En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark"

Transkript

1 En kritisk diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og Danmark - som strategi til en mulig kommunikationskampagne for den danske Europabevægelse Udarbejdet af Ellen-Kristina Kristensen (Cpr.nr ) Syddansk Universitet Odense, Juni 2008 Studienævn for International Virksomhedskommunikation Vejleder: Flemming Smedegaard Antal normalsider inkl. engelsk resume (à 2100 enheder): 103,0 ( enheder)

2 INDHOLD FORORD...6 ABSTRACT...7 KAPITEL 1: INTRODUKTION BAGGRUND PROBLEMFORMULERING PROBLEMFELT PRÆSENTATION AF EU FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL SPECIALEDESIGN...15 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER...16 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME SOCIALKONSTRUKTIONISME HERMENEUTIK DET SOCIALKONSTRUKTIONISTISKE OG HERMENEUTISKE PARADIGME...22 KAPITEL 3: UNDERSØGELSESMETODE DET KVALITATIVE INTERVIEW INTERVIEWGUIDE INTERVIEWPERSONER GENNEMFØRSEL AF INTERVIEW BEARBEJDNING...27 KAPITEL 4: ANALYSEMETODE DISKURSAFKLARING ANALYSESTRATEGI

3 ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE...36 KAPITEL 5: DE DISKURSIVE PRAKSISSER...37 KAPITEL 6: MEDIER, POLITIKERE & BORGERE MEDIERNES ROLLE I SAMFUNDET POLITIKERE OG DE POLITISKE AKTØRERS ROLLE I SAMFUNDET BORGERNES ROLLE I SAMFUNDET...47 KAPITEL 7: DEN POLITISKE KOMMUNIKATION AF EU I DANMARK MEDIERNE EU ER IKKE MEDIE-EGNET OVERFLADISK EU-DÆKNING INFORMERET JA-NEJ DEBAT POLITIKERE BANGE FOR VOX-POPOLI NATIONALE FREMFOR EUROPÆISKE INTERESSER BORGERNE DANSKERNE SOM ET STAMMEFOLK ET NATIONALT SYN OS-DEM MENTALITET ØNSKET OM TRODS ALT AT VÆRE INTERNATIONALE VI ER ALLE LIGE...68 KAPITEL 8: DEN POLITISKE KOMMUNIKATION AF EU I ITALIEN MEDIERNE PRO-EUROPÆISK LAND UDEN MEGEN EU-DÆKNING EU ER IKKE MEDIE-EGNET INTELLEKTUEL OG EUROPÆISERET EU-DÆKNING POLITIKERNE SJÆLDENT DEBAT OM EU BERLUSCONIS LIGEGYLDIGHED EUROPÆISME SOM POLITISK GRUNDIDEOLOGI BORGERNE EU-POSITIVE UDEN STØRRE INTERESSE FOR EU ITALIENERNE SOM CAMPANALISTI HELLERE BRUXELLES END ROM ET INTERNATIONALT SYN HIERARKISK TÆNKEMÅDE MÅSKE ALLIGEVEL EN SMULE SKEPSIS

4 KAPITEL 9: KONKLUDERENDE SAMMENLIGNING...86 TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL...92 KAPITEL 10: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI EUROPABEVÆGELSEN DIAMANTEN UDGANGSPUNKT OG OVERORDNEDE OVERVEJELSER ER DER TALE OM EN KOMMUNIKATIONSOPGAVE? RELATION FELT MIDLER KAPITEL 11: KONKLUSION LITTERATURLISTE BIBLIOGRAFI ARTIKLER HJEMMESIDER BILAGSOVERSIGT

5 FIGUROVERSIGT FIGUR 1: FIGUR 2: Specialedesign Illustration af den tredimensionelle model. Afgrænsning af den kommunikative begivenhed inden for politisk kommunikation-diskursorden. FIGUR 3: FIGUR 4: FIGUR 5: FIGUR 6: FIGUR 7: Oversigt over konfigurationen af diskurser i Italien Oversigt over konfigurationen af diskurser i Danmark Model af massemedieret politisk kommunikation De tre dagsordener Sammenligning af den politiske kommunikation af EU i Danmark og i Italien 5

6 FORORD Dette speciale var ikke blevet til virkelighed uden de 13 interviewdeltageres medvilje. Jeg vil derfor give en stor tak til alle eksperterne for at have brugt tid og energi på at medvirke. Deres spændende diskussioner har været en afgørende motivation for mig under specialeprocessen. Takken går til Chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden, Europaparlamentariker og nu foreslået spidskandidat for Socialdemokraterne til Europaparlamentsvalget i 2009 Dan Jørgensen, Formand for Europabevægelsen og rektor for Europaskolen Erik Boel, Generaldirektør for Generaldirektoratet for kommunikation i EU Claus Haugaard Sørensen, medlem af Folketinget for SF og tidligere medlem af Europaparlamentet Pernille Frahm, medlem af Folkebevægelsen mod EU og tidligere medlem af Europaparlamentet Ole Krarup, professor i Italiensk på CBS Iørn Korzen, forsker i EU-forhold på statskundskab på KU Fabrizio Tassinari, forsker i spansk og historie på CBS Carsten Humlebæk, forsker i EU og meningsdannelse på CBS Sine Nørholm Just, forsker i Euroskepsis på DIIS Catharina Sørensen, journalist på TV2 NEWS og tidligere udsendt journalist i Rom Lisbeth Davidsen samt journalist og anmelder på Politiken, oversætter og forfatter om italienske forhold samt adjungeret professor ved CBS Thomas Harder. Jeg vil desuden og ikke mindst - rette en stor tak til min vejleder Flemming Smedegaard for god og konstruktiv vejledning. Endelig en tak til familie, kæreste og venner for tålmodighed under specialeprocessen. Ellen-Kristina Kock Kristensen København, juni

7 ABSTRACT Twenty-seven European nation states have all joined together in a European Union (EU). A union where over half a billion people are living side by side, and where the public opinions concerning EU are endlessly many across borders, political understandings, and cultural habits. A union that throughout history has been given increasingly more power by the nation states - and yet, many politicians, media and citizens do not appear to show much interest in the European Union. In the process of my writing, I often asked myself the question: Why are the media and politicians not giving priority to discussions of EU when we are living in a time in which the EU has more influence than ever on the everyday life of the single citizen? The focus of this thesis is the political communication of EU in two European countries, Italy and Denmark. The thesis particularly addresses questions concerning the effect of media, politicians and citizens on the political communication in Denmark and in Italy. The purpose of the study is to create a general communication strategy for the Danish European Movement. A hermeneutical and social constructive approach is applied as a general understanding frame, in which understanding is to be found in the hermeneutical circle and in both the social and historical contexts. I perceive social reality as a product of the language and the interactions between people. Therefore, Fairclough s critical discourse analysis has been applied to obtain a theoretical basis for assessing the political communication of EU in Italy and Denmark. This framework is applied in an attempt to illustrate the connection between abstract circumstances, institutional structures, and specific text. The critical discourse analysis is based on the assumption that media, politicians and citizens all have a power of influence as they themselves define the essential events and how these are to be recognised in a larger social perspective. All three actors are central and independent producers of world pictures and symbols that independently influence the political communication of the EU. Thus, I see political communication as a process of creating meaning that participates in creating, changing and preserving the social world. In analysing the political communication of EU, a qualitative study has been carried out through qualitative interviews with 13 7

8 participants, each possessing special competencies concerning political communication in Danish and/or Italian culture. On the basis of the analysis, it can be concluded that the political communication of EU in Italy and Denmark is: a) Influenced by the media s conception of journalistic production; that is, news stories reflect journalistic news logics, certain form criteria and working routines. The result of this, especially in Denmark, is a news picture that is based on a fixed, rather than a complex and various understanding of society. As this thesis explores, EU themes generally do not meet the conditions of journalistic production. Italian journalism is more intellectualized and Europeanised which results in a more internationally oriented understanding of society than in Denmark. b) Influenced by the fact that politicians do not wish to communicate EU because national issues are considered as more important for the citizens and for the medias, due to the certain form criteria. The politicians in Denmark and Italy therefore do not expect votes on EU-themes and inherently gives priority to national themes. Many Italian politicians have a more positive and symbolic way of communicating EU than in Denmark, where politicians mainly focus on national benefits. Moreover, after the Danes rejected the Maastricht Treaty in 1992 and the introduction of the Euro in the year 2000, the politicians of Denmark are becoming increasingly afraid of the voice of the citizens. They appear to have a general communication problem in referendum situations and the lack of communication may result in more suspiciousness towards EU. c) Influenced by the culture of the Italian and Danish people who in many respects appear to be opposites of one another. Italians and Danes generally do not show much interest in the European Union, but the general understanding frame towards EU, which is found through discourses and in the social and historical contexts, illustrates the contrasting perspectives. In general, Italians are fundamentally more positive and Danes more sceptical towards the European Union. Judging from the critical discourse analysis, the perspective of the media and politicians in Denmark and Italy reflects a more or less comparable world picture, while the value 8

9 references of the two peoples are very different due to differing historical and social contexts. In attempting to challenge this conception of society, a hypothetical example of a communication strategy for the Danish European Movement is presented. This thesis argues that communication is dialogic, hence a communication strategy for the Danish European Movement should be based on the value references of the country in question. The European Movement can therefore only to a limited extent find inspiration in Italy. Instead, they have to target strategies to the relevant culture community. On the basis of the model for communication planning known as the diamond, communicative aspects are discussed in order to optimise the communication situation with the defined target group and in that way bring about social and cultural change. To that purpose, I have developed the overall communication campaign: without the EU a weaker Denmark, which is primarily targeted at EU-sceptical Danes, who subconsciously put Denmark s needs first and are concerned that the development of EU undermines the concept of the unified Danish nation state. A nation state that from many sceptical Danes point of view is already well-run without the EU. The communication campaign points to a number of concrete results achieved by the EU, which in that way demonstrates how the European Union is important, even for an already well-functioning nation state. Furthermore, the communication strategy emphasizes how Denmark, without the EU, would find itself in a relatively weaker position compared to other European countries. 9

10 KAPITEL 1: INTRODUKTION I denne del bliver specialets emne og problemfelt belyst. Desuden introduceres den Europæiske Union og afslutningsvis tegnes der en oversigt over specialets videre struktur. 1.0 BAGGRUND 27 europæiske nationalstater og kulturer er samlet i en europæisk union. En union, hvor over en halv milliard europæere lever side om side, og hvor holdningerne til EU er uendelig mange på tværs af landegrænser, politisk overbevisning og kulturelt ståsted. En union, som gennem historien har skaffet sig mere og mere magt i forhold til nationalstaterne, og alligevel vælger mange politikere, medier og borgere ikke at interessere sig for denne efterhånden udefinerbare, men på mange parametre indflydelsesrige institution. Hvorfor bliver den politiske kommunikation af EU i Danmark og Italien nedprioriteret på trods af, at vi lever i en tid, hvor EU til stadighed spiller en større rolle i borgernes hverdag? Og hvad er det i grunden, som gør, at Danmark har forbehold over for politiske områder i EUsamarbejdet og er kendt for at være et euroskeptisk land, mens Italien i mange år har haft ry for at være pro-eu og været et af foregangslandene for EU-samarbejdet? Dette speciale undersøger Danmarks og Italiens politiske kommunikation af EU og kultur samt sætter fokus på den EU-kommunikationsopgave, der ligger forude for politikere, medier og organisationer. En politisk kommunikationsopgave, som bliver større og måske sværere jo længere tid EU agerer som en slags skjult dagsorden i det offentlige. Jeg betragter moderne medier, politikere og borgere som centrale og selvstændige producenter af virkelighedsbilleder og symboler, der gensidigt påvirker den politiske kommunikation af EU. Mediernes og politikernes kommunikation af EU samt borgernes kultur er en betydningsdannende proces, som er med til at skabe, forandre og fastholde den sociale verden. Min kritiske diskursanalyse af den politiske kommunikation af EU i Italien og i Danmark søger at fremme social og kulturel forandring ved at diskutere, hvorvidt og hvorledes den danske Europabevægelse kan finde inspiration fra Italien til sin 10

11 kommunikationsstrategi i Danmark, og hvordan organisationen overordnet set bør lægge sin kommunikationsstrategi over for medierne, borgerne og politikerne. 1.1 PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovenstående vil jeg forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvilke sociokulturelle tendenser findes der i Italien og i Danmark, som er afgørende for, hvordan den politiske kommunikation af EU iscenesættes i de pågældende lande for derefter at vurdere hvorledes den danske Europabevægelse på denne baggrund bør tilrettelægge sin kommunikation i Danmark? 1.2 PROBLEMFELT Tilgangen til specialet er baseret på et socialkonstruktionistisk og hermeneutisk grundlag, hvor kvalitative eksplorerende interviews med en række personer, som har faglige og erfaringsmæssige kompetencer inden for emnet anvendes som undersøgelsesmetode. Interviewdeltagernes udtalelser og refleksioner bruges aktivt i forskningen, og skal bidrage til nyttige konklusioner. Disse analyseres ved hjælp af en diskursanalyse, hvor jeg tager udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Målet med diskursanalysen er at fremstille, hvordan diskursive konstruktioner fremhæver bestemte versioner af virkeligheden, og hvordan denne virkelighed holder den politiske kommunikation af EU som et nedprioriteret område i national-regi. I specialet analyseres mediernes, politikernes og borgernes forhold til EU-temaer i Italien og i Danmark og derigennem findes en dybdegående forklaring på fænomenet. Den kritiske diskursanalyse bruger jeg som afsæt til en kommunikationsstrategi for Europabevægelsen med henblik på at fremme social og kulturel forandring. For at operationalisere min problemformulering har jeg opdelt specialet i tre dele (se specialedesign, fig. 1) Første del er de teoretiske og analytiske overvejelser, anden del er den kritisk diskursanalyse og tredje del er en hypotetisk kommunikationsstrategi for Europabevægelsen. 11

12 Nærværende speciale er en betydningsdannende proces, der er et udtryk for en bestemt måde at opfatte verden på, og min problemformulering skal ikke fremstilles som et objektivt afgrænset område, men som et analytisk felt, jeg afgrænser ved at analysere diskursive praksisser, der er med til skabe og forandre vores sociale verden. Det er ikke min hensigt at stille mig neutralt over for problemstillingen og derigennem finde den rigtige sandhed. 1.3 PRÆSENTATION AF EU For at forstå specialets overordnede emne, vil jeg kort beskrive EU som institution. Den Europæiske Union blev etableret efter anden verdenskrig med det formål at skabe fred blandt de europæiske lande. I 1952 lykkedes det seks europæiske lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland) at nærme sig hinanden økonomisk og politisk med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Målsætningen for fællesskabet var kort sagt at fremme medlemmernes økonomiske vækst, at hindre indre europæiske krige og fornyet tysk aggression, at integrere et genrejst Tyskland i Europa, at styrke Vesteuropas stilling mellem de to supermagter samt at fremme menneskerettighederne og demokratiske styreformer. I 1957 trådte Rom-traktaten 1 i kraft. (Urwin 1991:12) Efter Berlin-murens fald i 1989 forenedes Østtyskland med Vesttyskland, hvilket betød, at tanken om det indre europæiske marked kunne fuldendes. Siden har der været en række traktater: Maastricht-traktaten 2, som Danmark har fire forbehold overfor, Amsterdam-traktaten 3, Nice-traktaten 4 og Lissabon-traktaten 5, som stadig er under diskussion efter, at Irlands borgere stemte imod d. 12. juni Dette har skabt en usikker situation i EU. Danmark har været medlem af EU siden 1973 og Italien er, som nævnt, en af grundlæggerne af Rom-traktaten tilbage i EU er bygget op omkring kommissionen, Europaparlamentet, Ministerrådet, EF-domstolen og Centralbanken. Jeg går ikke i dybden med disse institutioner, 1 Rom-traktaten omhandler det overstatslige samarbejde, primært det europæiske økonomiske fællesskab EØF, EU's institutioner og det europæiske atomenergifællesskab EURATOM 2 Maastricht-traktaten blev undertegnet i 1992 og trådte i kraft i 1993 med fire forbehold for danskernes vedkommende. Traktaten omhandler det mellemstatslige samarbejde (søjle 2 og 3) 3 Amsterdam-traktaten blev undertegnet i 1997 og er ikke en grundlæggende traktat, som ændrer de tidligere traktater, men enkelte bestemmelser. 4 Nice-traktaten blev undertegnet i 2000 og trådte i kraft i Denne traktat er ligeledes ikke en grundlæggende traktat, men supplerer de tidligere traktater med nye bestemmelser. 5 Lissabon-traktaten blev undertegnet i december 2007, hvilken blandt andet giver en styrket rolle til Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter, giver flere muligheder for borgerne til at komme til orde, forenkler arbejdsmetoder, og afstemningsregler, skaber bedre muligheder for handel, indarbejder grundlæggende rettigheder i den primære EU-ret, samler de udenrigspolitiske redskaber og indfører solidaritetsordninger for borgerne. 12

13 men noterer blot, at institutionerne varetager forskellige roller i samarbejdet som bl.a. omfatter lovgivende, kontrollerende, dømmende samt rådgivende funktioner. I dag er den Europæiske Union et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande. (www.eu-oplysningen.dk 6 ) Jeg har nu belyst specialets emne og problemformulering samt kort præsenteret EU som institution. I det følgende deles specialet op i tre dele for at skabe et større overblik. 1.4 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER Første del er afsat til at diskutere mit videnskabsteoretiske grundlag og forståelse. Rammen for specialets overordnede forståelse, som er baseret på den hermeneutiske erkendelsesteori og på socialkonstruktionismen, bliver præsenteret i kapitel 2. Det er væsentligt at inddrage dette kapitel for at udtrykke mit verdensbillede, som leder og sætte grænser for specialets videre udformning. I kapitel 3 bliver min kvalitative undersøgelsesmetode og gennemførelsen af interviewene præciseret for at skabe mest mulig troværdighed og gennemsigtighed omkring interviewudførelsen. Sidste kapitel (kapitel 4) i denne del af specialet danner rammen for min analysemetode med udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Jeg afgrænser mit analysefelt og redegør for min analysestrategi. 1.5 ANDEN DEL: KRITISK DISKURSANALYSE I anden del af specialet fokuseres der på selve diskursanalysen, der deles op i fem kapitler. Inden jeg begynder selve analysen, gives der i kapitel 5 en redegørelse for de diskursive praksisser. Kapitel 6 indebærer nogle sociale praksisser, som skal skabe en baggrundsforståelse for tekstanalysen og den diskursive praksis, der følger i kapitel 7 og 8. I kapitel 7 analyseres den politiske kommunikation af EU i Danmark, og i kapitel 8 den politiske kommunikation af EU i Italien. Kapitel 9 konkluderer på analysen ved at sammenholde den sociale praksis med en konkluderende sammenligning af Italien og Danmark

14 1.6 TREDJE DEL: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN ET EKSEMPEL I del 3 diskuterer jeg, hvordan den danske Europabevægelse overordnet kan kommunikere i Danmark på baggrund af de konklusioner, jeg har gjort mig i del 2. Kapitel 10 inkluderer således en diskussion af, hvorvidt Europabevægelsen kan hente inspiration fra Italien til sin kommunikationsstrategi, og hvordan Europabevægelsen i øvrigt bør kommunikere i Danmark. I Kapitel 11 konkluderer jeg på specialets analyse, og der gives en besvarelse af problemformuleringen. 14

15 1.7 SPECIALEDESIGN KAPITEL 1: INTRODUKTION DEL 1: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER KAPITEL 2: OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME KAPITEL 3: UNDERSØGELSESMETODE KAPITEL 4: ANALYSEMETODE DEL 2: KRITISK DISKURSANALYSE KAPITEL 5: DE DISKURSIVE PRAKSISSER KAPITEL 6: MEDIER, POLITIKERE & BOGERE KAPITEL 7: KOMMUNIKATIONEN AF EU I DANMARK KAPITEL 8: KOMMUNIKATIONEN AF EU I ITALIEN KAPITEL 9: KONKLUDERENDE SAMMENLIGNING DEL 3: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR EUROPABEVÆGELSEN - ET EKSEMPEL KAPITEL 10: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Figur 1: Specialedesign KAPITEL 11: KONKLUSION 15

16 FØRSTE DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER 16

17 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME I dette kapitel defineres rammen for mit speciale, da et paradigme for specialet, som nævnt, hjælper til at lede og sætte grænser for et emne og fungerer derigennem som en styringsmekanisme i forhold til fortolkningen og gennemførslen af specialet (Launsø & Rieper 2005:43). Med andre ord er paradigmet et værdisæt eller et verdensbillede i ens bevidsthed, der styrer ens valg gennem teori, metode og fortolkning af et givent fænomen. Jeg præciserer paradigmet til værende det hermeneutiske og socialkonstruktionistiske paradigme, hvor jeg kobler Clifford Geertz til mit overordnede teoretiske ståsted. Jeg anskuer Geertz kulturforståelse som det grundlæggende syn, jeg har på samfundet, samtidig med, at jeg anvender hermeneutikken som overordnet metodisk og erkendelsesmæssig forståelsesramme. 2.0 SOCIALKONSTRUKTIONISME Socialkonstruktionismen 7 er en fællesbetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund (Jørgensen & Phillips 1999:13). Der findes således forskellige positioner og perspektiver inden for socialkonstruktionismen, og for at kunne forstå dette specialets udgangspunkt, vil en afklaring af dette felt være på sin plads. Inden da vil jeg klargøre de fire fælles præmisser, som, ifølge Vivian Burr, binder de socialkonstruktionistiske perspektiver sammen (Burr 1995:3-5). 1) Socialkonstruktionismen har en kritisk holdning til viden og selvfølgeligheder. 2) Betydning og viden er historisk og kulturelt betinget. 3) Betydning opretholdes og skabes i sociale processer og i sprogbrug. 4) Der en sammenhæng mellem betydning og social handling. Det overordnede socialkonstruktionistiske udgangspunkt for specialet er således, at verdenen er socialt konstrueret, hvor hovedfokus er på sproget, de sociale processer og de relationer, der skaber virkeligheden, viden og selvet. Man kan med andre ord sige, at måden at agere på gennem sociale relationer og handlinger, sætter rammer for, hvordan omverden, identiteter og sociale relationer skabes og forandres. Socialkonstruktionisterne ser viden som en subjektiv 7 Jeg afgrænser mig fra at diskutere begrebet socialkonstruktionisme i forhold til socialkonstruktivisme, da det ligger uden for specialets fokus. 17

18 sandhed samtidig med, at vi som personer er historiske og kulturelle væsener, som tilmed har viden og forståelse af verden på en historisk og kulturel specifik baggrund. Med dette siges også, at ens identitet forandrer sig til stadighed i de sociale processer, som man er i, og derigennem skaber samt forandrer det verdensbillede, som man hver især opfatter. Videnskab er altså baseret på den personlige faktor, og kan derfor hverken være objektiv, systematisk, reproducerbar, forudsigelig, præcis eller efterprøvelig (Geertz 1973:94). Når jeg lader mig inspirere af socialkonstruktionismen, er det relevant at afklare radikaliteten af dette speciales socialkonstruktionistiske perspektiv. Jeg læner mig her op af en moderat form for kritisk socialkonstruktionisme, hvor princippet er at stå kritisk overfor sociale fænomeners naturlighed. Jeg forholder mig således fortolkende til det, jeg undersøger, da jeg er klar over, at virkeligheden ikke er som den ser ud på overfladen. Tingene kan være anderledes, når der graves dybere ned. (Wenneberg 2002:19,77). Kritikere mener, at dette perspektiv er en anelse flydende, da der vil være tale om en endeløs problematisk proces, hvor forskeren ikke har mulighed for at vurdere, om de nye underliggende fænomener er en social virkelighed eller blot en illusion. Man kunne spørge: hvorfor skulle de nye fænomener pludselig være naturlige? (ibid:84). Konsekvente socialkonstruktionistiske perspektiver indebærer en antagelse om, at adgangen til virkeligheden altid går gennem sproget, idet man kun kan give den materielle verden betydning på grundlag af de sproglige strukturer, der betinger vores tænkning. Dette speciale fokuserer ikke udelukkende på sproget, men også på bagvedliggende sociale strukturer, som kan have betydning for forståelsen. I det følgende præciseres Geertz socialkonstruktionistiske kulturperspektiv, og en præcisering af hermeneutikken følger senere i kapitlet. Geertz har været en central antropolog i udviklingen af den symbolske og interpretatvie antropologi, der har relationer til hermeneutik og litteraturfortolkning (Risager 2003: ). Han tager udgangspunkt i semiotikken, som henviser til menneskelig betydningsdannelse ved brug af tegnsystemer (Smedegaard 2003:10) og skelner i sit kulturperspektiv mellem kulturelle og sociale strukturer. The concept of culture I espouse, ( ) is essentially a semiotic one. Believing, with Max Weber, that man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be therefore not 18

19 experimental science in search of law but an interpretive one search of meaning. (Geertz 1973:5). Kultur er for Geertz således et betydningsdannende net, som mennesket spinder omkring sig. Det er dog ikke muligt for mennesket at spinde et hvilket som helst net, idet sociale strukturer spiller ind. Sociale strukturer er de socialt etablerede strukturer, hvilket vil sige de eksisterende netværk af sociale relationer, som findes blandt mennesker. Nettet kan siges at være et mønster af historisk nedarvede forestillinger eller af sociale strukturer, som udtrykkes i symboler, med hvilke mennesker kommunikerer, forstår og udvikler deres viden om og holdninger til livet som helhed (ibid:17-20, 89). Selvom Geertz i sit kulturperspektiv skelner mellem kultur og social struktur, indgår disse strukturer i et dynamisk samspil, hvor de både påvirker og påvirkes af hinanden. (Geertz 1973: ). Der er således sammenhæng mellem Clifford Geertz verdenssyn og symbolismen, der ser kultur som et socialt sammenvævet mønster, hvor meningsdannelsen kommer til udtryk gennem symboler (Schultz 2003:70-71). Geertz, som blandt andet er inspireret af filosoffen, Gilbert Ryle, bruger begrebet den tætte beskrivelse (thick description), der er et begreb for at kunne forstå en given menneskelig handling. I den tætte beskrivelse er det centralt at inddrage konteksten, da konteksten er med til at give den menneskelige handling mening for andre. Jeg stræber derfor efter at give tætte beskrivelser, da det er herigennem jeg som betragter har mulighed for at nærme mig kulturen. Geertz 1973:9-12). Man ser her en inspiration fra bla. symbolismen, da symbolisterne også betragter kultur som noget, der skabes i de sociale kontekster. Geertz siger desuden med dette net, at det er indlejret i mikroskopiske etnografisk opfangede detaljer, hvilket betyder, at kultur i virkeligheden ikke hører hjemme nogen steder. Sociale strukturer er således selve mønsteret af social interaktion og årsagen til, at flere mennesker, der indgår i den samme kultur, som udgangspunkt har et lignende verdenssyn. Man kan fx ikke tale om hele samfund, civilisationer eller afgrænsede områder, og der er ikke tale om homogene grupper sådan, som funktionalisterne forstår det, men derimod flere forskellige fællesskaber. Samtidig materialiserer kulturer sig i modsætning til hinanden, hvilket vil sige, at kulturer erfares i mødet mellem mennesker, som ikke har alt tilfælles. (Geertz 1973:21) 19

20 Geert Hofstede 8 forstår kulturer, i overensstemmelse med funktionalismen, som nationale homogene kulturer, der er uforanderlige og afgrænsede (Hofstede 1999:32). Man kunne derfor argumentere for, at funktionalisternes afgrænsning af kulturer ville være oplagt at bruge i dette speciale, da man kan sige, at jeg undersøger to afgrænsede områders kultur i forhold til den politiske kommunikation, men selvom jeg analyserer mig frem til en række fremtrædende kulturelle elementer, vil disse elementer ikke agere som en homogen størrelse. Nogle elementer vil være hinandens modsætninger og derfor fremstå som forskellige værdifællesskaber, som agerer i samfundet, og som hver især har indflydelse på den politiske kommunikation af EU. Eksempelvis er det ikke alle italienere, som føler sig tilknyttet den katolske kirke, og det er fx heller ikke tilfældet, at alle danskere har en stærk fællesskabsfølelse. Det er derfor væsentligt at slå fast, at der er tale om forskellige fællesskaber i landene, som tilsammen giver et overordnet billede af den politiske kommunikation af EU. I det følgende argumenteres der kort for mit valg af den hermeneutiske ramme og derefter for, hvordan socialkonstruktionismen som overordnet kulturforståelse og hermeneutikken som overordnet metodisk samt erkendelsesmæssig forståelse kan forenes. Først en kort præcisering af hermeneutikken. 2.1 HERMENEUTIK Hermeneutikken var tidligere kun en måde at fortolke tekster og at finde sandheden i tekster på, men i dag er hermeneutikken blevet til en mere omstændig og filosofisk erkendelsesteori, hvor fortolkningen af og forståelsen for meningsfulde fænomener søges undersøgt og forklaret. Hermeneutikkens to centrale begreber er således fortolkning og mening. I den hermeneutiske fortolkningsproces er den hermeneutiske cirkel et centralt element, der blev sat fokus på af den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher i starten af tallet, men som er en ældgammel tanke, der kan spores helt tilbage til oldtidens retorik. (Kjørup 1999:269, Collin & Køppe 2003:145, Birkler 2005:95). Det centrale princip i den hermeneutiske cirkel er, at fortolkningen foregår i en uendelig fortolkningsproces, hvor 8 Geert Hofstede har, i samarbejde med IBM, analyseret, via en kvantitativ undersøgelse, menneskers værdier i over halvtreds lande og specificeret de forskellige nationale værdisystemer. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

TITELBLAD. Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014

TITELBLAD. Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014 TITELBLAD Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014 Vejleder: Lars Brorholm Gruppenummer: 6 Semester: 6. semester Projektets titel: Monarker, mider og medier. - en fortælling om

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Identiteter i Ungdomshuset

Identiteter i Ungdomshuset Identiteter i Ungdomshuset en diskursanalyse af mediernes og de unges repræsentationer af Ungdomshuset Specialeafhandling udarbejdet af Louise Knuth Pedersen Vejledere: Hanne Jørndrup, Journalistik, John

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

... 2... 3... 3... 4

... 2... 3... 3... 4 ... 2... 3... 3... 4...... 7... 8... 8!... 14... 1 " #$ %... 18 &'... 28 &( )* +,!,... 40 &-, )) -, ). /, )0 /,... 48 /,... 50 (... 51... 5... 0 1... 5 $* % $ - $0 0* 0# /' 0 2 03 1 0) 4# 4 43 1 5 "(7

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere