Rygestopbasens årsrapport. ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygestopbasens årsrapport. ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013"

Transkript

1 Rygestopbasens årsrapport 2013 ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013

2 Kolofon WHO-CC World Health Organiza on Collabora ng Centre for Evidence-Based Health Promo on in Hospitals and Health Services (WHO-CC) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder na onalt og interna onalt for at opnå en bedre sundheds lstand for pa enter, sundhedspersonale og borgere. For at nå de e mål lø er vi sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme op på den evidensbaserede pla orm, understø er implementering samt skaffer adgang l og udveksler viden og erfaringer na onalt og interna onalt. Vi udfører klinisk forskning på højeste evidens niveau og samarbejder med forskere, hospitaler og andre sundhedsins tu oner overalt i verden. Vi a older en bred vi e af universitetskurser, interna onale skoler, såvel som mange andre undervisningsak viteter. Derudover tager vi hånd om Rygestopbasen, det Interna onale HPH Netværk (Health Promo ng Hospitals and Health Services), det videnskabelige dsskri Clinical Health Promo on - Research and Best Prac ce og det videnskabelige selskab Clinical Health Promo on Society. Rygestopbasens årsrapport for 2013 Copyright WHO-CC, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 2014 Udgivet Seneste re elser indføjet den Forfa ere: Me e Rasmussen, Niels Fibæk Bertel og Hanne Tønnesen. Tak l Anne Schou, samt Rygestopbasens brugergruppe og styregruppe for værdifulde input. Danmarkskortet på forsiden viser de kommuner, der via offentlige eller private rygestopudbydere har registreret deltagere i Rygestopbasen i De sorte felter viser kommuner uden registrerede deltagere i de e år. Se kortet på side 17 for yderligere forklaring. Uddrag af årsrapporten, herunder figurer, tabeller og citater, er lladt med tydelig kildeangivelse. Skri er der omtaler, anmelder, citerer eller henviser l denne publika on bedes lsendt: Rygestopbasen WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej 57 Hovedvejen, Byg. 14, Indgang 5, 2. sal 2000 Frederiksberg Tlf Hjemmeside: ISSN: (Online version) Side 2 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

3 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 3

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Forord... 7 Opsummering Om Rygestopbasen Formål Kvalitetsudvikling Sygdomsområde Yderligere information Organisation af Rygestopbasen Hvem står bag Rygestopbasen Dataindsamling Hvilke rygestopprogrammer registreres Dataindsamling Dækningsgrad Aktivitetsniveau Datakomplethed Datavaliditet Datagrundlag Resultater Flow-diagram Beskrivelse af kurserne Deltagere fordelt på kursustype Deltagere på rygestopkursus Målgruppe Behandlingsmetode Tilbagefaldsforebyggelse Gratis rygetrangsreducerende medicin Brugerbetaling Beskrivelse af Deltagerne Alder Køn Pakkeår Storrygere Nikotina hængighed (Fagerströms score) Bor med ryger Bor med voksne Bor med børn Opfordret til rygeophør Side 4 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

5 4.18 Erhvervsmæssig stilling Uddannelse Boligform Efterfølgende kontakt Beskrivelse af opfølgningen Rygetrangsreducerende medicin efter rygestop Rygetrangsreducerende medicin efter 6 måneder Røgfri efter 6 måneder Røgfri de seneste 14 dage Nyt rygestoptilbud Kvalitetsresultater Indikatorer og kvalitetsmål Indikatorer 1: Gennemført rygestopkursus Indikatorer 2: Røgfri ved kursets afslutning Indikatorer 3: Opfølgningsrate Indikatorer 4: Røgfri efter 6 måneder Indikatorer 5: Tilfredshed Perspektivering og anbefalinger Anbefalinger Spørgeskemaer Liste over kommunernes data Liste over rygestopenhedernes data Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 5

6 Side 6 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

7 Forord Rygestopbasen præsenterer her effekten og omfanget af rygestopbehandlingen i Danmark for året 2013 samt 2012 med opfølgning i Rygestopbasen er national, gratis og åben for alle, der tilbyder rygestopbehandling. Det gælder både offentlige og private herunder kommuner, sundhedscentre, apoteker, hospitaler, praktiserende læger, tandlæger, jordemødre og alternative behandlere. Rygestopbasen anvendes nu også til kvalitetssikring af nye programkoncepter som fx Kom & Kvit. I 2013 inkluderes programmer målrettet unge rygere. Denne rapport kan med fordel anvendes af nationale, regionale og lokale politikere og sundhedsplanlæggere, udbydere af rygestopprogrammer, rygere, og de som anbefaler/henviser til rygestopprogrammer samt journalister og andre sundhedsinteresserede. I 2013 ik kun 3 ud af 1000 rygere kvalitetssikret rygestopbehandling med personlig kontakt. Dette skyldes at Kommuner, hospitaler, praktiserende læger, apoteker og andre har lukket ned for rygestopbehandling uden at overveje konsekvenserne. Flere geogra iske områder er nu uden kvalitetssikrede tilbud, hvilket har alvorlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser både for den eneklte, for sundhedsvæsenet og for samfundet generelt. For første gang i 50 år er rygningen ikke gået ned, men er uændret fra året for. Omkring 17 % af danskerne ryger stadig. Den generelle reduktion af rygestopbehandlingen er i skarp kontrast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 3 % og de internationale NICE anbefalinger på 5 % af rygere, der skal gennemføre rygestopbehandling med personlig kontakt per år. Nedlukningen af rygestopbehandlingen er sket efter sundhedsreformen i 2008, hvor antallet af rygere i rygestopbehandling er ca. halvveret hvert år efterfølgende. Det er både inhumant og uøkonomisk at reducere behandlingen, som det sker nu. Derfor hilses sundhedsstyrrelsens nye indsats målrettet storrygere samt de nye programkoncepter som Kom & Kvit og ungdomsprogrammet: Rygning - Skod det nu, meget velkommen. Det danske guldstandardprogram (GSP) blev udviklet i Danmark og efterfølgende kvalitetssikret. GSP er et af de mest effektive rygestopstogrammer i verden. Dette er både vist i forskningsprojekter af høj kvalitet og i det virkelige liv via Rygestopbasen. I Danmark kalder vi det bare for standardforløb, men internationalt benævnes det GSP på grund af den overordentlige gode effekt. I Danmark ryger ca. 10 % af de gravide, men under 1 % får rygestopbehandling. Dette er stærkt kritisabelt. En ny stor undersøgelse fra Ry- Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 7

8 gestopbasen viser, at GSP også har en overordentlig stor effekt blandt gravide. Rygestopbasen byder kvalitetssikring af alle indsatser til gravide meget velkommen. Hanne Tønnesen, Formand for styregruppen. Side 8 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

9 Opsummering I denne rapport præsenterer Rygestopbasen effekten og omfanget af rygestopbehandling i Danmark for året 2013 samt 2012 med opfølgning i Opfølgningen af disse programmer strækker sig til efteråret Derudover har vi i år valgt at præsentere de foreløbige resultater for rygestopforløb a holdt i 2013, hvor det er muligt. Den katastrofale nedgang i rygestopforløb efter kommunalreformen i 2007 ser nu ud til at være stagneret. Antal deltagere på rygestopkursus Kommuner Apoteker Hospitaler Prak serende læger & tandlæger Andre private aktører Andre Totalt Til tallene kommer % anonyme deltagere. Faldet er især sket i kommunerne og på apotekerne, som det ses i tabellen. Hospitalerne lukkede ned året forinden, og er forblevet på et uforståeligt lavt niveau. Rapporten viser samtidig effekten af rygestopbehandlingen i forhold til Rygestopbasens fem indikatorer og kvalitetsmål over tid. Hver indikator er opgjort for det nationale gennemsnit, for kommunernes samlede indsats og for de enkelte rygestopenheder. På trods af den fortsatte nedgang i antallet at rygestopforløb er kvaliteten stadig høj. Flere deltagere gennemfører nu deres forløb. Antallet af røgfrie ved forløbets afslutning er faldet, og opfølgningsraten er den højeste nogenside, hvilket styrker datakvaliteten, mens kvit-raten efter 6 måneder er på vej op igen. Tilfredsheden med forløbene viser en let faldende tendens gennem de seneste 3 år. Indikator Mål ) Gennemførelse 80 % 57 % 62 % 69 % 2) Røgfri ved kursets afslutning 80 % 71 % 66 % 60 % 3) Opfølgningsrate 80 % 80 % 81 % 84 % 4) Røgfri e er 6 måneder 50 % 42 % 39 % 40 % 5) Tilfredshed med kurset 90 % 86 % 85 % 83 % Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 9

10 I år opfylder mange rygestopenheder kvalitsmålene, og to enheder opfylder 4 af de 5 kvalitetesmål. Indikator Kvalitetsmål Antal enheder der opfyldt kvalitetsmålet 1) Gennemførelse 80 % 12 2) Røgfri ved kursets afslutning 80 % 10 3) Opfølgningsrate 80 % 31 4) Røgfri efter 6 måneder 50 % 8 5) Tilfredshed med kursert 90 % 13 Således modtager kun 3 promille af landets rygere den kvalitetssikrede rygestopbehandling årligt, mod de internationalt anbefalede 5 %. Faldet i deltagere er langt større end det tilsvarende fald i rygning. Gul På baggrund af denne rapport anbefaler Rygestopbasen, at der hurtigt sættes ind i forhold til at: 6% NICE afbefalinger Danmark 5% 4% 3% 2% 1% 0% Or Ti til femten-doble rekrutteringen til rygestopbehandling. Øge informationen om den høje effekt af de danske standard rygestopforløb. Rød Blå Iværksætte kvalitetssikrede rygestopforløb på hospitaler, hos jordemødre, praktiserende læger samt kommuer og andre arenaer, hvor de helt mangler samt opruste eksisterende udbud. Side 10 Rygestopbasens årsrapport 2013

11 1. Om Rygestopbasen 1.1 F Rygestopbasen er en national database til opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud. Den er et gratis tilbud til alle rygestopenheder, der ønsker en ekstern dokumentation og evaluering af deres rygestopaktiviteter. Derudover giver Rygestopbasen en unik mulighed for at sammenligne resultater rygestopenhederne imellem. Formålet med Rygestopbasen er også at undersøge hvilke rygestoptilbud, der er mest effektive og forbundet med færrest omkostninger, med henblik på at inde frem til, hvordan vi bedst kan hjælpe rygerne med at blive røgfrie. Sådan begyndte det Rygestopbasen begyndte som et forskningsprojekt, med dataindsamlingen fra 1. januar 2001 til Herefter blev Rygestopbasens organisation forankret med repræsentation af Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Apotekerforeningen, SundBy Netværket og STOPLINIEN. Samtidig blev skemaerne optimeret, og der blev udviklet et internetbaseret elektronisk indtastnings-/afrapporteringsmiljø. Udviklingsfasen varede til udgangen af 2005, og fra 2006 var alle ændringerne implementeret i Rygestopbasen. 1.2 K Rygestopbasen er et uvurderligt redskab i kvalitetsarbejdet på rygestopområdet. Her er målet at monitorere og vurdere, om resultaterne af rygestoptilbuddene lever op til de fastsatte kvalitetsmål samt at forbedre eller fastholde resultaterne, alt efter om de opfylder målene. Rygestopbasen er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den enkelte rygestopenhed, men den bruges også til at synliggøre kvaliteten af rygestoptilbuddene overfor borgerne, så de kan træffe et informeret valg, om hvilket rygestoptilbud de vil benytte. Det samme gør sig gældende i forhold til de sundhedsprofessionelle, der rådgiver og henviser rygere til rygestopbehandling. Kliniske kvalitetsdatabaser Kliniske kvalitetsdatabaser bruges til at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats overfor speci ikke patientgrupper, med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. Rygestopbasen har i sin etableringsfase medvirket til at skabe konsensus om kvalitetsmål og indikatorer, således at man i dag kan måle forbedringer eller forværringer i kvaliteten af behandlingen. Rygestopkurser bliver udbudt af en bred vifte af aktører, og der er lere modeller for, hvordan man sammensætter det bedste rygestoptilbud til den enkelte ryger. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at de tildelte ressourcer bruges så hensigtsmæssigt som muligt. Før Rygestopbasen var der ingen systematisk måde at vurdere effekten af de mange aktiviteter på - hverken nationalt eller internationalt. I dag kan alle rygestopbehandlinger dokumenteres og evalueres, inklusive programmer målrettet unge, nye leksible behandlinger og alternative behandlinger. Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 11

12 1.3 Sygdomsområde Rygning er stadig den mest belastende enkeltstående risikofaktor for folkesundheden i Danmark. Omkring danskere dør hvert år som en konsekvens af rygning. Det svarer til ca. en fjerdedel af alle dødsfald (Statens Institut for Folkesundhed, 2012). Alvorlighed Omfang Rygning forårsager udvikling af de hyppigste kroniske sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og kræft, og medfører en fordobling af operationskomplikationer. Omkring halvdelen af alle rygere dør som konsekvens af ryge-relaterede sygdomme. Dertil kommer, at rygere i gennemsnit lever både ca. 7 år kortere og har dårligt selvvurderet helbred i cirka 10 år mere (af deres kortere levetid) end ikke-rygere. Antallet af rygestopforløb med personlig kontakt er faldet drastisk efter kommunalreformen (Rasmussen et al, Clin. Health Promot. 2012;2:26-35). 17 % af alle danskere over 15 år ryger dagligt i både 2012 og 2013 (Sundhedsstyrelsen, 2012 og 2013), hvilket svarer til mere end danskere (Danmarks statistik, 4. kvartal 2012 og 2013). Blandt hospitalspatienter er der forholdsvis flere rygere. I en kommune med indbyggere vil der være ca rygere. For at opfylde de internationale anbefalinger på 5 %, skal 425 af disse rygere hvert år modtage et rygestopforløb med personlig kontakt. Økonomi For samfundet beløber de årlige totale omkostninger ved rygning sig til i alt ca. 27 mia. kr. svarende til kr for hver dansker per år (DSI, 2006; Danmarks statistik, 2014). I denne beregning er der dog ikke taget højde for fx ekstra udgifter til flere operationskomplikationer hos rygere, eller at staten hvert år har en indtægt fra salg af tobaksvarer. Indtægten beløb sig i 2012 til 8,2 mia kr., hvilket således dækker godt en fjerdedel af omkostningerne (Skatteministeriet, 2014). Det koster i gennemsnit ca kr. per ryger at afholde et guldstandard rygestopforløb, hvor hver 3. ryger forbliver kontinuerligt røgfri. Behandling Rygestoptilbud henvender sig til rygere, der ønsker hjælp til at holde op med at ryge, heriblandt rygere med rygerelaterede sygdomme. Rygestopbasen registrerer alle former for rygestopbehandling til fx: Rygere, der endnu ikke har pådraget sig kliniske rygerelaterede livsstilssygdomme, men hvor vedvarende rygning kan medføre disse lidelser. Patienter med rygerelaterede sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og lungecancer, hvor vedvarende rygestop kan forbedre helbredstilstanden. Operations-, astma og diabetespatienter, hvor rygning øger risikoen for komplikationer. Gravide rygere og rygere med børn, børnebørn eller andre familiemedlemmer, der er særligt udsat ved passiv rygning. Yderligere information På Rygestopbasens hjemmeside (www.rygestopbasen.dk) kan du læse mere om Rygestopbasen og se flere resultater. Side 12 Rygestopbasens årsrapport 2013

13 2. Organisation af Rygestopbasen 2.1 Hvem står bag Rygestopbasen Rygestopbasens sekretariat indgår i WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals and Health Services på Bispebjerg & Frederiksberg Hospital. Rygestopbasens drift og udvikling er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Bispebjerg & Frederiksberg Hospital samt Region Hovedstaden. Styregruppen består af: Hanne Tønnesen, WHO-CC, Bispebjerg Hospital (formand) Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen Birthe Søndergaard, Apotekerforeningen Nina Gath, Kommunernes Landsforening Birgitte Harbo, Danske Regioner Torben Evald, Nordsjællands Hospital Brugergruppen består af: Marianne Viskum, SundBy Netværket Lise Søndergaard, Ålborg Sygehus Beate Simonsen, Københavns Kommune & STOPLINIEN Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen Birgit Bøtker, Hedensted Kommune Niels Fibæk Bertel, Rygestopbasens sekretariat, WHO-CC Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 13

14 Side 14 Rygestopbasens årsrapport 2013

15 3. Dataindsamling 3.1 Hvilke rygestopprogrammer registreres Rygestopbasen bliver benyttet af rygestopenheder fra hele landet. I Rygestopbasen defineres en rygestopenhed som enhver, der tilbyder et systematiseret rygestopprogram. Det kan både være offentlige og private udbydere, det kan være institutioner, eller det kan være enkelt-personer. De tilmeldte enheder er primært kommuner og apoteker. Derudover er der også tilmeldt enheder på sygehuse og jordemoderklinikker, praktiserende læger, sundhedscentre, tandlæger og andre private aktører. Gennem Rygestopbasen er det fx muligt for alternative behandlere at måle resultatet af deres rygestopprogrammer op mod andre behandlere. Med denne brede vifte at rygestopudbydere, er der også stor variation i de rygestopprogrammer, der bliver registreret i Rygestopbasen. Langt de fleste rygestopprogrammer, der registreres i Rygestopbasen, er dog det, vi betegner som standardforløb, hvilket svarer til det internationale Gold Standard Program (GSP). Det er dog vigtigt at pointere, at vi i det følgende anvender begrebet rygestopkursus om enhver form for rygestopintervention. Det kan fx både være et hold eller et individuelt forløb, og det kan strække sig over én eller flere mødegange eller behandlinger. Hvad kræver det at være med Når en rygestopenhed tilmelder sig Rygestopbasen, forpligter enheden sig til at: Benytte Rygestopbasens standardskemaer. Registrere samtlige aktiviteter via Rygestopbasens tastselv miljø. Følge op telefonisk på alle deres deltageres rygestatus 6 måneder efter deltagerens rygestop. 3.2 Dataindsamling Data til Rygestopbasen bliver indsamlet via fire overskuelige spørgeskemaer. Skemaerne bliver udfyldt i rygestopenhederne enten online eller i papirversion, der senere bliver indtastet via Rygestopbasens tastselv miljø på internettet. Skemaerne kan ses i bilag 1, og tastselv-miljøet gør det enkelt at overskue dataindsamlingen. Vi anbefaler, at data for et rygestopforløb bliver indtastet umiddelbart efter kursets afslutning, men det bliver aldrig for sent at indrapportere data til Rygestopbasen. Hvis man vil gøre brug af tastselv miljøets automatiske opfølgningsliste, skal skemaerne dog tastes ind senest 5 måneder efter deltagernes rygestopdag. Registreringsskemaet For hvert kursus der bliver afholdt, skal instruktøren udfylde ét registreringsskema, uanset om det er et individuelt eller et gruppeforløb. Registreringsskemaet indeholder informationer om den behandling, rygerne har fået. Der er fx spørgsmål om start-, slut- og rygestopdato, målgruppe, type af rygestoptilbud, metode, holdstørrelse og antal mødegange. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 15

16 Basisskemaet Første mødegang udfylder hver deltager et basisskema med oplysninger om fx deres rygehistorik, nikotinafhængighed (vha. Fagerströms score), sociale og demografiske baggrundsoplysninger, samt om de giver tilladelse til, at de må kontaktes senere. Opfølgningsskemaet Den tilmeldte rygestopenhed er ansvarlig for, at alle deltagere, der er begyndt på et forløb, bliver kontaktet telefonisk for at følge op på deres rygestatus. Opfølgningen skal ske seks måneder efter den planlagte rygestopdag. Deltagere, der på basisskemaet har frabedt sig at blive kontaktet igen, skal naturligvis ikke ringes op. Rygestopenheden behøver ikke selv kontakte deltagerne, men kan fx benytte sig af STOPLINIEN, der tilbyder opfølgning og rådgivning af deltagerne. Skemaet indeholder oplysninger om deltagerens rygestatus, tilfredshed med kurset og brug af rygetrangsreducerende medicin. Skemaet årsag til manglende opfølgning Hvis det ikke er muligt at følge op på en deltager, skal skemaet Årsag til manglende opfølgning udfyldes i stedet for opfølgningsskemaet. Når en deltager uden held er forsøgt kontaktet fire gange på forskellige tidspunkter af dagen (heraf mindst ét opkald efter kl ), kan forløbet afsluttes ved at udfylde dette skema. 3.3 Dækningsgrad Rygestopbasens dækningsgrad kan ikke opgøres helt systematisk, da der ikke eksisterer nogen valid datakilde, der beskriver, hvor mange rygestopudbydere, der findes. Vi skønner dog udfra kursusbeskrivelser og hjemmesider med videre, at % af alle rygestopenheder, der tilbyder systematiseret rygestopbehandling med personlig kontakt, er tilmeldt Rygestopbasen. I 2013 blev der indrapporteret data fra et kommunalt tilbud fra 65 af de 98 kommuner, mens der blev leveret data fra mindst ét apotek i 16 kommuner. Derudover er der leveret data fra hospitaler, praktiserende læger og andre private udbydere til Rygestopbasen. Det store kort på næste side viser, de kommuner, der via én eller flere offentlige eller private rygestopudbydere, i 2013 har registreret deltagere i Rygestopbasen. Det lille kort viser indrapporteringen fra På Rygestopbasens hjemmeside (www.rygestopbasen.dk) kan man se et mere detaljeret kort, med en oversigt over hvilke rygestopenheder, der er tilmeldt i de enkelte kommuner. Side 16 Rygestopbasens årsrapport 2013

17 Gul Or Ingen deltagere Under 20 deltagere Mindst 20 deltagere Rød Blå Kommentar: Det store kort viser Rygestopbasens dækning i Data er leveret fra én eller flere offentlige eller private rygestopudbydere. De sorte kommuner har ikke leveret data til Rygestopbasen, de hvide kommuner har leveret data fra mindre end 20 deltagere, mens de mørkeblå kommuner har leveret data fra mindst 20 deltagere. Det lille kort viser det tilsvarende dækningen for rygestopaktiviteter påbegyndt i Sorte områder på landkortet I 2013 blev der indrapportet data til Rygestopbasen fra 76 kommuner. Følgende 22 kommuner indrapporterede ikke data i 2013: Allerød Brøndby Brønderslev Fanø Frederikshavn Gentofte Glostrup Gribskov Halsnæs Ishøj Kerteminde Læsø Morsø Nordfyn Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Rødovre Skanderborg Vesthimmerland Vordingborg Ærø Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 17

18 3.4 Aktivitetsniveau I 2012 blev der indrapporteret data fra 77 kommuner. I 2013 bidrog 96 rygestopenheder med data fra deres rygestopkurser. Der er i perioden afholdt tilsammen kurser i de 96 enheder, og rygere har deltaget på et rygestopkursus. Ca. 12 % af disse rygere er anonyme, hvorfor vi ikke har yderligere informationer om dem, og de ikke indgår i det følgende. Andelen af anonyme deltagere har ligget mellem 8-15 % gennem de seneste 6 år Kommentar: Antal rygestopenheder, der har registreret data fra deres rygestopforløb i Rygestopbasen. Udbydere Der er i dag kun to dominerende arenaer, når vi taler afholdelse af rygestopkurser. Det drejer sig om apoteker og kommuner. Over 90 % af deltagerne i Rygestopbasen har deltaget i et forløb i en af disse arenaer. I nogle tilfælde betales tilbudet på apoteket af kommunen. Gul Or Rød Apotek Kommune Hospital/jordemoder Praktiserende læge/tandlæge Andre private aktører Andet Blå Kommentar: Antal deltagere fordelt på udbyder. I 2013 deltog 97 % af deltagerne på et kursus på apoteker, hospitaler/jordemødre eller kommuner/regioner. I 2012 var andelen 99 %. I 2008 var andelen lavest med 92 %. Side 18 Rygestopbasens årsrapport 2013

19 3.5 Datakomplethed Vi har opgjort, hvor stor en del af spørgsmålene på de indrapporterede spørgeskemaer, der er blevet udfyldt. Opgørelsen viser, at datakompletheden er meget høj. Skema Procent udfyldt Registrering 100 % Basis 98 % Opfølgning 98 % Der bliver således i gennemsnit svaret på 98,5 % af alle spørgsmål på basisskemaet. Der er ikke taget højde for, hvilke spørgsmål der bliver besvaret, og svarprocenten på et enkelt spørgsmål på skemaet kan derfor godt være lave end 98,5 %. 3.6 Datavaliditet For at sikre datakvaliteten bliver der anvendt valideringstjek i tastselv miljøets indtastningsflade. Dette sikrer, at der ikke kan tastes datoer ind, der ikke eksisterer. Derudover forhindrer valideringsreglerne, at man kan afslutte en registrering, så længe der er obligatoriske felter, som ikke er udfyldt. Udover de automatiske tjek er der enkelte forhold, der ikke er indarbejdet i systemet. Derfor foretager vi manuelle tjek af kronologien i kursernes startdato, rygestopdato og slutdato, fx således at et kursus startdato ikke ligger efter slutdatoen. Derudover kontrollerer vi CPR-numre, hvor der ikke er datovalideringsregler indlagt, hvorfor det er muligt at taste en ikke eksisterende fødselsdato ind. 3.7 Datagrundlag Data til denne rapport er trukket i uge 6 i Kun kurser og deltagere, der er indrapporteret på dette tidspunkt, indgår. Datasættet består af deltagere i perioden Årsinddelingerne i rapporten er foretaget på baggrund af det år, deltagerne har påbegyndt deres rygestopkursus. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 19

20 Side 20 Rygestopbasens årsrapport 2013

21 4. Resultater Resultatet af et rygestopforløb påvirkes af mange kendte faktorer, såkaldte prognostiske faktorer. De følgende resultater dækker perioden 2013 samt 2012 med opfølgning i I 2013 deltog rygere på et rygestopforløb registreret i Rygestopbasen. Af disse rygere er ca. 12 % registreret i Rygestopbasen som anonyme deltagere og indgår derfor ikke i de følgende resultater. I resultatafsnittet er der hovedsageligt anvendt frekvensdiagrammer til at vise antal, frekvenser og fordelinger af de prognostiske faktorer. 4.1 Flow-diagram 2013 Deltagere n = Rygestopforløb Gennemført forløb* Ja n = Nej n = 988 Uoplyst n = 74 Opfølgning ved forløbets afslutning? Ja = 98 % Ja = 100 % Ja = 32 % 2012 Deltagere n = Rygestopforløb Gennemført forløb* Ja n = Nej n = Uoplyst n = 76 Opfølgning ved forløbets afslutning? Ja = 98 % Ja = 99 % Ja = 29 % Opfølgning efter 6 måneder? Ja = 84 % Ja = 81 % Ja = 66 % * En deltager har gennemført et forløbet, når han/hun har været tilstede minimum 75 % af forløbets planlagte mødegange. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 21

22 4.2 Deltagere fordelt på kursustype Gul 4.3 Deltagere på rygestopkursus Or Kommentar: Antal deltagere fordelt på kursustype. Fra 2008 Rød til 2012 er antallet af deltagere på gruppekurser faldet med mere end 30 %, mens udbudet til 2013 er Blåfaldet med næsten 60 %. Udbudet af individuelle har været nogenlunde konstant over alle årene. Udover at antallet 0 500af afholdte gruppekurser er faldet, var gennemsnittet af deltagere på gruppekurserne i på lige over 3 deltagere, mens det i perioden lå på mellem 8-9 deltagere. Gul Andet Gruppe Individuelt Ikke gennemført Gennemført Anonyme Beskrivelse af kurserne Or Kommentar: Antal deltagere på rygestopkursus. Rød En deltager har gennemført kurset, når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursets mødegange. Andelen Blå af deltagere, der gennemfører et rygestopkursus, ligger fra på ca. 60 %. I 2012 stiger andelen til 69 % og i 2013 er den 68 %. En mulig forklaring på denne stigning, kan være introduktionen af Kom & Kvit, hvor deltagerne på nuværende tidspunkt registreres som gennemført ved første kursusgang. I 2012 er antallet af deltagere faldet med ca. 25 % i forhold til 2008, hvor der har været flest rygere igennem et rygestopforløb. I 2013 er andelen af deltagere 46 % af det antal deltagere der fik et rygestoptilbud i I 2012 blev 451 deltagere (8 % af det samlede antal deltagere) registreret som anonyme deltagere i Rygestopbasen. I 2010 var andelen højest nemlig (15 %). Der er således sket et fald i antallet af anonyme deltagere, andelen stiger dog til 12 % i Anonyme deltagere er deltagere, der har været på kursus, men hvor der ikke er blevet registreret et basisskema i Rygestopbasen Side 22 Rygestopbasens årsrapport 2013

23 4.4 Målgruppe Gul Or Rød Blå Patienter og pårørende Almindelige borgere / Ansatte Blandet Gravide og partnere Andet Kommentar: Antal deltagere fordelt på målgruppe. Gennem de seneste tre år er det sket et markant fald i antallet af almindelige borgere, der har være på et rygestopforløb. Andelen af patienter og gravide (traditionelt udbudt i hospitalsvæsenet) er faldet støt siden kommunalreformen i Behandlingsmetode Gul Or Rød Blå Standardforløb Kom & Kvit Akupunktur/Zoneterapi Forebyggelsessamtale Andet Uoplyst Kommentar: Antal deltagere fordelt på behandlingsmetode. Standardforløb dækker kursusforløb afholdt efter metoden beskrevet af Kræftens Bekæmpelse. Behandlingsmetode er først registreret fra 28. maj I 2008 er der afholdt 371 kurser med 1766 deltagere inden denne skæringsdato, hvorfor vi ikke har data om den anvendte metode på disse forløb. Stort set ingen alternative behandlere anvender Rygestopbasen. Det blev muligt at registrere behandlingsmetoden Kom & Kvit i Rygestopbasen den 29. november 2011 (med mulighed for at tilbage-registrere). Alle Kom & Kvit forløb bliver af praktiske årsager registreret med ét registreringsskema og ét basisskema per deltager. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 23

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere