Hygiejnenetværket, Anæstesiologisk Afdeling Referat af 9. møde i hygiejnenetværket, 4. november 2015

Transkript

1 Hygiejnenetværket, Ordstyrer: Heidi Stenild Nielsen Referent: Heidi Stenild Nielsen Deltagere: Susanne Haubjerg (ITA RHE), Ulla Aronsson (ITA RHL), Charlotte Nordsted (OP RHL), Bianca Søby (OP RHE), Pia Jakobsen, (AA, RHE), Hanne Søby (DKA RHE), Inge Emtkjær (DKA RHL), Karoline Bech (Hyg. Sgpl.) og Heidi Stenild Nielsen (Kval.Koord.) Fraværende: Lone Bang Jensen 1. Godkendelse af referat af 8. møde. Angående skift af slanger med propofol-infusion: Ulla fra ITA RHL har været i kontakt med apoteket i dag. Her siger man at holdbarheden er 12 timer, og at der skal bruges pvc-fri slanger. Det er ikke den praksis, man bruger nu. ITA RHL skifter slanger én gang i døgnet. ITA RHE bruger slangerne i 72 timer, hvis man har kontinuerlig infusion. Der er en oplevelse af, at der er forskellige meldinger fra apoteket angående disse ting. Susanne har møde med Anders Knudsen i den kommende tid, og vil prøve at tage det op igen da. 12 timers holdbarhed af infusionsslanger betyder mange skift. Det vil vi gerne undgå, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Susanne melder tilbage til Ulla om udfaldet. Ulla har også spurgt til cordarone-infusion ift. infusionsslangers skiftehyppighed. Her bør man også bruge pvc-fri slanger. Susanne tager også dette op med Anders Knudsen. 2. Status på prævalensundersøgelse og hygiejneaudit i de forskellige afsnit. Prævalensundersøgelsen: Der er fundet én nosokomiel infektion, som er registreret som opstået i eget afsnit (ITA RHE). Det var bakteriæmi hos en patient med tarmperforation. Infektionen er fundet i ITA, men dens opståen er relateret til operationen eller før da, og er derfor ikke direkte relateret til ITA. Ingen grund til handleplan på dette. Hygiejneaudit: Det samlede resultat er på vej ud. Hvis der er spørgsmål til rapporten når den kommer, kan man henvende sig hos Hanne Hvingelby. Der opfordres til at sammenligne tallene med 2014, for muligvis at identificere områder, der bør arbejdes med. Vi gennemgår kort resultaterne fra de respektive nøglepersoner: DKA RHE: Ingen fund ITA RHE: Ingen fund OP RHE: Ingen fund. Der er dog altid nogle, som synes det er svært at finde dokumenterne i e-dok Bianca spørger, om der evt. kan laves nogle nye spørgsmål til denne audit? Karoline fortæller, at der nok vil blive ændret på formen nu, hvor DDKM udfases. Der vil sandsynligvis være en form for monitorering, men vi kender ikke formen endnu. AA RHE: Ingen fund. DKA RHL: Ingen fund. ITA RHL: Ingen fund. Oplever dog stadig, at kollegerne, selv om de kan finde hygiejnedokumenterne, ofte bruger en unødvendigt lang og besværlig vej gennem e-dok. OP RHL: Ingen fund. Ønske til næste audit, hvis der bliver én: Uniformshygiejne. Er man korrekt klædt til den opgave man skal udføre? Der er mange på OP, som går med 1/5

2 Hygiejnenetværket, undertrøjen udenpå bukserne, og læger som går i hvidt tøj på OP. Her skal vi huske på, at der godt kan iværksættes en audit/observation og derefter en forbedringsindsats lokalt, da der er meget forskellige krav til korrekt beklædning. Karoline noterer sig, at det kan være et fremtidigt indsatsområde. Evt. med på møde i hygiejnekomitéen, at læger bruger hvide bukser på OP. 3. Tilføjelse til retningslinjen om håndhygiejne: Håndvask og hånddesinfektion udføres før håndtering af fødevarer også i afsnitskøkkener Drøftelse af denne formulering på foranledning DKA RHL Nyhedsbrev nr. 61 beskriver korrekt praksis således, at man både skal vaske og spritte hænder inden man tager mad fra køleskabet. Inge har siden hun meldte dette punkt ind til dagsordenen hørt, at man i DKA gerne må nøjes med at spritte hænder når man serverer allerede tilberedt mad, som f.eks. sandwich. Vask og spritning er ment til situationer, hvor man tilbereder mad. Og møntet på de medarbejdere som fremstiller mad. Det betyder, at vores fremgangsmåde er korrekt. Hygiejneorganisationen har rejst det i Statens Seruminstitut med henblik på at få tydeliggjort skellet mellem de to situationer. Grønne vådservietter, som udleveres til patienter inden de skal have mad opleves ofte som tørre, når de pakkes ud. En dag var der 10 i en kasse, som var tørre, selv om der var et år til udløb. Inge har gemt lotnummeret og sender det til Karoline, som tager det op med producenten. 4. Bordet rundt: Hvad optager os lige nu? Herunder: Implementering af praksisændringer som følge af reviderede regionale hygiejnedokumenter. Hvordan går det? Charlotte: Har fået nyt dokument om anlæggelse af blærekateter. Her står, at man ikke længere skal starte med at vaske af. Det har været svært at aflære, men er nu på plads. Man skal kun vaske af, hvis der er synlig snavs. På OP har patienterne lige været i bad og der er ikke synligt snavs. Hvis der alligevel skulle være behov for vask, bruges bag-bath. Bianca vil tage dette op i OP RHE, med henblik på implementering. Ulla: Man må, ifølge producenten, ikke putte vand i ballonen på silikonekatetre, der skal i stedet bruges glycerin. Glycerinen er pakket sammen med katetrene i Holstebro. I Herning bruger man fortsat sterilt vand, da det fungerer godt. Der er ikke nogle katetre der er gledet ud fordi ballonen har tabt væsken., det skal blot huskes, at dokumentere i EPJ, at der er brugt sterilt vand. I ITA Herning er der ikke glycerin pakket med kateteret. Fremgangsmåden i Herning er clearet med hygiejnesygeplejerske Anette Jensen. Ved brug af sterilt vand anbefales det, at tjekke ballonens indhold hver 14. dag. Den regionale retningslinje om respirations- og ventilationsudstyr fra april måned bliver allerede nu revideret. Vi venter derfor med at implementere denne. Pia: Der er en del småjusteringer, generelt kører det godt. Der har for nyligt været fokusuge på hygiejne. Det var rigtig godt. Man startede hver dag med at tage små ting op. Pia oplevede, at det højnede fokus meget. Ang. Venflon: Kan de ligge i 7 dage? Karoline fortæller, at der ikke længere er en bagkant på, hvor længe venflons kan ligge. De skal naturligvis observeres mht om der er infektionstegn og om de 2/5

3 Hygiejnenetværket, fungerer. Pia oplever, at det ikke helt er nået ud i klinikken med denne viden. Karoline medgiver, at der er et implementeringsarbejde i forhold til de nye iv-instrukser. Vi arbejder efter de regionale dokumenter, og der er ikke kendskab til at der skulle være nogle afdelinger, som har lavet lokale instrukser. Der er snarere tale om, at der er mange dokumenter som skal revideres i forhold til det nye. Ved tvivl, kig i de regionale instrukser. Hermed opfordring til at se vores lokale instrukser igennem hver især i forhold til om det stadig passer til de regionale iv-instrukser. Bianca: Det går godt, arbejder videre med at få studsen på urinposerne foldet op. For en uge siden besluttede man at holde op med at bestille svampe til kirurgisk håndvask og i stedet blot have en kasse neglerensere, fordi der ikke længere skal bruges svampe. Det var svært at få iværksat, og nu har man altså taget dette skridt. Evt. en inspiration til de andre afsnit? Susanne: Anders Knudsen er kontaktet i forhold til at give medicin i en port eller dropsæt. Man skal ikke skylle mellem forskellig slags medicin. Heller ikke mellem forskellige slags AB. Den sidste dosis bør dog skylles ind. Vi behøver ikke bruge særlige sæt til antibiotika? AB? Det vil han finde ud af. Ulla Aronsson har fået en anden besked. Susanne følger op på dette og melder tilbage til Ulla. Skiftes der dropsæt inden der gives albumin? Skal vi det? Anette Jensen er ved at undersøge det nærmere. Vi får besked. Susanne melder ud til ITA og AA Kommer også med i nyhedsbrevet ifølge Karoline. Albumin bruges jo flere steder i huset. Engangsfiberskop: ER ENGANGS!! Der er en praksis i ITA RHE hvor det gemmes op stuen. Det er ikke OK og Susanne arbejder på at få det ændret. Nye plastre til picco-katetre som ligger i lysken: ITA RHE afprøver nogle som er imprægnerede med klorhexidin. I ITA RHL har man drøftet om klorhexidinen er godt for huden. Karoline medgiver, at der kan være en problematik dér, og det skal naturligvis opvejes mod infektionsrisikoen. Nye tandbørster i ITA er ikke optimale. De er hurtigt flossede og svære at komme rundt i munden med. Susanne er i gang med at undersøge, om vi kan få de tidligere tilbage. Der er både blå spritsvaps og karrygule i ITA RHE. I stedet for at bruge klorhexidin på krøller til rensning ved CVK, bruger man nu sterile handsker og gule svaps. De karrygule er uden glycerol som ikke er nødvendigt fordi det indfedter huden. Der er en anden fremgangsmåde i ITA RHL. Det vil Ulla vurdere på. Når vi seponerer venflon har vi indtil nu brugt en ren gaze-serviet til at forbinde med. De skal nu være sterile. Når der er tale om en venflon som er lagt samme dag, må man godt bruge en ren serviet. På stuerne i ITA RHL er der rene servietter, og det skulle være godkendt via Hanne Hvingelby, fordi der er tilstrækkeligt flow i servietterne. Hanne: Slutrengøring af stuen i DKA, skal det være sidst på dagen? Det er man i gang med at se på. Inspireret af OP. Udfordringen er, at man er færdig på stuen samtidig, hvorfor serviceafdelingen gerne vil forskyde rengøringstidspunktet. Hanne er i gang med at undersøge, om det er ok hygiejnemæssigt. På OP sker det nogle gange efter 1. patient. I OP RHL er det sygeplejerskerne, der laver mellemrengøring på stuerne. Kun i den hårde ende er det serviceafdelingen. Her bruger man også nogle gange slutrengøring inden man er helt færdig med programmet. Der gøres jo altid morgenrent hvis ikke der er gjort rent inden rengøringspersonalet går hjem kl Karoline vil gerne sørge for en afklaring omkring tidspunkt for slutrengøring, og giver en tilbagemelding. 3/5

4 Hygiejnenetværket, Opsummering: - Er der tværgående problematikker i afsnittene? Er der noget, som skal bringes videre til kvalitetsudvalget? V. Heidi Det er der ikke. 5. Hygiejnekrav ved anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Er den regionale instruks på dette område implementeret i? Afklaring af arbejdsopgaver. Karoline opfordrer til, at man bruger hygiejnenøglepersonerne. Oplever ikke, at man lokalt henvender sig. Indkøbsafdelingerne er ikke gode til at invitere hygiejnesygeplejerskerne ind. Der er forskel på, om man som nøgleperson bliver bedt om at byde ind i forhold til indkøb af medicoteknisk udstyr. Derfor besluttes det, at den regionale retningslinje på dette område skal til læsekvittering hos afdelingssygeplejersker. 6. Følgende ordlyd er taget fra Epiduralkateter. Infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks: Personale, der anlægger og håndterer epidurale katetre skal have gennemgået et særligt uddannelsesprogram. Kravene til uddannelsesprogrammet skal defineres og foreligge skriftligt. Hvordan forstår/definerer vi det? Via introduktionsprogrammerne. Der skrives lokal kommentar til dokumenter, hvori denne formulering findes. 7. Charlotte Nordsted fortæller lidt om sin tur til Sierra Leone. Var med på det sidste hold, der var af sted. Der var allerede et fint set-up i forhold til hygiejne, som de tidligere udsendte havde iværksat. Charlotte fik også hygiejne som arbejdsområde, med back up af 3 læger. Det kørte rigtig godt, og var ikke den store opgave og Charlotte arbejdede derfor meget i plejen. Der var ikke så mange nye ebola-patienter da Charlotte kom, men den store udfordring var, at når man kom ind i rød zone med temperaturstigning kunne man ikke komme derfra før efter 72 timer. Når patienterne så fejlede noget andet kunne de nå at dø, fordi de fejlede noget andet, som f.eks. skulle opereres. Det kunne man ikke i rød zone. Der var en oplevelse af, at mange ressourcer blev trukket til denne opgave. Charlotte arbejdede også i survivorklinikken med patienter som havde frygtelige følgesygdomme. Øjensygdomme, ledsmerter osv. Der var et stort opfølgningsarbejde. Det man kunne gøre, det gjorde man, og det var en god oplevelse. I starten skulle man primært isolere og pleje. Senere begyndte man at lægge venflon, selv om der var risiko for stikskader, og give iv. F.eks. kalium, som reddede mange. Det var først i løbet at hold 3, at bøtten begyndte at vende. Meget udfordrende at skulle klare sig på engelsk og skulle forberedes til opholdet på engelsk. Der var også meget at lære i forhold til kulturen i Sierra Leone. Der blev brugt klor hele tiden, det var rigtig hårdt for hænderne. Mens Charlotte var der fik hun indført, at man også begyndte at bruge sprit. 4/5

5 Hygiejnenetværket, Personalet fik målt temperatur meget tit. Nogle gange var man så ophedet pga varmen, at man havde 38. Så var man nødt til at stå i skyggen til temperaturen var faldet. Der var mange kontrolzoner med temperaturmåling. Charlotte havde gjort et stort forarbejde ved at forberede sig mentalt. Synes det var en fantastisk oplevelse. Var af sted 1 uge i KBH en uge i England, 7 uger dernede og 3 ugers observation derhjemme. 8. Evt. Ikke noget til dette punkt. Næste møde: 10. maj /5