Radikal Dialog. Velfærdspolitik. Tema om. I dette nr.: 6August Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikal Dialog. Velfærdspolitik. Tema om. I dette nr.: 6August 2003. Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg"

Transkript

1 6August 2003 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Tema om Velfærdspolitik I dette nr.: Tema om velfærdspolitik Kandidatpræsentation: Boye Haure Fotoreportage fra studietur til Strasbourg

2 Lederen Velfærdssamfundet i forandring Vi hører det dagligt, parolen om at velfærdsstaten er under pres udefra og indefra. Udefra af EU og globaliseringen og indefra af den stigende indvandring, øget arbejdsløshed og alt for mange ældre i forhold til unge kombineret med et alt for højt skattetryk. Og der er da meget om snakken. Selvfølgelig kan velfærdssamfundet ikke forblive som det var, når alt andet ændrer sig. Problemet er, at diskussionen er en såkaldt politisk varm kartoffel. Ingen tør rigtigt røre ved velfærdssamfundet, som det er blevet opbygget siden 1930 erne, for danskerne elsker velfærdssamfundet, og vi er ganske overbeviste om, at det er det bedste af sin art i hele verden. Af Lone Dybkjær MEP, folketingskandidat i Vestre Storkreds Det Radikale Venstre har altid haft det lidt ligesom Ekstra Bladet. Vi tør, hvor andre tier. Vi har turdet sige de upopulære, men rigtige ting med overhængende fare for at blive kaldt bedrevidende og arrogante og miste vælgere! Det ville kun være naturligt om Det Radikale Venstre blev det parti, der fremlagde en vision for velfærdsstaten i det 21. århundrede. Men lad os lade være med at bilde hinanden ind, at det kan ske med små knips med fingrene. Det er ikke nogen nem sag. Den danske velfærdsmodel bygger på, at mennesker (danskere) bor i Danmark hele deres liv og at kun ganske få udlændinge vælger at bosætte sig i Danmark. At vi alle ligner hinanden. At få har for meget og færre for lidt. At vi hurtigt bliver ansvarlige voksne. Og at alle helst vil arbejde. Sådan ser verden ikke ud anno 2003 og formentlig slet ikke anno 2020 for nu at se en smule længere ud i fremtiden. Danske unge ikke mindst blandt det radikale vælgere bor og arbejder gerne flere år i udlandet og bliver senere færdige med deres studier. Ældre bosætter sig under varmere himmelstrøg (Sydfrankrig, Spanien og Italien er nok de mest populære steder), når de pensioneres og det gør de, når de er 60! Endelig får vi adskillige flygtninge og indvandrere, der ikke fra starten er i stand til at forsørge sig selv. Hertil kommer så det stigende demografiske problem, at der bliver flere og flere ældre, som lever længere og længere og skal forsørges af færre og færre i den produktive erhvervsaktive alder. Den danske velfærdsmodels udgangspunkt er et retfærdigt samfund, som bygger på en række kerneydelser. Først og fremmest, at den enkelte skal have mulighed for et værdigt liv uafhængigt af familien. Alle skal have gratis undervisning (både af hensyn til dem selv og samfundets opretholdelse), gratis og god lægehjælp (altså hospitaler uden nævneværdig ventetid), bistand eller arbejdsløshedsunderstøttelse, når det er nødvendigt osv. Disse kerneydelser er nedslidte i dag. Overførselsindkomsterne er blevet prioriteret. Hvad enten det er efterløn, børnetilskud eller café-penge. Udgangspunktet for velfærdsdiskussionen skal efter min opfattelse være, hvilke kerneydelser vi skal have i fremtiden. Jeg mener de gamle ovenfor nævnte ydelser skal fastholdes og forbedres. Men hvorfor ikke gratis tandlæge og børnehave? Og der kan være andre. Efter det må vi så diskutere finansieringen og herunder hvilke overførselsindkomster vi kan fjerne eller skære i. Lad os starte debatten om den danske velfærdsmodel med udgangspunktet: En international verden med åbne grænser. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Hovedstadens Radikale Venstre Ny Kongensgade 18, 5.tv København V, tlf/fax , Giro: Internet: Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag og torsdag Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse. Formand: Jesper Gronenberg, / , Næstformand: Hans Grishauge, , Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, , Folketingsrepræsentanter: Naser Khader , Martin Lidegaard, / , Medlemmer af Borgerrepræsentationen: Klaus Bondam, , Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø Tanwir Ahmed, , Manu Sareen, , Monica B. Thon, ,

3 Indhold Leder: Velfærdssamfundet i forandring...2 Interview: Nej til automatydelser...4 Radikal Dialog Postbesørget blad nr Udkommer ca. 10 gange årligt Oplag: 1975 Tryk: Lito Tryk Redaktion: Anders Nielsen (ansvh.) Bogtrykkervej 16, 3.tv København NV Tlf / Charlotte Aagaard Esben Fjord Nielsen Johnny Claes Starfield Tina Bostrup Margrethe Straarup Wivel Charlotte Rørbøl Amalie Nørgaard Dorte Kaiser Ea Lundberg Rasmus Paludan (RUK) Internetredaktør: Marianne Asbæk Tlf.: Indlæg sendes til eller pr. post til Vælgerforeningen. Forslag om en central barselsfond...6 I det mørke hjørne af velfærdsstaten...7 Velfærd via viden...8 Velfærd via familierelationer...9 Debatmøde med Marianne Jelved...9 Kend kandidaten Boye Haure Fotoreportage: Studietur til Strasbourg Radikalenderen/arrangementer... bagsiden Forsiden: Europaparlamentet i Strasbourg se også fotoreportagen på side 11. Foto: Anders Nielsen. Rettelse: Ved en beklagelig fejl kom der en forkert forfatter på artiklen Mediernes muslimer eller muslimernes medier? i sidste nr. Artiklens forfatter er Jane Tolstrup, som er specialestuderende i religionssociologi. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i alle indlæg. Næste nummer: Deadline: 31. juli kl Udkommer: ca. uge 33 Udgivelsesplan for Radikal Dialog: Nr. 7: Deadline 28. august. Udkommer ca. uge 37 Nr. 8: Deadline 23. september. Udkommer ca. uge 41 Nr. 9: Deadline 21. oktober. Udkommer ca. uge 45 Nr. 10: Deadline 18. november. Udkommer ca. uge 49 Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse: Pernille Høxbro: , , Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger Marie Bruun-Vierø, Heidi Nygaard, Mona Mejsen Westergaard, Ulf Lolk Larsen, Boye Haure, Rasmus Hylleberg og Bent Kroghly. Vestre Storkreds: Lone Dybkjær, Peter Ravn Olesen, Lars Østergaard, David Munis Zepernick, Charlotte Fischer og Peter Jægerskou. Søndre Storkreds: Christian Friis Bach, Monica Thon, Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler og Anders Thomsen. EU-kandidat: Camilla Hersom, , Bydelsformænd: Brønshøj/Husum: Jonathan Nielsen, , Frederiksberg: Rikke Danielsen, , Indre by/blaagaard: Hans Grishauge, , Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, , Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, , Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, , Østerbro: Mikkel Søndergaard, / ,

4 Velfærdspolitik Nej til automatydelser Er tiden ved at løbe fra den nuværende velfærdsmodel? Vil den ændrede befolkningssammensætning i den nærmeste fremtid betyde, at der skæres ned på velfærdsydelser som efterløn, folkepension og børnecheck, for at der fortsat skal være råd til børnepasning, sygehuse og omsorgen for de ældre, eller er hele denne diskussion en storm i et glas vand? Vi har spurgt Thomas Køhler, som er folketingskandidat i Søndre Storkreds. Af: Anders Nielsen Efterlønnen har været et af forårets store diskussionsemner. Er du enig med dem, der siger, at den skal afskaffes? Helt overordnet vil jeg gerne advare mod at tro, at vi kan udtale os så skråsikkert om, hvad fremtiden vil bringe. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på de økonomiske og befolkningsmæssige prognoser, men først og fremmest skal man have nogle grundholdninger til, hvordan samfundet skal indrettes. Om der så bliver decideret mangel på arbejdskraft, og hvordan hele situationen kommer til at se ud i løbet af år, kan vi ikke rigtig sige noget om. Jeg mener, at efterlønnen er en ordning, der trækker i den forkerte retning. Det er ikke så meget en overvejelse om, hvorvidt der er råd til den eller ej, for det synes jeg egentlig, der er flere forskellige ting modstridende bud på. Men jeg håber jo generelt, at det vil være sådan, at folk vil kunne have et job gerne til de er 65 eller 70. Det har noget at gøre med, at jeg synes, det er en grundlæggende kvalitet at kunne have et arbejde, mere end det er en overvejelse over, om det er tvingende nødvendigt for landet som sådan. Nu er efterlønnen jo en meget populær ordning. Jeg tror, der er mange af dem, der går på efterløn de næste par år, de vil gøre det, fordi de føler sig presset til det. Det er en følge af, at vi har ordningen, at man siger til folk, at nu er du jo blevet 60, så kan du jo lige så godt trække dig tilbage, og det synes jeg i virkeligheden er den mest uheldige effekt af efterlønnen. jeg er ikke sikker på, at tidlig tilbagetrækning er ensbetydende med et godt liv. Tværtimod tror jeg, at hvis man holder liv i ordningen og hele tiden beder folk forholde sig til, om de vil trække sig tilbage, når de bliver 60, så bliver det en selvopfyldende profeti, og dermed bliver efterlønnen også en ordning, der er meget vanskelig at røre ved også om 5 eller 10 år. Et mere vidtgående bud er, at vi skal koncentrere os om velfærdens kerneydelser i stedet for en tilstand, hvor populært sagt de 80% rigeste betaler til de 80% fattigste. Jeg synes helt grundlæggende, at det skal være sådan, at man har nogle grundlæggende rettigheder og pligter. Jeg har sidste år været med til at skrive et bud på en ny grundlov, og der fik vi formuleret tre paragraffer, som jeg synes passer meget godt med, hvad der bør være grundlæggende danske værdier i den forbindelse, og det lyder sådan her: 1. Enhver har pligt til at forsørge sig selv efter bedste evne 2. Enhver er forpligtet til at betale skatter og afgifter til almen vellet 3. Enhver har ret til offentlig understøttelse og omsorg i tilfælde af sygdom, invaliditet, tab af forsørger og ved arbejdsløshed Hele den her diskussion om, hvad der er råd til, og hvem der betaler til hvem, den er en lille smule abstrakt, så længe man har så store grupper, som ikke er i reel beskæftigelse, men bliver holdt i gang på nogle beskæftigelsesordninger. Det, der så videre kan ligge i spørgsmålet, det er det her om automatordninger, som vi har så mange af. Dem synes jeg, vi skal have afskaffet, så det ikke er alle, der får en eller anden ydelse, bare fordi de når en bestemt alder eller alle, der får en børnecheck, bare fordi de får noget så naturligt som et barn. Der er det vel de 80% rigeste, der betaler til de 80% fattigste, fordi man bare sender nogle penge rundt i systemet, som ikke er til et bestemt, specifikt behov. Det, der tværtimod kunne være brug for, det var, at man definerede mere nøje, hvad det er for nogle ydelser, der som minimum skal være fra det offentliges side, og der vil jeg så pege på, at i stedet for at udbetale børnecheck til hele befolkningen, så kunne man sige, at det skal være sådan, at der er en pasningsgaranti, så man kan få en institutionsplads til dit barn efter endt barselsorlov. Er der behov for at bruge flere ressourcer på offentlig service frem for passiveindkomstoverførsler? Grundlæggende set skal det være sådan, at man ikke er i tvivl om, at man kan få den service, som de fleste mennesker regner med at få det vil sige, at man selvfølgelig kan blive behandlet på sygehuset, at man har en god folkeskole og så videre. Så bør man fjerne de ting, som ikke hører ind under det, som folk har en berettiget forventning om at få alt det, der ligesom kommer dumpende,. 4 Radikal Dialog

5 Hvis man nu tager et andet konkret eksempel, som er lidt ildeset i radikale kredse: det her, som man nedladende kalder cafépenge SU til hjemmeboende studerende. Én ting er, at man kan se det som en overflødig luksus, men man kan også spørge, om man skal være afhængig af sine forældres indtægt, når man er studerende Jeg synes egentlig, at det er meget reelt, at man siger, at når man er myndig, så skal man ikke være afhængig af, om far og mor nu er i humør til at støtte en igennem studierne. Der er også noget forkert i en samfundsudvikling, hvor man ansporer til, at forældrene skal købe en lejlighed til deres børn, og så belønner man dem med et skattefradrag for det. Men cafépengene, det er jo en lidt anden diskussion, for det handler jo især om de aller yngste dem der måske lige når at blive 18 i 3.g, og som så bor hjemme, og så lige pludselig på deres 18 års fødselsdag kan de gå hen og få de her penge i SU. Jeg vil hellere sige, at hvis du var startet på en uddannelse, så ville der i forbindelse med, at du startede på den uddannelse, være en eller anden form for uddannelsesstøtte. Det ville give mere mening, tror jeg. Hvis man gik mere radikalt til værks og målrettede de offentlige ydelser Velfærdspolitik mere snævert til de dårligst stillede, ville det så ikke blot synliggøre de sociale skel yderligere lidt ligesom med ældre tiders fattighjælp? Jeg tror ikke, vi kommer frem til en situation nogen sinde, hvor det kun er de aller rigeste, der betaler til de aller fattigste. Det har gennem mange år været sådan, at langt de fleste mennesker i Danmark selv dem, der ikke har ret meget at gøre godt med betaler en relativt stor del af deres indkomst i skat, og derfor bidrager alle jo stort set til fællesskabet. Så ville det være underligt, hvis der var en eller anden overklasse, der sagde: jamen vi betaler mest i skat, derfor er det også os, man skal have mest ondt af eller os, der skal have mest lov til at føle os hævet over andre. Når det gælder velfærdsydelser af mere praktisk karakter såsom sundhed, undervisning, kollektiv trafik m.m. tyder meget på, at Danmark er ved at komme bagud i forhold til andre vesteuropæiske lande. Mener du, det er et problem? Jeg ser det største problem på sundhedsområdet og ser, at den danske befolkning ikke lever så godt og længe, som man gør i mange andre lande, det har jo også noget at gøre med vores levevaner, og det er et stykke hen ad vejen også et valg af livsstil, som jeg ikke ved, hvor meget man skal gribe ind overfor. Så er der det der med skolen, Jeg ved ikke, om det er så stort et problem, at vi sakker bagud i forhold til andre lande, fordi den privilligerede del af klassen skal såmænd nok få lært alt det, de skal. Men dem, det går ud over, det er jo mere dem, som risikerer at komme ud af skolen uden at kunne læse og skrive og regne. De er ikke så meget i konkurrence med resten af verden, som de er i konkurrence med andre i det danske samfund. Det sidste var noget med, om vi har et potentiale for en bedre offentlig sektor, hvis vi i højere grad kan inddrage dem, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det er for mig at se hovedproblemet, og det er også derfor, jeg synes, at vi skal være en lille smule forsigtige med at være for krigeriske i tonen, når vi siger, at nu mangler der arbejdskraft, så nu går det helt galt om ti år, fordi vi har den store reserve af folk, som vi ikke bruger. Hvad kan man så gøre ved det? Jeg er altså nok ved at gå så langt som til at sige, at jeg synes, vi skal til at eksperimentere med at bruge nogen af alle de penge, som vi bruger i beskæftigelsessektoren på rigtige job i stedet for. Det er selvfølgelig sådan noget som kan være lidt vanskeligt at sige helt præcist, hvordan man gør, for løsningen er jo ikke bare at lave en masse flere offentlige arbejdspladser og så ansætte folk der, for det ved vi jo også ikke fungerer økonomisk set. Men jeg synes jo sådan set heller ikke altid er politikeres opgave at være meget hittepåsomme med hensyn til, hvordan man kan skrue ordninger sammen rent teknisk. Det er det, som man har embedsapparatet til at komme med forslag til. Det, det handler om, det er nogle grundholdninger, og så ikke at være bundet så meget fast i nogle ordninger, der ikke er til at ændre. Nr. 6/2003 5

6 Mediepolitik Forslag om en central barselsfond Anders Samuelsen har på folketingsgruppens vegne udarbejdet et forslag om en central barselsfond, der skal gøre, at firmaerne ikke risikerer at blive ramt på pengepungen, hver gang en ansat går på barselsorlov. Dermed håber man, at de vil være mindre tilbageholdende overfor at ansætte kvinder. Af Naja Alberdi Platz Indtil videre er der politisk flertal for en central barselsfond. I hvert fald ifølge en landsdækkende avis i juni. Men faktisk er det sådan, at der endnu ikke foreligger nogen undersøgelse af fordele og ulemper ved en central barselsfond, og at der endnu ikke er et konkret forslag på bordet. Men det er ikke fordi, Det Radikale Venstre og arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen ikke kæmper for sagen. Central barselsfond Det er Anders Samuelsens fortjeneste, at der i maj blev iværksat en undersøgelse, der skal se på de økonomiske muligheder for en central barselsfond. I december vil der foreligge et resultat af undersøgelsen. Det primære mål er at skabe en mere solidarisk ordning, udtaler han. I forslag B82 om barselsfond påpeger han den store forskel, der er på antallet af kvinder i de forskellige brancher: Den store variation med hensyn til andelen af kvinder i de forskellige brancher gør, at ekstraudgifterne til afholdelse af barsel er særdeles ujævnt fordelt. Ifølge Anders Samuelsen er det vigtigere, at der bliver vedtaget regler for en central barselsfond, end hvad disse regler konkret vil indeholde. I Information d. 14. juli udtaler han: Det handler jo om at fordele den økonomiske byrde mere retfærdigt, end det sker i dag. Så derfor vil vi arbejde for den model, der kan skabe det bredest mulige flertal. I telefon fra sommerlandet siger han: I første omgang er det vigtigt at få etableret en fond. Derefter må vi se på, hvordan vi kan påvirke den, og justere den fornuftigt. Barsel på fuld løn. En central barselsfond er en fond, hvorfra arbejdsgiverne kan hente de penge, der skal til for at kunne betale sine ansatte fuld løn under barsel. Det vil sige at: Barselsfonden finansieres af at arbejdsgiverne indbetaler en procentdel af lønsummen til fonden. På den måde kan: medarbejdere gå på orlov med løn og arbejdsgiveren få udbetalt fuld kompensation fra fonden. Som forholdene er nu, er det for arbejdstageren problematisk at blive gravid, fordi: Man kan ikke blive ansat som ung/yngre kvinde, for man er en stor omvandrende barselsfælde, der især klapper hårdt om mindre firmaer. For hver fødsel bliver man (ofte kvinder, der tager mere barsel end mænd) en fattigere pensionist, idet der frafalder lange pensionsindbetalingsperioder. Som en ekstra perfiditet er gennemsnitsalderen for kvinder længere end for mænd, og man er derfor fattig pensionist i rigtig lang tid. Med den nye barselsorlov er der nu blevet 52 ugers barsel. Tidligere var det 32 uger. De ekstra uger finansieres formedelst af dagpenge. I den økonomiske virkelighed, som de fleste børnefamilier lever i, kan det betyde en ganske stor nedgang i husholdningskassen, især hvis fædrene tager meget barsel, idet mænd statistisk har højere løn end kvinder. Fordelene ved en central barselsfond er således at: Arbejdsgiverens lønkompensation giver bedre muligheder for at ansætte vikarer, så barsel ikke bliver en belastning for arbejdspladsbarselsorlov og to uger fædreorlov. Virksomhederne kan søge barselsfonden om at få refunderet differencen mellem dagpengebeløbet som kommunen betaler og medarbejdernes løn. Men for det første omfatter Industriens barselsfond mænd og kvinder. Det er anderledes end de brancher, hvor der er en overvægt af kvinder ansat, som for eksempel frisørbranchen. I disse kvinde-tunge brancher har arbejdsgiverne en betydeligt større økonomisk belastning i indbetaling til en barselsfond, idet kvinder til stadighed tager langt den største del af barselsorloven. Desuden er der også et større spænd mellem dagpenge og fuld løn i de mere højtlønnede brancher, hvilket ville kræve en større fond. Derfor er de private fonde ikke fyldestgørende og skaber ikke den ønskede solidaritet mellem brancherne i forhold til barsel. Anders Samuelsen har følgende kommentar til kritikken af en central barselsfond: Vi kan ikke blive ved med at vente på, at arbejdsmarkedet selv finder på en ordning. Hvis de når at komme med et brugbart forslag, inden resultatet af analysen foreligger i december, skal de være evigt velkomne. Men vi kan ikke blive ved med at vente på arbejdsgiverne. 6 Radikal Dialog

7 Velfærdsdebat I det mørke hjørne af velfærdsstaten Af Merete B. Riisager Medlem af bestyrelsen for DRV Nørrebro/Københavns Hovedbestyrelse Hvad bør vi gøre ved prostitution i Danmark? Når dette spørgsmål stilles i avisernes debatsektioner, ved middagsselskabet eller på DRV Københavns debathjemmeside er det som at åbne døren til et mørkt og hengemt værelse i velfærdsstaten. Et værelse hvor kvindefrigørelsen og kønnenes ligestilling ikke er nået frem. Dogmer, som man i sin frisindede naivitet ikke troede fandtes mere, vælder frem og efterlader en dunst af jordslåede og irrationelle betragtninger. Det bærende dogme, der synes at dukke frem under alle protesterne mod at gøre noget ved prostitutionen, er myten om mandens seksualitet. Han kan ikke styre sig. Det lader sig ikke gøre. Mandens seksualitet er en vild og ustyrlig kraft, der må og skal finde sin forløsning. Hvis en mand ikke er i stand til at finde sig en kvinde, eller hvis han ikke orker at gøre sig fortjent til seksualakten, bliver løsningen på problemet at gå til en prostitueret. Grundlæggende for diskussionen om prostitution er det derfor at diskutere, om ikke mandens seksuelle lyst er at sidestille med andre lyster. Lysten til at slå sin nabo, når hans ukrudt breder sig ind på ens egen græsplæne. Eller lysten til at smide et æg i hovedet på statsministeren. Disse og andre lyster kan være så presserende at det næsten sortner for øjnene af trangen til at få afløb. Alligevel formår langt de fleste mennesker, at styre sådanne lyster, når de viser sig. Hvordan kan det dog være? Vel nok fordi begge handlinger regnes for socialt uacceptable og desuden er strafbare. Nogle vil hævde at det at benytte prostitution også regnes for socialt uacceptabelt. Dette er dog kun rigtigt i nogen grad. Prostitutionen lever i velfærdsstatens mørke og hengemte hjørne, hvor vi ikke behøver at se den. Alligevel synes den at være socialt acceptabel, idet prostituerede fortæller om øget omsætning i tilfælde af messer, møder og konferencer. Hvad siger prostitutionskunderne mon til kollegerne fra konferencen, når de tager af sted til bordellet? Et andet eksempel er den vedtagne brug af prostituerede til handicappede, der opholder sig på institutioner. Prostitution accepteres her som et middel til at fremme handicappedes velbefindende og gøre dem mere rolige. Om køb af ydelser hos prostituerede bør gøres strafbart er en diskussion i sig selv. Men før man griber til dette middel, er der nok af muligheder for at gøre noget for de prostituerede og for at begrænse prostitutionen. Og der er nok af grunde til at gøre det. ProCentret, der laver faktuelle analyser af prostitueredes vilkår, oplyser, at langt over halvdelen af alle prostituerede udvikler psykiske sygdomstegn (Post Traumatik Stress Disorder). At over halvdelen udvikler fysiske sygdomme. Og at 92% af alle prostituerede ønsker en anden levevej, hvis de vidste, hvor de skulle vende sig hen i deres søgen. Mange danske kvinder befinder sig i et miljø, der beviseligt er meget farligt for både psyke og krop. Et arbejdsmiljø, der ikke kan sammenlignes med noget andet arbejdsmiljø, uafhængig af hvor stressende og krævende det end måtte være. Oven i dette er der et voksende antal udenlandske kvinder, der bedriver prostitution i Danmark. Kvinderne kommer ofte fra fattige kår, og Danmark bliver på denne måde et rigt land, der lukrerer på social elendighed i andre lande. Med det sociale og ressourcemæssige overskud Danmark må siges at være i besiddelse af, kan man vælge at gøre noget ved denne uværdige situation. Vi skal bare bestemme os til, hvor vi skal starte. Møde om prostitution/trafficking: D. 3. september kl. 19:00 afholder DRV Nørrebro et møde om prostitution og trafficking. Mødet har til formål at sætte en debat i gang, omkring hvilke realistiske løsningsforslag DRV kan komme med i forhold til handel med kvinder. Mødet indledes med oplæg fra Henrik Brun, der er medforfatter af bogen Kroppe over grænser og Charlotte Odile Poulsen, der er forfatter til bogen Hustler. Oplæggene efterfølges af politisk debat, der indledes af Manu Sareen fra BR. Sted: Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5.tv. Nr. 6/2003 7

8 Velfærd via viden Velfærdsdebat Efterløn, børnecheck eller hofteoperationer? Velfærdspolitikken føres på et for snævert grundlag, hvor det kun handler om prioriteringer af de svage grupper. Debatten bør bredes ud til, hvordan vi skaffer midler til at finansiere velfærden. Og her må vi tage højde for udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund. Af Lisbeth Jarlov, Velfærdspolitik handler traditionelt om den klassiske velfærdsstats kerneydelser, nemlig omsorg for børn, syge, gamle og andre, der ikke umiddelbart kan klare sig selv og derfor har krav på samfundets omsorg. Derfor bliver velfærdsdiskussionen til et spørgsmål om, hvordan man vil prioritere forskellige gruppers behov, og i den mest ulækre version: Hvem er det mest synd for? Og så kobler vi lidt traditionel samfundsøkonomisk tænkning på: Det er i orden at øge de offentlige udgifter lidt, hvis arbejdsløsheden er stor, men ikke for meget, og kun indtil beskæftigelsen igen er steget. For ellers gældsætter vi os til skade for de kommende generationer. Sådan er den tænkning, vi er flasket op med i de skandinaviske velfærdssamfund efter 2. verdenskrig. Modellen har været en succes, spørgsmålet er bare, om den også fører til de næste 50 års velfærd. Jeg mener, vi fremover er nødt til at tænke bredere end det, den klassiske velfærdsmodel lægger op til. Den indtænker nemlig ikke innovation og videnudvikling sammen med velfærden. I det klassiske velfærdssamfund skulle man kun uddanne til det niveau, der var nødvendigt for at opretholde en industriel produktion. Udgifter til uddannelse og forskning blev betragtet som et offentligt forbrug, som der skulle holdes hus med på samme måde som andet offentligt forbrug. I den tænkning er det fint nok, hvis de unge mennesker vil have en høj uddannelse, men det er lidt af en luksus, hvis der bliver for mange højtuddannede, for de er ikke produktive, Højtuddannede og andre vidensarbejdere er produktive, og udgifter til uddannelse og forskning er en samfundsmæssig nødvendig investering, og der skal være penge tilovers til velfærdssamfundets kerneydelser, for eksempel plejehjem og sygehuse! Men sådan hænger tingene ikke sammen, hvis vi tager videnssamfundet alvorligt. De fleste er vel enige i, at vi er ved at forlade det gamle industrisamfund og på vej ind i et nyt samfundsmæssigt paradigme, der især er karakteriseret ved konkurrence på et globalt marked om viden. Så må vi også tage konsekvensen af, at det er viden og videnudvikling, der sælges, og at virksomhederne konkurrerer om at være de mest kreative og idéudviklende. I det perspektiv får uddannelse og forskning en helt ny betydning. Højtuddannede og andre vidensarbejdere er produktive, og udgifter til uddannelse og forskning er en samfundsmæssig nødvendig investering, hvis danske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence. Hvis ikke vi satser, og satser meget, på at give rammer for innovation og videnudvikling, så kan vi ikke på sigt finansiere udgifterne til børnepasning, sygehuse og plejehjem. I det perspektiv er det ikke betænkeligt at tillade et underskud på de offentlige budgetter i en periode, hvis det er en følge af en øget satsning på uddannelse og forsk- ning, netop fordi der er tale om investeringer. Langsigtede, ganske vist, men netop derfor har det offentlige et særligt ansvar. Man kan selvfølgelig ikke påstå, at al form for uddannelse og forskning pr. definition er god. Set i et samfundsmæssigt perspektiv er noget bedre end andet. Problemet er bare, at det er svært at forudsige, præcist hvilken form for uddannelse og hvilken form for forskning, der giver det bedste samfundsmæssige afkast. Faktisk er det umuligt, hvad tidligere fejlslagne forsøg på topstyring og planlægning da også viser. Derfor må man opgive ambitionen om at kunne styre uddannelsesvalg og forskning politisk og i stedet satse på at give gode rammer for, at innovation og kreativitet kan udfolde sig. Det gælder både i offentligt og privat regi. Her har vi et Derfor må man opgive ambitionen om at kunne styre uddannelsesvalg og forskning politisk og i stedet satse på at give gode rammer for, at innovation og kreativitet kan udfolde sig, stort efterslæb, idet Danmark i mange år har brugt en mindre del af sit bruttonationalprodukt på forskning end sammenlignelige lande. Så altså: En øget satsning på vidensudvikling giver flere muligheder for at skabe velfærd. 8 Radikal Dialog

9 Velfærdsdebat Velfærd via familierelationer Af Lasse Borggren Jørgensen I årtier har der i Danmark været en del fokus på velfærd: økonomisk velfærd, materiel velfærd og under den seneste socialdemokratisk ledede regering dyrevelfærd, og ikke uden grund er vi alle i Danmark kommet et langt stykke ad vejen mod de mål, vi i fællesskab har arbejdet for, men vi har stadig ting, som skal forbedres på disse områder. Men det er ikke disse emner, jeg vil berøre i dette lille debatindlæg. Dette indlæg vil handle om familievelfærd. I mange hellige bøger beskrives familien som værende vigtig og hellig, og den kærlighed en mor, far, mormor, morfar, farmor, farfar etc. hvis de er nogenlunde sunde og raske mentalt føler, er så stor og dyb, at ingen samfundsmæssige foranstaltninger kan erstatte den. Derfor går jeg ind for, at familiesammenføre generationer og støtte herboende flygtninge og indvandrere og ændre danskernes familiemæssige relationer. I vores nogle gange udvandede kristendom har vi brug for at genfinde tabte værdier. Jeg har, synes jeg selv, en smuk blåøjet, lyshåret søn, og nu gælder det om at give ham nogle af de værdier, som vores nybyggere (danskere af anden etnisk baggrund) repræsenterer. Jeg kender et dansk kristent/muslimsk par, som har en datter fra Derfor vil jeg foreslå, at der oprettes en familiefond til styrkelse og støtte af familiemæssige relationer, Afrika, og de har lært hende, at hun skal spørge naboerne, som er danske pensionister, om der er noget, hun skal hjælpe dem med. De har hjemmehjælp hver 14. dag, så hun går byærinder for dem, gør rent o.s.v. Hun er blevet indskærpet, at hun ikke må modtage penge for det, for hjælpsomhed skal gives af hjertet og uden beregning. Behøver jeg fortælle, at hun er et lysende eksempel for os andre. De ældre naboer sagde til mig, at hun er respektfuld, hensynsfuld og beskeden. Ældre og børn har noget at give og lære hinanden og os andre. Derfor vil jeg foreslå, at der oprettes en familiefond til styrkelse og støtte af familiemæssige relationer. Lad os forestille os, at børn fra andre lande, som bor her med eller uden forældre og ikke har økonomisk mulighed for at besøge deres bedsteforældre, kan få økonomisk støtte til at besøge dem, eller bedsteforældrene kunne få støtte til at komme til Danmark på turistvisum. Men også forældre, som vil gå på nedsat arbejdstid i en periode for at have mere overskud til børnene, skulle have den mulighed. Hvordan skal denne fond så finansieres? Jeg vil foreslå et arbejdsgiverbidrag, frivillige bidrag med fradragsmulighed på selvangivelsen og nogle af de 5 mia. i ureturnerede grønne afgifter, som de mindre erhvervsvirksomheder har til gode, kunne puttes i denne fond. Debatmøde med Marianne Jelved Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? Det er svært at spå især om fremtiden, men vi kan jo altid komme med ønsker og planer for, hvordan vi ville gøre vores indflydelse gældende. Hvad har Marianne Jelved af ønsker og bud på, hvad fremtiden skal bringe? Kom og deltag i dette enestående arrangement vi spår, at det vil blive en spændende aften med oplæg til lang og vidtspændende debat. Tid: Tirsdag den 30. september kl Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. Nr. 6/2003 9

10 Boye Haure Kend kandidaten Folketingskandidat i 11. kreds Nørrebro Meget tidligt stiftede jeg bekendtskab med vidt forskellige syn på livet. Jeg kom til verden 19/ på en gård på Lolland. Et Venstre-miljø. Min far døde i 68, og jeg kom et år i pleje på et husmandssted. Måske blev jeg radikal allerede dengang! Derefter blev jeg arbejderdreng, da jeg kom til Nørrebro hos min mor og stedfar. Et socialdemokratisk miljø. Jeg elskede at gå i skole og at være bybud hos en købmand. I alt boede jeg 12 år på Nørrebro, tog matematisk-fysisk studentereksamen, var studenterformand i DJØF, hjælpelærer på uni., arbejdede i ungdomsklub og i Danske Banks hovedsæde. Blev cand.polit. i 86 og ansat i finanssektoren. Fik en søn i 87. Arbejdede som børsmægler. Siden 1990 har jeg arbejdet ved Handelshøjskolen i København og som selvstændig økonomisk rådgiver for institutionelle investorer. Født på Lolland i Uddannet cand.polit. Underviser på Handelshøjskolen i København og arbejder ved siden af som selvstændig økonomisk rådgiver. Hvornår og hvorfor blev du medlem af Det Radikale Venstre? Jeg meldte jeg mig ind i Det Radikale Venstre i 1988 efter det såkaldte atomvalg. Jeg var og er tilhænger af NATO, men nu har verden jo heldigvis forandret sig væk fra den kolde krig, og udfordringerne er meget anderledes i dag. Nu er jeg nærmest anti-militaristisk, og i øvrigt meget optaget af at udvikle og styrke FN samt EU som rammer for Danmarks frihed og velfærd samt en mere retfærdig og sikker global udvikling. Hvad er dit vigtigste politiske projekt? Mit vigtigste politiske projekt går ud på at sikre alle menneskers frihed, lighed og velfærd. Ren utopi. Det kan ikke lade sig gøre i vores levetid, måske aldrig, og jeg kan ikke klare det alene. Derfor må man afgrænse sig. Man kan jo starte med dem der bor i Danmark, særligt Østre Storkreds, Nørrebro. Jeg vil gøre op med fremmedhad og eurofobi, sikre en bedre sammenhæng mellem miljø- og sundhedspolitik, genoprette kulturpolitikken, afskaffe kirkeministeriet, afskaffe gebyrer for forbrugerklager, sikre innovation ved at stille høje krav til erhvervslivet, afskaffe efterlønnen og forbedre mulighederne for førtidspension, afskaffe offentlige tilskud og fradrag til de mest velstillede, sikre reel ligestilling, fremme udlicitering, sænke lønskatten, øge ejendomskatten og afgifterne på forurening, genoprette retsstaten, lette de administrative byrder for selvstændige erhvervsdrivende, tage fra de rige og give til de flittige og sårbare, øge ulandsbistanden, bryde den negative sociale arv via uddannelsesreformer, afskaffe fradrag for fagforeningskontingenter, hjælpe dem der kommer i klemme i systemerne. Fortæl om din største succesoplevelse som kandidat Min største succesoplevelse som kandidat, oplever jeg, når jeg forklarer, at jeg er socialliberal, fordi samfundet bør indrettes med respekt for menneskers meget forskellige ressourcer og behov, og folk så siger, at det kan alle danskere jo blive enige om, og at de vil stemme radikalt næste gang. Fortæl om en sag hvor du er uenig i partiets officielle linie Jeg synes, at man skylder partiets medlemmer og vælgere at følge partiets linie i store træk. Man repræsenterer jo mange andre end sig selv. Men jeg har f.eks. ofte tilladt mig at have en ret positiv holdning til ekspansiv finanspolitik, da dansk økonomi er uhyre stærk, og da statsgælden under hensyntagen til den lave rente, inflation og skat nærmeste kun er et administrativt problem. Ikke alle problemer kan løses med flere penge, men der hvor de kan, bør det altid prioriteres højere end administrative problemer. 10 Radikal Dialog

11 Studietur til Strasbourg Ind imellem bliver der i radikalt regi arrangeret studieture med tilknytning til partiets internationale virke oftest (som her) med EU som omdrejningspunkt. Disse billeder stammer fra en tur i maj, som gik til Strasbourg med besøg i EU-parlamentet, Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen blandt udflugtsmålene. Fotos: Anders Nielsen Strasbourg tager sig smukt ud i maj Europarådets mødesal Hele selskabet stillet op udenfor Europarådet Europaparlamentet fra vandsiden Der er stil over EP s kontorbude Thomas Bech Madsen (yderst til højre) oh Tina Bostrup (nr. 2 fra højre) havde arrangeret turen Vi var flittige gæster på Strasbourgs restauranter Nr. 6/

12 Postbesørget blad (0900 KHC)) Sæt kryds i Søndage kl : Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne eller nogle af dem. Bagefter får vi en hyggesnak om politik eller andet over en kop kaffe. Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan. Radikalenderen 26. aug Den Grønne Tænketank holder møde hos Københavns Miljøkontrol, Kalvebod Brygge 45. Vi vil snakke om grønne visioner, trafik, rekreative områder m.v. på baggrund af oplæg fra tre undergrupper, der blev dannet på det første møde. Hvis du vil være med til mødet, deltage i en af undergrupperne eller bare vide mere, så kontakt Bo Normander på eller tlf Mødet er åbent for alle. 26. aug Vesterbro - hvad nu? Kom og hør medlem af borgerrepræsentationen og Vesterbro- borgeren Klaus Bondam diskutere disse spørgsmål i selskab med Jan Christiansen, Københavns stadsarkitekt. Alle medlemmer er velkomne til arrangementet, der finder sted på Café Mama Lustra, Istedgade aug Åbent Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelse holder sit første møde efter ferien onsdag den 27. august kl i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. Tema: Debat med alle de radikale spidskandidater til EP-valget. Alle medlemmer er meget velkommen. 31. aug Cafémøde i partiets ligestillingsudvalg. Mødested og endelig tilmelding til Vera Eckhardt tlf eller senest 25. august. Endelig dagsorden sendes ved tilmelding 3. sep WTO op til Cancun topmødet Debatmøde med Peter Gæmelke, Præsident for Landbrugsrådet og Christian Friis Bach, Lektor og Radikal folketingskandidat. Nærmere information om tidspunkt og sted følger her på siden. 3. sep DRV Nørrebro afholder et møde om prostitution og trafficking. Mødet afholdes i vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv, 1557 København V. Se annoncen side sep Debatmøde om den negative sociale arv - hvis den findes 23/9! - i beboerhuset på Halmtorvet, lokale 3, sal (ved indførelsen til Øksnehallen). 30. sep Debatmøde med Marianne Jelved: Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? Kl i Vartov, Farvergade 27, opg. H, Store sal. Se også annoncen side 9. Næste nummer af Radikal Dialog vil have ligestilling som tema. Deadline for indlæg er 28. august.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

I november måned faldt aftalen om Danmarks husholdningsbudget for næste år, Finansloven 2013, på plads. En af de vigtigste poster i aftaleteksten

I november måned faldt aftalen om Danmarks husholdningsbudget for næste år, Finansloven 2013, på plads. En af de vigtigste poster i aftaleteksten 3. december 2012 I november måned faldt aftalen om Danmarks husholdningsbudget for næste år, Finansloven 2013, på plads. En af de vigtigste poster i aftaleteksten er den såkaldte forskningsreserve, der

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Radikal Dialog. Marianne Jelved 60 år. Stort tillykke fra Vælgerforeningen. I dette nr.: 7September 2003 Den

Radikal Dialog. Marianne Jelved 60 år. Stort tillykke fra Vælgerforeningen. I dette nr.: 7September 2003 Den 7September 2003 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Marianne Jelved 60 år Stort tillykke fra Vælgerforeningen I dette nr.: Præsentation af EP-kandidater Kandidatpræsentation:

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats 1. marts 2012 Radikale Venstres Uffe Elbæk har haft et mål, lige siden han satte sig i kulturministerstolen i oktober 2011: at bidrage til, at kunsten og kulturen bliver sat afgørende på det samfundsmæssige

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere