Enhver kupering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret.

Transkript

1 1

2 Zero Soup Memoir 2

3 Skrevet af: Eddie Olsen Baseret på en grundholdning og ikke filosofi. Der er ændringer til navne brugt i dette format. Enhver kupering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret. 3

4 Forord Dette er en beretning fra en person der lider af paranoia skizofreni og som personen har lidt af siden barnsben. Det omhandler hvorvidt han opfatter sine omgivelser som alle andre gør det. Alt hvad står skrevet her er direkte ud fra hukommelsen, med det ordforråd som falder ligefor. Der er ikke korrigeret i teksterne, og der gøres opmærksom på at det ikke er fiktion og at det er skrevet kortfattet uden locations beskrivelser. Alt hvad der står skrevet er den psykisk syge garant for, og har selv efter bedste evne med den ikke så heldige skolegang formået at nedfælde disse ord. Alt det der ligger forud for min tid tilhører min bevidsthed, i min nuværende eksisterende kropslige form. Tilsvarende dette der så end måtte komme efter, et ukendt antal aktiverede partikler som fylder et rum uden udstrækning, et tomrum hvor der ikke kan perciperes, et nul stillede vakuum. Selv et vakuum har en form, nemlig vakuums form, den dimension som udgør et vakuum, den har en struktur som er ikke aktiv. En finmasket mønsterlignede grundform, hvor i partiklerne lægger sig som perler i et fiskenet. Fiskenettet er inkommensurabelt til partiklerne. Nettet er inverteret, det har dimension, hvorpå partiklerne har en masse. Nej den tilhører ikke min, men vores bevidsthed. Det er disse pythagoræere tanker som gør mig mere sårbar end andre individer, da det går under betegnelsen alt for megen viden. Jeg må starte med at fortælle min baggrund som jeg erindre den, det ikke sikkert at jeg kan samle fakta nok ind til en dybdeborende udredning, men mystikken omkring mit navn kan jeg derfor ikke undgå at komme udenom, før min tidsregning selvfølgelig. Vil nu fremlægge mine erindringer på mest fortrolige vis. 4

5 Det eneste jeg har at ofre er min ærlighed, med den vil jeg befæste sandheden. At tage deltagelse i andres skæbne er i sig selv en bevidst handling, det er kun bevidste handlinger som man skal stå til regnskab for, da bevidstheden her er aktiv. Inaktive bevidsthedsformer er dem som du ikke kan gøres skyldige for, nemlig resten af kosmos. Måske! Bevidsthed, tid og tanke, er to forskellige substanser, partikler som er tid skaber tanker, en konstant spænding giver dem perspektiv. I spændings feltet er intet liv en undtagelse, det er partiklerne sammensætning som skaber et tankesæt, anderledes partikler giver anderledes grundstoffer, til sammensætningen af mere kompliceret hjerner. Disse partikler kan frem drives, men det kræver at man forstår universet man lever i. Kredsløbet i sådan lukkede cyklusser sender ekstreme energi ladet organiske radiobølger men-----!!! Prøv at høre det her må komme senere! For mig er det vigtigt at tale om hvordan jeg nåede her til, for at vi kan stå det her skal vi lige mit forløb igennem, så tror jeg at det gør det hele lidt nemmere forståeligt. Siger ikke tak til nogen, da der ikke er noget at takke for! Dem som har nedfældet min forbandelse, bliver mit liv deres. Man har hermed skabt sin egen skæbne. Trio imbroglio. (Fu. tre forvirrende stemmer, de hellige tre konger eller som jeg siger ; The three kings from hell) Everybody is mad, but he who can analyze this world just call him a philosopher. Citat af; Ambrose bierce. 5

6 1945 Før Nørrebro Ny lejlighed Grantofteparken Efter skoletid Døve Tommy fortæller Første forhold Farvel til Vinnie Tur til U.S.A Nye veje Gammelt venskab Backpacking Tilbage til Danmark udrejse til Australien Mødet med Larry Williamstown shipyard Danmark på kort ophold Melbourne Grammar School Selvmord. Måske! 2010 Energiafladning med kvælertag Afviser ringtyve Farvel til Jim Depotmedicin. Talsymbolik Engelsk doc. 6

7 Lad os lige være helt klare på at jeg kun kan tale ud fra det jeg nu kan erindre, og det som jeg nu har fået fortalt kan være lidt mangelfuldt, hvis jeg hører nyt., bliver det tilskrevet løbende som ny viden. Starter med at fortælle lidt om mine bedsteforfædre, som enlig ikke ved så meget om. Min farfar Frode Olsen kommer fra en del af Danmark hvor de var meget religiøse, det er det der gør ham lidt spændende. Hvad det var for en religion ved jeg ikke, men jeg går ud fra at det er kristendommen som er hovedmålet, men jeg sætter stadigvæk min tvivl, for han var meget aktive under krigen, tror han skjulte på nogle hemmeligheder, kommer aldrig så tæt på ham at jeg fik lagt nogle kort på bordet. Det sidste jeg har hørt var at han var samaritter for modstandsgrupper under krigen. Husker en historie jeg hørte som barn, der omhandlede en skudepisode hvor farfar havde stået i kugleregn og trykkede sig ved et hoveddørsparti. Kunne se at det havde gjort stort indtryk på ham. Ved endnu ikke hvor meget jeg skal ligge i den. Det jeg er søger er grundlaget for implementering af mellem navn i vores familie, er det nazisternes hævn? På min farmors side viola Olsen, der kom begge hendes forældre for Jylland, den del af Danmark der var meget religiøs. De flytter fra Jylland til København, til en omegnskommune der hedder Hvidovre. De boede i træbarakker som var ekstremt usunde, en slags gør-detselv huse, der er beretninger om rim frost på indersiden af huset hver morgen de stod op i vintertidens frysende skær. Oldefar Laurits Larsen var en dedikeret kommunist med stort K, hans filosofi var non-profit, ingen skulle tjene ham, derfor levede de et meget sparsomt mit liv i de røde barakker. Laurits Larsen var lidt 7

8 af en opfinder type men fik ikke patenteret noget som helst, for der var ingen der skulle tjene på ham, hans ideer blev gravet ned i en baghave et ukendt sted. At han var noget af en særpræget skikkelse det gav sig til udtryk da han som musiker og orkesterleder havde skrevet et partitur til et 100 mands mandolin orkester. Musikken blev et hit, men Laurits ville ikke indspille den på grammofonplade, der var jo en ingen som skulle tjene på ham! En tidlig morgen da Laurits stod og hørte den lokale radio imens han røg en pibe, pudsede sin runde briller i den ternede skjorte han havde på inden under de tykke seler som holdte hans pludder bukser fra trediverne. Fik han piben galt i halsen, for ud af den gamle radios knitrende tonede hans melodi frem, det viste sig at en kapitalistmusiker havde været til en af hans koncerter og fået ideen til et tema i hans egen musik. Selvom Laurits Larsen var en indædt gammelkommunist, så havde han dog en meget kærlig kone Sine Larsen, det er sådan jeg husker dem fra en meget ung alder jeg tror jeg var omkring 7 år da vi besøgte dem i deres lille lejlighed bag Vester Kirkegaard. Min fars side af familien blev der ikke knyttede større kendskab til, min farmor havde to søstre og en bror mener jeg, vi mødte kun Ketty, husker hende til højtidelige festligheder spille på oldefars gamle mandolin, i de tre timer hver tiende år, ikke ret meget. De er alle i dag døde og borte, og tog måske en masse vigtige viden med sig Før 65. Min far Freddy Duval Olsen, hr. Olsen får I 1945 tilført et navn som Viola syntes var meget erotisk, det var meningen at der skulle være et D til slut i navnet, men præsten lavet en skriver fejl hedder det sig. For mig kunne det være interessant at møde denne præst. Det 8

9 er mig en gåde hvem der har fået printet det ord ind på farmors hjerne, men det er ikke op til mig at finde frem til, det har fundet frem til mig, som det er på nuværende tidspunkt. DUVAL.HA! Der hvor min far voksede op, har jeg selv et indre billede af en solbeskinnet vej, som hedder Offenbachsvej. Som ligger i Københavns sydvest kvarter, eller som i affekteret folkemunde kaldet musiker byen. Da Frode og viola flytter ind i den nye ejendom var den meget moderne. Det var lige efter krigen og midlerne var små, så en ny ejendom var et særsyn på den tid, kan se den for mig, de gule mursten med de hvide altaner. Da jeg selv var barn virkede ejendommen stor, men kigger jeg på den i dag, kan jeg godt se der ikke var meget plads. Farfar arbejdet på de danske sukkerfabrikker, så der blev slidt hårdt for den høje husleje. Når jeg lukker øjnene kan jeg danne et billede, et billede af min far på en 3 hjulet cykel ned ad den tomme gade med sit lyse hår, og hvor der kun står en enkelt Ford T model i gadebilledet. Men pludselig ændrer billedet sig, det er stadig den lille dreng, som før havde en ren skjorte på, men nu sidder han i en kjole funklende hvid. Det er nok den historie jeg har hørt fra min søster, ved ikke hvor den kommer fra, men den går ud på at min farmor vistnok skulle have klædt ham på som en pige, hvad der helt præcis ligger bag det aner jeg ikke, mine forældre er meget svære at komme ind til, der er visse ting der ikke tåler dagens lys, man kan kun tænke sit. Kan det måske være fordi han er blevet brugt til et bestemt formål, eller havde den gamle bare knalde i potten. Lige så screw up dette kunne være, lige så fjern er hr. F.D. Olsen, en 68 år gammel tottler. Hvor det er kun æstetik som giver mening, lidt ligesom legetøj gør det for børn. 9

10 Der er vist noget med at det ikke gik så godt i skolen, for min far måtte på noget de kaldte for svage børns koloni, det lå som regel uden for byen. Det var alle storbyens svage børn, som man mente ikke kunne klare sig i store grupper, de blev sat på tog fra Københavns hovedbanegården med et nummer i hånden, og måtte selv klare turen på flere hundrede kilometer til destinationen. Det skulle så gøre dem stærkere, hvor stærke de så er i dag viser intet. På min mors side af familien ser det helt anderledes ud, nu vil man tro at vi havde nået bunden, men ak nej! Vi skal længere ned. Jonna olsen dybt Jensen navngivet Hansen gift Olsen. Min mor var født i det indre København, idet der engang blev kaldt pisserenden, det var der alle luderne opholdt sig i gammel tid, det som vi i dag kalder med fine ord, for Redlight dikstrikt. Min mormor Jenny Jensen havde en broget fortid, alkohol spillede en stor rolle i hendes liv. Dem der ikke har været i Københavns gader, specielt i den indre by, vil ikke vide hvor faldefærdige disse gamle ejendomme kan se ud, med de pudsede facader som tit trænger til en kærlig hånd. Det var ikke helt unormalt at der kunne blive smidt en potte pis uden varsel fra et uvilkårligt gadevindue. Det er områder af det gamle København inden for de gamle bymure, det var det sidste af den gamle byånd før Bymurens fald, den gamle mur stod der hvor voldgraven er i dag, voldgraven er der stadigvæk den dage i dag, det er der hvor togene kører nu. Folk tror at togene kører under jorden men det er en overdækket voldgrav. Det jeg prøver at forklare her er at der er en dybere mening med den sociale arv. Det jeg prøver at sige er, dem der kommer fra skidt kan man godt behandle som skidt. Det er her mystikken kommer ind i billedet for mit vedkommende. Man kan jo ikke ligge en forbandelse i det gode borgerskab. 10

11 Min mor er født udenfor ægteskab, og derfor er det man kalder et uægte barn. Hun boede de første fem til syv år alene med sin mor, når det kneb med penge opsøgte hun sin far som var grønthandler, han opholdte sig på de lokale værtshuse, for at få til mælk og brød var det en tilbagevendende begivenhed at finde ham. Jeg er også lidt uvist på hvad der er foregået der. Hvem var han denne mand med alle de mange penge som vi så tit har hørt om. Selv tror jeg at det var en And. Hvis han nu var så stor en kanon ville jeg ikke skulle igennem den skæbne som bringer mig til dette her skriveri. Efter min mormor finder Harald Hansen(morfar/stedmorfar)flytter de til Valby, og min mor bliver adopteret af hr. Hansen. Hun har nu fået en lillebror og to tvillingesøster Rudi, Majbritt og Tally Hansen, men det gør det ikke lettere for min mor, da mormor stadigvæk ikke kan holde sig fra flasken, det resulterer i at min mor bliver en slags pap mor for sine søskende. Min mor vidste aldrig hvornår min mormor kom hjem fra sine byture, det var heller ikke sikkert hvilke tilstand de ville modtage hende i. Det resulterede også i et stort omsorgssvigt til hendes søskende, som skabte en kriminel løbebane for min morbror, de bliver simpelthen nødt til at sende ham væk, på det man kaldte et børnehjem eller opdragelsesanstalt. Selv om min mors intellekt oversteg hendes søskendes kunne dette ikke forhindre det negative udfald. Tvillingesøstrene gør det som deres rollemodel ynder nemlig alkohol, det kommer også til at plage en af dem langt op i hendes voksne liv, ikke mindst når det gælder valg af partner, det skal helst være typer som kommer med en tilsvarende social baggrund, min mosters Søn har siddet fængslet i over halvdelen af sit voksne liv og er storforbrugere af hårde stoffer, så det er ikke en dans på roser, men på øl kapsler om det så er Morfin eller øl, det er lige skadeligt. Der kan man se hvad der kan ske når 11

12 man negligerer vores medskabninger, som holist er det svært at begribe i sin vildeste fantasi at sådan en forkvaklet opdragelse kan finde sted, men det er selvfølgelig også i en uoplyst tid min moster kommer fra. Det er selvfølgelig også i 1961 at vi først få indført cpr. registeret i Danmark, så man kan skabe sig et overblik over hvem der er hvem. Uanset hvad du er, skal du kunne dokumentere dit ophav. Det vil snart vise sig hvem de ti procent hellige køer er. Den ene af tvillingesøstrene flyttede til Jylland, hvor hun fik meget fredeligt liv. Min mors bror blev kun 30 år efter at have taget sit eget liv ved hængning i en lille celle i Vester fængsel, hvor på han efterlod to døtre og en X hustru. Efter sigende skulle det være en narkogæld der lå til grund. Han havde fortalt at hvis han nogensinde kom i Venstrefængsle ville han ha vi skulle vide at han aldrig kom ud igen, så er det op til læseren at finde ud af om præmisserne passer. Rudi Hansen var meget angst det sikkert. Når jeg ser min mors barndom i hønsehusene på Vigerslev Allé i mit billede univers, så jeg en pige som aldrig nogensinde fik lov til at være barn, den dag i dag taler hun om at hun har været mor i ordets mange grundbegreber, der tales om at hun har lagt krop til seksuelle goder af en slags, men har ikke rigtig fortalt hvad det egentlig drejer sig om, man kan kun tænke sig til resten. Mors højdepunkt som hun selv ynder at se tilbage på, er et bondegårds ophold i Jylland som lille pige. Hos en tante i Jylland kunne hun få lov til at være pige for en kort periode. For mig er det, det eneste minde min mor i virkeligheden ønsker at have med fra sin barndom, for det var der hun for første gang opdages med omsorg, eller det vi kalder kærlighed som det i virkeligheden betød. Jeg kan godt se at det må være svært at give til mennesker det man ikke selv har lært, hun kender betydningen af tilskyndelser og er derfor bange for at 12

13 fejle. Ved tilskyndelse af andre undlader hun helst at vise sin glæde, hun har simpelthen ingen erfaring at trække på. Hvad hun nok ikke er klar over er at denne utryghed bliver givet videre til næste generation som bliver kopieret fra hendes eget adfærdsmønster, det sker i underbevidst tilstand altså af mig og mine søskende. Det først den dag i dag når jeg kigger tilbage i mine erindringer, at jeg forstår at mine besøg i andre familier skabte vis undren. Synes alt var så rosenrødt og idyllisk, så jeg til tider tænkte at det måtte være fordi folk var meget naive at tro, verden var så lyserød, kunne i øvrigt ikke lide farven lyserød, den kunne godt give mig kvalme, men i dag har jeg lært at acceptere den. For visse eksistenslister er disse sociale adfærdsmønstre ikke en inklusion, men et fravalg til fordel for eget intellekt. Mennesker er lidt som computere, de kan kun det som de er programmeret til. Det medfødte styre program er en anden snak. Mine forældre mødte hinanden på en telttur ved Præstø bugt i De givne omstændigheder kender jeg ikke til, men jeg ved dog at det er der undfangelsen finder sted, er i den heldige situation at jeg ikke kan bevise at en insemination har fundet sted, så langt kan jeg ikke huske tilbage. Man skulle vist også sige at mine intentioner ikke går i den retning, da det ikke kan ændre min skæbne som den efterfølgende har formet sig. Har haft mange sjove tanker om dette emne, bl.a. en med at mit dna er ældre end min fars og han i virkeligheden er klonede ud fra min stamme, og det samme gør sig gældende hos min mor. Dvs. at hvis mit arvemateriale var implementeret i mine bedsteforældre, så kan det se ud som om at de er mine forældre, og når det kommer til mig selv er jeg bare en klon af mig selv. Men lad nu det ligge så klog er jeg jo heller ikke, I min nuværende form. Mine forældre bliver altså gravide med mig 13

14 meget unge, min mor er 18 år min far er 19 år og stadigvæk skiltemaler, efter hvad jeg kan forstå var der en kølig luft imellem de to arbejder familier. Min mor har altid givet udtryk for at Fode og Viola havde fine fornemmelser. Det skyldes nok i at han ikke havde noget tilovers for de socialt udsatte og så dem helst døde da de ikke kunne leve op til idealerne, i dag undrer jeg mig over hvad det er for nogle idealer. Et citat fra ham som jeg husker det var narkomanerne skulle bare stilles op af en mur og plykkes ned. ratatatatatata! Trods de to familiers usle kår set ud fra i en dansk standard, var de delt op i to ideologiske grundholdninger som var baseret på samme politiske fundament, det paradoksale var at de ikke selv kunne gennemskue dette. Når man er et meget ungt par som skal føde første gang kræver det at man har noget at bo i, så mine forældre de finder en lille lejlighed på det indre Nørrebro nærmere betegnet den sorte firkant. Lejligheden ligger på femte sal og er meget usundt at bo i, men som unge ugifte er det en økonomisk overskuelig mulighed, selv om en petroleums opvarmet Rønne ikke er helt billige i drift, så lader det sig gøre. Men det er ikke her jeg bliver født, det bliver på Vigerslev Allé nr Nørrebro (fiskegade9) Min mor befandt sig hos min mormor da vandet gik, så der blev tilkaldt en jordemoder da situationen var akut, tror nok det var Jenny som tog imod, men en hjemmefødsel var stadigvæk brugt på denne tid, så det tror jeg at hun tog i stiv arm, hun kom fra Finland hvor dette stadigvæk var udbredt. Mormor Jenny var en kraftig dame mørk i løden med hæs stemme og tilsvarende latter, kan høre hendes hæse stemme sige før jeg fik et klap bag i, det var en dreng! Går ud fra at det er den eneste gang at det lykkedes for mig at overdøve hende. Ved ikke hvor lang tid jeg blev på Vigerslev Allé 14

15 men der gik først et halvt års tid før jeg fik lungebetændelse af at bo i den lejlighed på Nørrebro, der var højst sandsynlig fuld af skimmelsvamp. Efter et halvt år blev jeg indlagt på intensiv, kan intet huske, men mener at ha set billeder derfra. Min visuelle forestilling af mig selv stående op i en sparkedragt med begge hænder på sengegærdet, i et kommune hospital fra halvtredserne, den er til stede. Efter hospitalet var det hjem til den lille toværelses med lokum i gården. Der gik ikke lang tid så blev far indkaldt som soldat på Værløse flyvestation så var vi alene mor og jeg, mor var allerede gravid med min lillesøster Jeanette, for der gik kun 5 måneder efter jeg var født, til hun var gravid igen. Genetisk set ligner hun ikke meget min mindste søster Camilla, som har de samme træk som jeg selv, nemlig min fars træk. Men det kan nok skyldes en tungtvejende afrodisi `isme hos hr. Freddy Olsen, som gør at det første frugtbare æg efter en fødsel hælder til moderens side rent genetisk, måske! det er kun et gæt. Ejendommen vi er flyttet ind i huser min morfar Harald Hansen som bor nede på 3, der havde han boet et stykke tid efter skilsmisse. Min moster Majbritt bor oppe på fjerde med hendes første mand Ole, som godt kunne stikke hende en flad i ny og næ. I fiskegade boede også min anden moster Tally men ikke i samme ejendom. Det var meget praktisk så var der altid nogen som kunne passe de små, når jeg siger de små er det fordi jeg har seks kusiner, som alle er yngre end mig selv. En mystisk mand kom på besøg engang imellem hans navn var lange Leif, han brugte størrelse 52 i sko, husker tydeligt de store brune sko som stod ude foran døren, kunne se dem gennem brevsprækken, og råbte til min mor, at det var lorte Leif som stod uden for døren. Hvad skulle han der, er mig stadig væk en gåde, for det er den periode hvor mor leget en leg der hed kan du se sporvognen, det 15

16 handlede om at jeg skulle se ind i hendes øjne, imens hun spurgte kan du se sporvognen, med naive barnestemme og åben mund responderet jeg nej! hvor på svaret altid var det samme, så er den lige kørt om hjørnet. Det henleder min opmærksomhed på en før hypnotisk tilstand, eller skulle jeg måske sige en efter hypnotisk tilstand. For min mors side har det nok været en lille uskyldig spøg, men om hun ikke har været klar over at hun kunne være blevet indprentet under en foregående seance, som en undskyldning for barnet skulle begynde at snakke om at der bliver kigget ind i sindet, ved jeg ikke. Men igen skulle jeg måske sige måske, hvem ved. Senere hen vil det give mening. Har set på fotos fra perioden, det drejer sig om engang vi var på udflugt til Bryrup, at se mig selv lege med en fodbold klædt ud med en lille kasket. Når jeg siger klædt ud, menes der at jeg ikke selv er til uniformer, da jeg synes det stjæler personlighed, man ville måske allerede i 2-års alderen pålægge en form for autoritet, det skal siges at autoritær blev jeg ikke. Det var vistnok på den tur at jeg faldt i vandet nede ved en sø i mellem to både, i et uopmærksomt øjeblik. Man lader ikke et barn der næsten lige har lært at gå, lege alene ved en fortøjnings plads. Alvorligheden i det kan aldrig være til diskussion. Lige nu virker det på mig inhabil og uforsvarligt, men igen! Ødipus eller mangel på samme kan nok ikke bruges som undskyldning for den dårlige børneopdragelse. I baggården på Nørrebro var der jeg blev sendt ned til en forandring, fra den lille lumre lejlighed på femte sal. Ejendommen var meget slidt, pudset vægge, døre og trapper, var ikke blevet malet i mange år. De pudsede vægge var store plamager faldet af, der var huller i belægningen i gården, nogle af hullerne var fyldt op med beton, andre af dem var bare stor huller ned til underbelægningen. 16

17 Træskurene i midten af gården var gennem rådden, og der var en skarp stank af katte Pis, der var rigtig mange katte. Husker ikke hvor gamle jeg var, havde fået bevæget mig op på skuernes tag, som resulterede i at jeg faldt igennem den bløde tagpap. Der gik et stykke tid før der kom nogle og åbnede døren til skuret, Husker at jeg var meget beskidt. Et par dage efter havde jeg fundet to øl som var blevet stillet frem til skraldemændene, det gjorde man hvis han skulle tage noget ukurant skrald med. Fik dem aldrig knappet op, men det var der så mange andre flasker som blev i mit senere liv. På et tidspunkt havde man besluttet at opgangen vi boede i skulle males, husker tydeligt farven den var okker gul, og terpentin baseret. Maleren var gået til frokost og havde stillet sit værktøj på en af trapperne, jeg synes at trappetrin og vægge skulle have samme farve, så det fik de. Men det forholder sig så uheldigt at hr. Petersen på tredje som var dårligt gående pga. sygdom, gled i den våde maling og brækkede hoftebenet, efter signe skulle han ha været afgået ved døden kort tid efter, om det var pga. uheldet eller sin sygdom vides ikke. Blev i øvrigt senere hen maler Svend. Mor arbejde om dagen på en chokolade fabrik så jeg blev passet af moster i starten, senere af Ulla i Lundtoftegade, hendes lejlighed lå på toppen af den mægtige bygning, som var et nyt og moderne byggeri der stod i kontrast til det vi selv kom fra. Husker tydeligt elevatoren i den store etageejendom. Er stadig ikke fyldt 5 men kunne få lov at gå til de nærmeste butikker for at købe slik, eller at gå ind til oste manden og spørger til en smagsprøve. Så frit tror jeg ikke at børn kunne rende rundt i dag, eller var det bare min mors lemfældige omgang med børn, som hun havde taget med fra sin egen barndom. Tænker bare! hos andre primater ser man at hvis ungerne ikke bliver holdt under opsyn konstant til en vis alder, risikerer de overgreb fra de rivaliserende primater, specielt de 17

18 voksne hanner. Man må ikke glemme at vi også er en del af arten, hvor den største trussel kan komme fra egne rækker. Lundtoftegade! husker det tydeligt fordi jeg har et foto af mig selv som er taget af en ukendt mand, altså en fotograf som kom forbi og tog billeder af legende børn, den tror jeg sku ikke ville holde i dag. Dengang hed det børnene lokker, men i dag er det mere i det skjulte, bag computerens tastatur hvor det foregår. Folk aner ikke at deres private billeder går verden rundt, og at der måske sidder en gammel mand i tawpauw og får sig en spiller til et billede eller en video af lille nuller fra Smørblomstvænget i lykkerup. Hvem siger ikke at disse fotos blev brugt på samme måde da jeg var barn, en opsigtsvækkende tanke. Sådan netværk kan have alle afskygninger, tænk bare på sadistisk morder i sammenslutning. Det er sku da en led tanke. Eller skulle jeg måske sige genetisk set skulle det ikke kunne ske, da jeg tror at det ikke er noget som vi er født med, men at det bliver tillært for at kompensere for mangl på livets almene medmenneskelige omsorg. Jeg kunne måske også henlede det på noget som jeg kalder The lac of basic of knowledge det kommer jeg ind på senere. Det mandlige kønshormon testosteron kan måske være skyld i visse mænds bizarre tankesæt, for hvis det er noget dybt i homosapiens genetiske kode som har en vis deformalitet, er jeg ikke i tvivl om, og at det er testosteron som fremkalder den adfærd. For mig giver den ikke mening, sådan tankegange vil være selvudslettende for den menneskelige race og deres forhold til de helt store spørgsmål. Man skal blot forestille sig at man ankom til denne planet og fortalte at man havde svaret på hvad alt er, ville man så tage sådan nogle individer med tilbage? Hvor er himlen så? Men vi er jo kun dyr. Måske! 18

19 1970 Ny lejlighed. Da jeg fyldte 5 skulle vi ud og se på en lejlighed der lå langt ude fra byen. Da vi ankom til Grandtofteparken i Ballerup var byggeriet ikke helt færdigt, de grønne områder var stadig væk under konstruktion med store dynger af jord, og pløre alle steder. Der var ikke tvivl om at disse huse var helt nyopført. Hvis jeg holdt fast i vindues kanten med mine små fingre og stod på tæer, kunne jeg lige se ind i køkkenet i Grandtofteparken 832. Vi fik ikke nøglen før noget tid efter, ikke før der forelå en underskrevet på en kontrakt, det måtte have været ren luksus for mine forældre, men glem ikke at det stadigvæk var socialt boligbyggeri, så alle de børnefamilier der boede i sanerings modnede ejendomme på Nørrebro fik samme tilbud, hvad resulterede i at der var ekstremt mange børn som flyttede til omegnskommunerne. Vi fik også nogle af de største skoler i Danmark, vores egen skole måtte udbygges tre gange. Startede i skole året efter vi var flyttet dertil, alt var nyt og spændende. Det der også var i det, var at mine forældres generation var år efter krigen en bred generation, som betød at deres børn også var en bred generation, en anden generation efter krigen. Beskæftigelsen var på sit højeste, og tiderne var gode. Der blev fulgt til skole den første dag, men jeg husker ikke om min far var med, jeg husker bare en masse mødre med deres børn. Det var halvdelen af dem jeg skulle dele de næste ti år sammen med, jeg nåede at have tre klasselærer den første Vibeke Storm Rasmussen, som vi kender fra medierne i København og omegn som en meget fremtrædende politiker. Den næste klasselærer var Ole Mølbach, hans bror var en kendt jazz musik, i fjerde klasse fik jeg så den sidste som fulgte os resten af forløbet til 10. klasse Jørgen Gregersen. En hippe type med langt hår, skæg, nikotin gule fingre, heglet vest og 19

20 trompet bukser. Blandt børn blev han kaldt Jesus. Ved ikke om det nogensinde kom ham for øre. Men han var jo rar nok. Det var nye tider inde for skolesystemet, vores skole var delt op i tre fløje abc. Den første fløj som blev bygget hed A-fløjen, den var i et plan med åbne vægge en til hver klasse rum, så det blev et stort alrum i midten, hvor lærerværelset var i midten af rummet bag nogle skærme så man hele tiden havde overblik over børnene. Det var en total nytænkning inden for pædagogik. Den næste bygning der blev bygget var B-fløjen, men alrummet her var ikke åben, der var døre indtil alle klasselokalerne, og så havde man to etager, med værksteder, administration o.l. i underetagen. Denne bygning var til de større børn fra 7. klasse og op efter. Da børnene blev flere og flere, blev den sidste bygning byggede, nemlig C-fløjen. Jeg nået aldrig at komme til at gå i B-fløjen, vi blev rykket direkte over i C. Som også var åben til alrummet Grantofteparken. Efter skoletid hang jeg ud med børnene fra de nærmeste lejligheder, vi havde altid en masse lege, som vi kunne lege i store grupper, børn var der nok at tage af. Før byggeriet lå der en mose, noget af den var inddraget til byggeri, men forenden af byggeriet ligger der et større område med gammel mose, med et rigt dyreliv. Det var interessant for os børn at følge med i de fire årstider, botanikken, og ligeledes det mylder af diversitet der befandt sig. Moseområdet har forbindelse til et å løb der strækker sig helt fra Roskilde ind til København. Livet i åen er meget frodigt, da det er regnvand som fylder den op, det giver levevilkår for mange fuglearter, så man kunne godt få en hel dag til at gå med at opholde sig i mosen. Utrolig jeg kunne få lov til det, for hvis de bare vidste hvad det var vi foretog os, ved vores ophold i mosen som pirater, cowboy, eller 20

21 hvad vi nu kunne finde på, på vores vej igen moses smalle vandløb på byggematerialer der kunne flyde. Det skete også et par gange at man faldt i vandet. Så vidt jeg husker er det vist ret svært at få den sorte farve fra mosens mudder ud af tøjet igen. En lørdag skulle vi til fødselsdag hos farmor og farfar, jeg havde mit pæneste tøj på, og var klar lang tid før end alle de andre. Jeg havde lige en halv time til at kigge efter en hule vi havde bygget tidligere på dagen, så jeg løb ned for at kigge efter den, men faldt uheldigvis i vandet, så jeg måtte løbe hjem i vådt tøj. Familien stod foran hoveddøren og var på vej til fødselsdag. Jeg husker stadig den flad jeg fik, den var måske også velfortjent. Dette vildt voksne naturområde var lige så godt om vinteren som om sommeren. Om vinteren fryser det hele til så man kan løbe på skøjter, men det gjorde det ikke mere risikabelt da man nemt kunne ryge igennem isen. Der var også mange børn som ikke fik lov til at skøjte på disse vandområder. Hvis man kiggede den ene vej, kunne du se ud til store landområder, hvis du vendte dig 180 grader var det ind mod byen, tæt bebyggede områder helt ind til centrum. Vi boede simpelthen oven på selve den streg der gjorde bygrænsen. Hvis jeg skulle fremhæve noget positivt så var det det, der for mig betød frihed, at jeg så er overladt til egen underholdning, det er måske ikke altid det helt rigtige. Jeg var ikke den eneste dreng som havde frie tøjler, dem som ville med på vores små ekspeditioner blev spurgt, men det var tit de faldt fra i løbet af dagen, for så var tiden overskred på hvor meget som er acceptable for forældre at være væk fra deres barn. Det var tit at jeg fandt mig selv alene i naturen til sidst inden mørket brød frem. Dengang syntes jeg at de var nogle kyllinger, men i dag kan jeg godt se fornuften i det. Dem der nu blev tilbage var den hårde kerne af børn uden opsyn, det var 21