FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv havn Havneparken (renoveres) res) Færgefart N Klokketårnet øsportcenter Kulturhus Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Faaborg i udvikling Sundskolen Roklubben Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal Rekrea evt. nyt va Lægehus Forslag til ny plads Bynæ bolige Rekreativ forbindelse Busterminal I

2 Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI Faaborg Midtfyn Kommune 2

3 Masterplan for Faaborg Indhold 4 6 Masterplanens mål og hovedpunkter Grundstenene i masterplanen MIDTBYEN Knudepunktet Kultur og idræt Købstaden Havnen Den rekreative promenade BYUDVIKLING Detailhandel og erhverv Trafik og tilgængelighed Nye spændende boligområder Ferie og fritid 52 Fra plan til realisering 3

4 Masterplanens mål og hovedpunkter Kommunalbestyrelsen har med denne Masterplanen ønsket at fastlægge ambitiøse mål og konkrete projektforslag, der skal give Faaborg fornyet kraft og udvikling - en kraft og udvikling, som udnytter de helt klare muligheder, som Faaborg besidder. Faaborgs potentialer er blevet fremhævet gennem adskillige debatter og analyser. Masterplanen indeholder en vision for, hvordan Faaborg rent praktisk fremadrettet udnytter sine muligheder inden for de næste år. Masterplanen er et svar på den nye tids Faaborg, hvor Faaborg må finde sine muligheder i et marked for erhverv, turisme og bosætning drevet af oplevelses- og vidensøkonomien. Faaborg har gennem historien fundet sine muligheder og udviklet sig fra middelalderlig handelsplads til industrialderens færgehavn, fiskeriby og hjemsted for adskillige større produktionsvirksomheder. Kommunalbestyrelsen har i Masterplanen lagt vægt på, at de værdifulde og levedygtige elementer fra tidligere perioder bevares og udvikles på den nye økonomis betingelser. Faaborg skal holde fast i sine rødder, men herudover lægger Masterplanen op til en stor satsning på at lægge et nyt lag til Faaborgs udvikling, som handler om at skabe det moderne videns- og oplevelsessamfunds Faaborg - ikke som en ny by i byen, men mest som nye anvendelser af eksisterende byområder, der har mistet deres hidtidige anvendelse, eller som trænger til nye måder at blive brugt på. Resultatet af det hele skal være, at Faaborg udnytter sine muligheder for at bevare sine eksisterende værdier under nutidens betingelser, og at skabe nyt livsgrundlag baseret på videns- og oplevelsesøkonomien. En af de grundlæggende ideer i Masterplanen er, at Faaborg har alle muligheder for at kombinere vandoplevelser, bykvalitet og attraktive landskaber til en meget stærk og konkurrencedygtig by over for folk, der gerne vil bo i et virkeligt kvalitetsmiljø, for turister, der ønsker autentiske oplevelser, og for vidensvirksomheder, der gerne vil forkæle medarbejderne med flotte bymæssige rammer. For at det skal lykkes, kræver det, at Faaborgs nuværende kvaliteter lægges sammen med nye tilbud. Masterplanen lægger derfor op til, at der skal investeres kraftigt i en fornyelse af Faaborgs oplevelsesværdier og aktivitetsmuligheder. Det basale vil bl.a. være en række kommunale investeringer, som vil give byen nye muligheder. Men hvis det planlagte løft skal lykkes, forudsætter det, at byens foreningsliv, græsrødder og borgerne generelt bakker op om initiativerne og fylder de nye rammer ud med liv. Der er behov for samarbejder mellem kommunen og foreninger m.fl. om drift og organisering af aktiviteter mv. Det er også forventningen, at klare billeder af ønsket udvikling og indretning af byens tilbud vil skabe basis for større private investeringer. Det gælder eksempelvis i nye overnatningstilbud, feriekoncepter, butikker, byerhverv, boliger mv. 4

5 Som eksempler på højprofilerede offentlige projekter, som er indeholdt i Masterplanen, kan bl.a. nævnes et nyt kulturhus, havneudbygninger, søsportscenter, nyt liv i den gamle retsbygning, udbygning af fritidsaktiviteterne ved hallerne, havnebad, nytænkning af hele det offentlige rum mellem Havneparken og hallerne m.m.. Planens tilblivelse i dialog med omverdenen Kommunalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak til de mange borgere - herunder Task force Faaborg - som har ydet en stor indsats for at skabe et konstruktivt forslag til Masterplan. Mange af de overordnede linier og konkrete projektforslag er baseret på forslag fra borgerne. Masterplanen var i offentlig høring i forsommeren Ros og ris fremkom på et stort borgermøde og gennem 41 skriftlige henvendelser. Hovedlinier i planen er besluttet fastholdt, men debatten har bl.a. ført til nogle væsentlige ændringerer i planen: Forslag om ny bebyggelse ved Alleskoven er justeret, forslag til ny vejføring ved Kaleko er opgivet og en ny strandpark ud langs Langelinie er udtaget. Denne udgave af Masterplanen er den endelige og disse rettelser er foretaget. Der skal også rettes en stor tak til Plan09, der har støttet Masterplanarbejdet. Plan09 er et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania, der har til formål at bidrage til kvalificering af planlægningen i landets kommuner. Formålet med Plan09-projektet Fremme udviklingen af en stærk og levende bymidte. Vise nye veje i detailhandels- og bymidteplanlægningen. Fastlægge Faaborg bymidtes rolle som oplands- og turistby. Fastlægge en arbejdsdeling og mulige synergier mellem bymidten og Herregårdscentret. Bringe Faaborgs nye potentialer inden for kvalitetsbosætning, byturisme samt kreative og vidensorienterede erhverv i spil som løftestang for bymidtens handelsliv. Finde løsninger på indpasning af større butiksenheder og andre større service- og oplevelsestilbud i den bevaringsværdige bymidte og dens randzone og skabe god og logisk sammenhæng mellem de enkelte funktioner. Udvikle trafikløsninger, hvor tilgængelighed og ankomstpunkter understøtter bymidten som indkøbs- og oplevelsesområde. Sætte handling bag planerne ved at gennemføre en proces, der involverer interessegrupper, investorer, developere mv. Udvikle enklere, mindre ressourcekrævende og mere handlingsorienterede analysemetoder om bymidte og detailhandel. Faaborg har et enestående købstadsmiljø og en smuk beliggenhed ved øhavet, bakkerne og skovene. Disse kvaliteter skal der værnes om, og byen skal udvikles, sådan at potentialerne for at tiltrække veluddannede mennesker og kreative sjæle udnyttes bedre end i dag. Faaborg kan blive en dynamo, der skaber energi til hele kommunen. Byens muligheder som centrum for kultur, fritidsliv og turisme skal mere i spil. (fra Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi - Forestil dig et Moderne dansk Toscana ) 5

6 Grundstenene i masterplanen Hvad er en masterplan? Masterplanen for Faaborg er en plan for, hvordan byen kan udvikles og omdannes rent fysisk. Den skal derfor ses som et svar på de bymæssige udviklingsmuligheder og løsninger, der skal til for at udmønte de udviklingspotentialer, som bl.a. Udviklingsstrategien fra 2007 peger på, at Faaborg har. Masterplanen indeholder de overordende principper for byens udvikling og en række konkrete plan- og projektforslag. De overordnede principper skal sikre, at helheden i Faaborg bliver attraktiv og velfungerende - fx ved at sikre at nye tilbud placeres de bedst egnede steder i byen, og samtidig giver bedst muligt samspil med byens eksisterende handelsliv, kulturtilbud mv. De konkrete plan- og projektmuligheder er både en indikation på, hvor Faaborg Midtfyn Kommune vil prioritere sine investeringer, og hvor private investorer og bygherrer har mulighed for at udvikle projekter - eventuelt i samspil med de offentlige investeringer. Det gælder eksempelvis bygge- og anlægsprojekter, der lægger op til at udnytte Faaborgs potentialer inden for vand-, kultur- og byorienteret turisme, kvalitetsboliger i både eksisterende byområder og nye områder i kanten af byen, kreative og vidensorienterede erhverv i attraktive omgivelser, oplevelses- og kulturorienterede erhverv, og ikke mindst inden for handel og indkøb. Et vigtigt mål med Masterplanen for Faaborg er at skabe afklaring og sikkerhed om, hvordan byens udvikling i hovedtræk skal forme sig de næste år. Masterplanen er dermed også et grundlag for samarbejde mellem kommune, byens mange interessegrupper og aktive borgere og private investorer om hovedretningen for byens udvikling på både kort og langt sigte. Masterplanen er en visionsplan og ikke en bindende plan i detaljen. Skitserne i planen er kun eksempler til illustration af tankerne bag planen. Der vil bl.a. ske mere detaljeret planlægning af delområder i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning før mange af tingene kan blive til virkelighed. I disse forløb vil detaljerne blive underkastet ny og ofte mere grundig debat, hvor borgere vil blive hørt. Fra masterplanen og til virkeliggørelse vil der således givet ske mange ændringer og justeringer. Om nogle år vil der måske også vise sig behov for justeringer af dele af masterplanen, selvom 6

7 de overordnede retningsgivende hovedtræk for udviklingen af byen gerne skal være langtidsholdbare. Bevaring og fornyelse Et vigtigt signal med Masterplanen er på én gang at bevare de unikke kvaliteter, som Faaborg besidder, og samtidig skabe en fornyelse og udvikling, der er i tråd med byens sjæl og kvalitet. De kvaliteter, der tænkes på, er først og fremmest den enestående og meget smukke beliggenhed ved foden af Svanninge Bakker lige ned til sundet, fjorden og Det Sydfynske Øhav, og at Faaborg har et meget flot velbevaret købstadsmiljø af høj oplevelsesværdi, en markant maritim profil og en stærkt kunst- og kulturprofil, der er med til at skabe kvalitet for byens og oplandets borgere og trække besøgende til. Kvaliteterne i naturen, byen og kulturen er byens arvegods, som den fremtidige udvikling skal forstå at bevare og tænke sammen med fornyelse, så Faaborg kan folde sit potentiale ud og stå stærkere i den nationale og regionale konkurrence om erhvervsudvikling, turisme og bosætning. Fokus på bymidten og fremtidige byudviklingsmuligheder Masterplanen gælder for hele Faaborg by, men den har fokus på to områder, hvor der er størst behov for afklaring af de fremtidige udviklingsmuligheder - nemlig omdannelse og fornyelse i bymidteområdet og byudviklingsmulighederne i kanten af byen. HAVNEMILJØ KØBSTADSMILJØ KNUDE- PUNKTET DEN REKREATIVE PROMENADE KULTUR OG IDRÆTSMILJØ Firkløveret er en abstrakt figur, der beskriver hvordan midtbyen skal udvikle sig omkring en række bymiljøer med hver deres identitet. Målet er en bymidte, der summer af liv skabt af mange forskellige aktiviteter, og som rummer en bredde i aktiviteter og oplevelser, der appellerer til alle, hvad enten man er barn, voksen, ung eller ældre. For byudviklingsområderne i kanten af byen udpeger Masterplanen nogle attraktive udviklingsområder og lægger de overordnede rammer for de enkelte arealers udvikling, herunder mulighederne for at udlægge nye arealer til byvækst til bl.a. boliger, erhverv og ferie- og fritidsanlæg. Målet er at sikre en udvikling af områderne, der udnytter deres potentiale og samtidig respekterer de landskabelige kvaliteter. Noget af det helt centrale i planen er ønsket om at skabe en mere levende bymidte til gavn for handelslivet, borgere og turister. Faaborg skal udvikles indefra og ud og bl.a fornyelse i det såkaldte Knudepunk i byen er strategisk vigtigt de kommende år. Fundamentet er bymidtens mange kvaliteter og de muligheder, det giver for at tiltrække handlende, turister, veluddannede borgere og nye virksomheder inden for de kreative brancher. I dag forbinder mange bymidten i Faaborg med strøgmiljøet i det historiske købstadsområde og arealerne omkring havnen. Tendenserne i samfundsudviklingen tyder på, at et autentisk og flot historisk bymiljø og en havn med vandudsigt, færger, lystbåde mv. ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme turisters, bosætteres og de kreative erhvervs forventninger. Masterplanen lægger derfor op til at se bymidten bredere og fx også udvikle området i et bånd fra Hallerne til Havneparken som en mere sammenhængende del af bymidten. Firkløveret - fire bymiljøer med deres egen identitet Masterplanen foreslår som nævnt, at den aktive og oplevelsesrige bymidte udvides, så den består af det historiske købstadsmiljø, havneområdet, halområdet og Langelinieområdet. Tanken er, at de fire bymiljøer - købstaden, havnen, kultur- og idrætsbyen og den rekreative promenade - danner et firkløver af bymiljøer med hver deres markante bymæssige profil og med hver sine aktivitets- og oplevelsestilbud. De fire bymiljøer bidrager med forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder fra shopping- og bymiljøoplevelser i købstaden over sejlerliv i havneområdet og idræt og motion i halområdet og til promenade og bademuligheder langs Langelinje. I midten af firkløveret - i området omkring stationen - ligger knudepunktet, som binder de fire by- og oplevelsesmiljøer sammen, og som samtidig et et vigtigt ankomstområde til bymidten. 7

8 Masterplanen lægger op til, at de enkelte blade i firkløveret og knudepunktet udvikles med følgende roller: Købstaden: Udgøres af den gamle middelalderby centreret om Torvegade-Østergade. Her er det ligesom i dag det autentiske handelsmiljø og historien, der skal være de bærende værdier. Målet er at sikre en oplevelsesrig bymidte, der respekterer stedets nuværende kvaliteter og formidler stedets historie, men samtidig styrker og fornyer sig, så der sikres de bedste rammer for liv og aktivitet. Kultur- og idrætsområdet: Udgøres af området omkring Sundvænget med bl.a. Sundskolen, Faaborg Kunstmuseum samt Svømme- og idrætshallerne. Områdets identitet som bynært center for undervisning, kultur og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye by- og aktivitetsrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Havnen: De identitetsskabende elementer udgøres af færgeog godstrafikken, fiskerne, lystbådehavnene, slagteriet og værfterne. Faaborg havn står bymæssigt med sine større voluminer, de fritliggende bygninger og det mere rå og ubearbejdede look i kontrast til købstadens mindre skala, gadestrukturen, detaljerigdom og finish, ligesom havnelivet med dets aktiviteter og røre skabt af biltrafik, færgehavnen, fiskerne, virksomhederne og lystbådene står i kontrast til købstadens fodgængertrafik, shoppingaktiviteter mv. Målet for havneområdet er at satse meget kraftigt på at bevare og udvikle de basale erhvervsaktiviteter som færgefarten, fiskeriet, slagteriet og værftet, og samtidig give de fritids-, turisme- og kulturorienterede aktiviter gode muligheder for udvikling, ligesom der skal skabes plads til kreative erhverv og boliger på havnen i passende omfang. Strand ved Klinten kan udbygges, Langelinie kan med forbehold strammes op og et nyt havnebad længst inde ved byen ud for Knudepunktet kan blive en fremtidig attraktion, der understøtter bymidten. Knudepunktet: Udgøres af området omkring Havneparken, Banegårdspladsen, busterminalen og karreen fra Jomfrulågen til Østergade. Knudepunktet skal over tid udvikle sig til at blive Faaborgs nye kraftcenter og byens samlingspunkt mellem de fire bymiljøer. Placeringen af et nyt kulturhus, udviklingsmuligheder for detailhandel og erhverv, omdannelse af busvaskepladsens arealer til byferie samt styrkelse af Havneparken indgår som en del af de bærende initiativer i området. På modstående side ses et kort med eksempler på oplevelser i Faaborg bymidte. Illustrationen er tænkt som et mentalt bykort over nogle af de eksisterende seværdigheder og attraktioner samt eksempler på mulige, nye oplevelser som masterplanen foreslår, inden for hvert af de fire blade i firkløveret og i knudepunktet. Forbindelser og pladser Tilgængelighed, sammenhænge og ankomstpunkter er vigtige elementer i at sikre en velfungerende bymidte. I arbejdet med masterplanen har der indgået overvejelser om ankomsten til byen og bymidten, den overordnede infrastruktur samt logiske forbindelser mellem de enkelte bymiljøer. For ankomstpunkterne til midtbyen gælder, hvad enten det sker med bil eller bus, på cykel eller til fods, at de skal være velplacerede og hænge godt sammen med bymidtens centrale gader. Den vigtigste gade i strøgområdet er Torvegade-Østergade. Herfra er der adgang til en række vinkelrette side- og forbindelsesgader - fx Jomfrulågen, Strandgade og Holkegade, der alle rummer fine kig til havnen. Gaderne er med til at binde strøgområdet sammen med havnen både fysisk og visuelt. Den rekreative promenade: Udgøres af området langs Langelinie, de tilstødende parker og kirkegårde samt Klintens badestrand. Langelinie strækningens potentialer som et alternativ til bymidtens og havnens mere hektiske liv skal udnyttes bedre. Torvet og Havneparken udgør i dag byens to større pladsdannelser. Begge er flotte, velafgrænsede byrum med et historisk vingesus over sig. Masterplanen lægger op til flere by- og aktivitesrum, så der opstår en bymidte med varierende oplevelsesrum med forskel- 8

9 Maritimt erhverv Ny skudehavn KØBSTAD Midlertidige e byrum Fiskerihavn Den Plougske Gaard Byport Den Voigtske Gaard Bymuseum Lystbådehavn Træskibshavn KULTURHAVN UR AKTIV HAVN SØSPORT FORMIDLING I Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Bynære boliger Kulturhus Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal LEG Rekreativ forbindelse evt. nyt vandrehjem IDRÆT Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Remisen renoveres Rekreativ forbindelse Busterminal BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark Voigts Minde Eksisterende oplevelser Forslag til nye oplevelser 9

10 lige anvendelsesmuligheder og intensitet, herunder byrum til større aktiviteter, ophold, leg, grønne rum og parker, der kan tiltrække folk hele året. Derudover er det vigtigt, at den kommende udvikling af byen fokuserer på at skabe gode forbindelser mellem de enkelte bymiljøer. Byen skal hænge godt sammen, så de færdene i bymidten oplever, hvordan de enkelte bymiljøer tilsammen skaber en oplevelsesrig bymidte, der rummer spændende attraktioner for folk i alle aldre, og som kan tilbyde et bredt udbud af attraktioner fra det rå og uspolerede havnemiljø til moderne sports- og fritidsfaciliteter, et sprudlende kulturliv og et autentisk købstadsmiljø. Johan Rantzaus Vej Nyborgvej Assensvej Byudvikling i de omgivende by- og bynære landskaber skal støtte op om udviklingen af midtbyen. På kortet på modsatte side ses en samlet dispositionsplan, der foruden en afgrænsning af de fire bymiljøer og knudepunktet, viser placeringen af byvækstarealer i kanten af byen, herunder: Forslag til placering og omstrukturering af arealer til detailhandel og erhverv, der understøtter en ny bymidteorienteret detailhandelsstruktur. Forslag til placering af nye boligområder, der dels placeres i de bynære landskaber, dels skabes ved omdannelse af tidligere erhvervsområder. Forslag til placering af arealer til ferie og fritidsformål. Forslag til principiel placering af en række grønne korridorer, der sikrer tilgængeligheden til det åbne land og sikrer dyre- og plantelivet. Forslag til etablering af nye vej- og stiforbindelser. Hvedholm Slot Bjernevej De enkelte bymiljøer i bymidten og byvækstarealerne i kanten af byen beskrives på de efterfølgende sider. Bymiljøer (bymidten) Knudepunktet Købstaden Kultur og Idræt Havnen Det rekreative strøg Byudvikling Detailhandel og erhverv Boligområder Ferie og fritid Grønne korridorer Eksisterende stier Nye stiforbindelser Eksisterende veje Nye veje 10 Dyreborg

11 Hvad når sygehuset lukker? Masterplanen forholder sig ikke præcist til, hvad der skal ske Til Svanninge Bakker på stedet, når sygehuset lukker. Det skal planlægges nøjere og forskellige muligheder afsøges. Overordnet set er det vigtigt ikke at bruge sygehuset til en række funktioner, som ud fra samlede overvejelser snarere bør placeres i eller tæt på bykernen jf. Masterplanens grundlæggende filosofi om at styrke Faaborgs udvikling gennem samling af funktioner i bykernen frem for spredning. Ombyg- Cirkuspladsen ning af ældre byggeri til nye anvendelser er i øvrigt ofte lige så bekosteligt som nybyggeri. Noget af byggeriet kan måske omdannes til nye formål, mens andre dele af området måske Hans Rasmussens Have Pugesø Odensevej Sundbakkerne bedst kan omdannes til boligformål. Sundvejen Moseparken Smedebakken Kildetoften Sundet Sundstien Prices have Prices Havevej Kaleko Mølle KALEKO Havnegade Banegårdspladsen Diernæsvej Alleskoven Alleskovvej Svendborgvej Klinten Pipstorn Skov 11

12 Firkløverets bymiljøer: - Knudepunktet - Kultur og idræt - Købstaden - Havnen - Den rekreative promenade KØBS By De enkelte bymiljøer beskrives på de efterfølgende sider. Maritimt erhverv Ny skudehavn Midlertidige e byrum Lys Træ Fiskerihavn KULTURHAV SØSP 12

13 TAD Den Plougske Gaard port Den Voigtske Gaard Bymuseum bådehavn skibshavn N RT FORMIDLING I Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart V Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Bynære boliger Kulturhus Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal evt. nyt vandrehjem Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Rekreativ forbindelse Busterminal BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark LEG Rekreativ forbindelse Voigts Minde IDRÆT Remisen renoveres 13

14 Midtbyen Knudepunktet Knudepunktet Knudepunktet skal over tid udvikle sig til et nyt kraftcenter i Faaborg og til et samlingspunkt mellem de fire forskellige bymiljøer. Et nyt kulturhus, udviklingsmuligheder for detailhandel og vidensvirksomheder, byferielejligheder og forbedring af Havneparken er de væsentligste projektideer i området. I dag fremstår store dele af området nedslidt og usammenhængende, og det mangler de bymæssige kvaliteter, der kendetegner de omkringliggende by- og havneområder. Samtidig rummer området store byudviklingsmuligheder. Disse muligheder foreslås udnyttet på en måde, så Knudepunktet understøtter det overordnede mål om at skabe mere liv i bymidten. Karréen afgrænset af Østergade, Banegårdspladsen og Jomfrulågen rummer enkelte bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen har herudover varierende kvalitet. Området er derfor i den bevarende lokalplan for Faaborg bymidte (Lokalplan 3.88) udpeget som fornyelsesområde. Det giver udviklingsmuligheder, som ikke umiddelbart er til stede andre steder i den gamle købstad, hvor bevaringshensynene har høj vægt. Strækningen langs Banegårdspladsen er i dag i dårlig forfatning. Randbebyggelsen på nordsiden af Banegårdspladsen er nedrevet. De forbipasserende på Banegårdspladsen oplever derfor bagsiden af Østergade og en række parkeringspladser. Posthus- og stationsbygningen er solide og bevaringsværdige, men værdien trækkes ned af sammenhængen med posthusets parkeringsplads og den nyere mellembygning. Gadebilledet langs Banegårdspladsen trænger til at blive strammet op, så der ligesom langs Chr. IX s Vej er en markant og sammenhængende byfront mod havnen. En ny sammenhængende randbebyggelse vil herudover markere den historiske strandlinje frem til slutningen af 1800-tallet, hvor opfyld- ninger skabte plads til jernbanen. Området mellem fjorden, Banegårdspladsen og Færgevej fremstår som et usammenhængende byområde med vaskehaller, busterminal, erhverv, ejerboliger og trafikarealer. Det foreslås, at området fremover fornyes, så det får tilført by- og bygningsmæssige kvaliteter og giver plads til nye anvendelser, der kan være med til at realisere målene om at styrke Faaborg inden for turisme, byerhverv og bosætning. Nyt kultur- og kreativt erhvervshus med en markant placering Et nyt kulturhus med biograf, teatersal mv. og bibliotek, der flyttes fra Herregårdscentret, er et nøgleprojekt for realisering af målene for Faaborgs udvikling. Kulturhuset planlægges placeret på hjørnegrunden mellem Jomfrulågen og Banegårdspladsen i området ved det nuværende Helios Teater. Her vil kulturhuset få en meget central beliggenhed og vil komme til at fungere som bindeled mellem havnen og strøgområdet i Østergade. Helios-teatret kan ikke fortsætte under de nuværende ejerforhold og rammer, men det er oplagt at bygge videre på et istandsat/nyt Helios-teater med supplerende aktiviteter. Kulturhuset skal som hidtil rumme biograf og spillested, men den funktionsmæssige sammensætning skal styrkes, så huset kommer til at appelere til en bredere målgruppe og være med til at tiltrække 14

15 ul n Østergade P Lægehus Jomfrulågen Havnepladsen (parkering) Omdannelse af Havneparken Evt. bademulighed Busser ind Multisal P Nyt kulturhus Busser ud Dynamisk bustermnial P Ny plads Ny butiksbebyggelse P Byferie Rekreativ forbindelse Roklubben Færgevej j Banegårdspladsen Østerbrogade rogade besøgende fra et større opland samt turister. Udover at give muligheder for kulturelle arrangementer (koncerter, teater- og danseforestillinger, foredrag, udstillinger og biograf) og et moderne bibliotek er det planen, at der i kulturhuset skal indrettes fleksible og rummelige rammer, som kan skabe aktivitet over store dele af dagen. Der arbejdes herudover med ideer om, at der skal indrettes kontorlokaler til kreative virksomheder og nystartere. Indretningen af en café og restaurant - med en storslået udsigt ud over fjorden - indgår også i planerne, ligesom det skal være muligt at afholde mindre kongresser, seminarer, erhvervsarrangementer og lignende i huset. Det skrånende terræn udnyttes til at indrette parkering som kælderparkering. Kulturhuset skal fremstå som et nytænkende projekt, både organisatorisk og arkitektonisk, der kan virke som et nyt ikon for byen. Udskrivningen af en arkitektkonkurrence vil være med til at skabe opmærksomhed om projektet og sikre beslutningen om et byggeri sker på grundlag af en række forslag af høj arkitektonisk kvalitet. Et konkurrenceprogram bør indeholde en analyse af området og dets omgivelser, der præciserer de arkitektoniske kvaliteter og udfordringer, som byggeriet bør forholde sig til. Kulturhusbyggeriet kan være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs P P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområde Forslag til placering af ny bebyggelse Eks. bebyggelse med ny anvendelse Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye stiforbindelser Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadgang Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering Forslag til parkeringskælder Mulig placering af Søsportscenter Eks. smøger mellem gågade og Banegårdspladsen m 15

16 Banegårdspladsen, det kan passes ind i de eksisterende bygningshøjder langs Banegårdspladsen og Chr. IX s Vej, der i dag er mellem 2½ og 3 etager, og det kan sikre den visuelle forbindelse langs Jomfrulågen til fjorden. Den nærmere udvikling af projektet skal ske i nøje samspil med anvendelsen af Byskolen, der ligger tæt ved og som rummer mange vigtige kulturelle aktiviteter m.m., der i vidt omfang er båret af foreninger, som også fremover skal sikres gode forhold. Ny detailhandel og lægehus For at styrke detailhandelsstrukturen og løfte den østlige del af gågaden foreslår masterplanen, at der placeres en større butiksbebyggelse, der strækker sig gennem hele karréen og får facade til både Østergade og Banegårdspladsen (jv.f. afsnit om Detailhandel og erhverv). Butiksbebyggelsen skal ligesom kulturhuset være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs Banegårdspladsen, og de aktive og publikumsorienterede facader skal være med til at trække besøgene og turister, der ankommer til havneområdet ind til strøgområdets butikker og andre tilbud, som ikke er synlige fra havneområdet. På modstående side ses et principsnit af et nyt butikskompleks. Det foreslås, at der etableres en dagligvarebutik med facade mod Banegårdspladsen. Fra dagligvarebutikken kan der skabes forbindelse til en større udvalgsvarebutik, der får facade mod Østergade. På etagerne over butikkerne kan der fx placeres kontorerhverv og boliger. Der vil også være mulighed for at indrette et lægehus, som kan tænkes sammen med andre sundhedstilbud i et egentligt sundhedshus med fx tandlæger, fysioterapeuter og apotek. Også her kan det skrånende terræn udnyttes til indretning af kælderparkering. Nye forbindelser og pladser Jomfrulågens kvaliteteter som visuelt og fysisk forbindelsesled mellem strøgområdet og havnen ønskes styrket, hvilket fx kan ske Parkering Parkeringssituationen i dag Området rummer i dag byens største parkeringsplads - Havnepladsen nord for Havneparken - der i alt rummer ca. 122 parkeringspladser. Hertil kommer ca. 40 parkeringspladser på arealerne omkring det nuværende Helios. En forudgående parkeringsanalyse for Faaborg midtby har vist, at Havnepladsen har den højeste belægningsgrad i midtbyen. Det vurderes dog, at kapaciteten stadig dækker det nuværende behov i området. Parkeringssituationen fremover Hvis planerne om Helios Kulturhus og et nyt butikskompleks skal realiseres, er det nødvendigt at indtænke nye parkeringsmuligheder i området. Det foreslås, at terrænstigningen op mod strøget udnyttes til at lægge parkeringskældre under begge bygninger. Hertil kommer, at der skal indtænkes parkering i forbindelse med omdannelsen af området ved vaskehallerne til byferie. Skitseforslaget foreslår, at parkering indtænkes i området langs Færgevej, så den centrale del af byfornyelsesområdet og den rekreative sti friholdes for biler. ved hjælp af kunst, byinventar og belægninger. Langs Østergade er der herudover en række mindre smøger, der forbinder strøgområdet med Banegårdspladsen. Af hensyn til de interne forbindelser i området er det vigtigt, at smøgerne i et vist omfang bevares fremover. Der kan også arbejdes på at skabe indgang til Kulturhuset direkte fra Østergade, hvilket yderligere vil forstærke sammenhængen mellem strøgområdet og havnen. Der er hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Havnetorvet. Masterplanen foreslår at denne zone forlænges langs Chr. IX s Vej og Banegårdspladsen frem til Østerbrogade. Et øget fokus på belægning og indretning af strækningen skal dels være med til at sikre bedre forbindelse mellem købstaden og havnen, og dels være Kulturhuset vil være med til at genskabe den gamle byfront og styrke gaderummet langs Banegårdspladsen. Jomfrulågen er et centralt bindeled mellem købstaden og Havneparken. Gaden trænger dog til en renovering. 16

17 med til at signalere midtbyens samlede udstrækning fra Vestkaj til Østerbrogade. Havneparken udgør med sin centrale placering for enden af Jomfrulågen - mellem købstaden, havnen og Langelinie - et vigtigt rum i midtbyen. Parken er ikke indrettet optimalt i dag, og dens potentialer kan udnyttes bedre. Det foreslås derfor, at Parken omdannes, så den i højere grad fremstår som en grøn oase midt i byen og et attraktivt parkrum for både byens borgere, besøgene og turister. Omdannelsen kan evt. tænkes sammen med etableringen af bademuligheder samt muligheden for placering af et kommende Overblik over forslag til handling Opførelse af Helios Kultur- og kreativt erhvervshus med bibliotek, biograf, iværksætterhus og andre offentlige funktioner, som udgør byens nye kraftcenter. Ny butiksbebyggelse, der udgør et østligt ankerpunkt i strøgmiljøet, og som fx kan rumme butikker, lægehus, dagligvarebutik, erhverv, detailhandelsbutik, boliger m.v. Jomfrulågens kvaliteter som visuelt og fysisk bindeled mellem by og havn skal udnyttes bedre. Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Banegårdspladsen. Omdannelse af Havneparken, så den i højere grad fremtræder som en nutidig park med større oplevelsesværdi (evt. etablering af bademulighed). Omdannelse af busterminal til en dynamisk terminalløsning og flytning af vaskehaller. Omdannelse af dele af busterminalens område til ny bebyggelse - evt. byferie. Etablering af rekreativ forbindelse fra fjorden til Idræt- og kulturområdet og videre til Sundet. søsportscenter i området (jvf. afsnit om Havnen). En kommende omdannelse bør, gennem en åbenhed i planen, respektere indkigget til den flotte byfront langs Chr. IX s Vej. Omdannelse af område syd for Banegårdspladsen Både banegården og posthuset rummer muligheder for nye aktiviteter, der kan være med til at undestøtte nyt liv i Knudepunktet. Hele området mellem disse bygninger og vandet bør underkastes en nøjere planlægning gerne i tæt samspil med en mere detaljeret plan for området over mod sportshallerne og Sundet. Det foreslås, at den nyere tilbygning mellem stations- og posthusbygningen nedrives, hvis postvæsenet en dag flytter fra denne del af byen. Herved skabes en visuel forbindelse på tværs af området. Bebyggelsen på den sydligste del af arealet er tænkt sammen med et rekreativt område, der skaber forbindelse fra havnefronten til kultur- og idrætsområdet og videre til Sundet. Den nye bebyggelse skal dels skabe et nyt område med bymæssige kvaliteter, og dels bane vej for anvendelser, der kan nyde godt af den attraktive beliggenhed ved vandet. Der kan eksempelvis være tale om byferielejligheder, boliger eller byerhverv eller en blanding, og bebyggelsen nærmest vandet kan være en af flere placeringsmuligheder for et nyt søsportscenter, hvis behovet for et sådant ikke alene kan dækkes ved Træskibspladsen. Skitseforslaget for Knudepunktet illustrerer, hvordan området kan disponeres. Der er skitseret en dynamisk busterminal på area- Mulighed for anvendelse af stations- og posthusbygning til andre formål. lerne umiddelbart vest for stationsbygningen. For at friholde den centrale del af området for biltrafik foreslås det, at vejadgangen til området sker via Færgevej, og at der herfra bliver adgang til mindre parkeringspladser. Den nye bebyggelse er vist som bygningskroppe orienteret vinkelret på fjorden. Derved bevares en del af indsynet til stations- og posthusbygningen og til den genetablerede byfront med nyt kulturhus mv. Bygninger tænkes opført i en stil og arkitektur, der matcher byens skala med bygningshøjder op til 2 etager. Ved planlægning af byggeri skal også sikres indsyn til stationsbygningen m.v. I en detailplan for områdets udvikling skal tillige medtænkes en eventuel genåbning af Sundrenden helt ud til havet gennem området (ikke illustreret). POSTHUS BANEGÅRDSPLADSEN BOLIGER /ERHVERV BOLIGER /ERHVERV DAGLIGVARER GÅRDHAVE LÆGEHUS DETAILHANDEL LAGER ØSTERGADE PARKERINGSKÆLDER ELEVATOR Principsnit af butiksbebyggelse. 17

18 Midtbyen Kultur og idrøt Kultur og idræt Områdets rolle som center for undervisning, kultur- og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye byrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Gode kultur- og fritidstilbud skaber kvalitet i hverdagen og er med til at gøre kommunen synlig over for omverdenen, og det bliver en stadig vigtigere parameter i forhold til at tiltrække turister, tilflyttere og erhvervsdrivende til byen. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede en kendt profil inden for kunst- og kulturlivet. Under processen med udviklingsstrategien besluttede Kommunalbestyrelsen at understøtte, udvikle og modernisere kunst- og kulturprofilen. Faaborgs stærke museumstilbud skal udvikles yderligere, og kulturelle arrangementer af høj kvalitet skal understøttes og udvikles. Familier efterspørger i stigende omfang en større mangfoldighed og fleksibilitet i fritidslivet både i forhold til mødetider og engagement. De er interesserede i mere individuelle former for fritidsaktiviteter såsom fitnesscenter, løbe- og rulleskøjteruter i og omkring byerne m.v. Samtidig har de fleste familier en travl hverdag, og det er derfor vigtigt, at mange af befolkningens fritidsintereser samles på ét sted, så eksempelvis familier kan motionere på samme tid - men på forskellige hold. Med masterplanen foreslår vi, at området omkring Sundvænget skal udvikle sig som et stærkt center for idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Hvis visionen skal realiseres, skal der være tilstrækkelige udvidelsesmuligheder for Sundskolen, Faaborg Hallerne og Faaborg Museum, bedre ankomst- og parkeringsforhold samt plads til en række nye by- og aktivitetsrum. På side 21 ses et skitseforslag til en fremtidig disponering af området. For at give plads til en række udviklingsmuligheder foreslås det, at Faaborg Forsyningsvirksomheder helt eller delvist flyttes ud af området, da deres aktiviteter generelt set ikke har behov for en så central en plads i byen. Det gamle kraft-/varmeværk fungerer stadig, men ophører det en dag vil den smukke bygning fint kunne omdannes til andre formål. Det foreslås endvidere, at Sundvænget flyttes til et forløb mellem tankstationen og Faaborg Fjernvarmeværk, da det vil skabe bedre ankomst- og parkeringsforhold og bedre muligheder for udnyttelse af arealene i området. Sundskolen som moderne byskole Sundskolen ligger centralt i byen med gode adgangsforhold til Sundet og hallerne. De mange børn og unge er med til at skabe liv i bymidten. Skolen er en traditionel byskole, som gennem tiderne er udvidet gennem flere knopskydninger, og som i dag er meget nedslidt. Skolebygningerne giver med deres nuværende udformning og tilstand problemer i forhold til at opfylde kravene til et moderne læringsmiljø. I løbet af 2008 er der blevet lavet en pladsmæssig og pædagogisk afdækning af Sundskolens udfordringer. Rapporten peger på, at der er behov for ekstra plads til bl.a. ind- og udskoling, 18

19 SFO, større stamklasser, flere grupperum, centralt placerede personalerum, optimering af aulaen, samling af udvalgte faglokaler samt bedre og mere inspirerende udendørsarealer. Masterplanen foreslår, at der skal skabes mulighed for udbygning af Sundskolen. En byskole er for det første med til at støtte op om livet i bymidten generelt. For det andet vil skoleeleverne - børn som unge - få stor glæde af de forbedringer, der ellers lægges op til i området. Meget tyder på, at der er gode muligheder for positiv synergi mellem afhentning af børn, brugen af fritids- og idrætsfaciliteterne samt midtbyens handels- og kulturmiljø. Alle er vigtige faktorer, der kan støtte visionen om en levende bymidte. Med udgangspunkt i det opstillede byggeprogram og projektforslag, der blev lavet i forbindelse med den pladsmæssige og pædagogiske afdækning af Sundskolen, er der udarbejdet et eksempel på en arealdisponering. Eksemplet illustrerer, hvor der kunne skabes plads til nybyggeri. De nye bygninger kunne fx indrettes til mellemskole, faglokaler, fælles-faciliteter samt udskoling. Syd for de eksisterende skolebygninger kan der opføres nybyggeri ( udskoling på tegningen), som sammen med de eksisterende bygninger kan danne en veldefineret skolegård og samtidig have forbindelse til de omkringliggende områder. Der er også vist en diagonalbygning mellem bygningsmassen fra 60 erne og de gamle skolebygninger. Her kunne fx indrettes indskoling og SFO. Det foreslås desuden, at pavillonerne nord for skolen nedrives. Med de foreslåede tilbygninger skabes en række nye gårdrum, der kan indrettes til forskellige aktiviteter og med varierende udtryksformer (skolegården, legelandskaber, græs m.m.), der støtter op om behov for leg og fysisk udfoldelse hele dagen. Et samlet ferie- og fritidstilbud Med udgangspunkt i Faaborg Hallerne og svømmehallen arbejder Faaborg Midtfyn Kommune i øjeblikket på at skabe et samlet, tiltrækkende fritidsmiljø i Faaborg - kaldet Faaborg Fritidscenter. Målet er at skabe et moderne anlæg for idræt, sundhed og fællesskab, der matcher det aktuelle billede af organiserede og selvorganiserede motions- og fritidsaktiviteter, og som yderligere understøttes af den centrale beliggenhed ved Sundskolen. Det er ideen, at det nye center fx kan styrkes og organiseres omkring et nyt indendørs torv med café, der fungerer som det samlende element, der binder hallen og svømmehallen med nye faciliteter til bl.a. fitness- og sundhedscenter. Vandrerhjemmet er ikke tidssvarende og lukker med udgangen af Både turistmæssigt og for udviklingen af fritidsaktiviteterne (stævner m.v.), byferie, erhvervsturisme m.m. er det afgørende for Faaborg, at der opføres et moderne vandrerhjem. På skitseforslaget er der udpeget to placeringer, hvor et nyt vandrerhjem kunne opføres. Den ene placering er umiddelbart syd for svømmehallen. Udnyttelse af byggemuligheden forudsætter, at der findes en anden løsning til tandklinikken. Den anden placeringsmulighed er tættere på bymidten og havnen, hvor vandrerhjemmet kan opføres Området mellem Sundskolen, hallerne og svømmehallen foreslås omdannet til en aktivitetsplads med mulighed for boldspil, rulleskøjteløb og meget andet. Pladsen kan evt. omdannes til skøjteløb om vinteren. Sundrenden skal renoveres, så den fremtræder tydeligere i bybilledet. Langs Sundrenden foreslås det, at der etableres en stiforbindelse der forbinder området med havnen. 19

20 mellem den nye plads syd for museet og Banegårdspladsen. En helt tredje mulighed kan være at indbygge det som en del af forslaget om byferiebebyggelse i Knudepunktet. Moderne byrum til ophold og aktivitet Blandingen af nye og gamle bygninger og nye og gamle pladser og forbindelser, der binder de enkelte dele sammen, bliver et af de karakterskabende træk i bymidteområdet. Skitseforslaget illustrerer, hvordan der omkring Sundskolen og Faaborg Fritidscenter kan indrettes en række nye aktivitetsrum. I modsætning til købstadens mere klassiske byrum skal aktivitetsrummene skabe rammerne for ophold, motion og leg for folk i alle aldre. En ny plads mellem Svømmehallen, hallerne og Sundskolen kan evt. indrettes med en multibane, der kan bruges til basketball, hockey, rulleskøjteløb m.m. Om vinteren kan pladsen måske omdannes til skøjtebane, som der ligger et lokalt forslag om. I forbindelse med skolen kan der også indrettes legelandskaber, og den nye skolegård kan indrettes, så den opfordrer til leg og aktivitet også i børnenes fritid. P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområde Forslag til placering af ny bebyggelse Eks. bebyggelse med ny anvendelse Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye aktivitetsrum Forslag til nye stiforbindelser Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadgang Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering m Det foreslås, at strækningen langs Sundrenden omdannes til en grøn, rekreativ forbindelse, der binder området sammen med Havneparken, Langelinie, havnen til den ene side og Sundet til den anden side. Forbindelsen kan blive et naturligt startpunkt for dem, der vil benytte de bynære landskaber til at motionere. Selve Sundrenden skal gennemgå en landskabelig bearbejdning, hvor der bl.a. tyndes ud i den eksisterende beplantning, så vandet fremstår tydeligt i bybilledet. Evt. skal den åbne rende føres helt ud til fjorden. I kultur- og idrætsområdets sydvestlige del foreslås det, at der på en del af den eksisterende parkeringsplads indrettes et nyt byrum i forbindelse med Faaborg Kunstmuseum samt en kommende 20

Faaborg i udvikling. unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård. Wellness. Nye byrum. Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks

Faaborg i udvikling. unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård. Wellness. Nye byrum. Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Forslag til Masterplan for Faaborg 5. udkast - Februar 2009 unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet øsportcenter Kulturhus havn Havneparken (renoveres) res)

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Forslag til Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet øsportcenter Kulturhus havn Havneparken (renoveres) res)

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Forslag til ØK 11. januar 2010

Forslag til ØK 11. januar 2010 Forslag til Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Forslag til ØK 11. januar 2010 Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet Søsportcenter Kulturhus

Læs mere

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Fagsekretariatet for Plan og Kultur j. nr. 01.00.00-P20-1-08 Natur og parker cpalu / svepe Redegørelse Strandpark/havnebad i Faaborg Indledning I og omkring Faaborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Politikområde: Udvikling af Svendborg Havn 1.000 kr. + = udgift, - = indtægt 2015 2016 2017 2018 1: Frederiksø maritimt kulturcenter Værftet - forprojekt 2.000 2.000 2: Grundsalgskonkurrence for området

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg

Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Parkeringsanalyse November 8 COWI A/S Thulebakken 34 Aalborg Telefon 99 36 77 Telefax 99 36 77 1 wwwcowidk Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Parkeringsanalyse

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Masterplan Varde Midt

Masterplan Varde Midt ANDEL REKREATION >> Tillæg til Masterplan Varde Midt Projektforslag for omdannelse af området ved Torvegade, Slotsgade og havnepladsen i Varde 20110531 SHELL GRUNDEN - SLOTSGADE VARDE MASTERPLAN - SKITSEFORSLAG

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg vedr. Lokalplanforslag Sundbyøster Skole

Høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg vedr. Lokalplanforslag Sundbyøster Skole Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Amager Øst Lokaludvalg Kvarterhuset lok. 417 Jemtelandsgade 3 2300 København S E-mail ssn@okf.kk.dk Høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg vedr. Lokalplanforslag

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

Boligbyggeri i Ringsted bymidte

Boligbyggeri i Ringsted bymidte 1 Boligbyggeri i Ringsted bymidte April 2012 2 KORT OVER BYMIDTEN 3 Indledning I henhold til strategi 2011 for Plan og Agenda 21 ønsker byrådet, at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte. Flere

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge 14.01.2013

Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge 14.01.2013 Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge 4.0.03 På mødet var der mulighed for at skrive sine kommentarer på postkort. I alt 35 kort blev udfyldt og afleveret. Nedenfor ses resultatet af meningsindsamlingen

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere