l delle nummer: arbejdsgivere til at skrive, hvad I har udført af arbejde, og hvad I har modtaget. Men det kommer vi nu tilbage til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "l delle nummer: arbejdsgivere til at skrive, hvad I har udført af arbejde, og hvad I har modtaget. Men det kommer vi nu tilbage til"

Transkript

1

2 Nu skal vi prøve noget nyt. I dagene september skal alle Danmarks soeidere mødes om en opgave, som vi har kaldt Spejderhjælpen. l har alle i årenes løb solgt mange lodsedler, og I har raslet med mange bøsser for at samle ind til alverdens formål. Denne gang skal vi ikke sælge eller bede om noget, vi skal arbejde så mange penge sammen, at vi, som er raske, kan hjælpe alvorligt syge børn, eller børn, som på en eller anden måde er i nød. Det kommer til at foregå på den måde, at i ugens løb, altså i ugen mellem 12. og 18. september påtager I jer nogle timer, - så mange I nu kan afsætte fra lektielæsning og andet arbejde, - at arbejde for venner og bekendte. Vort mål er, at de store iblandt jer tjener 5 kr. hver og de små, ulveunger, blåmejser og grønsmutter hver 2 kr. Hvis I kan tjene mere, er det selvsagt udmærket. I får til den tid et lille»arbejdskort«, på hvilket I får jeres arbejdsgivere til at skrive, hvad I har udført af arbejde, og hvad I har modtaget. Men det kommer vi nu tilbage til efter sommerferien. Foreløbig skal I tænke på, hvad I kan gøre for arbejde og dygtiggøre jer til det. Man kan f. eks. ikke tilbyde at pudse vinduer, hvis man aldrig har prøvet det før, man kan heller ikke gøre rent, hvis man ikke har lidt begreb om det. I skal allerede nu snakke om det i patruljerne. I kan godt alle forstå, at det arbejde, I påtager jer, skal I gøre ordentligt, at folk ikke skal få et forkert indtryk af spejderne! I, som regner så udmærket, kan nok se, at spejdere vil, hvis de spytter i næverne, smøger ærmerne op og har et solidt arbejdsforklæde på, kunne tjene en hel del penge sammen. Vi kommer tilbage til, hvilke børn, vi i år skal hjælpe med de indtjente penge, men I kan godt vide nu, at der tænkes på flygtningebørn, og det er værd at tænke på, at et flygtningebarn i Algier f. eks. vil kunne få 5 gode måltider for den tokrone, en ulv, en smutte eller en blåmejse kan tjene! Der er også tænkt på de små børn i børnehaverne i Grønland og endelig også på de syge børn herhjemme, børn som ikke på anden måde får hjælp. Men det kommer vi tilbage til. N u snakker vi sammen om det i patruljerne, og I, som er patruljeførere, sætter jer straks godt ind i Spejderhjælpens ide. En spejder er hjælpsom, og det må derfor være helt i orden, at Raske børn hjælper syge børn! l delle nummer: Forsidebilledet er fotograferet ved DC-mødet på Mogens Friis Møller. Hylkedarn af korpsets pressesekretær Spejderhjælpen Magasinets fotokonkurrence Ved lejrbålet: Jeres nye spejderchef 63 Regnvej r i lej r Ridderen og døden Krop og k lær - og Karoline Den lyse side Jazz for Scouts Patruljeføreren Ove Holm Junglenyt Påskeberegning Set. Georgsdag i 13 lande Boghylden Togtet til Hejreholmen Et sagn Spejder-Tidende Påskeæg dekoreres Vandrerkort og lejrpas

3 SPEJDERCHEFEN HAR ORDET Jeres nye spejderchef I forrige måned trak jeg mig tilbage som spejderchef efter at have været aktivt medlem i vort ko: ps i godt 50 år; det sidste ved I jo sikkert alle. Jeg er naturligvis stadig spejder af sind og tanke og føler mig forpligtet til i al min færd at være spejdernavnet værdigt. Jeg kan endog stadig bære min spejderuniform, da jeg fo r mange år siden har gennemgået»gilwellkursus«for spejderførere og derfor er medlem af den»gilwelltrop«, som Baden Powell startede for alle førere, der har gennemgået et sådant kursus. Jeres nye spejderchef er Thorkild Glad, og ham kender mange af spejderne fra Jamboreen i England i 1957 og fra Jubilæumslejren ved Ebeltoft, for det var ham, der var leder af vort hold i England og lejrchef for Ebeltoftlejren. Thorkild har været med i korpset i over 40 år. Han begyndte som spejder på Nørrebro i København, og da hans uddannelse i de unge år førte ham til forskellige steder landet, gik han straks ind i spejderarbejdet, der hvor han kom hen. Således har han været tropsassistent i Vordingborg, Hillerød og Maribo, og da han så kom tilbage til København, blev han tropsfører for Ørnetroppen på Nørrebro og senere divisionschef for den daværende Københavns Nø:-re division. I 1938 blev han medlem af korpsledelsen som leder af roverarbejdet og i 1940 leder af korpsets førertræning for spejderførere, idet han i mange år havde været inst_ uktør på disse kursus. De seneste år har han været leder af spe j derarbejdet indenfor korpsledelsen. Så I forstår, at den nye spejderchef har et godt kendskab ikke alene til spejderarbejdet, men også til korpsets ledende arbejde. Han er en teknisk meget dygtig spejder. Men dygtighed er jo ikke nok i denne verden, man skal også være retlinet, ærlig og til at stole på, og det er Thorkild. Det ved alle vi, som har virket sammen med ham i de mange år. I Thorkild har korpset en spejderchef, som enhver i korpset kan se op til, fra ulveunge til fører, og som jeg med glæde ser som min efterfølger.

4 Ridderen og døden På gamle kalkmalerier træffer man til tider billeder af et møde mellem den stolte ridder og den strenge død. Over denne tanke er der bygget en dyster, men storslået film, der hedder: Det syvende segl. Titlen er hentet fra Johannes åbenbaring, det sidste skrift i Det nye Testamente. Da det syvende segl brydes, kommer ulykken over jorden. Det er middelalderens hærgende sygdom- pesten - filmen fortæller om. Ridderen møder en strengt udseende sortklædt herredøden, og de giver sig til at spille skak sammen. Hver gang de mødes, hvor ridderen gør ophold på sin vej hjem, gør de hver deres træk. Ridde'ren har været på korstog i det hellige land, men fandt ikke svar på sit spørgsmål om Gud og om livets mening. Nu nærmer han sig ridderborgen, nogle mennesker har slået følge med ridderen og hans væbner. De standser på den sidste natterast. Så er han der igen den sortklædte mand med sit skakbræt. Han flytter en brik, og ridderen tabte spillet, ):lan er gjort skak-mat. Så når han lige hjem, hvor hans fromme hustru venter ham; så rammes de alle af den snigende død. Herre forbarm dig over os, når ridderen at bede - En vældig film, en streng fflm. Men tænker man over den, så mærker man, hvor vi dog alle trænger til, at det budskab, der forvandlede en lille flok forskræmte mænd, til en flok modige apostle, det budskab trænger vi til at lytte til, når vi står overfor alt det, som er strengt og vanskeligt at forstå her i livet. J e sus Kristus er opstanden. Det var det vældige budskah, Jesu diciple fik. Og med dem gik det ud i verden. Jesus er opstanden, det betyder, at der er en, der venter os mennesker, når vi som ridderen engang skal møde Guds strenge sendebud- døden. Nu er det vel ikke tanker, der ofte melder sig hos unge, skal det næppe heller, og dog, man skal nu tænke over livets problemer, også som ung. Men Jesu Kristus er opstanden betyder også noget endnu større. Det betyder, at Jesus er den frelser, vi har lov at bede til, den der har vandret blandt os mennesker, for at overbevise os om Guds kærlighed. Den der, som den usynlige, vil være os nær, og gør livet rigt og stort for hver enkelt. Det er påskens glædelige budskab. DEN LYSE SIDE»En for alle- alle for en!«hvem af os har ikke læst eller set på film Ale)(ander Dumas udødelige roman: De tre Musketerer«? I husker nok deres motto, der kendetegnede hele deres liv og færden: En for alle - alle for en«. Lad os tænke Lidt over det, særlig nu da forårets og sommerens ture står for døren med alle sine muntre oplevelser. Hvad er det så. der skaber,({e gode og glade ture! Det er først og fremmest det gode kammeratskab, der danner rammen om d.e glade timer; så hvis hver dreng i troppen vil sætte sig musketererne som forbillede, kan vi nå langt. Ja, for hvem kender ikke egoisten, ham 'sam kun vil indse, at alle hans synspunkter er rigtige. Han vil før eller senere føle sig forladt, måske nok respekteret for sin eventuelle personlige dygtighed, men aldrig anerkendt som en god samfundsborger eller spejderkammerat Tænk bare, hvis alle verdens mennesker var egoister! Hvordan ville verden mon så se ud, når der ikke mere var samarbejde mellem nationerne, j a endsige mellem landets egne borgere? Verden ville synke tilbage til en uciviliseret urtilstand, hvor der ikke kunne udføres store og betyde-lige ting. Lad. os gøre det klart, at egoismen selvfø lgelig ikke hører hjemme i spejderbevægelsen, men at vi skal samarbejde i troppen som i patruljen, og være klar over, at vi altid må respektere hinanden og lære af hinanden, og at hele vor fremtid afhænger af vor evne til at begå os mellem andre. Enhver spejder kan lære af sine kammerater som de af ham, og husk, at du aldrig bliver for stor eller for gammel til at lære af andre. Hvis du vil prøve det, vil du snart se,' at du kun gavner dig selv, at du har lært samarbejdets glæde at kende, og at du aldrig er venneløs. 64

5 Patruljeføreren OVE HOLM Enhverspejder ved, hvad det betyder for en i ens spe j dertid at have den helt rigtige patruljefører. Den patruljefører, der kan skabe gode traditioner i patruljen, der kan sætte de enkelte patruljekammerater i g~ng med at løse de forskellige opgaver, så de virkelig løses af patruljen som helhed, men som til gengæld selv lægger alle kræfter i, ikke blot lader de andre om at vaske tallerkener af. Se en sådan patruljefører har spejderchefen Ove I±olm altid været. - Den 20. marts sagde han farvel til arbejdet som leder af Det Danske Spejderkorps. I 50 år har Ove stået i vort korps, og selv om han først i 1946 blev kåret til spejderchef, så har han, vi kan vist sige hel t fra jamboreen 1924, været den, der stod som samlingspunktet blandt os. I ved, han begyndte nedefra, sådan som man skal det i de gode romaner. Ja, det første led sprang han over, for han startede som patruljefører i 1919, som Danmarks første patruljefører, og vær sikker på, at han var den fremragende fører for sine p a tru l j ekammera ter. Så blev Ove tropsfører, korpsinstruktør, rt;daktør af Spejdernes Magasin, - Ungdommen hed det dengang, - På korpsrådsmødet den 20. marts fik den afgåede spejderchef Ove Holm en gave bestående af et maleri, hvoraf vi her bringer en fotografisk gengivelse. Maleriet er udført af maleren Aug. Tørsleff. Gaven var fra samtlige førere i Det Danske Spejderkorps. formand for forretningsudvalget, for bestyrelsen og som sagt - spejderchef., Ove blev patruljefører for den patrulje, der.. ledede Det Danske Spejderkorps.- Korpsledelsen som patruljen hedder i dag. Som en af patruljekammeraterne indenfor denne patrulje kan jeg forsikre jer om, at Ove var den fødte patruljefører også overfor dette krævende arbejde. Klar i sin tanke, levende gående op i spejderkorpsets trivsel, altid villig til at drøfte forholdene med os andre, rolig i sit omdømme; det sidste betød uendelig meget under besættelsestiden. Så er Ove i en s j ælden grad retlinet, den der aldrig søger at snige sig uden om en vanskelighed, ikke kan tænke sig at en sag skal være halvgjort. Opqagede han en enkelt gang, at han havde gjort en kammerat uret, så skulle Ove nok vide Fortsættes næste side. 65

6 Hvordan falder påsken næste år? Det er et spørgsmål, som meget ofte stilles, og det er ikke altid let at besvare, for påsken ligger jo ikke fast i kalenderen ligesom julen. Slår I op i et leksikon under»påske«, vil I se, at på et kirkemøde i Nicæa år 325, blev det bestemt, at påskesøndag er første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Hvem kan nu sige, hvornår det er fuldmåne de næste 50 år? Jeg læste engang om en tysk astronom, som havde fundet en måde, hvor man ved at dividere og lægge sammen kan udregne datoen for påskedag i hvilket som helst år. - Denne udregning skal jeg nu vise jer, den ser lidt indviklet ud, men enhver af jer, som kan regne bare en lille smule, kan sagtens regne det ud. Til indledning lige en lille bemærkning: Når man dividerer, er det ikke altid at divisionen går op. I mange tilfælde bliver der en rest, og det er disse rester, vi i de følgende udregninger har brug for. også selv om resten er O. Og så kommer P ASKEBEREGNINGEN l) UdfØr divisionen: Arstallet divideret med 19, og kald resten A. UdfØr divisionen: Arstallet divideret med 4 og kald resten B. UdfØr divisionen: Arstallet divideret med 7 og kald resten C. 2) Vi finder nu tallet 19 gange resten A og lægger 24 til. 3) UdfØr divisionen: (19 gange A Patruljeføreren Ove Holm. (fortsat fra forrige side). at få det rettet, og få det sagt ganske klart til kammeraten. Der er ikke enhver mands sag at eje denne rankhed. Vi siger så ofte til jer spejdere ved forskellige lejligheder, at det vigtigste er ikke, hvad vi mennesker siger. men hvad vi er. plus 24) divideret med 30 og kald resten D. 4) Så finder vi tallet 2 gange B plus 4 gange C plus 6 gange D plus 5. 5) UdfØr divisionen: (2 gange B plus 4 gange C plus 6 gange D plus 5) divideret med 7 og kald resten E. 6) Tallet 22 plus resterne D og E er da påskedatoerne i marts. Er sidstnæ,vnte udregning større end 31, trækker du blot 31 fra resultatet og har så datoen i april. Der er endnu to bemærkninger til udregningen: Skulle udregningen blive den 26. april er det påskesøndag den 19. april. Får vi den 25. april samtidig med at resten D er større end 10 og resten D er 28, fal :ier påskesøndag den 18. april. Vi tager et eksempel: Find påskesøndag l) A : 19 = 13 rest 4. B : 4 = 490 rest l. C : 7 = 280 rest l. 2) 19X4+24 = ) 100 : 30 = 3 rest 10 D. 4) 2Xl + 4Xl + 6Xl0 + 5 = 71. 5) 71 : 7 = 10 med resten l E. 6) giver 33 og når vi så trækker 31 dage fra, som marts jo har, så bliver der 2 til rest, og det vil sige, at påskesøndag næste år er den 2. april. Nu kan du jo selv prøve med nogle af de foregående års påskesøndage, og så kan du se, hvor let og fikst det går. Bjørn Glyng. Ove kan nu godt få sagt noget, både unge og ældre får noget ud af at lytte til. Men endnu vigtigere, Ove Holm blev for mange spejdere og førere, det smukke eksempel på en mand med den rette spejderånd - og det siger vi ham tak for. BOGHYLDEN Cai Schaffalitzky de Muckadell: Tot Sømand. (kr. 9,75 kart. - Jespersen og Pios Forlag). Tot, der er letmatros, hjælper sin mor med at starte et sommerpensionat, og sammen med en dreng, der hedder Ove, opklarer han et tyveri af kr. - Senere bliver de bortført af smuglere og ført ud af landet. De oplever meget spændende, inden de igen kommer til Korsør, alene sejlende en tysk skonnert. Alderstrin: år. Walter Farley: Gnisten og Hingsten»Flamme.s Dyst. (kr heftet og kr indb. - Hirschsprung). Walter Farley's hestebøger er forlængst anerkendt og placeret blandt de bedste børnebøger for større børn. Gnisten«er en fortsættelse af»den sorte Hingst, men kan læses uafhængig af denne. Man lever med i den hektiske væddeløbsatmosfære, så man til sidst føler, at man selv sidder i sulkyen bag»gnisten<<. I»Hingsten Flammes Dyst«forlader Steve og Flamme Windwardøerne og stiller op til start i det store internationale væddeløb mellem verdens hurtigste heste på væddeløbsbanen i Havana. Igen en hestebog mere eventyrlig end et eventyr. Sk. Har alle i patruljen en sangbog? Ellers kan DEPOTET hjælpe jer' 66

7 Der var engang Sådan begynder enhver historie. Det gør denne også, og den handler om en konge, en prinsesse og det halve kongerige. Det eneste der adskiller denne historie fra andre, er imidlertid det, at den ikke ender med, at helten får prinsessen - - ikke fordi han ikke kunne få det, ih jo, det blev ham oven i købet tilbudt; men han sagde: Nej tak! Folk ville sige ti1 sig selv, at det ET SAGN var dumt. Tja, måske - det kommer nu an på, hvordan man ser på det. Nåh, men hør nu historien: Der var engang en konge, som herskede over et kongerige. Der var store marker med fed jord, som kunne bære meget korn, grønne fugtige enge med saftigt græs, hvor brune køer med lange buede horn gik hele dagen og græssede, så de blev så fede, at skindet glinsede i solen. Rundt omkring i landet var der byer med smukke bindingsværkshuse og borge med tårne og tinder. Men landet bestod ikke blot af fede marker og rige byer. Ved den nordligste grænse lå de høje sorte bjerge. og mellem de sorte bjerge 67

8 og lavlandet lå store hedestrækninger - mørke, dystre, uden vej eller sti. Ikke et menneske beboede denne Ørken bortset fra fredløse røvere og drabsmænd. Oppe fra de høje sorte bjerge truede en fare det rige lykkelige land, thi oppe mellem de højeste fjeldtinder lå en stor bjergsø, der var så dyb, at kastede man en sten med en snor derned i, blev den ved med at synke og rev snoren med, hvor lang denne snor så end var. Men det var nu heller ikke JT3nge, som brød sig om at kaste sten ned i søen, for langt nede i dybet lurede et uhyre - en kolossal drage. Den havde en kæmpemæssig krop - stor, skællet og slimet, tned et par mægtige vinger ligesom en flagermus, med kløer for enden af fingrene, en lang hepansret hale, som den kunne slå med ligesom en hval. Allerværst var dens hoved - store gevækster sad der overalt, vorter og pletter. Dens Øjne var gule og udflydende og stak langt ud af Øjenhulerne. Når den åbnede gabet, sås lange sylespidse tænder på hver side af en spillende tunge. Og hostede den, stod der en lang ildflamme ud af gabet på den. Denne drage dukkede en gang om året op af søen, baskede med vingerne og fløj hen over landet og hostede ild og fordærvelse ned qver marker og byer, og den ville kun lade være, hvis indbyggerne ofrede den smukkeste pige i landet til dragen. Derfor måtte indbyggerne jamre af sorg hvert år i april måned, når foråret var på vej, og drp.gen vågnede af sin vinterdvale, føre en ung smuk pige op i bjergene og binde hende ved e.t træ ved bje:rgsøen, så dragen kunne æde hende, når den dukkede op af vandet. Sådan gik det år efter år, men da kongen fik e-n datter, og hun viste sig at blive den smukkeste pige i hele kongeriget, udlovede han prinsessen og det halve af kongeriget til den, som kunne dræbe dragen. - Men ingen turde, og den dag kom, da kongen grædende måtte befale, at hans datter skulie føres op til bjergsøen og bindes til træet ved bredden. Der stod da prinsessen på søbredden, bundeter til træstammen med stærke reb. Afle andre var 68 flygtet bort for at undgå dragen. Hun ser angst ud over søens dystre, blanke flade. Hvad er det? Ude på midten dukker noget op. To lysende onde gule Øjne stirrer ind mod hende. Hun skriger højt om hjælp; men det eneste svar er ekkoet af hendes eget råb, som gjalder fra klippevæg til klippevæg. Hun ser hele dragens gyselige hoved dukke op af vandet, og med et kølvand efter sig glider den ind mod bredden. Hun skriger igen om hjælp, men hører atter kun ekkoet spottende kaste hendes skrig tilbage. - Dog nej, lyder der ikke et jægerhorn mellem bjergtinderne? - - Og klapren af hestehove? Nej, hun må have hørt forkert. Hun ser rystende af skræk dragen komme nærmere. Helt ind til bredden. Den vralter op af vandet og griner mod hende med tungen spillende ud af flaben. Pludselig ser prinsessen, at den vender hovedet om mod bjergslugten derovre. Hun følger dens blik. Ah, der kommer en rytter! Klæ.dt i panser og plade med en stor stærk hest rider han dristigt frem. En lang lanse holder han i højre hånd, spydspidsen glimter skarp og farlig, en grøn vimpel med en gylden lilje vajer og smælder under odden. Ved hans venstre side dingler et langt sværd. Dragen udstøder et brøl af vrede over at se denne frækhed. Ridderen holder sin hest an. Åh, han bliver bange.... «tænker prinsessen. Men nej, han samler tøjlerne i sin venstre hånd, fatter lansen og støtter den under armhulen, og med et højt råb giver han sin hest af sporerne. Hesten sætter sig på bagbene og i et vældigt spring jager den hen over søbredden mod dragen. Hovene klaprer mod stenene på stranden, gnister flinter fra skoene, ridderen bøjer sig fremover og lægger al sin styrke bag lanseskaftet. Dragen basker med sine mægtige vinger, dens raseri farver dens krop gloende rød og lilla, den hoster og hakker mægtige svovlende flammer ud af halsen mod den fremstormende rytter. Store sorte røgskyer stiger mod himlen. Jorden ryster og skælver under den. Som et lyn kommer hest og rytter rasende. Lansen ryger lige lukt i gabet på dragen og stikker ud i nakken. Hvæsende ildtunger syder ud af hullet og. gløder i eet nu lansespidsen hvidglødende. Stålet smelter, og sydende jerndråber løber ned ad dragens hals. stødet har løftet ridderen helt op af saddelen, og lanseskaftet brækker, og hest og rytter tumler ind mod dragen. Med sin mægtige hale hamrer dragen i jorden, store klippeblofte- bliver knust til sandskorn ved et eneste slag med dens vældige kræfter. Dragen søger med vingerne at baske sig op i luften; men som et spejlglimt i luften flyver ridderens sværd af skeden. Med gevaldige hug kapper han den ene vinge af, og skælvende krøller den sig sammen på jorden. Dragen flakser med den anden vinge, den raller med den sønderbrudte lanse i svælget, og hoster og hakker ild og røg i hovedet på ridderen. Han bliver helt oyerdænget med flammer - som brændende olie slikker de hen over hans harnisk og hestens skaberak, hans Øjenbryn svides af og hans hårlok krøller sig i krus i heden. Med et kampråb opildner han sin hest -til fornyet angreb, og med et drabeligt sving over hovedet retter han et dræbende slag mod dragens hals. S.-værdklingen skærer gennem halsen, som var den af smør, og det afhuggede hovede styrter til jorden. Gul edder vælder op af halsen,. dragens krop bliver grå og bleg og synker sammen som en bæventle masse. Kampen er endt. Hesten står med sitrende flanker, dens næsebor er vidt opspilede, og den vender det hvide ud af Øjnene, skummet driver ned ad bidsel og seletøj. Rytteren puster af anstrengelse og ryster af anspændelse, men han smiler glad over at have besejret uhyret og traver hen til træet, hvor han.;ned et hug af sværdet kapper tovene over, som holder prinsessen fangen. Hun synker til jorden, forlængst besvimet. Nede ved f.oden af bjerget, hvor kongen og hoffet og tusinder af indbyggerne var samlet for at begræde prinsessen, havde man hørt buldret og tummelen oppe i bjergene; m en alle troede, at det var dragen, som var ved at fortære prinsessen, og med tårerne trillende ned ad kinderne står kongen længe hensunken i sorg og stirrer op mod bjergene. Men hvad er det? Ud af den dybe bjergslugt kommer en rytter ridende, og foran på sin hest

9 - kongen tror ikke sine egne Øjne sidder prinsessejl lyslevende. Kongen udstøder et råb af glæde og løber dem i møde. Smilende og glad lader prinsessen sig glide ned ad hesten og løber med udbredte arme hen mod kongen. Leende og grædende omfavner fader og datter hinanden, og de jublende folkemasser slår sammen omkring dem. Og prinsessen fortæller nu sin glædestrålende fader -om ridderens kamp med og '"sejr over dragen.»han er en vandrende ridder,«fortæller hun,»som rider fra land til land og gør godt, hvor han kan. Georg hedder han.«hvor er han,«råbte kongen,»han skal have prinsessen og mit halve kongerige<<. - Ja, hvor er han? Alle ser sig søgende omkring; men lige så pludselig han kom, er han atter forsvundet. Man kan ikke se ham n-ogetsteds. Er han mon blevet fornæil'met over, at han ikke straks blev hyldet som prinsessens tapre redningsmand? Nej. Oppe mellem bjergene, på vej mod nye steder, rider ridder Georg. Han sætter sit horn for munden, og en lystig fanfare gjalder mellem fjeldene. Tonerne risler mellem klipperne som små muntre vandfald. Og han smiler. - En god gerning er gjort. En god gerning, som har glædet mange mennesker. Den bærer lønnen i sig selv, han behøver intet kongerige for at føle sig belønnet. - Hans hest standser ved en bæk for at drikke. Han stiger af for selv at drikke lidt klart vand. Da ser han mellem to sten en laks. StrØmmen har ~ilet den fast. Den spræller forgæves for at komme fri, Georg flytter stenene, og med et slag med halen er laksen atter fri. Georg smiler atter. Thi en god gerning er lige god, hvadenten den er stor eller lille, hvadenten den gælder mennesker eller dyr, og det er ligegyldigt, om der er nogen, som ser på det og kan rose en. J. K. VÆRN NATUREN! Husker I på jeres ture at gøre en good-turn mod vore skove? Påskeæg Tegnet af ESKE Ville det ikke være morsomt at dekorere æg til hele familien til påskemorgen. Du ser nogle forslag her. Den fine lille krukke af en æggeskal med erantis i er klæbet på et lille stykke pap, som igen er dækket med mos. God fornøjelse. Magasinels fojokonkurrence SPEJDERNES MAGASIN indbyder til årets fotokonkurrence. Alle spejdere, skovmænd, rovere og førere kan deltage. Konkurrencen omfatter: Situationsbilleder fra ture og lejre. Landskabsbilleder. Instruktive billeder. næste nummer bringes udførlige oplysninger og præmieliste. Indleveringsfristen bliver den l. oktober. 69

10 Er du bange for REGNVEJR i lejren? Lad det øse lad det pøse lad det regne, Ii'så meget som det vil... Regnvejr i lejren. Under jamboreen i Birkenhead i England 1929 regnede det praktisk talt hver evige dag (hvilket gav anledning til navnet»mudboree«!), og i sin afslutningstale formede B.-P. det berømte slagord:»enhver kan ligge i lejr i godt vejr, men der skal spejdere til at ligge i lejr i regnvejr!«også herhjemme kommer vi - med eller uden Meteorologisk Instituts værdifulde bistand - ud for de mest chokerende overraskelser m.h.t. vejrets omskiftelighed. Hvor ofte er vi ikke, efter en start i strålende sol, yendj; hjem fra en lejr som mere eller mindre druknede mus - eller omvendt? MEN, en spejder er ikke noget fjols. Han ved, at hvis han ud~ætter sig for at blive dyngvåd og gennemkold, kan det være en farlig ting for helbredet. Men han ved også, at hvis han bliver gennemblødt, behøver det ikke at medføre årelangt sygeleje, når blot han sørger for at holde sig i bevægelse og derefter gnubbe sig tør over hele kroppen med et håndklæde og tage tørt tøj på, når opholdet ude i regnen er forbi. 70 Vi ser heraf, at en rigtig lejrsportsmand ALDRIG tager på lejr - selv på weekend-lejr - uden skiftetøj, og så selvfølgelig sin regnfrakke eller vindjakke. Du vil altid kunne finde et eller andet hjørne i rygsækken, hvor der er plads til skiftetøjet. Sætter det ind med regnvejr i lejren, ophøjes din sovepose (eller tæpper) og dit skiftetøj til at være dine allervigtigste ejendele. Det vil du sande, når du blot een gang har kunnet trække i et par varme, tørre sokker efter måske en hel lang regnvejrsdag at have vadet rundt med bare tæer i vand og pløre. Om alt andet foregår - sørg så i hvert fald for, at sovepose og skiftetøj bevares tørt! Tæpperne tørres straks efter regnen. Og så et par ord om selve lejrpladsen. Et godt gammelt ord siger, at man skal vælge sin lejrplads i regnvejr og ikke i strålende sol. Årsagen er indlysende. Undgå lavninger, hvorfra der ikke er afløb videre ned ad en skrænt, og læg mærke til vegetationen - den kan give den woodkraftkyndige mangt et godt tips om chancerne for oversvømmelse i regnve~r. Teltet er et helt kapitel for sig. Er der ligefrem huller i taget er det vældig sundt med en god lang byge. Så lærer man nok en and_en gang at holde sit hus i orden. Du har sikkert hørt noget om, at man ikke må berøre teltdugen, når det regner. Grunden er, at lærredet i så fald mister sin evne til at sky vandet, der begynder at slå igennem på det berørte sted. Har Lillepeter alligevel - trods de Øvrige indvåneres gjaldende advarselsråb - fået plantet sin i dette tilfælde alt for brede ryg eller sit velformede hoved op ad teltvæggen, kan skaden i nogen grad afhjælpes ved, at man med en finger laver en kanal ned over den skrå teltvæg, ned til den lodrette; Er teltet regnet væk, er en kostald måske den sidste udvej! herved vil i hvert fald en del af vandet derefter kunne ledes denne vej ned og altså forvolde mindre ravage. Og husk, at det bedste sted for pløre under regnvejr er uden for teltet og ikke inde i det! SelvfØlgelig skal madlavningen passes, selv om det øser ned. Det er netop spændende at tage kampen op med elementernes rasen og i kraft af tålmodighed, teknisk dygtighed og - forudseenhed overvinde vanskelighederne, få tændt op og nyde sin gode varme mad. Den omtalte forudsenhed består i, at Madlavningen skal passes. man enten straks laver sig et vandtæt brændeskjul eller gør sig til vane altid at have lidt optændingsbrænde liggende lige inden for teltdøren, både om dagen og om natten! Det vil føre for vidt at komme ind på de hundreder af ting, I kan beskæftige jer med i en lejr, selv om det regner. Kun skal det lige siges, at det absolut ikke er strengt nødvendigt at forblive inde i telene, snarere tværtimod. - Begynder regnen at tromme mod din teltvæg, får du i første række brug for den ottende spejderlov. Thi selv om havregrøden blev noget tyndbenet som følge af for meget regnvand i den, eller en anden foreslår dig at udsætte guldfisk i de sko, som du af vanvare lod stå ude om natten - så smiler og fløjter en spejder under alle vanskeligheder! Det mener i hvert fald Torben.

11 KROP OG KLÆB- og Karoline Lader du din cykel H eller knallert ruste? Forsømmer du den med smøring? Kører du på flad fælg? J eg tror det ikke, for man opdager hurtigt, at det er dårlig Økonomi at misligholde en sådan nyttig brugsting. Men hvordan med krop din mest personlige maskine, din krop? Er den et slapt og tilfældigt hylster? Jeg tvivler ikke på, at du forsøger at spise dig mæt, for en spejder er altid sulten, undtagen når han lige har rejst sig fra bordet. Du trænger sikkert ikke til motion, for alle unge mennesker dyrker sport i skolen eller i fritiden, og de gode spejderture, de skrappe, hører jo til de regelmæssige oplevelser i ens skovmandstid. Men hvordan med vand og sæbe? Hører du til den slags, der.tager bad hvert år, selv om det ikke er nødvendigt.? (Og går til tandlæge efter hvert måltid, og børster tænder to gange om året«, som en vittig hund også sagde). Lad os slå fast, at det ikke er sundt at tage varmt bad daglig, for huden fratages herved sit beskyttende fedtlag. Men et par gange om ugen, med kolde styrtebade ind imellem, er tilpas. Kolde styrtebade styrker hudens evne til at regulere sig efter temperaturen, så du ikke behøver at pakke dig ind, fordi~temperaturen falder lidt. Der er visse steder af ens krop, der trænger til daglig renlighed. I mangel af adgang til brusebad kan du vaske dig efter de 5 H'ers princip (altså ikke de 5 hårs!). Disse H'er dækker over: Hoved, Hals, (arm)hule, Hale og Hæl (d.v.s. fod). I en håndbog for spejderførere har jeg læst om værdien af at vaske sig med blottet overkrop på spejderlejr. Men hånden på hjertet, er det tilstrækkeligt? N ej, så overser man det fjerde H, halen. Vores naturlige funktioner nødvendiggør, at man holder sig lige så ren i den anden ende som i den ene. Et godt motto for et lejrhåndklæde er: Hellere to små, et til hver ende. Der er nogen, der tror, det er mandigt at svede. Det er det måske også, hvis det er ved ærligt arbejde, men det er ulækkert at lugte af armsved. Prøv dig frem efter de utallige annoncer om midler herimod. Jeg minder lige i forbifarten om den person, Storm P. beskriver som.gentleman - lige til de sorte rande... «. Når du er renvasket og har taget undertøj på - hellere to gange rent om ugen end en - sørger du for, at dine mandige lokker bliver lagt i de fald og bølger, du har bestemt dig for. Det er med frisuren som med påklædningen iøvrigt: Ens personlighed, eller mangel på samme, afspejles gennem variation fra standard-normerne. Det kan godt gå an, at man anlægger en lidt særpræget påklædning, men det er forkert, vis man gør det bare for at virke sær. Holger Drachmann gik med den hat, som han ville, ikke for at chokere, men fordi han men- Net-knytning l sidste nr. fortalte Sven Locht om net-knytning. Her ser du Sven i færd med den morsomme opgave. Hor du prøvet? SKOVMÆND te det tilladeligt at afvige lidt fra den mode, som ikke passede ham. Tror du, Knud Lundberg går uden slips for at gøre indtryk? Hvis det er tilfældet, har jeg ikke meget tilovers for ham. Ved anskaffelsen af påklædningen kan der være et praktisk hensyn at tage. Du har det sikkert ligesom jeg, at dine gamle trøjer bliver ophøjet til spejderbrug. Du må give mig ret i, at en rød eller calypsofarvet pullover ser rædselsfuld ud til uniformen. Sorte snabelsko klæder heller ikke kakiblusen og de korte bukser. Se smart ud. Men hvorfor? Lad os prøve at se lidt på den dybere årsag. Det skyldes jo Karoline, din kusine, eller hvad du nu kalder hende, du kommer lidt sammen med. Tror du, hun lægger mærke til dit udseende? Ja, der er vel ingen tvivl om, at hun bemærker, om dit hår trænger til et skumbad, dine sko til en pudsning og din 71

12 hage til barbering. Men det var da sørgeligt, om hun fandt behag i netop d i n ridderlige kammeratlighed, bare fordi din frakke var af sidste mode og din knallert fuld af forkromning. Du indeholder jo så mange gode Karoline egenskaber - dem, du måske gemmer lidt for godt for din mor? -Hold døren for Karoline, men lad være med at regne hendes hjemmeopgaver. Reparer hendes cykel, men lad være med at trække hende op ad alle bakker. Gå med Karo-line i jazzklub, i biograf og teater, og tag hende med på en travetur i skoven. Når du tager hende med hjem af og til og viser hende din»hule«og dine spejderminder, vil din mor og far kunne værdsætte din gode smag. Snak med Karoline om alting. Pigerne har en velsignet evne til at lytte i timevis, uanset om man fortæller dem om sine fremtidsplaner som brobygnings-ingeniør i det fjerne Østen, eller man redegør for, hvorfor ens rygsæk eller yndlingsplade er så helt ovenud god. Hvis du ikke allerede har erfaret det, vil du opdage, at Karoline er en virkelig god kammerat, som man kan have meget større udbytte af samværet med end en dreng, fordi piger også af sind er forskellig fra drenge. Du vil lære at se tilværelsen fra en anden synsvinkel. J Du vil forstå meget mere. Engang vil du gifte dig med en Karoline. Vælg en af den slags, du brød dig om at tage med, når skovmandspatruljen indbød til søndagsskovtur med»damer«. Hun vil blive ~ig en god partner pa livets hejk. JAZZ for Scouts Kommer man en mandag aften ud til vandrerhjemmet på BellahØj i KØbenhavn, undres man måske over at se så mange spejdere i uniform netop på et vandrerhjem. Forklaringen er den ganske enkelte, at det er her JAZZ FOR SCOUTS holholder til. JAZZ FOR SCOUTS blev startet af Arminstammen fra HKD, men da det blev en for stor belastning for førerne i denne at drive klubben alene, så er den nu overgået til et fællesforetagende, d.v.s. at forskellige spejdere er repræsenteret i klubbens ledelse, der er således både gule, grønne og blå spejdere samt søspejdere. Klubben har bestået i mere end et år, og der er klubaften hver mandag mellem kl. 20 og 23,30. Ved disse aftener spiller kendte amatøror- kestre. For at kunne blive medlem af klubben skal man naturligv,is være spejder i et af korpsene, ~g for at kunne komme ind til en mødeaften, skal man møde i reglementeret uniform, men det er dog tilladt at tage en ven eller veninde i civil med, og de er naturligvis også velkomne. Entreen er for medlemmer kr. 2,50, meaens gæster må betale kr. 3,50. Der er mulighed for at købe sodavand og cola, anden form - for udskænkning finder ikke sted. Er du ikke medlem, så kom ud en aften og se, hvordan det foregår, og du vil se at jazz godt kan nydes, og at man virkelig morer sig til en klubaften i JAZZ FOR SCOUTS. Det foregår som nævnt på Bellahøj Vandrerhjem, Herbergsvejen i BrØnshØj, linie 2 til Fuglsangs alle. Jazz for Scouts. 72 SKOVMÆND! - Ha~; I læst om fotokonkurrencen? Det er lige n o _g et for jer at være med i! Ja, men jeg sadge jo til dig, at øksen var skarp.

13 dan, >>Falkonerulvene«, 3. Frederiksberg. Panter, BA Lars-Erik Hansen, l. Risskov flok. l,,\ \,,, \. ~ ~ ~ ~ JUNGLE DYRENE tegnet og fortalt af ESKE og LILY Kaa der nogen, der kunne ordne Bandarfolket, så var det Kaa, bare han så på dem, turde de ikke røre sig, men stod ganske stille og lod sig sluge. Det er dette vi efterligner, når vi leger»kaas Hungerdans«i flokken. Men der var også en anden gang, hvor Kaa gav Mowgli gode råd og rakte ham en hjælpende hånd, det var i kampen med Dholerne. Det var Kaa, der fortalte Mowgli om»klippernes små folk«d.v.s. bierne, som ville være i stand til at standse Dholerne, og da Mowgli sprang fra biernes klippe ned i Waingunga, lå Kaa parat i floden til at tage imod ham. Det er godt at have gode venner, nu har vi hørt om tre af Mowglis venner nemlig Baloo, Bagheera og Kaa. I har måske set vore to hjemlige slanger, nemlig hugormen og snogen, og I ved, at snogen, den med de hvide pletter, er ufarlig, hvorimod hugormen er giftig. Disse to slanger er nogle dværge ved siden af pythonslangerne. Disse kan blive 8 meter lange, d.v.s. at de er næsten dobbelt så lange som en almindelig stue, og de er lige så tykke som en voksen mands lår. Pythanslangen har en lys, gråbrun farve, med et mørkt netmønster, og den ligner meget en gren. Da den mest opholder sig i skove, hvor den klatrer i træerne eller hænger stille med halen snoet om en gren, er der ingen, der kan opdage den, o'g pludselig med et sæt er den over sit bytte, som den kvæler og knuser ved at omslynge det med sin vældige krop. Når den har gjort dette, sluger den sit bytte i en mundfuld, selvom ~ette er meget større end dens mund, hals og krop kan udvides. I kan se det samme på en snog eller hugorm. Når de f. eks. har slugt en mus, kan man tydeligt se hvor i kroppen den befinder sig, for der er den dobbelt så tyk som ellers. Jeg tror nok, at de fleste mennesker er bange for slanger, jeg er det i hvert fald, men KAA var en vældig god ven for Mowgli i junglen. I har sikkert alle hørt om Kaas jagt, da Bandarlog havde bortført Mowgli til»de kolde lejer«, og Baloo og Bagheera måtte bede Kaa om hjælp til at befri drengen. Var 21 ulve fra Casper Mark:danner flok nar været på 30 km vandring. Undervejs kom de til Skomlingsbonken. Alle gennemførte. Hvorskarpsindige er I? Se næste side! Hvis I ser på tegningerne af nogle af de ulveunger, der findes i verden, vil I se, at de er tegnet stående i deres eget land. Kan I finde ud af hvilke lande det er? Der står et nummer ud for hver og på side 76 kan du se, om du har fui].det det rigtige land. 73

14 I denne måned fejrer vi Sankt Georgsdag. Jeres flokfører vil fortælle jer om Sankt Georg og læse et budskab for jer, som Det Danske Spejderkorps har udsendt specielt til alle ulveunger i hele Danmark. Den dag samles alle danske ulveunger fra Gedser til Skagen for sammen at forny deres ulve- 2 Lyt her, oh ulve! løfte. Men det er ikke kun danske ulveunger, der gør det, men ulveunger over hele verden. Har I hørt eller læst, at uret ikke i alle lande viser samme klokkeslet, når kl. f. eks. er 13 i Danmark, så er den kun 6 morgen i Chicago i USA. Det hører I sikkert om i skolen. Hvis vi nu forestiiler os, at alle ulevunger vil holde Sankt Georgsdagsparade kl. 19 i deres land, så vil det sige, at der hele døgnet rundt den 23. april vil være ulveunger, der står foran deres flokfører og siger deres ulveløfte. De begynder i Japan kl. 3 efter vor tid og fortsætter i New Zealand kl. 6, i Chicago kl. 12, i Argentina kl. 15, i Frankrig kl. 19, i Irak kl. 21 og endelig i Øst Pakistand kl. 24, og ind imellem kommer selvfølgelig alle de andre lande, hvor der findes ulveunger. Kan I forestille jer den lange kæde af ulveunger i alle farver, gule, brune, sorte og hvide, uniformerne er ikke ens, men man kan altid finde noget, hvorpå man genkender, at det er en ulveunge. Nogle af dem er afbildet her på siden, men der findes mange flere. UlvelØftet bliver sagt på mange tungemål, men meningen er den samme, alle lover de at holde ulveloven og hver dag gøre en lille ting, der kan glæde eller hjælpe en anden. Jeg tror, at man i den nærmeste tid efter Sankt Georgsdag vil møde megen hja:ilpsomhed fra alverdens ulveunger, for I vil jo alle gøre jer es bedste for at efterleve jeres ulveløfte. God jagt Lily. 74

15 FORTÆLLING FRA STENALDEREN al ROBERT FISKER Dlustrationer: mora LUND 8. kapitel. Vind drejede sig om og stirrede lammet af forfærdelse på det frygtelige syn. Ned fra de mørke skyer over søen bag ved Oddernæsset skød en lang, mørk slange - den svingede lidt frem og tilbage - som en arm, der søger efter noget, og nåede så vandet. De første Øjeblikke kunne de to drenge ikke røre sig af skræk. Med opspilede Øjne stirrede de på skypumpen, der i deres Øjne var en eller anden ånd, som ville dem til livs.»den suger vandet op til sig! «råbte Gnist,»se, nu kommer den denne vej. - Skynd dig, vi må væk--!«de greb begge til padleåren og satte sig til at ro som rasende. Glemt var den nagende sult og glemt var trætheden. Rædslen for det ukendte og frygtelige bag dem gav dem fornyede kræfter. Strøm og storm var med dem. Båden gled rask af sted ned ad fjorden. Ingen af drengene tænkte på andet end det ene at ro, og den stærke strøm holdt båden i fjordens midte. Gnist så sig hastigt tilbage. Skypumpen var nu nået ind over Oddernæsset, og grene og blade hvirvlede op i luften i vild heksedans. Han holdt igen med sin åre og fik bådens stævn drejet ind mod land.»hvad er det, du gør?«skreg Vind og så sig tilbage over skuueren. Han gav et skrig fra sig, da han så skypumpen, for så igen at vende sig og krumme sig over arbejdet med åren.»vi må ind til land!«gispede Gnist,»Vi må se at komme i skjul for ånderne!«skypumpen blev stående et Øjeblik ved Oddernæsset og svajede frem og tilbage, så gled den ud over vandet og videre ned ad fjorden som en glinsende søjle af vand. Til at begynde med så det ud, som om den ville fortsætte ned ad fjorden ud mod havet, men så skiftede den pludselig retning og begyndte at glide i retning af båden, hvor rlrengene sled afsindigt med årene. Gnist var den, der først opfangede den sydende lyd gennem stormen og bølgebruset. Han turde knap nok se sig tilbage, og da han endelig tog mod til sig, så han skypumpen komme glidende lige i bådens kølvand. Bredden, de styrede ind imod, bestod af en smal forstrand og en brink, som vind og vejr havde hulet ud. Kunne de slippe ind under den brink og gemme sig, så kunne de måske slippe fra de rasende ånder.»nu er vi der. Pas på, nru støder vi!«råbte Vind og rejste sig op i båden. Han sprang, idet båden stødte mod det grove grus på bredden. Gnist var i et spring ude af båden, og begge drenge satte i løb op under brinken og søgte skjul i en hulning, i hvilken de var dækket af nogle jættestore sten. Næppe havde de dukket sig ned bag stenene, før skypumpen nåede deres båd. Den tunge egebåd blev løftet op i luften som en stump gren, blev slynget nogle gange rundt og havnede så med en dump lyd i gruset for foden af brinken ikke lan.gt fra det sted, hvor Gnist og Vind rystende af skræk så til. Inden de nåede at komme sig efter oplevelsen med båden, var skypumpen gledet forbi dem i et sus og forsvandt ind over skoven. Der gik et stykke tid, før nogen af dem igen kunne få formet ord med en smule fornuft i.»skal - skal vi sætte båden ud igen?«gispede Gnist. Vind rystede kraftigt på hovedet..nej, hvis vi sejler ud på fjorden, vender ånderne måske tilbage med deres arm og griber os!«gnist sad lidt og stirrede på båden, der lå med bunden i vejret et lille stykke fra dem. Pludselig slog tanken om hejreægget ned i ham, og han følte med de værste anelser efter i bælteposen. Der undslap ham et lettelsens suk. Det sidste hejreæg var helt endnu på trods af de bevægede oplevelser, han havde været ude for.»kan vi så ikke gemme båden bag stenene her, så den ikke kan ses ude fra vandet!. foreslog han, 75

16 og så prøver vi at slippe hjem til bopladsen langs kysten!«vind nikkede tøvende. Han var ikke meget for at vove sig ud af skjulet, for han var næsten sikker på, at ånderne stod på lur og var rede til at kaste sig over dem, så snart de kom frem. Men på den anden side var han så pinende sulten, som han aldrig før i sit liv havde været. Han måtte have noget at spise, og endnu mens han sad og ikke rigtig vidste, hvad han skulle, fangedes hans Øjne af et træ, der var væltet ud i fjorden ikke langt fra binken. Træet havde ligget sådan længe, og vandet strømmede stridt om dets grene. På grenene skimtede Vind noget, som fik ham til at glemme alt andet. - Muslinger! - Han styrtede ned til træet, og Gnist fulgte i hælene på ham. - Meget fyldte muslingerne i de tomme maver, men de hjalp dog på den værste sult og gav drengene modet tilbage. Båden fik de bakset om bag stenene, og så fortsatte de til fods langs fjorden til bopladsen. De havde nætr skræmt livet af G a m l e M u s, da de krøb ind i hendes hytte, men da hun så hejreægget, slog hun hænderne sammen og blev eet stort smil. Drengen måtte nu fortælle om, hvordan de havde fået fat i ægget, og hvor farlig turen havde været, og Gamle Mus nikkede og stirrede på hejreæ,get i sin hule hånd.»det er et æg af den rigtige slags,. mumlede hun, det er derfor, ånderne har været så hårdt ude efter jer. Når jeres mor får det, vil hun blive helt rask igen!«hun fandt nogle fisk og lidt kødmad frem, og drengene spiste og spiste, til de ikke kunne få en bid mere ned. Så lagde de sig på deres soveskind og faldt i søvn, mens Gamle Mus løb gennem uvejret hen til deres mor, for at hun med det samme kunne få glæde af den stærke trolddom, der var i det æg, som hendes to drenge havde hentet til hende på Hejreholmen i søfolkets land. n f\ l~ 1. Rodesia 2. Uganda 3. Holland 4. Vesttyskland S. Frankrig ~~ E~t:Jl r / w',~ 6. Italien 7. U.S.A. 8. Danmark 9. Luxembourg 10. Norge ULVE fra 13 lande 76 Her har du ulvene fra de 13 lande, du så på side 74. Havde du alle rigtige? 11. Guldkysten 12. England 13. Svejts

17 SPEJDERNYT FRA NÆR OG FJERN Korpskontoret meddeler: ENKELTVANDRERKORT Ethvert medlem af Det Danske Spejderkorps kan på korpskontoret få udstedt vandrerkort mod indsendelse af foto (pasformat) samt kr. 3,50 FØlgende oplysninger bedes opgivet: Navn, stilling, adresse, fødselsdag og -år, fødeby, korpsmærkenummer samt afdelingens navn. LEJRPAS Efter samme regler som for vandrerkort udsteder korpset såvel enkelt- som lederlejrpas. Såvel enkeltlejrpas som lederlejrpas koster 2,00 kr. pr. stk. (sidstnævnte uanset antal deltagere). Når offentlige lejrpladser benyttes,er det nødvendigt at være i besiddelse af lejrpas, medens skovvæsenet ikke vil kræve lejrpas på de lejrpladser, som kun benyttes af enkelte afdelinger efter aftale med det stedlige skovtilsyn. Arhus skovmændene har haft et interessant besøg på»jyllandsposten«. Aftenen sluttede med udskænkning af sodavand. Ny kolonne. Troppe og flokke i Frederiksværk Frederikssund, Stenløse og Skibby er blevet sluttet sammen i en ny kolonne under navnet >> Stenø-kolonnen <<. BYTROPPEN, NykØbing F. som vi omtalte i sidste nr. af Spejdernes Magasin, fik flere gode gaver til sit 50 års jubilæum. Således overrakte byrådsmedlem Martin Petersen en check på 500 kr. fra byrådet, idet han samtidig udtalte: Bytrappen har udført et arbejde, som har skaffet mange gode borger e i byen. Det er vi taknemmelig for, og de unge bør være taknemmelige for, at der er nogle, der kan hjælpe dem til godt spejderarbejde. De blå pigespejdere overrakte som gave til Bytrappen et smukt skind, udspændt i ramme. Fra KFUM-spejderne var der en stor reservebeholdning pløkke, medens KFUK-spejderne havde betænkt troppen med en flot Økse. Set. Georgsgildet havde flottet -sig med et patruljetelt. l. Maribo trop og de blå pigespejdere i Maribo gav penge til to spejderes gratis deltagelse i sommerlejren. Czar Peters trop skænkede en gæstebo-g til tropshuset og Glenterne et fint fad. Festen bød på en vellykket underholdning, og bagefter svang de 800 festdeltagere sig i dansen. SPEJDERNE PA MØN har fået lov til af baron Rosenkrantz, Liselund, at rydde et stykke skov og indrette dette til lejrplads. MØn-spejderne vil i løbet af foråret udføre de forskellige forberedelser så at den kan stå færdig til sommer. Pladsen kommer til at ligge i Lilleskov på Østmøn, hvor der også findes 2 spejderpatruljer. MØnspejderne er meget glade for dette tilbud, og de skal nok forstå at værdsætte det. l. Munkebo trop er navnet på den nye trop, der er stc:rtet ~ Danehof divisionen. NY RAVNEREDE! 14. Odense - Ravnetroppen har ioretage:t indvielse af sine nye, udmærkede lokaler i Albanigade. Det var meget fornemt med taler, bl. a. af DC Jørgen Einer, socialdirektør,lohs. Mortensen, formanden for Eaden Powell Fonden, A. Ærendal Mikkelsen, og:,'>>ras«, 14. Odense's stlfter og tidligere tropsfører. Troppen modtog flere gaver, således et flot bøffelhorn fra divisionen. Under indvielsesfesten serveredes der sodavand, vin og kransekage, ligesom spejderne underholdt med nogle sketches. 6. Odenses skovmænd _bar modtaget indbydelse fra l. TØnsberg trop om a! deltage i den norske landslejr ved Oslo fjord. 77

18 Kyndelmissemarked i Gram - og storslået gave. Gram trop har besluttet at bygge eget tropshus. I den anledning har de afholdt et vellykket kyndelmissemarked der havde stort publikumsbesøg. Det Økonomiske resultat blev fint, nemlig godt 5000 kr. i overskud. Spejderorkestret fra Flensborg gæstede kammeraterne i Gram og underholdt med musik dagen igennem. Greve Jens Brockenhus Schack, Gram slot, havde til markedet meddelt tropsrådet, at han vil skænke materiale til repshuset fra henholdsvis storskoven og teglværket. Det var en storslået gave, som har sat humøret i Gram trop adskillige grader over det normale. Super-kokke i Juelsminde. Juelsminde-spejdere er i gang med et husholdningskursus på kommuneskolen i Juelsminde, så der bliver sikkert fine kokkepræstationer i den kommende lejrsæson i Juelsminde-troppen. NORDVESTFYNS DIVISION har planer om at afholde jamborette i sommeren 1961 og ikke som tidligere meddelt i år. l. Odense trop vil afholde sommerlejr i Sverige. Det bliver på en lejrplads, der hedder Vanersnas. Den er beliggende lige ud til Vanern, Sveriges største sø, og efter sikkert forlydende vil man kunne møde masser af elsdyr. Skansetroppens patruljeførere har vedtaget, at årets sommerlejr skal gå til Als. I samarbejde med sparekassen er der allerede påbegyndt opsparing til lejren. Hvis andre vil foretage opsparing til årets sommerlejr, så er det en god ide at benytte sparekassernes særlige lejrsparebog. Tal med jeres tropsfører om det. 4,5 km i 15 graders frost og snestorm. søndag den 17. januar kl. 9 steg 12 spejdere fra l. Skanderborg trop af toget i Silkeborg og slog ind på vejen mod Horsens, 45 km lå forude. SkØnt det var klart vejr og solen skinnede lå temperaturen alligevel grader under frysepunktet. Skanderborg var målet, med afstikkere til Himmelbjerget, hvor den medbragte mad blev fortæ;ret, derefter Gl. Rye og Ryekol. I stationsbyen Ry kom tropsrådsformanden dem i møde med en spand varm cacao, til at tø de efterhånden dybfrosne lemmer op med. Der var 15 km tilbage, og af 12 spejdere var der nu kun ti. Så kom snestormen, først som lidt uskyldigt flagrende snefnug, men et Øjeblik efter var disse fnug blevet til en snestorm, hvor alt stod i et. Al snakken hørte efterhånden op og blev afløst af en sammenbidt kamp mod den tiltagende kulde og den piskende sne. To gange kom velmenende spejderforældre og tilbød at køre dem resten af vejen hjem, de fik et høfligt men bestemt. nej tak«. Målet var nået og en velfortjent 45 km plade hentet hjem. Langelands spejdere glæder sig til Valdemar Sejr divisionens forårsturnering. Den skal nemlig for første gang i den sidste halve snes år afholdes på Langeland. Skov- og jungmænd i Østerbro divisionen har sammen besøgt Militærhospitalets operationsafdeling, hvor chefen, dr. With, viste rundt i både de små og store operationsrum, i rummet med autoklaver, gipsrummet, rummet for instrumenter m. v. Det var en interessant aften for deltagerne. Sammen med de tre andre spe j derkorps har skovmændene og jungmændene haft en tur, der hed: En søndag på Amager. De beså her Holmen, Seruminstituttets blodbank, Kastrup Lufthavn, DragØr, de nye veje på Amager og den nye Sjællandsbro. Er der andre steder, hvor man har 4-korpstur? Vi hører i så fald gerne om det her i Spejder-Tidende. STÆRKODDERS TROP lader ' år sommerlejren gå til Norge, nærmere bestemt til RØraas, som ligger ca. 200 km nord for Oslo. Der bliver en dags ophold i Os In for nærmere at studere den norske hovedstad. Til efteråret fejrer troppen både sin 25 og 35 års beståen. Troppen blev nemlig oprettet i 1919, og denne trop bestod til 1929, efter seks års forløb kom der igen spejdere i Odder, idet Borges Andersen og Kai Thuesen stod for genoprettelsen af troppen den 16. december Faaborg trop har valgt den dejlige Ø LæsØ til troppens sommerlejr. Hvidovre-Valby divisionen fik ved nytårsparaden sammen med sin gamle division, Bydivisionen, overrakt en smuk divisionsstander af Bydivisionen. Standeren består af et stykke gult stof med en spejderlilje i grønt samt ordene Hvidovre Valby. Standerens topstykke forestiller den gamle divisions mærke. ~l Det minder mig om, o t vi glemte sardinerne! 78

19 Skovmænd fra DI. Hellig Anders trop, Slagelse, har som led i skovmandsprøven aflagt besøg på en virksomhed. Det var denne gang hos en rebslager, forøvrigt en af de sidste her i landet. Vi fik gennemgået de forskellige rebtyper og deres bestanddele, og fik endvidere nogle perfekte splejsninger at se m. m. Vi besøgte også virksomhedens tovbane ( der hvor tovet bliver slået, spundet), som er ældgammel, den blev førhen drevet af heste, men nu af el-motorer, til sidst var vi med til at slå noget tovværk som skulle benyttes på en hike førstkommende lørdag -søndag. Hiken forløb godt,...;.. 18 og lh meter sne, så der blev stillet krav til skovmændenes teknik. Foruden at holde varmen, kneb det også med at få gravet materialer og brændsel frem. Hiken, som strakte sig over 27 timer, ca. 25 km, var en såkaldt S. M.-aspirant hike, og den blev udført i skovene mellem Slagelse og Sorø, den var endvidere også en træning til Vest-Sjællands Divisionens BjØrneklo tur midt i februar. S. K. 3. l og 2. KØge trop starter årets sommerlejr pr. cykel til et herligt og ægte svensk skovterræn beliggende ca. 30 km nord for Kristiansstad. PRIK' en, 3. Vesterbros fortrinlige tropsblad fortæller, at troppen i sommerlejren med kærre vil følge den gamle hærvej gennem Jyllands højderyg. Starten vil finde sted fra RØde Kro, og vandringen vil afsluttes ca. 140 km nordligere, nemlig ved Gudenåen og Skjern å's udspring. Endnu mangler troppen en kærre, så der er dannet et Superkvalitetekspreskærrefabrikationshold! EJBYFEJDEN sådan hedder årets patruljekonkurrence i l. Ejby trop, har en opgave, der går ud på at save brænde i stykker a 30 cm. Det giver gode points, så vi gætter på, at troppen ikke vil komme til at savne brænde til pejs og brændeovn. Troppen deltager naturligvis i Nordvestfyns divisionens forårsturnerin.;, der afholdes på Hylkedam. Troppen vil marchere dertil med patruljekærrerne i spidsen. Laertes trop, Helsingør PF Kield Petersen 1. Faaborg trap SM Niels Justesen Ørkild trop, Svendborg Anders Christensen 5. Odense - Set. Georgs trop PA Jørgen Vagn Larsen 1. Risskov trop PF Karsten Borch Karsten Gråbæk PF l b Pedersen 6. Østerbra trop PF Jens Nørgaard PF Flemming Bo Hansen 1. Ulf Jarls trop PF Finn Holmboe 1. Herlev trop PF Jannik Mai 3. Vesterbro trop Mowgli Tjavs Ronn Bram Bispebjerg trop Flemming Christensen 100 km Gjøngernes trop PF Ole Skouenby PF John Prag Andersen PA Herman Siegumfeldt 2. Ordrup trop Bent Wonsild 1. Skanderborg trop PF Jørn Søndergaard PA Erik Jensen 6. Odense - Fruens Bøge trop PA Benny Nielsen SM Palle Jessen Laertes trop, Helsingør PA Arne Jensen PA Arne Lind Forsmark 90 km 6. Østerbro trop SM Per Hessdal Madsen 60 km 1. Ulf Jarls trop SM John Henriksen 2. Silkeborg trop PF Per Østergaard PA Mogens Jensen Orla Elling Bent Jørgensen Leotroppen PF Jan Corell PA Carsten Larsen Hardy Andersen Allan Larsen 2. Ordrup trop Henrik Schubart Bent Wansild Ole Holst Christensen Set Bendt trop PF Henrik Vilhelmsen PA Jahn K. Hansen 1. Herlev trop. SM Claus Carroc. Karl af Riise trop. PF Jens Chr. Olsen. PF Hans Erik Bågland PA Jack Jensen 2. Silkeborg trop PF Per Sørensen PF Per Schultz S. Sønderbro trop PF Bjarne Kolding PA Jean Albert Peter Mark PA Steen Jensen 1. Risskov trop PA Peter Hansen PA Ole Kraft Thorkild Kastbjerg Kristensen Steffen Skau Aalborghus trop Karl V. Skaarup Fin n Ørbæk Nielsen 2. Ordrup trop Kristian Thomsen Poul Jørgen Neubert 3. Vesterbro trop Ronn Ørkild trop, Svendborg Anders Christensen 1. Faaborg trop SM Niels Justesen SM Flemming Randrup Søren sen SM F i n n Strøbech 3. Aabenraa trop PF Per Suntum PA Tage Christensen 6. Odense - Fruens Bøge trap PA Benny Nielsen Laertes trop, Helsingør PF Kjeld Petersen PF John Frederiksen PA Jens Ramsing Bispebjerg trop Kurt Jørgensen l ftlltiddf!retj 3. Vesterbro trop Mowgli Carsten 2. Ordrup trap Jens Carlsen Henrik Moltke Flemming Spanggaard Steffen Schiødt 1. Risskov trap PF Karslen Borch Karl af Riise trop PF Jack Jensen 2. Taastrup trop PF Carsten Henningsen km vandringer. Der er meldinger fra flere flokke om vel gennemførte 30 km vandringer. Det er l. Faaborg flok, l. og 2. LillerØd flok, 3. og 4. Hellig Anders flok, der har været ude sammen, samt Czar Peter flok, NykØbing F. og Musketererne, Vejle. SØspejderne i Vordingborg har længe Ønsket at få et tropshus ved Nordhavnen, og godsejer Wassard, Marienlyst, har nu velvilligt givet troppen tilsagn om at leje det fornødne jordstykke. Troppen lejer grunden vederlagsfrit for en længere årrække. ~ ! 1 :~~~~~I~~!~ ~~:!~~~v!~resse ~==========_~= - Uden at flytte forandres redaktørens adresse pr. l. april til: HUGINSVEJ 2 - BAGSVÆRD Noter det venligst! - Telefon er uforandret ~ ~ 79

20 PRØV FØRST l DEPOTET også når det gælder KONFffiMATIONSGAVER: B-P billeder. Kit-Kat udstyr. Kogegrejer. Lygter. Ransler Regntøj. Silvakompas. Skuldertasker. Slireknive. Soveposer. Spejder bøger. Spisegrejer. Telte. Se priser og illustrationer i kataloget KONFIRMATIONS TELE- GRAMMER Set. Georg og dragen ,50 Spejder m. signalhorn ,50 Mappe med spejderlilje i guldtryk og et af ovenstående som indlæg , EXTRA TILBUD Så længe lager haves tilbydes en pragtfuld vandresko af svært juchtenlæder med begsøm-syning og med svære gummisåler >>larvefødder«størr / Størr / / Bestil omgående! De er på vej til Depotet for at købe det riglige udstyr III forårels og sommerens ture og lejre. Med dette blad følger Depotets nye forårskatalog - gem det og brug det, (der er også en bestillingsseddel) når du skal have din udrustning i orden. - En rigtig spejder er reglementeret påklædt og m. h. t. de øvrige grejer, så læg mærke til de ting, som korpset har godkendt - det er det, der du'r. KVALITET OG ERFARING er Depotets grundprincipper, som vi stadig fastholder, også når det gælder CAMPINGUDSTYR FOR CIVIL LEJRSPORT Der er også nogle sider i kataloget, som vil interessere dine forældre og husk så: DET GIVER BONUS, AT HANDLE I DEPOTET Spejdernes Magasin Red.: Kommunelærer J. B. Skotte Hansen Huginsvej 2, Bogsværd. T el f Spejdersport Red. Adjunkt Svend Ranvig Kongebrovej 28, Sorø Korpskontor Frydendalsvej 32, København V. Telf. VE 3666 Begges blades ekspedition: Korpskontoret Kantortid : 8-16, Lørdag 8-12 DET DANSKE SPEJDERKORPS DEPOT NØRRE FARIMAGSGADE 39 København K Telf. PA 4526 Odense: Klostervej 19 Telf. (09) Arhus: Frederiksgade 69 Telf. (061) Aalborg: Kong Hansgade 1 Tell. (081) Depotet er korpsets egen forretning og giver bonus til korpsets afdelinger FR. P.AI.M GRlUSIN BOGTllYKliEIU. KBI!VIl

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg bliver farligere, end du aner

Jeg bliver farligere, end du aner KAPITEL 51 Jeg bliver farligere, end du aner Estrid lægger øret mod yderdøren og lytter. Den omstrejfende hund hænger slapt hen over skuldrene på hende. Kan I høre det? hvisker hun. Magnar, Viggo og Damir

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Interview med Serpina Mithramsdatter

Interview med Serpina Mithramsdatter Interview med Serpina Mithramsdatter af Helle Ryding 2013 Interview med Serpina Mithramsdatter Det er nok det mærkeligste sted, jeg indtil nu har siddet og interviewet nogen. Det er efterår. Morgenluften

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere