Rygestopbasens årsrapport. ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygestopbasens årsrapport. ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013"

Transkript

1 Rygestopbasens årsrapport 2013 ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013

2 Kolofon WHO-CC World Health Organiza on Collabora ng Centre for Evidence-Based Health Promo on in Hospitals and Health Services (WHO-CC) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder na onalt og interna onalt for at opnå en bedre sundheds lstand for pa enter, sundhedspersonale og borgere. For at nå de e mål lø er vi sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme op på den evidensbaserede pla orm, understø er implementering samt skaffer adgang l og udveksler viden og erfaringer na onalt og interna onalt. Vi udfører klinisk forskning på højeste evidens niveau og samarbejder med forskere, hospitaler og andre sundhedsins tu oner overalt i verden. Vi a older en bred vi e af universitetskurser, interna onale skoler, såvel som mange andre undervisningsak viteter. Derudover tager vi hånd om Rygestopbasen, det Interna onale HPH Netværk (Health Promo ng Hospitals and Health Services), det videnskabelige dsskri Clinical Health Promo on - Research and Best Prac ce og det videnskabelige selskab Clinical Health Promo on Society. Rygestopbasens årsrapport for 2013 Copyright WHO-CC, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 2014 Udgivet Seneste re elser indføjet den Forfa ere: Me e Rasmussen, Niels Fibæk Bertel og Hanne Tønnesen. Tak l Anne Schou, samt Rygestopbasens brugergruppe og styregruppe for værdifulde input. Danmarkskortet på forsiden viser de kommuner, der via offentlige eller private rygestopudbydere har registreret deltagere i Rygestopbasen i De sorte felter viser kommuner uden registrerede deltagere i de e år. Se kortet på side 17 for yderligere forklaring. Uddrag af årsrapporten, herunder figurer, tabeller og citater, er lladt med tydelig kildeangivelse. Skri er der omtaler, anmelder, citerer eller henviser l denne publika on bedes lsendt: Rygestopbasen WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej 57 Hovedvejen, Byg. 14, Indgang 5, 2. sal 2000 Frederiksberg Tlf Hjemmeside: ISSN: (Online version) Side 2 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

3 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 3

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Forord... 7 Opsummering Om Rygestopbasen Formål Kvalitetsudvikling Sygdomsområde Yderligere information Organisation af Rygestopbasen Hvem står bag Rygestopbasen Dataindsamling Hvilke rygestopprogrammer registreres Dataindsamling Dækningsgrad Aktivitetsniveau Datakomplethed Datavaliditet Datagrundlag Resultater Flow-diagram Beskrivelse af kurserne Deltagere fordelt på kursustype Deltagere på rygestopkursus Målgruppe Behandlingsmetode Tilbagefaldsforebyggelse Gratis rygetrangsreducerende medicin Brugerbetaling Beskrivelse af Deltagerne Alder Køn Pakkeår Storrygere Nikotina hængighed (Fagerströms score) Bor med ryger Bor med voksne Bor med børn Opfordret til rygeophør Side 4 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

5 4.18 Erhvervsmæssig stilling Uddannelse Boligform Efterfølgende kontakt Beskrivelse af opfølgningen Rygetrangsreducerende medicin efter rygestop Rygetrangsreducerende medicin efter 6 måneder Røgfri efter 6 måneder Røgfri de seneste 14 dage Nyt rygestoptilbud Kvalitetsresultater Indikatorer og kvalitetsmål Indikatorer 1: Gennemført rygestopkursus Indikatorer 2: Røgfri ved kursets afslutning Indikatorer 3: Opfølgningsrate Indikatorer 4: Røgfri efter 6 måneder Indikatorer 5: Tilfredshed Perspektivering og anbefalinger Anbefalinger Spørgeskemaer Liste over kommunernes data Liste over rygestopenhedernes data Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 5

6 Side 6 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

7 Forord Rygestopbasen præsenterer her effekten og omfanget af rygestopbehandlingen i Danmark for året 2013 samt 2012 med opfølgning i Rygestopbasen er national, gratis og åben for alle, der tilbyder rygestopbehandling. Det gælder både offentlige og private herunder kommuner, sundhedscentre, apoteker, hospitaler, praktiserende læger, tandlæger, jordemødre og alternative behandlere. Rygestopbasen anvendes nu også til kvalitetssikring af nye programkoncepter som fx Kom & Kvit. I 2013 inkluderes programmer målrettet unge rygere. Denne rapport kan med fordel anvendes af nationale, regionale og lokale politikere og sundhedsplanlæggere, udbydere af rygestopprogrammer, rygere, og de som anbefaler/henviser til rygestopprogrammer samt journalister og andre sundhedsinteresserede. I 2013 ik kun 3 ud af 1000 rygere kvalitetssikret rygestopbehandling med personlig kontakt. Dette skyldes at Kommuner, hospitaler, praktiserende læger, apoteker og andre har lukket ned for rygestopbehandling uden at overveje konsekvenserne. Flere geogra iske områder er nu uden kvalitetssikrede tilbud, hvilket har alvorlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser både for den eneklte, for sundhedsvæsenet og for samfundet generelt. For første gang i 50 år er rygningen ikke gået ned, men er uændret fra året for. Omkring 17 % af danskerne ryger stadig. Den generelle reduktion af rygestopbehandlingen er i skarp kontrast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 3 % og de internationale NICE anbefalinger på 5 % af rygere, der skal gennemføre rygestopbehandling med personlig kontakt per år. Nedlukningen af rygestopbehandlingen er sket efter sundhedsreformen i 2008, hvor antallet af rygere i rygestopbehandling er ca. halvveret hvert år efterfølgende. Det er både inhumant og uøkonomisk at reducere behandlingen, som det sker nu. Derfor hilses sundhedsstyrrelsens nye indsats målrettet storrygere samt de nye programkoncepter som Kom & Kvit og ungdomsprogrammet: Rygning - Skod det nu, meget velkommen. Det danske guldstandardprogram (GSP) blev udviklet i Danmark og efterfølgende kvalitetssikret. GSP er et af de mest effektive rygestopstogrammer i verden. Dette er både vist i forskningsprojekter af høj kvalitet og i det virkelige liv via Rygestopbasen. I Danmark kalder vi det bare for standardforløb, men internationalt benævnes det GSP på grund af den overordentlige gode effekt. I Danmark ryger ca. 10 % af de gravide, men under 1 % får rygestopbehandling. Dette er stærkt kritisabelt. En ny stor undersøgelse fra Ry- Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 7

8 gestopbasen viser, at GSP også har en overordentlig stor effekt blandt gravide. Rygestopbasen byder kvalitetssikring af alle indsatser til gravide meget velkommen. Hanne Tønnesen, Formand for styregruppen. Side 8 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

9 Opsummering I denne rapport præsenterer Rygestopbasen effekten og omfanget af rygestopbehandling i Danmark for året 2013 samt 2012 med opfølgning i Opfølgningen af disse programmer strækker sig til efteråret Derudover har vi i år valgt at præsentere de foreløbige resultater for rygestopforløb a holdt i 2013, hvor det er muligt. Den katastrofale nedgang i rygestopforløb efter kommunalreformen i 2007 ser nu ud til at være stagneret. Antal deltagere på rygestopkursus Kommuner Apoteker Hospitaler Prak serende læger & tandlæger Andre private aktører Andre Totalt Til tallene kommer % anonyme deltagere. Faldet er især sket i kommunerne og på apotekerne, som det ses i tabellen. Hospitalerne lukkede ned året forinden, og er forblevet på et uforståeligt lavt niveau. Rapporten viser samtidig effekten af rygestopbehandlingen i forhold til Rygestopbasens fem indikatorer og kvalitetsmål over tid. Hver indikator er opgjort for det nationale gennemsnit, for kommunernes samlede indsats og for de enkelte rygestopenheder. På trods af den fortsatte nedgang i antallet at rygestopforløb er kvaliteten stadig høj. Flere deltagere gennemfører nu deres forløb. Antallet af røgfrie ved forløbets afslutning er faldet, og opfølgningsraten er den højeste nogenside, hvilket styrker datakvaliteten, mens kvit-raten efter 6 måneder er på vej op igen. Tilfredsheden med forløbene viser en let faldende tendens gennem de seneste 3 år. Indikator Mål ) Gennemførelse 80 % 57 % 62 % 69 % 2) Røgfri ved kursets afslutning 80 % 71 % 66 % 60 % 3) Opfølgningsrate 80 % 80 % 81 % 84 % 4) Røgfri e er 6 måneder 50 % 42 % 39 % 40 % 5) Tilfredshed med kurset 90 % 86 % 85 % 83 % Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 9

10 I år opfylder mange rygestopenheder kvalitsmålene, og to enheder opfylder 4 af de 5 kvalitetesmål. Indikator Kvalitetsmål Antal enheder der opfyldt kvalitetsmålet 1) Gennemførelse 80 % 12 2) Røgfri ved kursets afslutning 80 % 10 3) Opfølgningsrate 80 % 31 4) Røgfri efter 6 måneder 50 % 8 5) Tilfredshed med kursert 90 % 13 Således modtager kun 3 promille af landets rygere den kvalitetssikrede rygestopbehandling årligt, mod de internationalt anbefalede 5 %. Faldet i deltagere er langt større end det tilsvarende fald i rygning. Gul På baggrund af denne rapport anbefaler Rygestopbasen, at der hurtigt sættes ind i forhold til at: 6% NICE afbefalinger Danmark 5% 4% 3% 2% 1% 0% Or Ti til femten-doble rekrutteringen til rygestopbehandling. Øge informationen om den høje effekt af de danske standard rygestopforløb. Rød Blå Iværksætte kvalitetssikrede rygestopforløb på hospitaler, hos jordemødre, praktiserende læger samt kommuer og andre arenaer, hvor de helt mangler samt opruste eksisterende udbud. Side 10 Rygestopbasens årsrapport 2013

11 1. Om Rygestopbasen 1.1 F Rygestopbasen er en national database til opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud. Den er et gratis tilbud til alle rygestopenheder, der ønsker en ekstern dokumentation og evaluering af deres rygestopaktiviteter. Derudover giver Rygestopbasen en unik mulighed for at sammenligne resultater rygestopenhederne imellem. Formålet med Rygestopbasen er også at undersøge hvilke rygestoptilbud, der er mest effektive og forbundet med færrest omkostninger, med henblik på at inde frem til, hvordan vi bedst kan hjælpe rygerne med at blive røgfrie. Sådan begyndte det Rygestopbasen begyndte som et forskningsprojekt, med dataindsamlingen fra 1. januar 2001 til Herefter blev Rygestopbasens organisation forankret med repræsentation af Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Apotekerforeningen, SundBy Netværket og STOPLINIEN. Samtidig blev skemaerne optimeret, og der blev udviklet et internetbaseret elektronisk indtastnings-/afrapporteringsmiljø. Udviklingsfasen varede til udgangen af 2005, og fra 2006 var alle ændringerne implementeret i Rygestopbasen. 1.2 K Rygestopbasen er et uvurderligt redskab i kvalitetsarbejdet på rygestopområdet. Her er målet at monitorere og vurdere, om resultaterne af rygestoptilbuddene lever op til de fastsatte kvalitetsmål samt at forbedre eller fastholde resultaterne, alt efter om de opfylder målene. Rygestopbasen er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den enkelte rygestopenhed, men den bruges også til at synliggøre kvaliteten af rygestoptilbuddene overfor borgerne, så de kan træffe et informeret valg, om hvilket rygestoptilbud de vil benytte. Det samme gør sig gældende i forhold til de sundhedsprofessionelle, der rådgiver og henviser rygere til rygestopbehandling. Kliniske kvalitetsdatabaser Kliniske kvalitetsdatabaser bruges til at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats overfor speci ikke patientgrupper, med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. Rygestopbasen har i sin etableringsfase medvirket til at skabe konsensus om kvalitetsmål og indikatorer, således at man i dag kan måle forbedringer eller forværringer i kvaliteten af behandlingen. Rygestopkurser bliver udbudt af en bred vifte af aktører, og der er lere modeller for, hvordan man sammensætter det bedste rygestoptilbud til den enkelte ryger. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at de tildelte ressourcer bruges så hensigtsmæssigt som muligt. Før Rygestopbasen var der ingen systematisk måde at vurdere effekten af de mange aktiviteter på - hverken nationalt eller internationalt. I dag kan alle rygestopbehandlinger dokumenteres og evalueres, inklusive programmer målrettet unge, nye leksible behandlinger og alternative behandlinger. Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 11

12 1.3 Sygdomsområde Rygning er stadig den mest belastende enkeltstående risikofaktor for folkesundheden i Danmark. Omkring danskere dør hvert år som en konsekvens af rygning. Det svarer til ca. en fjerdedel af alle dødsfald (Statens Institut for Folkesundhed, 2012). Alvorlighed Omfang Rygning forårsager udvikling af de hyppigste kroniske sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og kræft, og medfører en fordobling af operationskomplikationer. Omkring halvdelen af alle rygere dør som konsekvens af ryge-relaterede sygdomme. Dertil kommer, at rygere i gennemsnit lever både ca. 7 år kortere og har dårligt selvvurderet helbred i cirka 10 år mere (af deres kortere levetid) end ikke-rygere. Antallet af rygestopforløb med personlig kontakt er faldet drastisk efter kommunalreformen (Rasmussen et al, Clin. Health Promot. 2012;2:26-35). 17 % af alle danskere over 15 år ryger dagligt i både 2012 og 2013 (Sundhedsstyrelsen, 2012 og 2013), hvilket svarer til mere end danskere (Danmarks statistik, 4. kvartal 2012 og 2013). Blandt hospitalspatienter er der forholdsvis flere rygere. I en kommune med indbyggere vil der være ca rygere. For at opfylde de internationale anbefalinger på 5 %, skal 425 af disse rygere hvert år modtage et rygestopforløb med personlig kontakt. Økonomi For samfundet beløber de årlige totale omkostninger ved rygning sig til i alt ca. 27 mia. kr. svarende til kr for hver dansker per år (DSI, 2006; Danmarks statistik, 2014). I denne beregning er der dog ikke taget højde for fx ekstra udgifter til flere operationskomplikationer hos rygere, eller at staten hvert år har en indtægt fra salg af tobaksvarer. Indtægten beløb sig i 2012 til 8,2 mia kr., hvilket således dækker godt en fjerdedel af omkostningerne (Skatteministeriet, 2014). Det koster i gennemsnit ca kr. per ryger at afholde et guldstandard rygestopforløb, hvor hver 3. ryger forbliver kontinuerligt røgfri. Behandling Rygestoptilbud henvender sig til rygere, der ønsker hjælp til at holde op med at ryge, heriblandt rygere med rygerelaterede sygdomme. Rygestopbasen registrerer alle former for rygestopbehandling til fx: Rygere, der endnu ikke har pådraget sig kliniske rygerelaterede livsstilssygdomme, men hvor vedvarende rygning kan medføre disse lidelser. Patienter med rygerelaterede sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og lungecancer, hvor vedvarende rygestop kan forbedre helbredstilstanden. Operations-, astma og diabetespatienter, hvor rygning øger risikoen for komplikationer. Gravide rygere og rygere med børn, børnebørn eller andre familiemedlemmer, der er særligt udsat ved passiv rygning. Yderligere information På Rygestopbasens hjemmeside (www.rygestopbasen.dk) kan du læse mere om Rygestopbasen og se flere resultater. Side 12 Rygestopbasens årsrapport 2013

13 2. Organisation af Rygestopbasen 2.1 Hvem står bag Rygestopbasen Rygestopbasens sekretariat indgår i WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals and Health Services på Bispebjerg & Frederiksberg Hospital. Rygestopbasens drift og udvikling er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Bispebjerg & Frederiksberg Hospital samt Region Hovedstaden. Styregruppen består af: Hanne Tønnesen, WHO-CC, Bispebjerg Hospital (formand) Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen Birthe Søndergaard, Apotekerforeningen Nina Gath, Kommunernes Landsforening Birgitte Harbo, Danske Regioner Torben Evald, Nordsjællands Hospital Brugergruppen består af: Marianne Viskum, SundBy Netværket Lise Søndergaard, Ålborg Sygehus Beate Simonsen, Københavns Kommune & STOPLINIEN Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen Birgit Bøtker, Hedensted Kommune Niels Fibæk Bertel, Rygestopbasens sekretariat, WHO-CC Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 13

14 Side 14 Rygestopbasens årsrapport 2013

15 3. Dataindsamling 3.1 Hvilke rygestopprogrammer registreres Rygestopbasen bliver benyttet af rygestopenheder fra hele landet. I Rygestopbasen defineres en rygestopenhed som enhver, der tilbyder et systematiseret rygestopprogram. Det kan både være offentlige og private udbydere, det kan være institutioner, eller det kan være enkelt-personer. De tilmeldte enheder er primært kommuner og apoteker. Derudover er der også tilmeldt enheder på sygehuse og jordemoderklinikker, praktiserende læger, sundhedscentre, tandlæger og andre private aktører. Gennem Rygestopbasen er det fx muligt for alternative behandlere at måle resultatet af deres rygestopprogrammer op mod andre behandlere. Med denne brede vifte at rygestopudbydere, er der også stor variation i de rygestopprogrammer, der bliver registreret i Rygestopbasen. Langt de fleste rygestopprogrammer, der registreres i Rygestopbasen, er dog det, vi betegner som standardforløb, hvilket svarer til det internationale Gold Standard Program (GSP). Det er dog vigtigt at pointere, at vi i det følgende anvender begrebet rygestopkursus om enhver form for rygestopintervention. Det kan fx både være et hold eller et individuelt forløb, og det kan strække sig over én eller flere mødegange eller behandlinger. Hvad kræver det at være med Når en rygestopenhed tilmelder sig Rygestopbasen, forpligter enheden sig til at: Benytte Rygestopbasens standardskemaer. Registrere samtlige aktiviteter via Rygestopbasens tastselv miljø. Følge op telefonisk på alle deres deltageres rygestatus 6 måneder efter deltagerens rygestop. 3.2 Dataindsamling Data til Rygestopbasen bliver indsamlet via fire overskuelige spørgeskemaer. Skemaerne bliver udfyldt i rygestopenhederne enten online eller i papirversion, der senere bliver indtastet via Rygestopbasens tastselv miljø på internettet. Skemaerne kan ses i bilag 1, og tastselv-miljøet gør det enkelt at overskue dataindsamlingen. Vi anbefaler, at data for et rygestopforløb bliver indtastet umiddelbart efter kursets afslutning, men det bliver aldrig for sent at indrapportere data til Rygestopbasen. Hvis man vil gøre brug af tastselv miljøets automatiske opfølgningsliste, skal skemaerne dog tastes ind senest 5 måneder efter deltagernes rygestopdag. Registreringsskemaet For hvert kursus der bliver afholdt, skal instruktøren udfylde ét registreringsskema, uanset om det er et individuelt eller et gruppeforløb. Registreringsskemaet indeholder informationer om den behandling, rygerne har fået. Der er fx spørgsmål om start-, slut- og rygestopdato, målgruppe, type af rygestoptilbud, metode, holdstørrelse og antal mødegange. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 15

16 Basisskemaet Første mødegang udfylder hver deltager et basisskema med oplysninger om fx deres rygehistorik, nikotinafhængighed (vha. Fagerströms score), sociale og demografiske baggrundsoplysninger, samt om de giver tilladelse til, at de må kontaktes senere. Opfølgningsskemaet Den tilmeldte rygestopenhed er ansvarlig for, at alle deltagere, der er begyndt på et forløb, bliver kontaktet telefonisk for at følge op på deres rygestatus. Opfølgningen skal ske seks måneder efter den planlagte rygestopdag. Deltagere, der på basisskemaet har frabedt sig at blive kontaktet igen, skal naturligvis ikke ringes op. Rygestopenheden behøver ikke selv kontakte deltagerne, men kan fx benytte sig af STOPLINIEN, der tilbyder opfølgning og rådgivning af deltagerne. Skemaet indeholder oplysninger om deltagerens rygestatus, tilfredshed med kurset og brug af rygetrangsreducerende medicin. Skemaet årsag til manglende opfølgning Hvis det ikke er muligt at følge op på en deltager, skal skemaet Årsag til manglende opfølgning udfyldes i stedet for opfølgningsskemaet. Når en deltager uden held er forsøgt kontaktet fire gange på forskellige tidspunkter af dagen (heraf mindst ét opkald efter kl ), kan forløbet afsluttes ved at udfylde dette skema. 3.3 Dækningsgrad Rygestopbasens dækningsgrad kan ikke opgøres helt systematisk, da der ikke eksisterer nogen valid datakilde, der beskriver, hvor mange rygestopudbydere, der findes. Vi skønner dog udfra kursusbeskrivelser og hjemmesider med videre, at % af alle rygestopenheder, der tilbyder systematiseret rygestopbehandling med personlig kontakt, er tilmeldt Rygestopbasen. I 2013 blev der indrapporteret data fra et kommunalt tilbud fra 65 af de 98 kommuner, mens der blev leveret data fra mindst ét apotek i 16 kommuner. Derudover er der leveret data fra hospitaler, praktiserende læger og andre private udbydere til Rygestopbasen. Det store kort på næste side viser, de kommuner, der via én eller flere offentlige eller private rygestopudbydere, i 2013 har registreret deltagere i Rygestopbasen. Det lille kort viser indrapporteringen fra På Rygestopbasens hjemmeside (www.rygestopbasen.dk) kan man se et mere detaljeret kort, med en oversigt over hvilke rygestopenheder, der er tilmeldt i de enkelte kommuner. Side 16 Rygestopbasens årsrapport 2013

17 Gul Or Ingen deltagere Under 20 deltagere Mindst 20 deltagere Rød Blå Kommentar: Det store kort viser Rygestopbasens dækning i Data er leveret fra én eller flere offentlige eller private rygestopudbydere. De sorte kommuner har ikke leveret data til Rygestopbasen, de hvide kommuner har leveret data fra mindre end 20 deltagere, mens de mørkeblå kommuner har leveret data fra mindst 20 deltagere. Det lille kort viser det tilsvarende dækningen for rygestopaktiviteter påbegyndt i Sorte områder på landkortet I 2013 blev der indrapportet data til Rygestopbasen fra 76 kommuner. Følgende 22 kommuner indrapporterede ikke data i 2013: Allerød Brøndby Brønderslev Fanø Frederikshavn Gentofte Glostrup Gribskov Halsnæs Ishøj Kerteminde Læsø Morsø Nordfyn Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Rødovre Skanderborg Vesthimmerland Vordingborg Ærø Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 17

18 3.4 Aktivitetsniveau I 2012 blev der indrapporteret data fra 77 kommuner. I 2013 bidrog 96 rygestopenheder med data fra deres rygestopkurser. Der er i perioden afholdt tilsammen kurser i de 96 enheder, og rygere har deltaget på et rygestopkursus. Ca. 12 % af disse rygere er anonyme, hvorfor vi ikke har yderligere informationer om dem, og de ikke indgår i det følgende. Andelen af anonyme deltagere har ligget mellem 8-15 % gennem de seneste 6 år Kommentar: Antal rygestopenheder, der har registreret data fra deres rygestopforløb i Rygestopbasen. Udbydere Der er i dag kun to dominerende arenaer, når vi taler afholdelse af rygestopkurser. Det drejer sig om apoteker og kommuner. Over 90 % af deltagerne i Rygestopbasen har deltaget i et forløb i en af disse arenaer. I nogle tilfælde betales tilbudet på apoteket af kommunen. Gul Or Rød Apotek Kommune Hospital/jordemoder Praktiserende læge/tandlæge Andre private aktører Andet Blå Kommentar: Antal deltagere fordelt på udbyder. I 2013 deltog 97 % af deltagerne på et kursus på apoteker, hospitaler/jordemødre eller kommuner/regioner. I 2012 var andelen 99 %. I 2008 var andelen lavest med 92 %. Side 18 Rygestopbasens årsrapport 2013

19 3.5 Datakomplethed Vi har opgjort, hvor stor en del af spørgsmålene på de indrapporterede spørgeskemaer, der er blevet udfyldt. Opgørelsen viser, at datakompletheden er meget høj. Skema Procent udfyldt Registrering 100 % Basis 98 % Opfølgning 98 % Der bliver således i gennemsnit svaret på 98,5 % af alle spørgsmål på basisskemaet. Der er ikke taget højde for, hvilke spørgsmål der bliver besvaret, og svarprocenten på et enkelt spørgsmål på skemaet kan derfor godt være lave end 98,5 %. 3.6 Datavaliditet For at sikre datakvaliteten bliver der anvendt valideringstjek i tastselv miljøets indtastningsflade. Dette sikrer, at der ikke kan tastes datoer ind, der ikke eksisterer. Derudover forhindrer valideringsreglerne, at man kan afslutte en registrering, så længe der er obligatoriske felter, som ikke er udfyldt. Udover de automatiske tjek er der enkelte forhold, der ikke er indarbejdet i systemet. Derfor foretager vi manuelle tjek af kronologien i kursernes startdato, rygestopdato og slutdato, fx således at et kursus startdato ikke ligger efter slutdatoen. Derudover kontrollerer vi CPR-numre, hvor der ikke er datovalideringsregler indlagt, hvorfor det er muligt at taste en ikke eksisterende fødselsdato ind. 3.7 Datagrundlag Data til denne rapport er trukket i uge 6 i Kun kurser og deltagere, der er indrapporteret på dette tidspunkt, indgår. Datasættet består af deltagere i perioden Årsinddelingerne i rapporten er foretaget på baggrund af det år, deltagerne har påbegyndt deres rygestopkursus. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 19

20 Side 20 Rygestopbasens årsrapport 2013

21 4. Resultater Resultatet af et rygestopforløb påvirkes af mange kendte faktorer, såkaldte prognostiske faktorer. De følgende resultater dækker perioden 2013 samt 2012 med opfølgning i I 2013 deltog rygere på et rygestopforløb registreret i Rygestopbasen. Af disse rygere er ca. 12 % registreret i Rygestopbasen som anonyme deltagere og indgår derfor ikke i de følgende resultater. I resultatafsnittet er der hovedsageligt anvendt frekvensdiagrammer til at vise antal, frekvenser og fordelinger af de prognostiske faktorer. 4.1 Flow-diagram 2013 Deltagere n = Rygestopforløb Gennemført forløb* Ja n = Nej n = 988 Uoplyst n = 74 Opfølgning ved forløbets afslutning? Ja = 98 % Ja = 100 % Ja = 32 % 2012 Deltagere n = Rygestopforløb Gennemført forløb* Ja n = Nej n = Uoplyst n = 76 Opfølgning ved forløbets afslutning? Ja = 98 % Ja = 99 % Ja = 29 % Opfølgning efter 6 måneder? Ja = 84 % Ja = 81 % Ja = 66 % * En deltager har gennemført et forløbet, når han/hun har været tilstede minimum 75 % af forløbets planlagte mødegange. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 21

22 4.2 Deltagere fordelt på kursustype Gul 4.3 Deltagere på rygestopkursus Or Kommentar: Antal deltagere fordelt på kursustype. Fra 2008 Rød til 2012 er antallet af deltagere på gruppekurser faldet med mere end 30 %, mens udbudet til 2013 er Blåfaldet med næsten 60 %. Udbudet af individuelle har været nogenlunde konstant over alle årene. Udover at antallet 0 500af afholdte gruppekurser er faldet, var gennemsnittet af deltagere på gruppekurserne i på lige over 3 deltagere, mens det i perioden lå på mellem 8-9 deltagere. Gul Andet Gruppe Individuelt Ikke gennemført Gennemført Anonyme Beskrivelse af kurserne Or Kommentar: Antal deltagere på rygestopkursus. Rød En deltager har gennemført kurset, når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursets mødegange. Andelen Blå af deltagere, der gennemfører et rygestopkursus, ligger fra på ca. 60 %. I 2012 stiger andelen til 69 % og i 2013 er den 68 %. En mulig forklaring på denne stigning, kan være introduktionen af Kom & Kvit, hvor deltagerne på nuværende tidspunkt registreres som gennemført ved første kursusgang. I 2012 er antallet af deltagere faldet med ca. 25 % i forhold til 2008, hvor der har været flest rygere igennem et rygestopforløb. I 2013 er andelen af deltagere 46 % af det antal deltagere der fik et rygestoptilbud i I 2012 blev 451 deltagere (8 % af det samlede antal deltagere) registreret som anonyme deltagere i Rygestopbasen. I 2010 var andelen højest nemlig (15 %). Der er således sket et fald i antallet af anonyme deltagere, andelen stiger dog til 12 % i Anonyme deltagere er deltagere, der har været på kursus, men hvor der ikke er blevet registreret et basisskema i Rygestopbasen Side 22 Rygestopbasens årsrapport 2013

23 4.4 Målgruppe Gul Or Rød Blå Patienter og pårørende Almindelige borgere / Ansatte Blandet Gravide og partnere Andet Kommentar: Antal deltagere fordelt på målgruppe. Gennem de seneste tre år er det sket et markant fald i antallet af almindelige borgere, der har være på et rygestopforløb. Andelen af patienter og gravide (traditionelt udbudt i hospitalsvæsenet) er faldet støt siden kommunalreformen i Behandlingsmetode Gul Or Rød Blå Standardforløb Kom & Kvit Akupunktur/Zoneterapi Forebyggelsessamtale Andet Uoplyst Kommentar: Antal deltagere fordelt på behandlingsmetode. Standardforløb dækker kursusforløb afholdt efter metoden beskrevet af Kræftens Bekæmpelse. Behandlingsmetode er først registreret fra 28. maj I 2008 er der afholdt 371 kurser med 1766 deltagere inden denne skæringsdato, hvorfor vi ikke har data om den anvendte metode på disse forløb. Stort set ingen alternative behandlere anvender Rygestopbasen. Det blev muligt at registrere behandlingsmetoden Kom & Kvit i Rygestopbasen den 29. november 2011 (med mulighed for at tilbage-registrere). Alle Kom & Kvit forløb bliver af praktiske årsager registreret med ét registreringsskema og ét basisskema per deltager. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 23

Rygestopbasens årsrapport. aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013

Rygestopbasens årsrapport. aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013 Rygestopbasens årsrapport 2013 aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013 Kolofon WHO-CC World Health Organization Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere