig at røre ved også om 5 eller 10 år. Et mere vidtgående bud er, at vi skal koncentrere os om velfærdens kerneydelser i stedet for en tilstand, hvor populært sagt de 80% rigeste betaler til de 80% fattigste. Jeg synes helt grundlæggende, at det skal være sådan, at man har nogle grundlæggende rettigheder og pligter. Jeg har sidste år været med til at skrive et bud på en ny grundlov, og der fik vi formuleret tre paragraffer, som jeg synes passer meget godt med, hvad der bør være grundlæggende danske værdier i den forbindelse, og det lyder sådan her: 1. Enhver har pligt til at forsørge sig selv efter bedste evne 2. Enhver er forpligtet til at betale skatter og afgifter til almen vellet 3. Enhver har ret til offentlig understøttelse og omsorg i tilfælde af sygdom, invaliditet, tab af forsørger og ved arbejdsløshed Hele den her diskussion om, hvad der er råd til, og hvem der betaler til hvem, den er en lille smule abstrakt, så længe man har så store grupper, som ikke er i reel beskæftigelse, men bliver holdt i gang på nogle beskæftigelsesordninger. Det, der så videre kan ligge i spørgsmålet, det er det her om automatordninger, som vi har så mange af. Dem synes jeg, vi skal have afskaffet, så det ikke er alle, der får en eller anden ydelse, bare fordi de når en bestemt alder eller alle, der får en børnecheck, bare fordi de får noget så naturligt som et barn. Der er det vel de 80% rigeste, der betaler til de 80% fattigste, fordi man bare sender nogle penge rundt i systemet, som ikke er til et bestemt, specifikt behov. Det, der tværtimod kunne være brug for, det var, at man definerede mere nøje, hvad det er for nogle ydelser, der som minimum skal være fra det offentliges side, og der vil jeg så pege på, at i stedet for at udbetale børnecheck til hele befolkningen, så kunne man sige, at det skal være sådan, at der er en pasningsgaranti, så man kan få en institutionsplads til dit barn efter endt barselsorlov. Er der behov for at bruge flere ressourcer på offentlig service frem for passiveindkomstoverførsler? Grundlæggende set skal det være sådan, at man ikke er i tvivl om, at man kan få den service, som de fleste mennesker regner med at få det vil sige, at man selvfølgelig kan blive behandlet på sygehuset, at man har en god folkeskole og så videre. Så bør man fjerne de ting, som ikke hører ind under det, som folk har en berettiget forventning om at få alt det, der ligesom kommer dumpende,. 4 Radikal Dialog

5 Hvis man nu tager et andet konkret eksempel, som er lidt ildeset i radikale kredse: det her, som man nedladende kalder cafépenge SU til hjemmeboende studerende. Én ting er, at man kan se det som en overflødig luksus, men man kan også spørge, om man skal være afhængig af sine forældres indtægt, når man er studerende Jeg synes egentlig, at det er meget reelt, at man siger, at når man er myndig, så skal man ikke være afhængig af, om far og mor nu er i humør til at støtte en igennem studierne. Der er også noget forkert i en samfundsudvikling, hvor man ansporer til, at forældrene skal købe en lejlighed til deres børn, og så belønner man dem med et skattefradrag for det. Men cafépengene, det er jo en lidt anden diskussion, for det handler jo især om de aller yngste dem der måske lige når at blive 18 i 3.g, og som så bor hjemme, og så lige pludselig på deres 18 års fødselsdag kan de gå hen og få de her penge i SU. Jeg vil hellere sige, at hvis du var startet på en uddannelse, så ville der i forbindelse med, at du startede på den uddannelse, være en eller anden form for uddannelsesstøtte. Det ville give mere mening, tror jeg. Hvis man gik mere radikalt til værks og målrettede de offentlige ydelser Velfærdspolitik mere snævert til de dårligst stillede, ville det så ikke blot synliggøre de sociale skel yderligere lidt ligesom med ældre tiders fattighjælp? Jeg tror ikke, vi kommer frem til en situation nogen sinde, hvor det kun er de aller rigeste, der betaler til de aller fattigste. Det har gennem mange år været sådan, at langt de fleste mennesker i Danmark selv dem, der ikke har ret meget at gøre godt med betaler en relativt stor del af deres indkomst i skat, og derfor bidrager alle jo stort set til fællesskabet. Så ville det være underligt, hvis der var en eller anden overklasse, der sagde: jamen vi betaler mest i skat, derfor er det også os, man skal have mest ondt af eller os, der skal have mest lov til at føle os hævet over andre. Når det gælder velfærdsydelser af mere praktisk karakter såsom sundhed, undervisning, kollektiv trafik m.m. tyder meget på, at Danmark er ved at komme bagud i forhold til andre vesteuropæiske lande. Mener du, det er et problem? Jeg ser det største problem på sundhedsområdet og ser, at den danske befolkning ikke lever så godt og længe, som man gør i mange andre lande, det har jo også noget at gøre med vores levevaner, og det er et stykke hen ad vejen også et valg af livsstil, som jeg ikke ved, hvor meget man skal gribe ind overfor. Så er der det der med skolen, Jeg ved ikke, om det er så stort et problem, at vi sakker bagud i forhold til andre lande, fordi den privilligerede del af klassen skal såmænd nok få lært alt det, de skal. Men dem, det går ud over, det er jo mere dem, som risikerer at komme ud af skolen uden at kunne læse og skrive og regne. De er ikke så meget i konkurrence med resten af verden, som de er i konkurrence med andre i det danske samfund. Det sidste var noget med, om vi har et potentiale for en bedre offentlig sektor, hvis vi i højere grad kan inddrage dem, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det er for mig at se hovedproblemet, og det er også derfor, jeg synes, at vi skal være en lille smule forsigtige med at være for krigeriske i tonen, når vi siger, at nu mangler der arbejdskraft, så nu går det helt galt om ti år, fordi vi har den store reserve af folk, som vi ikke bruger. Hvad kan man så gøre ved det? Jeg er altså nok ved at gå så langt som til at sige, at jeg synes, vi skal til at eksperimentere med at bruge nogen af alle de penge, som vi bruger i beskæftigelsessektoren på rigtige job i stedet for. Det er selvfølgelig sådan noget som kan være lidt vanskeligt at sige helt præcist, hvordan man gør, for løsningen er jo ikke bare at lave en masse flere offentlige arbejdspladser og så ansætte folk der, for det ved vi jo også ikke fungerer økonomisk set. Men jeg synes jo sådan set heller ikke altid er politikeres opgave at være meget hittepåsomme med hensyn til, hvordan man kan skrue ordninger sammen rent teknisk. Det er det, som man har embedsapparatet til at komme med forslag til. Det, det handler om, det er nogle grundholdninger, og så ikke at være bundet så meget fast i nogle ordninger, der ikke er til at ændre. Nr. 6/2003 5

6 Mediepolitik Forslag om en central barselsfond Anders Samuelsen har på folketingsgruppens vegne udarbejdet et forslag om en central barselsfond, der skal gøre, at firmaerne ikke risikerer at blive ramt på pengepungen, hver gang en ansat går på barselsorlov. Dermed håber man, at de vil være mindre tilbageholdende overfor at ansætte kvinder. Af Naja Alberdi Platz Indtil videre er der politisk flertal for en central barselsfond. I hvert fald ifølge en landsdækkende avis i juni. Men faktisk er det sådan, at der endnu ikke foreligger nogen undersøgelse af fordele og ulemper ved en central barselsfond, og at der endnu ikke er et konkret forslag på bordet. Men det er ikke fordi, Det Radikale Venstre og arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen ikke kæmper for sagen. Central barselsfond Det er Anders Samuelsens fortjeneste, at der i maj blev iværksat en undersøgelse, der skal se på de økonomiske muligheder for en central barselsfond. I december vil der foreligge et resultat af undersøgelsen. Det primære mål er at skabe en mere solidarisk ordning, udtaler han. I forslag B82 om barselsfond påpeger han den store forskel, der er på antallet af kvinder i de forskellige brancher: Den store variation med hensyn til andelen af kvinder i de forskellige brancher gør, at ekstraudgifterne til afholdelse af barsel er særdeles ujævnt fordelt. Ifølge Anders Samuelsen er det vigtigere, at der bliver vedtaget regler for en central barselsfond, end hvad disse regler konkret vil indeholde. I Information d. 14. juli udtaler han: Det handler jo om at fordele den økonomiske byrde mere retfærdigt, end det sker i dag. Så derfor vil vi arbejde for den model, der kan skabe det bredest mulige flertal. I telefon fra sommerlandet siger han: I første omgang er det vigtigt at få etableret en fond. Derefter må vi se på, hvordan vi kan påvirke den, og justere den fornuftigt. Barsel på fuld løn. En central barselsfond er en fond, hvorfra arbejdsgiverne kan hente de penge, der skal til for at kunne betale sine ansatte fuld løn under barsel. Det vil sige at: Barselsfonden finansieres af at arbejdsgiverne indbetaler en procentdel af lønsummen til fonden. På den måde kan: medarbejdere gå på orlov med løn og arbejdsgiveren få udbetalt fuld kompensation fra fonden. Som forholdene er nu, er det for arbejdstageren problematisk at blive gravid, fordi: Man kan ikke blive ansat som ung/yngre kvinde, for man er en stor omvandrende barselsfælde, der især klapper hårdt om mindre firmaer. For hver fødsel bliver man (ofte kvinder, der tager mere barsel end mænd) en fattigere pensionist, idet der frafalder lange pensionsindbetalingsperioder. Som en ekstra perfiditet er gennemsnitsalderen for kvinder længere end for mænd, og man er derfor fattig pensionist i rigtig lang tid. Med den nye barselsorlov er der nu blevet 52 ugers barsel. Tidligere var det 32 uger. De ekstra uger finansieres formedelst af dagpenge. I den økonomiske virkelighed, som de fleste børnefamilier lever i, kan det betyde en ganske stor nedgang i husholdningskassen, især hvis fædrene tager meget barsel, idet mænd statistisk har højere løn end kvinder. Fordelene ved en central barselsfond er således at: Arbejdsgiverens lønkompensation giver bedre muligheder for at ansætte vikarer, så barsel ikke bliver en belastning for arbejdspladsbarselsorlov og to uger fædreorlov. Virksomhederne kan søge barselsfonden om at få refunderet differencen mellem dagpengebeløbet som kommunen betaler og medarbejdernes løn. Men for det første omfatter Industriens barselsfond mænd og kvinder. Det er anderledes end de brancher, hvor der er en overvægt af kvinder ansat, som for eksempel frisørbranchen. I disse kvinde-tunge brancher har arbejdsgiverne en betydeligt større økonomisk belastning i indbetaling til en barselsfond, idet kvinder til stadighed tager langt den største del af barselsorloven. Desuden er der også et større spænd mellem dagpenge og fuld løn i de mere højtlønnede brancher, hvilket ville kræve en større fond. Derfor er de private fonde ikke fyldestgørende og skaber ikke den ønskede solidaritet mellem brancherne i forhold til barsel. Anders Samuelsen har følgende kommentar til kritikken af en central barselsfond: Vi kan ikke blive ved med at vente på, at arbejdsmarkedet selv finder på en ordning. Hvis de når at komme med et brugbart forslag, inden resultatet af analysen foreligger i december, skal de være evigt velkomne. Men vi kan ikke blive ved med at vente på arbejdsgiverne. 6 Radikal Dialog

7 Velfærdsdebat I det mørke hjørne af velfærdsstaten Af Merete B. Riisager Medlem af bestyrelsen for DRV Nørrebro/Københavns Hovedbestyrelse Hvad bør vi gøre ved prostitution i Danmark? Når dette spørgsmål stilles i avisernes debatsektioner, ved middagsselskabet eller på DRV Københavns debathjemmeside er det som at åbne døren til et mørkt og hengemt værelse i velfærdsstaten. Et værelse hvor kvindefrigørelsen og kønnenes ligestilling ikke er nået frem. Dogmer, som man i sin frisindede naivitet ikke troede fandtes mere, vælder frem og efterlader en dunst af jordslåede og irrationelle betragtninger. Det bærende dogme, der synes at dukke frem under alle protesterne mod at gøre noget ved prostitutionen, er myten om mandens seksualitet. Han kan ikke styre sig. Det lader sig ikke gøre. Mandens seksualitet er en vild og ustyrlig kraft, der må og skal finde sin forløsning. Hvis en mand ikke er i stand til at finde sig en kvinde, eller hvis han ikke orker at gøre sig fortjent til seksualakten, bliver løsningen på problemet at gå til en prostitueret. Grundlæggende for diskussionen om prostitution er det derfor at diskutere, om ikke mandens seksuelle lyst er at sidestille med andre lyster. Lysten til at slå sin nabo, når hans ukrudt breder sig ind på ens egen græsplæne. Eller lysten til at smide et æg i hovedet på statsministeren. Disse og andre lyster kan være så presserende at det næsten sortner for øjnene af trangen til at få afløb. Alligevel formår langt de fleste mennesker, at styre sådanne lyster, når de viser sig. Hvordan kan det dog være? Vel nok fordi begge handlinger regnes for socialt uacceptable og desuden er strafbare. Nogle vil hævde at det at benytte prostitution også regnes for socialt uacceptabelt. Dette er dog kun rigtigt i nogen grad. Prostitutionen lever i velfærdsstatens mørke og hengemte hjørne, hvor vi ikke behøver at se den. Alligevel synes den at være socialt acceptabel, idet prostituerede fortæller om øget omsætning i tilfælde af messer, møder og konferencer. Hvad siger prostitutionskunderne mon til kollegerne fra konferencen, når de tager af sted til bordellet? Et andet eksempel er den vedtagne brug af prostituerede til handicappede, der opholder sig på institutioner. Prostitution accepteres her som et middel til at fremme handicappedes velbefindende og gøre dem mere rolige. Om køb af ydelser hos prostituerede bør gøres strafbart er en diskussion i sig selv. Men før man griber til dette middel, er der nok af muligheder for at gøre noget for de prostituerede og for at begrænse prostitutionen. Og der er nok af grunde til at gøre det. ProCentret, der laver faktuelle analyser af prostitueredes vilkår, oplyser, at langt over halvdelen af alle prostituerede udvikler psykiske sygdomstegn (Post Traumatik Stress Disorder). At over halvdelen udvikler fysiske sygdomme. Og at 92% af alle prostituerede ønsker en anden levevej, hvis de vidste, hvor de skulle vende sig hen i deres søgen. Mange danske kvinder befinder sig i et miljø, der beviseligt er meget farligt for både psyke og krop. Et arbejdsmiljø, der ikke kan sammenlignes med noget andet arbejdsmiljø, uafhængig af hvor stressende og krævende det end måtte være. Oven i dette er der et voksende antal udenlandske kvinder, der bedriver prostitution i Danmark. Kvinderne kommer ofte fra fattige kår, og Danmark bliver på denne måde et rigt land, der lukrerer på social elendighed i andre lande. Med det sociale og ressourcemæssige overskud Danmark må siges at være i besiddelse af, kan man vælge at gøre noget ved denne uværdige situation. Vi skal bare bestemme os til, hvor vi skal starte. Møde om prostitution/trafficking: D. 3. september kl. 19:00 afholder DRV Nørrebro et møde om prostitution og trafficking. Mødet har til formål at sætte en debat i gang, omkring hvilke realistiske løsningsforslag DRV kan komme med i forhold til handel med kvinder. Mødet indledes med oplæg fra Henrik Brun, der er medforfatter af bogen Kroppe over grænser og Charlotte Odile Poulsen, der er forfatter til bogen Hustler. Oplæggene efterfølges af politisk debat, der indledes af Manu Sareen fra BR. Sted: Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5.tv. Nr. 6/2003 7

8 Velfærd via viden Velfærdsdebat Efterløn, børnecheck eller hofteoperationer? Velfærdspolitikken føres på et for snævert grundlag, hvor det kun handler om prioriteringer af de svage grupper. Debatten bør bredes ud til, hvordan vi skaffer midler til at finansiere velfærden. Og her må vi tage højde for udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund. Af Lisbeth Jarlov, Velfærdspolitik handler traditionelt om den klassiske velfærdsstats kerneydelser, nemlig omsorg for børn, syge, gamle og andre, der ikke umiddelbart kan klare sig selv og derfor har krav på samfundets omsorg. Derfor bliver velfærdsdiskussionen til et spørgsmål om, hvordan man vil prioritere forskellige gruppers behov, og i den mest ulækre version: Hvem er det mest synd for? Og så kobler vi lidt traditionel samfundsøkonomisk tænkning på: Det er i orden at øge de offentlige udgifter lidt, hvis arbejdsløsheden er stor, men ikke for meget, og kun indtil beskæftigelsen igen er steget. For ellers gældsætter vi os til skade for de kommende generationer. Sådan er den tænkning, vi er flasket op med i de skandinaviske velfærdssamfund efter 2. verdenskrig. Modellen har været en succes, spørgsmålet er bare, om den også fører til de næste 50 års velfærd. Jeg mener, vi fremover er nødt til at tænke bredere end det, den klassiske velfærdsmodel lægger op til. Den indtænker nemlig ikke innovation og videnudvikling sammen med velfærden. I det klassiske velfærdssamfund skulle man kun uddanne til det niveau, der var nødvendigt for at opretholde en industriel produktion. Udgifter til uddannelse og forskning blev betragtet som et offentligt forbrug, som der skulle holdes hus med på samme måde som andet offentligt forbrug. I den tænkning er det fint nok, hvis de unge mennesker vil have en høj uddannelse, men det er lidt af en luksus, hvis der bliver for mange højtuddannede, for de er ikke produktive, Højtuddannede og andre vidensarbejdere er produktive, og udgifter til uddannelse og forskning er en samfundsmæssig nødvendig investering, og der skal være penge tilovers til velfærdssamfundets kerneydelser, for eksempel plejehjem og sygehuse! Men sådan hænger tingene ikke sammen, hvis vi tager videnssamfundet alvorligt. De fleste er vel enige i, at vi er ved at forlade det gamle industrisamfund og på vej ind i et nyt samfundsmæssigt paradigme, der især er karakteriseret ved konkurrence på et globalt marked om viden. Så må vi også tage konsekvensen af, at det er viden og videnudvikling, der sælges, og at virksomhederne konkurrerer om at være de mest kreative og idéudviklende. I det perspektiv får uddannelse og forskning en helt ny betydning. Højtuddannede og andre vidensarbejdere er produktive, og udgifter til uddannelse og forskning er en samfundsmæssig nødvendig investering, hvis danske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence. Hvis ikke vi satser, og satser meget, på at give rammer for innovation og videnudvikling, så kan vi ikke på sigt finansiere udgifterne til børnepasning, sygehuse og plejehjem. I det perspektiv er det ikke betænkeligt at tillade et underskud på de offentlige budgetter i en periode, hvis det er en følge af en øget satsning på uddannelse og forsk- ning, netop fordi der er tale om investeringer. Langsigtede, ganske vist, men netop derfor har det offentlige et særligt ansvar. Man kan selvfølgelig ikke påstå, at al form for uddannelse og forskning pr. definition er god. Set i et samfundsmæssigt perspektiv er noget bedre end andet. Problemet er bare, at det er svært at forudsige, præcist hvilken form for uddannelse og hvilken form for forskning, der giver det bedste samfundsmæssige afkast. Faktisk er det umuligt, hvad tidligere fejlslagne forsøg på topstyring og planlægning da også viser. Derfor må man opgive ambitionen om at kunne styre uddannelsesvalg og forskning politisk og i stedet satse på at give gode rammer for, at innovation og kreativitet kan udfolde sig. Det gælder både i offentligt og privat regi. Her har vi et Derfor må man opgive ambitionen om at kunne styre uddannelsesvalg og forskning politisk og i stedet satse på at give gode rammer for, at innovation og kreativitet kan udfolde sig, stort efterslæb, idet Danmark i mange år har brugt en mindre del af sit bruttonationalprodukt på forskning end sammenlignelige lande. Så altså: En øget satsning på vidensudvikling giver flere muligheder for at skabe velfærd. 8 Radikal Dialog

9 Velfærdsdebat Velfærd via familierelationer Af Lasse Borggren Jørgensen I årtier har der i Danmark været en del fokus på velfærd: økonomisk velfærd, materiel velfærd og under den seneste socialdemokratisk ledede regering dyrevelfærd, og ikke uden grund er vi alle i Danmark kommet et langt stykke ad vejen mod de mål, vi i fællesskab har arbejdet for, men vi har stadig ting, som skal forbedres på disse områder. Men det er ikke disse emner, jeg vil berøre i dette lille debatindlæg. Dette indlæg vil handle om familievelfærd. I mange hellige bøger beskrives familien som værende vigtig og hellig, og den kærlighed en mor, far, mormor, morfar, farmor, farfar etc. hvis de er nogenlunde sunde og raske mentalt føler, er så stor og dyb, at ingen samfundsmæssige foranstaltninger kan erstatte den. Derfor går jeg ind for, at familiesammenføre generationer og støtte herboende flygtninge og indvandrere og ændre danskernes familiemæssige relationer. I vores nogle gange udvandede kristendom har vi brug for at genfinde tabte værdier. Jeg har, synes jeg selv, en smuk blåøjet, lyshåret søn, og nu gælder det om at give ham nogle af de værdier, som vores nybyggere (danskere af anden etnisk baggrund) repræsenterer. Jeg kender et dansk kristent/muslimsk par, som har en datter fra Derfor vil jeg foreslå, at der oprettes en familiefond til styrkelse og støtte af familiemæssige relationer, Afrika, og de har lært hende, at hun skal spørge naboerne, som er danske pensionister, om der er noget, hun skal hjælpe dem med. De har hjemmehjælp hver 14. dag, så hun går byærinder for dem, gør rent o.s.v. Hun er blevet indskærpet, at hun ikke må modtage penge for det, for hjælpsomhed skal gives af hjertet og uden beregning. Behøver jeg fortælle, at hun er et lysende eksempel for os andre. De ældre naboer sagde til mig, at hun er respektfuld, hensynsfuld og beskeden. Ældre og børn har noget at give og lære hinanden og os andre. Derfor vil jeg foreslå, at der oprettes en familiefond til styrkelse og støtte af familiemæssige relationer. Lad os forestille os, at børn fra andre lande, som bor her med eller uden forældre og ikke har økonomisk mulighed for at besøge deres bedsteforældre, kan få økonomisk støtte til at besøge dem, eller bedsteforældrene kunne få støtte til at komme til Danmark på turistvisum. Men også forældre, som vil gå på nedsat arbejdstid i en periode for at have mere overskud til børnene, skulle have den mulighed. Hvordan skal denne fond så finansieres? Jeg vil foreslå et arbejdsgiverbidrag, frivillige bidrag med fradragsmulighed på selvangivelsen og nogle af de 5 mia. i ureturnerede grønne afgifter, som de mindre erhvervsvirksomheder har til gode, kunne puttes i denne fond. Debatmøde med Marianne Jelved Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? Det er svært at spå især om fremtiden, men vi kan jo altid komme med ønsker og planer for, hvordan vi ville gøre vores indflydelse gældende. Hvad har Marianne Jelved af ønsker og bud på, hvad fremtiden skal bringe? Kom og deltag i dette enestående arrangement vi spår, at det vil blive en spændende aften med oplæg til lang og vidtspændende debat. Tid: Tirsdag den 30. september kl Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. Nr. 6/2003 9

10 Boye Haure Kend kandidaten Folketingskandidat i 11. kreds Nørrebro Meget tidligt stiftede jeg bekendtskab med vidt forskellige syn på livet. Jeg kom til verden 19/ på en gård på Lolland. Et Venstre-miljø. Min far døde i 68, og jeg kom et år i pleje på et husmandssted. Måske blev jeg radikal allerede dengang! Derefter blev jeg arbejderdreng, da jeg kom til Nørrebro hos min mor og stedfar. Et socialdemokratisk miljø. Jeg elskede at gå i skole og at være bybud hos en købmand. I alt boede jeg 12 år på Nørrebro, tog matematisk-fysisk studentereksamen, var studenterformand i DJØF, hjælpelærer på uni., arbejdede i ungdomsklub og i Danske Banks hovedsæde. Blev cand.polit. i 86 og ansat i finanssektoren. Fik en søn i 87. Arbejdede som børsmægler. Siden 1990 har jeg arbejdet ved Handelshøjskolen i København og som selvstændig økonomisk rådgiver for institutionelle investorer. Født på Lolland i Uddannet cand.polit. Underviser på Handelshøjskolen i København og arbejder ved siden af som selvstændig økonomisk rådgiver. Hvornår og hvorfor blev du medlem af Det Radikale Venstre? Jeg meldte jeg mig ind i Det Radikale Venstre i 1988 efter det såkaldte atomvalg. Jeg var og er tilhænger af NATO, men nu har verden jo heldigvis forandret sig væk fra den kolde krig, og udfordringerne er meget anderledes i dag. Nu er jeg nærmest anti-militaristisk, og i øvrigt meget optaget af at udvikle og styrke FN samt EU som rammer for Danmarks frihed og velfærd samt en mere retfærdig og sikker global udvikling. Hvad er dit vigtigste politiske projekt? Mit vigtigste politiske projekt går ud på at sikre alle menneskers frihed, lighed og velfærd. Ren utopi. Det kan ikke lade sig gøre i vores levetid, måske aldrig, og jeg kan ikke klare det alene. Derfor må man afgrænse sig. Man kan jo starte med dem der bor i Danmark, særligt Østre Storkreds, Nørrebro. Jeg vil gøre op med fremmedhad og eurofobi, sikre en bedre sammenhæng mellem miljø- og sundhedspolitik, genoprette kulturpolitikken, afskaffe kirkeministeriet, afskaffe gebyrer for forbrugerklager, sikre innovation ved at stille høje krav til erhvervslivet, afskaffe efterlønnen og forbedre mulighederne for førtidspension, afskaffe offentlige tilskud og fradrag til de mest velstillede, sikre reel ligestilling, fremme udlicitering, sænke lønskatten, øge ejendomskatten og afgifterne på forurening, genoprette retsstaten, lette de administrative byrder for selvstændige erhvervsdrivende, tage fra de rige og give til de flittige og sårbare, øge ulandsbistanden, bryde den negative sociale arv via uddannelsesreformer, afskaffe fradrag for fagforeningskontingenter, hjælpe dem der kommer i klemme i systemerne. Fortæl om din største succesoplevelse som kandidat Min største succesoplevelse som kandidat, oplever jeg, når jeg forklarer, at jeg er socialliberal, fordi samfundet bør indrettes med respekt for menneskers meget forskellige ressourcer og behov, og folk så siger, at det kan alle danskere jo blive enige om, og at de vil stemme radikalt næste gang. Fortæl om en sag hvor du er uenig i partiets officielle linie Jeg synes, at man skylder partiets medlemmer og vælgere at følge partiets linie i store træk. Man repræsenterer jo mange andre end sig selv. Men jeg har f.eks. ofte tilladt mig at have en ret positiv holdning til ekspansiv finanspolitik, da dansk økonomi er uhyre stærk, og da statsgælden under hensyntagen til den lave rente, inflation og skat nærmeste kun er et administrativt problem. Ikke alle problemer kan løses med flere penge, men der hvor de kan, bør det altid prioriteres højere end administrative problemer. 10 Radikal Dialog

11 Studietur til Strasbourg Ind imellem bliver der i radikalt regi arrangeret studieture med tilknytning til partiets internationale virke oftest (som her) med EU som omdrejningspunkt. Disse billeder stammer fra en tur i maj, som gik til Strasbourg med besøg i EU-parlamentet, Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen blandt udflugtsmålene. Fotos: Anders Nielsen Strasbourg tager sig smukt ud i maj Europarådets mødesal Hele selskabet stillet op udenfor Europarådet Europaparlamentet fra vandsiden Der er stil over EP s kontorbude Thomas Bech Madsen (yderst til højre) oh Tina Bostrup (nr. 2 fra højre) havde arrangeret turen Vi var flittige gæster på Strasbourgs restauranter Nr. 6/

12 Postbesørget blad (0900 KHC)) Sæt kryds i Søndage kl : Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne eller nogle af dem. Bagefter får vi en hyggesnak om politik eller andet over en kop kaffe. Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan. Radikalenderen 26. aug Den Grønne Tænketank holder møde hos Københavns Miljøkontrol, Kalvebod Brygge 45. Vi vil snakke om grønne visioner, trafik, rekreative områder m.v. på baggrund af oplæg fra tre undergrupper, der blev dannet på det første møde. Hvis du vil være med til mødet, deltage i en af undergrupperne eller bare vide mere, så kontakt Bo Normander på eller tlf Mødet er åbent for alle. 26. aug Vesterbro - hvad nu? Kom og hør medlem af borgerrepræsentationen og Vesterbro- borgeren Klaus Bondam diskutere disse spørgsmål i selskab med Jan Christiansen, Københavns stadsarkitekt. Alle medlemmer er velkomne til arrangementet, der finder sted på Café Mama Lustra, Istedgade aug Åbent Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelse holder sit første møde efter ferien onsdag den 27. august kl i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. Tema: Debat med alle de radikale spidskandidater til EP-valget. Alle medlemmer er meget velkommen. 31. aug Cafémøde i partiets ligestillingsudvalg. Mødested og endelig tilmelding til Vera Eckhardt tlf eller senest 25. august. Endelig dagsorden sendes ved tilmelding 3. sep WTO op til Cancun topmødet Debatmøde med Peter Gæmelke, Præsident for Landbrugsrådet og Christian Friis Bach, Lektor og Radikal folketingskandidat. Nærmere information om tidspunkt og sted følger her på siden. 3. sep DRV Nørrebro afholder et møde om prostitution og trafficking. Mødet afholdes i vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv, 1557 København V. Se annoncen side sep Debatmøde om den negative sociale arv - hvis den findes 23/9! - i beboerhuset på Halmtorvet, lokale 3, sal (ved indførelsen til Øksnehallen). 30. sep Debatmøde med Marianne Jelved: Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? Kl i Vartov, Farvergade 27, opg. H, Store sal. Se også annoncen side 9. Næste nummer af Radikal Dialog vil have ligestilling som tema. Deadline for indlæg er 28. august.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Radikal Dialog. Generalforsamling. Indkaldelse til. I dette nr.: Maj 2003. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Radikal Dialog. Generalforsamling. Indkaldelse til. I dette nr.: Maj 2003. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg 4 Maj 2003 Radikal Dialog Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Indkaldelse til Generalforsamling I dette nr.: Indkaldelse til hovedgeneral-forsamling se side 5 Formandsberetning og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Årsrapport 2004

DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Årsrapport 2004 DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG CVR nr. 13 94 64 42 Årsrapport 2004 Årsrapporten er godkendt på foreningens hovedgeneralforsamling København, den / 2005 dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013 1. marts 2013 Regeringen har med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen fremlagt sit bud på en ny SU-reform. Målet er at få de unge bedre gennem uddannelserne. Som en del af lanceringen stillede

Læs mere

Radikal Dialog. I dette nr.: 4Juni 2004. Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg. Leder om EP-valget. Kandidatpræsentation:

Radikal Dialog. I dette nr.: 4Juni 2004. Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg. Leder om EP-valget. Kandidatpræsentation: 4Juni 2004 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg I dette nr.: Leder om EP-valget Kandidatpræsentation: Lone Dybkjær Omtale af tidsskriftet Lettre Præsentation af Mads

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Radikale Venstre Thy Mors Vi kæmper for kulturen, naturen og nærdemokratiet

Radikale Venstre Thy Mors Vi kæmper for kulturen, naturen og nærdemokratiet Referat fra Radikale Venstre Thy Mors generalforsamling onsdag d. 17. april 2013 kl. 19.30 i Plantagehuset 1. Valg af dirigent, sekretær og stemmetællere Henrik Bolt Jørgensen valgtes til dirigent og Peter

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere