En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark

Transkript

1 En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark - som strategi til en mulig kommunikationskampagne for den danske Europabevægelse Udarbejdet af Ellen-Kristina Kristensen (Cpr.nr ) Syddansk Universitet Odense, Juni 2008 Studienævn for International Virksomhedskommunikation Vejleder: Flemming Smedegaard Antal normalsider inkl. engelsk resume (à 2100 enheder): 103,0 ( enheder)

2 INDHOLD FORORD...6 ABSTRACT...7 KAPITEL 1: INTRODUKTION BAGGRUND PROBLEMFORMULERING PROBLEMFELT PRÆSENTATION AF EU FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL SPECIALEDESIGN...15 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER...16 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME SOCIALKONSTRUKTIONISME HERMENEUTIK DET SOCIALKONSTRUKTIONISTISKE OG HERMENEUTISKE PARADIGME...22 KAPITEL 3: UNDERSØGELSESMETODE DET KVALITATIVE INTERVIEW INTERVIEWGUIDE INTERVIEWPERSONER GENNEMFØRSEL AF INTERVIEW BEARBEJDNING...27 KAPITEL 4: ANALYSEMETODE DISKURSAFKLARING ANALYSESTRATEGI

3 ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE...36 KAPITEL 5: DE DISKURSIVE PRAKSISSER...37 KAPITEL 6: MEDIER, POLITIKERE & BORGERE MEDIERNES ROLLE I SAMFUNDET POLITIKERE OG DE POLITISKE AKTØRERS ROLLE I SAMFUNDET BORGERNES ROLLE I SAMFUNDET...47 KAPITEL 7: DEN POLITISKE KOMMUNIKATION AF EU I DANMARK MEDIERNE EU ER IKKE MEDIE-EGNET OVERFLADISK EU-DÆKNING INFORMERET JA-NEJ DEBAT POLITIKERE BANGE FOR VOX-POPOLI NATIONALE FREMFOR EUROPÆISKE INTERESSER BORGERNE DANSKERNE SOM ET STAMMEFOLK ET NATIONALT SYN OS-DEM MENTALITET ØNSKET OM TRODS ALT AT VÆRE INTERNATIONALE VI ER ALLE LIGE...68 KAPITEL 8: DEN POLITISKE KOMMUNIKATION AF EU I ITALIEN MEDIERNE PRO-EUROPÆISK LAND UDEN MEGEN EU-DÆKNING EU ER IKKE MEDIE-EGNET INTELLEKTUEL OG EUROPÆISERET EU-DÆKNING POLITIKERNE SJÆLDENT DEBAT OM EU BERLUSCONIS LIGEGYLDIGHED EUROPÆISME SOM POLITISK GRUNDIDEOLOGI BORGERNE EU-POSITIVE UDEN STØRRE INTERESSE FOR EU ITALIENERNE SOM CAMPANALISTI HELLERE BRUXELLES END ROM ET INTERNATIONALT SYN HIERARKISK TÆNKEMÅDE MÅSKE ALLIGEVEL EN SMULE SKEPSIS

4 KAPITEL 9: KONKLUDERENDE SAMMENLIGNING...86 TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL...92 KAPITEL 10: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI EUROPABEVÆGELSEN DIAMANTEN UDGANGSPUNKT OG OVERORDNEDE OVERVEJELSER ER DER TALE OM EN KOMMUNIKATIONSOPGAVE? RELATION FELT MIDLER KAPITEL 11: KONKLUSION LITTERATURLISTE BIBLIOGRAFI ARTIKLER HJEMMESIDER BILAGSOVERSIGT

5 FIGUROVERSIGT FIGUR 1: FIGUR 2: Specialedesign Illustration af den tredimensionelle model. Afgrænsning af den kommunikative begivenhed inden for politisk kommunikation-diskursorden. FIGUR 3: FIGUR 4: FIGUR 5: FIGUR 6: FIGUR 7: Oversigt over konfigurationen af diskurser i Italien Oversigt over konfigurationen af diskurser i Danmark Model af massemedieret politisk kommunikation De tre dagsordener Sammenligning af den politiske kommunikation af EU i Danmark og i Italien 5

6 FORORD Dette speciale var ikke blevet til virkelighed uden de 13 interviewdeltageres medvilje. Jeg vil derfor give en stor tak til alle eksperterne for at have brugt tid og energi på at medvirke. Deres spændende diskussioner har været en afgørende motivation for mig under specialeprocessen. Takken går til Chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden, Europaparlamentariker og nu foreslået spidskandidat for Socialdemokraterne til Europaparlamentsvalget i 2009 Dan Jørgensen, Formand for Europabevægelsen og rektor for Europaskolen Erik Boel, Generaldirektør for Generaldirektoratet for kommunikation i EU Claus Haugaard Sørensen, medlem af Folketinget for SF og tidligere medlem af Europaparlamentet Pernille Frahm, medlem af Folkebevægelsen mod EU og tidligere medlem af Europaparlamentet Ole Krarup, professor i Italiensk på CBS Iørn Korzen, forsker i EU-forhold på statskundskab på KU Fabrizio Tassinari, forsker i spansk og historie på CBS Carsten Humlebæk, forsker i EU og meningsdannelse på CBS Sine Nørholm Just, forsker i Euroskepsis på DIIS Catharina Sørensen, journalist på TV2 NEWS og tidligere udsendt journalist i Rom Lisbeth Davidsen samt journalist og anmelder på Politiken, oversætter og forfatter om italienske forhold samt adjungeret professor ved CBS Thomas Harder. Jeg vil desuden og ikke mindst - rette en stor tak til min vejleder Flemming Smedegaard for god og konstruktiv vejledning. Endelig en tak til familie, kæreste og venner for tålmodighed under specialeprocessen. Ellen-Kristina Kock Kristensen København, juni

7 ABSTRACT Twenty-seven European nation states have all joined together in a European Union (EU). A union where over half a billion people are living side by side, and where the public opinions concerning EU are endlessly many across borders, political understandings, and cultural habits. A union that throughout history has been given increasingly more power by the nation states - and yet, many politicians, media and citizens do not appear to show much interest in the European Union. In the process of my writing, I often asked myself the question: Why are the media and politicians not giving priority to discussions of EU when we are living in a time in which the EU has more influence than ever on the everyday life of the single citizen? The focus of this thesis is the political communication of EU in two European countries, Italy and Denmark. The thesis particularly addresses questions concerning the effect of media, politicians and citizens on the political communication in Denmark and in Italy. The purpose of the study is to create a general communication strategy for the Danish European Movement. A hermeneutical and social constructive approach is applied as a general understanding frame, in which understanding is to be found in the hermeneutical circle and in both the social and historical contexts. I perceive social reality as a product of the language and the interactions between people. Therefore, Fairclough s critical discourse analysis has been applied to obtain a theoretical basis for assessing the political communication of EU in Italy and Denmark. This framework is applied in an attempt to illustrate the connection between abstract circumstances, institutional structures, and specific text. The critical discourse analysis is based on the assumption that media, politicians and citizens all have a power of influence as they themselves define the essential events and how these are to be recognised in a larger social perspective. All three actors are central and independent producers of world pictures and symbols that independently influence the political communication of the EU. Thus, I see political communication as a process of creating meaning that participates in creating, changing and preserving the social world. In analysing the political communication of EU, a qualitative study has been carried out through qualitative interviews with 13 7

8 participants, each possessing special competencies concerning political communication in Danish and/or Italian culture. On the basis of the analysis, it can be concluded that the political communication of EU in Italy and Denmark is: a) Influenced by the media s conception of journalistic production; that is, news stories reflect journalistic news logics, certain form criteria and working routines. The result of this, especially in Denmark, is a news picture that is based on a fixed, rather than a complex and various understanding of society. As this thesis explores, EU themes generally do not meet the conditions of journalistic production. Italian journalism is more intellectualized and Europeanised which results in a more internationally oriented understanding of society than in Denmark. b) Influenced by the fact that politicians do not wish to communicate EU because national issues are considered as more important for the citizens and for the medias, due to the certain form criteria. The politicians in Denmark and Italy therefore do not expect votes on EU-themes and inherently gives priority to national themes. Many Italian politicians have a more positive and symbolic way of communicating EU than in Denmark, where politicians mainly focus on national benefits. Moreover, after the Danes rejected the Maastricht Treaty in 1992 and the introduction of the Euro in the year 2000, the politicians of Denmark are becoming increasingly afraid of the voice of the citizens. They appear to have a general communication problem in referendum situations and the lack of communication may result in more suspiciousness towards EU. c) Influenced by the culture of the Italian and Danish people who in many respects appear to be opposites of one another. Italians and Danes generally do not show much interest in the European Union, but the general understanding frame towards EU, which is found through discourses and in the social and historical contexts, illustrates the contrasting perspectives. In general, Italians are fundamentally more positive and Danes more sceptical towards the European Union. Judging from the critical discourse analysis, the perspective of the media and politicians in Denmark and Italy reflects a more or less comparable world picture, while the value 8

9 references of the two peoples are very different due to differing historical and social contexts. In attempting to challenge this conception of society, a hypothetical example of a communication strategy for the Danish European Movement is presented. This thesis argues that communication is dialogic, hence a communication strategy for the Danish European Movement should be based on the value references of the country in question. The European Movement can therefore only to a limited extent find inspiration in Italy. Instead, they have to target strategies to the relevant culture community. On the basis of the model for communication planning known as the diamond, communicative aspects are discussed in order to optimise the communication situation with the defined target group and in that way bring about social and cultural change. To that purpose, I have developed the overall communication campaign: without the EU a weaker Denmark, which is primarily targeted at EU-sceptical Danes, who subconsciously put Denmark s needs first and are concerned that the development of EU undermines the concept of the unified Danish nation state. A nation state that from many sceptical Danes point of view is already well-run without the EU. The communication campaign points to a number of concrete results achieved by the EU, which in that way demonstrates how the European Union is important, even for an already well-functioning nation state. Furthermore, the communication strategy emphasizes how Denmark, without the EU, would find itself in a relatively weaker position compared to other European countries. 9

10 KAPITEL 1: INTRODUKTION I denne del bliver specialets emne og problemfelt belyst. Desuden introduceres den Europæiske Union og afslutningsvis tegnes der en oversigt over specialets videre struktur. 1.0 BAGGRUND 27 europæiske nationalstater og kulturer er samlet i en europæisk union. En union, hvor over en halv milliard europæere lever side om side, og hvor holdningerne til EU er uendelig mange på tværs af landegrænser, politisk overbevisning og kulturelt ståsted. En union, som gennem historien har skaffet sig mere og mere magt i forhold til nationalstaterne, og alligevel vælger mange politikere, medier og borgere ikke at interessere sig for denne efterhånden udefinerbare, men på mange parametre indflydelsesrige institution. Hvorfor bliver den politiske kommunikation af EU i Danmark og Italien nedprioriteret på trods af, at vi lever i en tid, hvor EU til stadighed spiller en større rolle i borgernes hverdag? Og hvad er det i grunden, som gør, at Danmark har forbehold over for politiske områder i EUsamarbejdet og er kendt for at være et euroskeptisk land, mens Italien i mange år har haft ry for at være pro-eu og været et af foregangslandene for EU-samarbejdet? Dette speciale undersøger Danmarks og Italiens politiske kommunikation af EU og kultur samt sætter fokus på den EU-kommunikationsopgave, der ligger forude for politikere, medier og organisationer. En politisk kommunikationsopgave, som bliver større og måske sværere jo længere tid EU agerer som en slags skjult dagsorden i det offentlige. Jeg betragter moderne medier, politikere og borgere som centrale og selvstændige producenter af virkelighedsbilleder og symboler, der gensidigt påvirker den politiske kommunikation af EU. Mediernes og politikernes kommunikation af EU samt borgernes kultur er en betydningsdannende proces, som er med til at skabe, forandre og fastholde den sociale verden. Min kritiske diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og i Danmark søger at fremme social og kulturel forandring ved at diskutere, hvorvidt og hvorledes den danske Europabevægelse kan finde inspiration fra Italien til sin 10

11 kommunikationsstrategi i Danmark, og hvordan organisationen overordnet set bør lægge sin kommunikationsstrategi over for medierne, borgerne og politikerne. 1.1 PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovenstående vil jeg forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvilke sociokulturelle tendenser findes der i Italien og i Danmark, som er afgørende for, hvordan den politiske kommunikation af EU iscenesættes i de pågældende lande for derefter at vurdere hvorledes den danske Europabevægelse på denne baggrund bør tilrettelægge sin kommunikation i Danmark? 1.2 PROBLEMFELT Tilgangen til specialet er baseret på et socialkonstruktionistisk og hermeneutisk grundlag, hvor kvalitative eksplorerende interviews med en række personer, som har faglige og erfaringsmæssige kompetencer inden for emnet anvendes som undersøgelsesmetode. Interviewdeltagernes udtalelser og refleksioner bruges aktivt i forskningen, og skal bidrage til nyttige konklusioner. Disse analyseres ved hjælp af en diskursanalyse, hvor jeg tager udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Målet med diskursanalysen er at fremstille, hvordan diskursive konstruktioner fremhæver bestemte versioner af virkeligheden, og hvordan denne virkelighed holder den politiske kommunikation af EU som et nedprioriteret område i national-regi. I specialet analyseres mediernes, politikernes og borgernes forhold til EU-temaer i Italien og i Danmark og derigennem findes en dybdegående forklaring på fænomenet. Den kritiske diskursanalyse bruger jeg som afsæt til en kommunikationsstrategi for Europabevægelsen med henblik på at fremme social og kulturel forandring. For at operationalisere min problemformulering har jeg opdelt specialet i tre dele (se specialedesign, fig. 1) Første del er de teoretiske og analytiske overvejelser, anden del er den kritisk diskursanalyse og tredje del er en hypotetisk kommunikationsstrategi for Europabevægelsen. 11

12 Nærværende speciale er en betydningsdannende proces, der er et udtryk for en bestemt måde at opfatte verden på, og min problemformulering skal ikke fremstilles som et objektivt afgrænset område, men som et analytisk felt, jeg afgrænser ved at analysere diskursive praksisser, der er med til skabe og forandre vores sociale verden. Det er ikke min hensigt at stille mig neutralt over for problemstillingen og derigennem finde den rigtige sandhed. 1.3 PRÆSENTATION AF EU For at forstå specialets overordnede emne, vil jeg kort beskrive EU som institution. Den Europæiske Union blev etableret efter anden verdenskrig med det formål at skabe fred blandt de europæiske lande. I 1952 lykkedes det seks europæiske lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland) at nærme sig hinanden økonomisk og politisk med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Målsætningen for fællesskabet var kort sagt at fremme medlemmernes økonomiske vækst, at hindre indre europæiske krige og fornyet tysk aggression, at integrere et genrejst Tyskland i Europa, at styrke Vesteuropas stilling mellem de to supermagter samt at fremme menneskerettighederne og demokratiske styreformer. I 1957 trådte Rom-traktaten 1 i kraft. (Urwin 1991:12) Efter Berlin-murens fald i 1989 forenedes Østtyskland med Vesttyskland, hvilket betød, at tanken om det indre europæiske marked kunne fuldendes. Siden har der været en række traktater: Maastricht-traktaten 2, som Danmark har fire forbehold overfor, Amsterdam-traktaten 3, Nice-traktaten 4 og Lissabon-traktaten 5, som stadig er under diskussion efter, at Irlands borgere stemte imod d. 12. juni Dette har skabt en usikker situation i EU. Danmark har været medlem af EU siden 1973 og Italien er, som nævnt, en af grundlæggerne af Rom-traktaten tilbage i EU er bygget op omkring kommissionen, Europaparlamentet, Ministerrådet, EF-domstolen og Centralbanken. Jeg går ikke i dybden med disse institutioner, 1 Rom-traktaten omhandler det overstatslige samarbejde, primært det europæiske økonomiske fællesskab EØF, EU's institutioner og det europæiske atomenergifællesskab EURATOM 2 Maastricht-traktaten blev undertegnet i 1992 og trådte i kraft i 1993 med fire forbehold for danskernes vedkommende. Traktaten omhandler det mellemstatslige samarbejde (søjle 2 og 3) 3 Amsterdam-traktaten blev undertegnet i 1997 og er ikke en grundlæggende traktat, som ændrer de tidligere traktater, men enkelte bestemmelser. 4 Nice-traktaten blev undertegnet i 2000 og trådte i kraft i Denne traktat er ligeledes ikke en grundlæggende traktat, men supplerer de tidligere traktater med nye bestemmelser. 5 Lissabon-traktaten blev undertegnet i december 2007, hvilken blandt andet giver en styrket rolle til Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter, giver flere muligheder for borgerne til at komme til orde, forenkler arbejdsmetoder, og afstemningsregler, skaber bedre muligheder for handel, indarbejder grundlæggende rettigheder i den primære EU-ret, samler de udenrigspolitiske redskaber og indfører solidaritetsordninger for borgerne. 12

13 men noterer blot, at institutionerne varetager forskellige roller i samarbejdet som bl.a. omfatter lovgivende, kontrollerende, dømmende samt rådgivende funktioner. I dag er den Europæiske Union et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande. ( 6 ) Jeg har nu belyst specialets emne og problemformulering samt kort præsenteret EU som institution. I det følgende deles specialet op i tre dele for at skabe et større overblik. 1.4 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER Første del er afsat til at diskutere mit videnskabsteoretiske grundlag og forståelse. Rammen for specialets overordnede forståelse, som er baseret på den hermeneutiske erkendelsesteori og på socialkonstruktionismen, bliver præsenteret i kapitel 2. Det er væsentligt at inddrage dette kapitel for at udtrykke mit verdensbillede, som leder og sætte grænser for specialets videre udformning. I kapitel 3 bliver min kvalitative undersøgelsesmetode og gennemførelsen af interviewene præciseret for at skabe mest mulig troværdighed og gennemsigtighed omkring interviewudførelsen. Sidste kapitel (kapitel 4) i denne del af specialet danner rammen for min analysemetode med udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Jeg afgrænser mit analysefelt og redegør for min analysestrategi. 1.5 ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE I anden del af specialet fokuseres der på selve diskursanalysen, der deles op i fem kapitler. Inden jeg begynder selve analysen, gives der i kapitel 5 en redegørelse for de diskursive praksisser. Kapitel 6 indebærer nogle sociale praksisser, som skal skabe en baggrundsforståelse for tekstanalysen og den diskursive praksis, der følger i kapitel 7 og 8. I kapitel 7 analyseres den politiske kommunikation af EU i Danmark, og i kapitel 8 den politiske kommunikation af EU i Italien. Kapitel 9 konkluderer på analysen ved at sammenholde den sociale praksis med en konkluderende sammenligning af Italien og Danmark

14 1.6 TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL I del 3 diskuterer jeg, hvordan den danske Europabevægelse overordnet kan kommunikere i Danmark på baggrund af de konklusioner, jeg har gjort mig i del 2. Kapitel 10 inkluderer således en diskussion af, hvorvidt Europabevægelsen kan hente inspiration fra Italien til sin kommunikationsstrategi, og hvordan Europabevægelsen i øvrigt bør kommunikere i Danmark. I Kapitel 11 konkluderer jeg på specialets analyse, og der gives en besvarelse af problemformuleringen. 14

15 1.7 SPECIALEDESIGN KAPITEL 1: INTRODUKTION DEL 1: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER KAPITEL 2: OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME KAPITEL 3: UNDERSØGELSESMETODE KAPITEL 4: ANALYSEMETODE DEL 2: KRITISK DISKURSANALYSE KAPITEL 5: DE DISKURSIVE PRAKSISSER KAPITEL 6: MEDIER, POLITIKERE & BOGERE KAPITEL 7: KOMMUNIKATIONEN AF EU I DANMARK KAPITEL 8: KOMMUNIKATIONEN AF EU I ITALIEN KAPITEL 9: KONKLUDERENDE SAMMENLIGNING DEL 3: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN - ET EKSEMPEL KAPITEL 10: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Figur 1: Specialedesign KAPITEL 11: KONKLUSION 15

16 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER 16

17 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME I dette kapitel defineres rammen for mit speciale, da et paradigme for specialet, som nævnt, hjælper til at lede og sætte grænser for et emne og fungerer derigennem som en styringsmekanisme i forhold til fortolkningen og gennemførslen af specialet (Launsø & Rieper 2005:43). Med andre ord er paradigmet et værdisæt eller et verdensbillede i ens bevidsthed, der styrer ens valg gennem teori, metode og fortolkning af et givent fænomen. Jeg præciserer paradigmet til værende det hermeneutiske og socialkonstruktionistiske paradigme, hvor jeg kobler Clifford Geertz til mit overordnede teoretiske ståsted. Jeg anskuer Geertz kulturforståelse som det grundlæggende syn, jeg har på samfundet, samtidig med, at jeg anvender hermeneutikken som overordnet metodisk og erkendelsesmæssig forståelsesramme. 2.0 SOCIALKONSTRUKTIONISME Socialkonstruktionismen 7 er en fællesbetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund (Jørgensen & Phillips 1999:13). Der findes således forskellige positioner og perspektiver inden for socialkonstruktionismen, og for at kunne forstå dette specialets udgangspunkt, vil en afklaring af dette felt være på sin plads. Inden da vil jeg klargøre de fire fælles præmisser, som, ifølge Vivian Burr, binder de socialkonstruktionistiske perspektiver sammen (Burr 1995:3-5). 1) Socialkonstruktionismen har en kritisk holdning til viden og selvfølgeligheder. 2) Betydning og viden er historisk og kulturelt betinget. 3) Betydning opretholdes og skabes i sociale processer og i sprogbrug. 4) Der en sammenhæng mellem betydning og social handling. Det overordnede socialkonstruktionistiske udgangspunkt for specialet er således, at verdenen er socialt konstrueret, hvor hovedfokus er på sproget, de sociale processer og de relationer, der skaber virkeligheden, viden og selvet. Man kan med andre ord sige, at måden at agere på gennem sociale relationer og handlinger, sætter rammer for, hvordan omverden, identiteter og sociale relationer skabes og forandres. Socialkonstruktionisterne ser viden som en subjektiv 7 Jeg afgrænser mig fra at diskutere begrebet socialkonstruktionisme i forhold til socialkonstruktivisme, da det ligger uden for specialets fokus. 17

18 sandhed samtidig med, at vi som personer er historiske og kulturelle væsener, som tilmed har viden og forståelse af verden på en historisk og kulturel specifik baggrund. Med dette siges også, at ens identitet forandrer sig til stadighed i de sociale processer, som man er i, og derigennem skaber samt forandrer det verdensbillede, som man hver især opfatter. Videnskab er altså baseret på den personlige faktor, og kan derfor hverken være objektiv, systematisk, reproducerbar, forudsigelig, præcis eller efterprøvelig (Geertz 1973:94). Når jeg lader mig inspirere af socialkonstruktionismen, er det relevant at afklare radikaliteten af dette speciales socialkonstruktionistiske perspektiv. Jeg læner mig her op af en moderat form for kritisk socialkonstruktionisme, hvor princippet er at stå kritisk overfor sociale fænomeners naturlighed. Jeg forholder mig således fortolkende til det, jeg undersøger, da jeg er klar over, at virkeligheden ikke er som den ser ud på overfladen. Tingene kan være anderledes, når der graves dybere ned. (Wenneberg 2002:19,77). Kritikere mener, at dette perspektiv er en anelse flydende, da der vil være tale om en endeløs problematisk proces, hvor forskeren ikke har mulighed for at vurdere, om de nye underliggende fænomener er en social virkelighed eller blot en illusion. Man kunne spørge: hvorfor skulle de nye fænomener pludselig være naturlige? (ibid:84). Konsekvente socialkonstruktionistiske perspektiver indebærer en antagelse om, at adgangen til virkeligheden altid går gennem sproget, idet man kun kan give den materielle verden betydning på grundlag af de sproglige strukturer, der betinger vores tænkning. Dette speciale fokuserer ikke udelukkende på sproget, men også på bagvedliggende sociale strukturer, som kan have betydning for forståelsen. I det følgende præciseres Geertz socialkonstruktionistiske kulturperspektiv, og en præcisering af hermeneutikken følger senere i kapitlet. Geertz har været en central antropolog i udviklingen af den symbolske og interpretatvie antropologi, der har relationer til hermeneutik og litteraturfortolkning (Risager 2003: ). Han tager udgangspunkt i semiotikken, som henviser til menneskelig betydningsdannelse ved brug af tegnsystemer (Smedegaard 2003:10) og skelner i sit kulturperspektiv mellem kulturelle og sociale strukturer. The concept of culture I espouse, ( ) is essentially a semiotic one. Believing, with Max Weber, that man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be therefore not 18

19 experimental science in search of law but an interpretive one search of meaning. (Geertz 1973:5). Kultur er for Geertz således et betydningsdannende net, som mennesket spinder omkring sig. Det er dog ikke muligt for mennesket at spinde et hvilket som helst net, idet sociale strukturer spiller ind. Sociale strukturer er de socialt etablerede strukturer, hvilket vil sige de eksisterende netværk af sociale relationer, som findes blandt mennesker. Nettet kan siges at være et mønster af historisk nedarvede forestillinger eller af sociale strukturer, som udtrykkes i symboler, med hvilke mennesker kommunikerer, forstår og udvikler deres viden om og holdninger til livet som helhed (ibid:17-20, 89). Selvom Geertz i sit kulturperspektiv skelner mellem kultur og social struktur, indgår disse strukturer i et dynamisk samspil, hvor de både påvirker og påvirkes af hinanden. (Geertz 1973: ). Der er således sammenhæng mellem Clifford Geertz verdenssyn og symbolismen, der ser kultur som et socialt sammenvævet mønster, hvor meningsdannelsen kommer til udtryk gennem symboler (Schultz 2003:70-71). Geertz, som blandt andet er inspireret af filosoffen, Gilbert Ryle, bruger begrebet den tætte beskrivelse (thick description), der er et begreb for at kunne forstå en given menneskelig handling. I den tætte beskrivelse er det centralt at inddrage konteksten, da konteksten er med til at give den menneskelige handling mening for andre. Jeg stræber derfor efter at give tætte beskrivelser, da det er herigennem jeg som betragter har mulighed for at nærme mig kulturen. Geertz 1973:9-12). Man ser her en inspiration fra bla. symbolismen, da symbolisterne også betragter kultur som noget, der skabes i de sociale kontekster. Geertz siger desuden med dette net, at det er indlejret i mikroskopiske etnografisk opfangede detaljer, hvilket betyder, at kultur i virkeligheden ikke hører hjemme nogen steder. Sociale strukturer er således selve mønsteret af social interaktion og årsagen til, at flere mennesker, der indgår i den samme kultur, som udgangspunkt har et lignende verdenssyn. Man kan fx ikke tale om hele samfund, civilisationer eller afgrænsede områder, og der er ikke tale om homogene grupper sådan, som funktionalisterne forstår det, men derimod flere forskellige fællesskaber. Samtidig materialiserer kulturer sig i modsætning til hinanden, hvilket vil sige, at kulturer erfares i mødet mellem mennesker, som ikke har alt tilfælles. (Geertz 1973:21) 19

20 Geert Hofstede 8 forstår kulturer, i overensstemmelse med funktionalismen, som nationale homogene kulturer, der er uforanderlige og afgrænsede (Hofstede 1999:32). Man kunne derfor argumentere for, at funktionalisternes afgrænsning af kulturer ville være oplagt at bruge i dette speciale, da man kan sige, at jeg undersøger to afgrænsede områders kultur i forhold til den politiske kommunikation, men selvom jeg analyserer mig frem til en række fremtrædende kulturelle elementer, vil disse elementer ikke agere som en homogen størrelse. Nogle elementer vil være hinandens modsætninger og derfor fremstå som forskellige værdifællesskaber, som agerer i samfundet, og som hver især har indflydelse på den politiske kommunikation af EU. Eksempelvis er det ikke alle italienere, som føler sig tilknyttet den katolske kirke, og det er fx heller ikke tilfældet, at alle danskere har en stærk fællesskabsfølelse. Det er derfor væsentligt at slå fast, at der er tale om forskellige fællesskaber i landene, som tilsammen giver et overordnet billede af den politiske kommunikation af EU. I det følgende argumenteres der kort for mit valg af den hermeneutiske ramme og derefter for, hvordan socialkonstruktionismen som overordnet kulturforståelse og hermeneutikken som overordnet metodisk samt erkendelsesmæssig forståelse kan forenes. Først en kort præcisering af hermeneutikken. 2.1 HERMENEUTIK Hermeneutikken var tidligere kun en måde at fortolke tekster og at finde sandheden i tekster på, men i dag er hermeneutikken blevet til en mere omstændig og filosofisk erkendelsesteori, hvor fortolkningen af og forståelsen for meningsfulde fænomener søges undersøgt og forklaret. Hermeneutikkens to centrale begreber er således fortolkning og mening. I den hermeneutiske fortolkningsproces er den hermeneutiske cirkel et centralt element, der blev sat fokus på af den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher i starten af tallet, men som er en ældgammel tanke, der kan spores helt tilbage til oldtidens retorik. (Kjørup 1999:269, Collin & Køppe 2003:145, Birkler 2005:95). Det centrale princip i den hermeneutiske cirkel er, at fortolkningen foregår i en uendelig fortolkningsproces, hvor 8 Geert Hofstede har, i samarbejde med IBM, analyseret, via en kvantitativ undersøgelse, menneskers værdier i over halvtreds lande og specificeret de forskellige nationale værdisystemer. 20