En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark"

Transkript

1 En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark - som strategi til en mulig kommunikationskampagne for den danske Europabevægelse Udarbejdet af Ellen-Kristina Kristensen (Cpr.nr ) Syddansk Universitet Odense, Juni 2008 Studienævn for International Virksomhedskommunikation Vejleder: Flemming Smedegaard Antal normalsider inkl. engelsk resume (à 2100 enheder): 103,0 ( enheder)

2 INDHOLD FORORD...6 ABSTRACT...7 KAPITEL 1: INTRODUKTION BAGGRUND PROBLEMFORMULERING PROBLEMFELT PRÆSENTATION AF EU FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL SPECIALEDESIGN...15 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER...16 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME SOCIALKONSTRUKTIONISME HERMENEUTIK DET SOCIALKONSTRUKTIONISTISKE OG HERMENEUTISKE PARADIGME...22 KAPITEL 3: UNDERSØGELSESMETODE DET KVALITATIVE INTERVIEW INTERVIEWGUIDE INTERVIEWPERSONER GENNEMFØRSEL AF INTERVIEW BEARBEJDNING...27 KAPITEL 4: ANALYSEMETODE DISKURSAFKLARING ANALYSESTRATEGI

3 ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE...36 KAPITEL 5: DE DISKURSIVE PRAKSISSER...37 KAPITEL 6: MEDIER, POLITIKERE & BORGERE MEDIERNES ROLLE I SAMFUNDET POLITIKERE OG DE POLITISKE AKTØRERS ROLLE I SAMFUNDET BORGERNES ROLLE I SAMFUNDET...47 KAPITEL 7: DEN POLITISKE KOMMUNIKATION AF EU I DANMARK MEDIERNE EU ER IKKE MEDIE-EGNET OVERFLADISK EU-DÆKNING INFORMERET JA-NEJ DEBAT POLITIKERE BANGE FOR VOX-POPOLI NATIONALE FREMFOR EUROPÆISKE INTERESSER BORGERNE DANSKERNE SOM ET STAMMEFOLK ET NATIONALT SYN OS-DEM MENTALITET ØNSKET OM TRODS ALT AT VÆRE INTERNATIONALE VI ER ALLE LIGE...68 KAPITEL 8: DEN POLITISKE KOMMUNIKATION AF EU I ITALIEN MEDIERNE PRO-EUROPÆISK LAND UDEN MEGEN EU-DÆKNING EU ER IKKE MEDIE-EGNET INTELLEKTUEL OG EUROPÆISERET EU-DÆKNING POLITIKERNE SJÆLDENT DEBAT OM EU BERLUSCONIS LIGEGYLDIGHED EUROPÆISME SOM POLITISK GRUNDIDEOLOGI BORGERNE EU-POSITIVE UDEN STØRRE INTERESSE FOR EU ITALIENERNE SOM CAMPANALISTI HELLERE BRUXELLES END ROM ET INTERNATIONALT SYN HIERARKISK TÆNKEMÅDE MÅSKE ALLIGEVEL EN SMULE SKEPSIS

4 KAPITEL 9: KONKLUDERENDE SAMMENLIGNING...86 TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL...92 KAPITEL 10: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI EUROPABEVÆGELSEN DIAMANTEN UDGANGSPUNKT OG OVERORDNEDE OVERVEJELSER ER DER TALE OM EN KOMMUNIKATIONSOPGAVE? RELATION FELT MIDLER KAPITEL 11: KONKLUSION LITTERATURLISTE BIBLIOGRAFI ARTIKLER HJEMMESIDER BILAGSOVERSIGT

5 FIGUROVERSIGT FIGUR 1: FIGUR 2: Specialedesign Illustration af den tredimensionelle model. Afgrænsning af den kommunikative begivenhed inden for politisk kommunikation-diskursorden. FIGUR 3: FIGUR 4: FIGUR 5: FIGUR 6: FIGUR 7: Oversigt over konfigurationen af diskurser i Italien Oversigt over konfigurationen af diskurser i Danmark Model af massemedieret politisk kommunikation De tre dagsordener Sammenligning af den politiske kommunikation af EU i Danmark og i Italien 5

6 FORORD Dette speciale var ikke blevet til virkelighed uden de 13 interviewdeltageres medvilje. Jeg vil derfor give en stor tak til alle eksperterne for at have brugt tid og energi på at medvirke. Deres spændende diskussioner har været en afgørende motivation for mig under specialeprocessen. Takken går til Chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden, Europaparlamentariker og nu foreslået spidskandidat for Socialdemokraterne til Europaparlamentsvalget i 2009 Dan Jørgensen, Formand for Europabevægelsen og rektor for Europaskolen Erik Boel, Generaldirektør for Generaldirektoratet for kommunikation i EU Claus Haugaard Sørensen, medlem af Folketinget for SF og tidligere medlem af Europaparlamentet Pernille Frahm, medlem af Folkebevægelsen mod EU og tidligere medlem af Europaparlamentet Ole Krarup, professor i Italiensk på CBS Iørn Korzen, forsker i EU-forhold på statskundskab på KU Fabrizio Tassinari, forsker i spansk og historie på CBS Carsten Humlebæk, forsker i EU og meningsdannelse på CBS Sine Nørholm Just, forsker i Euroskepsis på DIIS Catharina Sørensen, journalist på TV2 NEWS og tidligere udsendt journalist i Rom Lisbeth Davidsen samt journalist og anmelder på Politiken, oversætter og forfatter om italienske forhold samt adjungeret professor ved CBS Thomas Harder. Jeg vil desuden og ikke mindst - rette en stor tak til min vejleder Flemming Smedegaard for god og konstruktiv vejledning. Endelig en tak til familie, kæreste og venner for tålmodighed under specialeprocessen. Ellen-Kristina Kock Kristensen København, juni

7 ABSTRACT Twenty-seven European nation states have all joined together in a European Union (EU). A union where over half a billion people are living side by side, and where the public opinions concerning EU are endlessly many across borders, political understandings, and cultural habits. A union that throughout history has been given increasingly more power by the nation states - and yet, many politicians, media and citizens do not appear to show much interest in the European Union. In the process of my writing, I often asked myself the question: Why are the media and politicians not giving priority to discussions of EU when we are living in a time in which the EU has more influence than ever on the everyday life of the single citizen? The focus of this thesis is the political communication of EU in two European countries, Italy and Denmark. The thesis particularly addresses questions concerning the effect of media, politicians and citizens on the political communication in Denmark and in Italy. The purpose of the study is to create a general communication strategy for the Danish European Movement. A hermeneutical and social constructive approach is applied as a general understanding frame, in which understanding is to be found in the hermeneutical circle and in both the social and historical contexts. I perceive social reality as a product of the language and the interactions between people. Therefore, Fairclough s critical discourse analysis has been applied to obtain a theoretical basis for assessing the political communication of EU in Italy and Denmark. This framework is applied in an attempt to illustrate the connection between abstract circumstances, institutional structures, and specific text. The critical discourse analysis is based on the assumption that media, politicians and citizens all have a power of influence as they themselves define the essential events and how these are to be recognised in a larger social perspective. All three actors are central and independent producers of world pictures and symbols that independently influence the political communication of the EU. Thus, I see political communication as a process of creating meaning that participates in creating, changing and preserving the social world. In analysing the political communication of EU, a qualitative study has been carried out through qualitative interviews with 13 7

8 participants, each possessing special competencies concerning political communication in Danish and/or Italian culture. On the basis of the analysis, it can be concluded that the political communication of EU in Italy and Denmark is: a) Influenced by the media s conception of journalistic production; that is, news stories reflect journalistic news logics, certain form criteria and working routines. The result of this, especially in Denmark, is a news picture that is based on a fixed, rather than a complex and various understanding of society. As this thesis explores, EU themes generally do not meet the conditions of journalistic production. Italian journalism is more intellectualized and Europeanised which results in a more internationally oriented understanding of society than in Denmark. b) Influenced by the fact that politicians do not wish to communicate EU because national issues are considered as more important for the citizens and for the medias, due to the certain form criteria. The politicians in Denmark and Italy therefore do not expect votes on EU-themes and inherently gives priority to national themes. Many Italian politicians have a more positive and symbolic way of communicating EU than in Denmark, where politicians mainly focus on national benefits. Moreover, after the Danes rejected the Maastricht Treaty in 1992 and the introduction of the Euro in the year 2000, the politicians of Denmark are becoming increasingly afraid of the voice of the citizens. They appear to have a general communication problem in referendum situations and the lack of communication may result in more suspiciousness towards EU. c) Influenced by the culture of the Italian and Danish people who in many respects appear to be opposites of one another. Italians and Danes generally do not show much interest in the European Union, but the general understanding frame towards EU, which is found through discourses and in the social and historical contexts, illustrates the contrasting perspectives. In general, Italians are fundamentally more positive and Danes more sceptical towards the European Union. Judging from the critical discourse analysis, the perspective of the media and politicians in Denmark and Italy reflects a more or less comparable world picture, while the value 8

9 references of the two peoples are very different due to differing historical and social contexts. In attempting to challenge this conception of society, a hypothetical example of a communication strategy for the Danish European Movement is presented. This thesis argues that communication is dialogic, hence a communication strategy for the Danish European Movement should be based on the value references of the country in question. The European Movement can therefore only to a limited extent find inspiration in Italy. Instead, they have to target strategies to the relevant culture community. On the basis of the model for communication planning known as the diamond, communicative aspects are discussed in order to optimise the communication situation with the defined target group and in that way bring about social and cultural change. To that purpose, I have developed the overall communication campaign: without the EU a weaker Denmark, which is primarily targeted at EU-sceptical Danes, who subconsciously put Denmark s needs first and are concerned that the development of EU undermines the concept of the unified Danish nation state. A nation state that from many sceptical Danes point of view is already well-run without the EU. The communication campaign points to a number of concrete results achieved by the EU, which in that way demonstrates how the European Union is important, even for an already well-functioning nation state. Furthermore, the communication strategy emphasizes how Denmark, without the EU, would find itself in a relatively weaker position compared to other European countries. 9

10 KAPITEL 1: INTRODUKTION I denne del bliver specialets emne og problemfelt belyst. Desuden introduceres den Europæiske Union og afslutningsvis tegnes der en oversigt over specialets videre struktur. 1.0 BAGGRUND 27 europæiske nationalstater og kulturer er samlet i en europæisk union. En union, hvor over en halv milliard europæere lever side om side, og hvor holdningerne til EU er uendelig mange på tværs af landegrænser, politisk overbevisning og kulturelt ståsted. En union, som gennem historien har skaffet sig mere og mere magt i forhold til nationalstaterne, og alligevel vælger mange politikere, medier og borgere ikke at interessere sig for denne efterhånden udefinerbare, men på mange parametre indflydelsesrige institution. Hvorfor bliver den politiske kommunikation af EU i Danmark og Italien nedprioriteret på trods af, at vi lever i en tid, hvor EU til stadighed spiller en større rolle i borgernes hverdag? Og hvad er det i grunden, som gør, at Danmark har forbehold over for politiske områder i EUsamarbejdet og er kendt for at være et euroskeptisk land, mens Italien i mange år har haft ry for at være pro-eu og været et af foregangslandene for EU-samarbejdet? Dette speciale undersøger Danmarks og Italiens politiske kommunikation af EU og kultur samt sætter fokus på den EU-kommunikationsopgave, der ligger forude for politikere, medier og organisationer. En politisk kommunikationsopgave, som bliver større og måske sværere jo længere tid EU agerer som en slags skjult dagsorden i det offentlige. Jeg betragter moderne medier, politikere og borgere som centrale og selvstændige producenter af virkelighedsbilleder og symboler, der gensidigt påvirker den politiske kommunikation af EU. Mediernes og politikernes kommunikation af EU samt borgernes kultur er en betydningsdannende proces, som er med til at skabe, forandre og fastholde den sociale verden. Min kritiske diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og i Danmark søger at fremme social og kulturel forandring ved at diskutere, hvorvidt og hvorledes den danske Europabevægelse kan finde inspiration fra Italien til sin 10

11 kommunikationsstrategi i Danmark, og hvordan organisationen overordnet set bør lægge sin kommunikationsstrategi over for medierne, borgerne og politikerne. 1.1 PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovenstående vil jeg forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvilke sociokulturelle tendenser findes der i Italien og i Danmark, som er afgørende for, hvordan den politiske kommunikation af EU iscenesættes i de pågældende lande for derefter at vurdere hvorledes den danske Europabevægelse på denne baggrund bør tilrettelægge sin kommunikation i Danmark? 1.2 PROBLEMFELT Tilgangen til specialet er baseret på et socialkonstruktionistisk og hermeneutisk grundlag, hvor kvalitative eksplorerende interviews med en række personer, som har faglige og erfaringsmæssige kompetencer inden for emnet anvendes som undersøgelsesmetode. Interviewdeltagernes udtalelser og refleksioner bruges aktivt i forskningen, og skal bidrage til nyttige konklusioner. Disse analyseres ved hjælp af en diskursanalyse, hvor jeg tager udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Målet med diskursanalysen er at fremstille, hvordan diskursive konstruktioner fremhæver bestemte versioner af virkeligheden, og hvordan denne virkelighed holder den politiske kommunikation af EU som et nedprioriteret område i national-regi. I specialet analyseres mediernes, politikernes og borgernes forhold til EU-temaer i Italien og i Danmark og derigennem findes en dybdegående forklaring på fænomenet. Den kritiske diskursanalyse bruger jeg som afsæt til en kommunikationsstrategi for Europabevægelsen med henblik på at fremme social og kulturel forandring. For at operationalisere min problemformulering har jeg opdelt specialet i tre dele (se specialedesign, fig. 1) Første del er de teoretiske og analytiske overvejelser, anden del er den kritisk diskursanalyse og tredje del er en hypotetisk kommunikationsstrategi for Europabevægelsen. 11

12 Nærværende speciale er en betydningsdannende proces, der er et udtryk for en bestemt måde at opfatte verden på, og min problemformulering skal ikke fremstilles som et objektivt afgrænset område, men som et analytisk felt, jeg afgrænser ved at analysere diskursive praksisser, der er med til skabe og forandre vores sociale verden. Det er ikke min hensigt at stille mig neutralt over for problemstillingen og derigennem finde den rigtige sandhed. 1.3 PRÆSENTATION AF EU For at forstå specialets overordnede emne, vil jeg kort beskrive EU som institution. Den Europæiske Union blev etableret efter anden verdenskrig med det formål at skabe fred blandt de europæiske lande. I 1952 lykkedes det seks europæiske lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland) at nærme sig hinanden økonomisk og politisk med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Målsætningen for fællesskabet var kort sagt at fremme medlemmernes økonomiske vækst, at hindre indre europæiske krige og fornyet tysk aggression, at integrere et genrejst Tyskland i Europa, at styrke Vesteuropas stilling mellem de to supermagter samt at fremme menneskerettighederne og demokratiske styreformer. I 1957 trådte Rom-traktaten 1 i kraft. (Urwin 1991:12) Efter Berlin-murens fald i 1989 forenedes Østtyskland med Vesttyskland, hvilket betød, at tanken om det indre europæiske marked kunne fuldendes. Siden har der været en række traktater: Maastricht-traktaten 2, som Danmark har fire forbehold overfor, Amsterdam-traktaten 3, Nice-traktaten 4 og Lissabon-traktaten 5, som stadig er under diskussion efter, at Irlands borgere stemte imod d. 12. juni Dette har skabt en usikker situation i EU. Danmark har været medlem af EU siden 1973 og Italien er, som nævnt, en af grundlæggerne af Rom-traktaten tilbage i EU er bygget op omkring kommissionen, Europaparlamentet, Ministerrådet, EF-domstolen og Centralbanken. Jeg går ikke i dybden med disse institutioner, 1 Rom-traktaten omhandler det overstatslige samarbejde, primært det europæiske økonomiske fællesskab EØF, EU's institutioner og det europæiske atomenergifællesskab EURATOM 2 Maastricht-traktaten blev undertegnet i 1992 og trådte i kraft i 1993 med fire forbehold for danskernes vedkommende. Traktaten omhandler det mellemstatslige samarbejde (søjle 2 og 3) 3 Amsterdam-traktaten blev undertegnet i 1997 og er ikke en grundlæggende traktat, som ændrer de tidligere traktater, men enkelte bestemmelser. 4 Nice-traktaten blev undertegnet i 2000 og trådte i kraft i Denne traktat er ligeledes ikke en grundlæggende traktat, men supplerer de tidligere traktater med nye bestemmelser. 5 Lissabon-traktaten blev undertegnet i december 2007, hvilken blandt andet giver en styrket rolle til Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter, giver flere muligheder for borgerne til at komme til orde, forenkler arbejdsmetoder, og afstemningsregler, skaber bedre muligheder for handel, indarbejder grundlæggende rettigheder i den primære EU-ret, samler de udenrigspolitiske redskaber og indfører solidaritetsordninger for borgerne. 12

13 men noterer blot, at institutionerne varetager forskellige roller i samarbejdet som bl.a. omfatter lovgivende, kontrollerende, dømmende samt rådgivende funktioner. I dag er den Europæiske Union et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande. (www.eu-oplysningen.dk 6 ) Jeg har nu belyst specialets emne og problemformulering samt kort præsenteret EU som institution. I det følgende deles specialet op i tre dele for at skabe et større overblik. 1.4 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER Første del er afsat til at diskutere mit videnskabsteoretiske grundlag og forståelse. Rammen for specialets overordnede forståelse, som er baseret på den hermeneutiske erkendelsesteori og på socialkonstruktionismen, bliver præsenteret i kapitel 2. Det er væsentligt at inddrage dette kapitel for at udtrykke mit verdensbillede, som leder og sætte grænser for specialets videre udformning. I kapitel 3 bliver min kvalitative undersøgelsesmetode og gennemførelsen af interviewene præciseret for at skabe mest mulig troværdighed og gennemsigtighed omkring interviewudførelsen. Sidste kapitel (kapitel 4) i denne del af specialet danner rammen for min analysemetode med udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Jeg afgrænser mit analysefelt og redegør for min analysestrategi. 1.5 ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE I anden del af specialet fokuseres der på selve diskursanalysen, der deles op i fem kapitler. Inden jeg begynder selve analysen, gives der i kapitel 5 en redegørelse for de diskursive praksisser. Kapitel 6 indebærer nogle sociale praksisser, som skal skabe en baggrundsforståelse for tekstanalysen og den diskursive praksis, der følger i kapitel 7 og 8. I kapitel 7 analyseres den politiske kommunikation af EU i Danmark, og i kapitel 8 den politiske kommunikation af EU i Italien. Kapitel 9 konkluderer på analysen ved at sammenholde den sociale praksis med en konkluderende sammenligning af Italien og Danmark

14 1.6 TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL I del 3 diskuterer jeg, hvordan den danske Europabevægelse overordnet kan kommunikere i Danmark på baggrund af de konklusioner, jeg har gjort mig i del 2. Kapitel 10 inkluderer således en diskussion af, hvorvidt Europabevægelsen kan hente inspiration fra Italien til sin kommunikationsstrategi, og hvordan Europabevægelsen i øvrigt bør kommunikere i Danmark. I Kapitel 11 konkluderer jeg på specialets analyse, og der gives en besvarelse af problemformuleringen. 14

15 1.7 SPECIALEDESIGN KAPITEL 1: INTRODUKTION DEL 1: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER KAPITEL 2: OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME KAPITEL 3: UNDERSØGELSESMETODE KAPITEL 4: ANALYSEMETODE DEL 2: KRITISK DISKURSANALYSE KAPITEL 5: DE DISKURSIVE PRAKSISSER KAPITEL 6: MEDIER, POLITIKERE & BOGERE KAPITEL 7: KOMMUNIKATIONEN AF EU I DANMARK KAPITEL 8: KOMMUNIKATIONEN AF EU I ITALIEN KAPITEL 9: KONKLUDERENDE SAMMENLIGNING DEL 3: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN - ET EKSEMPEL KAPITEL 10: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Figur 1: Specialedesign KAPITEL 11: KONKLUSION 15

16 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER 16

17 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME I dette kapitel defineres rammen for mit speciale, da et paradigme for specialet, som nævnt, hjælper til at lede og sætte grænser for et emne og fungerer derigennem som en styringsmekanisme i forhold til fortolkningen og gennemførslen af specialet (Launsø & Rieper 2005:43). Med andre ord er paradigmet et værdisæt eller et verdensbillede i ens bevidsthed, der styrer ens valg gennem teori, metode og fortolkning af et givent fænomen. Jeg præciserer paradigmet til værende det hermeneutiske og socialkonstruktionistiske paradigme, hvor jeg kobler Clifford Geertz til mit overordnede teoretiske ståsted. Jeg anskuer Geertz kulturforståelse som det grundlæggende syn, jeg har på samfundet, samtidig med, at jeg anvender hermeneutikken som overordnet metodisk og erkendelsesmæssig forståelsesramme. 2.0 SOCIALKONSTRUKTIONISME Socialkonstruktionismen 7 er en fællesbetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund (Jørgensen & Phillips 1999:13). Der findes således forskellige positioner og perspektiver inden for socialkonstruktionismen, og for at kunne forstå dette specialets udgangspunkt, vil en afklaring af dette felt være på sin plads. Inden da vil jeg klargøre de fire fælles præmisser, som, ifølge Vivian Burr, binder de socialkonstruktionistiske perspektiver sammen (Burr 1995:3-5). 1) Socialkonstruktionismen har en kritisk holdning til viden og selvfølgeligheder. 2) Betydning og viden er historisk og kulturelt betinget. 3) Betydning opretholdes og skabes i sociale processer og i sprogbrug. 4) Der en sammenhæng mellem betydning og social handling. Det overordnede socialkonstruktionistiske udgangspunkt for specialet er således, at verdenen er socialt konstrueret, hvor hovedfokus er på sproget, de sociale processer og de relationer, der skaber virkeligheden, viden og selvet. Man kan med andre ord sige, at måden at agere på gennem sociale relationer og handlinger, sætter rammer for, hvordan omverden, identiteter og sociale relationer skabes og forandres. Socialkonstruktionisterne ser viden som en subjektiv 7 Jeg afgrænser mig fra at diskutere begrebet socialkonstruktionisme i forhold til socialkonstruktivisme, da det ligger uden for specialets fokus. 17

18 sandhed samtidig med, at vi som personer er historiske og kulturelle væsener, som tilmed har viden og forståelse af verden på en historisk og kulturel specifik baggrund. Med dette siges også, at ens identitet forandrer sig til stadighed i de sociale processer, som man er i, og derigennem skaber samt forandrer det verdensbillede, som man hver især opfatter. Videnskab er altså baseret på den personlige faktor, og kan derfor hverken være objektiv, systematisk, reproducerbar, forudsigelig, præcis eller efterprøvelig (Geertz 1973:94). Når jeg lader mig inspirere af socialkonstruktionismen, er det relevant at afklare radikaliteten af dette speciales socialkonstruktionistiske perspektiv. Jeg læner mig her op af en moderat form for kritisk socialkonstruktionisme, hvor princippet er at stå kritisk overfor sociale fænomeners naturlighed. Jeg forholder mig således fortolkende til det, jeg undersøger, da jeg er klar over, at virkeligheden ikke er som den ser ud på overfladen. Tingene kan være anderledes, når der graves dybere ned. (Wenneberg 2002:19,77). Kritikere mener, at dette perspektiv er en anelse flydende, da der vil være tale om en endeløs problematisk proces, hvor forskeren ikke har mulighed for at vurdere, om de nye underliggende fænomener er en social virkelighed eller blot en illusion. Man kunne spørge: hvorfor skulle de nye fænomener pludselig være naturlige? (ibid:84). Konsekvente socialkonstruktionistiske perspektiver indebærer en antagelse om, at adgangen til virkeligheden altid går gennem sproget, idet man kun kan give den materielle verden betydning på grundlag af de sproglige strukturer, der betinger vores tænkning. Dette speciale fokuserer ikke udelukkende på sproget, men også på bagvedliggende sociale strukturer, som kan have betydning for forståelsen. I det følgende præciseres Geertz socialkonstruktionistiske kulturperspektiv, og en præcisering af hermeneutikken følger senere i kapitlet. Geertz har været en central antropolog i udviklingen af den symbolske og interpretatvie antropologi, der har relationer til hermeneutik og litteraturfortolkning (Risager 2003: ). Han tager udgangspunkt i semiotikken, som henviser til menneskelig betydningsdannelse ved brug af tegnsystemer (Smedegaard 2003:10) og skelner i sit kulturperspektiv mellem kulturelle og sociale strukturer. The concept of culture I espouse, ( ) is essentially a semiotic one. Believing, with Max Weber, that man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be therefore not 18

19 experimental science in search of law but an interpretive one search of meaning. (Geertz 1973:5). Kultur er for Geertz således et betydningsdannende net, som mennesket spinder omkring sig. Det er dog ikke muligt for mennesket at spinde et hvilket som helst net, idet sociale strukturer spiller ind. Sociale strukturer er de socialt etablerede strukturer, hvilket vil sige de eksisterende netværk af sociale relationer, som findes blandt mennesker. Nettet kan siges at være et mønster af historisk nedarvede forestillinger eller af sociale strukturer, som udtrykkes i symboler, med hvilke mennesker kommunikerer, forstår og udvikler deres viden om og holdninger til livet som helhed (ibid:17-20, 89). Selvom Geertz i sit kulturperspektiv skelner mellem kultur og social struktur, indgår disse strukturer i et dynamisk samspil, hvor de både påvirker og påvirkes af hinanden. (Geertz 1973: ). Der er således sammenhæng mellem Clifford Geertz verdenssyn og symbolismen, der ser kultur som et socialt sammenvævet mønster, hvor meningsdannelsen kommer til udtryk gennem symboler (Schultz 2003:70-71). Geertz, som blandt andet er inspireret af filosoffen, Gilbert Ryle, bruger begrebet den tætte beskrivelse (thick description), der er et begreb for at kunne forstå en given menneskelig handling. I den tætte beskrivelse er det centralt at inddrage konteksten, da konteksten er med til at give den menneskelige handling mening for andre. Jeg stræber derfor efter at give tætte beskrivelser, da det er herigennem jeg som betragter har mulighed for at nærme mig kulturen. Geertz 1973:9-12). Man ser her en inspiration fra bla. symbolismen, da symbolisterne også betragter kultur som noget, der skabes i de sociale kontekster. Geertz siger desuden med dette net, at det er indlejret i mikroskopiske etnografisk opfangede detaljer, hvilket betyder, at kultur i virkeligheden ikke hører hjemme nogen steder. Sociale strukturer er således selve mønsteret af social interaktion og årsagen til, at flere mennesker, der indgår i den samme kultur, som udgangspunkt har et lignende verdenssyn. Man kan fx ikke tale om hele samfund, civilisationer eller afgrænsede områder, og der er ikke tale om homogene grupper sådan, som funktionalisterne forstår det, men derimod flere forskellige fællesskaber. Samtidig materialiserer kulturer sig i modsætning til hinanden, hvilket vil sige, at kulturer erfares i mødet mellem mennesker, som ikke har alt tilfælles. (Geertz 1973:21) 19

20 Geert Hofstede 8 forstår kulturer, i overensstemmelse med funktionalismen, som nationale homogene kulturer, der er uforanderlige og afgrænsede (Hofstede 1999:32). Man kunne derfor argumentere for, at funktionalisternes afgrænsning af kulturer ville være oplagt at bruge i dette speciale, da man kan sige, at jeg undersøger to afgrænsede områders kultur i forhold til den politiske kommunikation, men selvom jeg analyserer mig frem til en række fremtrædende kulturelle elementer, vil disse elementer ikke agere som en homogen størrelse. Nogle elementer vil være hinandens modsætninger og derfor fremstå som forskellige værdifællesskaber, som agerer i samfundet, og som hver især har indflydelse på den politiske kommunikation af EU. Eksempelvis er det ikke alle italienere, som føler sig tilknyttet den katolske kirke, og det er fx heller ikke tilfældet, at alle danskere har en stærk fællesskabsfølelse. Det er derfor væsentligt at slå fast, at der er tale om forskellige fællesskaber i landene, som tilsammen giver et overordnet billede af den politiske kommunikation af EU. I det følgende argumenteres der kort for mit valg af den hermeneutiske ramme og derefter for, hvordan socialkonstruktionismen som overordnet kulturforståelse og hermeneutikken som overordnet metodisk samt erkendelsesmæssig forståelse kan forenes. Først en kort præcisering af hermeneutikken. 2.1 HERMENEUTIK Hermeneutikken var tidligere kun en måde at fortolke tekster og at finde sandheden i tekster på, men i dag er hermeneutikken blevet til en mere omstændig og filosofisk erkendelsesteori, hvor fortolkningen af og forståelsen for meningsfulde fænomener søges undersøgt og forklaret. Hermeneutikkens to centrale begreber er således fortolkning og mening. I den hermeneutiske fortolkningsproces er den hermeneutiske cirkel et centralt element, der blev sat fokus på af den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher i starten af tallet, men som er en ældgammel tanke, der kan spores helt tilbage til oldtidens retorik. (Kjørup 1999:269, Collin & Køppe 2003:145, Birkler 2005:95). Det centrale princip i den hermeneutiske cirkel er, at fortolkningen foregår i en uendelig fortolkningsproces, hvor 8 Geert Hofstede har, i samarbejde med IBM, analyseret, via en kvantitativ undersøgelse, menneskers værdier i over halvtreds lande og specificeret de forskellige nationale værdisystemer. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet

Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet ! Dig og dit EU - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet Udarbejdet af Marie Eigen Møller (Cpr.nr. 300188-2790) Under vejledning af Thomas Hestbæk Andersen

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Arbejdsglæde anno 2011

Arbejdsglæde anno 2011 Arbejdsglæde anno 2011 En undersøgelse af hvordan ledere kan skabe større arbejdsglæde for medarbejdere - herunder en kritisk diskursanalyse af hvordan der tales om arbejdsglæde i danske medier Udarbejdet

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

BA-PROJEKT VEJLEDERKATALOG

BA-PROJEKT VEJLEDERKATALOG BA-PROJEKT VEJLEDERKATALOG for Hanne Bitsch Hansen hbh.eng@cbs.dk Globalisation Emerging markets (China & India) Intercultural Marketing Danish companies offshore outsourcing to India Managing subcontracting

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

En kritisk diskursanalyse

En kritisk diskursanalyse En kritisk diskursanalyse - som strategi til forandringskommunikation Speciale? Kommunikation? Roskilde Universitetscenter? November 2004 Udarbejdet af? Søren Bom? Mads Tamborg Hansen? Gitte Grønlund Rasmussen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør?

Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør? Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør? En diskursanalyse af sammenhængen mellem mål og metoder i de individuelle planer fra Dansk Kvalitetsmodel på det

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Regulering af Lobbyisme i EU

Regulering af Lobbyisme i EU Regulering af Lobbyisme i EU Vivian Uva Kandidatafhandling: Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Antal anslag: 181.922 Vejleder: Sine Nørholm Just - Department of Business and Politics Copenhagen

Læs mere