EMBEDSREGNSKAB Retten i Horsens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens"

Transkript

1 EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Effektivitet (produktivitet) Sagsbehandlingstider Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data Brugeroplevet kvalitet Opgørelse af årsværksforbrug Bilag... 17

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2009 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det skal ses i sammenhæng med DOMHUSET 1, som er en model for kvalitetsudvikling, der med inspiration fra KVIK-modellen er udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole. Som følge heraf er der rapportering i forhold til resultattemaerne effektivitet (produktivitet), sagsbehandlingstider, trivsel og motivation (inkl. andre udvalgte HR-data) samt brugeroplevet kvalitet. På sigt er det tanken, at udviklingen på andre resultatområder faglig kvalitet samt respekt og tillid skal belyses. Embedsregnskabet tilvejebringer overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Det er imidlertid også hensigten, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. De talmæssige opgørelser mv., som embedsregnskabet indeholder, er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 2. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2009 samt i forhold til den 5. bedste byret i Der er nu forløbet mere end tre år efter domstolsreformens ikrafttræden, og byretterne har efterhånden i stadig større grad de samme vilkår i forhold til bl.a. sagsafviklingen. Der vil dog i endnu et par år være byretter, der ikke har helt de samme vilkår som de øvrige byretter, herunder navnlig som følge af, at der endnu ikke er tilvejebragt en endelig bygningsmæssig løsning. Ved vurdering af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning. Imidlertid bevirkede finanskrisen fra 2. halvår 2008, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Ved udgangen af 2009 modtog byretterne fortsat et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling, der skal sikre, at sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden kan nedbringes i løbet af 2010 og En grafisk illustration af DOMHUS-modellen er medtaget som bilag. 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer 2009 blev et rigtig godt år for. Vore brugere bedømte embedet så godt, at vi kom ind på en 3. plads i den landsdækkende brugerundersøgelse. I 2008 bedømte vore medarbejdere trivsel og motivation ved embedet som det 5. bedste. Ved udgangen af januar 2010 viste startpakkens målrapport, at vi fuldt ud lever op til alle domstolenes målsætninger for sagsbehandlingstid på 21 ud af 26 mulige målepunkter. I forhold til vores målsætning om at være blandt de 5 bedste retter i Danmark har vi allerede på en række punkter indfriet målsætningen. Med hensyn til produktivitet er vi nu også kommet helt tæt på, idet 5. bedste ret har et gennemsnit på 110,2 - og gennemsnittet for er 109,6 (Tabel 3). Igen i 2009 fik en stor stigning i sagsantallet. Tabel 1 viser en stigning i det nominelle samlede antal modtagne sager fra 2008 til 2009 på 16,4 % og i det samlede antal afgjorte sager på 15,3 %. Stigningen i det samlede antal vægtede afsluttede sager udgør 32,5 %. Underskuddet i antal afgjorte sager i forhold til antallet af modtagne udgør samlet for embedet 574 sager, hvilket svarer til 2,7 % af antallet af modtagne sager. Produktivitetstallene for retssagsbehandlingen for 2008 vakte stor undren ved. Vi havde eminent gode gennemløbstider i forhold til øvrige embeder, vi havde et meget stort antal afsluttede sager pr. medarbejder, og vi havde øget aktiviteten fra 100 til 122. Vi analyserede os frem til, at der måtte være nogle fundamentale fejl i produktivitets-beregningsgrundlaget for, og vi iværksatte initiativer til korrektion af statistikgrundlaget. Vi forudså, at ændringerne ville vise sig i 2009-tallene. Og vi fik ret. Med instruktion fra Domstolsstyrelsen lærte vi, hvordan vi skulle foretage korrekt sagsregistrering af straffesager og civile sager. Nedenfor har vi beskrevet vort projekt med kvalitetssikring af embedets statistikgrundlag (Initiativ 2). Dette arbejde har medført, at produktiviteten med hensyn til straffesager er steget til 140,9 og for civile sager til 115,3, hvorved embedet nu inden for de to fokusområder ligger inden for de 5 bedste retter (Tabel 4). Tabel 3, Figur 1, viser udviklingen i produktivitetsindeks Det ses af figuren, at der har været en helt markant og positiv udvikling både i 2008 og i Med hensyn til antallet af verserende sager ultimo 2009 i forhold til antallet af modtagne sager (Tabel 2) ligger embedet på alle sagsområder bedre end Alle byretter, og vedrørende sager uden domsmænd, boligretssager, familiesager, forældreansvarssager og tvangsauktioner i gruppen af 5. bedste ret. Det bemærkes særligt, at det er lykkedes embedet at bringe antallet af sager uden domsmænd, ægteskabssager, almindelige fogedsager og tvangsauktioner under normalbunke -indikatoren (2006-tallene).

5 5 Rettens målopfyldelse fremgår af Tabel 5. I kategorien straffesager ligger embedet bedre end Alle byretter på alle punkter, bortset fra Nævningesager under 4 måneder, hvilket skyldes en længerevarende sag med 6 udenlandske tiltalte. På 6 ud af de 12 resultater ligger vi i gruppen af 5. bedste ret. I kategorien civile sager ligger vi bedre end Alle byretter på alle punkter og ligger i 6 ud af 10 resultater inden for gruppen af 5. bedste ret. Særligt bør bemærkes, at den øgede fokus på forældreansvarssager har givet den ønskede effekt. I kategorien fogedsager ligger embedet også på alle punkter bedre end Alle byretter, og med hensyn til almindelige fogedsager er embedet 5. bedste ret. Det procentuelle fald i antallet af betalingspåkrav, som sluttes henholdsvis inden for 2 måneder og inden for 4 måneder, har flere forklaringer. Dels har embedet oplevet vanskeligheder med at få en stor del af betalingspåkravene forkyndt, herunder særligt politiforkyndt. - Et problem, som embedet er i løbende dialog med politiet omkring. Dels oplevede retten i 2009 en ekstraordinært stor stigning i antallet af modtagne betalingspåkrav. Behovet for oplæringen af nyansatte medarbejdere medførte, at der ikke straks kunne tilføres sagsområdet yderligere ressourcer. Resultatet for 2009 skal og bør dog sammenholdes med det faktum, at embedet fra ca. august/september 2009 har afsluttet flere betalingspåkravssager end nogensinde tidligere ved embedet - et resultat, som isoleret set opleves som tilfredsstillende og som et tegn på, at arbejdet med betalingspåkrav bevæger sig i den rigtige retning. Tabel 6 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Med hensyn til sager uden domsmænd, tilståelsessager, alm. hovedforhandlede civile sager, og alle ægteskabssager ligger i gruppen af 5. bedste ret, og i alle andre sagskategorier, bortset fra hovedforhandlede boligretssager (23 sager), ligger vi væsentligt bedre end gennemsnittet, hvilket er yderst tilfredsstillende. Vedrørende straffesager har det været muligt at forbedre de i forvejen meget korte gennemløbstider med yderligere ca. 10 % med hensyn til sager uden domsmænd og tilståelsessager. Vi er ikke tilfredse med gennemløbstiden i småsager, og der er sat øget fokus på disse og iværksat en række initiativer. Effektiviteten i arbejdet med småsager har i nogen grad været præget af, at der på landsplan har hersket tvivl og uenighed om, hvilke muligheder som rent lovgivningsmæssigt eksisterer for at behandle sagerne så hurtigt og effektivt som muligt - en tvivl, som fortsat ikke er endeligt afklaret. Embedet oplevede også i 2009 en stor nettoafgang af personale, hvilket har sammenhæng med afslutning af tinglysningsopgaven, hvorved en række medarbejdere i tidsbegrænsede stilling er ophørt. Andelen lå på 15,4 % i forhold til landsgennemsnittet på 12,0 %. Den ekstrabevilling, som blev givet til Danmarks Domstole i

6 6 2009, gav mulighed for at ansætte medarbejdere i blivende stillinger. Der er ingen tvivl om, at udskiftningen i personalesammensætningen har haft indvirkning på produktiviteten og kvaliteten af det udførte arbejde i forbindelse med kompetenceopbygningen hos nye medarbejdere. Dette gælder særligt i retssekretariatet (forberedelse af civile sager), fællessekretariatet (oplæring i betalingspåkrav) og fogedafdelingen (styrkelse af antallet af medarbejdere til at håndtere det større antal almindelige fogedsager og tvangsauktioner). Embedet har i løbet af året afgivet en funktionschefstilling og en næsten færdiguddannet dommerfuldmægtig. I stedet er ansat 3 nye dommerfuldmægtige, som begyndte på deres uddannelse i retssekretariatet, fællessekretariatet og i fogedafdelingen. Antallet af sygedage hos medarbejderne ved Retten i Horsens, der ligger på 9 dage svarer til landsgennemsnittet på 9,1 (Tabel 7). Det har derfor været en stor glæde, at resultaterne af udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation svarer til 5. bedste ret (Tabel 8). Det har også været en stor glæde, at vore brugere har bedømt embedet så godt, at vi kommer ind på en samlet 3. plads (Tabel 9). I embedets Handlingsplan 2010 har vi besluttet, at vi ikke skal hvile på laurbærrene, men vi vil arbejde på, at resultaterne bliver endnu bedre blandt andet ved følgende kvalitetsinitiativer: intensivere det arbejde, vi allerede har sat i gang, herunder vil vi også have fokus på, at de mange bække små -initiativer, medarbejderne selv har formuleret i løbet af efteråret 2009, vil blive fulgt op og evalueret. fortsætte med at holde seminarer og andre møder, hvor dommerne sammen med præsidenten gennem drøftelser og forhandlinger søger at definere og kvalitetssikre, at der anvendes effektive og hensigtsmæssige arbejdsprocesser i forhold til målsætningen om, at embedet leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet. fortsætte med at holde regelmæssige møder først og fremmest med advokaterne, anklagerne, kriminalforsorgen, pressen og de børnesagkyndige, så der løbende er en dialog med dem om at optimere samarbejdet med henblik på, at vi leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet. også, men ikke helt så ofte mødes med lægdommerne, stævningsmændene og bedemændene for at drøfte vort samarbejde med henblik på, at vi leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet fortsat være åbne for besøg fra skoler, institutioner, foreninger og udlandet for at udbrede kendskabet til vort arbejde til det omliggende samfund. Embedet arbejder i de enkelte afdelinger med særlige kvalitetsprojekter. Herom henvises til Handlingsplan Nedenfor beskrives to særlige kvalitetsinitiativer, som embedet har iværksat: Initiativ 1 1. Kvalitetsinitiativets navn Aftaler i dommerkollegiet 2. Beskriv kvalitetsinitiativet kort Initiativet har sit udspring i fusionsprocessen vedrørende embedet. Præsidenten skal ifølge retsplejelovens 12, stk. 1, efter forhandling med rettens øvrige dommere træffe bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling. Under disse drøftelser har kollegiet med præsidenten indgået en række aftaler, som er grundstammen i embedets tilrettelæggelse af retsarbejdet ved embedet. Initiativet er yderligere udbygget med aftalte køreplaner vedrørende de enkelte sagstyper. Senest har kollegiet arbejdet med kvalitetsforbedring af behandlingen af småsager og nævningesager.

7 7 3. Hvem tog initiativet, hvad var baggrunden for det, og hvordan kom I i gang? Præsidenten i samarbejde med dommerkollegiet. 4. Hvem deltager i arbejdet? Dommere og retspræsidenten i første række. Dernæst funktionschefer i retssekretariat og fællessekretariat (implementering) og medarbejdere i de to afdelinger (praktisk gennemførelse). 5. Hvilke resultater har retten opnået som følge af arbejdet? Embedet slap hurtigt af med pukler som følge af fusionen og forsinkelser i den anledning. Embedet er avanceret til at være blandt de allerhurtigste embeder med hensyn til gennemløbstider i straffesager på trods af en mindre dommerbemanding, end vi er berettiget til, og på trods af en straffesag, der har varet i ¾ år, og som har optaget en dommers tid i ¾ tid og et stadigt stigende sagsantal og tungere sager. Med hensyn til civile sager ligger tilvæksten på ca. 10 %. De initiativer, der er taget specifikt, f.eks. med hensyn til forældreansvarssager, har virket efter kort tid. I den sammenhæng er der holdt møde med koordinatoren for de psykologer, der anvendes som sagkyndige under sagernes behandling. Der er aftalt et 14-dages tilkald, hvilket bidrager til at nedbringe gennemløbstiden. Statistikker bruges aktivt og analyseres løbende herunder på halvårlige dommerkollegieseminarer. Rulleskemaer, der administreres fleksibelt, sikrer en ligelig fordeling vedrørende hovedforhandling af alle sager. Månedlige opgørelser over anvendt retstid giver overblik over anvendt tid til de forskellige sagstyper og giver grundlag for at foretage justeringer i rulleskemaer på et oplyst grundlag til gavn for hele embedet og brugerne. 6. Hvad har overrasket jer mest, og hvad har I lært i forbindelse med kvalitetsinitiativet? Det, vi har lært, er, at konkrete initiativer har effekt, hvis de bakkes fuldt op. Det har vi set i relation til 37-dages fristen på vvv-sagerne, og samme erfaring har vi fra forældreansvarssagerne. Det er vigtigt hele tiden at bruge statistikkerne (herunder startpakken) aktivt for at følge effekten. Det er en løbende og stadig proces, som ikke overstås på noget tidspunkt. 7. Har I planlagt at arbejde videre med initiativet, og i givet fald hvordan? Vi har hele tiden bevidst arbejdet med at optimere arbejdsforholdene. Det giver ro og overskud i det daglige. Tilfredsheden i dagligdagen er øget betydeligt i forløbet. Initiativ 2 1. Kvalitetsinitiativets navn Forbedret statistik i retssekretariatet 2. Beskriv kvalitetsinitiativet kort Initiativet har sit udspring i, at det er konstateret, at vi havde væsentlige fejl i registrering af civile sager og straffesager, herunder forkert eller manglende brug af koder, hvorfor produktivitetsmålingen var meget forkert. Projektet har til formål at sikre korrekt registrering. 3. Hvem tog initiativet, hvad var baggrunden for det, og hvordan kom I i gang? Præsidenten har anmodet om, at der bliver sat særlig fokus på korrekt registrering og har etableret en statistikgruppe med repræsentanter fra alle afdelinger. Retssekretariatet har yderligere etableret sin egen projektgruppe bestående af funktionschefen, afdelingslederen, stedfortræder for afdelingsleder og en meget erfaren medarbejder med særlig interesse for statistikspørgsmål til løbende at følge og forbedre registreringerne. 4. Hvem deltager i arbejdet? Projektgruppe bestående af funktionschefen, afdelingslederen, stedfortræder for afdelingsleder og en meget erfaren medarbejder med særlig interesse for statistikspørgsmål. 5. Hvilke resultater har retten opnået som følge af arbejdet? De initiativer, der er taget til at sikre korrekt registrering, har sammen med et stigende sagsantal betydet en meget væsentlig stigning i embedets registrerede produktivitet. Det har været en øjenåbner, at korrekt registrering har så stor betydning for statistiktallene. 6. Hvad har overrasket jer mest, og hvad har I lært i forbindelse med kvalitetsinitiativet? Det er vigtigt hele tiden at bruge statistikkerne aktivt for at følge effekten. Det er en løbende og stadig proces, som ikke overstås på noget tidspunkt. 7. Har I planlagt at arbejde videre med initiativet, og i givet fald hvordan? Vi vil være endnu bedre til at bruge de rigtige koder/ikke overse valg af koder. Projektet dækkede foreløbig 2. halvår 2009, men fortsættes i 2010.

8 8 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2008 og 2009 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne i fordelingen mellem mere eller mindre ressourcekrævende sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk på dette område. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet ) I forhold til afsluttede skiftesager kan der være mindre afvigelser i forhold til periodestatistikken. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2008 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2009 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan

9 9 blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2008 og 2009 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2009 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 3) modtagne 3) indikator modtagne Straffesager: Nævningesager ,7% 29% Domsmandssager ,3% ,7% 26,3% 31% Sager uden domsmænd ,4% ,5% 19,0% 18,4% Tilståelsessager ,5% ,8% 24,8% 26,9% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,4% ,7% 42,9% 43,8% - almindelige sager ,9% ,8% 63,2% - boligretssager ,5% ,8% 58,5% - småsagsproces ,4% ,8% 27,4% Sager om familieret 1) ,2% ,9% 37,7% 37,9% - ægteskabssager ,8% ,6% 34,6% 28,6% - forældreansvarssager 2) ,9% ,7% 41,1% Alm. og særlige fogedsager ,7% ,7% 15,4% 13,8% Betalingspåkrav ,8% ,6% 21,8% 13,1% Tvangsauktioner ,4% ,6% 27,9% 19,0% Insolvensskifter ,3% ,3% 46,7% 51,9% Dødsboskifter ,4% ,6% 43,8% 42,5% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2009 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 4. Effektivitet (produktivitet) Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens effektivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 3 målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede personaleforbrug 4. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes 3 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 4 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

10 10 tidsfordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2009 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Samlet produktivitet 75,3 9 0,2 109,6 104,7 110,2 ved retten I tabel 3 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 4 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner samt reformarbejde mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel.

11 11 Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at fordele mere tid på ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 5 I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder, kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, idet tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der er i løbet af 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 4. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2009 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 70,8 8 3,8 140,9 105,7 122,0 Civile sager 68,8 91,4 115,3 102,3 115,3 Fog edsag er 75,3 9 6,1 86,7 103,9 125,4 Skiftesager 93,0 9 6,1 90,8 105,4 117,3 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 5. Sagsbehandlingstider Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er målsætningen om at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2008 også fremgår. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. 5 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

12 12 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider for straffesager, civile sager og fogedsager i ). Alle byretter Resultater i 2009 Målsætning for 2009 Resultat Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2009 i 2008 ret Straffesager Nævningesager 60 % under 4 mdr. # 25,0% - 66,9% 100,0% 80 % under 6 mdr. # 100,0% - 89,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 76,0% 74,7% 51,7% 63,2% 90 % under 6 mdr. 85,6% 90,7% 75,5% 89,1% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 81,4% 59,4% 48,3% 78,6% 95 % under 6 mdr. 95,6% 94,6% 89,9% 95,9% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 73,9% 68,2% 36,2% 48,6% 90 % under 6 mdr. 94,7% 94,0% 72,5% 91,2% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 55,1% 58,8% 43,0% 57,1% 73 % under 2 mdr. 65,3% 72,5% 61,4% 80,8% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 100,0% 100,0% 38,8% 66,7% 70 % under 2 mdr. 100,0% 100,0% 53,8% 100,0% Civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 47,8% 80,0% 24,6% 33,3% 60 % under 18 mdr. 65,2% 90,0% 58,9% 66,7% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 48,3% 58,3% 33,8% 47,2% 72 % under 15 mdr. 63,2% 70,2% 50,4% 61,2% Alle almindelige civile sager 2) 66 % under 12 mdr. 70,1% 66,0% 68,4% 76,2% 78 % under 15 mdr. 87,6% 86,7% 85,7% 90,6% Ægteskabssager 56 % under 3 mdr. 34,6% 15,8% 22,7% 35,9% 83 % under 6 mdr. 80,8% 56,6% 67,4% 83,6% Forældreansvarssager 3) 60 % under 4 mdr. 66,7% 100,0% 49,6% 63,7% 75 % under 6 mdr. 85,7% 100,0% 71,1% 81,6% Fogedsager Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 69,4% 64,5% 46,9% 69,4% 93 % under 4 mdr. 90,6% 88,0% 76,1% 92,1% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 70,9% 68,1% 62,9% 84,4% 96 % under 4 mdr. 93,6% 91,8% 89,0% 97,4% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 45,8% 74,1% 40,3% 67,4% 85 % under 4 mdr. 78,9% 92,8% 69,1% 89,5% 1) Det overvejes også, om der kan fastlægges mål for afgørelsestiden i skiftesager 2) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 3) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre.

13 13 I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper. Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2009 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data Tabel 7 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2008 og 2009 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 7,9 dage og 8,4 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 14,7 % og 10,8 %. Det hører med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

14 14 Tabel 7. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret" Personaleomsætning (%) 25,3 22,7 15,4 12,0 7,8 Gnst. sygedage pr. medarbejder 5,8 7,4 8,9 9,1 6,9 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysnin gsretten. I 2008 blev der gennemført en trivselsundersøgelse ved Danmarks Domstole. Trivsel er selvsagt af stor betydning for rettens resultater. Tabel 8 viser rettens resultat i undersøgelsen i forhold til udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation. Der gennemføres en ny trivselsundersøgelse i Tabel 8. Resultater af udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation. Danmarks Domstole Retten Gennemsnit 5. bedste ret Jeg glæder mig til at komme på arbejde 5,8 5,4 5,8 Jeg føler mig motiveret i mit daglige arbejde 5,8 5,4 5,8 Samlet set er jeg tilfreds med at være ansat på 6,0 5,6 6,0 min arbejdsplads 7. Brugeroplevet kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen er at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder såvel den faglige, den organisatoriske og som den brugeroplevede kvalitet. Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 9 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 6. 6 På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

15 15 Tabel 9. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Alle byretter Resultater i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit 5. bedste ret Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 91% 9% 0% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 95% 5% 0% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 82% 15% 3% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds Brugerundersøgelsen blev gennemført i slutningen af året og ved nogle retter har afholdelsen af COP-15 derfor haft betydning, idet anklagemyndigheden kun har haft begrænset mulighed for at møde i retten i den periode, hvor klimatopmødet fandt sted. 8. Opgørelse af årsværksforbrug Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra fordelt på personalegrupper. Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 7, langtidssygdom, indlån 8, udlån 9, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i (ekskl. tinglysningsårsværk) for retten efter korrektion af uddata. - årsværk - - indeks Jurister 12,66 13,58 14,51 100,0 107,3 114,6 Kontorfunktionærer 26,57 25,33 28,51 100,0 95,3 107,3 Elever 1,78 1,99 3,84 100,0 111,7 215,8 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 3,93 2,43 2,82 100,0 61,9 71,7 Øvrigt personale 2,90 3,10 3,13 100,0 107,1 108,1 Samlet for retten 47,85 46,43 52,81 100,0 97,0 110,4 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der navnlig i og til dels også i anvendt betydelige ressourcer til at implementere 7 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 8 Indlån er bistand fra andre retter. 9 Udlån er hjælp til andre retter.

16 16 domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration og hjælpefunktioner mv. Tinglysningsårsværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 2,49 1,60 1,36 19,7% 11,8% 21,14 9,3% 67,68 51,7 48,5 16,4% 12,3% 11,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 9,55 6,78 6,61 35,9% 26,8% 35,67 23,2% 209,26 195,6 190,5 24,4% 22,1% 20,0% ####### ###### Elever 0,32 0,25 0,41 18,2% 12,8% 2,54 10,7% 15,16 12,3 17,2 26,7% 14,8% 16,1% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 3,25 1,44 1,23 82,5% 59,3% 5,47 43,6% 23,77 26,2 27,7 28,6% 55,4% 48,9% ####### ###### Øvrigt personale 2,90 2,95 3,13 100,0% 95,0% 3,05 100,0% 81,11 90,4 97,3 97,7% 90,4% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 18,50 13,02 12,74 38,7% 28,0% 24,1% 396,98 376,2 381,1 26,6% 24,5% 22,9% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2009, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 4,02 27,7% 5,04 34,7% 2,16 14,9% 1,90 13,1% 0,04 0,3% Kontorfunktionærer 3,50 12,3% 6,45 22,6% 6,67 23,4% 4,93 17,3% 0,34 1,2% Elever 0,48 12,5% 1,36 35,5% 0,71 18,4% 0,88 22,8% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,94 33,5% 0,00-0,63 22,5% 0,01 0,4% Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00 0,0% 0,00-0,00 - Samlet for retten 8,00 15,1% 13,80 26,1% 9,54 18,1% 8,34 15,8% 0,39 0,7% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme.

17 17 Bilag Grafisk illustration af DOMHUS-modellen. DOMHUSET Retssikkerhed Uafhængighed En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole Administrationschef Strategisk ledelse Faglig ledelse Personaleledelse Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Driftsledelse og organisering Fogedret Strafferet Effektive Arbejdsprocesser Effektivitet Faglig kvalitet Trivsel, motivation Sagsbehandlingstid Brugeroplevet Kvalitet Respekt og Tillid Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Bidrag til samfundet

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Effektivitet (produktivitet)... 12 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7 Maj 2008 Statistik og Controlling 2 1. Indledning Neden for vises en række nøgletal fra byretternes embedsregnskaber for 2007. Embedsregnskaberne

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011 Årsberetning for Retten i Lyngby Retten i Lyngby er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø kommune. Der bor i retskredsen ca. 216.000 personer. Rettens

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk områder, der

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet er det et særdeles tilfredsstillende

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 13 4. Produktivitet... 15 5. Sagsbehandlingstider... 18 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Næstved retskreds omfatter Næstved kommune, Slagelse

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal April 2016 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2011

DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2011 DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2011 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation af Danmarks Domstole... 3 1.2. Årets faglige

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Handlingsplan 2012-2013

Handlingsplan 2012-2013 Retten i Hillerød - kvalitet i alt hvad vi gør Handlingsplan 2012-2013 for Retten i Hillerød Handlingsplan 2012-2013 - Retten i Hillerød Forord Denne handlingsplan er som tidligere udarbejdet inden for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense]

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Vi har her ved retten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds

Læs mere

Nøgletal for domstolene. November 2013

Nøgletal for domstolene. November 2013 Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118

Læs mere

Statistik for Danmarks Domstole 2013

Statistik for Danmarks Domstole 2013 Statistik for Danmarks Domstole 2013 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2013 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere

Ombudsmanden har desuden anmodet Patientombuddet om at redegøre for visse spørgsmål i forbindelse med underretninger til klagere m.v.

Ombudsmanden har desuden anmodet Patientombuddet om at redegøre for visse spørgsmål i forbindelse med underretninger til klagere m.v. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 162 Offentligt Patientombuddet Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sagsbehandlingstider

Læs mere

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft.

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft. Nye mål for Danmarks Domstole Mål for domstolsreformen (sagsbehandlingstider, kvalitet og service mv.) Januar 2008 2 1. Indledning Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision:

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision: Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2010 Indledning: Retten i Esbjergs opgave, vision og værdier. Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for Retten på Frederiksberg

ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for Retten på Frederiksberg ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten er en af Danmarks 24 byretter.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

Nøgletal for domstolene marts 2011

Nøgletal for domstolene marts 2011 Nøgletal for domstolene 2010 4. marts 2011 Sagsflow ved byretterne Modtagne og afsluttede sager 2006-2010 Antal modtagne sager ved byretterne i alt 599.040 607.626 689.961 774.648 776.685 100 101 115 129

Læs mere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til brugerundersøgelsen 2. Rammerne for undersøgelsen 2.1 Udarbejdelse af spørgeskemaer 2.2 Uddeling af spørgeskemaer og indtastning af resultater 3. Statistiske

Læs mere

Status for implementering af domstolsreformen

Status for implementering af domstolsreformen Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 J.nr. 4202-2009-2 25. marts 2009 Status for implementering af domstolsreformen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aarhus har

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Næstved

ÅRSBERETNING Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Randers. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Randers. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Statistik for 1. halvår 2010

Statistik for 1. halvår 2010 Statistik for 1. halvår 2010 1 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 1. halvår 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere