Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv"

Transkript

1 Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede patientgruppe på alle tre områder. Derfor er der behov for et markant løft for netop denne patientgruppe. Indledning Det medicinske område skal prioriteres, og sundhedsvæsenet skal imødekomme de medicinske patienters behov for kvalitet, sammenhæng og inddragelse. Det medicinske område trænger til et markant løft med et særligt fokus på de komplekse medicinske patienter. De medicinske patienter svigtes i dag og kommer ofte i klemme i sundhedsvæsenet. De oplever direkte uværdige indlæggelser på de medicinske afdelinger, præget af overbelægning, manglende personale og ineffektive forløb. Når patienterne udskrives, har de problemer med at få den pleje og hele den rehabiliteringsindsats, de har behov for, så de kan leve et værdigt liv. Medicinske patienter har kun i begrænset omfang gavn af ordninger om frit sygehusvalg og behandlingsgarantier, både fordi der mangler kapacitet til fritvalgspatienter på de medicinske afdelinger, og fordi de fleste medicinske patienter indlægges akut og har komplekse problemstillinger, som ikke kan varetages på privathospitaler. Derfor bliver de medicinske patienter ofte forbigået i sundhedsvæsenets prioriteringer. For at få kvalitet i de medicinske patienters forløb kræves der en særlig indsats. Det kræver blandt andet fokus på udredning og behandling af patienter med flere sygdomme, inddragelse og kommunikation, tværfagligt samarbejde og koordination mellem indsatserne. Tiltag, der virker på andre patientgrupper, kan ikke nødvendigvis overføres til de medicinske patienter. I dette indspil giver Danske Patienter bud på, hvordan kvaliteten på det medicinske område kan forbedres gennem de syv nedenstående anbefalinger. Danske Patienters anbefalinger 1. Effektive udrednings- og behandlingsforløb Alle medicinske patienter skal sikres effektiv udredning og behandling. Det kræver bl.a., at de medicinske patienter bliver udredt og behandlet af fagpersoner med de rigtige kompetencer, på alle tider af døgnet, og at der er hurtig og let adgang til de nødvendige diagnostiske undersøgelser, både på sygehusene og i primærsektoren. Der bør for alle relevante patientgrupper udvikles pakkeforløb. Det er særlig vigtigt at være opmærksom på, hvordan komplekse patienter med flere diagnoser håndteres. Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 15 medlemsforeninger med til sammen medlemmer: Astma-Allergi Forbundet, Colitis Crohn-Foreningen, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser.

2 2. Tilstrækkelig kapacitet og ressourcer Overbelægning på de medicinske afdelinger skal undgås. Normeringen skal tilpasses ud fra viden om, at mange medicinske patienter har store plejebehov og komplekse problemstillinger. 3. Rettidige, kvalificerede og tilstrækkelige rehabiliteringstilbud Der skal sikres rettidige, kvalificerede og tilstrækkelige rehabiliteringstilbud til alle medicinske patienter, der har et rehabiliteringsbehov. Anbefaling 4: Sammenhæng i forløb Der skal skabes bedre organisatorisk samarbejde og sammenhæng mellem sygehuse, praksissektor og de kommunale tilbud. Der skal udarbejdes forløbsprogrammer for alle de medicinske patientgrupper, som kan have gavn af dem. Alle patienter med behov skal tilbydes en forløbskoordinator, som kan understøtte patientens oplevelse af sammenhæng gennem et forløb. 5. Inddragelse af patient og pårørende Patienters unikke viden skal inddrages systematisk som grundlag for patientforløbet. Patienten og pårørende skal støttes i varetagelse af en aktiv rolle i eget forløb. 6. Forpligtende kvalitetsstandarder De medicinske patienter skal sikres et fastlagt kvalitetsniveau. Kvaliteten skal dokumenteres. Der skal kobles incitamenter på kvalitetsdata. 7. Lighed i adgang og behandlingsresultat Der skal arbejdes målrettet på at modvirke ulighed i adgang til sundhedsvæsenet og i behandlingsresultat for medicinske patienter grundet alder, køn, geografiske, ressourcemæssige eller sociale forhold. De medicinske patienter Medicinske patienter er langtfra en ensartet gruppe, men rummer mennesker med meget forskellige problemstillinger og behov. Medicinske patienter står for over 40 % af alle akutte indlæggelser og næsten halvdelen af alle sengedage på somatiske sygehuse. Det drejer sig ofte om ældre mennesker, der lider af komplekse sygdomme og har sociale behov. Denne gruppe har få eller ingen ressourcer til at råbe op og stille krav. Derfor er det særlig vigtigt at fokusere på forholdene for netop de komplekse medicinske patienter. Karakteristisk for de komplekse medicinske patienter er, at de ofte sideløbende har kontakt med flere dele af sundhedsvæsenet. De har længerevarende eller livslange forløb, hvor der er behov for en lang række tilbud i form af forebyggelse, udredning, behandling, pleje og rehabilitering. I dag lever 1,7 mio. danskere med en eller flere kroniske sygdomme. De har hovedsagligt kontakt til sundhedsvæsenet i ambulant regi, hos praktiserende læger eller i form af tilbud fra kommunerne. Men de kan blive 2

3 komplekse medicinske patienter, når de indlægges på de medicinske afdelinger ved forværring af deres sygdom, eller når de bliver ældre og svækkede. I de kommende år forventes efterspørgslen på det medicinske område at stige pga. den demografiske udvikling med flere ældre og stigning i antallet af kronisk syge. Baggrund for Danske Patienters anbefalinger Anbefaling 1: Effektive udrednings- og behandlingsforløb Mennesker, der bliver syge eller oplever akut forværring af deres eksisterende sygdom, har behov for, at den relevante behandling startes hurtigst muligt. Derfor har de brug for at blive udredt hurtigt og kvalificeret. I dag oplever mange medicinske patienter urimeligt lange udredningsforløb, som kan have store helbredsmæssige, menneskelige, sociale og i værste fald fatale konsekvenser. Dette gælder både for patienter, der indlægges akut på sygehuset, og patienter, som venter uger, måneder og år på at blive udredt ambulant. 80 % af de medicinske patienter indlægges akut. Her oplever dårlige og alvorligt syge patienter ofte at skulle vente unødigt længe på at komme i relevant behandling, fordi udredningen foregår ineffektivt. F.eks. går der lang tid før de tilses af den/de relevante specialister, og der er ventetid på de nødvendige diagnostiske undersøgelser. For de akut indlagte patienter skal det sikres, at de på alle tider af døgnet og året mødes af personale med de rigtige kompetencer, der kan træffe de nødvendige behandlingsmæssige beslutninger, og som har adgang til de påkrævede diagnostiske undersøgelser. For udredningsforløb, der foregår ambulant eller i primærsektoren, skal det sikres, at patienterne, hurtigst muligt, får foretaget de nødvendige, relevante og bedst mulige diagnostiske undersøgelser og har let adgang til relevant vurdering ved speciallæge. De praktiserende læger og det kommunale sundhedsvæsen skal have let og tilstrækkelig adgang til faglig sparring. Udredningen kan f.eks. foregå i diagnostiske centre. Der bør udvikles pakkeforløb på det medicinske område for at sikre, at medicinske patienter mødes på det rigtige tidspunkt af de fagpersoner, der kan træffe de nødvendige behandlingsmæssige beslutninger, og som har adgang til de påkrævede diagnostiske undersøgelser. Pakkeforløbene skal omfatte alle dele af et patientforløb; udredning, behandling og opfølgning, og omfatte både sygehus, almen praksis og kommunale indsatser. Pakkerforløb skal sideløbende sikre, at der sker en systematisk monitorering af indsatsen. Det er vigtigt at være særligt opmærksom på, hvordan komplekse patienter med flere diagnoser håndteres. Anbefaling 2: Tilstrækkelig kapacitet og ressourcer Patienter, som indlægges på en medicinsk afdeling, ønsker og har behov for den bedst mulige behandling, omsorg og pleje i trygge rammer. Men en indlæggelse på en medicinsk afdeling lever desværre ikke altid op til et rimeligt kvalitetsniveau. Der er ofte overbelægning, så patienterne må ligge på gangene, på overfyldte stuer eller flyttes til helt andre afdelinger uden medicinske kompetencer. 3

4 Der er påvist sammenhæng mellem overbelægning, utilsigtede hændelser og mortalitet. De urolige omgivelser skaber dårlige muligheder for hensigtsmæssig varetagelse af patientens behov i form af tryghed, kommunikation, omsorg, pleje m.m. Medicinske patienter mødes af en presset personalegruppe, der er præget af stor personaleudskiftning, relativt mange nyuddannede og ubesatte stillinger. Arbejdspresset pr. indlagt patient er blevet større end tidligere, fordi patienterne er mere plejekrævende, har mere komplekse problemstillinger og er indlagt kortere tid. Opgørelser viser, at 1/3 af de medicinske afdelinger, gennemsnitligt over hele året, har haft overbelægning, og at den periodevise overbelægning er væsentlig højere. Personalet normeres ud fra en belægningsprocent på omkring 90 %. Derfor vurderer Dansk Sygeplejeråd, at der aktuelt er behov for 365 ekstra sengepladser. Samtidig viser tal fra projekt Den Gode Medicinske Afdeling, at næsten 1/3 af sengedagene er ineffektive. Danske Regioner vurderer, at hver femte akutte medicinske indlæggelse helt kunne undgås. Danske Patienter anbefaler, at der udarbejdes en overordnet plan for, hvordan overbelægning på de medicinske afdelinger undgås, og hvordan patienterne sikres den bedst mulige pleje og behandling i de kortere perioder, hvor overbelægning er uundgåelig. Det normerede antal senge på de medicinske afdelinger må tilpasses det reelle behov, og de nødvendige ressourcer skal tilføres for at løfte området til et acceptabelt niveau. Der bør ved normeringen tages hensyn til, at mange af de medicinske patienter har store plejebehov og komplekse problemstillinger, der f.eks. kræver koordinering med andre instanser. Anbefaling 3: Rettidige, kvalificerede og tilstrækkelige rehabiliteringstilbud Komplekse og ofte kroniske lidelser kræver en helhedsorienteret indsats, hvor patientens samlede livssituation er afsættet for de tilbud, der giver det bedste forløb og behandlingsresultat. Det er således ikke tilstrækkeligt, at patienten får den rigtige medicin eller operation. Det er nødvendigt at følge op med indsatser målrettet psykosociale eller fysiske faktorer, der varierer afhængigt af sygdom og patientens livssituation. Nogle patienter vil have behov for fysisk træning og kostvejledning, nogle for træning og støtte i forhold til dagligdagsaktiviteter og andre for psykologisk støtte til at klare livet med en eller flere svære lidelser. I dag får mange patienter ikke tilbud om rehabilitering, eller også får de kun tilbudt enkelte dele af det bedst mulige rehabiliteringsforløb. Fra genoptræningsområdet, som er en del af rehabiliteringen, ved vi, at patienter, der har en genoptræningsplan, ofte venter urimeligt længe eller får utilstrækkelige tilbud. En undersøgelse viser at ca. halvdelen af patienter med en genoptræningsplan venter over en uge og ¼ mere end 2 uger på at komme i gang. Det har konsekvenser for en ældre patient, hvis funktionsniveau forringes, og som derfor får sværere ved at komme til kræfter efter et sygdomsforløb. Rehabiliteringsforpligtelsen befinder sig i en gråzone mellem regioner og kommuner og mellem de sundhedsmæssige og sociale indsatser. Hvilke tilbud patienterne får afhænger af, hvor de bor, og hvilket hospital de har været indlagt på, men også i høj grad af patientens eller de pårørendes egne ressourcer og evner til at stille krav og formulere sig. 4

5 Der skal sikres rettidige, kvalificerede og tilstrækkelige rehabiliteringstilbud til alle de medicinske patienter, som har et rehabiliteringsbehov. I forhold til komplekse patienter, der har få ressourcer, er det særligt vigtigt, at tilbuddene målrettes den enkelte patient, og at de får den fornødne støtte til at følge de relevante tilbud. Der er behov for regler på området, der sikrer en klar opgave- og ansvarsfordeling og har mærkbare konsekvenser, hvis opgaven ikke løses. Anbefaling 4: Sammenhæng i forløb Lovgivningen, sundhedsvæsenets organisering og kultur mangler et patientperspektiv med fokus på individet, helheden og sammenhængen. Medicinske patienter har ofte behov for tilbud på tværs af specialer og sektorer. Der er derfor særligt behov for at få skabt sammenhæng i deres forløb. Patienterne mødes af et systemcentreret sundhedsvæsen, hvor tilbud og organisering tager udgangspunkt i sektorer, institutioner, faggrænser og andre særinteresser. Derfor formes patientforløb i dag ikke ud fra patientens vej gennem sundhedsvæsenet, men ud fra systemets opbygning, så hver aktør så at sige efterlader patienten ved udgangen af deres enhed og ved indgangen til den næste aktørs tilbud. Dette har konsekvenser for kvaliteten og sikkerheden, da det er dokumenteret, at risikoen for fejl øges, hver gang ansvaret for patienten skifter hænder. Der opstår misforståelser og tab af information. Det skaber en fragmenteret oplevelse for patienter og pålægger patienten ansvaret for at skabe den nødvendige sammenhæng, ofte på tværs af flere afdelinger, kommunen og den praktiserende læge. Den øgede specialisering på sygehusene kan også være problematisk for de medicinske patienter, der kommer ind med diffuse eller komplekse sygdomsbilleder, og som ikke hører hjemme under et enkelt speciale. Disse patienter risikerer, at ingen føler ansvar for deres situation, da det ikke kan afgrænses til et enkelt kompetenceområde. Det øger risikoen for en ringere og fragmenteret behandling, hvor patienter sendes fra det ene speciale til det andet og kun får løst dele af deres helbredsmæssige problemer. Der skal tages ansvar for patientens samlede helbredssituation. Det fordrer bedre organisatoriske samarbejde og sammenhæng mellem sygehuse, praksissektor og de kommunale tilbud, så patientens samlede situation er omdrejningspunktet for alle tiltag. Ansvaret for de medicinske patienter skal placeres organisatorisk, og det bør have konsekvenser, hvis ansvaret ikke løftes. De eksisterende kontaktpersonsordninger løser ikke den medicinske patientens behov for koordination, da disse ikke tager højde for koordinationsbehovet på tværs af specialer og sektorer og ikke sikrer et personligt kendskab mellem patient og kontaktperson. For en patient med flere lidelser kan det betyde, at de ender op med en hord af forskellige kontaktpersoner, som de end ikke har et personligt kendskab til. Derfor skal alle med behov have tilbudt en forløbskoordinator. Der bør udarbejdes forløbsprogrammer på det medicinske område for at sikre, at der skabes sammenhæng og koordination mellem indsatserne, som imødekommer udfordringerne ved de mange overgange for de medicinske patienter. Der bør være særlig fokus på, hvordan patienter med flere eller komplekse sygdomme håndteres, da de ofte har en række meget forskellige problemstillinger, 5

6 der skal tages hånd om for at sikre et godt behandlingsforløb. Anbefaling 5: Inddragelse af patienter og pårørende Patientinddragelse giver bedre sundhedsfaglig kvalitet, øger patienttilfredshed, livskvalitet, effektivitet og giver bedre patientsikkerhed. Det er derfor vigtigt, at patienters egen viden og ressourcer tillægges vægt, og at de informeres og inddrages i de beslutninger, der tages i deres behandlingsforløb. Det er langt fra alle patienter, som oplever dette i dag. De medicinske patienters viden og informationer efterspørges og vægtes ikke i tilstrækkelig grad i dag. Samtidig dokumenteres patientens viden sjældent i f.eks. journaler. Derfor går megen viden om patienten tabt, hver gang patienten skifter hænder. Patientens unikke viden kan have afgørende betydning for resultatet af behandling, pleje og rehabilitering. Undersøgelser af svage ældre patienter viser, at manglende inddragelse af patientens liv og forståelse kan være den direkte årsag til, at patientens problemer ikke løses. Ifølge den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser fra 2009 modtog 2/3 af alle patienter på intern medicinske, geriatriske og reumatologiske afdelinger f.eks. ikke skriftlig information. Samtidig oplevede mellem 21 og 29 % af patienterne, at de var for lidt inddraget i beslutninger om plejen og behandlingen. En lang række beslutninger tages i dag reelt, uden at patienten er til stede. Der er behov for at opbygge strukturer og procedurer for systematisk inddragelse af patienters viden og præferencer. Der skal sikres informationskontinuitet i overgange mellem enheder og sektorer. Alle patienter skal have god, tilstrækkelig og letforståelig information, der er målrettet patienten, og som sikrer patienten et tilstrækkeligt grundlag til at handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af sygdom. Patienten skal have mulighed for indflydelse på eget forløb og behandlingsmæssige beslutninger. De pårørende skal altid inddrages, når patienten ønsker det. Dette er særligt vigtigt i forhold til patienter, der ikke selv er i stand til at varetage sine interesser pga. kognitive problemer eller alvorlig sygdom. Det er vigtigt, at de pårørende får den støtte af sundhedsvæsenet, som de behøver for at varetage deres rolle, da de i forvejen ofte udfører en meget vigtig, men også tung opgave. De er med til at forhindre utilsigtede hændelser, sikre informationskontinuitet og påtager sig en lang række støttende og plejende opgaver. Anbefaling 6: Forpligtende kvalitetsstandarder De medicinske patienter har meget lidt udbytte af de eksisterende rettigheder i form af frit valg og behandlingsgarantier. Dels fordi de oftest indlægges akut, dels fordi de ofte har komplekse problemstillinger og symptomer, som ikke gør det muligt at benytte sig af fritvalgsordninger. Samtidig er de medicinske patienter i dag ikke omfattet af andre rettigheder, som fx pakkeforløb eller andre former for fastlagt mål. Når sundhedsvæsenet presses, bliver det derfor ofte netop medicinske patienter, som holder for. Derfor skal de medicinske patienter sikres rettigheder i form af ret til hurtig udredning, 6

7 behandling og rehabilitering af høj kvalitet gennem forpligtigende kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne skal dokumenteres både på de medicinske afdelinger, i kommunerne og i praksissektoren. Der skal kobles incitamenter på kvalitetsdata, så det har konsekvenser, hvis sundhedsvæsenet ikke leverer en tilstrækkelig god kvalitet. Høj kvalitet omfatter både høj faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Kvalitetsdata skal ikke alene opgøres for den enkelte enhed, men der skal opstilles kvalitetsmål for et samlet patientforløb. Der skal udvikles indikatorer, som måler på de forhold, der er vigtige for patienterne. Det skal belønnes at arbejde patientcentreret. Anbefaling 7: Lighed i adgang og behandlingsresultat Selvom alle patienter ifølge sundhedsloven skal have lige adgang til sundhedsvæsenet, så er der langt fra lighed i patienters adgang til og udbytte af deres møde med sundhedsvæsenet. De medicinske patienter oplever ulighed både i forhold til andre patientgrupper og indenfor samme patientgruppe f.eks. pga. køn, alder eller hvornår på døgnet og ugen, de bliver syge. Der er desuden stor variation i behandlingstilbuddene afhængigt af, hvilket sygehus og hvilken kommune patienten har kontakt med. Endelig er der stor social ulighed i behandlingsresultaterne, bl.a. på grund af forskel i patientens egne ressourcer og evner til at stille krav til behandlingsforløbet og efterleve behandlingen. Derfor skal adgang til sundhedsvæsenets ydelser prioriteres ud fra individuelle behov. Afslutning Danske Patienter vil med dette indspil påpege nogle af de problemer og løsninger, der er for de komplekse medicinske patienter i dagens sundhedsvæsen. De komplekse medicinske patienter skal prioriteres nu og sikres værdige, rettidige og sammenhængende behandlingsforløb, der er præget af kvalitet og fokus på individet. Når det medicinske område skal løftes, er det helt afgørende, at der tages udgangspunkt i patienternes perspektiv. Patienternes viden og erfaring er et afgørende element i udviklingen af bedre behandlingsresultater og større patienttilfredshed. Patientforeningerne kan med fordel inddrages i arbejdet med at forbedre forholdene for de medicinske patienter, da de har stor viden om patienternes perspektiv, ønsker og behov. Vi vil hermed gerne indbyde til samarbejde og dialog med alle relevante parter, om patientcentrerede løsninger til gavn for de medicinske patienter og det samlede sundhedsvæsen. Gode intentioner er ikke længere nok, der må handling til. Danske Patienter, juni 2010 Lighed i adgang og behandlingsresultat kræver differentierede indsatser. Det skal sikres, at patienter med få ressourcer får lige så gode og relevante tilbud af sundhedsvæsenet som patienter med stærke personlige ressourcer. 7

8 Anvendt Litteratur Dagens Medicin. Den tunge ende Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske sundhed: Dagens Medicin Bøger, Dagens Medicin. Skammekrogen Debatbog om medicinske patienter: Dagens Medicin Bøger, Danske Patienter. Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?: Danske Patienter, Danske Patienter. Rehabilitering Sammenhæng og kvalitet for patienter: Danske Patienter, Danske Regioner. God praksis i indsatsen for medicinske patienter: Danske regioner, Danske Regioner og Dansk selskab for intern medicin. Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb: Danske regioner og Dansk selskab for intern medicin, Dansk Sygeplejeråd. Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer: DSR, Enheden for Brugerundersøgelser. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP): Enheden for Brugerundersøgelser, Kjerholt. Dialogen der blev væk Et studium af kommunikation og samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og den svage gamle patient: Uddannelses og udviklingsafdelingen, Amtssygehuset i Gentofte, Max Martin. Er der styr på mig?: Dansk Sundhedsinstitut, Sundhedsstyrelsen. Genindlæggelser af ældre i Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen. Sygehusstatistik 2005; Sundhedsstyrelsen, TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisation, Ergoterapeutforeningen og Ældresagen. Kommunal træning af ældre 2009: TNS Gallup, Vinge. Organisering og reorganisering af medicinske arbejde på sygehuse: Samfundslitteratur, København, Ældresagen, Lif og Dagens Medicin. De oversete patienter Anbefalinger fra ekspertdage: Ældresagen, Lif og Dagens Medicin, Danske Patienters politikkatalog og diverse indspil og høringssvar. Findes på Finansministeriet. Aftaler om Finansloven 2010: Finansministeriet, Freil og Lehmann Knudsen. Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet: Ugeskrift for læger 2009; 171 (20): Haggerty et al. Continuity of care a multidisciplinary review: BMJ 2003; 327: Jakobsen et al. Brugerinddragelse i daglig klinisk praksis: Fokus og Dansk Sundhedsinstitut,

Medicinske patienter har også brug for rettigheder

Medicinske patienter har også brug for rettigheder Kronik til Politiken: Medicinske patienter har også brug for rettigheder Medicinske patienter med komplicerede sygdomsforløb nyder langtfra de samme rettigheder som deres medpatienter det skal der laves

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Reel brugerinddragelse Hvordan? Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

MTV - patientens perspektiv?

MTV - patientens perspektiv? MTV - patientens perspektiv? Annette Wandel senior konsulent www.danskepatienter.dk MTV et godt redskab Patientperspektivet inddrages systematisk Viden om patientperspektivet samles, anvendes og udvikles

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Handicaprådet bør høres I lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.1.2 lægges op til, at andre relevante parter end lokale ældreråd kan inddrages.

Handicaprådet bør høres I lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.1.2 lægges op til, at andre relevante parter end lokale ældreråd kan inddrages. Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk Taastrup, den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Ældre patienters stemmer - patientforløb mellem idealer om sammenhæng og strukturelle vilkår

Ældre patienters stemmer - patientforløb mellem idealer om sammenhæng og strukturelle vilkår Ældre patienters stemmer - patientforløb mellem idealer om sammenhæng og strukturelle vilkår Annette Wandel senior konsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Danske Patienter Mindre sekretariat

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte

Læs mere

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Op og ned i den private sundhedsbranche MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Mine punkter til i dag Sætte scenen for den private branche Hvem er vi? Lidt baggrundstal

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Grenå Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere