FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv havn Havneparken (renoveres) res) Færgefart N Klokketårnet øsportcenter Kulturhus Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Faaborg i udvikling Sundskolen Roklubben Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal Rekrea evt. nyt va Lægehus Forslag til ny plads Bynæ bolige Rekreativ forbindelse Busterminal I

2 Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI Faaborg Midtfyn Kommune 2

3 Masterplan for Faaborg Indhold 4 6 Masterplanens mål og hovedpunkter Grundstenene i masterplanen MIDTBYEN Knudepunktet Kultur og idræt Købstaden Havnen Den rekreative promenade BYUDVIKLING Detailhandel og erhverv Trafik og tilgængelighed Nye spændende boligområder Ferie og fritid 52 Fra plan til realisering 3

4 Masterplanens mål og hovedpunkter Kommunalbestyrelsen har med denne Masterplanen ønsket at fastlægge ambitiøse mål og konkrete projektforslag, der skal give Faaborg fornyet kraft og udvikling - en kraft og udvikling, som udnytter de helt klare muligheder, som Faaborg besidder. Faaborgs potentialer er blevet fremhævet gennem adskillige debatter og analyser. Masterplanen indeholder en vision for, hvordan Faaborg rent praktisk fremadrettet udnytter sine muligheder inden for de næste år. Masterplanen er et svar på den nye tids Faaborg, hvor Faaborg må finde sine muligheder i et marked for erhverv, turisme og bosætning drevet af oplevelses- og vidensøkonomien. Faaborg har gennem historien fundet sine muligheder og udviklet sig fra middelalderlig handelsplads til industrialderens færgehavn, fiskeriby og hjemsted for adskillige større produktionsvirksomheder. Kommunalbestyrelsen har i Masterplanen lagt vægt på, at de værdifulde og levedygtige elementer fra tidligere perioder bevares og udvikles på den nye økonomis betingelser. Faaborg skal holde fast i sine rødder, men herudover lægger Masterplanen op til en stor satsning på at lægge et nyt lag til Faaborgs udvikling, som handler om at skabe det moderne videns- og oplevelsessamfunds Faaborg - ikke som en ny by i byen, men mest som nye anvendelser af eksisterende byområder, der har mistet deres hidtidige anvendelse, eller som trænger til nye måder at blive brugt på. Resultatet af det hele skal være, at Faaborg udnytter sine muligheder for at bevare sine eksisterende værdier under nutidens betingelser, og at skabe nyt livsgrundlag baseret på videns- og oplevelsesøkonomien. En af de grundlæggende ideer i Masterplanen er, at Faaborg har alle muligheder for at kombinere vandoplevelser, bykvalitet og attraktive landskaber til en meget stærk og konkurrencedygtig by over for folk, der gerne vil bo i et virkeligt kvalitetsmiljø, for turister, der ønsker autentiske oplevelser, og for vidensvirksomheder, der gerne vil forkæle medarbejderne med flotte bymæssige rammer. For at det skal lykkes, kræver det, at Faaborgs nuværende kvaliteter lægges sammen med nye tilbud. Masterplanen lægger derfor op til, at der skal investeres kraftigt i en fornyelse af Faaborgs oplevelsesværdier og aktivitetsmuligheder. Det basale vil bl.a. være en række kommunale investeringer, som vil give byen nye muligheder. Men hvis det planlagte løft skal lykkes, forudsætter det, at byens foreningsliv, græsrødder og borgerne generelt bakker op om initiativerne og fylder de nye rammer ud med liv. Der er behov for samarbejder mellem kommunen og foreninger m.fl. om drift og organisering af aktiviteter mv. Det er også forventningen, at klare billeder af ønsket udvikling og indretning af byens tilbud vil skabe basis for større private investeringer. Det gælder eksempelvis i nye overnatningstilbud, feriekoncepter, butikker, byerhverv, boliger mv. 4

5 Som eksempler på højprofilerede offentlige projekter, som er indeholdt i Masterplanen, kan bl.a. nævnes et nyt kulturhus, havneudbygninger, søsportscenter, nyt liv i den gamle retsbygning, udbygning af fritidsaktiviteterne ved hallerne, havnebad, nytænkning af hele det offentlige rum mellem Havneparken og hallerne m.m.. Planens tilblivelse i dialog med omverdenen Kommunalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak til de mange borgere - herunder Task force Faaborg - som har ydet en stor indsats for at skabe et konstruktivt forslag til Masterplan. Mange af de overordnede linier og konkrete projektforslag er baseret på forslag fra borgerne. Masterplanen var i offentlig høring i forsommeren Ros og ris fremkom på et stort borgermøde og gennem 41 skriftlige henvendelser. Hovedlinier i planen er besluttet fastholdt, men debatten har bl.a. ført til nogle væsentlige ændringerer i planen: Forslag om ny bebyggelse ved Alleskoven er justeret, forslag til ny vejføring ved Kaleko er opgivet og en ny strandpark ud langs Langelinie er udtaget. Denne udgave af Masterplanen er den endelige og disse rettelser er foretaget. Der skal også rettes en stor tak til Plan09, der har støttet Masterplanarbejdet. Plan09 er et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania, der har til formål at bidrage til kvalificering af planlægningen i landets kommuner. Formålet med Plan09-projektet Fremme udviklingen af en stærk og levende bymidte. Vise nye veje i detailhandels- og bymidteplanlægningen. Fastlægge Faaborg bymidtes rolle som oplands- og turistby. Fastlægge en arbejdsdeling og mulige synergier mellem bymidten og Herregårdscentret. Bringe Faaborgs nye potentialer inden for kvalitetsbosætning, byturisme samt kreative og vidensorienterede erhverv i spil som løftestang for bymidtens handelsliv. Finde løsninger på indpasning af større butiksenheder og andre større service- og oplevelsestilbud i den bevaringsværdige bymidte og dens randzone og skabe god og logisk sammenhæng mellem de enkelte funktioner. Udvikle trafikløsninger, hvor tilgængelighed og ankomstpunkter understøtter bymidten som indkøbs- og oplevelsesområde. Sætte handling bag planerne ved at gennemføre en proces, der involverer interessegrupper, investorer, developere mv. Udvikle enklere, mindre ressourcekrævende og mere handlingsorienterede analysemetoder om bymidte og detailhandel. Faaborg har et enestående købstadsmiljø og en smuk beliggenhed ved øhavet, bakkerne og skovene. Disse kvaliteter skal der værnes om, og byen skal udvikles, sådan at potentialerne for at tiltrække veluddannede mennesker og kreative sjæle udnyttes bedre end i dag. Faaborg kan blive en dynamo, der skaber energi til hele kommunen. Byens muligheder som centrum for kultur, fritidsliv og turisme skal mere i spil. (fra Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi - Forestil dig et Moderne dansk Toscana ) 5

6 Grundstenene i masterplanen Hvad er en masterplan? Masterplanen for Faaborg er en plan for, hvordan byen kan udvikles og omdannes rent fysisk. Den skal derfor ses som et svar på de bymæssige udviklingsmuligheder og løsninger, der skal til for at udmønte de udviklingspotentialer, som bl.a. Udviklingsstrategien fra 2007 peger på, at Faaborg har. Masterplanen indeholder de overordende principper for byens udvikling og en række konkrete plan- og projektforslag. De overordnede principper skal sikre, at helheden i Faaborg bliver attraktiv og velfungerende - fx ved at sikre at nye tilbud placeres de bedst egnede steder i byen, og samtidig giver bedst muligt samspil med byens eksisterende handelsliv, kulturtilbud mv. De konkrete plan- og projektmuligheder er både en indikation på, hvor Faaborg Midtfyn Kommune vil prioritere sine investeringer, og hvor private investorer og bygherrer har mulighed for at udvikle projekter - eventuelt i samspil med de offentlige investeringer. Det gælder eksempelvis bygge- og anlægsprojekter, der lægger op til at udnytte Faaborgs potentialer inden for vand-, kultur- og byorienteret turisme, kvalitetsboliger i både eksisterende byområder og nye områder i kanten af byen, kreative og vidensorienterede erhverv i attraktive omgivelser, oplevelses- og kulturorienterede erhverv, og ikke mindst inden for handel og indkøb. Et vigtigt mål med Masterplanen for Faaborg er at skabe afklaring og sikkerhed om, hvordan byens udvikling i hovedtræk skal forme sig de næste år. Masterplanen er dermed også et grundlag for samarbejde mellem kommune, byens mange interessegrupper og aktive borgere og private investorer om hovedretningen for byens udvikling på både kort og langt sigte. Masterplanen er en visionsplan og ikke en bindende plan i detaljen. Skitserne i planen er kun eksempler til illustration af tankerne bag planen. Der vil bl.a. ske mere detaljeret planlægning af delområder i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning før mange af tingene kan blive til virkelighed. I disse forløb vil detaljerne blive underkastet ny og ofte mere grundig debat, hvor borgere vil blive hørt. Fra masterplanen og til virkeliggørelse vil der således givet ske mange ændringer og justeringer. Om nogle år vil der måske også vise sig behov for justeringer af dele af masterplanen, selvom 6

7 de overordnede retningsgivende hovedtræk for udviklingen af byen gerne skal være langtidsholdbare. Bevaring og fornyelse Et vigtigt signal med Masterplanen er på én gang at bevare de unikke kvaliteter, som Faaborg besidder, og samtidig skabe en fornyelse og udvikling, der er i tråd med byens sjæl og kvalitet. De kvaliteter, der tænkes på, er først og fremmest den enestående og meget smukke beliggenhed ved foden af Svanninge Bakker lige ned til sundet, fjorden og Det Sydfynske Øhav, og at Faaborg har et meget flot velbevaret købstadsmiljø af høj oplevelsesværdi, en markant maritim profil og en stærkt kunst- og kulturprofil, der er med til at skabe kvalitet for byens og oplandets borgere og trække besøgende til. Kvaliteterne i naturen, byen og kulturen er byens arvegods, som den fremtidige udvikling skal forstå at bevare og tænke sammen med fornyelse, så Faaborg kan folde sit potentiale ud og stå stærkere i den nationale og regionale konkurrence om erhvervsudvikling, turisme og bosætning. Fokus på bymidten og fremtidige byudviklingsmuligheder Masterplanen gælder for hele Faaborg by, men den har fokus på to områder, hvor der er størst behov for afklaring af de fremtidige udviklingsmuligheder - nemlig omdannelse og fornyelse i bymidteområdet og byudviklingsmulighederne i kanten af byen. HAVNEMILJØ KØBSTADSMILJØ KNUDE- PUNKTET DEN REKREATIVE PROMENADE KULTUR OG IDRÆTSMILJØ Firkløveret er en abstrakt figur, der beskriver hvordan midtbyen skal udvikle sig omkring en række bymiljøer med hver deres identitet. Målet er en bymidte, der summer af liv skabt af mange forskellige aktiviteter, og som rummer en bredde i aktiviteter og oplevelser, der appellerer til alle, hvad enten man er barn, voksen, ung eller ældre. For byudviklingsområderne i kanten af byen udpeger Masterplanen nogle attraktive udviklingsområder og lægger de overordnede rammer for de enkelte arealers udvikling, herunder mulighederne for at udlægge nye arealer til byvækst til bl.a. boliger, erhverv og ferie- og fritidsanlæg. Målet er at sikre en udvikling af områderne, der udnytter deres potentiale og samtidig respekterer de landskabelige kvaliteter. Noget af det helt centrale i planen er ønsket om at skabe en mere levende bymidte til gavn for handelslivet, borgere og turister. Faaborg skal udvikles indefra og ud og bl.a fornyelse i det såkaldte Knudepunk i byen er strategisk vigtigt de kommende år. Fundamentet er bymidtens mange kvaliteter og de muligheder, det giver for at tiltrække handlende, turister, veluddannede borgere og nye virksomheder inden for de kreative brancher. I dag forbinder mange bymidten i Faaborg med strøgmiljøet i det historiske købstadsområde og arealerne omkring havnen. Tendenserne i samfundsudviklingen tyder på, at et autentisk og flot historisk bymiljø og en havn med vandudsigt, færger, lystbåde mv. ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme turisters, bosætteres og de kreative erhvervs forventninger. Masterplanen lægger derfor op til at se bymidten bredere og fx også udvikle området i et bånd fra Hallerne til Havneparken som en mere sammenhængende del af bymidten. Firkløveret - fire bymiljøer med deres egen identitet Masterplanen foreslår som nævnt, at den aktive og oplevelsesrige bymidte udvides, så den består af det historiske købstadsmiljø, havneområdet, halområdet og Langelinieområdet. Tanken er, at de fire bymiljøer - købstaden, havnen, kultur- og idrætsbyen og den rekreative promenade - danner et firkløver af bymiljøer med hver deres markante bymæssige profil og med hver sine aktivitets- og oplevelsestilbud. De fire bymiljøer bidrager med forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder fra shopping- og bymiljøoplevelser i købstaden over sejlerliv i havneområdet og idræt og motion i halområdet og til promenade og bademuligheder langs Langelinje. I midten af firkløveret - i området omkring stationen - ligger knudepunktet, som binder de fire by- og oplevelsesmiljøer sammen, og som samtidig et et vigtigt ankomstområde til bymidten. 7

8 Masterplanen lægger op til, at de enkelte blade i firkløveret og knudepunktet udvikles med følgende roller: Købstaden: Udgøres af den gamle middelalderby centreret om Torvegade-Østergade. Her er det ligesom i dag det autentiske handelsmiljø og historien, der skal være de bærende værdier. Målet er at sikre en oplevelsesrig bymidte, der respekterer stedets nuværende kvaliteter og formidler stedets historie, men samtidig styrker og fornyer sig, så der sikres de bedste rammer for liv og aktivitet. Kultur- og idrætsområdet: Udgøres af området omkring Sundvænget med bl.a. Sundskolen, Faaborg Kunstmuseum samt Svømme- og idrætshallerne. Områdets identitet som bynært center for undervisning, kultur og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye by- og aktivitetsrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Havnen: De identitetsskabende elementer udgøres af færgeog godstrafikken, fiskerne, lystbådehavnene, slagteriet og værfterne. Faaborg havn står bymæssigt med sine større voluminer, de fritliggende bygninger og det mere rå og ubearbejdede look i kontrast til købstadens mindre skala, gadestrukturen, detaljerigdom og finish, ligesom havnelivet med dets aktiviteter og røre skabt af biltrafik, færgehavnen, fiskerne, virksomhederne og lystbådene står i kontrast til købstadens fodgængertrafik, shoppingaktiviteter mv. Målet for havneområdet er at satse meget kraftigt på at bevare og udvikle de basale erhvervsaktiviteter som færgefarten, fiskeriet, slagteriet og værftet, og samtidig give de fritids-, turisme- og kulturorienterede aktiviter gode muligheder for udvikling, ligesom der skal skabes plads til kreative erhverv og boliger på havnen i passende omfang. Strand ved Klinten kan udbygges, Langelinie kan med forbehold strammes op og et nyt havnebad længst inde ved byen ud for Knudepunktet kan blive en fremtidig attraktion, der understøtter bymidten. Knudepunktet: Udgøres af området omkring Havneparken, Banegårdspladsen, busterminalen og karreen fra Jomfrulågen til Østergade. Knudepunktet skal over tid udvikle sig til at blive Faaborgs nye kraftcenter og byens samlingspunkt mellem de fire bymiljøer. Placeringen af et nyt kulturhus, udviklingsmuligheder for detailhandel og erhverv, omdannelse af busvaskepladsens arealer til byferie samt styrkelse af Havneparken indgår som en del af de bærende initiativer i området. På modstående side ses et kort med eksempler på oplevelser i Faaborg bymidte. Illustrationen er tænkt som et mentalt bykort over nogle af de eksisterende seværdigheder og attraktioner samt eksempler på mulige, nye oplevelser som masterplanen foreslår, inden for hvert af de fire blade i firkløveret og i knudepunktet. Forbindelser og pladser Tilgængelighed, sammenhænge og ankomstpunkter er vigtige elementer i at sikre en velfungerende bymidte. I arbejdet med masterplanen har der indgået overvejelser om ankomsten til byen og bymidten, den overordnede infrastruktur samt logiske forbindelser mellem de enkelte bymiljøer. For ankomstpunkterne til midtbyen gælder, hvad enten det sker med bil eller bus, på cykel eller til fods, at de skal være velplacerede og hænge godt sammen med bymidtens centrale gader. Den vigtigste gade i strøgområdet er Torvegade-Østergade. Herfra er der adgang til en række vinkelrette side- og forbindelsesgader - fx Jomfrulågen, Strandgade og Holkegade, der alle rummer fine kig til havnen. Gaderne er med til at binde strøgområdet sammen med havnen både fysisk og visuelt. Den rekreative promenade: Udgøres af området langs Langelinie, de tilstødende parker og kirkegårde samt Klintens badestrand. Langelinie strækningens potentialer som et alternativ til bymidtens og havnens mere hektiske liv skal udnyttes bedre. Torvet og Havneparken udgør i dag byens to større pladsdannelser. Begge er flotte, velafgrænsede byrum med et historisk vingesus over sig. Masterplanen lægger op til flere by- og aktivitesrum, så der opstår en bymidte med varierende oplevelsesrum med forskel- 8

9 Maritimt erhverv Ny skudehavn KØBSTAD Midlertidige e byrum Fiskerihavn Den Plougske Gaard Byport Den Voigtske Gaard Bymuseum Lystbådehavn Træskibshavn KULTURHAVN UR AKTIV HAVN SØSPORT FORMIDLING I Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Bynære boliger Kulturhus Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal LEG Rekreativ forbindelse evt. nyt vandrehjem IDRÆT Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Remisen renoveres Rekreativ forbindelse Busterminal BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark Voigts Minde Eksisterende oplevelser Forslag til nye oplevelser 9

10 lige anvendelsesmuligheder og intensitet, herunder byrum til større aktiviteter, ophold, leg, grønne rum og parker, der kan tiltrække folk hele året. Derudover er det vigtigt, at den kommende udvikling af byen fokuserer på at skabe gode forbindelser mellem de enkelte bymiljøer. Byen skal hænge godt sammen, så de færdene i bymidten oplever, hvordan de enkelte bymiljøer tilsammen skaber en oplevelsesrig bymidte, der rummer spændende attraktioner for folk i alle aldre, og som kan tilbyde et bredt udbud af attraktioner fra det rå og uspolerede havnemiljø til moderne sports- og fritidsfaciliteter, et sprudlende kulturliv og et autentisk købstadsmiljø. Johan Rantzaus Vej Nyborgvej Assensvej Byudvikling i de omgivende by- og bynære landskaber skal støtte op om udviklingen af midtbyen. På kortet på modsatte side ses en samlet dispositionsplan, der foruden en afgrænsning af de fire bymiljøer og knudepunktet, viser placeringen af byvækstarealer i kanten af byen, herunder: Forslag til placering og omstrukturering af arealer til detailhandel og erhverv, der understøtter en ny bymidteorienteret detailhandelsstruktur. Forslag til placering af nye boligområder, der dels placeres i de bynære landskaber, dels skabes ved omdannelse af tidligere erhvervsområder. Forslag til placering af arealer til ferie og fritidsformål. Forslag til principiel placering af en række grønne korridorer, der sikrer tilgængeligheden til det åbne land og sikrer dyre- og plantelivet. Forslag til etablering af nye vej- og stiforbindelser. Hvedholm Slot Bjernevej De enkelte bymiljøer i bymidten og byvækstarealerne i kanten af byen beskrives på de efterfølgende sider. Bymiljøer (bymidten) Knudepunktet Købstaden Kultur og Idræt Havnen Det rekreative strøg Byudvikling Detailhandel og erhverv Boligområder Ferie og fritid Grønne korridorer Eksisterende stier Nye stiforbindelser Eksisterende veje Nye veje 10 Dyreborg

11 Hvad når sygehuset lukker? Masterplanen forholder sig ikke præcist til, hvad der skal ske Til Svanninge Bakker på stedet, når sygehuset lukker. Det skal planlægges nøjere og forskellige muligheder afsøges. Overordnet set er det vigtigt ikke at bruge sygehuset til en række funktioner, som ud fra samlede overvejelser snarere bør placeres i eller tæt på bykernen jf. Masterplanens grundlæggende filosofi om at styrke Faaborgs udvikling gennem samling af funktioner i bykernen frem for spredning. Ombyg- Cirkuspladsen ning af ældre byggeri til nye anvendelser er i øvrigt ofte lige så bekosteligt som nybyggeri. Noget af byggeriet kan måske omdannes til nye formål, mens andre dele af området måske Hans Rasmussens Have Pugesø Odensevej Sundbakkerne bedst kan omdannes til boligformål. Sundvejen Moseparken Smedebakken Kildetoften Sundet Sundstien Prices have Prices Havevej Kaleko Mølle KALEKO Havnegade Banegårdspladsen Diernæsvej Alleskoven Alleskovvej Svendborgvej Klinten Pipstorn Skov 11

12 Firkløverets bymiljøer: - Knudepunktet - Kultur og idræt - Købstaden - Havnen - Den rekreative promenade KØBS By De enkelte bymiljøer beskrives på de efterfølgende sider. Maritimt erhverv Ny skudehavn Midlertidige e byrum Lys Træ Fiskerihavn KULTURHAV SØSP 12

13 TAD Den Plougske Gaard port Den Voigtske Gaard Bymuseum bådehavn skibshavn N RT FORMIDLING I Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart V Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Bynære boliger Kulturhus Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal evt. nyt vandrehjem Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Rekreativ forbindelse Busterminal BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark LEG Rekreativ forbindelse Voigts Minde IDRÆT Remisen renoveres 13

14 Midtbyen Knudepunktet Knudepunktet Knudepunktet skal over tid udvikle sig til et nyt kraftcenter i Faaborg og til et samlingspunkt mellem de fire forskellige bymiljøer. Et nyt kulturhus, udviklingsmuligheder for detailhandel og vidensvirksomheder, byferielejligheder og forbedring af Havneparken er de væsentligste projektideer i området. I dag fremstår store dele af området nedslidt og usammenhængende, og det mangler de bymæssige kvaliteter, der kendetegner de omkringliggende by- og havneområder. Samtidig rummer området store byudviklingsmuligheder. Disse muligheder foreslås udnyttet på en måde, så Knudepunktet understøtter det overordnede mål om at skabe mere liv i bymidten. Karréen afgrænset af Østergade, Banegårdspladsen og Jomfrulågen rummer enkelte bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen har herudover varierende kvalitet. Området er derfor i den bevarende lokalplan for Faaborg bymidte (Lokalplan 3.88) udpeget som fornyelsesområde. Det giver udviklingsmuligheder, som ikke umiddelbart er til stede andre steder i den gamle købstad, hvor bevaringshensynene har høj vægt. Strækningen langs Banegårdspladsen er i dag i dårlig forfatning. Randbebyggelsen på nordsiden af Banegårdspladsen er nedrevet. De forbipasserende på Banegårdspladsen oplever derfor bagsiden af Østergade og en række parkeringspladser. Posthus- og stationsbygningen er solide og bevaringsværdige, men værdien trækkes ned af sammenhængen med posthusets parkeringsplads og den nyere mellembygning. Gadebilledet langs Banegårdspladsen trænger til at blive strammet op, så der ligesom langs Chr. IX s Vej er en markant og sammenhængende byfront mod havnen. En ny sammenhængende randbebyggelse vil herudover markere den historiske strandlinje frem til slutningen af 1800-tallet, hvor opfyld- ninger skabte plads til jernbanen. Området mellem fjorden, Banegårdspladsen og Færgevej fremstår som et usammenhængende byområde med vaskehaller, busterminal, erhverv, ejerboliger og trafikarealer. Det foreslås, at området fremover fornyes, så det får tilført by- og bygningsmæssige kvaliteter og giver plads til nye anvendelser, der kan være med til at realisere målene om at styrke Faaborg inden for turisme, byerhverv og bosætning. Nyt kultur- og kreativt erhvervshus med en markant placering Et nyt kulturhus med biograf, teatersal mv. og bibliotek, der flyttes fra Herregårdscentret, er et nøgleprojekt for realisering af målene for Faaborgs udvikling. Kulturhuset planlægges placeret på hjørnegrunden mellem Jomfrulågen og Banegårdspladsen i området ved det nuværende Helios Teater. Her vil kulturhuset få en meget central beliggenhed og vil komme til at fungere som bindeled mellem havnen og strøgområdet i Østergade. Helios-teatret kan ikke fortsætte under de nuværende ejerforhold og rammer, men det er oplagt at bygge videre på et istandsat/nyt Helios-teater med supplerende aktiviteter. Kulturhuset skal som hidtil rumme biograf og spillested, men den funktionsmæssige sammensætning skal styrkes, så huset kommer til at appelere til en bredere målgruppe og være med til at tiltrække 14

15 ul n Østergade P Lægehus Jomfrulågen Havnepladsen (parkering) Omdannelse af Havneparken Evt. bademulighed Busser ind Multisal P Nyt kulturhus Busser ud Dynamisk bustermnial P Ny plads Ny butiksbebyggelse P Byferie Rekreativ forbindelse Roklubben Færgevej j Banegårdspladsen Østerbrogade rogade besøgende fra et større opland samt turister. Udover at give muligheder for kulturelle arrangementer (koncerter, teater- og danseforestillinger, foredrag, udstillinger og biograf) og et moderne bibliotek er det planen, at der i kulturhuset skal indrettes fleksible og rummelige rammer, som kan skabe aktivitet over store dele af dagen. Der arbejdes herudover med ideer om, at der skal indrettes kontorlokaler til kreative virksomheder og nystartere. Indretningen af en café og restaurant - med en storslået udsigt ud over fjorden - indgår også i planerne, ligesom det skal være muligt at afholde mindre kongresser, seminarer, erhvervsarrangementer og lignende i huset. Det skrånende terræn udnyttes til at indrette parkering som kælderparkering. Kulturhuset skal fremstå som et nytænkende projekt, både organisatorisk og arkitektonisk, der kan virke som et nyt ikon for byen. Udskrivningen af en arkitektkonkurrence vil være med til at skabe opmærksomhed om projektet og sikre beslutningen om et byggeri sker på grundlag af en række forslag af høj arkitektonisk kvalitet. Et konkurrenceprogram bør indeholde en analyse af området og dets omgivelser, der præciserer de arkitektoniske kvaliteter og udfordringer, som byggeriet bør forholde sig til. Kulturhusbyggeriet kan være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs P P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområde Forslag til placering af ny bebyggelse Eks. bebyggelse med ny anvendelse Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye stiforbindelser Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadgang Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering Forslag til parkeringskælder Mulig placering af Søsportscenter Eks. smøger mellem gågade og Banegårdspladsen m 15

16 Banegårdspladsen, det kan passes ind i de eksisterende bygningshøjder langs Banegårdspladsen og Chr. IX s Vej, der i dag er mellem 2½ og 3 etager, og det kan sikre den visuelle forbindelse langs Jomfrulågen til fjorden. Den nærmere udvikling af projektet skal ske i nøje samspil med anvendelsen af Byskolen, der ligger tæt ved og som rummer mange vigtige kulturelle aktiviteter m.m., der i vidt omfang er båret af foreninger, som også fremover skal sikres gode forhold. Ny detailhandel og lægehus For at styrke detailhandelsstrukturen og løfte den østlige del af gågaden foreslår masterplanen, at der placeres en større butiksbebyggelse, der strækker sig gennem hele karréen og får facade til både Østergade og Banegårdspladsen (jv.f. afsnit om Detailhandel og erhverv). Butiksbebyggelsen skal ligesom kulturhuset være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs Banegårdspladsen, og de aktive og publikumsorienterede facader skal være med til at trække besøgene og turister, der ankommer til havneområdet ind til strøgområdets butikker og andre tilbud, som ikke er synlige fra havneområdet. På modstående side ses et principsnit af et nyt butikskompleks. Det foreslås, at der etableres en dagligvarebutik med facade mod Banegårdspladsen. Fra dagligvarebutikken kan der skabes forbindelse til en større udvalgsvarebutik, der får facade mod Østergade. På etagerne over butikkerne kan der fx placeres kontorerhverv og boliger. Der vil også være mulighed for at indrette et lægehus, som kan tænkes sammen med andre sundhedstilbud i et egentligt sundhedshus med fx tandlæger, fysioterapeuter og apotek. Også her kan det skrånende terræn udnyttes til indretning af kælderparkering. Nye forbindelser og pladser Jomfrulågens kvaliteteter som visuelt og fysisk forbindelsesled mellem strøgområdet og havnen ønskes styrket, hvilket fx kan ske Parkering Parkeringssituationen i dag Området rummer i dag byens største parkeringsplads - Havnepladsen nord for Havneparken - der i alt rummer ca. 122 parkeringspladser. Hertil kommer ca. 40 parkeringspladser på arealerne omkring det nuværende Helios. En forudgående parkeringsanalyse for Faaborg midtby har vist, at Havnepladsen har den højeste belægningsgrad i midtbyen. Det vurderes dog, at kapaciteten stadig dækker det nuværende behov i området. Parkeringssituationen fremover Hvis planerne om Helios Kulturhus og et nyt butikskompleks skal realiseres, er det nødvendigt at indtænke nye parkeringsmuligheder i området. Det foreslås, at terrænstigningen op mod strøget udnyttes til at lægge parkeringskældre under begge bygninger. Hertil kommer, at der skal indtænkes parkering i forbindelse med omdannelsen af området ved vaskehallerne til byferie. Skitseforslaget foreslår, at parkering indtænkes i området langs Færgevej, så den centrale del af byfornyelsesområdet og den rekreative sti friholdes for biler. ved hjælp af kunst, byinventar og belægninger. Langs Østergade er der herudover en række mindre smøger, der forbinder strøgområdet med Banegårdspladsen. Af hensyn til de interne forbindelser i området er det vigtigt, at smøgerne i et vist omfang bevares fremover. Der kan også arbejdes på at skabe indgang til Kulturhuset direkte fra Østergade, hvilket yderligere vil forstærke sammenhængen mellem strøgområdet og havnen. Der er hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Havnetorvet. Masterplanen foreslår at denne zone forlænges langs Chr. IX s Vej og Banegårdspladsen frem til Østerbrogade. Et øget fokus på belægning og indretning af strækningen skal dels være med til at sikre bedre forbindelse mellem købstaden og havnen, og dels være Kulturhuset vil være med til at genskabe den gamle byfront og styrke gaderummet langs Banegårdspladsen. Jomfrulågen er et centralt bindeled mellem købstaden og Havneparken. Gaden trænger dog til en renovering. 16

17 med til at signalere midtbyens samlede udstrækning fra Vestkaj til Østerbrogade. Havneparken udgør med sin centrale placering for enden af Jomfrulågen - mellem købstaden, havnen og Langelinie - et vigtigt rum i midtbyen. Parken er ikke indrettet optimalt i dag, og dens potentialer kan udnyttes bedre. Det foreslås derfor, at Parken omdannes, så den i højere grad fremstår som en grøn oase midt i byen og et attraktivt parkrum for både byens borgere, besøgene og turister. Omdannelsen kan evt. tænkes sammen med etableringen af bademuligheder samt muligheden for placering af et kommende Overblik over forslag til handling Opførelse af Helios Kultur- og kreativt erhvervshus med bibliotek, biograf, iværksætterhus og andre offentlige funktioner, som udgør byens nye kraftcenter. Ny butiksbebyggelse, der udgør et østligt ankerpunkt i strøgmiljøet, og som fx kan rumme butikker, lægehus, dagligvarebutik, erhverv, detailhandelsbutik, boliger m.v. Jomfrulågens kvaliteter som visuelt og fysisk bindeled mellem by og havn skal udnyttes bedre. Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Banegårdspladsen. Omdannelse af Havneparken, så den i højere grad fremtræder som en nutidig park med større oplevelsesværdi (evt. etablering af bademulighed). Omdannelse af busterminal til en dynamisk terminalløsning og flytning af vaskehaller. Omdannelse af dele af busterminalens område til ny bebyggelse - evt. byferie. Etablering af rekreativ forbindelse fra fjorden til Idræt- og kulturområdet og videre til Sundet. søsportscenter i området (jvf. afsnit om Havnen). En kommende omdannelse bør, gennem en åbenhed i planen, respektere indkigget til den flotte byfront langs Chr. IX s Vej. Omdannelse af område syd for Banegårdspladsen Både banegården og posthuset rummer muligheder for nye aktiviteter, der kan være med til at undestøtte nyt liv i Knudepunktet. Hele området mellem disse bygninger og vandet bør underkastes en nøjere planlægning gerne i tæt samspil med en mere detaljeret plan for området over mod sportshallerne og Sundet. Det foreslås, at den nyere tilbygning mellem stations- og posthusbygningen nedrives, hvis postvæsenet en dag flytter fra denne del af byen. Herved skabes en visuel forbindelse på tværs af området. Bebyggelsen på den sydligste del af arealet er tænkt sammen med et rekreativt område, der skaber forbindelse fra havnefronten til kultur- og idrætsområdet og videre til Sundet. Den nye bebyggelse skal dels skabe et nyt område med bymæssige kvaliteter, og dels bane vej for anvendelser, der kan nyde godt af den attraktive beliggenhed ved vandet. Der kan eksempelvis være tale om byferielejligheder, boliger eller byerhverv eller en blanding, og bebyggelsen nærmest vandet kan være en af flere placeringsmuligheder for et nyt søsportscenter, hvis behovet for et sådant ikke alene kan dækkes ved Træskibspladsen. Skitseforslaget for Knudepunktet illustrerer, hvordan området kan disponeres. Der er skitseret en dynamisk busterminal på area- Mulighed for anvendelse af stations- og posthusbygning til andre formål. lerne umiddelbart vest for stationsbygningen. For at friholde den centrale del af området for biltrafik foreslås det, at vejadgangen til området sker via Færgevej, og at der herfra bliver adgang til mindre parkeringspladser. Den nye bebyggelse er vist som bygningskroppe orienteret vinkelret på fjorden. Derved bevares en del af indsynet til stations- og posthusbygningen og til den genetablerede byfront med nyt kulturhus mv. Bygninger tænkes opført i en stil og arkitektur, der matcher byens skala med bygningshøjder op til 2 etager. Ved planlægning af byggeri skal også sikres indsyn til stationsbygningen m.v. I en detailplan for områdets udvikling skal tillige medtænkes en eventuel genåbning af Sundrenden helt ud til havet gennem området (ikke illustreret). POSTHUS BANEGÅRDSPLADSEN BOLIGER /ERHVERV BOLIGER /ERHVERV DAGLIGVARER GÅRDHAVE LÆGEHUS DETAILHANDEL LAGER ØSTERGADE PARKERINGSKÆLDER ELEVATOR Principsnit af butiksbebyggelse. 17

18 Midtbyen Kultur og idrøt Kultur og idræt Områdets rolle som center for undervisning, kultur- og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye byrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Gode kultur- og fritidstilbud skaber kvalitet i hverdagen og er med til at gøre kommunen synlig over for omverdenen, og det bliver en stadig vigtigere parameter i forhold til at tiltrække turister, tilflyttere og erhvervsdrivende til byen. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede en kendt profil inden for kunst- og kulturlivet. Under processen med udviklingsstrategien besluttede Kommunalbestyrelsen at understøtte, udvikle og modernisere kunst- og kulturprofilen. Faaborgs stærke museumstilbud skal udvikles yderligere, og kulturelle arrangementer af høj kvalitet skal understøttes og udvikles. Familier efterspørger i stigende omfang en større mangfoldighed og fleksibilitet i fritidslivet både i forhold til mødetider og engagement. De er interesserede i mere individuelle former for fritidsaktiviteter såsom fitnesscenter, løbe- og rulleskøjteruter i og omkring byerne m.v. Samtidig har de fleste familier en travl hverdag, og det er derfor vigtigt, at mange af befolkningens fritidsintereser samles på ét sted, så eksempelvis familier kan motionere på samme tid - men på forskellige hold. Med masterplanen foreslår vi, at området omkring Sundvænget skal udvikle sig som et stærkt center for idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Hvis visionen skal realiseres, skal der være tilstrækkelige udvidelsesmuligheder for Sundskolen, Faaborg Hallerne og Faaborg Museum, bedre ankomst- og parkeringsforhold samt plads til en række nye by- og aktivitetsrum. På side 21 ses et skitseforslag til en fremtidig disponering af området. For at give plads til en række udviklingsmuligheder foreslås det, at Faaborg Forsyningsvirksomheder helt eller delvist flyttes ud af området, da deres aktiviteter generelt set ikke har behov for en så central en plads i byen. Det gamle kraft-/varmeværk fungerer stadig, men ophører det en dag vil den smukke bygning fint kunne omdannes til andre formål. Det foreslås endvidere, at Sundvænget flyttes til et forløb mellem tankstationen og Faaborg Fjernvarmeværk, da det vil skabe bedre ankomst- og parkeringsforhold og bedre muligheder for udnyttelse af arealene i området. Sundskolen som moderne byskole Sundskolen ligger centralt i byen med gode adgangsforhold til Sundet og hallerne. De mange børn og unge er med til at skabe liv i bymidten. Skolen er en traditionel byskole, som gennem tiderne er udvidet gennem flere knopskydninger, og som i dag er meget nedslidt. Skolebygningerne giver med deres nuværende udformning og tilstand problemer i forhold til at opfylde kravene til et moderne læringsmiljø. I løbet af 2008 er der blevet lavet en pladsmæssig og pædagogisk afdækning af Sundskolens udfordringer. Rapporten peger på, at der er behov for ekstra plads til bl.a. ind- og udskoling, 18

19 SFO, større stamklasser, flere grupperum, centralt placerede personalerum, optimering af aulaen, samling af udvalgte faglokaler samt bedre og mere inspirerende udendørsarealer. Masterplanen foreslår, at der skal skabes mulighed for udbygning af Sundskolen. En byskole er for det første med til at støtte op om livet i bymidten generelt. For det andet vil skoleeleverne - børn som unge - få stor glæde af de forbedringer, der ellers lægges op til i området. Meget tyder på, at der er gode muligheder for positiv synergi mellem afhentning af børn, brugen af fritids- og idrætsfaciliteterne samt midtbyens handels- og kulturmiljø. Alle er vigtige faktorer, der kan støtte visionen om en levende bymidte. Med udgangspunkt i det opstillede byggeprogram og projektforslag, der blev lavet i forbindelse med den pladsmæssige og pædagogiske afdækning af Sundskolen, er der udarbejdet et eksempel på en arealdisponering. Eksemplet illustrerer, hvor der kunne skabes plads til nybyggeri. De nye bygninger kunne fx indrettes til mellemskole, faglokaler, fælles-faciliteter samt udskoling. Syd for de eksisterende skolebygninger kan der opføres nybyggeri ( udskoling på tegningen), som sammen med de eksisterende bygninger kan danne en veldefineret skolegård og samtidig have forbindelse til de omkringliggende områder. Der er også vist en diagonalbygning mellem bygningsmassen fra 60 erne og de gamle skolebygninger. Her kunne fx indrettes indskoling og SFO. Det foreslås desuden, at pavillonerne nord for skolen nedrives. Med de foreslåede tilbygninger skabes en række nye gårdrum, der kan indrettes til forskellige aktiviteter og med varierende udtryksformer (skolegården, legelandskaber, græs m.m.), der støtter op om behov for leg og fysisk udfoldelse hele dagen. Et samlet ferie- og fritidstilbud Med udgangspunkt i Faaborg Hallerne og svømmehallen arbejder Faaborg Midtfyn Kommune i øjeblikket på at skabe et samlet, tiltrækkende fritidsmiljø i Faaborg - kaldet Faaborg Fritidscenter. Målet er at skabe et moderne anlæg for idræt, sundhed og fællesskab, der matcher det aktuelle billede af organiserede og selvorganiserede motions- og fritidsaktiviteter, og som yderligere understøttes af den centrale beliggenhed ved Sundskolen. Det er ideen, at det nye center fx kan styrkes og organiseres omkring et nyt indendørs torv med café, der fungerer som det samlende element, der binder hallen og svømmehallen med nye faciliteter til bl.a. fitness- og sundhedscenter. Vandrerhjemmet er ikke tidssvarende og lukker med udgangen af Både turistmæssigt og for udviklingen af fritidsaktiviteterne (stævner m.v.), byferie, erhvervsturisme m.m. er det afgørende for Faaborg, at der opføres et moderne vandrerhjem. På skitseforslaget er der udpeget to placeringer, hvor et nyt vandrerhjem kunne opføres. Den ene placering er umiddelbart syd for svømmehallen. Udnyttelse af byggemuligheden forudsætter, at der findes en anden løsning til tandklinikken. Den anden placeringsmulighed er tættere på bymidten og havnen, hvor vandrerhjemmet kan opføres Området mellem Sundskolen, hallerne og svømmehallen foreslås omdannet til en aktivitetsplads med mulighed for boldspil, rulleskøjteløb og meget andet. Pladsen kan evt. omdannes til skøjteløb om vinteren. Sundrenden skal renoveres, så den fremtræder tydeligere i bybilledet. Langs Sundrenden foreslås det, at der etableres en stiforbindelse der forbinder området med havnen. 19

20 mellem den nye plads syd for museet og Banegårdspladsen. En helt tredje mulighed kan være at indbygge det som en del af forslaget om byferiebebyggelse i Knudepunktet. Moderne byrum til ophold og aktivitet Blandingen af nye og gamle bygninger og nye og gamle pladser og forbindelser, der binder de enkelte dele sammen, bliver et af de karakterskabende træk i bymidteområdet. Skitseforslaget illustrerer, hvordan der omkring Sundskolen og Faaborg Fritidscenter kan indrettes en række nye aktivitetsrum. I modsætning til købstadens mere klassiske byrum skal aktivitetsrummene skabe rammerne for ophold, motion og leg for folk i alle aldre. En ny plads mellem Svømmehallen, hallerne og Sundskolen kan evt. indrettes med en multibane, der kan bruges til basketball, hockey, rulleskøjteløb m.m. Om vinteren kan pladsen måske omdannes til skøjtebane, som der ligger et lokalt forslag om. I forbindelse med skolen kan der også indrettes legelandskaber, og den nye skolegård kan indrettes, så den opfordrer til leg og aktivitet også i børnenes fritid. P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområde Forslag til placering af ny bebyggelse Eks. bebyggelse med ny anvendelse Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye aktivitetsrum Forslag til nye stiforbindelser Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadgang Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering m Det foreslås, at strækningen langs Sundrenden omdannes til en grøn, rekreativ forbindelse, der binder området sammen med Havneparken, Langelinie, havnen til den ene side og Sundet til den anden side. Forbindelsen kan blive et naturligt startpunkt for dem, der vil benytte de bynære landskaber til at motionere. Selve Sundrenden skal gennemgå en landskabelig bearbejdning, hvor der bl.a. tyndes ud i den eksisterende beplantning, så vandet fremstår tydeligt i bybilledet. Evt. skal den åbne rende føres helt ud til fjorden. I kultur- og idrætsområdets sydvestlige del foreslås det, at der på en del af den eksisterende parkeringsplads indrettes et nyt byrum i forbindelse med Faaborg Kunstmuseum samt en kommende 20

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Forslag til Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet øsportcenter Kulturhus havn Havneparken (renoveres) res)

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS

RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS GINNERUPARKITEKTER FORORD Af Horsens Borgmester Jan Trøjborg Længst mod øst - hvor Horsens Havn og Horsens Fjord mødes - ønsker Horsens Sejlklub at opføre et nyt klubhus.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28 flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune hvem er jeg...? Arkitektfirmaet RUM Fra Horsens, platform i Vejle og kunder i hele DK 25-30 medarbejdere Arkitektur

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S 30. januar 2015 U D B U D S V I L K R K R Ø Y E R S P L A D S Jessens Mole 7-9, Svendborg Havn, dele af matr. nr. 262-a og 262-c Svendborg Bygrunde, Svendborg Ejendommene udbydes i henhold til B - forhånd

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Fordebatten om arkitekturpolitikken har foregået fra den 23. november til den 20. december 2013. Høringssvar I offentlighedsperioden

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø - Frederikssund

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere