DI ANALYSE. Offentlig- privat. samarbejde
|
|
- Flemming Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI ANALYSE Offentlig- privat samarbejde Redegørelse 2010
2 > Marts 2010 Offentlig-Privat samarbejde 2010 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010
3 Udgivet af DI Redaktion: Peter Bay Kirkegaard Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN
4 forord I dag løses omkring en fjerdedel af alle offentlige velfærdsopgaver af private leverandører. Samarbejdet mellem den offentlige sektor og private virksomheder er godt i gang. Øget offentlig-privat samarbejde er ikke et mål i sig selv. Men det er et middel til at frigøre ressourcer til at løse de væsentlige velfærdsopgaver, som den offentlige sektor varetager i Danmark. Udviklingen i samarbejdet mellem den offentlige sektor og private virksomheder møder opbakning i befolkningen. En undersøgelse, som DI har gennemført, viser, at det ikke bekymrer befolkningen, om de offentlige velfærdsopgaver bliver leveret af den offentlige sektor eller af private virksomheder, så længe kvaliteten er i top. I den sammenhæng er det glædeligt, at befolkningen har størst tiltro til, at private virksomheder kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af offentlige opgaver. Derfor er der god grund til, at den offentlige sektor øger inddragelsen af private virksomheder i varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver. Potentialet er langt fra udtømt. De konkrete erfaringer fra kommunernes samarbejde med private virksomheder viser også, at opgavevaretagelsen kan effektiviseres med mellem 15 og 20 pct. ved at lade private virksomheder udføre opgaverne vel at mærke uden, at man går på kompromis med kvalitets- og serviceniveauet. Øget offentlig-privat samarbejde giver med andre ord mere velfærd for pengene! Samtidig viser erfaringer fra bl.a. ældreområdet og den kollektive trafik, at brugernes tilfredshed med servicen stiger, når opgaverne varetages af en privat leverandør. En væsentlig sidegevinst ved at øge offentlig-privat samarbejde er, at det understøtter en erhvervsudvikling på et område, hvor vi vil opleve en stigende international efterspørgsel i de kommende årtier. Øget offentlig-privat samarbejde er en vigtig forudsætning for, at vi kan få etableret morgendagens globale velfærdsvirksomheder, som kan bidrage til at skabe øget vækst og velstand i Danmark. Det er bare at gå i gang! Marts 2010 Hans Skov Christensen Adm. direktør
5
6 Indhold 7 Holdninger til offentlig-privat samarbejde 8 Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde 9 Kendskabet til hvem der løser opgaverne 10 Kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse er det vigtigste 11 Privatansatte er bedst til at levere offentlige serviceydelser 14 Holdning til offentlig-privat samarbejde blandt borgmestre og kommunaldirektører 19 Status for offentlig-privat samarbejde 19 Den danske offentlige sektor i et europæisk lys 21 Produktiviteten i den offentlige sektor 24 Konkurrenceudsættelse i staten 28 Konkurrenceudsættelse i regionerne 30 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 41 Øget velfærd gennem konkurrenceudsættelse 43 Øget brugertilfredshed gennem konkurrenceudsættelse 47 Nye muligheder for offentlig-privat samarbejde 48 Tilbud til ældre og handicappede 52 Dagtilbud mv. til børn og unge 56 Administrativ organisation 60 Folkeskolen m.m. 63 Tilbud til voksne med særlige behov 67 Offentlig-private samarbejdsformer 67 Generelt om udbud af offentlige opgaver 72 Klassisk udbud 76 Servicepartnerskaber 79 Offentlig-privat selskab 82 Samlet udbud (OPP light) 84 Offentlig-privat partnerskab (OPP) 87 Offentlig-privat Innovationspartnerskab (OPI) 91 Det internationale potentiale for offentlig-privat samarbejde 92 Dansk eksport af velfærdteknologier og -løsninger 94 Eksport af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og -løsninger 98 Potentiale for private aktører på de globale markeder
7
8 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 7 Holdninger til offentligprivat samarbejde Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde, men er dog ikke specielt optaget af, om det er den offentlige sektor eller en privat virksomhed, som leverer de offentlige velfærdsydelser. Det væsentlige er, at kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser er i top. Om det er en offentlig enhed eller en privat leverandør, som løser opgaven, er underordnet. Befolkningen har imidlertid størst tiltro til, at private virksomheder kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af offentlige opgaver. Blandt borgmestre og kommunaldirektører er der også stor åbenhed overfor at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver. Flertallet synes dog, at kommunerne er mere omkostningseffektive og levere en bedre kvalitet end private virksomheder. I praksis erkender borgmestrene og kommunaldirektørerne dog, at de konkurrenceudsætter opgaver netop for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris. DI har fået analysefirmaet Megafon til at undersøge holdningerne til offentlig-privat samarbejde. Befolkningens holdninger er blevet afdækket dels gennem en spørgeskemaundersøgelse med repræsentativt udvalgte danskere, dels gennem mere dybdegående interviews med 20 respondenter. Herudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 borgmestre og kommunaldirektører over hele landet fordelt ligeligt mellem de to respondentgrupper.
9 Side 8 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse pct. er positive overfor offentlig-privat samarbejde Befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde To tredjedele af befolkningen opfatter offentlig-privat samarbejde som positivt, mens blot 6 pct. opfatter det som noget negativt. Figur 1.1 > Positiv indstilling overfor offentlig-privat samarbejde Hvordan opfatter du offentlig-privat samarbejde? Negativt og meget negativt, 6 pct. Ved ikke, 4 pct. Neutralt, 24 pct. Positivt og meget positivt, 66 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Den overvejende positive indstilling til offentlig-privat samarbejde kan tages som udtryk for, at befolkningen ikke er forbeholdende over for at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver, men ser det som noget, der kan bidrage positivt til samfundsudviklingen.
10 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 9 Kendskabet til hvem der løser opgaverne Mens befolkningen er positive over for offentlig-privat samarbejde, så har de til gengæld ikke noget stort kendskab til, hvem der i praksis står for at løse de offentlige serviceopgaver. Direkte adspurgt svarer blot 12 pct. at deres kendskab til hvem, der løser de kommunale serviceopgaver, er stort eller meget stort. Hovedparten har kun lille kendskab til, hvem der løser de kommunale service opgaver... Kendskabet til hvem der løser opgaverne < Figur 1.2 Har du stort eller lille kendskab til hvilke kommunale serviceopgaver, der udføres af henholdsvis kommunalt ansatte og privatansatte i din kommune? Ved ikke, 1 pct. Meget stort eller stort kendskab, 12 pct. Lille eller intet kendskab, 49 pct. Noget kendskab, 39 pct. Note Tallene er afrundet og summer derfor ikke til 100 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) De kvalitative interviews viser, at der generelt er usikkerhed omkring, hvilke opgaveområder der er udliciteret i kommunerne. De interviewede kan primært referere til renovation som en opgave, der er udliciteret et område som flertallet i øvrigt mener fungerer udmærket. Det manglende kendskab til hvem, der løser de offentlige velfærdsopgaver, kan kædes sammen med, at befolkningen ikke er specielt optaget af, om opgaverne løses af en kommunal enhed eller en privat leverandør. Kun 21 pct. af de interviewede siger, at det er væsentligt for dem at vide, om det er en kommunal enhed eller privat leverandør, der løser de kommunale serviceopgaver.... men det betyder heller ikke ret meget for dem, hvem der løser opgaven
11 Side 10 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Figur 1.3 > Betydningen af at vide hvem der løser opgaverne Har det stor eller lille betydning for dig at vide hvilke kommunale serviceopgaver, der udføres af henholdsvis kommunalt ansatte og privatansatte i din kommune? Ved ikke, 2 pct. Meget stor eller stor betydning, 21 pct. Lille eller ingen betydning, 45 pct. Nogen betydning, 32 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Det der er væsentligt for befolkningen er, at kvaliteten er i top Kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse er det vigtigste At befolkningen har manglende kendskab til, hvem der varetager opgaverne, og at det samtidig ikke betyder så meget for dem at vide det, skal næppe tages som et udtryk for manglende interesse for de offentlige velfærdsydelser. Et stort flertal blandt de interviewede (85 pct.) er således af den opfattelse, at det vigtigste er, at kvaliteten af den kommunale service er i orden. Hvem der leverer ydelsen, er underordnet. Så længe tingene fungerer i dagligdagen, er det med andre ord mindre væsentligt for befolkningen, om leverandøren er privat eller kommunal. Figur 1.4 > Kvalitet vigtigere end hvem der levere ydelsen For mig er det vigtigere, at kvaliteten i den kommunale service er i orden, end at det er en kommunalt ansat frem for en privatansat, der løser opgaverne. Helt eller overvejende uenig, 6 pct. Ved ikke, 2 pct. Hverken/eller, 7 pct. Helt eller overvejende enig, 85 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter)
12 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 11 Privatansatte er bedst til at levere offentlige serviceydelser Når kvaliteten af den offentlige service er i centrum for befolkningen, er det nærliggende at se nærmere på, hvem man så mener, er i stand til at levere den bedste og mest omkostningseffektive kvalitet. Blandt de interviewede er der størst tiltro til, at private virksomheder kan levere effektive og omkostningsbevidste velfærdsydelser. På spørgsmålet om hvorvidt det er den offentlige sektor eller de private virksomheder, som kan levere den bedste kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver, svarer 24 pct., at offentligt ansatte er bedre til at sikre kvaliteten i den offentlige opgavevaretagelse end privatansatte. Der er derimod flere (32 pct.) som mener, at privatansatte kan levere den bedste kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver. Befolkningen siger: Private er bedre til at levere kommunale velfærdsydelser Privatansatte bedst til at levere kommunale serviceopgaver < Figur 1.5 Jeg mener generelt, at offentligt ansatte leverer en bedre kvalitet i udførelsen af kommunale serviceopgaver end privatansatte. Ved ikke, 9 pct. Helt eller overvejende enig, 24 pct. Helt eller overvejende uenig, 32 pct. Hverken/eller, 35 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) De kvalitative interviews viste, at holdningen til hvem, der bedst varetager de offentlige velfærdsopgaver, bl.a. afhænger af tidligere erfaringer med privat opgavevaretagelse. Kendetegnet er, at de dårlige eksempler på privat opgavevaretagelse hænger ved og er med til at skabe en negativ holdning til offentlig-privat samarbejde. De gode eksempler bidrager til at trække befolkningens opfattelse i den anden retning, men der skal væsentligt flere gode eksempler til at opveje et dårligt eksempel. Mens der er flere blandt de interviewede, der mener, at det er de private virksomheder, som er bedst til at levere kvalitet i forbindelse med varetagelsen af offentlige opgaver, så er befolkningens præferencer for private virksomheder endnu mere klar på spørgsmålet om, hvem der er mest omkostningsef- Befolkningen siger: Private virksomheder er mere omkostningseffektive
13 Side 12 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 fektiv. Blot 23 pct. mener således, at offentligt ansatte er mere omkostningseffektive i løsningen af kommunale opgaver end privatansatte. Til sammenligning mener 40 pct., at privatansatte er bedst til at løse de kommunale opgaver på en omkostningseffektiv måde. Figur 1.6 > Privatansatte mest omkostningseffektive Jeg mener, at offentligt ansatte er mere omkostningseffektive i løsningen af kommunale opgaver end privatansatte. Ved ikke, 11 pct. Helt eller overvejende enig, 23 pct. Helt eller overvejende uenig, 40 pct Hverken/eller, 26 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Befolkningen siger: Min kommune ville blive mere effektiv ved at øge brugen af private Når befolkningen bliver spurgt, om de mener, at deres kommune kunne opnå en mere eller mindre effektiv drift, hvis brugen af private leverandører blev øget, svarer 38 pct., at deres kommune ville blive mere effektiv, hvis den i øget omfang gjorde brug af private leverandører. Til sammenligning mener blot 17 pct., at deres kommune ville blive mindre effektiv ved at øge brugen af private virksomheder, se figur 1.7. Figur 1.7 > Øget kommunal effektivitet gennem brug af private leverandører Tror du, at din kommune ville kunne opnå en mere eller mindre effektiv drift, hvis brugen af private leverandører blev øget? Ved ikke, 15 pct. Meget mindre eller mindre effektivt, 17 pct. Meget mere eller mere effektivt, 38 pct. Hverken/eller, 30 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter)
14 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 13 I det hele taget er befolkningen meget positivt stemt over for at lade private virksomheder løse opgaver i den offentlige sektor. 62 pct. mener således, at private virksomheder kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor, se figur 1.8. Heroverfor står, at kun 12 pct. mener, at private virksomheder ikke kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor. Befolkningen siger: Private kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor Privatansatte kan bidrage positivt til at løse offentlige opgaver < Figur 1.8 Jeg mener, at privatansatte kan bidrage positivt til at løse opgaver i den offentlige sektor. Helt eller overvejende uenig, 12 pct. Ved ikke, 4 pct. Hverken/eller, 22 pct. Helt eller overvejende enig, 62 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (1.867 respondenter) Hvad befolkningen mere konkret forstår ved, at virksomhederne kan bidrage positivt til opgavevaretagelsen, blev afdækket i forbindelse med de dybdegående interviews. Her kom det bl.a. frem, at de interviewede ser inddragelsen af private virksomheder som et middel til at øge innovationen i kommunernes opgavevaretagelse og skabe nogle mere effektive arbejdsgange i opgavevaretagelsen.
15 Side 14 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Holdning til offentlig-privat samarbejde blandt borgmestre og kommunaldirektører Den overvejende positive holdning i forhold til at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver går i et vist omfang igen, når man spørger borgmestre og kommunaldirektører om deres syn på offentlig-privat samarbejde. Virksomhederne kan bidrage til at nytænke opgave varetagelsen Fire ud af fem borgmestre og kommunaldirektører mener, at de private virksomheder kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service se figur 1.9. Dette kan tages som udtryk for en stor kommunal åbenhed overfor at lade private virksomheder deltage i varetagelsen af offentlige opgaver. Figur 1.9 > Virksomhederne kan bidrage til at nytænke offentlig opgavevaretagelse Jeg mener, at øget inddragelse af private virksomheder i løsningen af offentlige opgaver kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service. Helt eller overvejende uenig, 9 pct Ved ikke, 1 pct. Helt eller overvejende enig, 80 pct. Hverken/eller, 10 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Kommunerne mener selv, at de leverer bedre kvalitet end private Man er imidlertid knap så overbevist om, at private leverandører også kan matche de kommunale leverandører, når det kommer til at sikre kvalitet i opgavevaretagelsen. 83 pct. af de adspurgte borgmestre og kommunaldirektører mener, at deres egne kommunale enheder kan levere en kvalitet, der er på niveau eller bedre end den, som private leverandører kan præstere. Ingen mener, at private leverandører kan levere en bedre kvalitet end de kommunale enheder se figur 1.10.
16 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 15 Kommunerne leverer selv en bedre kvalitet < Figur 1.10 Vurderer du, at din kommune generelt set leverer en bedre eller dårligere kvalitet end private leverandører i løsningen af de kommunale serviceopgaver? Ved ikke 17 pct. Meget bedre eller bedre 31 pct På niveau med 52 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Tilsvarende mener 81 pct. af de adspurgte borgmestre og kommunaldirektører, at deres kommune er på niveau med eller mere omkostningseffektiv end private leverandører, når det kommer til at løse kommunale serviceopgaver se figur Kommunerne mener selv, at de er mere omkostningseffektive end private Kommunerne er mere omkostningseffektive < Figur 1.11 Vurderer du, at din kommune generelt set er mere eller mindre omkostningseffektiv end private leverandører i løsningen af kommunale serviceopgaver? Ved ikke 15 pct. Mindre eller meget mindre omkostningseffektiv 4 pct. Meget mere eller mere omkostningseffektiv 27 pct. På niveau med 54 pct. Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) Mens de overordnet synes, at kommunerne er mere omkostningseffektive og leverer en bedre kvalitet end private virksomheder, så viser deres bevæggrunde for at konkurrenceudsætte kommunale opgaver, at de i praksis gør det for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris. Kommunerne konkurrenceudsætter for at opnå en bedre kvalitet til en mere omkostningseffektiv pris
17 Side 16 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse pct. svarer, at de konkurrenceudsætter velfærdsopgaver for at opnå en lavere pris i opgavevaretagelsen. 43 pct. siger desuden, at de konkurrenceudsætter for at opnå en bedre service. Figur 1.12 > Megafonundersøgelse på vegne af DI (100 borgmestre og kommunaldirektører) De typiske bevæggrunde for at konkurrenceudsætte Hvad er de typiske bevæggrunde, når et af følgende fire områder udliciteres: Rengøring i offentlige bygninger og institutioner Vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder grønne områder Madservice til institutioner som børnehaver og plejehjem Drift og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Total Lavere pris 77 pct. Bedre service 43 pct. Supplement af kommunens kompetencer 7 pct. Bevidst strategi om at sænke serviceniveau 2 pct. Centralt økonomisk pres 2 pct. Et ønske fra et flertal i kommunalbestyrelsen om at øge konkurrenceudsættelse 2 pct. Centralt økonomisk pres 2 pct. Andet 8 pct. Ved ikke 2 pct. Note Respondenterne har svaret særskilt på, hvorfor de konkurrenceudsætter indenfor hvert af de fire områder, og tabellen sammenfatter deres svar som et gennemsnit af svarene på de fire områder. Det skal bemærkes, at der ikke er noget væsentligt spænd i svarfordelingen mellem de fire områder. Der kan være givet flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til 100 pct.
18 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 17 >
19 Side 18 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010
20 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 19 Status for offentlig-privat samarbejde Den offentlige sektor i Danmark udgør 28 pct. af BNP og er dermed den største blandt EU15-landene. Det afspejler, at den offentlige sektor varetager mange borgernære serviceopgaver, hvilket finansieres af et højt skatte- og afgiftstryk. I det lys er det væsentligt, at den offentlige sektors produktivitet til stadighed forbedres. Det kan bl.a. ske ved at inddrage private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver. Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde være med til at øge borgernes tilfredshed med den service, de får leveret. Inddragelsen af private virksomheder er inde i en positiv udvikling. Fra 2007 til 2008 steg andelen af den offentlige sektors opgaver, der blev varetaget af private virksomheder fra 25 pct. til 26 pct. Tallene viser imidlertid også, at der fortsat er gode muligheder for at øge konkurrenceudsættelsen. Den danske offentlige sektor i et europæisk lys Der er stor forskel på, hvilken rolle den offentlige sektor spiller i de europæiske økonomier. I Danmark har vi tradition for en stor offentlig sektor, som varetager mange borgernære serviceopgaver, hvilket finansieres af et højt skatte- og afgiftstryk.
21 Side 20 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Udgifterne til de offentlige serviceydelser (det offentlige forbrug) udgør i ,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og ligger således et stykke over Regeringens eget pejlemærke fra 2015-planen se figur 2.1. Figur 2.1 > Offentlig sektors andel af BNP (konjunkturrenset) Pct. 28,5 28,0 Offentlig sektors forbrug som andel af konjunkturrenset BNP 27,5 27,0 26,5 26, Pejlemærke i 2015-planen Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2009, februar 2010 Dermed har Danmark den største offentlige sektor målt på andel af BNP sammenlignet med EU15-landene (2007-tal) se figur 2.2. Udgifterne er omtrent ligeligt fordelt mellem posterne sundhed, uddannelse, social beskyttelse (børnepasning, ældrepleje mv.) og andet. I 2008 beskæftigede den offentlige sektor i Danmark personer svarende til omkring 30 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Figur 2.2 > Offentligt forbrug som andel af BNP i 2007, opgjort efter diverse udgiftsområder Danmark Sverige Holland Frankrig Belgien Finland Storbritanien Portugal Italien Spanien Østrig Tyskland Grækenland Irland Luxembourg pct. OECD Sundhed Uddannelse Social ydelse Øvrige
22 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 21 Sverige og Holland har indrettet opgavevaretagelsen og finansieringen i samfundet meget lig den danske model. Begge lande har offentlige serviceudgifter på over 25 pct. af BNP. De sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien har generelt en mindre offentlig sektor. Specielt de offentlige udgifter til børnepasning, ældrepleje mv. er lave, hvilket til dels hænger sammen med, at en større andel af kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og derfor er i stand til at passe børn og ældre. Frankrig, Tyskland og Østrig er lande, der har en mindre offentlig sektor end Danmark. Dette afspejler, at man i disse lande har valgt at fokusere på private løsninger af en række opgaver, som så finansieres via forsikringsordninger. Det gælder for eksempel inden for sundhedsområdet, hvor de offentlige udgifter i Tyskland og Østrig ligger på niveau med det danske, men de samlede udgifter inklusive de private udgifter er noget højere se figur 2.3. Offentlige og private udgifter på sundhedsområdet i 2005 i udvalgte EU lande som andel af BNP < Figur 2.3 Frankrig Tyskland Østrig Portugal Danmark Sverige Grækenland Italien Spanien Finland Irland Storbritannien Luxembourg pct. OECD Offentlige udgifter Private udgifter Produktiviteten i den offentlige sektor Eftersom den offentlige sektor udgør en stor del af samfundsøkonomien i Danmark, er det væsentligt, at der til stadighed er fokus på at forbedre produktiviteten og effektiviteten i den offentlige sektors opgavevaretagelse. Et sådant fokus er med til at skabe rammerne for, at vi også fremover vil kunne opretholde et højt serviceniveau i den offentlige sektor uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr. Her er det specielt relevant at have fokus på udviklingen i kommunernes produktivitet. På to helt centrale kommunale opgaveområder, folkeskole- Årligt fald i kommunernes produktivitet på 1 pct.
23 Side 22 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 området samt de sociale institutioner, har der i gennemsnit været et årligt fald i produktiviteten på 1 pct. om året i perioden I samme periode blev produktiviteten inden for de regionale arbejdsområder (hospitaler, læger, tandlæger mv.) øget med i gennemsnit 1,7 pct. om året se figur 2.4. Figur 2.4 > Produktivitetsudvikling inden for kommuner og regioner Årlig vækst i pct. 5 Kommunale områder 4 Regionale områder Gennemsnit på kommunale aktiviteter 2002 Gennemsnit på regionale aktiviteter Note Kommunale områder er folkeskole og sociale institutioner. Regionale områder er hospitaler, læger, tandlæger mv. Danmarks Statistik og DI-beregninger Hvis kommunerne havde været i stand til at opnå samme vækst i produktiviteten inden for folkeskoleområdet og de sociale institutioner, som der har været på sundhedsområdet, ville det i 2005 have givet anledning til en merproduktion på knap 18 mia. kr. Se figur 2.5. Figur 2.5 > Produktion inden for folkeskoleområdet og sociale institutioner Mia. kr. i løbende priser Produktionsværdi hvis der havde været samme produktivitetsudvikling som på de regionale områder Faktisk produktionsværdi Danmarks Statistik og DI-beregninger Kommunal produktion kunne have været 30 mia. kr. større i 2009 Hvis denne forskel er fortsat frem til 2009, så vil den kommunale produktion inden for folkeskoleområdet og de sociale institutioner være mere end 30 mia. kr. lavere, end hvis kommunerne havde haft en produktivitetsudvikling svarende til udviklingen på det regionale område.
24 Redegørelse 2010 Offentlig-privat samarbejde side 23 For at øge produktiviteten i den offentlige sektor er det nødvendigt at øge konkurrenceudsættelsen ved at inddrage private virksomheder i varetagelsen af de offentlige velfærdsopgaver. Øget offentlig-privat samarbejde kan således være med til at skabe mere velfærd inden for de samme økonomiske rammer. Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde være med til at øge borgernes tilfredshed med den service, de får leveret. De seneste tal for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor viser, at samarbejde mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv omkring varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver er stigende. Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse er således steget fra 25,2 pct. i 2007 til 26,4 pct. i 2008 se tabel 2.1. I 2008 konkurrenceudsatte den offentlige sektor for omkring 99 mia. kr. Potentielt kan den offentlige sektor imidlertid konkurrenceudsætte for op til 376 mia. kr., så der er stadigvæk muligheder for at øge konkurrenceudsættelsen. Øget offentlig-privat samarbejde kan øge produktiviteten og brugertilfredsheden Offentlige sektors konkurrenceudsættelse steg fra 25,2 pct. i 2007 til 26,4 pct. i Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse < Tabel Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Kommunerne 47,1 199,9 23,6 52,9 213,1 24,8 Regionerne 24,1 80,6 29,9 27,4 86,0 31,8 Staten 17,6 71,2 24,8 18,8 76,7 24,5 I alt 88,8 351,7 25,2 99,1 375,8 26,4 Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, Danske regioner, Økonomistyrelsen samt DI-beregninger Note Statens og regionernes grad af konkurrenceudsættelse kan ikke direkte sammenlignes med konkurrenceudsættelsen i kommunerne. I kommunerne anvendes Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) til at opgøre konkurrenceudsættelsen. I grundlaget for beregning af IKU indgår ikke opgaver, som ikke kan konkurrenceudsætte, f.eks. myndighedsopgaver. En lignende sondring anvendes ikke i opgørelsen af statens og regionernes konkurrenceudsættelse. Som det fremgår af tabel 2.1, er der forskel på konkurrenceudsættelsen i staten, regionerne og kommunerne. Nedenfor gennemgås konkurrenceudsættelsen 1 i de tre dele af den offentlige sektor. 1 Konkurrenceudsættelse og udlicitering bruges ofte som synonym for det samme, men der er imidlertid tale om to forskellige situationer. Konkurrenceudsættelse betyder, at den offentlige sektor sender en opgave i udbud, hvor både offentlige og private leverandører har mulighed for at byde ind på løsningen af opgaven. En opgave der bliver konkurrenceudsat kan således blive løst af enten en offentlig eller en privat leverandør. Udlicitering er, når opgaven løses af en privat leverandør.
25 Side 24 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Statens konkurrenceudsættelse: 24,5 pct. Konkurrenceudsættelse i staten I 2008 havde staten samlede driftsudgifter på 76,7 mia. kr. Heraf blev 18,8 mia. kr. anvendt på at købe tjenesteydelser hos private leverandører. Det svarer til, at staten konkurrenceudsatte 24,5 pct. af sine opgaver. Statens konkurrenceudsættelse har ligget stabilt i en årrække, men der er betydelige forskelle på, hvor meget de forskellige ministerier konkurrenceudsætter. Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse Statens konkurrenceudsættelse har ikke ændret sig nævneværdigt over de seneste 10 år. Fra 2005 steg konkurrenceudsættelsen med 3 pct. point, men det skyldes alene en regnskabsteknisk korrektion. Ser man bort fra denne korrektion, har statens konkurrenceudsættelse ligget stabilt mellem 21 pct. og 22 pct. i perioden se figur 2.6. Efter en mindre stigning frem til 2005 er konkurrenceudsættelsen nu faldet til at ligge under 2001-niveau. Figur 2.6 > Udvikling i statens konkurrenceudsættelse, Pct. 23,0 22,5 Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceevneredegørelsen 2009 og Danmarks Statistik. 22,0 21,5 21,0 20,5 20, Note I Konkurrenceevneredegørelsen 2009 opgøres statens konkurrenceudsættelse 3 pct. point højere fra og med 2005, end det fremgår af ovenstående figur. Det skyldes en ændret regnskabspraksis i Banedanmark, og at universiteterne ikke længere indgår i statens driftsbudgetter. Denne regnskabstekniske korrektion er udeladt i ovenstående figur, da det ikke ellers ville være muligt at sammenligne udviklingen over tid. Højere konkurrenceudsættelse i staten, hvis man havde haft mål som i kommunerne Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse kan sammenholdes med den udvikling, der har været i kommunerne. I 2006 blev KL og regeringen med aftalen om kommunernes økonomi for 2007 enige om, at kommunerne i 2010 skulle konkurrenceudsætte 25 pct. af deres opgaver 2. I målformuleringen blev der taget udgangspunkt i kommunernes konkurrenceudsættelse i 2005 (20,2 pct. 3 ). Den aftalte målsætning svarer således til, at kommunerne skulle øge deres konkurrenceudsættelse med 23,8 pct. i perioden. 2 I forlængelse af strukturreformen blev målet ændret til 26,5 pct. som følge af, at kommunerne overtog en række opgaver fra de tidligere amter, hvor der var en høj grad af udlicitering. 3 Af aftalen om den kommunale økonomi for 2007 fremgår, at PLI i 2005 var 20,2 pct. Dette er imidlertid senere blevet korrigeret til 19,8 pct. jf. data fra De Kommunale Nøgletal,
Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse
ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereAndel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereExperians RKI-statistik, august 2019
Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereExperians RKI-analyse. Januar 2015
Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereExperians RKI-analyse. 1. halvår 2016
Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereNøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept
Læs mereBilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereSTATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I KOMMUNERNE
DI ANALYSE STATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I KOMMUNERNE Siden 2007 har en række kommuner i langt højere grad end de øvrige benyttet muligheden for at styrke kernevelfærden med offentlig-privat samarbejde.
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt 10. f ebruar 2017 J.nr. 2017-399 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 31. januar 2017 (alm.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereFolketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mere