DI ANALYSE. Offentlig- privat. samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI ANALYSE. Offentlig- privat. samarbejde"

Transkript

1 DI ANALYSE Offentlig- privat samarbejde Redegørelse 2010

2 > Marts 2010 Offentlig-Privat samarbejde 2010 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010

3 Udgivet af DI Redaktion: Peter Bay Kirkegaard Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 forord I dag løses omkring en fjerdedel af alle offentlige velfærdsopgaver af private leverandører. Samarbejdet mellem den offentlige sektor og private virksomheder er godt i gang. Øget offentlig-privat samarbejde er ikke et mål i sig selv. Men det er et middel til at frigøre ressourcer til at løse de væsentlige velfærdsopgaver, som den offentlige sektor varetager i Danmark. Udviklingen i samarbejdet mellem den offentlige sektor og private virksomheder møder opbakning i befolkningen. En undersøgelse, som DI har gennemført, viser, at det ikke bekymrer befolkningen, om de offentlige velfærdsopgaver bliver leveret af den offentlige sektor eller af private virksomheder, så længe kvaliteten er i top. I den sammenhæng er det glædeligt, at befolkningen har størst tiltro til, at private virksomheder kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af offentlige opgaver. Derfor er der god grund til, at den offentlige sektor øger inddragelsen af private virksomheder i varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver. Potentialet er langt fra udtømt. De konkrete erfaringer fra kommunernes samarbejde med private virksomheder viser også, at opgavevaretagelsen kan effektiviseres med mellem 15 og 20 pct. ved at lade private virksomheder udføre opgaverne vel at mærke uden, at man går på kompromis med kvalitets- og serviceniveauet. Øget offentlig-privat samarbejde giver med andre ord mere velfærd for pengene! Samtidig viser erfaringer fra bl.a. ældreområdet og den kollektive trafik, at brugernes tilfredshed med servicen stiger, når opgaverne varetages af en privat leverandør. En væsentlig sidegevinst ved at øge offentlig-privat samarbejde er, at det understøtter en erhvervsudvikling på et område, hvor vi vil opleve en stigende international efterspørgsel i de kommende årtier. Øget offentlig-privat samarbejde er en vigtig forudsætning for, at vi kan få etableret morgendagens globale velfærdsvirksomheder, som kan bidrage til at skabe øget vækst og velstand i Danmark. Det er bare at gå i gang! Marts 2010 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Indhold 7 Holdninger til offentlig-privat samarbejde 8 Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde 9 Kendskabet til hvem der løser opgaverne 10 Kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse er det vigtigste 11 Privatansatte er bedst til at levere offentlige serviceydelser 14 Holdning til offentlig-privat samarbejde blandt borgmestre og kommunaldirektører 19 Status for offentlig-privat samarbejde 19 Den danske offentlige sektor i et europæisk lys 21 Produktiviteten i den offentlige sektor 24 Konkurrenceudsættelse i staten 28 Konkurrenceudsættelse i regionerne 30 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 41 Øget velfærd gennem konkurrenceudsættelse 43 Øget brugertilfredshed gennem konkurrenceudsættelse 47 Nye muligheder for offentlig-privat samarbejde 48 Tilbud til ældre og handicappede 52 Dagtilbud mv. til børn og unge 56 Administrativ organisation 60 Folkeskolen m.m. 63 Tilbud til voksne med særlige behov 67 Offentlig-private samarbejdsformer 67 Generelt om udbud af offentlige opgaver 72 Klassisk udbud 76 Servicepartnerskaber 79 Offentlig-privat selskab 82 Samlet udbud (OPP light) 84 Offentlig-privat partnerskab (OPP) 87 Offentlig-privat Innovationspartnerskab (OPI) 91 Det internationale potentiale for offentlig-privat samarbejde 92 Dansk eksport af velfærdteknologier og -løsninger 94 Eksport af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og -løsninger 98 Potentiale for private aktører på de globale markeder

7

8 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 7 Holdninger til offentligprivat samarbejde Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde, men er dog ikke specielt optaget af, om det er den offentlige sektor eller en privat virksomhed, som leverer de offentlige velfærdsydelser. Det væsentlige er, at kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser er i top. Om det er en offentlig enhed eller en privat leverandør, som løser opgaven, er underordnet. Befolkningen har imidlertid størst tiltro til, at private virksomheder kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af offentlige opgaver. Blandt borgmestre og kommunaldirektører er der også stor åbenhed overfor at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver. Flertallet synes dog, at kommunerne er mere omkostningseffektive og levere en bedre kvalitet end private virksomheder. I praksis erkender borgmestrene og kommunaldirektørerne dog, at de konkurrenceudsætter opgaver netop for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris. DI har fået analysefirmaet Megafon til at undersøge holdningerne til offentlig-privat samarbejde. Befolkningens holdninger er blevet afdækket dels gennem en spørgeskemaundersøgelse med repræsentativt udvalgte danskere, dels gennem mere dybdegående interviews med 20 respondenter. Herudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 borgmestre og kommunaldirektører over hele landet fordelt ligeligt mellem de to respondentgrupper.

9 Side 8 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse pct. er positive overfor offentlig-privat samarbejde Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde To tredjedele af befolkningen opfatter offentlig-privat samarbejde som positivt, mens blot 6 pct. opfatter det som noget negativt. Figur 1.1 > Positiv indstilling overfor offentlig-privat samarbejde Hvordan opfatter du offentlig-privat samarbejde? Negativt og meget negativt, 6 pct. Ved ikke, 4 pct. Neutralt, 24 pct. Positivt og meget positivt, 66 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Den overvejende positive indstilling til offentlig-privat samarbejde kan tages som udtryk for, at befolkningen ikke er forbeholdende over for at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver, men ser det som noget, der kan bidrage positivt til samfundsudviklingen.

10 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 9 Kendskabet til hvem der løser opgaverne Mens befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde, så har de til gengæld ikke noget stort kendskab til, hvem der i praksis står for at løse de offentlige serviceopgaver. Direkte adspurgt svarer blot 12 pct. at deres kendskab til hvem, der løser de kommunale serviceopgaver, er stort eller meget stort. Hovedparten har kun lille kendskab til, hvem der løser de kommunale service opgaver... Kendskabet til hvem der løser opgaverne < Figur 1.2 Har du stort eller lille kendskab til hvilke kommunale serviceopgaver, der udføres af henholdsvis kommunalt ansatte og privatansatte i din kommune? Ved ikke, 1 pct. Meget stort eller stort kendskab, 12 pct. Lille eller intet kendskab, 49 pct. Noget kendskab, 39 pct. Note Tallene er afrundet og summer derfor ikke til 100 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) De kvalitative interviews viser, at der generelt er usikkerhed omkring, hvilke opgaveområder der er udliciteret i kommunerne. De interviewede kan primært referere til renovation som en opgave, der er udliciteret et område som flertallet i øvrigt mener fungerer udmærket. Det manglende kendskab til hvem, der løser de offentlige velfærdsopgaver, kan kædes sammen med, at befolkningen ikke er specielt optaget af, om opgaverne løses af en kommunal enhed eller en privat leverandør. Kun 21 pct. af de interviewede siger, at det er væsentligt for dem at vide, om det er en kommunal enhed eller privat leverandør, der løser de kommunale serviceopgaver.... men det betyder heller ikke ret meget for dem, hvem der løser opgaven

11 Side 10 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Figur 1.3 > Betydningen af at vide hvem der løser opgaverne Har det stor eller lille betydning for dig at vide hvilke kommunale serviceopgaver, der udføres af henholdsvis kommunalt ansatte og privatansatte i din kommune? Ved ikke, 2 pct. Meget stor eller stor betydning, 21 pct. Lille eller ingen betydning, 45 pct. Nogen betydning, 32 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Det der er væsentligt for befolkningen er, at kvaliteten er i top Kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse er det vigtigste At befolkningen har manglende kendskab til, hvem der varetager opgaverne, og at det samtidig ikke betyder så meget for dem at vide det, skal næppe tages som et udtryk for manglende interesse for de offentlige velfærdsydelser. Et stort flertal blandt de interviewede (85 pct.) er således af den opfattelse, at det vigtigste er, at kvaliteten af den kommunale service er i orden. Hvem der leverer ydelsen, er underordnet. Så længe tingene fungerer i dagligdagen, er det med andre ord mindre væsentligt for befolkningen, om leverandøren er privat eller kommunal. Figur 1.4 > Kvalitet vigtigere end hvem der levere ydelsen For mig er det vigtigere, at kvaliteten i den kommunale service er i orden, end at det er en kommunalt ansat frem for en privatansat, der løser opgaverne. Helt eller overvejende uenig, 6 pct. Ved ikke, 2 pct. Hverken/eller, 7 pct. Helt eller overvejende enig, 85 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter)

12 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 11 Privatansatte er bedst til at levere offentlige serviceydelser Når kvaliteten af den offentlige service er i centrum for befolkningen, er det nærliggende at se nærmere på, hvem man så mener, er i stand til at levere den bedste og mest omkostningseffektive kvalitet. Blandt de interviewede er der størst tiltro til, at private virksomheder kan levere effektive og omkostningsbevidste velfærdsydelser. På spørgsmålet om hvorvidt det er den offentlige sektor eller de private virksomheder, som kan levere den bedste kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver, svarer 24 pct., at offentligt ansatte er bedre til at sikre kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse end privatansatte. Der er derimod flere (32 pct.) som mener, at privatansatte kan levere den bedste kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver. Befolkningen siger: Private er bedre til at levere kommunale velfærdsydelser Privatansatte bedst til at levere kommunale serviceopgaver < Figur 1.5 Jeg mener generelt, at offentligt ansatte leverer en bedre kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver end privatansatte. Ved ikke, 9 pct. Helt eller overvejende enig, 24 pct. Helt eller overvejende uenig, 32 pct. Hverken/eller, 35 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) De kvalitative interviews viste, at holdningen til hvem, der bedst varetager de offentlige velfærdsopgaver, bl.a. afhænger af tidligere erfaringer med privat opgavevaretagelse. Kendetegnet er, at de dårlige eksempler på privat opgavevaretagelse hænger ved og er med til at skabe en negativ holdning til offentlig-privat samarbejde. De gode eksempler bidrager til at trække befolkningens opfattelse i den anden retning, men der skal væsentligt flere gode eksempler til at opveje et dårligt eksempel. Mens der er flere blandt de interviewede, der mener, at det er de private virksomheder, som er bedst til at levere kvalitet i forbindelse med varetagelsen af offentlige opgaver, så er befolkningens præferencer for private virksomheder endnu mere klar på spørgsmålet om, hvem der er mest omkostningsef- Befolkningen siger: Private virksomheder er mere omkostningseffektive

13 Side 12 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 fektiv. Blot 23 pct. mener således, at offentligt ansatte er mere omkostningseffektive i løsningen af kommunale opgaver end privatansatte. Til sammenligning mener 40 pct., at privatansatte er bedst til at løse de kommunale opgaver på en omkostningseffektiv måde. Figur 1.6 > Privatansatte mest omkostningseffektive Jeg mener, at offentligt ansatte er mere omkostningseffektive i løsningen af kommunale opgaver end privatansatte. Ved ikke, 11 pct. Helt eller overvejende enig, 23 pct. Helt eller overvejende uenig, 40 pct Hverken/eller, 26 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Befolkningen siger: Min kommune ville blive mere effektiv ved at øge brugen af private Når befolkningen bliver spurgt, om de mener, at deres kommune kunne opnå en mere eller mindre effektiv drift, hvis brugen af private leverandører blev øget, svarer 38 pct., at deres kommune ville blive mere effektiv, hvis den i øget omfang gjorde brug af private leverandører. Til sammenligning mener blot 17 pct., at deres kommune ville blive mindre effektiv ved at øge brugen af private virksomheder, se figur 1.7. Figur 1.7 > Øget kommunal effektivitet gennem brug af private leverandører Tror du, at din kommune ville kunne opnå en mere eller mindre effektiv drift, hvis brugen af private leverandører blev øget? Ved ikke, 15 pct. Meget mindre eller mindre effektivt, 17 pct. Meget mere eller mere effektivt, 38 pct. Hverken/eller, 30 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter)

14 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 13 I det hele taget er befolkningen meget positivt stemt over for at lade private virksomheder løse opgaver i den offentlige sektor. 62 pct. mener således, at private virksomheder kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor, se figur 1.8. Heroverfor står, at kun 12 pct. mener, at private virksomheder ikke kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor. Befolkningen siger: Private kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor Privatansatte kan bidrage positivt til at løse offentlige opgaver < Figur 1.8 Jeg mener, at privatansatte kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor. Helt eller overvejende uenig, 12 pct. Ved ikke, 4 pct. Hverken/eller, 22 pct. Helt eller overvejende enig, 62 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Hvad befolkningen mere konkret forstår ved, at virksomhederne kan bidrage positivt til opgavevaretagelsen, blev afdækket i forbindelse med de dybdegående interviews. Her kom det bl.a. frem, at de interviewede ser inddragelsen af private virksomheder som et middel til at øge innovationen i kommunernes opgavevaretagelse og skabe nogle mere effektive arbejdsgange i opgavevaretagelsen.

15 Side 14 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Holdning til offentlig-privat samarbejde blandt borgmestre og kommunaldirektører Den overvejende positive holdning i forhold til at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver går i et vist omfang igen, når man spørger borgmestre og kommunaldirektører om deres syn på offentlig-privat samarbejde. Virksomhederne kan bidrage til at nytænke opgave varetagelsen Fire ud af fem borgmestre og kommunaldirektører mener, at de private virksomheder kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service se figur 1.9. Dette kan tages som udtryk for en stor kommunal åbenhed overfor at lade private virksomheder deltage i varetagelsen af offentlige opgaver. Figur 1.9 > Virksomhederne kan bidrage til at nytænke offentlig opgavevaretagelse Jeg mener, at øget inddragelse af private virksomheder i løsningen af offentlige opgaver kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service. Helt eller overvejende uenig, 9 pct Ved ikke, 1 pct. Helt eller overvejende enig, 80 pct. Hverken/eller, 10 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Kommunerne mener selv, at de leverer bedre kvalitet end private Man er imidlertid knap så overbevist om, at private leverandører også kan matche de kommunale leverandører, når det kommer til at sikre kvalitet i opgavevaretagelsen. 83 pct. af de adspurgte borgmestre og kommunaldirektører mener, at deres egne kommunale enheder kan levere en kvalitet, der er på niveau eller bedre end den, som private leverandører kan præstere. Ingen mener, at private leverandører kan levere en bedre kvalitet end de kommunale enheder se figur 1.10.

16 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 15 Kommunerne leverer selv en bedre kvalitet < Figur 1.10 Vurderer du, at din kommune generelt set leverer en bedre eller dårligere kvalitet end private leverandører i løsningen af de kommunale serviceopgaver? Ved ikke 17 pct. Meget bedre eller bedre 31 pct På niveau med 52 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Tilsvarende mener 81 pct. af de adspurgte borgmestre og kommunaldirektører, at deres kommune er på niveau med eller mere omkostningseffektiv end private leverandører, når det kommer til at løse kommunale serviceopgaver se figur Kommunerne mener selv, at de er mere omkostningseffektive end private Kommunerne er mere omkostningseffektive < Figur 1.11 Vurderer du, at din kommune generelt set er mere eller mindre omkostningseffektiv end private leverandører i løsningen af kommunale serviceopgaver? Ved ikke 15 pct. Mindre eller meget mindre omkostningseffektiv 4 pct. Meget mere eller mere omkostningseffektiv 27 pct. På niveau med 54 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Mens de overordnet synes, at kommunerne er mere omkostningseffektive og leverer en bedre kvalitet end private virksomheder, så viser deres bevæggrunde for at konkurrenceudsætte kommunale opgaver, at de i praksis gør det for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris. Kommunerne konkurrenceudsætter for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris

17 Side 16 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse pct. svarer, at de konkurrenceudsætter velfærdsopgaver for at opnå en lavere pris i opgavevaretagelsen. 43 pct. siger desuden, at de konkurrenceudsætter for at opnå en bedre service. Figur 1.12 > Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) De typiske bevæggrunde for at konkurrenceudsætte Hvad er de typiske bevæggrunde, når et af følgende fire områder udliciteres: Rengøring i offentlige bygninger og institutioner Vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder grønne områder Madservice til institutioner som børnehaver og plejehjem Drift og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Total Lavere pris 77 pct. Bedre service 43 pct. Supplement af kommunens kompetencer 7 pct. Bevidst strategi om at sænke serviceniveau 2 pct. Centralt økonomisk pres 2 pct. Et ønske fra et flertal i kommunalbestyrelsen om at øge konkurrenceudsættelse 2 pct. Centralt økonomisk pres 2 pct. Andet 8 pct. Ved ikke 2 pct. Note Respondenterne har svaret særskilt på, hvorfor de konkurrenceudsætter indenfor hvert af de fire områder, og tabellen sammenfatter deres svar som et gennemsnit af svarene på de fire områder. Det skal bemærkes, at der ikke er noget væsentligt spænd i svarfordelingen mellem de fire områder. Der kan være givet flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til 100 pct.

18 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 17 >

19 Side 18 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010

20 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 19 Status for offentlig-privat samarbejde Den offentlige sektor i Danmark udgør 28 pct. af BNP og er dermed den største blandt EU15-landene. Det afspejler, at den offentlige sektor varetager mange borgernære serviceopgaver, hvilket finansieres af et højt skatte- og afgiftstryk. I det lys er det væsentligt, at den offentlige sektors produktivitet til stadighed forbedres. Det kan bl.a. ske ved at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver. Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde være med til at øge borgernes tilfredshed med den service, de får leveret. Inddragelsen af private virksomheder er inde i en positiv udvikling. Fra 2007 til 2008 steg andelen af den offentlige sektors opgaver, der blev varetaget af private virksomheder fra 25 pct. til 26 pct. Tallene viser imidlertid også, at der fortsat er gode muligheder for at øge konkurrenceudsættelsen. Den danske offentlige sektor i et europæisk lys Der er stor forskel på, hvilken rolle den offentlige sektor spiller i de europæiske økonomier. I Danmark har vi tradition for en stor offentlig sektor, som varetager mange borgernære serviceopgaver, hvilket finansieres af et højt skatte- og afgiftstryk.

21 Side 20 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Udgifterne til de offentlige serviceydelser (det offentlige forbrug) udgør i ,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og ligger således et stykke over Regeringens eget pejlemærke fra 2015-planen se figur 2.1. Figur 2.1 > Offentlig sektors andel af BNP (konjunkturrenset) Pct. 28,5 28,0 Offentlig sektors forbrug som andel af konjunkturrenset BNP 27,5 27,0 26,5 26, Pejlemærke i 2015-planen Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2009, februar 2010 Dermed har Danmark den største offentlige sektor målt på andel af BNP sammenlignet med EU15-landene (2007-tal) se figur 2.2. Udgifterne er omtrent ligeligt fordelt mellem posterne sundhed, uddannelse, social beskyttelse (børnepasning, ældrepleje mv.) og andet. I 2008 beskæftigede den offentlige sektor i Danmark personer svarende til omkring 30 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Figur 2.2 > Offentligt forbrug som andel af BNP i 2007, opgjort efter diverse udgiftsområder Danmark Sverige Holland Frankrig Belgien Finland Storbritanien Portugal Italien Spanien Østrig Tyskland Grækenland Irland Luxembourg pct. OECD Sundhed Uddannelse Social ydelse Øvrige

22 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 21 Sverige og Holland har indrettet opgavevaretagelsen og finansieringen i samfundet meget lig den danske model. Begge lande har offentlige serviceudgifter på over 25 pct. af BNP. De sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien har generelt en mindre offentlig sektor. Specielt de offentlige udgifter til børnepasning, ældrepleje mv. er lave, hvilket til dels hænger sammen med, at en større andel af kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og derfor er i stand til at passe børn og ældre. Frankrig, Tyskland og Østrig er lande, der har en mindre offentlig sektor end Danmark. Dette afspejler, at man i disse lande har valgt at fokusere på private løsninger af en række opgaver, som så finansieres via forsikringsordninger. Det gælder for eksempel inden for sundhedsområdet, hvor de offentlige udgifter i Tyskland og Østrig ligger på niveau med det danske, men de samlede udgifter inklusive de private udgifter er noget højere se figur 2.3. Offentlige og private udgifter på sundhedsområdet i 2005 i udvalgte EU lande som andel af BNP < Figur 2.3 Frankrig Tyskland Østrig Portugal Danmark Sverige Grækenland Italien Spanien Finland Irland Storbritannien Luxembourg pct. OECD Offentlige udgifter Private udgifter Produktiviteten i den offentlige sektor Eftersom den offentlige sektor udgør en stor del af samfundsøkonomien i Danmark, er det væsentligt, at der til stadighed er fokus på at forbedre produktiviteten og effektiviteten i den offentlige sektors opgavevaretagelse. Et sådant fokus er med til at skabe rammerne for, at vi også fremover vil kunne opretholde et højt serviceniveau i den offentlige sektor uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr. Her er det specielt relevant at have fokus på udviklingen i kommunernes produktivitet. På to helt centrale kommunale opgaveområder, folkeskole- Årligt fald i kommunernes produktivitet på 1 pct.

23 Side 22 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 området samt de sociale institutioner, har der i gennemsnit været et årligt fald i produktiviteten på 1 pct. om året i perioden I samme periode blev produktiviteten inden for de regionale arbejdsområder (hospitaler, læger, tandlæger mv.) øget med i gennemsnit 1,7 pct. om året se figur 2.4. Figur 2.4 > Produktivitetsudvikling inden for kommuner og regioner Årlig vækst i pct. 5 Kommunale områder 4 Regionale områder Gennemsnit på kommunale aktiviteter 2002 Gennemsnit på regionale aktiviteter Note Kommunale områder er folkeskole og sociale institutioner. Regionale områder er hospitaler, læger, tandlæger mv. Danmarks Statistik og DI-beregninger Hvis kommunerne havde været i stand til at opnå samme vækst i produktiviteten inden for folkeskoleområdet og de sociale institutioner, som der har været på sundhedsområdet, ville det i 2005 have givet anledning til en merproduktion på knap 18 mia. kr. Se figur 2.5. Figur 2.5 > Produktion inden for folkeskoleområdet og sociale institutioner Mia. kr. i løbende priser Produktionsværdi hvis der havde været samme produktivitetsudvikling som på de regionale områder Faktisk produktionsværdi Danmarks Statistik og DI-beregninger Kommunal produktion kunne have været 30 mia. kr. større i 2009 Hvis denne forskel er fortsat frem til 2009, så vil den kommunale produktion inden for folkeskoleområdet og de sociale institutioner være mere end 30 mia. kr. lavere, end hvis kommunerne havde haft en produktivitetsudvikling svarende til udviklingen på det regionale område.

24 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 23 For at øge produktiviteten i den offentlige sektor er det nødvendigt at øge konkurrenceudsættelsen ved at inddrage private virksomheder i varetagelsen af de offentlige velfærdsopgaver. Øget offentlig-privat samarbejde kan således være med til at skabe mere velfærd inden for de samme økonomiske rammer. Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde være med til at øge borgernes tilfredshed med den service, de får leveret. De seneste tal for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor viser, at samarbejde mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv omkring varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver er stigende. Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse er således steget fra 25,2 pct. i 2007 til 26,4 pct. i 2008 se tabel 2.1. I 2008 konkurrenceudsatte den offentlige sektor for omkring 99 mia. kr. Potentielt kan den offentlige sektor imidlertid konkurrenceudsætte for op til 376 mia. kr., så der er stadigvæk muligheder for at øge konkurrenceudsættelsen. Øget offentlig-privat samarbejde kan øge produktiviteten og brugertilfredsheden Offentlige sektors konkurrenceudsættelse steg fra 25,2 pct. i 2007 til 26,4 pct. i Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse < Tabel Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Kommunerne 47,1 199,9 23,6 52,9 213,1 24,8 Regionerne 24,1 80,6 29,9 27,4 86,0 31,8 Staten 17,6 71,2 24,8 18,8 76,7 24,5 I alt 88,8 351,7 25,2 99,1 375,8 26,4 Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, Danske regioner, Økonomistyrelsen samt DI-beregninger Note Statens og regionernes grad af konkurrenceudsættelse kan ikke direkte sammenlignes med konkurrenceudsættelsen i kommunerne. I kommunerne anvendes Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) til at opgøre konkurrenceudsættelsen. I grundlaget for beregning af IKU indgår ikke opgaver, som ikke kan konkurrenceudsætte, f.eks. myndighedsopgaver. En lignende sondring anvendes ikke i opgørelsen af statens og regionernes konkurrenceudsættelse. Som det fremgår af tabel 2.1, er der forskel på konkurrenceudsættelsen i staten, regionerne og kommunerne. Nedenfor gennemgås konkurrenceudsættelsen 1 i de tre dele af den offentlige sektor. 1 Konkurrenceudsættelse og udlicitering bruges ofte som synonym for det samme, men der er imidlertid tale om to forskellige situationer. Konkurrenceudsættelse betyder, at den offentlige sektor sender en opgave i udbud, hvor både offentlige og private leverandører har mulighed for at byde ind på løsningen af opgaven. En opgave der bliver konkurrenceudsat kan således blive løst af enten en offentlig eller en privat leverandør. Udlicitering er, når opgaven løses af en privat leverandør.

25 Side 24 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Statens konkurrenceudsættelse: 24,5 pct. Konkurrenceudsættelse i staten I 2008 havde staten samlede driftsudgifter på 76,7 mia. kr. Heraf blev 18,8 mia. kr. anvendt på at købe tjenesteydelser hos private leverandører. Det svarer til, at staten konkurrenceudsatte 24,5 pct. af sine opgaver. Statens konkurrenceudsættelse har ligget stabilt i en årrække, men der er betydelige forskelle på, hvor meget de forskellige ministerier konkurrenceudsætter. Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse Statens konkurrenceudsættelse har ikke ændret sig nævneværdigt over de seneste 10 år. Fra 2005 steg konkurrenceudsættelsen med 3 pct. point, men det skyldes alene en regnskabsteknisk korrektion. Ser man bort fra denne korrektion, har statens konkurrenceudsættelse ligget stabilt mellem 21 pct. og 22 pct. i perioden se figur 2.6. Efter en mindre stigning frem til 2005 er konkurrenceudsættelsen nu faldet til at ligge under 2001-niveau. Figur 2.6 > Udvikling i statens konkurrenceudsættelse, Pct. 23,0 22,5 Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceevneredegørelsen 2009 og Danmarks Statistik. 22,0 21,5 21,0 20,5 20, Note I Konkurrenceevneredegørelsen 2009 opgøres statens konkurrenceudsættelse 3 pct. point højere fra og med 2005, end det fremgår af ovenstående figur. Det skyldes en ændret regnskabspraksis i Banedanmark, og at universiteterne ikke længere indgår i statens driftsbudgetter. Denne regnskabstekniske korrektion er udeladt i ovenstående figur, da det ikke ellers ville være muligt at sammenligne udviklingen over tid. Højere konkurrenceudsættelse i staten, hvis man havde haft mål som i kommunerne Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse kan sammenholdes med den udvikling, der har været i kommunerne. I 2006 blev KL og regeringen med aftalen om kommunernes økonomi for 2007 enige om, at kommunerne i 2010 skulle konkurrenceudsætte 25 pct. af deres opgaver 2. I målformuleringen blev der taget udgangspunkt i kommunernes konkurrenceudsættelse i 2005 (20,2 pct. 3 ). Den aftalte målsætning svarer således til, at kommunerne skulle øge deres konkurrenceudsættelse med 23,8 pct. i perioden. 2 I forlængelse af strukturreformen blev målet ændret til 26,5 pct. som følge af, at kommunerne overtog en række opgaver fra de tidligere amter, hvor der var en høj grad af udlicitering. 3 Af aftalen om den kommunale økonomi for 2007 fremgår, at PLI i 2005 var 20,2 pct. Dette er imidlertid senere blevet korrigeret til 19,8 pct. jf. data fra De Kommunale Nøgletal,

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

DI ANALYSE SAMARBEJDE

DI ANALYSE SAMARBEJDE DI ANALYSE Offentligprivat SAMARBEJDE Redegørelse 2011 > August 2011 Offentlig-Privat samarbejde 2011 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Peter Bay Kirkegaard Tryk: P.J.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere