Anvendelse af naturgasfyrede strålevarmerør til halopvarmning mv. Projektrapport Juni 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af naturgasfyrede strålevarmerør til halopvarmning mv. Projektrapport Juni 1998"

Transkript

1 Anvendelse af naturgasfyrede strålevarmerør til halopvarmning mv. Projektrapport Juni 1998

2 Anvendelse af naturgasfyrede strålevarmerør til halopvarmning mv. Paw Andersen & Lis Jacobsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998

3 Titel RapporL kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn l SBN Anvendelse af naturgasfyrede strålevarmerør til halopvarmning mv. Projeku apport Paw Andersen & Lis Jacobsen Dansk Gasteknisk Center a/s ; h:\717\00\rapport\pan-standardløsning-05.doc Slandardløsning For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelserfor teknisk rådgivning & biseand (ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaret forfejl, forsømmelser eller skader overfor rekvirenten eller trr~djemand gælder pr. ansvcmpc1dragendefejl eller forsømmelse og altid begrænses til 100% af der vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløsfor alle tab, udgifter og erstatningskrav. der måtte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning- om levere egne ydelser i forbindelse medfejl og forsømmelser i DGC's materiale. Juni 1992

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side l. Forord Resume og konklusion Beskrivelse af løsningen Termisk klimaoplevelse Funktionsbeskrivelse Anlægsudformning Anvendelsesområder Effektiviseringsmuligheder med IR-varme Bruttoenergieffektivisering Nettoenergieffektivisering Regulerbarhed Zoneopdeling og punktopvarmning Ventilation Portstyring Leverandører Udbredelse Begrænsninger Godkendelser O Bestemmelse af varmebelastning Eksempel, lagerhal /2/ Montage Service og vedligeholdelse Bieffekter ved brug af strålevarme Arbejdsmiljø Ydre miljø Bygninger Service og vedligeholdelse Energibetragtninger Økonomiberegninger Anlægspriser Driftsomkostninger

5 DG C-rapport Service og vedligeholdelse Energiforbrug Brændstofforbrug Elforbrug Eksempler Produktionshal Sparepotentiale fordelt på rentabilitet Tilskudsregler Referenceliste Billag l. Ansøgningsskema til individuelle investeringsprojekter Vejledning til ansøgning om tilskud til individuelle investeringsprojekter Vejledning til bilag Indholdsfortegnelse figurer Side Figur 3.1. Temperaturgradient for varmluftanlæg med en udetemperatur på -l5 C og en lofthøjde på 8 m... 7 Figur 3.2. Temperaturgradient for IR-system med en udetemperatur på -l5 C og en lofthøjde på 8m Figur 3.3. Skitse af sammenhængen mellem Ps, Pk, Pf og termisk komfort Figur 3.4. Fordeling af strålingsindfald i forskellige afstande fra et 15m langt 35kW strålevarmeaggregat /8/ Figur 3.5. Eksempler på strålevarmeaggregater med ligerør Figur 3.6. Eksempler på strålevarmeaggregat med U-rør Figur 3.7. Eksempel på et fjerbrændersystemer (flere brændere på samme strålerør) 11/ Figur 3.8. Vejledende kurver til bestemmelse af strålevarmebelastning Figur 4.1. Skitse af det til beregningerne anvendte system

6 DGC-rapport 3 Figur 4.2. Skitse af industribygning brugt til beregninger Indholdsfortegnelse tabeller Side Tabel 3.1. Eksempler på samhørende værdier for tilsyneladende temperatur, omgivelsernes strålingstemperatur og den virkelige rumlufttemperatur 2 m over gulvet /5/ Tabel 3.2. Klasseinddeling af infrarød stråling Tabel 4.1. Forudsætninger for beregninger. Den brugte udetemperatur på 6,5 C er den gennemsnitlige udetemperatur i fyringssæsongen /9/ Tabel4.2: Bruttoeffektbebov, rumtemperatur og temperaturforskel ved Topl=20 C og Tude=6,5 C, 'tstn1ling = 0,5K/m 'tkalorifcrer = 2,0K/m Tabel4.3: Bmttoeffektbehov, mmtemperatur og temperaturforskel ved Topi=20 C og Tudc=6,5 C, 'tstråling = 1,OK/n1, 'tkalorifer = 2,0Khu Tabel 6. L. Prognose for afsætningen af strålepaneler fra 1996 til

7 DGC-rapport 4 1. Forord Formålet med denne rapport er primært at dokumenterer de energimæssige forhold ved anvendelse af naturgasfyrede strålevarme til halopvarmning mv. Ligeledes indgår en beskrivelse af, hvorledes opvarmning med strålevarme fungerer, herunder anlægsudformning, anvendelsesområder, effektiviseringsmuligheder m.m. Baggrunden for rapporten er, at der ved anvendelse af naturgasfyrede strålevarme til halopvarmning mv. kan opnås betydelige energibesparelser i forhold til andre konventionelle opvarmningsformel Bagerst i rapport findes en nummereret referenceliste med de anvendte kilder. Angivelse af referencer i teksten er markeret med nummeret på referencen, i henhold til referenceliste, imellem to skråstreger, eksempel /5/ henviser til reference 5. Udarbejdelsen af denne rapport er finansieret af De danske gasselskaber og de tre danske leverandører af strålevarmeanlæg Vaillant NS, Helge Frandsen NS og Recent NS. Rapporten er udarbejdet som en projektrapport, og den er offentlig tilgængelig. Rapporten er kvalitetssikret af Niels Bjarne Rasmussen, DGC. De tre dansk leverandører af strålevarmeanlæg Vaillant NS, Helge Frandsen NS og Recent NS takkes for deres deltagelse i udarbejdelsen af denne rapport. Ligeledes takkes Torben Christensen, Vaillant NS, Peter Sønderskov, Recent NS, og Jens Lundhus, Helge Frandsen NS for velvillig bistand samt kommentarer til rapporten. Hørsholm, Juni 1998 ~~ Paw Andersen Projektleder Afdelingschef

8 DG C-rapport 5 2. Resume og konklusion Med baggrund i at der ved anvendelse af naturgasfyret strålevarme til halopvarmning mv. kan opnås betydelige energibesparelser i forhold til andre konventionelle opvarmningsformer, er formålet med denne rapport, at beskrive de tekniske og energimæssige forhold ved anvendelse af naturgasfyret strålevarme til halopvarmning mv. I rapporten er gennemgået hvorledes strålevarme fungerer, hvordan anlæggene udformes, anvendelsesområder, effektiviseringsmuligheder, leverandører, udbredelse, begrænsninger m.m. Det er kort gennemgået, hvilke effekter brugen af strålevarme kan have på arbejdsmiljøet, det ydre miljø og bygningerm.m. For at dokumenterer de energimæssige forhold er der udført beregninger for en industribygning som enten opvarmes med et strålevarmeanlæg, et kalorifereranlæg eller en kombination af begge. Disse beregninger viser tydeligt, at der kan opnås store besparelser ved anvendelse af strålevarme fremfor konvektionsvarme. Ved direkte sammenligning er der beregnet energibesparelser op til 36%. Ikke kun på energisiden kan der opnås besparelser. Leverandørerne af anlæggene oplyser at for større haller (over ca m 2 ) er anlægsprisen for strålevarme 10-15% lavere end konvektionsvarme (kaloriferer). For mindre haller er anlægspriserne i samme størrelsesorden. For strålevarme regnes skønsmæssigt med en anlægspris på ca kr./m 2. Udfra en prognose for afsætningen af naturgasfyrede strålepaneler frem til år 2000 er der set på, hvor stor en energibesparelse der kan opnås. Hvis prognosen holder kan der i perioden år 1996 til år 2000 spares mindst MWh eller ca m 3 naturgas. I prognosen er ikke medtaget traditionelle naturgasbaserede rumopvarmningsanlæg, som kunne tænkes ændret til strålevarme, og potentialet for energibesparelser vurderes derfor at være større end prognosen forudsiger.

9 DGC-rapport 6 Bagerst i rapporten er kort beskrevet, hvilke muligheder der er for at opnå tilskud fra Energistyrelsen til installation af strålevarme. Som bilag er vedlagt det ansøgningsskema med vejledning, som skal anvendes ved ansøgning om støtte fra Energistyrelsen. Ved overgang til strålevalme skal de arbejds- og miljømæssige forhold iagttages i rum med forureningsk.ijder. Er det nødvendige luftskift 3-4 gange pr. time, er strålevarme mindre egnet. Med baggrund i de gennemførte beregninger og prognoser for anvendelse af strålevarme kan det konkludere, at der er store besparelsesmuligheder ved anvende! e af strålevarme fremfor mere konventionelle opvarmningsformer.

10 DG C-rapport 7 3. Beskrivelse af løsningen I bygninger med strålevarmeanlæg (IR-anlæg) er temperaturforholdene væsentlig anderledes end i bygninger med traditionelle varmeanlæg (konvektionsvarme). Ved anvendelse af strålevarme i lokaler kan den gennemsnitlige lufttemperatur sænkes, hvilket giver mindre transmissions- og ventilationstab. Temperaturgradienten bliver også mindre, pga. at mindre mængder varm luft stiger mod taget. I Figur 3.1 er vist princippet for et luftbåret opvarmningssystem, og i Figur 3.2 er vist princippet for et IR-system. +33 C ( ) Figur 3.I. Temperaturgradientfor varmluftanlæg med en udetemperatur på -Isac og en lofthøjde på 8 m. Tilsyneladende temperatur T 1 = lufttemperaturen h = 20ac Gradient = 2 ac!m 111. Figur 3.2. Temperaturgradientfor IR-system med en udetemperatur på -Isac og en lofthøjde på 8 m. Tilsyneladende temperatur T 1 = lufttemperaturen TL + strålingsmæssig temperatur korrektion Ts Tt = TL + Ts = I8ac + 2ac = 20ac Gradient = O,SaC/m 111.

11 DGC-rapport 8 Pga. ovenstående kan der ved anvendelse af IR-anlæg til opvarmning af lokaler opnås besparelser på energiforbruget på mellem 5-50%. IR-anlæg til opvarmning af lokaler inddeles i to overordnede systemer, rød IR og sort IR (se D3.2). I det efterfølgende vil rød IR ikke blive behandlet, idet det er valgt at begrænse projektet til sort IR, pga. den store forskel mellem de to systemer. Sort IR er et lukket system, mens rød IR er et åbent system. Ved brug af rød IR er det vigtigt at være opmærksom på luftkvaliteten, idet røggasserne frigives direkte til lokalerne. 3.1 Termisk klimaoplevelse For at lette forståelsen af hvordan IR-anlæg indvirker på indeklimaet, gennemgås hvordan forskellige parametre influerer på den termiske klimaoplevelse. I kroppen foregår til stadighed forbrænding, og afhængig af den fysiske aktivitet afgiver en person mellem loow ved lettere arbejde og 600W ved tungere arbejde. Den fysiske aktivitet, tøj og klimaet i de omgivende lokaler er bestemmende for oplevelsen af det termiske indeklima. Det termiske indeklima kan udtrykkes som den samlede virkning af lufttemperatur, strålingstemperatur, luftens hastighed og turbulensintensiteten samt den relative fugtighed. En persons varmebalancen og komfort påvirkes hovedsageligt af følgende: P s = varmestråling fra huden til omgivelserne, Pk = konvektion af kropsvarme direkte til den omgivende luft, Pr= fordampning af fugt fra kroppen. Inden for et bestemt temperaturområde føler en person termisk ligevægt, og kroppen kan regulere varmeafgivelsen, uden at personen skal tænke på, at øge/sænke aktiviteten eller påføre/aftage tøj. Forudsat at der ikke forekommer uønsket opvarmning eller køling af enkelte legemsdele, er dette det samme som termisk komfort.

12 DG C-rapport 9 I et lokale med et luftbåret opvarmningssystem opleves termisk komfort, når P s er ca. 50%, (Pk + P f) er ca 50%, og lufthastigheden er mindre end O, l m/s Il/. Fordampning af fugt fra kroppen P f er mindre end 20% af den totale varmeafgivelse op til et niveau, hvor kroppen begynder at svede, hvilket sker ved en rumtemperatur på ca. 20 C ved lettere arbejde. Ved temperaturer over ca. 20 C begynder P f at få større vægt, og ved ca. 30 C erstattes konvektionen af fordampning, og P f og P s bliver ca. lige store. Ovenstående er skitseret i Figur 3.3. Effekt w P s+ P k Komfort L L L oc T Nedre T øvre Temperatur Figur 3.3. Skitse af sammenhængen mellem Ps, Pk, P! og termisk komfort. Ved fastlæggelse af den ønskede rumtemperatur er det nødvendigt at anvende begrebet tilsyneladende temperatur, Tt. Den tilsyneladende temperatur er den temperatur, som kroppen opfatter, når den omgives af såvel strålevarme og konvektionsvarme. I Figur 3.1 er vist, at Tt kan være den samme som lufttemperaturen med et luftbåret opvarmnings system, og i Figur 3.2 er vist, at T t kan være forskellig fra og højere end lufttemperaturen ved brug af strålevarme. I Tabel 3.1 er vist eksempler på samhørende værdier for tilsyneladende temperatur, omgivelsernes strålingstemperatur og den virkelige rumlufttemperatur.

13 DG C-rapport 10 Tilsyneladende Omgivelsernes Virkelige rumlufttempetemperatur strålingstemperatur ratur (2m over gulvet) 13 C 15 C 9 C 16 C 18 C l2 C 18 C 20 C 14 C 21 C 23 C l7 C Tabel3.1. Eksempler på samhørende værdier for tilsyneladende temperatur, omgivelsernes strålingstemperatur og den virkelige rumlufttemperatur 2 m over gulvet Funktionsbeskrivelse Opvarmning med strålevarme sker hovedsageligt ved, at varmeoverføringen til omgivelserne sker med infrarød stråling. Infrarød stråling er som lys og radiobølger i familie med elektromagnetiske bølger og følger derfor de samme fysiske love. Infrarød stråling inddeles i tre klasser efter bølgelængden. I Tabel 3.2 er vist, hvordan disse klasser inddeles. Temperaturområde [ 0 C] Bølgelængde [~m] Kortbølge IR ,8-2 Mellembølge IR (Rød IR) Langbølge IR (Sort IR) Tabel 3.2. Klasseinddeling af infrarød stråling. Varmeoverførelsen ved stråling mellem to overflader afhænger af temperaturforskellen mellem overfladerne og deres beskaffenhed. Den andel af strålingsenergien, som luften absorberer, er forsvindende, hvilket betyder, at strålerne passerer gennem luften uden energitab, og først når strålerne rammer en masse, vil, alt efter materialets fysiske egenskaber, en del af den indgående stråling absorberes, medens end del vil reflekteres. Derimod aftager strålingsindfaldet, W/m 2, med afstanden og vinklen, jævnfør Figur 3.4.

14 DGC-rapport 11 Figur 3.4. Fordeling af strålingsindfald iforskellige afstandefra et 15m langt 35kW strålevarmeaggregat /8/. For de mest brugte bygnings- og indretningsmaterialer gælder, at ca % af strålingsenergien absorberes. Ved brug af strålingsbaserede opvarmningssystemer vil overfladetemperaturerne dermed blive højere end ved brug af luftbårne opvarmningssystemer. Af afsnit 3.1 fremgik det, at varmeafgivelsen fra mennesker i lokaler med luftbårne opvarmningssystemer, er fordelt med ca. 50% som stråling og ca. 50% som konvektion og fordampning. Ved brug af strålingsbaserede opvarmningssystemer, hvor de omgivende overfladers temperatur er højere, kan kroppen ikke afgive så meget energi ved stråling, og kroppen bliver derfor nødt til at kompensere ved at øge varmeafgivelsen ved konvektion og fordampning. Dette betyder, at lufttemperatur kan sænkes, samtidig med at den operative temperatur bibeholdes. 3.3 Anlægsudformning Der findes to forskellige anlægsudformninger til strålevarmerør: enkelt- og flerbrændersystemer. Enkeltbrændersystemer findes i to udformninger, ligerør, se Figur 3.5, eller U-rør, se Figur 3.6, hvor U-rør er den mest almindelige.

15 DGC-rapport 12 Figur 3.5. Eksempler på strålevarmeaggregater med ligerør. Figur 3.6. Eksempler på strålevarmeaggregat med U-rør. Strålevarmeaggregaterne leveres i størrelser fra ca. 5 kw til ca. 70 kw. Det enkelte aggregats mål varierer efter effekten. De mindste aggregater har en længde på omkring 3 m, mens de største er omkring 30 m. I Figur 3.7 er vist et eksempel på et flerbrændersystem, hvor der er flere brændere efter hinanden siddende på det samme strålerør.

16 DG C-rapport 13 Figur Eksempel på et flerbrændersystemer (flere brændere på samme strålerør) Il/. På det danske marked har det hidtil kun været enkeltbrændere, der har været brugt, og i lokaleopvarmningssammenhænge hovedsageligt af typen U-rør. 3.4 Anvendelsesområder For at undgå asymmetri i fordelingen af varme og stråling anbefales IRvarme i haller med en lofthøjde på over ca. 4 m. Ligeledes anbefales det, at lofthøjden ikke overstiger ca. 20m. Strålevarme er velegnet til: alle former for metalforarbejdende industrier alle former for lagerhaller produktionsindustrier, som stiller store krav til indeklima, og som skal være støvfrie autoværksteder sportshaller osv.

17 DG C-rapport Effektiviseringsmuligheder med IR-varme Bruttoenergieffektivisering Med et veldimensioneret brændersystem kan årsvirkningsgrader på over 90% opnås ved at have lave udgangstemperaturer på røggasserne, og ved at undgå ledningstab /1/. Sammenlignet med kedelanlæg, varmluftanlæg og varmtvandssystemer kan brutoenergieffektiviseringen ligge på mellem 5% og 30% Nettoenergieffektivisering Lufttemperaturen i arbejdslokaler kan sænkes, samtidigt med at det samme komfortniveau bibeholdes. Ved overslagsberegninger kan regnes med mellem l ae og 3,5 C lavere temperatur i fyringssæsonen. Som tidligere vist, kan temperaturgradienterne i et lokale sænkes ved brug af IR-varme. Som overslag kan der ved dimensionerende udetemperaturer anvendes følgende: 0,5 Cim for IR-varme 2,0 C/m for luftbårne systemer, hvis der ikke er lavet specielle tiltag for at sænke temperaturgradienten. I en 8 m høj bygning vil dette kunne betyde, at middeltemperaturen i fyringssæsonen vil kunne sænkes ca. 3 C. Som hovedregel kan det antages, at for hver grad middeltemperaturen kan sænkes, kan der opnås 5% effektivisering af nettoenergiforbruget Regulerbarhed I litteraturen beskrives opvarmningsforløbet med IR-varme som værende hurtigere end luftbårne systemer. På ca minutter skal der kunne opnås fuld strålingseffekt, og på ca minutter opnås den operative temperatur. Erfaringer viser det modsatte. IR-anlæg er ikke hurtige til at opvarme rum. Ofte anbefales det at køre med konstant temperatur døgnet rundt for at opnå den bedste rniddelstråling. Ved hurtig opvarmning vil strålerne køre kon-

18 DGC-rapport 15 s tant, og derved kan det føles som om man "grilles", idet man vil blive udsat for asymmetrisk stråling, hvilket forringer komfortniveauet Målinger fra bl.a. Dronningborg Maskinfabrik A/S har vist, at energiforbruget til strålevarme øges ved nattesænkning, og ved ekstreme frostgrader bør der over natten tilføres bygningen l-2 C ud over normal temperatur Zoneopdeling og punktopvarmning Det er ved brug af IR-systemer muligt at inddele en bygning i flere forskellige opvarmningsområder. Ved at styre de enkelte IR-armaturer kan det opnås at have forskellige luft- og oplevelsestemperaturer i forskellige områder. Erfaringer viser, at zoneopdeling kan lade sig gøre op til en temperaturforskel på 2-4 o c, før der opstår trækgener. Værdien af zoneopdeling er erfaringsmæssigt dog ringe, og besparelserne er ligeledes ringe. I lokaler, hvor der kun er små områder, der har behov for opvarmning, f.eks. en arbejdsplads i en lagerhal, kan der ifølge litteraturen være mulighed for punktopvarmning med IR. En sådan løsning skulle være besparende i forhold til andre opvarmningsformer. I praksis er punktopvarmning med IR blevet prøvet flere gange uden de ønskede resultater. Overfladetemperaturerne kan i et område ligge på 17-l8 C, men lufttemperaturen hæves kun med 1-2 C Ventilation I visse bygninger kan IR-installationer indirekte bevirke, at ventilationsbehovet kan nedsættes. Dette kan være aktuelt for luftbårne opvarmningssystemer og for ventilationssystemer, hvor flowet er højere end normerne kræver det, f.eks. i en lagerbygning, hvor der kræves overtryk for at kompensere for træk ved porte. Der kan også være mulighed for at nedsætte ventilationsmængden, når klimaet i yderområderne forbedres Portstyring Ind- og udsivningen af kold og varm luft ved portåbning er ringe ved brug af IR-anlæg pga. den lille, lodrette temperaturgradient (0,5 C/m). Ved at styre IR-systemet efter portåbninger er der mulighed for energibesparelser ved at slukke IR-systemet, hvis portene er åbne længere end en bestemt periode. Dermed tvinges personalet til at være opmærksomme og mi-

19 DGC-rapport 16 nimere den tid, hvor portene er åbne. Inden et sådan system indføres, bør konsekvenserne undersøges, lokalet kan blive kraftigt nedkølet, og tekniske installationer kan skades. I haller med porte i begge sider kan det anbefales at låse portene i den ene side for at undgå at tømme bygningen for varm luft. 3.6 Leverandører I Danmark findes følgende tre leverandører af strålevarmeanlæg: Vaillant NS Drejergangen 3A 2690 Karlslunde Helge Frandsen NS Industrivej Hornsyld Recent NS Landbrugsvej Odense 3. 7 Udbredelse Strålevarme (sorte rør) har været anvendt i Europa i de sidste ca. 27 år og markedsført i Danmark siden I 1995 blev det skønnet, at der var ca anlæg i drift i Danmark. 3.8 Begrænsninger Hvis der i et lokale er store sammenhængende arealer, som det ikke er muligt at rette stråler imod, f.eks. store arealer med højlagerhylder, hvor reolerne skygger for hinanden og forhindrer strålerne i at ramme gulvet, kan det ifølge litteraturen være nødvendigt at opvarme disse arealer på en anden måde. Erfaringerne viser dog, at hvis der køres med konstant døgndrift, varierer temperaturen med 0,5-1,ooc i hele bygningen. Temperaturen i skyggeområderne er altsåca.den samme som i de bestrålede områder. Forklaringen skal findes i døgndriften, absorption og refleksion. I lokaler, som f.eks. bruges til opbevaring af eksplosive stoffer, må der ikke installeres strålevarme. I virksomheder, hvor Arbejdstilsynet pga. forureninger kræver 3-4 eller mere luftskifte pr. time, er strålevarme mindre egnet. Årsagen hertil er at ved store luftskift bliver forskellen mellem den faktiske rumtemperatur og den oplevede temperatur stor, se kapitel 4, og der kan opstå komfort problemer.

20 DGC-rapport 17 Steder med luftskifte på omkring 3 pr. time er der blevet opstillet kombinationer af strålevarme og kaloriferer, hvor kaloriferer opvarmer erstatningsluft. 3.9 Godkendelser Inden installationen er det en god ide at kontakte de personer i firmaet, der er ansvarlige for brand, sikkerheds- og forsikringsspørgsmål, for at disse kan tage del i planlægningen af installationen. Installation og igangsættelse af anlæggene skal ske i henhold til gasreglementet og øvrige bygge- og installationsforskrifter. 3.1 O Bestemmelse af varmebelastning Når det skal bestemmes, hvor stor en effekt, der skal installeres i en bygning, er der bestemte regler for, hvordan en bygnings energibehov og varmetab bestemmes, se /4/ og 171. Der skal foretages præcise beregninger af hele installationen ud fra bygningernes isoleringsgrad og ud fra omfanget af aktiviteter. Som et første bud på hvor meget effekt der skal installeres, kan Figur 3.8 bruges, når bygningernes gennemsnitlige K-værdi kendes.

21 DG C-rapport 18 Installeret effekt W/m o 0,5 1,0 1,5 2,0 Gen n. K-værdi W/m 2 C Figur 3.8. Vejledende kurver til bestemmelse af strålevarmebelastning. Forudsætninger: Max. luftskifte n::::: 0,3 -l, O h- 1 Kurve A: Kurve B: Kurve C: Kurve D: Max. montagehøjde -18, O m Min. montagehøjde - 2, 7 m Minimal personaktivitet, T 1-20 C Middel personaktivitet, T 1 - l8 C Stor personaktivitet, T 1 - l6 C Lagerlokaler, T 1 - l3 C Den tilsyneladende rumtemperatur Tt føles, som tidligere nævnt, ca. 3-5 C højere end den virkelige rumtemperatur, når der anvendes strålevarme. Ved varmetabsberegningerne kan der derfor anvendes en rumtemperatur, der er ca. 4 ae lavere end ved traditionelle varmeanlæg. Ligeledes kan det forudsættes, at temperaturforholdene er mere ensartede i henhold til Figur 3.1 og Figur Eksempel, lagerhal /2/ B x H x L ::::: 58 x 59 x 8 m Lagerhal er forberedt for udvidelse med øst Klimaskærm i henhold til Bygningsreglement 82, indtill8 C Luftskifte n = 0,5 h- 1 Varmetab i alt = 310 kw

22 DG C-rapport 19 A 1 = 3422m 2 L;A 2 = 8715 m 2 L:Az K = 6146 W/ C Genn. K= (l:az K)/ L;A 2 = 0,70 W/m 2 ae Forklaring til ovenstående: A 1 =Bygningens gulvareal. 2;A 2 =Areal for samtlige arealer der indgår i transmissionstabs beregningen. K= de enkelte konstruktioners K-værdi. Genn. K= bygningernes gennemsnitlige K-værdi. Ved brug af Figur 3.8 kan det aflæses på kurve C, at belastningen skal være 115 W/m 2. Den totale, nødvendige belastning kan da beregnes (115 W/m m 2 ) til 394 kw Montage Vægten af strålepaneler er relativt ringe, men der bør dog laves en statisk undersøgelse af ophængningen. Det skal også sikres, at afstanden fra panelerne til lofter, vægge, gulve osv. overholder de foreskrevne minimumafstande Service og vedligeholdelse Der er i dag ingen krav til service, men service anbefales minimum hvert andet år, i stærkt forurenede miljøer, hvert år Bieffekter ved brug af strålevarme Arbejdsmiljø Strålevarmeanlæg støjer generelt mindre end bl.a. kaloriferer og kan dermed være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Strålevarmeanlæg giver også meget mindre luftbevægelser i forhold til bl.a. kaloriferer. Der er desuden mindre temperaturgradienter. Gulve, borde, maskiner og materialer vil være varmere end ved traditionelle opvarmningsformer, og våde overflader tørrer hurtigere. Ligeledes er det muligt at forbedre arbejdsmiljøet ved porte, der åbnes og lukkes. Pga. den mindre forskel mellem lufttemperatur inden for og uden for porten end ved traditionelle varmeanlæg (se Figur 3.2) er der mindre tendens til, at der opstår træk, og den tilsyneladende temperatur er højere.

23 DG C-rapport 20 Efter lukning af porte er strålevarme meget hurtig til at genoprette operativ temperatur. Ulempen er, at der bag store skyggeflader bliver væsentligt koldere end ved brug af traditionelle opvarmningssystemer Ydre miljø Ved brug af strålevarme kan der opnås store besparelser på energiforbruget, og der opnås derved en energieffektivisering. Der kan ligeledes være tale om overgang fra olie eller elektricitet til gas Bygninger Ved tij- eller ombygning er strålevarmeanlæg meget fleksible, bl.a. pga. den store variation, der er i størrelsen på et enkelt strålepanel Endnu en fordel er, at anlæggene ikke optager gulvplads Service og vedligeholdelse På trods af et stort antal brændere har systemet få bevægelige dele, og systemerne er relativt enkle at udføre service på. Placeringen under loftet kræver rull.estillads eller lift ved servicer.

24 DG C-rapport Energibetragtninger I det foregående kapitel blev det hævdet, at der kan opnås energibesparelser på op til 30% ved anvendelse af strålevarme fremfor konventionelle opvarmningsformer. Tallene om de mulige energibesparelser stammer bl.a. fra leverandørerne af strålevarmeanlæg, hvorfra det også forlyder, at der i visse tilfælde er opnået større energibesparelser. Der er fra forskellige sider blevet ydret tvivl om, hvorvidt disse besparelser alene skyldes varmeanlægget, eller om der er flere faktorer, der er blevet ændret sammen med varmeanlægget. I nogle tilfælde er det bl.a. set at luftskiftet er blevet nedsat ved installation af strålevarme, hvorved der umiddelbart opnås en energibesparelse. I det efterfølgende er der lavet simplificerede beregninger på energiforbruget ved opvarmning af en industribygning med enten strålevarmere, kaloriferer eller en kombination af begge for at dokumenterer de besparelser der, kan opnås med strålevarme. Det system, der er blevet regnet på, er med komponenter skitseret i Figur 4.1. I systemet indgå et strålevarmeanlæg, et kalorifereranlæg og en varmeveksler. Q Røggas Q Transmission ~ l===--- Q Kalorifer Figur 4.1. Skitse af det til beregningerne anvendte system. Til beregningerne er, hvis ikke andet er angivet, anvendt følgende forudsætninger:

25 DG C-rapport 22 Symbol Enhed Værdi Bygning Lofthøjde, gennemsnit h loft m 8,6 Gulv A!!ulv m z 1512 Ovenlysvinduer Aovenlvsvinduer m2 75 Port, højde 4m Anort m z 25 Tag Atal! m z 1437 Ydermur Avdennur m2 617 Klima Oplevelsestemperatur l m over o Top! c 20 gulvniveau K 293,15 U de temperatur Tude o c 6,5 K 279,65 Temperaturgradient vertikal med 'tstråling Kim 0,5 strålevarme Temperaturgradient vertikal uden 't konvektion Kim 2,0 strålevarme Klimaskærm, k-værdier Gulv kgulv W/m 2 K 0,5 Ovenlysvinduer kovenl vsvinduer W/m 2 K 3,3 Port, højde 4m koort W/m 2 K 3,5 Tag kt.'ll! W/m 2 K 0,3 Ydermur kv dermur W/m 2 K 0,38 Virkningsgrader Strålingsvirkningsgrad Tlstrålinl! % af indfyret 60 Konvektionstab Tlkonvektion % af indfyret 20 Fyringsvirkningsgrad kalorifer n kalorifer %af indfyret 85 Termisk effektivitet varmeveksler l Tlvarmeveksler %af max. 50 Tabel4.1. Forudsætninger for beregninger. Den brugte udetemperatur på 6,5 C er den gennemsnitlige udetemperatur i fyringssæsongen 19/. Med baggrund i ovenstående forudsætninger kunne beregningerne være for en industribygning med et udsende som skitseret i Figur 4.2.

26 DG C-rapport D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D w 00 Oo D D D D D D D D D D D D D D D D o D D o o D D D Figur 4.2. Skitse af industribygning brugt til beregninger. Ved beregning af den nødvendige stråling anvendes nedenstående ligning for udveksjing af strålingsenergi mellem to legemer: Q su-filing = A x a x (T.,~I - r:m) hvor: A a T rurn er det bestrålede ove1fladeareal, her gu.lvarealet og vægarealet op til 2m højde er Stefan-Bolznumn konstanten: 5,670x10. 8 W/m 2 K er rumtemperaluren målt i skygge, J m over gulvniveau Der anvendes følgende konstanter: Parameter SyrnboJ Enhed Variable Varmekapacitet v. l5 C cl), luft kj/kgk 1,0065 Densitet luft v. l5 C P luft kg/m 3 1,23175

27 DGC-rapport 24 I beregningen er anvendt følgende varmebalance, idet der ikke tages hensyn til varmeafgivelsen fra produktionsapparatur og personer i hallen: Qstrålerør + Qkalorifer = Qventilation + Qtransmission + Qrøggas hvor: Qstrålerør = Qkonvektion + Qstråling + Qrøggas-strålerør Qkonvektion = Qstrålerør X Tlkonvektion Qstråling = Qstrålerør X 17stråling Qrøggas-strålerør = Qstrålerør X 17røggas = Qstrålerør - Q konvektion - Qstråling Qkalorifer = Qvarrne + Qrøggas- kalorifer Qvarrne = Qkalorifer X 1Jkalorifer Qrøggas- kalorifer = Q kalorifer X (1-7Jrøggas) Qventilatian = L x Ag ulv x ~aft x P1un x Cp,lun x ( 'I;,um - I:cte) x 0-17varrneveksleJ Q transmission = L Ai X k i X ( J;,um,i - I:cte ) i=l..n hvor: n A k Toverflade er antallet af overflader med forskellige k-værdier der vender mod omgivelserne er arealet af den aktuelle overflade er k-værdien af den aktuelle overflade er middeltemperaturen på den aktuelle overflade For ydervæggen i en bygning antages det at overfladetemperaturen op til 2 m højde ved strålevarme er den samme som oplevelsestemperaturen. Det antages, at gulvet er opvarmet til rumtemperatur. Varmeveksleren udtager luft ved rumtemperatur i l m over gulvniveau. I beregningerne varierer den vertikale temperaturgradient for hallen afhængig af, om der er valgt konvektionsvarme eller strålevarme. Temperaturgradienten antages liniær. Resultaterne præsenteres som bruttoeffektbehov, dvs. incl. tab: For at se betydningen af luftskiftet er der gennemregnet tre tilfælde med luftskift på henholdsvis 0,5 l,5 og 3 gange i timen. I Tabel4.2 er resultatet af den første beregning vist. Tabellen er opbygget på den måde, at i række "l" er angivet, hvor meget energi der skal bruges, hvis

28 DGC-rapport 25 hele bygningen skal opvarmes med et kaloriferer. I række "2" er angivet, hvor meget energi der skal bruges, hvis hele bygningen alene skal opvarmes med strålevarme, ligeledes er den faktiske rumtemperatur beregnet og dermed også.1.t. Endelig er energibesparelsen i forhold til opvarmning med kaloriferer alene angivet. Hvis der i række "2" er beregnet en.1.t større end 5 C, bliver der i række "3" beregnet, hvorledes energifordelinger skal være mellem strålevarme og kaloriferer for at.1.t ikke bliver større end 5 C. I række "3" er som i række "2" angivet, hvor stor en energibesparelse der opnås i forhold til opvarmning med kaloriferer alene. Hvis der i et lokale ikke kan accepteres en.1.t på 5 C pga. eventuelle trækgener, er der i række "4" lavet en tilsvarende beregning som i række "3" med den forskel, at.1.t er begrænset til 3 C. I både række "3" og "4" er brugt en vægtet vertikal temperaturgradient 'tvægtet. beregnet pga. bruttoenergiforbrugene for henholdsvis strålerør og kalorifer. L=3 L=1,5 L=0,5 l 11T=0 C Kaloriferer Qbrutto [kw] T=? Strålerør Qbrutto [kw] Trum [ 0 C] 14,3 15,8 17,1,1.T [oc] 5,7 4,2 2,9 Besparelse [%] T=5 C Energiforbrug i alt Q brutto [k W] Strålerør Q brutto [k W] Kalorifer Qbrutto [k W] Besparelse [%] T=3 C Energiforbrug i alt Q brutto [k W] Strålerør Qbrutto [kw] Kalorifer Q brutto [k W] Besparelse [%] Tabel4.2: Bruttoeffektbehov, rumtemperatur og temperaturforskel ved Topt=20 C og Tude=6,soc, 'rstråling = O,SK/m Tkaloriferer = 2,0K/m. Af Tabel 4.2 ses det at der umiddelbart ved at anvende strålevarme alene i stedet for kaloriferer kan opnås en energibesparelse på 21-36%. Den største energibesparelse på 36% opnås ved et luftskifte på 3 gange i timen. Ved et luftskifte på 3 gange i timen er forskellen mellem den oplevede temperatur på 20 C og lufttemperaturen fundet til 5,7 C.

29 DG C-rapport 26 Hvis temperaturgradienten ikke må overskride 5 C ses af Tabel 4.2, at strålevarmen dække ca. 81% af energibehovet mens kaloriferer dækker resten. Ved denne kombination opnås en besparelse på 31%. Hvis temperaturgradienten ikke må overskride 3 C ses at der ved kombination af strålevarme og kaloriferer opnås besparelser på energiforbruget på ca. 18% for luftskifte på henholdsvis 3 og 1,5 gange i timen. Er der mulighed for at nedsætte ventilationsmængden fra f.eks. l,5 til 0,5 gange i timen, kan det ud fra tallene i Tabel 4.2 beregnes at besparelsen ved bibeholdelse af kaloriferer vil blive ca. 36%, ved bibeholdelse af strålevarme c a. 31% og endelig ved skift fra kaloriferer til strålevarme c a. 49%. I Figur 3.2 er angivet en vertikal temperaturgradient for stråling, '!stråling, på 0,5K/m, som er anvendt i ovenstående. Der er folk, der mener, at denne gradient er for lille, mens der er andre, der mener, den er for stor. I Tabel 4.3 er beregnet de samme tal som i Tabel 4.2 med den forskel, at den lodrette ternperatmgradient for stråling '!stråling er øget fra 0,5 til l,o Kim L=3 L=1,5 L=0,5 l L1T=0 C Kalorifer Q brutto [k W] L1T=? Strålerør Qbrutto [kw] Trum [ 0 C] 14,2 15,6 16"9 L1T [oc] 5,8 4,4 3,1 Besparelse [%] L1T=5 C Energiforbrug i alt Qbrutto [kw] Strålerør Qbrutto [kw] Kalorifer Qbrutto [kw] Besparelse [%] 30 4 L1T=3 C Energiforbrug i alt Qbrutto [kw] Strålerør Qbrutto [kw] Kalorifer Qbrutto [k W] Besparelse [%] Tabel4.3: Bruttoeffektbehov, rumtemperatur og temperatulforskel ved TapL=20 C og Tude=6,5 C, 'fstråling = l,ok/m, rkalorifer = 2,0K/m. Ikke overraskende ses det af række "2", at energiforbruget stiger, ca. 2% ved L=3, ca. 3% ved L=l,5 og ca. 5% ved L=0,5, som følge af den øgede temperaturgradient, det kan dog konstateres at ændringer er lille. Når temperaturgradienten øges, ses det også af række "3" og "4", at ved kombination af

30 DG C-rapport 27 strålerør og kaloriferer skal kalorifererne dække en større del af varmebehovet, og besparelsen bliver derfor også mindre. Med baggrund i ovenstående beregninger og forudsætningerne i Tabel 4.1 kan det altså konkluderes, at der kan opnås besparelser på mere end de nævnte 30% i starten af kapitlet. De største besparelser opnås ved høje luftskifter. Ved høje luftskifter bliver differencen mellem den oplevede og den faktiske rumtemperatur stor, hvilket kan give komfortproblemer såsom træk. Når der ses på de anvendte forudsætninger for strålevarmeanlæg, er der anvendt et konservativt skøn på bl.a. virkningsgraderne. Fra leverandørerne forlyder, som beskrevet i afsnit 3.5.1, at der kan opnås virkningsgrader over 90%, se også kapitel 5. Hvis dette holder stik, bliver strålevarmeanlæg altså endnu mere fordelagtige. I kapitlet er anvendt en virkningsgtad for kaloriferer på 85%. Fra leverandørerne forlyder, at denne virkningsgrad måske er 80%, altså er kalorifererne vurderet positivt.

31 DG C-rapport Økonomiberegninger I det følgende gennemgås, hvordan økonomien for et strålevarmeanlæg kan beregnes, og der gives et eksempel. Metoder og eksempel er leveret af leverandørerne af strålevarmeanlæg. Energistyreisens standardpriser for energi til erhvervslivet fremskrevet til år 2000 anvendes svarende til 3,40 kr.1m 3 for naturgas til rumvarme og 0,45 kr./kwh for el tillet proces. 5.1 Anlægspriser En leverandør har oplyst, at de skønsmæssigt inddeler anlægspriserne i to kategorier: store og små haller. Store haller har et areal på over c a. l m 2, og små haller er mindre end ca m 2. Anlægsprisen oplyses at variere på landsplan, men skønsmæssigt kan der regnes med ca kr.1m 2 for store haller og kr.1m 2 for små haller. Til sammenligning oplyses det fra en leverandør, at prisen på kalorifereanlæg til små haller er i samme størrelsesorden som for strålevarme, og ca % højere for store haller. 5.2 Driftsomkostninger Til driftsomkostninger hører vedligeholdelse/service af udstyr og energiforbrug. Der vil i det følgende blive set på, hvordan disse beregnes, og der vil blive givet eksempler Service og vedligeholdelse Som anlægsprisen har omkostningerne til service og vedligeholdelse en tendens til at variere på landsplan. Som en rettesnor bruger en leverandør kr. pr. stråler pr. service+ kørsel og stillads Energiforbrug Energiforbruget kan opdeles i forbrug af brændstof og elektricitet Brændstofforbrug Brændstofforbruget pr. år, B, kan bestemmes efter følgende formel /2/:

32 DG C-rapport 29 (5.1) hvor: a er en faktor givet ved : a = l + a 1 + a 2 + a 3 + i4 a 1 er et tillæg for kedelanlægstilstand a 2 er et tillæg for påvirkning fra mangelfuldt styringsudstyr a 3 er et tillæg for påvirkning fra utætte vinduer i4 er et tillæg for påvirkning fra byggemåde e er en justeringsfaktor for driftsafbrydelser, temperaturfald y er en justeringsfaktor for ikke-samtidig virkende, i varmetabsberegningerne indeholdte tillæg (vind, opvarmning mm.), dvs. forholdene af de reelle, i forhold til det beregnede opvarmningsbehov for hver oc temperaturdifference (0,63). Fritliggende bygning (0,60) G t er graddagstal T max er temperaturdifference fra rum til max. udetemperatur efter DIN 4701 Q" er varmebehovet i kw Hn er nedre brændværdi (naturgas ca. 10,7 kwh/m 3 ) 11 er virkningsgraden Elforbrug Elforbruget angives af en leverandør som værende minimalt. Elforbruget er stort set begrænset til en 50 W motor, som hver stråler er forsynet med. Det oplyses fra en leverandør, at igennem fyringssæsonen kører brænderen og dermed blæseren ca. 15 min./h, hvilket giver et elforbrug på 66 kwh pr. strålepanel, når fyringssæsonen regnes som 5280 timer. 5.3 Eksempler Produktionshal Størrelse Areal Volumen Installeret effekt = 60 x 45 x 6 m = m 2 = m 3 = 266 kw Strålevarmeanlæg~ Anlægsprismin = m 2 (70 kr./m 2 ) = ,- kr. Anlægsprismax = m 2 (80 kr./m 2 ) = ,- kr.

33 DG C-rapport 30 Der bliver installeret 5 strålepaneler, som der udføres service på l gang årligt, hvilket giver en udgift på kr. = kr./år. Elforbruget for de 5 paneler bliver 5 66 kwh = 330 kwh, som har en værdi af 330 kwh 0,45 kr./kwh= 148,50 kr. Ved brug af følgende parametre: a= 1,00 y= 0,63 Tmax= 30 Hn= 10,70 e= 0,90 Gt= Qn= = 0,93 kan brændstofforbruget B beregnes efter (D3.3): B= 24 l 0,90 0, == m naturgas pr. år 30 10,70. 0,93 Den årlige omkostning til naturgas bliver kr ,-. De samlede driftsomkostninger bliver dermed (kr. 2500,- +kr. 148,50 + kr ,- =)kr ,50. Varmluftanlæg: Denne hal hører under kategorien stor, og hvis der regnes med, at et kalorifereanlæg er 10-15% dyrere i anlægsomkostninger end strålevarmeanlæget, kan anlægsprisen beregnes til : Anlægsprisvarmluftanlægmin = ,- kr. 10% == ,- kr. Anlægsprisvarmluftanlægmax = ,- kr. 15% == ,- kr. Der haves ingen tal for elforbrug eller vedligeholdelse for kaloriferer, men de antages at være i samme størrelsesorden som for strålepanelerne ovenfor, altså henholdsvis kr. 148,50 og kr ,-. Ved brug af følgende parametre: a= 1,10 y= 0,63 Tmax= 30 Hn= 10,70 e= 0,90 Gt= Qn= = 0,80

34 DGG~rapport 31 kan brændstofforbruget B beregnes efter (D3.3): o B=24 l,l 0,90 0,63 3o I0, Q. O,SO m naturgas pr. ar 7 Den årlige omkostning til naturgas bliver kr ,-. De samlede driftsomkostninger bliver dermed (kr. 2500,- + kr. 148,50 + kr ,- =)kr ,50. Sammenligning: Ved brug af strålevarme bliver besparelsen sammenlignet med et kalorifereanlæg på kr ,- eller 42,5%.

35 DG C-rapport Sparepotentiale fordelt på rentabilitet Som det fremgår af afsnit 3.4 er strålevarme velegnet til: alle former for metalforarbejdende industrier alle former for lagerhaller produktionsindustrier, som stiller store krav til indeklima og som skal være støvfrie autoværksteder sportshaller osv. specielt hvor lofthøjden er mere end ca. 4 m og mindre end ca. 20 m. I 1995 udarbejdede Naturgas Syd lis, og Naturgas Midt-Nord, sammen med hovedudbyderen af naturgasfyrede strålepaneler på det danske marked en prognose for, hvordan afsætningen af strålepaneler kunne se ud fra år 1996 til Denne prognose ser ud som følger: År KundeordrerCI) Energiforbrug [MWh] [antal] Før olie Efter n-gas Besparelse I alt m m3 33,5% 01 Kundeordrer = gennemsnitsbetragtning over en typtsk mdustnhal. Typisk industrihal giver en installation af 190 kw strålevarme. Tabel 6.1. Prognose for afsætningen af strålepaneler fra 1996 til I ovenstående prognose er ikke medtaget traditionelle naturgasbaserede rumopvarmningsanlæg, som kunne tænkes ændret til strålevarme. I kapitel 4 og 5 fremgik det, at mulighederne for besparelser ved brug af strålevarme sammenlignet med kaloriferer er gode. Det samlede potentiale for strålevarme må derfor vurderes at være større end skitseret i Tabel 6.1.

36 DG C-rapport Tilskudsregler Fra Energistyrelsen er der mulighed for at få tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, og der er derfor også mulighed for at få tilskud til opsætning af naturgasfyrede strålevarmere. I nedenstående er kravene, som skal opfyldes for at opnå tilskud, beskrevet. I bilag l er vist det ansøgningsskema, som skal bruges ved ansøgning om tilskud. Ordningen er iøvrigt beskrevet i pjecen "Starthjælp til flere energibesparelser i virksomheder", udgivet af Energistyrelsen. Kun egentlige erhvervsvirksomheder, som drives med et forretningsmæssigt, erhvervsmæssigt formål, og som er momsregistrerede, kan få tilskud. Der gives maksimalt 30% af de tilskudsberettigede omkostninger til et projekt i tilskud. Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 2.000,- kr. i tilskud. For at opnå tilskud til et projekt må der ikke være indgået bindende aftaler om eller påbegyndt nogen del af det ansøgte projekt, inden Energistyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud. Alle arbejder i forbindelse med projektet skal udføres af momsregistrerede virksomheder. Tilbagebetalingstiden beregnet som simpel tilbagebetaling skal mindst være 2 år og maksimalt 9 år. Yderligere oplysninger om tilskudsordningen kan fås hos: Energistyreisens 4., 9. og 16. kontor Amaliegade København K. Tlf: Fax:

37 DG C-rapport Referenceliste Il/ 121 /3/ /4/ /51 /6/ 171 /8/ /91 Randledning for installation af gaseldade IR-varmare. Rådgivning, analys och genomforande. Dalin, Par Produktkatalog fra Helge Frandsen A/S Indeklimaanalyse ved opvarmning af højloftede lokaler med infrarød stråling. Lundhus, P. og Jørgensen, M. IABM Afgangsprojekt 1995 Dansk Ingeniørforenings regler for beregning af bygningers varmetab. 5. Udgave december 1986 Dansk Standard DS 418 Materiale udleveret ved kursus: Opvarmning af industrilokaler Den April1994 Dansk Gasteknisk Forening Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Energibesparelser i erhvervsvirksomheder Standardløsninger (oversigt) Marts 1997 Bygningers energibehov Aggerholm, S mfl. SBI-anvisning 184 Statens Byggeforskningsinstitut 1995 ISBN A. Dohle Strahlungswirkungsgrad und Strahlungsverteilung - entscheidende Leistungskriterien von Strahlungsheizungen. GASW ÅRME International nr. 11 November 1997, s Vejrdata for VVS og energi, Dansk referenceår TRY Andersen, B mfl. SBI-rapport 135 Statens Byggeforskningsinstitut 1982 ISBN

38 DG C-rapport 35 Billag 1. Ansøgningsskema til individuelle investeringsprojekter Sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K.. MILJØ & ENERGI MINISTERIET ENERGISTYRELSEN Udfyldes af Energistyrelsen J.nr /9 - Statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder Ansøgning om tilsagn om tilskud til individuelle investeringsprojekter Følgende skal medsendes ansøgningen: Dokumentation af projektet: l. Fyldestgørende projektbeskrivelse 2. Detaljeret tidsplan 3. Ved nyanlæg skal referenceanlæg dokumenteres 4. Evt. anbefalinger af projektet fra konsulenter 5. Beregning af forventede energibesparelser 6. Dokumentation af virksomhedens energipriser Dokumentation af forventede omkostninger: 7. Ikke-accepterede tilbud 8. Udspecificeret budget Der må ikke være indgået bindende aftale om eller påbegyndt nogen del af det ansøgte projekt, før der er givet skriftligt tilsagn om tilskud.

39 DG C-rapport Projekttitel 3 - Kort projektbeskrivelse Forventet slutdato: 5- Oplysninger om ansøger (administrator) Navn: Adresse: Postnummer: By: t Kommune: Branchekode: Telefon: Telefax: Branchenavn: SE-nummer: Kontaktperson: Omsætning i seneste regnskabsår (i 1000 kr.) Antal ansatte medarbejdere Er ansøger en SMV-virksomhed? (se vejledning) Ejer ansøger de anlæg, der er omfattet af projektet? (se vejledning) Vil projektet blive leasingfinansieret? Afholder ansøger udgifterne til gennemførelsen af projektet? Har ansøger indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering eller indsendt hensigtserklæring herom? ja nej

40 DG C-rapport Oplysninger om projektets udførelsessted Navn: Adresse: Postnummer: Kommune: Branchekode: Telefon: Telefax: By: Branchenavn: SE-nummer: Kontaktperson: 7 -p ro J. e kt oplysninger l (Sæt kryds) l. Er projektet pålagt efter anden lovgivning? 2. Vedrører projektet i overvejende grad nyanlæg? (se vejledningen) 3. Er der tidligere opnået støtte til forprojektering vedrørende projektet? 4. Er projektet blevet anbefalet af en energirådgiver? 5. Hvis ansøger er en aftalevirksomhed: er projektet omfattet af aftalen? 6. Er der ansøgt om - eller opnået - støtte efter nogen anden lovgivning? Hvis "ja", angiv hvorfra og støttebeløbets størrelse: Ja Nei ~ u Alder på det eksisterende anlæg år 8 -St ra k sa f s k nvnmg. (Sæt kryds) Vil straksafskrivning blive benyttet ved dette projekt?.ja Nei

41 DG C-rapport F orven t e d e om k os tn". Inger (ekskl. moms) Materialer og anlæg (herunder anskaffelse af udstyr) Arbejdskraft (i forbindelse med installation) Rådgivning/ Projektering Andre omkostninger (fx. udgifter til revision) Samlede omkostninger Ansøgt beløb (max. 30% af ovenstående) kr. kr. kr. kr. kr. kr Forventet omkostningsfordeling af samlede omkostninger fra pkt. 9 (ekskl. moms) Udgifter vedr. bygninger og installationer (se vejledning) kr. Udgifter vedr. driftsmidler (se vejledning) Samlede omkostninger kr. kr. 11- Energibesparelser eller brændselsomlægninger. d (. )) (besparelser angives med+ (positivt) og merforbrug angtves me - negativt Energiforbrug Energibesparelser fordelt på Energipriser seneste år Let proces Tung proces Rumvarme (ex. afgift) Fuelolie ton/år ton/år ton/år ton/år kr/ton Gasolie 1000 l/år 1000 l/år l 000 l/år 1000 l/år kr/1000 l Stenkul ton/år ton/år ton/år ton/år kr/ton Naturgas' 1000 m 3 /år 1000 m 3 /år 1000 m 3 /år 1000 m 3 /år kr/1000m 3 Halm ton/år ton/år ton/år ton/år kr/ton Fjernvarm G J/år G J/år GJ/år GJ/år kr/gj El MWh/år MW h/år MW h/år MWh/år kr/mwh Andet -art: G J/år GJ/år GJ/år G J/år krig J 1 Hvis projektet indebærer anvendelse af naturgas til rumopvannning, skal energiprisen for naturgas opgives inkl. afgifter og fratrukket evt. rabatter.

42 DGC-rapport A n d re d ri "ft s b espare l ser l -u d tgl "ft er Driftsbesparelser (anføres som positive): Driftsudgifter (anføres som negative): I alt kr Pro ektets forventede raktiske levetid år Underskrives af virksomhedens indehaver eller ansvarlige leder, der hermed bekræfter rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Underskrift:

43 DG C-rapport 40 Vejledning til ansøgning om tilskud til individuelle investeringsprojekter Bemærk, at alt vedrørende dokumentationskrav er understreget. Pkt. 1: Ansøgt beløb: Det tilsagnsbeløb, der ansøges om hos Energistyrelsen. Beløbet overføres fra punkt 9. Pkt. 2: Projekttitel: Karakteristisk beskrivelse af projektet. Bemærk, at projekter, som er uafhængige af hinanden ikke kan indgå i samme ansøgning. Pkt. 3: Kort projektbeskrivelse, som i stikord beskriver de væsentligste elementer i investeringen og energibesparelsesmulighederne. Fyldestgørende projektbeskrivelse med principtegning el.lign., som dokumenterer projektet, det. tekniske udformning og energimæssige virkning. skal med endes. Pkt. 4: Projektets start/slut tidspunkt er de forventede datoer for projektets påbegyndelse og for projektets afslutning. Afslutningstidspunktet skal være det tidspunkt, hvor projektet er afsluttet og udbetalingsansøgning kan forventes fremsendt til Energistyrelsen. Der skal medsendes en detaljeret tidsplan for projektet. Pkt. 5: Oplysninger om ansøger: *Navn og adresse på ansøger skal så vidt muligt anføres med samme betegnelse, som er anvendt ved registrering efter momsloven. Al korrespondance fra Energistyrelsen vil blive sendt til denne adresse. Der kan kun være en tilskudsmodtager i hvert projekt. *Branchekode og branchenavn: Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode, som anvendes af virksomheden ved indrapportering til Danmarks Statistik. Der gøres opmærksom på, at branchekode for projektets udførelsessted (se pkt. 6) kan afvige fra ansøgers branchekode. I tvivlstilfælde kan der rettes henvendelse til Danmarks Statistik. *SE-nummer kan om nødvendigt oplyses af de regionale told- og skattemyndigheder. Der gøres opmærksom på, at SE-nummeret skal indeholde 8 cifre. *Hvilke virksomheder er små og mellemstore (SMV): Ved små og mellemstore virksomheder (SMV) forstås virksomheder, som: l) har under 250 ansatte og 2) enten har en årlig omsætning på ikke over 40 mio. ECU eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. ECUIJ, og 3) opfylder følgende kriterium om uafhængighed: Ved uafhængige virksomheder forstås virksomheder, hvor en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionerne på en SMV, ikke besidder 25% eller derover af kapitalen eller stemme rettighederne. Kun virksomheder, der opfylder alle de tre nævnte betingelser, er SMV -virksomheder. Virksomheden omfatter alle afdelinger under samme SE-nummer. *Ejer eller bruger: Tilskuddet ydes til den virksomhed, som afholder udgifterne i forbindelse med projektet. Hvis udgifterne til projektet afholdes af lejer eller bruger skal ejerens skriftlige samtykke til arbejdernes udførelse bilægges tilsagnsansøgningen. Hvis projektet bliver leasingfinansieret og leasingselskabet bliver ejer af anlægget, skal selskabet anføres som ansøger. *Aftale/hensigtserklæring om energieffektivisering: I henhold til Energistyreisens bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder. l) Pr. l. januar 1997 svarede 40 mio. ECU til ca. 295 mio. dkr. og 27 mio. ECU til ca. 200 mio. dkr.

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trækobbel 8A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Valdemarsgade 9 A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rugkobbel 182 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-024287 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 32 Postnr./by: 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003636 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997

Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Lysager 2A 3250 Gilleleje BBR-nr.: 270-006568 Energikonsulent: Peter Høeg Hagen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Peter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nyvej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-006979 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL Byggerådgivning

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kraghave Gaabensevej 36 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005012 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østerbrogade 29 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001290 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning nr.: 100124213 Gyldigt 5 år fra: 17-06-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning nr.: 100124213 Gyldigt 5 år fra: 17-06-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bakkevej 5 Postnr./by: 6240 Løgumkloster BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Smedebakken 26 Postnr./by: 6630 Rødding BBR-nr.: 575-089665 Energikonsulent: Lars Christensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørsted Bygade 13 Postnr./by: 4622 Havdrup BBR-nr.: 265-198235 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Willemoesgade 25 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-552270 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Digterparken 27 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020016 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tunderup Strandvej 14 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024367 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Granparken 3 Postnr./by: 4872 Idestrup BBR-nr.: 376-000000 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åbogade 2 Postnr./by: 3760 Gudhjem BBR-nr.: 400-001278 Energikonsulent: Flemming Bech Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2 bornholm

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vibevej 3 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-008157 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Røse Vej 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-398218 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998

Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998 Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Askevænget 17 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007408 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Der findes mange forskellige opvarmningsformer. Og det kan derfor være ganske uoverskueligt at finde det bedst egnede produkt til at løse opgaven. Her nedenfor

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Kastaniealle 001B 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-004835 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torshaven 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020362 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Krogvad 8 Postnr./by: 3520 Farum BBR-nr.: 190-010876 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen Consult

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klosterbanken 34 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-019831 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult

Læs mere

BBR-nr.: 420-000854 Energimærkning nr.: 100116884 Gyldigt 5 år fra: 14-04-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 420-000854 Energimærkning nr.: 100116884 Gyldigt 5 år fra: 14-04-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Engmosevej 11 Postnr./by: 5610 Assens BBR-nr.: 420-000854 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Azaleavej 12 Postnr./by: 4470 Svebølle BBR-nr.: 326-000385-001 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 22A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-908326-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havrevænget 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønningen 22 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005100 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere