DI ANALYSE. Offentlig- privat. samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI ANALYSE. Offentlig- privat. samarbejde"

Transkript

1 DI ANALYSE Offentlig- privat samarbejde Redegørelse 2010

2 > Marts 2010 Offentlig-Privat samarbejde 2010 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010

3 Udgivet af DI Redaktion: Peter Bay Kirkegaard Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 forord I dag løses omkring en fjerdedel af alle offentlige velfærdsopgaver af private leverandører. Samarbejdet mellem den offentlige sektor og private virksomheder er godt i gang. Øget offentlig-privat samarbejde er ikke et mål i sig selv. Men det er et middel til at frigøre ressourcer til at løse de væsentlige velfærdsopgaver, som den offentlige sektor varetager i Danmark. Udviklingen i samarbejdet mellem den offentlige sektor og private virksomheder møder opbakning i befolkningen. En undersøgelse, som DI har gennemført, viser, at det ikke bekymrer befolkningen, om de offentlige velfærdsopgaver bliver leveret af den offentlige sektor eller af private virksomheder, så længe kvaliteten er i top. I den sammenhæng er det glædeligt, at befolkningen har størst tiltro til, at private virksomheder kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af offentlige opgaver. Derfor er der god grund til, at den offentlige sektor øger inddragelsen af private virksomheder i varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver. Potentialet er langt fra udtømt. De konkrete erfaringer fra kommunernes samarbejde med private virksomheder viser også, at opgavevaretagelsen kan effektiviseres med mellem 15 og 20 pct. ved at lade private virksomheder udføre opgaverne vel at mærke uden, at man går på kompromis med kvalitets- og serviceniveauet. Øget offentlig-privat samarbejde giver med andre ord mere velfærd for pengene! Samtidig viser erfaringer fra bl.a. ældreområdet og den kollektive trafik, at brugernes tilfredshed med servicen stiger, når opgaverne varetages af en privat leverandør. En væsentlig sidegevinst ved at øge offentlig-privat samarbejde er, at det understøtter en erhvervsudvikling på et område, hvor vi vil opleve en stigende international efterspørgsel i de kommende årtier. Øget offentlig-privat samarbejde er en vigtig forudsætning for, at vi kan få etableret morgendagens globale velfærdsvirksomheder, som kan bidrage til at skabe øget vækst og velstand i Danmark. Det er bare at gå i gang! Marts 2010 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Indhold 7 Holdninger til offentlig-privat samarbejde 8 Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde 9 Kendskabet til hvem der løser opgaverne 10 Kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse er det vigtigste 11 Privatansatte er bedst til at levere offentlige serviceydelser 14 Holdning til offentlig-privat samarbejde blandt borgmestre og kommunaldirektører 19 Status for offentlig-privat samarbejde 19 Den danske offentlige sektor i et europæisk lys 21 Produktiviteten i den offentlige sektor 24 Konkurrenceudsættelse i staten 28 Konkurrenceudsættelse i regionerne 30 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 41 Øget velfærd gennem konkurrenceudsættelse 43 Øget brugertilfredshed gennem konkurrenceudsættelse 47 Nye muligheder for offentlig-privat samarbejde 48 Tilbud til ældre og handicappede 52 Dagtilbud mv. til børn og unge 56 Administrativ organisation 60 Folkeskolen m.m. 63 Tilbud til voksne med særlige behov 67 Offentlig-private samarbejdsformer 67 Generelt om udbud af offentlige opgaver 72 Klassisk udbud 76 Servicepartnerskaber 79 Offentlig-privat selskab 82 Samlet udbud (OPP light) 84 Offentlig-privat partnerskab (OPP) 87 Offentlig-privat Innovationspartnerskab (OPI) 91 Det internationale potentiale for offentlig-privat samarbejde 92 Dansk eksport af velfærdteknologier og -løsninger 94 Eksport af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og -løsninger 98 Potentiale for private aktører på de globale markeder

7

8 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 7 Holdninger til offentligprivat samarbejde Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde, men er dog ikke specielt optaget af, om det er den offentlige sektor eller en privat virksomhed, som leverer de offentlige velfærdsydelser. Det væsentlige er, at kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser er i top. Om det er en offentlig enhed eller en privat leverandør, som løser opgaven, er underordnet. Befolkningen har imidlertid størst tiltro til, at private virksomheder kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af offentlige opgaver. Blandt borgmestre og kommunaldirektører er der også stor åbenhed overfor at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver. Flertallet synes dog, at kommunerne er mere omkostningseffektive og levere en bedre kvalitet end private virksomheder. I praksis erkender borgmestrene og kommunaldirektørerne dog, at de konkurrenceudsætter opgaver netop for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris. DI har fået analysefirmaet Megafon til at undersøge holdningerne til offentlig-privat samarbejde. Befolkningens holdninger er blevet afdækket dels gennem en spørgeskemaundersøgelse med repræsentativt udvalgte danskere, dels gennem mere dybdegående interviews med 20 respondenter. Herudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 borgmestre og kommunaldirektører over hele landet fordelt ligeligt mellem de to respondentgrupper.

9 Side 8 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse pct. er positive overfor offentlig-privat samarbejde Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde To tredjedele af befolkningen opfatter offentlig-privat samarbejde som positivt, mens blot 6 pct. opfatter det som noget negativt. Figur 1.1 > Positiv indstilling overfor offentlig-privat samarbejde Hvordan opfatter du offentlig-privat samarbejde? Negativt og meget negativt, 6 pct. Ved ikke, 4 pct. Neutralt, 24 pct. Positivt og meget positivt, 66 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Den overvejende positive indstilling til offentlig-privat samarbejde kan tages som udtryk for, at befolkningen ikke er forbeholdende over for at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver, men ser det som noget, der kan bidrage positivt til samfundsudviklingen.

10 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 9 Kendskabet til hvem der løser opgaverne Mens befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde, så har de til gengæld ikke noget stort kendskab til, hvem der i praksis står for at løse de offentlige serviceopgaver. Direkte adspurgt svarer blot 12 pct. at deres kendskab til hvem, der løser de kommunale serviceopgaver, er stort eller meget stort. Hovedparten har kun lille kendskab til, hvem der løser de kommunale service opgaver... Kendskabet til hvem der løser opgaverne < Figur 1.2 Har du stort eller lille kendskab til hvilke kommunale serviceopgaver, der udføres af henholdsvis kommunalt ansatte og privatansatte i din kommune? Ved ikke, 1 pct. Meget stort eller stort kendskab, 12 pct. Lille eller intet kendskab, 49 pct. Noget kendskab, 39 pct. Note Tallene er afrundet og summer derfor ikke til 100 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) De kvalitative interviews viser, at der generelt er usikkerhed omkring, hvilke opgaveområder der er udliciteret i kommunerne. De interviewede kan primært referere til renovation som en opgave, der er udliciteret et område som flertallet i øvrigt mener fungerer udmærket. Det manglende kendskab til hvem, der løser de offentlige velfærdsopgaver, kan kædes sammen med, at befolkningen ikke er specielt optaget af, om opgaverne løses af en kommunal enhed eller en privat leverandør. Kun 21 pct. af de interviewede siger, at det er væsentligt for dem at vide, om det er en kommunal enhed eller privat leverandør, der løser de kommunale serviceopgaver.... men det betyder heller ikke ret meget for dem, hvem der løser opgaven

11 Side 10 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Figur 1.3 > Betydningen af at vide hvem der løser opgaverne Har det stor eller lille betydning for dig at vide hvilke kommunale serviceopgaver, der udføres af henholdsvis kommunalt ansatte og privatansatte i din kommune? Ved ikke, 2 pct. Meget stor eller stor betydning, 21 pct. Lille eller ingen betydning, 45 pct. Nogen betydning, 32 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Det der er væsentligt for befolkningen er, at kvaliteten er i top Kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse er det vigtigste At befolkningen har manglende kendskab til, hvem der varetager opgaverne, og at det samtidig ikke betyder så meget for dem at vide det, skal næppe tages som et udtryk for manglende interesse for de offentlige velfærdsydelser. Et stort flertal blandt de interviewede (85 pct.) er således af den opfattelse, at det vigtigste er, at kvaliteten af den kommunale service er i orden. Hvem der leverer ydelsen, er underordnet. Så længe tingene fungerer i dagligdagen, er det med andre ord mindre væsentligt for befolkningen, om leverandøren er privat eller kommunal. Figur 1.4 > Kvalitet vigtigere end hvem der levere ydelsen For mig er det vigtigere, at kvaliteten i den kommunale service er i orden, end at det er en kommunalt ansat frem for en privatansat, der løser opgaverne. Helt eller overvejende uenig, 6 pct. Ved ikke, 2 pct. Hverken/eller, 7 pct. Helt eller overvejende enig, 85 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter)

12 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 11 Privatansatte er bedst til at levere offentlige serviceydelser Når kvaliteten af den offentlige service er i centrum for befolkningen, er det nærliggende at se nærmere på, hvem man så mener, er i stand til at levere den bedste og mest omkostningseffektive kvalitet. Blandt de interviewede er der størst tiltro til, at private virksomheder kan levere effektive og omkostningsbevidste velfærdsydelser. På spørgsmålet om hvorvidt det er den offentlige sektor eller de private virksomheder, som kan levere den bedste kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver, svarer 24 pct., at offentligt ansatte er bedre til at sikre kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse end privatansatte. Der er derimod flere (32 pct.) som mener, at privatansatte kan levere den bedste kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver. Befolkningen siger: Private er bedre til at levere kommunale velfærdsydelser Privatansatte bedst til at levere kommunale serviceopgaver < Figur 1.5 Jeg mener generelt, at offentligt ansatte leverer en bedre kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver end privatansatte. Ved ikke, 9 pct. Helt eller overvejende enig, 24 pct. Helt eller overvejende uenig, 32 pct. Hverken/eller, 35 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) De kvalitative interviews viste, at holdningen til hvem, der bedst varetager de offentlige velfærdsopgaver, bl.a. afhænger af tidligere erfaringer med privat opgavevaretagelse. Kendetegnet er, at de dårlige eksempler på privat opgavevaretagelse hænger ved og er med til at skabe en negativ holdning til offentlig-privat samarbejde. De gode eksempler bidrager til at trække befolkningens opfattelse i den anden retning, men der skal væsentligt flere gode eksempler til at opveje et dårligt eksempel. Mens der er flere blandt de interviewede, der mener, at det er de private virksomheder, som er bedst til at levere kvalitet i forbindelse med varetagelsen af offentlige opgaver, så er befolkningens præferencer for private virksomheder endnu mere klar på spørgsmålet om, hvem der er mest omkostningsef- Befolkningen siger: Private virksomheder er mere omkostningseffektive

13 Side 12 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 fektiv. Blot 23 pct. mener således, at offentligt ansatte er mere omkostningseffektive i løsningen af kommunale opgaver end privatansatte. Til sammenligning mener 40 pct., at privatansatte er bedst til at løse de kommunale opgaver på en omkostningseffektiv måde. Figur 1.6 > Privatansatte mest omkostningseffektive Jeg mener, at offentligt ansatte er mere omkostningseffektive i løsningen af kommunale opgaver end privatansatte. Ved ikke, 11 pct. Helt eller overvejende enig, 23 pct. Helt eller overvejende uenig, 40 pct Hverken/eller, 26 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Befolkningen siger: Min kommune ville blive mere effektiv ved at øge brugen af private Når befolkningen bliver spurgt, om de mener, at deres kommune kunne opnå en mere eller mindre effektiv drift, hvis brugen af private leverandører blev øget, svarer 38 pct., at deres kommune ville blive mere effektiv, hvis den i øget omfang gjorde brug af private leverandører. Til sammenligning mener blot 17 pct., at deres kommune ville blive mindre effektiv ved at øge brugen af private virksomheder, se figur 1.7. Figur 1.7 > Øget kommunal effektivitet gennem brug af private leverandører Tror du, at din kommune ville kunne opnå en mere eller mindre effektiv drift, hvis brugen af private leverandører blev øget? Ved ikke, 15 pct. Meget mindre eller mindre effektivt, 17 pct. Meget mere eller mere effektivt, 38 pct. Hverken/eller, 30 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter)

14 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 13 I det hele taget er befolkningen meget positivt stemt over for at lade private virksomheder løse opgaver i den offentlige sektor. 62 pct. mener således, at private virksomheder kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor, se figur 1.8. Heroverfor står, at kun 12 pct. mener, at private virksomheder ikke kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor. Befolkningen siger: Private kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor Privatansatte kan bidrage positivt til at løse offentlige opgaver < Figur 1.8 Jeg mener, at privatansatte kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor. Helt eller overvejende uenig, 12 pct. Ved ikke, 4 pct. Hverken/eller, 22 pct. Helt eller overvejende enig, 62 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Hvad befolkningen mere konkret forstår ved, at virksomhederne kan bidrage positivt til opgavevaretagelsen, blev afdækket i forbindelse med de dybdegående interviews. Her kom det bl.a. frem, at de interviewede ser inddragelsen af private virksomheder som et middel til at øge innovationen i kommunernes opgavevaretagelse og skabe nogle mere effektive arbejdsgange i opgavevaretagelsen.

15 Side 14 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Holdning til offentlig-privat samarbejde blandt borgmestre og kommunaldirektører Den overvejende positive holdning i forhold til at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver går i et vist omfang igen, når man spørger borgmestre og kommunaldirektører om deres syn på offentlig-privat samarbejde. Virksomhederne kan bidrage til at nytænke opgave varetagelsen Fire ud af fem borgmestre og kommunaldirektører mener, at de private virksomheder kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service se figur 1.9. Dette kan tages som udtryk for en stor kommunal åbenhed overfor at lade private virksomheder deltage i varetagelsen af offentlige opgaver. Figur 1.9 > Virksomhederne kan bidrage til at nytænke offentlig opgavevaretagelse Jeg mener, at øget inddragelse af private virksomheder i løsningen af offentlige opgaver kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service. Helt eller overvejende uenig, 9 pct Ved ikke, 1 pct. Helt eller overvejende enig, 80 pct. Hverken/eller, 10 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Kommunerne mener selv, at de leverer bedre kvalitet end private Man er imidlertid knap så overbevist om, at private leverandører også kan matche de kommunale leverandører, når det kommer til at sikre kvalitet i opgavevaretagelsen. 83 pct. af de adspurgte borgmestre og kommunaldirektører mener, at deres egne kommunale enheder kan levere en kvalitet, der er på niveau eller bedre end den, som private leverandører kan præstere. Ingen mener, at private leverandører kan levere en bedre kvalitet end de kommunale enheder se figur 1.10.

16 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 15 Kommunerne leverer selv en bedre kvalitet < Figur 1.10 Vurderer du, at din kommune generelt set leverer en bedre eller dårligere kvalitet end private leverandører i løsningen af de kommunale serviceopgaver? Ved ikke 17 pct. Meget bedre eller bedre 31 pct På niveau med 52 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Tilsvarende mener 81 pct. af de adspurgte borgmestre og kommunaldirektører, at deres kommune er på niveau med eller mere omkostningseffektiv end private leverandører, når det kommer til at løse kommunale serviceopgaver se figur Kommunerne mener selv, at de er mere omkostningseffektive end private Kommunerne er mere omkostningseffektive < Figur 1.11 Vurderer du, at din kommune generelt set er mere eller mindre omkostningseffektiv end private leverandører i løsningen af kommunale serviceopgaver? Ved ikke 15 pct. Mindre eller meget mindre omkostningseffektiv 4 pct. Meget mere eller mere omkostningseffektiv 27 pct. På niveau med 54 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Mens de overordnet synes, at kommunerne er mere omkostningseffektive og leverer en bedre kvalitet end private virksomheder, så viser deres bevæggrunde for at konkurrenceudsætte kommunale opgaver, at de i praksis gør det for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris. Kommunerne konkurrenceudsætter for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris

17 Side 16 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse pct. svarer, at de konkurrenceudsætter velfærdsopgaver for at opnå en lavere pris i opgavevaretagelsen. 43 pct. siger desuden, at de konkurrenceudsætter for at opnå en bedre service. Figur 1.12 > Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) De typiske bevæggrunde for at konkurrenceudsætte Hvad er de typiske bevæggrunde, når et af følgende fire områder udliciteres: Rengøring i offentlige bygninger og institutioner Vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder grønne områder Madservice til institutioner som børnehaver og plejehjem Drift og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Total Lavere pris 77 pct. Bedre service 43 pct. Supplement af kommunens kompetencer 7 pct. Bevidst strategi om at sænke serviceniveau 2 pct. Centralt økonomisk pres 2 pct. Et ønske fra et flertal i kommunalbestyrelsen om at øge konkurrenceudsættelse 2 pct. Centralt økonomisk pres 2 pct. Andet 8 pct. Ved ikke 2 pct. Note Respondenterne har svaret særskilt på, hvorfor de konkurrenceudsætter indenfor hvert af de fire områder, og tabellen sammenfatter deres svar som et gennemsnit af svarene på de fire områder. Det skal bemærkes, at der ikke er noget væsentligt spænd i svarfordelingen mellem de fire områder. Der kan være givet flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til 100 pct.

18 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 17 >

19 Side 18 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010

20 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 19 Status for offentlig-privat samarbejde Den offentlige sektor i Danmark udgør 28 pct. af BNP og er dermed den største blandt EU15-landene. Det afspejler, at den offentlige sektor varetager mange borgernære serviceopgaver, hvilket finansieres af et højt skatte- og afgiftstryk. I det lys er det væsentligt, at den offentlige sektors produktivitet til stadighed forbedres. Det kan bl.a. ske ved at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver. Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde være med til at øge borgernes tilfredshed med den service, de får leveret. Inddragelsen af private virksomheder er inde i en positiv udvikling. Fra 2007 til 2008 steg andelen af den offentlige sektors opgaver, der blev varetaget af private virksomheder fra 25 pct. til 26 pct. Tallene viser imidlertid også, at der fortsat er gode muligheder for at øge konkurrenceudsættelsen. Den danske offentlige sektor i et europæisk lys Der er stor forskel på, hvilken rolle den offentlige sektor spiller i de europæiske økonomier. I Danmark har vi tradition for en stor offentlig sektor, som varetager mange borgernære serviceopgaver, hvilket finansieres af et højt skatte- og afgiftstryk.

21 Side 20 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Udgifterne til de offentlige serviceydelser (det offentlige forbrug) udgør i ,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og ligger således et stykke over Regeringens eget pejlemærke fra 2015-planen se figur 2.1. Figur 2.1 > Offentlig sektors andel af BNP (konjunkturrenset) Pct. 28,5 28,0 Offentlig sektors forbrug som andel af konjunkturrenset BNP 27,5 27,0 26,5 26, Pejlemærke i 2015-planen Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2009, februar 2010 Dermed har Danmark den største offentlige sektor målt på andel af BNP sammenlignet med EU15-landene (2007-tal) se figur 2.2. Udgifterne er omtrent ligeligt fordelt mellem posterne sundhed, uddannelse, social beskyttelse (børnepasning, ældrepleje mv.) og andet. I 2008 beskæftigede den offentlige sektor i Danmark personer svarende til omkring 30 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Figur 2.2 > Offentligt forbrug som andel af BNP i 2007, opgjort efter diverse udgiftsområder Danmark Sverige Holland Frankrig Belgien Finland Storbritanien Portugal Italien Spanien Østrig Tyskland Grækenland Irland Luxembourg pct. OECD Sundhed Uddannelse Social ydelse Øvrige

22 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 21 Sverige og Holland har indrettet opgavevaretagelsen og finansieringen i samfundet meget lig den danske model. Begge lande har offentlige serviceudgifter på over 25 pct. af BNP. De sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien har generelt en mindre offentlig sektor. Specielt de offentlige udgifter til børnepasning, ældrepleje mv. er lave, hvilket til dels hænger sammen med, at en større andel af kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og derfor er i stand til at passe børn og ældre. Frankrig, Tyskland og Østrig er lande, der har en mindre offentlig sektor end Danmark. Dette afspejler, at man i disse lande har valgt at fokusere på private løsninger af en række opgaver, som så finansieres via forsikringsordninger. Det gælder for eksempel inden for sundhedsområdet, hvor de offentlige udgifter i Tyskland og Østrig ligger på niveau med det danske, men de samlede udgifter inklusive de private udgifter er noget højere se figur 2.3. Offentlige og private udgifter på sundhedsområdet i 2005 i udvalgte EU lande som andel af BNP < Figur 2.3 Frankrig Tyskland Østrig Portugal Danmark Sverige Grækenland Italien Spanien Finland Irland Storbritannien Luxembourg pct. OECD Offentlige udgifter Private udgifter Produktiviteten i den offentlige sektor Eftersom den offentlige sektor udgør en stor del af samfundsøkonomien i Danmark, er det væsentligt, at der til stadighed er fokus på at forbedre produktiviteten og effektiviteten i den offentlige sektors opgavevaretagelse. Et sådant fokus er med til at skabe rammerne for, at vi også fremover vil kunne opretholde et højt serviceniveau i den offentlige sektor uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr. Her er det specielt relevant at have fokus på udviklingen i kommunernes produktivitet. På to helt centrale kommunale opgaveområder, folkeskole- Årligt fald i kommunernes produktivitet på 1 pct.

23 Side 22 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 området samt de sociale institutioner, har der i gennemsnit været et årligt fald i produktiviteten på 1 pct. om året i perioden I samme periode blev produktiviteten inden for de regionale arbejdsområder (hospitaler, læger, tandlæger mv.) øget med i gennemsnit 1,7 pct. om året se figur 2.4. Figur 2.4 > Produktivitetsudvikling inden for kommuner og regioner Årlig vækst i pct. 5 Kommunale områder 4 Regionale områder Gennemsnit på kommunale aktiviteter 2002 Gennemsnit på regionale aktiviteter Note Kommunale områder er folkeskole og sociale institutioner. Regionale områder er hospitaler, læger, tandlæger mv. Danmarks Statistik og DI-beregninger Hvis kommunerne havde været i stand til at opnå samme vækst i produktiviteten inden for folkeskoleområdet og de sociale institutioner, som der har været på sundhedsområdet, ville det i 2005 have givet anledning til en merproduktion på knap 18 mia. kr. Se figur 2.5. Figur 2.5 > Produktion inden for folkeskoleområdet og sociale institutioner Mia. kr. i løbende priser Produktionsværdi hvis der havde været samme produktivitetsudvikling som på de regionale områder Faktisk produktionsværdi Danmarks Statistik og DI-beregninger Kommunal produktion kunne have været 30 mia. kr. større i 2009 Hvis denne forskel er fortsat frem til 2009, så vil den kommunale produktion inden for folkeskoleområdet og de sociale institutioner være mere end 30 mia. kr. lavere, end hvis kommunerne havde haft en produktivitetsudvikling svarende til udviklingen på det regionale område.

24 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 23 For at øge produktiviteten i den offentlige sektor er det nødvendigt at øge konkurrenceudsættelsen ved at inddrage private virksomheder i varetagelsen af de offentlige velfærdsopgaver. Øget offentlig-privat samarbejde kan således være med til at skabe mere velfærd inden for de samme økonomiske rammer. Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde være med til at øge borgernes tilfredshed med den service, de får leveret. De seneste tal for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor viser, at samarbejde mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv omkring varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver er stigende. Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse er således steget fra 25,2 pct. i 2007 til 26,4 pct. i 2008 se tabel 2.1. I 2008 konkurrenceudsatte den offentlige sektor for omkring 99 mia. kr. Potentielt kan den offentlige sektor imidlertid konkurrenceudsætte for op til 376 mia. kr., så der er stadigvæk muligheder for at øge konkurrenceudsættelsen. Øget offentlig-privat samarbejde kan øge produktiviteten og brugertilfredsheden Offentlige sektors konkurrenceudsættelse steg fra 25,2 pct. i 2007 til 26,4 pct. i Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse < Tabel Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Kommunerne 47,1 199,9 23,6 52,9 213,1 24,8 Regionerne 24,1 80,6 29,9 27,4 86,0 31,8 Staten 17,6 71,2 24,8 18,8 76,7 24,5 I alt 88,8 351,7 25,2 99,1 375,8 26,4 Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, Danske regioner, Økonomistyrelsen samt DI-beregninger Note Statens og regionernes grad af konkurrenceudsættelse kan ikke direkte sammenlignes med konkurrenceudsættelsen i kommunerne. I kommunerne anvendes Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) til at opgøre konkurrenceudsættelsen. I grundlaget for beregning af IKU indgår ikke opgaver, som ikke kan konkurrenceudsætte, f.eks. myndighedsopgaver. En lignende sondring anvendes ikke i opgørelsen af statens og regionernes konkurrenceudsættelse. Som det fremgår af tabel 2.1, er der forskel på konkurrenceudsættelsen i staten, regionerne og kommunerne. Nedenfor gennemgås konkurrenceudsættelsen 1 i de tre dele af den offentlige sektor. 1 Konkurrenceudsættelse og udlicitering bruges ofte som synonym for det samme, men der er imidlertid tale om to forskellige situationer. Konkurrenceudsættelse betyder, at den offentlige sektor sender en opgave i udbud, hvor både offentlige og private leverandører har mulighed for at byde ind på løsningen af opgaven. En opgave der bliver konkurrenceudsat kan således blive løst af enten en offentlig eller en privat leverandør. Udlicitering er, når opgaven løses af en privat leverandør.

25 Side 24 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Statens konkurrenceudsættelse: 24,5 pct. Konkurrenceudsættelse i staten I 2008 havde staten samlede driftsudgifter på 76,7 mia. kr. Heraf blev 18,8 mia. kr. anvendt på at købe tjenesteydelser hos private leverandører. Det svarer til, at staten konkurrenceudsatte 24,5 pct. af sine opgaver. Statens konkurrenceudsættelse har ligget stabilt i en årrække, men der er betydelige forskelle på, hvor meget de forskellige ministerier konkurrenceudsætter. Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse Statens konkurrenceudsættelse har ikke ændret sig nævneværdigt over de seneste 10 år. Fra 2005 steg konkurrenceudsættelsen med 3 pct. point, men det skyldes alene en regnskabsteknisk korrektion. Ser man bort fra denne korrektion, har statens konkurrenceudsættelse ligget stabilt mellem 21 pct. og 22 pct. i perioden se figur 2.6. Efter en mindre stigning frem til 2005 er konkurrenceudsættelsen nu faldet til at ligge under 2001-niveau. Figur 2.6 > Udvikling i statens konkurrenceudsættelse, Pct. 23,0 22,5 Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceevneredegørelsen 2009 og Danmarks Statistik. 22,0 21,5 21,0 20,5 20, Note I Konkurrenceevneredegørelsen 2009 opgøres statens konkurrenceudsættelse 3 pct. point højere fra og med 2005, end det fremgår af ovenstående figur. Det skyldes en ændret regnskabspraksis i Banedanmark, og at universiteterne ikke længere indgår i statens driftsbudgetter. Denne regnskabstekniske korrektion er udeladt i ovenstående figur, da det ikke ellers ville være muligt at sammenligne udviklingen over tid. Højere konkurrenceudsættelse i staten, hvis man havde haft mål som i kommunerne Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse kan sammenholdes med den udvikling, der har været i kommunerne. I 2006 blev KL og regeringen med aftalen om kommunernes økonomi for 2007 enige om, at kommunerne i 2010 skulle konkurrenceudsætte 25 pct. af deres opgaver 2. I målformuleringen blev der taget udgangspunkt i kommunernes konkurrenceudsættelse i 2005 (20,2 pct. 3 ). Den aftalte målsætning svarer således til, at kommunerne skulle øge deres konkurrenceudsættelse med 23,8 pct. i perioden. 2 I forlængelse af strukturreformen blev målet ændret til 26,5 pct. som følge af, at kommunerne overtog en række opgaver fra de tidligere amter, hvor der var en høj grad af udlicitering. 3 Af aftalen om den kommunale økonomi for 2007 fremgår, at PLI i 2005 var 20,2 pct. Dette er imidlertid senere blevet korrigeret til 19,8 pct. jf. data fra De Kommunale Nøgletal,

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

STATUS FOR KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS FOR KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE DI ANALYSE STATUS FOR KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Konkurrenceudsættelsen i kommunerne er reelt stagneret. Der er desuden stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne sender serviceopgaver i udbud.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse

Fakta om konkurrenceudsættelse HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Høringsliste Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige

Høringsliste Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Høringsliste Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Adobe Albertslund Kommune Allerød Kommune Ankestyrelsen Arbejdsdirektoratet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere