FAMILIEKRØNIKE. Egil Raabo, 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIEKRØNIKE. Egil Raabo, 2008"

Transkript

1 1 EN FAMILIEKRØNIKE Egil Raabo, 2008

2 2 En familiekrønike er en beretning om familierne Larsen og Vincentzen gennem mere end 150 år, på basis af materiale indsamlet af en række familiemedlemmer og derefter bearbejdet af undertegnede. Da en stor del af krøniken omhandler efterkommere af Else og William Larsen hv. Marie og Marinus Vincentzen og i særdeleshed min egen familie, er indholdet i sagens natur subjektivt ligesom valg af billedmateriale er mit eget. Jeg har både i tekst og billeder forsøgt at sætte familielivet ind i en tidsmæssig politisk sammenhæng med konklusioner, der naturligvis helt står for egen regning. Krøniken er af praktiske grunde opdelt i fire afsnit, der frit kan downloades. Hvis jeg - i al uvidenhed - er kommet til at anvende billleder, der på en eller anden måde krænker enkeltpersoner eller fremstiller personer, der ikke er blevet forhånds-kontaktet, skal jeg selvfølgelig beklage dette men, som Amin Jensen siger: Vi kan ikke lave det om. Holbæk d Egil Raabo Indhold af 4. del Kærlighed i værnepligtens tid 98 Kontakt med det vestjyske 98 Brødrene Vermehren 101 Familien i 1950 erne 102 Bryllupsbilleder Råkost - en myte? 105 Legal familiesammenføring 106 Generationen, der scorede kassen 108 Klinisk kemi og privat kapitalisme 110

3 3 Parcelhusejerne 113 Og så alligevel Med to børn til USA - og tre med hjem 116 En million dollar baby 117 Resultat-orienteret forskning 119 Pete Seeger 121 Vores amerikanske familie 123 Hjem til den danske andedam 124 En bygherres genvordigheder 125 Holbæk Dramatiske Klub 127 Generationen, der døde ud 128 Kunsten at have mange bolde i luften 129 Ferie - a la carte 130 Fattigfirserne 136 Epilog 137

4 98 Kærlighed i værnepligtens tid Mathilde Fibiger - forfatterinde og en af det nittende århundredes største kvindesags forkæmpere - skrev i 1851 i en alder af 20 år en brev roman, som hun kaldte Clara Raphael, en titel, som hun senere selv brugte som pseudonym. Bogen, der handlede om kvinders ret til ligestilling i samfundet, satte en voldsom fejde i gang mellem - på den ene side konservative forfattere og politikere, der ønskede at bevare kønsrollemønsteret og de sociale skel - og på den anden side liberalisterne, hvis mål dog i højere grad var mere social lighed end egentlig kvinde emancipering. Bogen gav imidlertid i 1871 stødet til oprettelse af Dansk Kvindesamfund, der i 1899 stod bag oprettelsen af Kvindernes Køkken og senere i 1919 Kvindernes Boligselskab, hvis første projekt var Clara Raphaels Hus på Østerbrogade 85 - en institution for Enlige og selverhvervende kvinder. Her boede Anna Jespersen. Man kan derfor med en vis ret sige, at Mathilde Fibiger havde en finger med i spillet, da jeg i 1952 mødte min første kone, som også var farmaceut, men havde taget eksamen tre år før. I huset boede allerede en af mine studiekammerater, Kristiane Skov Pedersen, der ligeså lidt som Anna havde svoret Clara Raphael troskab om at forblive enlig. Stjane havde arrangeret en eksamens middag og inviteret Anna, Skat Nielsen og undertegnede - samt sin mangeårige forlovede Laurits Rasmussen. Laurits var vestjyde, uddannet som industri-laborant på Grindstedværket, hvor de havde truffet hinanden. Der gik imidlertid både vinter og vår med at acceptere den magre og rødhårede vestjyde, som hun ikke mente var intellektuel nok. Efter dette vort første møde - der ikke kan beskrives som kærlighed ved første blik, men snarere, lad os nu vente og se tiden an - skulle der gå henved 3 måneder, før vi igen mødtes. Kontakt med det vestjyske I mellemtiden var jeg blevet indkaldt som rekrut til 2. Feltartilleriregiment på Holbæk kaserne en kold novemberdag. Modtagelsen var omhyggeligt mandsopdækket - måske for at undgå desertering på stedet - idet vi på forhånd havde fået at vide, at ingen måtte forlade kaserneområdet den næste måned. Det var dog tilladt at besøge soldaterhjemmet, Dannevirke overfor kasernen. Her kunne man hygge sig med kaffe - og brevpapir, når man fik behov for at komme i forbindelse med omverdenen. I virkeligheden var der ingen, der orkede at foretage sig meget andet end at sove efter en dags felttræning på Holbæk fælled - eller en gang fodlir i kasernegården. Sidstnævnte udtryk har intet med sex at gøre, men refererer udelukkende til den eksercits, der i militært regi er en nødvendig foranstaltning for at opretholde mandstugten indenfor korpset! Her er gøppen - altså geværet - en væsentlig rekvisit, som vel at mærke skal vedligeholdes og nusses om som et spædbarn!: Skal fjenden bekæmpes, må man ikke møde ham med en anløben - end sige rusten gøp! Straffen for denne forseelse var hård: Ingen nattegn i de næste fjorten dage! For slet ikke at tale om støvlerne! Det kunne også koste dyrt ikke at være i besiddelse af Kivi skosværte, som var en forudsætning for at kunne møde op til lørdagsparaden med skinnende støvler - der ifølge sergenten nok skulle kunne holde de værste russere på afstand! Hvis ikke støvlerne var i orden - var lørdag-søndags orloven en saga blot! Man kunne dog klare frisag med en modydelse - fx deltagelse i orienteringsløb om søndagen. Som student havde jeg meldt mig ind i Akademisk Idrætsforening, der foruden sin atletik afdeling, også havde en afdeling for orienteringsløb - en sport, jeg allerede havde dyrket i Nakskov. Den slags initiativer blev selvfølgelig modtaget positivt i militæret med den virkning, at jeg næsten aldrig havde problemer med at få orlov. Det betød samtidig, at jeg lettere kunne aflægge besøg på en af kvindebevægelsens højborge - Clara Raphaels hus - der hvor Anna Jespersen altså boede. Anna var næstsidste barn i en børneflok på 5 - datter af en førstelærer, senere skoleinspektør på Gørding skole, Martin Jespersen, og Bodil Grønnebæk, der var af gårdmandsslægt. De tre ældste af børnene gik i faderens fodspor og blev lærere, medens de to sidste - da økonomien efter-

5 98 hånden blev bedre - fik lov til at gennemføre en akademisk uddannelse som henholdsvis farmaceut og dyrlæge. Efter søsterens og svogerens tidlige død, blev deres søn, Frederik, opfostret i det Jespersenske hjem som et barn af familien. Han blev politibetjent og bevarede et meget nært forhold til sine plejeforældre og øvrige halvsøskende. Martins forældre var møllere i Skærbæk - der på det tidspunkt var tysk - og naturligvis skulle han også have været møller. Men skæbnen ville det anderledes. Efter et uheld i møllekværnen, hvor han mistede højre hånds tre fingre, måtte den unge Martin finde på noget andet. Han gik på seminariet i Ribe, der heldigt nok kom til at ligge på den danske side af den grænse, der blev trukket efter nederlaget til tyskerne i 1864, og fik derfor en dansk lærereksamen. På grund af sit handikap slap han for tysk krigstjeneste under første Verdenskrig, medens andre sønderjyder måtte trække i tysk uniform. Ca vendte aldrig tilbage. Han talte ikke så meget om tiden under tysk herredømme, men trods disse ulykkelige forhold bevarede både Bodil og han et positivt menneskeligt syn på tyskerne og flygtningene, hvilket gav familien en del problemer efter 2. verdenskrig, da Gørding skole havde indkvartering af tyske flygtninge. Det var strengt forbudt at omgås, endsige udvise humanitær hjælp til disse mennesker, der - med flygtningeminister Kjærbøls velsignelse - levede på et absolut eksistens-minimum. Ud af flygtninge døde ca børn i løbet af Førstelærer Jespersen trodsede denne politik og sørgede for, at flygtningene fik mulighed for at dyrke grøntsager i haven omkring Gørding Skole. Det var ikke populært i lokalbefolkningen og skaffede familien en del fjender. Dertil kom, at Bodil og Martin Jespersen begge var grundtvigianere og derfor var på kant med indremissionen, der trivedes såvel i Hvide Sande som i Sønderjylland. Da Annas far gik på pension, bosatte familien sig ikke i Gørding men i Sjælborg, et lille fiskerleje nord for Esbjerg. Her havde familien i en række år ferieret tæt på stranden hos en husmandsfamilie - dvs. man boede i telt på Marie og Marius s græsmark og hentede så mælken til havregrøden på gården. Det var vist meget primitivt, men med en børneflok på 6 rakte en førstelærers gage ikke til større turistmæssige udskejelser. I virkeligheden bestod lejren af langt flere, da både Anna og hendes søskende som regel havde kammerater med på sommerferie. Billedet ovenfor er fra slutningen af 1920 erne. Familien er samlet over eftermiddagskaffen midt på Marius mark med Bodil stående svingende med Madam blå og far Martin siddende i baggrunden med solhat og fuldskæg. Anna er 5-6 år, stående ved sin mors skørter. Det var derfor ingen tilfældighed, at Bodil og Martin flyttede til Sjælborg, da førstelæreren blev pensioneret. Den ældste datter, Marie, havde fået job på Hostrup skole og det meste af Bodils familie boede i Ribe-området. Hendes søskende var af gårdmands slægt og klarede sig fint - i det mindste så længe landbruget kunne betale sig. Annas ældre søskende, Marie, Andreas, Frederik

6 99 og Maren Lisbeth blev - med undtagelse af Marie - alle gift med passende partnere - dvs. uddannede personer. Marie holdt ikke stilen! Først i en alder af 43 år fandt hun sin udkårne, og han var hverken akademiker eller lærer. Nis Hansen var bare ufaglært murer - og det passede ikke svigerfaderen, der trods sit liberale frisind ikke mente, at svigersønnen var et passende parti for Marie. Hun holdt dog fast i sit og blev gift i dølgsmål. Bryllupsrejsen gik til København - til Clara Raphaels hus - hvor Anna og jeg redte brudesuiten op og i øvrigt sørgede for et passende program for københavnerturen. Selv efter at Nis havde bygget sit eget hus i Tarp uden for Esbjerg, forblev forholdet mellem Martin Jespersen og svigersønnen køligt. Da jeg i sommeren 1954 første gang besøgte min kommende svigerfamilie, var det i forbindelse med en udstationering i Oksbøl lejren. Her lykkedes det mig i øvrigt at komme til at lede skydningen af et batteri, bestående af mm Haubits kanoner - ganske imponerende! Jeg var selvfølgelig blevet advaret af Anna: Du forstår nok ikke et kuk af, hvad de siger. Og ganske rigtigt. Da jeg første gang besøgte søskendeparret Marius og Marie, kunne jeg ligeså godt have befundet mig et sted i Afrika. Vestjysk var - som swahili - totalt uforståeligt. Og det var ikke bare sproget, der vakte min forundring - deres gård syntes ikke at have undergået forandringer siden stavnsbåndets ophævelse. Stuehuset lå i umiddelbar forlængelse af stalden, således at Marius - i lighed med middelalderbønderne - let og ubesværet kunne bevæge sig fra køkkenet til kostalden, når han skulle muge ud - sædvanligvis i bare tæer sommer og vinter - for, som han sagde: For søvren da, a tøves, det komøg varmer så herligt om æ tæer. Men når københavnerne kom på besøg - så skulle der drikkes kaffe af det fine stel i stadsstuen! Og så kom brændevinsflasken på bordet, for så meget kaffe kunne ikke nedsvælges uden de små sorte - altså kaffepunch. Og nu var det, at sproget blev helt sort - i hvert fald for københavnerne. Kaffepunchene kom nu mest frem for at imponere dyrlægen, Annas lillebror Carl, som stadig boede hjemme og ikke kunne bekvemme sig til at gifte sig med sin Helga, som han havde kendt, siden hun var fjorten. Carl var ansat på tyrestationen i Varde, men drev også privat dyrlæge virksomhed. Han var derfor et kendt ansigt på stedet og havde ikke svært ved at imponere både bønderne og omegnens piger. Det blev sagt, at han havde det for godt hjemme hos forældrene til at binde an med et ægteskab. Han boede på første-salen i huset, som ses ovenfor - huset min svigerfar købte, da han blev pensioneret. På et tidspunkt satte Helga ham stolen for døren - de blev gift og kunne fejre bryllup og barnedåb for sønnen Martin samtidigt. Billedet af Martin Jespersens og Bodils hus i Sjælborg ovenfor er fra 1970 erne. Oprindeligt var huset uden veranda, men min svigermor fik presset sin mand til at bygge til. Det blev ikke uden problemer! Ganske vist havde man jo en murer i familien, men min svigerfar var ikke meget for at overlade Nis arbejdet - og så måtte det jo heller ikke koste en bondegård, mente han. Verandaen kunne dog indvies ved parrets guldbryllup i selv om der manglede en liste her og der. Det vil være forkert at sige, at Martin Jespersen var nærig - og slet ikke overfor sine nærmeste - men han var økonomisk og havde en bestemt holdning til, hvad man behøvede og hvad ting måtte koste. Han var selvforsynende med de fleste grønsager, som stod i snorlige rækker omkring huset. De nye kartofler var hans hjertebarn. Læggekartoflerne kom i jorden 14 dage før alle andres og måtte derfor overvåges, når en frostnat truede med gøre det af med spirerne. Så kunne han finde på at tænde små bål langs kartoffelrækkerne - ville rygterne fortælle! I foråret 1953 rundede Anna Jespersen de tredive år og arbejdspladsen, Sønderbro Apotek, undlod ikke at markere dagen med den traditionelle peberbøsse. Da hun kort tid efter investerede sine sparepenge i en italiensk scooter af mærket Vespa, indhøstede hun til gengæld anerkendende blikke for sit initiativ, der bedre end ord udtrykte forhåbninger på hendes vegne. I løbet af sommeren kunne vi da også ses sammen på dette charmerende, nymoderne, 2-hjulede køretøj, der i 1946 blev lanceret af Enrico Piaggio og som på

7 100 rekordtid opnåede nærmest kult status. Der var to grunde til successen, den lave pris og det faktum, at Vespaen i Italien kom til at spille en rolle i kvindefrigørelsen, båret frem af den amerikanske film Princessen holder fridag med Audrey Hepburn og Gregory Peck fra Det var først og fremmest et by-køretøj med begrænset march hastighed. Ikke desto mindre kunne man læse beretninger om Vespaens triumfer i Andesbjergene og i Himalaya. Det måtte vi også prøve - det blev dog i første omgang kun til en tur til Norge i sommeren Helt op til forventningerne levede Vespaen nu ikke. I Jotunheimen svigtede motorkraften - men op kom vi da til Gjendesheim, hvor en uges fodtur satte vores forhold på en alvorlig - men nødvendig prøve. Trods ekstremt dårligt vejr, farefulde gletsjere og manglende fjeld-erfaring nåede vi rundt i Jotunheimen uden problemer - bortset altså fra Besseggen, en 6 m bred passage på ruten mellem Gjendesheim og Memrubu - i virkeligheden ikke spor farlig at passere - men! - man har søen Gjende på den ene side, 700 m nede, og Bessvatnet på den anden side, 400 m nede - uden rækværk. Anna var ingen helt, og tusindvis af turister gjorde, som hun gjorde - på trods af de 6 m - man satte sig ned og mavede sig frem. Når man går i fjeldet, har man masser af tid til at tænke - tænke på vejret, på den næste dagsmarch, på hvor frokostpausen skal være og på fremtiden. Vi kom til det resultat, at vi burde gifte os - og det gjorde vi så. Jeg blev hjemsendt 1. nov. 1954, og brylluppet blev fastsat til d. 18. dec. Min svoger Andreas, der boede i Charlottenlund med sin kone Elfride - begge lærere - tilbød at holde brylluppet. Arrangementet var dog nær ved at bryde sammen, da min far pludselig døde. Han havde ganske vist haft et par små hjerne-blødninger i 53 og 54, men ingen troede for alvor på, at en mand - der hele sit liv havde levet af råkost - kunne indhentes af døden. Han havde dog, i alt stilhed, forberedt sig på døden: Ingen præster, ingen ritualer - ingen gæster. Han blev cremeret - hvad der dengang ikke var så almindeligt som nu - og urnen nedsat på Høsterkøb natur-kirkegård, hvor siden også min mor, 37 år senere kom ned. Den nærmest anonyme begravelse, hvor kun de nærmeste var til stede, var helt i tråd med hans ateisme, men blev selvfølgelig ikke accepteret af hans familie og nok heller ikke rigtig af min mor, der hellere havde set, at konventionerne blev overholdt. Vi blev dog gift og kunne - som rette ægtefolk at være - flytte sammen. Vi havde dog allerede i lang tid boet under samme tag, dels under Clara Raphaels vinger - selv om den kvindelige portner havde rynket brynene - og dels mere lovformeligt i en lejlighed på Randkløveallé på Amager. At erhverve sig en moderne lejlighed i 1954 var lidt

8 101 af et scoop, idet man dels skulle kunne dokumentere en kommende barnefødsel, dels være i besiddelse af de rette forbindelser. Hvordan det lykkedes Anna - som ikke var gravid - at besnære borgmesteren i Tårnby kommune, skal være usagt - måske noget med, at han og apotekeren på Sønderbro Apotek begge var Rotaryanere! Brødrene Vermehren Oprindeligt havde jeg - efter militær tiden - fået en forskningsstilling på organisk kemisk afdeling på højskolen hos professor Baggesgård Rasmussen stillet i udsigt, men desværre var bevillingerne skrumpet ind i I stedet fik jeg en stilling på Frederiksberg Chemiske Fabrikker, hvis væsentligste produkt var hypofyse hormonet ACTH. Fabrikken lå oprindelig på Henrik Ibsensvej, men var nu delvist flyttet til Amager landevej, hvor man havde overtaget en engrosvirksomhed, der leverede råvarer til apotekerne. Man havde samtidig opkøbt en gård i Tårnby, hvor frysetørringen af ACTH foregik. Af stillingsopslaget fremgik det, at der var tale om forsknings- og udviklingsopgaver indenfor produktion af hypofysehormoner, hvor jeg skulle indgå i et team - det lød jo interessant. Det skulle dog hurtigt vise sig, at de to direktører, Emil og Martin Vermehren - begge læger - havde et meget diffust og ret forskelligt syn på biokemisk udviklings-arbejde, og at der slet ikke eksisterede noget team. De to brødre - der var af malerslægten Vermehren - havde begge arvet familiens kunstneriske og impulsive natur, der dog kom til udtryk på ret forskellig vis. Emil havde sans for det dramatiske, der bl.a. blev brugt til at iscenesætte sine kundebesøg, kørende i en Rolls Royce fra Den kunne kun køre 50 km i timen, slugte benzin som en Apollo raket og stod næsten altid på værksted. Ikke desto mindre måtte den ikke sælges, måtte kun køres af Emil og skulle altid stå klar. Martin Vermehren derimod, var en søgende sjæl, der forstod at omgærde sig med en god portion mystik. Da jeg skulle til job samtale, blev jeg ringet op kl. 9 om aftenen og bedt om at komme ud til hans hus, der lå i en tilgroet have i Dragør. Her blev jeg først præsenteret for den enorme malerisamling, der foruden de mange Vermehrener også omfattede en række andre guldalder malere - dernæst skulle jeg høre hans mors sygehistorie - hun havde diabetes, som Martin selv behandlede - og endelig en udførlig beretning om hans svagelige spanske kone, der ikke kunne tåle dansk mad. Vi nærmede os efterhånden - hvad jeg troede var aftenens emne - min ansøgning - men fik i stedet historien om det første danske ACTH præparat, Acton - der takket være de danske svineslagterier kunne lanceres et par år efter krigens afslutning som et slags biprodukt til bacongrisen. I stedet for at kassere den lille hypofyse kirtel, indeholdende en række aktive hormoner, bl.a. det binyrebark stimulerende ACTH (adreno-corticotropt hormon), kunne den nu anvendes til produktion af

9 102 et lægemiddel. De to brødre rejste i de følgende år Danmark tyndt, sikrede sig kontrakter med slagterierne om udtagning og levering af kirtlerne. Fabrikken fik dermed en slags monopol på fremstillingen af hormonet, som blev brugt ved binyresvigt, astma-lidelser og andre endokrine sygdomme. Da Martin var færdig med sit ACTH eventyr blev der en lille pause, som jeg straks benyttede til at stille intelligente spørgsmål - bl.a. vedrørende mit kommende engagement i firmaet, såfremt jeg altså fik stillingen? Tilsyneladende kom spørgsmålet bag på ham, men han skyndte sig i stedet at spørge interesseret til Vespa-scooteren - som han havde bemærket i indkørslen - og tilføjede, at jeg havde fået stillingen. Audiensen var forbi! Det varede længe, inden jeg genså Martin Vermehren. På tiltrædelsesdagen kunne stedets tredje direktør, Nyboe - der viste sig at være en hel del mere jordnær end de to brødre - dog oplyse, at jeg foruden de nævnte forsknings-opgaver også skulle være ansvarshavende for en- gros virksomhedens kontrollaboratorium. Endelig en dag kom Martin forbi - entusiastisk som han plejede, når han havde fået en ny ide - og meddelte mig, at jeg fra nu af procent - skulde arbejde med udvikling af metoder til renfremstilling af hypofysens andet hormon, det ve-stimulerende Oxytocin, der kunne anvendes til igangsætning af fødsler. Det var herefter meningen at overføre produktionen til fabrikkens afdeling i Flensburg. Allerede dagen efter vendte Martin tilbage og spurgte, om arbejdet skred frem. Da jeg måtte fortælle ham, at der først skulle findes noget litteratur om emnet, stod skuffelsen malet i hans ansigt. Han sagde hurtigt farvel under påskud af, at hans mor skulle have sin insulin. Der gik igen flere uger, uden at nogen vidste, hvor forsknings-chefen opholdt sig. Faktisk lykkedes fremstillingen af Oxytocinet i et tilfredsstillende udbytte og med en rimelig kvalitet og skulle nu sættes i produktion syd for grænsen. Her residerede søstrene Groth, som brødrene havde mødt i forbindelse med opbygning af den danske sundhedstjeneste i De var begge laborant-uddannede og var, ligesom brødrene Vermehren, engageret i Sydslesvigs vælgerforening. Fabrikken - eller snarere laboratoriet - var dog slet ikke udbygget til medicin produktion og kunne derfor heller ikke levere varen, selv efter mange prøvekørsler. Efter kort tids produktion med svingende udbytter mistede brødrene interessen og kastede sig over andre umulige projekter, som man let og elegant trak op frakkelommen og hver gang præsenterede med en - ofte smittende entusiasme. Ovenfor ses farmaceuten i gang med et af de utallige eksperimenter, der ofte løb ud i sandet på grund af manglende overblik fra d herrer Vermehren. De to brødre havde uendelig tillid til hinanden. Desværre havde ingen af dem den nødvendige viden om hverken moderne virksomhedsledelse eller research - og slet ikke den tålmodighed, der krævedes ved produktudvikling. Dertil kom, at det økonomiske fundament, ACTH - efterhånden som konkurrenterne kom på banen - ikke mere kunne dække omkostningerne til de mange tiltag. Faresignalerne var tydelige, men brødrene så dem ikke. I efteråret 1956 havde jeg fået nok - både af brødrene Vermehrens fabrik og måske også af privat virksomhed. Jeg søgte - og fik en stilling på Holbæk Centralsygehus som laborator ved det klinisk-kemiske laboratorium. Og hermed tog jeg hul på en hidtil upåagtet kompetence i det farmaceutiske studium, som skulle vise sig at få betydning og jobs for ca. 100 af mine kolleger. Familien i 1950 erne Nu vender vi for en stund tilbage til min store familie, der nu var blevet forøget med en vestjysk gren. Jeg havde indtil dette tidspunkt betragtet familien som et nødvendigt onde, hvis aner hang på væggen og figurerede i foto-albummet, men som man i øvrigt ikke behøvede at beskæftige sig med. Mit giftermål ændrede i nogen grad denne holdning. Anna var meget knyttet til sin familie, og jeg måtte pænt følge med til Vestjylland, selv om miljøet var lige vel puritansk for mig. Det hjalp lidt på situationen, at vi i 1955 solgte Vespaen og købte en Renault 4 CV - ganske vist den skrabede udgave til

10 103 kr. - men alligevel! Med den foretog vi vores første rejse sydpå. Min svigerfar korsede sig: En uforstandig luksus, sagde han. Men vi holdt fast - men lovede dog at besøge familien i Sjælborg på vejen tilbage fra det krigshærgede Europa. I virkeligheden så Vesttyskland langt bedre ud end vi havde forventet. Takket være Konrad Adenauer, forbunds-republikkens første kansler og hans økonomi-minister, Ludvig Erhard, lykkedes det at bringe Vesttyskland på fode på utrolig kort tid. Man skal dog ikke i denne forbindelse glemme den saltvands-indsprøjtning Tyskland fik i form af Marshall hjælpen - vel at mærke kun Vesttyskland. Den østtyske, kommunistiske del måtte klare sig selv. Hermed skabtes en væsentlig forskel mellem de to landes økonomi, der kom til at præge hele den kolde krig i efterkrigsårene. Det var nu Østrig, der var vores mål, og her mødte vi både sne, prægtige tinder - og afdankede officerer fra der Wehrmacht, som holdt ferie i deres gamle protektorat, hvor nazismen havde kronede dage. Efter nogle fadøl og et udvalg af tyske soldatersange - der skulle befæste freden mellem Tyskland og Danmark, kunne vi - by car - vende tilbage til vore diverse telte. Desværre sad 4 CV en uhjælpeligt fast i mudderet. Men hvad har man Vehrmacten til? Tyskerne handlede resolut, fik skubbet os fri, så vi kunne sove rusen ud. 4 CV en var ingen sprinter - men var sej og billig i drift. Den bragte os problemløst over Gross Glochners 3800 m - men det tog unægtelig sin tid og gav lidt hedeture. Som de fleste småbiler på det tidspunkt havde Renault en nemlig hækmotor og luftkøling - ligesom den legendariske Volkswagen. Vognens udprægede understyring kunne endvidere give føreren en utryg fornemmelse på den gamle brostensbelægning i Nordtyskland. Alligevel var det en hel ny fornemmelse af frihed at kunne køre ned i Europa på fire hjul med teltet og soveposerne på bagsædet - udenfor vore forældres rækkevidde. Campinglivet var først lige i sin vorden og villatelte og campingvogne endnu ikke blevet folkeeje. Pladserne var primitive, toiletterne ligeledes og al vask - både ens egen og køkkengrejets - foregik udendørs. Man kunne slå sit telt op, hvor man ville og kokkerere over åben ild eller på primus. Alligevel harcelerede min svigerfar over disse overflødige ferierejser sydpå, når nu Sjælborg strand lå for fødderne af én. Bryllupsbilleder Vi skal nu en smut over til min fars familie, der i 1950 kunne fejre Georg Steffensens 70 års fødselsdag, efter at familien havde forladt deres kære Østerbro og var flyttet til en mindre lejlighed i Søborg. På nedenstående billede ses fødselsdagsbarnet siddene midt i billedet *, omgivet af sine 2 søstre, Fanny og Ellen, mens min faster har sine to sønner på hver side - som det sig hør og bør. Min far sidder helt til højre iført kjole og hvidt - sikkert nødtvungent - til gengæld havde han fået Børge Møllers papirløse partnerske, Vivian til

11 104 * De øvrige gæster ved bordet er: tv. for B.M.,fru Lunge, Willy Krøyer, Vibeke Steffensen, Erik Steffensen, Emmy Steffensen, Johan Steffensen, Randi Steffensen (delvist skjult), Jørgen Brade Johansen, Edith Krøyer, Louise Larsen, hr. Lunge, min mor, Magda Krøyer, fru Lunges bror, Else Brade Johansen, Ole Steffen Steffensen, Fanny Steffensen, Georg Steffensen, Ellen Mæller, Margrete Steffensen, Holger Larsen og Ruth Harbo. 104

12 105 bords. I det ellers komplette billede af familien manglede kun 3 personer, Inge Steffensen (bror til Ole Steffen), der imidlertid var blevet gift og boede i Holland - og Jan og undertegnede, der på dette tidspunkt havde absenteret os i Jylland, Jan som rekrut i Viborg og jeg selv på Vils Apotek. Jylland lå dengang - logistisk set - længere væk fra hovedstaden end i dag, så det var nok grunden til vores fravær. I 1953 skiftede Det Ny Radioblad navn til SE og HØR åbenbart som følge af det nye medie - fjernsynet. Hermed starter også SE og HØR - pigerne, alle retssagerne og bryllupsbillernne af kendisserne. Jeg vil ikke stå tilbage for den letbenede presse og vil derfor her offentliggøre de bryllupsbilleder, som SE og HØR-fotografen ikke nåede: Fra venstre ses Johan og Vibeke, Willy og Edith, Jørgen og Else, Erik og Randi, Jan og Karen (1953) og endelig jeg selv og Anna (1954). Alle blev godt borgerligt gift, de fleste fik børn, der fik gode jobs og igen fik borgerlige børn osv, osv - man kommer umiddelbart til at tænke på Malvina Reynolds sang fra 1962, Little Boxes, bedst kendt i Pete Seegers version fra samme år. Som bekendt søger krage mage og der skal derfor heller ikke siges et ondt ord om ovennævnte partnerskaber - blot må man endnu engang konstatere, at det er svært at bryde den sociale arv. I virkeligheden er udtrykket social arv et skan- dinavisk begreb, formuleret af den svenske børne-psykiater Gustav Jonsson - et begreb der kan måles og vejes på forskellig vis. Det er den negative sociale arv, der oftest har været samtaleemnet - altså det fænomen at børn overtager negative eller mindre gode holdninger, færdigheder og forudsætninger for uddannelse fra forældrene. Men selvfølgelig forudsætter en negativ arv også en positiv arv for nogle andre børn. Det kommer måske som en overraskelse, at Danmark er et af de OECD-lande, der er dårligst til at bryde den sociale arv - på trods af, at vi er det eneste land, der betaler de unge for at studere. Mens andre lande kan mønstre en stigning i antallet af studerende til universiteterne fra den socialt belastede del af befolkningen, er der i Danmark intet sket i de sidste 30 år. I Danmark har børn fra forældre med videregående uddannelse 10 gange større chance for at få en universitetsuddannelse end børn fra ufaglærte forældre. Der er altså noget, der tyder på, at vi herhjemme fastholder synspunktet, Lige børn leger bedst på trods af social-demokraternes ihærdige anstrengelser igennem en menneskealder. Heller ikke den nuværende regering og dets støtteparti DF synes motiverede for en større lighed i samfundet. Tværtimod - kunne man nok sige. Råkost - en myte? Fars død og mors opbrud fra Nakskov efterlod den sædvanlige bondeanger hos de efterladte børn - ikke fordi vi havde grund til det, men snarere fordi ingen havde ventet, at far skulle dø så tidligt og pludseligt. Han - der altid havde levet af frugt og grønt - han skulle jo kunne overleve alle sine søskende! Det blev altså omvendt. I de sidste ti år før sin død havde han ydermere slået sig på råkost og havde oven i købet haft held til at overtale min mor til et ophold på Humlegården i Humlebæk, hvor lægen Kirstine Nolfi og hendes mand havde indrettet et kursted. Det var en personlig sygdomsoplevelse de satte Nolfi i gang med råkosten, idet hun i 1941 fik brystkræft. Hun nægtede at lade sig operere, begyndte at spise råkost og kunne konstatere, at kræftknuden forsvandt. Efterhånden betragtede hun råkost som et universalmiddel, der kunne helbrede alle alvorlige sygdomme. Da hun forsøgte at få en artikel optaget i Ugeskrift for læger, fik hun - som forventet - hele lægestanden imod sig.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere