Rygestopbasens årsrapport. ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013
|
|
- Maja Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygestopbasens årsrapport 2013 ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013
2 Kolofon WHO-CC World Health Organiza on Collabora ng Centre for Evidence-Based Health Promo on in Hospitals and Health Services (WHO-CC) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder na onalt og interna onalt for at opnå en bedre sundheds lstand for pa enter, sundhedspersonale og borgere. For at nå de e mål lø er vi sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme op på den evidensbaserede pla orm, understø er implementering samt skaffer adgang l og udveksler viden og erfaringer na onalt og interna onalt. Vi udfører klinisk forskning på højeste evidens niveau og samarbejder med forskere, hospitaler og andre sundhedsins tu oner overalt i verden. Vi a older en bred vi e af universitetskurser, interna onale skoler, såvel som mange andre undervisningsak viteter. Derudover tager vi hånd om Rygestopbasen, det Interna onale HPH Netværk (Health Promo ng Hospitals and Health Services), det videnskabelige dsskri Clinical Health Promo on - Research and Best Prac ce og det videnskabelige selskab Clinical Health Promo on Society. Rygestopbasens årsrapport for 2013 Copyright WHO-CC, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 2014 Udgivet Seneste re elser indføjet den Forfa ere: Me e Rasmussen, Niels Fibæk Bertel og Hanne Tønnesen. Tak l Anne Schou, samt Rygestopbasens brugergruppe og styregruppe for værdifulde input. Danmarkskortet på forsiden viser de kommuner, der via offentlige eller private rygestopudbydere har registreret deltagere i Rygestopbasen i De sorte felter viser kommuner uden registrerede deltagere i de e år. Se kortet på side 17 for yderligere forklaring. Uddrag af årsrapporten, herunder figurer, tabeller og citater, er lladt med tydelig kildeangivelse. Skri er der omtaler, anmelder, citerer eller henviser l denne publika on bedes lsendt: Rygestopbasen WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej 57 Hovedvejen, Byg. 14, Indgang 5, 2. sal 2000 Frederiksberg info@rygestopbasen.dk Tlf Hjemmeside: ISSN: (Online version) Side 2 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital
3 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 3
4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Forord... 7 Opsummering Om Rygestopbasen Formål Kvalitetsudvikling Sygdomsområde Yderligere information Organisation af Rygestopbasen Hvem står bag Rygestopbasen Dataindsamling Hvilke rygestopprogrammer registreres Dataindsamling Dækningsgrad Aktivitetsniveau Datakomplethed Datavaliditet Datagrundlag Resultater Flow-diagram Beskrivelse af kurserne Deltagere fordelt på kursustype Deltagere på rygestopkursus Målgruppe Behandlingsmetode Tilbagefaldsforebyggelse Gratis rygetrangsreducerende medicin Brugerbetaling Beskrivelse af Deltagerne Alder Køn Pakkeår Storrygere Nikotina hængighed (Fagerströms score) Bor med ryger Bor med voksne Bor med børn Opfordret til rygeophør Side 4 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital
5 4.18 Erhvervsmæssig stilling Uddannelse Boligform Efterfølgende kontakt Beskrivelse af opfølgningen Rygetrangsreducerende medicin efter rygestop Rygetrangsreducerende medicin efter 6 måneder Røgfri efter 6 måneder Røgfri de seneste 14 dage Nyt rygestoptilbud Kvalitetsresultater Indikatorer og kvalitetsmål Indikatorer 1: Gennemført rygestopkursus Indikatorer 2: Røgfri ved kursets afslutning Indikatorer 3: Opfølgningsrate Indikatorer 4: Røgfri efter 6 måneder Indikatorer 5: Tilfredshed Perspektivering og anbefalinger Anbefalinger Spørgeskemaer Liste over kommunernes data Liste over rygestopenhedernes data Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 5
6 Side 6 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital
7 Forord Rygestopbasen præsenterer her effekten og omfanget af rygestopbehandlingen i Danmark for året 2013 samt 2012 med opfølgning i Rygestopbasen er national, gratis og åben for alle, der tilbyder rygestopbehandling. Det gælder både offentlige og private herunder kommuner, sundhedscentre, apoteker, hospitaler, praktiserende læger, tandlæger, jordemødre og alternative behandlere. Rygestopbasen anvendes nu også til kvalitetssikring af nye programkoncepter som fx Kom & Kvit. I 2013 inkluderes programmer målrettet unge rygere. Denne rapport kan med fordel anvendes af nationale, regionale og lokale politikere og sundhedsplanlæggere, udbydere af rygestopprogrammer, rygere, og de som anbefaler/henviser til rygestopprogrammer samt journalister og andre sundhedsinteresserede. I 2013 ik kun 3 ud af 1000 rygere kvalitetssikret rygestopbehandling med personlig kontakt. Dette skyldes at Kommuner, hospitaler, praktiserende læger, apoteker og andre har lukket ned for rygestopbehandling uden at overveje konsekvenserne. Flere geogra iske områder er nu uden kvalitetssikrede tilbud, hvilket har alvorlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser både for den eneklte, for sundhedsvæsenet og for samfundet generelt. For første gang i 50 år er rygningen ikke gået ned, men er uændret fra året for. Omkring 17 % af danskerne ryger stadig. Den generelle reduktion af rygestopbehandlingen er i skarp kontrast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 3 % og de internationale NICE anbefalinger på 5 % af rygere, der skal gennemføre rygestopbehandling med personlig kontakt per år. Nedlukningen af rygestopbehandlingen er sket efter sundhedsreformen i 2008, hvor antallet af rygere i rygestopbehandling er ca. halvveret hvert år efterfølgende. Det er både inhumant og uøkonomisk at reducere behandlingen, som det sker nu. Derfor hilses sundhedsstyrrelsens nye indsats målrettet storrygere samt de nye programkoncepter som Kom & Kvit og ungdomsprogrammet: Rygning - Skod det nu, meget velkommen. Det danske guldstandardprogram (GSP) blev udviklet i Danmark og efterfølgende kvalitetssikret. GSP er et af de mest effektive rygestopstogrammer i verden. Dette er både vist i forskningsprojekter af høj kvalitet og i det virkelige liv via Rygestopbasen. I Danmark kalder vi det bare for standardforløb, men internationalt benævnes det GSP på grund af den overordentlige gode effekt. I Danmark ryger ca. 10 % af de gravide, men under 1 % får rygestopbehandling. Dette er stærkt kritisabelt. En ny stor undersøgelse fra Ry- Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 7
8 gestopbasen viser, at GSP også har en overordentlig stor effekt blandt gravide. Rygestopbasen byder kvalitetssikring af alle indsatser til gravide meget velkommen. Hanne Tønnesen, Formand for styregruppen. Side 8 Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital
9 Opsummering I denne rapport præsenterer Rygestopbasen effekten og omfanget af rygestopbehandling i Danmark for året 2013 samt 2012 med opfølgning i Opfølgningen af disse programmer strækker sig til efteråret Derudover har vi i år valgt at præsentere de foreløbige resultater for rygestopforløb a holdt i 2013, hvor det er muligt. Den katastrofale nedgang i rygestopforløb efter kommunalreformen i 2007 ser nu ud til at være stagneret. Antal deltagere på rygestopkursus Kommuner Apoteker Hospitaler Prak serende læger & tandlæger Andre private aktører Andre Totalt Til tallene kommer % anonyme deltagere. Faldet er især sket i kommunerne og på apotekerne, som det ses i tabellen. Hospitalerne lukkede ned året forinden, og er forblevet på et uforståeligt lavt niveau. Rapporten viser samtidig effekten af rygestopbehandlingen i forhold til Rygestopbasens fem indikatorer og kvalitetsmål over tid. Hver indikator er opgjort for det nationale gennemsnit, for kommunernes samlede indsats og for de enkelte rygestopenheder. På trods af den fortsatte nedgang i antallet at rygestopforløb er kvaliteten stadig høj. Flere deltagere gennemfører nu deres forløb. Antallet af røgfrie ved forløbets afslutning er faldet, og opfølgningsraten er den højeste nogenside, hvilket styrker datakvaliteten, mens kvit-raten efter 6 måneder er på vej op igen. Tilfredsheden med forløbene viser en let faldende tendens gennem de seneste 3 år. Indikator Mål ) Gennemførelse 80 % 57 % 62 % 69 % 2) Røgfri ved kursets afslutning 80 % 71 % 66 % 60 % 3) Opfølgningsrate 80 % 80 % 81 % 84 % 4) Røgfri e er 6 måneder 50 % 42 % 39 % 40 % 5) Tilfredshed med kurset 90 % 86 % 85 % 83 % Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 9
10 I år opfylder mange rygestopenheder kvalitsmålene, og to enheder opfylder 4 af de 5 kvalitetesmål. Indikator Kvalitetsmål Antal enheder der opfyldt kvalitetsmålet 1) Gennemførelse 80 % 12 2) Røgfri ved kursets afslutning 80 % 10 3) Opfølgningsrate 80 % 31 4) Røgfri efter 6 måneder 50 % 8 5) Tilfredshed med kursert 90 % 13 Således modtager kun 3 promille af landets rygere den kvalitetssikrede rygestopbehandling årligt, mod de internationalt anbefalede 5 %. Faldet i deltagere er langt større end det tilsvarende fald i rygning. Gul På baggrund af denne rapport anbefaler Rygestopbasen, at der hurtigt sættes ind i forhold til at: 6% NICE afbefalinger Danmark 5% 4% 3% 2% 1% 0% Or Ti til femten-doble rekrutteringen til rygestopbehandling. Øge informationen om den høje effekt af de danske standard rygestopforløb. Rød Blå Iværksætte kvalitetssikrede rygestopforløb på hospitaler, hos jordemødre, praktiserende læger samt kommuer og andre arenaer, hvor de helt mangler samt opruste eksisterende udbud. Side 10 Rygestopbasens årsrapport 2013
11 1. Om Rygestopbasen 1.1 F Rygestopbasen er en national database til opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud. Den er et gratis tilbud til alle rygestopenheder, der ønsker en ekstern dokumentation og evaluering af deres rygestopaktiviteter. Derudover giver Rygestopbasen en unik mulighed for at sammenligne resultater rygestopenhederne imellem. Formålet med Rygestopbasen er også at undersøge hvilke rygestoptilbud, der er mest effektive og forbundet med færrest omkostninger, med henblik på at inde frem til, hvordan vi bedst kan hjælpe rygerne med at blive røgfrie. Sådan begyndte det Rygestopbasen begyndte som et forskningsprojekt, med dataindsamlingen fra 1. januar 2001 til Herefter blev Rygestopbasens organisation forankret med repræsentation af Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Apotekerforeningen, SundBy Netværket og STOPLINIEN. Samtidig blev skemaerne optimeret, og der blev udviklet et internetbaseret elektronisk indtastnings-/afrapporteringsmiljø. Udviklingsfasen varede til udgangen af 2005, og fra 2006 var alle ændringerne implementeret i Rygestopbasen. 1.2 K Rygestopbasen er et uvurderligt redskab i kvalitetsarbejdet på rygestopområdet. Her er målet at monitorere og vurdere, om resultaterne af rygestoptilbuddene lever op til de fastsatte kvalitetsmål samt at forbedre eller fastholde resultaterne, alt efter om de opfylder målene. Rygestopbasen er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den enkelte rygestopenhed, men den bruges også til at synliggøre kvaliteten af rygestoptilbuddene overfor borgerne, så de kan træffe et informeret valg, om hvilket rygestoptilbud de vil benytte. Det samme gør sig gældende i forhold til de sundhedsprofessionelle, der rådgiver og henviser rygere til rygestopbehandling. Kliniske kvalitetsdatabaser Kliniske kvalitetsdatabaser bruges til at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats overfor speci ikke patientgrupper, med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. Rygestopbasen har i sin etableringsfase medvirket til at skabe konsensus om kvalitetsmål og indikatorer, således at man i dag kan måle forbedringer eller forværringer i kvaliteten af behandlingen. Rygestopkurser bliver udbudt af en bred vifte af aktører, og der er lere modeller for, hvordan man sammensætter det bedste rygestoptilbud til den enkelte ryger. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at de tildelte ressourcer bruges så hensigtsmæssigt som muligt. Før Rygestopbasen var der ingen systematisk måde at vurdere effekten af de mange aktiviteter på - hverken nationalt eller internationalt. I dag kan alle rygestopbehandlinger dokumenteres og evalueres, inklusive programmer målrettet unge, nye leksible behandlinger og alternative behandlinger. Rygestopbasens årsrapport 2013 Clinical Health Promo on Centre WHO-CC Bispebjerg & Frederiksberg Hospital Side 11
12 1.3 Sygdomsområde Rygning er stadig den mest belastende enkeltstående risikofaktor for folkesundheden i Danmark. Omkring danskere dør hvert år som en konsekvens af rygning. Det svarer til ca. en fjerdedel af alle dødsfald (Statens Institut for Folkesundhed, 2012). Alvorlighed Omfang Rygning forårsager udvikling af de hyppigste kroniske sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og kræft, og medfører en fordobling af operationskomplikationer. Omkring halvdelen af alle rygere dør som konsekvens af ryge-relaterede sygdomme. Dertil kommer, at rygere i gennemsnit lever både ca. 7 år kortere og har dårligt selvvurderet helbred i cirka 10 år mere (af deres kortere levetid) end ikke-rygere. Antallet af rygestopforløb med personlig kontakt er faldet drastisk efter kommunalreformen (Rasmussen et al, Clin. Health Promot. 2012;2:26-35). 17 % af alle danskere over 15 år ryger dagligt i både 2012 og 2013 (Sundhedsstyrelsen, 2012 og 2013), hvilket svarer til mere end danskere (Danmarks statistik, 4. kvartal 2012 og 2013). Blandt hospitalspatienter er der forholdsvis flere rygere. I en kommune med indbyggere vil der være ca rygere. For at opfylde de internationale anbefalinger på 5 %, skal 425 af disse rygere hvert år modtage et rygestopforløb med personlig kontakt. Økonomi For samfundet beløber de årlige totale omkostninger ved rygning sig til i alt ca. 27 mia. kr. svarende til kr for hver dansker per år (DSI, 2006; Danmarks statistik, 2014). I denne beregning er der dog ikke taget højde for fx ekstra udgifter til flere operationskomplikationer hos rygere, eller at staten hvert år har en indtægt fra salg af tobaksvarer. Indtægten beløb sig i 2012 til 8,2 mia kr., hvilket således dækker godt en fjerdedel af omkostningerne (Skatteministeriet, 2014). Det koster i gennemsnit ca kr. per ryger at afholde et guldstandard rygestopforløb, hvor hver 3. ryger forbliver kontinuerligt røgfri. Behandling Rygestoptilbud henvender sig til rygere, der ønsker hjælp til at holde op med at ryge, heriblandt rygere med rygerelaterede sygdomme. Rygestopbasen registrerer alle former for rygestopbehandling til fx: Rygere, der endnu ikke har pådraget sig kliniske rygerelaterede livsstilssygdomme, men hvor vedvarende rygning kan medføre disse lidelser. Patienter med rygerelaterede sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og lungecancer, hvor vedvarende rygestop kan forbedre helbredstilstanden. Operations-, astma og diabetespatienter, hvor rygning øger risikoen for komplikationer. Gravide rygere og rygere med børn, børnebørn eller andre familiemedlemmer, der er særligt udsat ved passiv rygning. Yderligere information På Rygestopbasens hjemmeside ( kan du læse mere om Rygestopbasen og se flere resultater. Side 12 Rygestopbasens årsrapport 2013
13 2. Organisation af Rygestopbasen 2.1 Hvem står bag Rygestopbasen Rygestopbasens sekretariat indgår i WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals and Health Services på Bispebjerg & Frederiksberg Hospital. Rygestopbasens drift og udvikling er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Bispebjerg & Frederiksberg Hospital samt Region Hovedstaden. Styregruppen består af: Hanne Tønnesen, WHO-CC, Bispebjerg Hospital (formand) Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen Birthe Søndergaard, Apotekerforeningen Nina Gath, Kommunernes Landsforening Birgitte Harbo, Danske Regioner Torben Evald, Nordsjællands Hospital Brugergruppen består af: Marianne Viskum, SundBy Netværket Lise Søndergaard, Ålborg Sygehus Beate Simonsen, Københavns Kommune & STOPLINIEN Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen Birgit Bøtker, Hedensted Kommune Niels Fibæk Bertel, Rygestopbasens sekretariat, WHO-CC Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 13
14 Side 14 Rygestopbasens årsrapport 2013
15 3. Dataindsamling 3.1 Hvilke rygestopprogrammer registreres Rygestopbasen bliver benyttet af rygestopenheder fra hele landet. I Rygestopbasen defineres en rygestopenhed som enhver, der tilbyder et systematiseret rygestopprogram. Det kan både være offentlige og private udbydere, det kan være institutioner, eller det kan være enkelt-personer. De tilmeldte enheder er primært kommuner og apoteker. Derudover er der også tilmeldt enheder på sygehuse og jordemoderklinikker, praktiserende læger, sundhedscentre, tandlæger og andre private aktører. Gennem Rygestopbasen er det fx muligt for alternative behandlere at måle resultatet af deres rygestopprogrammer op mod andre behandlere. Med denne brede vifte at rygestopudbydere, er der også stor variation i de rygestopprogrammer, der bliver registreret i Rygestopbasen. Langt de fleste rygestopprogrammer, der registreres i Rygestopbasen, er dog det, vi betegner som standardforløb, hvilket svarer til det internationale Gold Standard Program (GSP). Det er dog vigtigt at pointere, at vi i det følgende anvender begrebet rygestopkursus om enhver form for rygestopintervention. Det kan fx både være et hold eller et individuelt forløb, og det kan strække sig over én eller flere mødegange eller behandlinger. Hvad kræver det at være med Når en rygestopenhed tilmelder sig Rygestopbasen, forpligter enheden sig til at: Benytte Rygestopbasens standardskemaer. Registrere samtlige aktiviteter via Rygestopbasens tastselv miljø. Følge op telefonisk på alle deres deltageres rygestatus 6 måneder efter deltagerens rygestop. 3.2 Dataindsamling Data til Rygestopbasen bliver indsamlet via fire overskuelige spørgeskemaer. Skemaerne bliver udfyldt i rygestopenhederne enten online eller i papirversion, der senere bliver indtastet via Rygestopbasens tastselv miljø på internettet. Skemaerne kan ses i bilag 1, og tastselv-miljøet gør det enkelt at overskue dataindsamlingen. Vi anbefaler, at data for et rygestopforløb bliver indtastet umiddelbart efter kursets afslutning, men det bliver aldrig for sent at indrapportere data til Rygestopbasen. Hvis man vil gøre brug af tastselv miljøets automatiske opfølgningsliste, skal skemaerne dog tastes ind senest 5 måneder efter deltagernes rygestopdag. Registreringsskemaet For hvert kursus der bliver afholdt, skal instruktøren udfylde ét registreringsskema, uanset om det er et individuelt eller et gruppeforløb. Registreringsskemaet indeholder informationer om den behandling, rygerne har fået. Der er fx spørgsmål om start-, slut- og rygestopdato, målgruppe, type af rygestoptilbud, metode, holdstørrelse og antal mødegange. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 15
16 Basisskemaet Første mødegang udfylder hver deltager et basisskema med oplysninger om fx deres rygehistorik, nikotinafhængighed (vha. Fagerströms score), sociale og demografiske baggrundsoplysninger, samt om de giver tilladelse til, at de må kontaktes senere. Opfølgningsskemaet Den tilmeldte rygestopenhed er ansvarlig for, at alle deltagere, der er begyndt på et forløb, bliver kontaktet telefonisk for at følge op på deres rygestatus. Opfølgningen skal ske seks måneder efter den planlagte rygestopdag. Deltagere, der på basisskemaet har frabedt sig at blive kontaktet igen, skal naturligvis ikke ringes op. Rygestopenheden behøver ikke selv kontakte deltagerne, men kan fx benytte sig af STOPLINIEN, der tilbyder opfølgning og rådgivning af deltagerne. Skemaet indeholder oplysninger om deltagerens rygestatus, tilfredshed med kurset og brug af rygetrangsreducerende medicin. Skemaet årsag til manglende opfølgning Hvis det ikke er muligt at følge op på en deltager, skal skemaet Årsag til manglende opfølgning udfyldes i stedet for opfølgningsskemaet. Når en deltager uden held er forsøgt kontaktet fire gange på forskellige tidspunkter af dagen (heraf mindst ét opkald efter kl ), kan forløbet afsluttes ved at udfylde dette skema. 3.3 Dækningsgrad Rygestopbasens dækningsgrad kan ikke opgøres helt systematisk, da der ikke eksisterer nogen valid datakilde, der beskriver, hvor mange rygestopudbydere, der findes. Vi skønner dog udfra kursusbeskrivelser og hjemmesider med videre, at % af alle rygestopenheder, der tilbyder systematiseret rygestopbehandling med personlig kontakt, er tilmeldt Rygestopbasen. I 2013 blev der indrapporteret data fra et kommunalt tilbud fra 65 af de 98 kommuner, mens der blev leveret data fra mindst ét apotek i 16 kommuner. Derudover er der leveret data fra hospitaler, praktiserende læger og andre private udbydere til Rygestopbasen. Det store kort på næste side viser, de kommuner, der via én eller flere offentlige eller private rygestopudbydere, i 2013 har registreret deltagere i Rygestopbasen. Det lille kort viser indrapporteringen fra På Rygestopbasens hjemmeside ( kan man se et mere detaljeret kort, med en oversigt over hvilke rygestopenheder, der er tilmeldt i de enkelte kommuner. Side 16 Rygestopbasens årsrapport 2013
17 Gul Or Ingen deltagere Under 20 deltagere Mindst 20 deltagere Rød Blå Kommentar: Det store kort viser Rygestopbasens dækning i Data er leveret fra én eller flere offentlige eller private rygestopudbydere. De sorte kommuner har ikke leveret data til Rygestopbasen, de hvide kommuner har leveret data fra mindre end 20 deltagere, mens de mørkeblå kommuner har leveret data fra mindst 20 deltagere. Det lille kort viser det tilsvarende dækningen for rygestopaktiviteter påbegyndt i Sorte områder på landkortet I 2013 blev der indrapportet data til Rygestopbasen fra 76 kommuner. Følgende 22 kommuner indrapporterede ikke data i 2013: Allerød Brøndby Brønderslev Fanø Frederikshavn Gentofte Glostrup Gribskov Halsnæs Ishøj Kerteminde Læsø Morsø Nordfyn Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Rødovre Skanderborg Vesthimmerland Vordingborg Ærø Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 17
18 3.4 Aktivitetsniveau I 2012 blev der indrapporteret data fra 77 kommuner. I 2013 bidrog 96 rygestopenheder med data fra deres rygestopkurser. Der er i perioden afholdt tilsammen kurser i de 96 enheder, og rygere har deltaget på et rygestopkursus. Ca. 12 % af disse rygere er anonyme, hvorfor vi ikke har yderligere informationer om dem, og de ikke indgår i det følgende. Andelen af anonyme deltagere har ligget mellem 8-15 % gennem de seneste 6 år Kommentar: Antal rygestopenheder, der har registreret data fra deres rygestopforløb i Rygestopbasen. Udbydere Der er i dag kun to dominerende arenaer, når vi taler afholdelse af rygestopkurser. Det drejer sig om apoteker og kommuner. Over 90 % af deltagerne i Rygestopbasen har deltaget i et forløb i en af disse arenaer. I nogle tilfælde betales tilbudet på apoteket af kommunen. Gul Or Rød Apotek Kommune Hospital/jordemoder Praktiserende læge/tandlæge Andre private aktører Andet Blå Kommentar: Antal deltagere fordelt på udbyder. I 2013 deltog 97 % af deltagerne på et kursus på apoteker, hospitaler/jordemødre eller kommuner/regioner. I 2012 var andelen 99 %. I 2008 var andelen lavest med 92 %. Side 18 Rygestopbasens årsrapport 2013
19 3.5 Datakomplethed Vi har opgjort, hvor stor en del af spørgsmålene på de indrapporterede spørgeskemaer, der er blevet udfyldt. Opgørelsen viser, at datakompletheden er meget høj. Skema Procent udfyldt Registrering 100 % Basis 98 % Opfølgning 98 % Der bliver således i gennemsnit svaret på 98,5 % af alle spørgsmål på basisskemaet. Der er ikke taget højde for, hvilke spørgsmål der bliver besvaret, og svarprocenten på et enkelt spørgsmål på skemaet kan derfor godt være lave end 98,5 %. 3.6 Datavaliditet For at sikre datakvaliteten bliver der anvendt valideringstjek i tastselv miljøets indtastningsflade. Dette sikrer, at der ikke kan tastes datoer ind, der ikke eksisterer. Derudover forhindrer valideringsreglerne, at man kan afslutte en registrering, så længe der er obligatoriske felter, som ikke er udfyldt. Udover de automatiske tjek er der enkelte forhold, der ikke er indarbejdet i systemet. Derfor foretager vi manuelle tjek af kronologien i kursernes startdato, rygestopdato og slutdato, fx således at et kursus startdato ikke ligger efter slutdatoen. Derudover kontrollerer vi CPR-numre, hvor der ikke er datovalideringsregler indlagt, hvorfor det er muligt at taste en ikke eksisterende fødselsdato ind. 3.7 Datagrundlag Data til denne rapport er trukket i uge 6 i Kun kurser og deltagere, der er indrapporteret på dette tidspunkt, indgår. Datasættet består af deltagere i perioden Årsinddelingerne i rapporten er foretaget på baggrund af det år, deltagerne har påbegyndt deres rygestopkursus. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 19
20 Side 20 Rygestopbasens årsrapport 2013
21 4. Resultater Resultatet af et rygestopforløb påvirkes af mange kendte faktorer, såkaldte prognostiske faktorer. De følgende resultater dækker perioden 2013 samt 2012 med opfølgning i I 2013 deltog rygere på et rygestopforløb registreret i Rygestopbasen. Af disse rygere er ca. 12 % registreret i Rygestopbasen som anonyme deltagere og indgår derfor ikke i de følgende resultater. I resultatafsnittet er der hovedsageligt anvendt frekvensdiagrammer til at vise antal, frekvenser og fordelinger af de prognostiske faktorer. 4.1 Flow-diagram 2013 Deltagere n = Rygestopforløb Gennemført forløb* Ja n = Nej n = 988 Uoplyst n = 74 Opfølgning ved forløbets afslutning? Ja = 98 % Ja = 100 % Ja = 32 % 2012 Deltagere n = Rygestopforløb Gennemført forløb* Ja n = Nej n = Uoplyst n = 76 Opfølgning ved forløbets afslutning? Ja = 98 % Ja = 99 % Ja = 29 % Opfølgning efter 6 måneder? Ja = 84 % Ja = 81 % Ja = 66 % * En deltager har gennemført et forløbet, når han/hun har været tilstede minimum 75 % af forløbets planlagte mødegange. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 21
22 4.2 Deltagere fordelt på kursustype Gul 4.3 Deltagere på rygestopkursus Or Kommentar: Antal deltagere fordelt på kursustype. Fra 2008 Rød til 2012 er antallet af deltagere på gruppekurser faldet med mere end 30 %, mens udbudet til 2013 er Blåfaldet med næsten 60 %. Udbudet af individuelle har været nogenlunde konstant over alle årene. Udover at antallet 0 500af afholdte gruppekurser er faldet, var gennemsnittet af deltagere på gruppekurserne i på lige over 3 deltagere, mens det i perioden lå på mellem 8-9 deltagere. Gul Andet Gruppe Individuelt Ikke gennemført Gennemført Anonyme Beskrivelse af kurserne Or Kommentar: Antal deltagere på rygestopkursus. Rød En deltager har gennemført kurset, når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursets mødegange. Andelen Blå af deltagere, der gennemfører et rygestopkursus, ligger fra på ca. 60 %. I 2012 stiger andelen til 69 % og i 2013 er den 68 %. En mulig forklaring på denne stigning, kan være introduktionen af Kom & Kvit, hvor deltagerne på nuværende tidspunkt registreres som gennemført ved første kursusgang. I 2012 er antallet af deltagere faldet med ca. 25 % i forhold til 2008, hvor der har været flest rygere igennem et rygestopforløb. I 2013 er andelen af deltagere 46 % af det antal deltagere der fik et rygestoptilbud i I 2012 blev 451 deltagere (8 % af det samlede antal deltagere) registreret som anonyme deltagere i Rygestopbasen. I 2010 var andelen højest nemlig (15 %). Der er således sket et fald i antallet af anonyme deltagere, andelen stiger dog til 12 % i Anonyme deltagere er deltagere, der har været på kursus, men hvor der ikke er blevet registreret et basisskema i Rygestopbasen Side 22 Rygestopbasens årsrapport 2013
23 4.4 Målgruppe Gul Or Rød Blå Patienter og pårørende Almindelige borgere / Ansatte Blandet Gravide og partnere Andet Kommentar: Antal deltagere fordelt på målgruppe. Gennem de seneste tre år er det sket et markant fald i antallet af almindelige borgere, der har være på et rygestopforløb. Andelen af patienter og gravide (traditionelt udbudt i hospitalsvæsenet) er faldet støt siden kommunalreformen i Behandlingsmetode Gul Or Rød Blå Standardforløb Kom & Kvit Akupunktur/Zoneterapi Forebyggelsessamtale Andet Uoplyst Kommentar: Antal deltagere fordelt på behandlingsmetode. Standardforløb dækker kursusforløb afholdt efter metoden beskrevet af Kræftens Bekæmpelse. Behandlingsmetode er først registreret fra 28. maj I 2008 er der afholdt 371 kurser med 1766 deltagere inden denne skæringsdato, hvorfor vi ikke har data om den anvendte metode på disse forløb. Stort set ingen alternative behandlere anvender Rygestopbasen. Det blev muligt at registrere behandlingsmetoden Kom & Kvit i Rygestopbasen den 29. november 2011 (med mulighed for at tilbage-registrere). Alle Kom & Kvit forløb bliver af praktiske årsager registreret med ét registreringsskema og ét basisskema per deltager. Rygestopbasens årsrapport 2013 Side 23
Rygestopbasens årsrapport. aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013
Rygestopbasens årsrapport 2013 aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013 Kolofon WHO-CC World Health Organization Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals
Læs mereRygestopaktiviteter i Region Midt. Aktiviteter afholdt i første halvår 2019
Rygestopaktiviteter i Region Midt Aktiviteter afholdt i første halvår 219 Clinical Health Promotion Centre Clinical Health Promotion Centre på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder nationalt og
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereUndersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud
1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereBilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om
Læs mereOpfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere
Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereAndel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereExperian RKI analyse 1. halvår 2013
Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereTal for klamydiatilfælde. på kommuner
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereElevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen
Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereDe demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020
De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereElever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereIndbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084
Læs mereTal for klamydiatilfælde
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)
Læs merePLO Analyse Praksis med lukket for tilgang
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mere