RAPPORT-SAMLING fra arbejdsgruppen vedr. forebyggelse, nedsat under indenrigsministeriets sundhedsprioriteringsudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT-SAMLING fra arbejdsgruppen vedr. forebyggelse, nedsat under indenrigsministeriets sundhedsprioriteringsudvalg"

Transkript

1 RAPPORT-SAMLING fra arbejdsgruppen vedr. forebyggelse, nedsat under indenrigsministeriets sundhedsprioriteringsudvalg Denne materialesamling er blevet til på initiativ af arbejdsgruppen vedrørende forebyggelse, nedsat under prioriteringsudvalget. De enkelte bidrag, der her optrykkes uændret og uforkortet, således som de af de anførte forfattere er afleveret til arbejdsgruppen, har dannet baggrund for arbejdsgruppens overvejelser, jfr. betænkning nr. 809/1977 fra sundhedsprioriteringsudvalget, del II, kapitel III. Prioriteringsudvalget som sådant har ikke taget detailleret stilling til de enkelte rapporter.

2 ISBN

3 Indhold Bilag A. Sundhedsvæsenets sygdomsforebyggelse i Danmark 5 B. Erfaringer med virkninger fra trafiksikkerhedsfremmende lovgivning 17 C. Arbejdsmiljø, rapport fra projektgruppe 1 29 D. Socialvæsenet, rapport fra projektgruppe 2 43 E. Sundhedspædagogik, rapport fra projektgruppe 3 51 F. Miljøfaktorer, rapport fra projektgruppe G. Hjerte-karsygdomme, rapport fra projektgruppe H. Social-psykiatri, rapport fra projektgruppe I. Forebyggelsesrådet, rapport fra projektgruppe Side

4

5 »Sundhedsvæsenets sygdomsforebyggelse i Danmark«af Ole Horwitz Bilag A. Fra denne stund øv dig i blodig færd, min tanke, - ellers er du intet værd, Hamlet, 4. akt. 4. scene. Side 1. Definition 7 2. Teoretiske betragtninger vedrørende sygdomsforebyggelse Kriterier for at indlede profylakse Diskussion Sygdomsproblemet Selektionsprincipper Måling af en profylakses effekt Udgifter Profylaksens status i dag Profylaksens art og omfang Udbyttet af profylakse Antallet af erkendte sygdomstilfælde Mål for profylaksens effekt Kontrol af profylaksens udførelse Bivirkninger til profylakse Omkostninger ved profylakse Samlet vurdering af profylakse. 16 Fra Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Svanemøllevej 25, 2100, Kbhvn. 0.

6

7 1. Definition på sygdomsforebyggelse Fra den klassiske oldtid og frem til dette århundredskifte havde lægen meget få muligheder for at helbrede sygdomme. Det var derfor rimeligt at anse, at vejen frem lå i et forebyggende arbejde for at forhindre de epidemier og lidelser, der hjemsøgte befolkningen. Udstødelsen af de spedalske fra samfundets fællesskab er et eksempel herpå. Men den begrænsede viden om sygdommenes årsager kombineret med de knappe ressourcer, forhindrede en bred, endsige en systematisk aktion baseret på rationelle principper. Der skete imidlertid et væsentligt brud i denne situation i slutningen af forrige århundrede. Bakterierne blev da fundet, og hermed mente man at have opdaget de smitsomme sygdommes årsag. Bekæmpelse af bakterierne og øgning af befolkningens modstandskraft gennem vaccination blev indledningen til en ny æra, hvor målet for en væsentlig del af sundhedssektoren var at forhindre, at sygdom opstod hos de udsatte. Vaccination og effektiv behandling med penicillin og lignende lægemidler, der fremkom under og efter Anden Verdenskrig, udryddede - således var opfattelsen såvel blandt læg som lærd - infektionssygdommene. Den opfattelse bredte sig derfor, at det også var muligt at hindre andre sygdomme i at opstå. Der kunne her benyttes to forskellige principper: A) Man kunne fjerne årsagen og øge befolkningens modstandskraft. Som eksempler herpå kan nævnes, at alle børn skulle have vitamin D for at hindre»engelsk syge«, og at alle børn skulle have skolefrokost for at sikre en god ernæringstilstand. B) Man skulle behandle tilstedeværende sygdomme og symptomer i så tidligt et stadie som muligt, således at de ikke fik et alvorligt, eventuelt dødeligt, forløb. Som eksempel herpå kan nævnes de forebyggende børneundersøgelser, bedriftslægeordningen og undersøgelserne for livmoderhalskræft blandt kvinder. Formålet med dette indlæg er at behandle de problemer, der knytter sig til de to nævnte former for profylakse inden for sundhedsvæsenet. Andre aktioner, der træffes fra samfundets side, og som har en direkte eller indirekte virkning på helbredet vil ikke blive diskuteret her; dog vil visse sider, som trafikforbedringer, boligforbedringer og miljøbeskyttelse, blive behandlet i andre dele af nærværende rapportsamling. 2. Teoretiske betragtninger vedrørende sygdomsforebyggelse 2.1 Kriterier for at indlede profylakse For at vurdere om det ud fra et lægeligt og samfundsøkonomisk synspunkt er rimeligt at iværksætte en forebyggende indsats over for en sygdom, er der en række punkter, der på forhånd må afklares: a) Hvor stort et problem er sygdommen for samfundet? Hvor mange personer bliver syge om året; hvilke behandlingsmæssige konsekvenser har sygdommen med hensyn til indlæggelse, behandling osv.; hvor mange invalideres; og hvor mange dør? b) Er der grupper i befolkningen, der i særlig grad har risiko for at blive ramt af sygdommen? Hvis det er tilfældet, hvilke faktorer karakteriserer disse grup- 7

8 per, og hvorledes fordeler befolkningen sig på de forskellige grupper? c) Hvor stort er antallet af syge, der findes i de forskellige risikogrupper; hvor stor er den årlige sygelighed, invaliditetshyppighed og dodelighed i grupperne? d) Hvor mange af risikogrupperne opfylder kravene til en målgruppe for en forebyggende indsats: 1) at gruppen skal være let at afgrænse f. eks. med edb-teknik ud fra eksisterende registre. 2) at det er muligt at finde og behandle alle i gruppen. Det er velkendt, at de, der unddrager sig behandling (undersogelse). netop er dem, der har den største sygelighed. 3) at gruppen skal»producere«en væsentlig del af det samlede sygdomsproblem. e) Hvor effektive er de midler, man i dag har at sætte ind i det profylaktiske arbejde, vurderet både på kort og på langt sigt; hvilke bivirkninger har de? f) Hvad koster profylaksen? 2.2 Diskussion Det forste krav (2.1.a) var, at man har et sikkert kendskab til sygdomsproblemets storrelse. Dette omfatter dels en opgorelse over det antal personer, der årligt rammes, dels en opgørelse over det samlede antal syge, der i alt findes på et givet tidspunkt. Men der kræves desuden et noje kendskab til sygdommens forlob under de eksisterende forhold. På de her nævnte områder er vores viden meget begrænset. Der eksisterer for enkelte sygdomme opgorelser. der f. eks. viser det umiddelbare forlob i tilslutning til en indlæggelse. Opgorelser, der viser forløbet over lang tid, mangler stort set, og de opgorelser, der findes, er i reglen begrænset til resultaterne for et enkelt sygehus eller en enkelt hospitalsafdeling. Dette kan bevirke en stærk forvridning af de faktiske forhold. Patienterne kan variere fra den ene afdeling til den anden, ligesom behandlingsmetoden kan variere. Endelig repræsenterer de hospitalsindlagte patienter kun toppen af isbjerget; de patienter, der ikke har søgt læge eller som udelukkende behandles i praksis, indgår ikke. Med andre ord, opgørelserne giver sygdommene en mere alvorlig karakter end svarende til virkeligheden. Det er herunder vigtigt at fremhæve, at vores viden om det naturlige forløb af forstadierne til de kroniske sygdomme oftest er mangelfuld. En præcis viden om den hyppighed, hvormed et sådant forstadie faktisk ændres til egentlig sygdom, er nødvendig for en rationel planlægning. Hvis hyppigheden er stor, indicerer det kontrol og forebyggende behandling; hvis hyppigheden er lille, er en samfundsmæssig aktion ikke påkrævet. Der må ske en nøje afvejning af sygdomsrisikoen over for de bivirkninger, som en langvarig, måske livslang forebyggende behandling kan indebære. Det må også erkendes, at der er store og uløste problemer forbundet med at gennemfore langvarig kontrol og behandling af personer, der foler sig raske Profylakse kan baseres på to principper, det universelle eller det selektive. Det universelle indebærer, at alle tilbydes profylaksen, som det f. eks. gælder for vaccinationer. Den selektive profylakse rettes mod de grupper, hvor sygeligheden er stor. TB-undersogelse rettes således i dag kun mod de grupper, hvor den årlige sygelighed er större end 1 pr ; udgifterne vil da ellers blive for store i forhold til udbyttet. Når man har viden om. hvordan sygdommen fordeler sig i befolkningen, kan man opstille et selektivt program efter det princip, der er vist i Tabel 1. Denne tabel belyser den årlige dodelighed af livmoderhalskræft blandt voksne kvinder i hele Danmark. Kvinderne er opdelt efter kriterierne bopæl, alder og civilstand; de er derefter underinddelt i grupper med forskellig dodelighed. For hver celle er der beregnet en årlig dodelighed, baseret på gruppens storrelse og antallet af dødsfald. Derefter er materialet således, at man begynder med dem, der har den hojeste dodelighed og slutter med dem, der har den laveste. Hvis man tilrettelægger et program, der skal identificere flest mulige patienter, og som kun må omfatte personer, begynder man ved tabellens top, og fortsætter nedefter, indtil man i alt har dækket personer. Man kan også benytte sygdomsrisikoens hojde som indgangsnøgle. Hvis behandlingen er meget dyr eller er behæftet med mange bivirkninger, vil det være rimeligt kun at tilbyde den til personer med høj risiko. Raterne i den yderste sojle viser da, hvilke grupper programmet bor rettes mod. 8

9 Måling af en profylakses effekt frembyder store problemer. Dette skal skematisk belyses ved to eksempler, som belyser forholdene for en dødelig og for en ikke-dødelig lidelse. a) Dødelig lidelse. Vi tænker os, at der udføres et forebyggende sundhedsprogram rettet mod en lidelse, der kan medføre døden. Fig. 1 (venstre halvdel) viser en tænkt befolkningsgruppe på personer. Figur 1. Effekten af en masseundersøgelse i en hypotetisk befolkning. FØR EFTER O Ikke-dodelige tilfælde % Dødelige tilfælde 9

10 Tabel 2. Samfundsmedicinsk vurdering af en masseundersøgelse. I den forekom 8 tilfælde af en bestemt sygdom, og heraf døde de 4. Dødeligheden blandt patienterne var således 50 pct. Lad os nu tænke os, at der udføres en masseundersøgelse i denne befolkning (højre del af figuren). Ved denne undersøgelse findes nogle tilfælde tidligere end ellers, men der findes også patienter, som normalt slet ikke ville være erkendt. Det er dels tilfælde, som ville være helet spontant eller som klinisk forløber helt stumt. Som følge heraf stiger antallet af erkendte tilfælde til 80. Det antages yderligere, at antallet af patienter, der dør, forbliver uforandret, nemlig 4. Sygdommens prognose bliver nu meget bedre idet dødeligheden blandt patienterne falder fra 50 pct. til 5 pct. Men dette er ikke en reel forbedring, idet den skyldes, at sygdomsbegrebet er blevet ændret. Set fra et samfundsmedicinsk synspunkt er forholdene fuldstændig uændrede i befolkningen; antallet af dødelige tilfælde er uforandret. Dette fremgår af tabel 2. Dødeligheden i normalbefolkningen er den samme trods massekampagnen. Med andre ord, selv om der er erkendt flere tilfælde, og selv om flere patienter er blevet sat i behandling, viser en uafhængig malestok, at befolkningens sundhedstilstand er stationær. Værdien af at bruge denne vurderingsmetode skal illustreres med et eksempel. I 1950 blev der afholdt en folkeundersøgelse mod tuberkulose i Danmark. Der blev indbudt 3/4 million mennesker i alderen år. En stor del af dem mødte, nemlig en halv million, mens en kvart million udeblev. Da der var udskrevet kartotekskort over begge grupper, var det muligt at folge deres dødelighed ved at sammenholde registerkortene med alle dodsanmeldelser. Det viste sig, at dødeligheden af tuberkulose blandt de mødte var meget lavere end blandt de udeblevne. Det var rimeligt at tillægge folkeundersøgelsen en væsentlig del af denne forskel som følge af tidlig diagnose og vaccination. Det kan beregnes, at undersøgelsen i alt har hindret 50 dødsfald af tuberkulose blandt de mødte gennem de første 12 år efter folkeundersøgelsen. Der fås da følgende mål for kampagnens effektivitet, jfr. tabel 3. Når vi sætter de 50 dødsfald, der blev forebygget, i forhold til de 75 dødsfald af tuberkulose, der under normale forhold ville være opstået, blandt de mødte, fås en effekt på 67 pct. (A). Det kan imidlertid indvendes, at man i virkeligheden havde ønsket, at alle unge skulle være mødt; effekten må da vurderes ved at sætte det forebyggende antal dødsfald 1 forhold til alle tuberkulosedødsfald, der ville være opstået i hele den pågældende gruppe. Blandt dem var der i alt forventet 136 dødsfald (B). 50 hindredes, hvilket giver en effekt på 37 pct. Det vil dog være rimeligt at se. hvilken effekt det har haft som helhed at hindre de 50 dødsfald. Blandt de mødte døde i alt af alle årsager i løbet af de 12 års follow-up (C) sat i relation hertil bliver effekten af at forebygge 50 dødsfald 1 pct. Hvis de 50 dødsfald sættes i relation til alle dødsfald i hele den befolkningsgruppe, der sigtedes mod, bliver effekten knap 1 pct. (D). Hvis man relaterer de 50 hindrede dødsfald af tuberkulose til alle TB-dødsfald, der fandt sted i hele Danmark i den samme periode (3.109), bliver effekten 2 pct. (E); og sat i relation til alle dødsfald Tabel 3. Effekten af den danske folketuberkuloseundersøgelse. 50 forebyggede TB-dødsfald i forhold til: Nedsættelse af dødelighed pct. A. Forventet TB:dødsfald blandt mødte (n = 75) 67 B. Forventet TB-dødsfald blandt alle indbudte (n = 136) 37 C. Døde af alle årsager blandt mødte (n = 4.973) 1 D. Døde af alle årsager blandt indbudte (n = 8.775)., 1 E. Alle TB-dødsfald i Danmark (n = 3.019) 2 F. Alle dødsfald af alle årsager i Danmark (n = ) 0 10

11 af alle årsager i hele Danmark ( ) bliver effekten O pct. b) Ikke-dødelige lidelser. I det foregående er effekten vurderet for en sygdom, der kan lede til døden. Men mange lidelser kan ikke lede til døden; derimod forringer de livets kvalitet, som øjensygdomme, hudlidelser og tandsygdomme. Problemerne ved at måle, hvad det betyder at udrydde dem, er ikke løst generelt, men den moderne epidemiologi råder dog over metoder, der delvis kan belyse nytten. Det skal belyses ved to eksempler. Det første viser problemer ved et sygdom-specifikt program (børnetandpleje), det andet ved et mere diffust sundhedsfremmende program, nemlig skolefrokost, ad 1: Gennem lovgivningen er det tilsikret alle skolesøgende børn, at de kan få gratis tandpleje. Effekten af dette program kan ikke måles ved det antal plomberinger, der udføres, eller det antal tænder, der rettes op. Effekten må vises gennem en langtidskontrol af de behandlede børn; hvis skoletandplejen har haft en markant virkning, vil antallet af personer, der behover protese i voksen-alder, falde markant, ad 2: For en umiddelbar betragtning må det synes væsentligt, at børn i vækstperioden hver dag får tilstrækkelig og lodig kost. I en række kommuner sogte man. navnlig i årene omkring Anden Verdenskrig, at nå dette mål ved skolekantiner, hvor der blev uddelt gratis mælk og mad. Der findes mig bekendt ikke kontrollerede undersøgelser, der viser om, og i givet fald, hvor stor effekt dette har haft på børnenes helbredstilstand. Det havde dog været muligt at få problemet talmæssigt belyst gennem»kontrollerede undersøgelser«; ved disse skulle halvdelen af skoleklasserne (eller skolerne) få skole-frokost, mens den anden halvdel skulle holdes som»kontrol«og ikke få dette tilbud. En effekt af skolefrokost ville da kunne være vurderet ved at sammenligne hornenes hojde og vægt, antallet af deres sygedage, osv. i»behandlingsgruppen«og»kontrolgruppen« Det sidste punkt, der er nævnt i 2.1. er udgiften til profylaksen. Denne kan deles i folgende poster: Etableringsudgifter Lokaler Instrumenter oe teknisk udstvr Direkte driftsudgifter Lokaler Personale Administrativt (Planlægning, indbydelse osv.) Medicinsk a) Aflæsning af prøver, vaccination b) Undersøgelse af personer med mistænkelige fund c) Behandling af fundne sygdomstilfælde Analytisk Materialer Vaccine etc. EDB Indirekte udgifter Tabt arbejdstid for deltagere Skader som folge af undersøgelse og vaccination På et tidspunkt, hvor ressourcerne er begrænsede, må det kræves, at der foreligger data, der viser både virkningen af profylaksen og udgifterne hertil. Nyttevirkningen kan herefter belyses på to måder: a) ved differencen mellem fordele og omkostninger; b) ved forholdet mellem fordele og omkostninger. En god profylakse, der er karakteriseret ved en positiv difference og et stort ratio, bor prioriteres højt. Ved at sammenholde disse to parametre for forskellige programmer kan man klart vælge, hvilket program der er mest fordelagtigt. Der er herunder gjort den forudsætning, at der kan fastsættes en pris på de fordele, der er knyttet til profylaksen. For dødelige sygdomme og for sygdomme, der forer til uarbejdsdygtighed, kan effekten af forebyggelse gøres op i form af indvundne produktive leveår; disse kan herefter konverteres til kroner. Forholdet bliver vanskeligere, når man bevæger sig over til de ikke-dødelige lidelser som tandsygdomme og døvhed. Man skal da sætte en pris på»smerte«,»dovhed«osv. Dette vil mange vige tilbage for. I stedet vil man nøjes med at opgøre programmet ved dets effekt på sygeligheden. Her springer man over, hvor gærdet er lavest, thi skal man vælge mellem to eller flere programmer, så må deres effekt måles med samme alen. Viger man tilbage herfor, overlader man valget til den, der kan argumentere hojest og længst. 11

12 3. Profylaksens status idag Profylaksens art og omfang. Tabel 4. De aldersklasser, profylaksen er rettet mod; profylaksens art og omfang; personalets art. Alder Profylaksens art Antal gange Personalets art 0 år Almen undersøgelse Vaccination Vejledning 3 5 Efter behov Læge Læge Sundhedsplejerske 1-6 år Almen undersøgelse Vaccination Vejledning 1 I 1 ) Efter behov Læge Læge Sundhedsplejerske Skolepligtig alder*) Almen undersøgelse Tandundersøgelse I 3 ) 2 Læge og sundhedsplejerske Tandlæge Gravide kvinder Almen undersøgelse 5 i alt 4 ) 5 i alt (evt. flere hvis behov) Læge Jordemoder Voksne kvinder i fodedygtig alder Vejledning om svangerskabsforebyggende metoder 1 i alt Læge (i forb. med første undersøgelse efter graviditet) Voksne kvinder 5 ) Livmoderhalskræftundersøgelser Ca. hvert 2. år Læge/ Patologisk Institut Voksne Tuberkuloseundersøgelser 6 ) Almen undersøgelse i forbindelse med: - ansættelse - erhvervelse af førerbevis - aftjening af værnepligt Ca. 1 1 i alt 1 i alt 1 i alt Lungeklinikker Læge Læge Læge Voksne i visse virksomheder Almen undersøgelse Ca. 1 Bedriftslæge og sygeplejerske m.fl. ') Vaccinationer ophorer efter det 4. år. ) I nogle kommuner tilbydes børnetandpleje også til børn under skolepligtig alder. ') Obligatoriske undersogelser hos skolelægen finder kun sted i 1..2., 5. og 9. klasse. I de øvrige klassetrin foretager skolelægen undersøgelse efter behov; ca. 25 pct. af børnene undersøges ad denne vej. 4 ) Heraf 2 efter fødsel med henblik på vejledning i svangerskabsforebyggelse. ') Tilbydes for tiden kun systematisk i 6 sygehuskommuner. Tilbudet rettes til forskellige aldersgrupper mellem 25 og 54 år. 6 ) Efter juni 1975 skal kun særlige risikogrupper undersøges (jfr. sundhedsstyrelsens cirkulære af l.juni 1975 om tuberkuloseundersøgelse). Tabel 4 giver en oversigt over de grupper, der systematisk tilbydes profylakse. Profylakse omfatter i dag alle børn og en del af de voksne i produktiv alder. Profylaksen omfatter dels almene helbredsundersøgelser (børn, gravide og arbejdere i visse virksom- 12

13 Tabel 5. Antal personer, der omfattes af de profylaktiske forholdsregler, samt undersøgelsesomfangets størrelse. ') Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 1975:V. 2 ) Personlig meddelelse fra Sundhedsstyrelsen. 3 ) Lungeklinikkernes virksomhed 1974, (stencill. rapport, DIKE, jan. 1976). ) , tallene opgjort på grundlag af 77 pct. af totalmaterialet. 5 ) Vedrører alene rutineundersøgelserne. 6 ) Udnyttelse af 1. lægeundersøgelse = 100 pct. 7 ) Udnyttelse af 1. jordemoderundersøgelse = 79 pct. heder), dels undersøgelser rettet mod særskilte sygdomme (tuberkulose, livmoderhalskræft); endelig omfatter profylaksen også behandling (skoletandlægevirksomhed og vaccination). Tabel 5 belyser det antal personer, der tilbydes de proflylaktiske forholdsregler. I alt var der, i 1975, 5V2 million personer i de pågældende grupper; tallet bliver så stort, idet nogle personer bliver tilbudt flere former for profylakse, f. eks. både svangerskabskontrol og tuberkuloseundersøgelse. Det angivne tal på 5V2 million må endda betragtes som et minimum, idet antallet af personer, der omfattes af bedriftslægeordningen, ikke er kendt. Det antal personer, der årligt undersøges, er mindst 2,3 millioner. Det samlede antal af undersøgelser er endnu højere, da visse former for profylakse indebærer gentagne undersøgelser i løbet af året; det gælder f. eks. svangerskabskontrol og spædbørnsundersøgelser. De anførte tal må betragtes som et minimum. Det skyldes dels, at det totale antal personer, som deltager i undersøgelserne, ikke kendes med sikkerhed, dels at de undersøgelser, der foregår af gravide på offentlig institution ikke indgår i statistikken. En gennemsnitlig udnyttelsesprocent af det eksisterende kan ikke angives. Udnyttelsesprocenten foreligger kun for småbørnsundersøgelser (81 pct. i ) Tabel 6. Antal personer ansat indenfor sygdomsforebyggelse, bortset fra skoletandplejen. (De angivne tal svarer til heltidsbeskæftigede personer). Antal Praktiserende læger 1 ) 450 Hjælpepersonale hos praktiserende læger 1 ) 450 Skolelæger 2 ) 4 ) 140 Bedriftslæger 10 Lungeklinikker 3 ) Læger 79 Andet personale 574 Sundhedsplejersker 4 ) 5 ) Småbørn 4 ) 480 Skole 450 ') Skønsmæssig går en sjettedel af en praktiserende læges tid med profylaktisk arbejde; hver praktiserende læge har ca. 1 sygeplejerske eller sekretær som hjælpepersonale. 2 ) Der er i alt 268 skolelæger, hvoraf 218 er deltidsansat. Det svarer i alt til 140 fuldtidsansatte, idet 1 fuldtidsskolelæge dækker 5000 børn. 3 ) Betænkning om Lungemedicinens Fremtid, ) Meddelt af kontorchef S. Sørensen, Sundhedsstyrelsen. Tallene refererer sig til ) Der er foretaget en skønsmæssig fordeling af sundheds- og sygeplejersker, der dels arbejder med småbørn, dels med skolebørn. 13

14 og skolebørnsundersøgelserne (ca. 100 pet. for rutineundersøgelserne i ). Tabel 6 belyser, hvor meget personale der er beskæftiget inden for profylaksen. Angivelserne er behæftet med nogen usikkerhed. Det kan, som et skøn, angives, at der i alt er fuldtidsbeskæftiget personer inden for sygdomsforebyggelsen; heraf er 700 læger, er sundheds- og sygeplejersker, medens resten er i andre personalekategorier. Hertil kommer tandlæger og i andre personalekategorier, der er beskæftiget inden for børnetandplejen*) Udbyttet af profylaksen Antallet af erkendte sygdomstilfælde Et mål for udbyttet af profylaktiske undersøgelser ville være det antal tilfælde af sygdom og sygdomsforstadier, der er blevet erkendt. Medicinalberetningen giver ikke oplysning om, hvad resultatet af spædbørnsundersøgelsen har været. Blandt samtlige skolebørn blev der, i 1969, registreret i alt tilfælde af hjertelidelse, astma, epilepsi, lammelser efter polio og af sukkersyge. Det vides ikke, hvor hyppigt det drejer sig om registrering af lidelser, der allerede er erkendt og under behandling, eller hvor ofte der er tale om, at sygdommen er erkendt for første gang. En del børn blev desuden henvist til egen læge; det var dog ofte for at fremskaffe oplysning om tidligere vaccination. Skoletandplejen foretager indberetninger til Sundhedsstyrelsen, hvor tallene vurderes. Det angives i»betænkningen om befolkningens tandsundhedsstatus«, at der i skolealderen opstår caries på 22 (= 15 pct.) af de næsten 140 tandflader, der er på de blivende tænder, og at en trediedel af børnene udvikler tandstillingsfejl, der kan medføre behov for senere behandling; og hvert fjerde barn får læderet en eller flere tænder ved ulykkestilfælde i skolealderen. På lungeklinikkerne blev der i 1974 erkendt i alt tilfælde af sygdomme eller abnorme tilstande. Dette tal må dog tages med forbehold, idet der er store svingninger fra amt til amt; svingningerne er så store, at de næppe skyldes en reel forskel i sygdommenes forekomst, men snarere skyldes en forskellig registrering. Således varierede hyppigheden af hjertesygdomme mellem 4 pr og pr For de øvrige områder af profylaksen foreligger der ikke offentliggjorte publikationer om resultatet af undersøgelsen Mål for profylaksens effekt I afsnit 2 er redegjort for hvorledes man - ud fra kontrollerede undersøgelser - kan vurdere en profylakses effekt ud fra det forebyggede antal tilfælde. Sådanne undersøgelser foreligger ikke for de igangværende foranstaltninger. Det kunne skyldes, at mange af de løbende foranstaltninger nu er landsomfattende; kontrol-områder, uden aktion, foreligger derfor ikke. I stedet kunne der foretages sammenligninger mellem dem, der møder, og dem, der udebliver. En god effekt af et vaccinationsprogram ville da vise sig ved, at sygeligheden var lavere blandt de mødte. Selv om der kan rejses indvendinger mod denne fremgangsmåde, kan den dog være retningsgivende og give værdifuld viden. Da denne metode ikke er anvendt, må man gå andre veje, hvis man vil søge at vurdere effekten af den løbende profylakse. Således kunne det undersøges, hvorledes sygeligheden i befolkningen har ændret sig, efter at man har introduceret profylaktiske forholdsregler. Hvis man ser på antallet af poliotilfælde, der er rapporteret efter at denne vaccination blev indført, er dette meget nær nul; det kan tyde på en positiv effekt. Hvad angår andre sygdomme, fremgår det af afsnit V i kapitel II»Hovedtendenser i udviklingen af sundhedsvæsenet og sygdomsbilledet«, i Del II i prioriteringsudvalgets betænkning, at sygdomsstatistikken er mangelfuld, og at en relevant sammenligning gennem tiden ikke kan foretages. Tilbage bliver derfor kun at vurdere profylaksens effekt på dødeligheden. Det omtalte afsnit V viser, at spædbørnsdødeligheden allerede var begyndt at falde fra århundredeskiftet, og at størstedelen af det fald, der er indtrådt i tidens løb, fandt sted, før de systematiske spædbørnsundersøgelser og vaccinationer blev indført. Det samme forhold gælder skolebørn, blandt hvem dødeligheden var jævnt faldende i dette århundrede indtil Inden for tandlægesektoren foreligger *) Selvom børnetandplejen har et profylaktisk sigte, og selvom en del af arbejdet er direkte profylakse, går en væsentlig del af personalets tid med behandliing. 14

15 ikke opgørelser, der viser langtidseffekten af skoletandplejen Kontrol af profylaksens udførelse Foruden at undersøge hvilken sygdomsforebyggende effekt profylakse har, er det væsentligt at kontrollere, om arbejdet i marken udføres efter de etablerede normer. Såvidt det vides, udføres der kun en løbende kontrol inden for BCG-vaccinationens område, ligesom det af Medicinalberetningen fremgår, i hvilken udstrækning skolebørn er blevet vaccineret. Blandt skolebørn var. alle, på nær 2 pct., koppevaccineret. Difterivaccination var gennemfort i fuld udstrækning for alle børn på nær 4 pct.; det samme gjaldt for poliovaccination. Det gjaldt, som helhed, at procentdelen, der ikke var vaccineret, var højest i 1. klasse, og lavest i 7. klasse. Vaccinationsprocenten var ensartet i de forskellige amter for den lovbefalede koppevaccination. Derimod varierede procentdelene for difteri og polio fra amt til amt. Procentdelen, der ikke havde gennemført difterivaccination, var således 4 pct. i København mod 7 pct. i Københavns amt Bivirkninger til profylakse Ethvert lægeligt indgreb er forbundet med risiko. Størrelsen af denne risiko kan kun vurderes ved at sammenligne hyppigheden i en behandlet gruppe med hyppigheden i en ubehandlet kontrolgruppe. Det er sjældent,- at sådanne undersøgelser er udført; som følge heraf mangler en eksakt viden om komplikationshyppighed. De gængse vaccinationer i Danmark omfatter difteri-, stivkrampe-, kighoste-, koppe-, polio- og BCG-vaccination. Disse vaccinationer kan give anledning til dødsfald hos personer, der er overfølsomme eller stærkt svækkede. Det skønnes, at BCG-vaccination forårsager omkring 1 dødsfald pr. 1 million vaccineret. Polio-vaccine kan give anledning til lammelser med en hyppighed, der er af samme størrelsesorden. Koppevaccination kan give anledning til dødsfald eller varig hjerneskade; risikoen herfor er ca. 2,5 pr. 1 million vaccineret. Enkelte lægelige undersøgelser er dog også i sig selv behæftet med bivirkninger; således indebærer røntgenundersøgelser både en personskade (en let øget kræfthyppighed) og en skade på arvemassen. Komplikationer til almindelig helbredsundersøgelse opstår snarere som en sekundær virkning: En person sendes på grund af et mistænkeligt fund til videre undersøgelse på hospital. Selv om personen her findes at være helt rask, vil enkelte alligevel udvikle en livslang sygdoms-neurose Omkostninger ved profylaksen Omkostningerne ved profylaksen udgøres dels af etableringsudgifter, dels af driftsudgifter, jfr Hvad angår etableringsudgifterne findes ingen samlet opgørelse; en detaljeret opgørelse over driftsudgifterne mangler ligeledes. Med baggrund i de kommunale budgetter kan det offentliges udgifter til de forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger i anslås til 150 mill. kr.*). Udgifterne til børnetandpleje, der for var budgetteret til ca. 400 mill, kr., er ikke medregnet.'. De profylaktiske forholdsregler indebærer imidlertid også et produktionstab for samfundet. Det opstår gennem den tid, som befolkningen må anvende på at gå til undersøgelse; som eksempler kan nævnes forældre, der skal bringe deres børn til læge eller som skal afvente sundhedsplejerskens hjemmebesøg, og voksne, der skal gå til undersøgelse på lungeklinik eller hos bedriftslæge. Der foreligger ikke tal, der belyser dette tidsforbrug. Det følgende må derfor kun betragtes som en teoretisk beregning. Tabel 5 viste, at der årlig foretages børneundersøgelser; tuberkuloseundersøgelser; svangerskabsundersøgelser; og godt undersøgelser for livmoderhalskræft. Hvis der inden for de nævnte områder gælder det samme tidstab som for tuberkuloseundersøgelser, nemlig at det hver gang koster den pågældende omkring 2 timer, bliver der ialt tale om et tab på 3.8 mill, timer; sættes hver time til 50 kr., betyder det et samlet tab på 190 mill. kr. *) Hertil kommer udgifterne til vaccineproduktion på seruminstitutet; denne udgift kan ikke bedømmes, da det ikke vides, hvor stor en del af personalet, der beskæftiges hermed. 15

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere