Kommunalvalgskløften. Et projekt om de unges grundlag for at stemme til kommunalvalget

Transkript

1 Roskilde Universitet Bachelormodulet i Kommunikation Efterår 2013 Michael Reinholt Hebor 44059, bachelor Camilla Louise Grandt 47141, alm. Martin Egedal Nielsen 50465, alm. Søren Lund Lyngbæk 47776, bachelor Ditte Juul Reder 47381, alm. Mads Hansen 47625, alm. Vejleder: Paul Metelmann Kommunalvalgskløften Et projekt om de unges grundlag for at stemme til kommunalvalget

2 Resumé This study investigates the different factors regarding the foundation of the votes of young students at the Danish municipality election in In order to determine this, interviews were conducted to examine their relations to the municipality and local politics. Our empirical data from the interviews made it clear, that the subjects weren t interested in the local politics. By using Brenda Dervin s and Preben Sepstrup s theories to analyze our empirical data, different gaps and information costs were discovered between the subjects and the municipality. These gaps turned out to pose a problem for them when they had to figure out exactly what to vote, however it did not prevent them from voting at the election. They had trouble finding and understanding the information that they felt they needed, and thus had to vote despite not exactly knowing what they voted for. The paper concludes that despite not knowing exactly what they are voting for, their foundation consists of the feeling that voting is a duty that everyone has to do. Furthermore many of them feel no connection to the municipality and thus find no reason to familiarize themselves with the different political parties and candidates. Redegørelse for formidlingsartikel Målgruppe Artiklens målgruppe er hovedsageligt de institutioner, som har til interesse at forbedre unges valgdeltagelse ved et kommunalvalg - eksempelvis KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet som stod bag kampagnen Tænk dig om før du ikke stemmer ved kommunalvalget i Hvor artiklen skal publiceres På baggrund af ovenstående mener vi, at vil være et oplagt sted at publicere artiklen. DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) har tidligere arbejdet sammen med vores primære målgruppe i forbindelse med nævnte kampagne Tænk dig om før du ikke stemmer og skriver selv: DUF er førende inden for viden om unge og valgdeltagelse (DUF 2014). DUF beskæftiger sig ofte med unges valgdeltagelse og deltagelse i demokratiet og har tidligere udgivet Valgretskommissionens betænkning - Demokrati For Fremtiden i samarbejde med Valgretskommisionen. Artiklen skal skabe debat og argumentere for, at der kan være et problem, med den måde unge stemmer på, og

3 derved vil vække en interesse hos modtagerne om at undersøge dette mulige problem nærmere. Virkemidler Artiklen har som sagt til opgave at vække modtagernes interesse for resultaterne af vores undersøgelser om de unges valgdeltagelse. Derfor skal den både være letlæselig og overbevisende, så vores resultater fremstår klare, tydelige og legitime. Artiklens overskrift skal være fængende og fra start give læseren et indtryk af det potentielle problem, som artiklen vil omhandle. Teksten vil ikke benytte sig af teoretiske og metodiske begreber som anvendt i selve projektet. Vores begrundelse for dette er, at vi ikke forventer, at målgruppen nødvendigvis er bekendte med disse begreber, og samtidig mener vi ikke, at forståelsen af artiklens indhold vil lide under dette. Vi strukturerer artiklen ud fra en journalistisk vinkel og bygger den op efter den traditionelle nyhedstrekant. Vi vælger at gøre dette både for at give modtageren den vigtigste information fra artiklens start og for at gøre læsningen så spændende og medrivende som muligt. Afsluttende inddrager vi målgruppen, da vi opfordrer dem til at kigge nærmere på den eventuelle problematik. Hvad målgruppen skal få ud af artiklen Da projektet har belyst et tilsyneladende overset problem i de unges tilgang til det at stemme, er det artiklens formål både at gøre modtagerne opmærksomme på dette og give dem indsigt i problemet. Finder målgruppen problemet relevant, vil artiklen fungere som katalysator til refleksion af både deres seneste kampagnes budskab, hvis fokus lå på det at stemme, og hvorvidt det er nødvendigt med initiativer, hvis fokus ligger på det at sætte sig ind i kommunalpolitik, før man afgiver sin stemme. Formidlingsartikel Unge studerende stemte til kommunalvalget til trods for deres begrænset viden om kommunen og kommunalpolitik. Mens kampagner og medier under kommunalvalget i 2013 havde stort fokus på at øge valgdeltagelsen gennem en højere stemmeprocent, ser det ud til, at en potentiel problematisk tendens hos unge studerendes stemmementalitet er blevet overset. Dette er hvad to

4 kommunikationsstuderende ved Roskilde Universitet mener at kunne konkludere i deres bachelorprojekt. I projektets tidlige stadie, som fandt sted umiddelbart før kommunalvalgets begyndelse, var det ellers oprindeligt også en undersøgelse af unges valgdeltagelse, der var fokus. Under deres interviews med unge studerende i alderen år, kom de dog frem til, at det ikke var en manglende valgdeltagelse, men snarere deres grundlag for at stemme, som udgjorde et potentielt demokratisk problem. Det var dette potentielle problem, der vakte de to bachelorstuderendes interesse, og som kom til at danne rammen om projektets endelige retning. Lav interesse for kommunalpolitik betød ikke lav valgdeltagelse Mens alle de adspurgte havde stemt til kommunalvalget, kendte de meget lidt til kommunalpolitik, og de havde kun sat sig meget lidt ind i det op til og under valget. Dette betød, at det var svært for dem at finde ud af, hvad de forskellige partier og kandidater konkret ville arbejde på for at ændre, hvilket gjorde det uoverskueligt for dem at stemme ud fra egne konkrete ønsker og interesser. Blandt årsagerne til, at de adspurgte ikke satte sig ind i kommunalpolitik, var, at kommunen og dens ydelser stort set ikke spiller en rolle i deres hverdag - eller for deres livssituation. Samtidig udtrykker de, at mediedækningen af kommunalpolitik og kommunens ansvarsområder ikke er god nok, hvilket kan forklares ved, at de unge bruger de landsdækkende medier mere end de lokale, hvor kommunalpolitisk stof oftere bringes. Hvorfor stemte de så? Det undrede de to bachelorstuderende, at de adspurgte, til trods for at de hverken lå inde med synderlig viden om kommunalpolitik eller benyttede sig af kommunens ydelser, alligevel valgte at stemme til kommunalvalget. Den vigtigste faktor bag de unges valg om alligevel at stemme viste sig at være deres følelse af, at det er en pligt at stemme. Flere af dem mente, at man bør værne om demokratiet og støtte op om det ved at stemme, hvad enten man stemmer på et parti, en kandidat eller stemmer blankt - uanset om man ved, hvad kandidaten eller partiet, man stemmer på, konkret vil arbejde for. Alle de udspurgte havde før valget en nogenlunde ide om, hvor på den politiske skala de lå, og da de afgav deres stemme, var det dette samt deres pligtfølelse, der udgjorde det største grundlag for deres stemme.

5 En opfordring til opmærksomhed Mens de bachelorstuderende erkender, at man selvfølgelig ikke kan generalisere på baggrund af ét projekts undersøgelser, mener de alligevel, at det mønster, der tegner sig blandt de adspurgte, er værd både at gøre opmærksom på og undersøge nærmere. De anser det for værende et ligeså stort problem, som det at unge ikke stemmer, hvis det viser sig at have været en generel tendens, at unge - og ikke blot unge studerende - har stemt til kommunalvalget af pligt og brede overordnede partiværdier fremfor et oplyst og velovervejet grundlag. Derfor opfordrer de bachelorstuderende til at igangsætte videre undersøgelser for at finde ud af, om resultaterne afspejler en generel tendens blandt de danske unge. Skulle dette være tilfældet, kan der i så fald arbejdes for, at det ikke udvikler sig til et demokratisk problem. Desuden opfordrer de til, at fremtidige valgkampagner ikke blot tænker på at øge valgdeltagelsen gennem stemmeprocent men også har med i deres overvejelser, om der ikke også bør være et fokus vigtigheden ved at sætte sig ind i kommunalpolitik, partier og kandidater, før man afgiver sin stemme. Litteraturliste Dansk Ungdoms Fællesråd (2014): Forside, Dansk Ungdoms Fællesråd: Hentet d. 5/1-14 kl. 15:10 Kommunal- og Regionsvalget 2013 (2014): Se filmene. Stem: Hentet d. 5/1-14 kl. 1

6 Indhold 1. Begrebsafklaring Problemfelt Problemformulering og arbejdsspørgsmål Metode Forforståelser Afgrænsning Interviewmetode Hermeneutisk meningsfortolkning Kildekritik Teori Sense- Making Situationsanalyse Analysestruktur Analyse Kommunalpolitik i hverdagen Uddannelse Relevans og medier Tilliden til politikerne Kommunalvalget Retten til at stemme Processen bag valget Operationalisering af forforståelser Konklusion Diskussion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Tematisering af interviews Jesper Eskild Siri... 44

7 Nina Silas Marie Bilag 2: Interview med Jesper Bilag 3: Interview med Eskil Bilag 4: Interview med Siri Bilag 5: Interview med Nina Bilag 6: Interview med Silas Bilag 7: Interview med Marie Bilag 8: Interviewguiden

8 1. Begrebsafklaring Grundlag: Vi bruger Den Danske Ordbogs definition af et grundlag, som lyder: (...) det som noget er baseret på (Den Danske Ordbog 2014). Informanternes grundlag for at stemme er eksempelvis deres livssituation, viden, interesser og opfattelse af kommunalpolitik og kommunalvalg. Kløfter og broer: Kløfter og broer stammer fra teorien om sense-making af Brenda Dervin. Mere specifikt ud fra hendes og Micheline Frenette s forklaring af begreberne i Sense-Making Methodology: Communicating Communicatively with Campaign Audiences (Dervin & Frennette 2001), hvori en kløft beskrives som de spørgsmål eller forvirringer, der opstår, når en person oplever en situation. Idet kløften opstår, vil personen søge at skabe mening igen bygge en bro over kløften ved at finde frem til en ny mening eller nedbryde den gamle mening. Det er netop denne proces, vi søger at identificere. Unge: Projektet benytter sig af begrebet unge ud fra den forståelse, som Valgretskommissionens betænkning tager udgangspunkt i. Heri definerer kommissionen de unge som tilhørende aldersgruppen årige. Betænkningens indhentede statistik og data er derfor også blevet behandlet og kommenteret på ud fra denne definition, hvorfor vi i projektet har benyttet os af begrebet unge ud fra denne aldersgruppe som gældende definition. Side 1 af 186

9 2. Problemfelt Demokratiet kan kun eksistere så længe, at der findes medborgere, som vil diskutere og debattere fremtidens udvikling af samfundet. Ifølge demokratiforkæmperen Hal Koch, vil demokratiet miste sin kraft og legitimitet, hvis ikke hver ny generation tager demokratiet til sig (Valgretskommissionen 2011: 25). Ved kommunalvalget i 2009 lå stemmeprocenten på næsten 66% for den samlede befolkning, men det var kun under halvdelen af de unge i alderen år, som afgav deres stemme (Valgretskommissionen 2011: 26). Når så få unge stemmer, kan man risikere, at de unges interesser ikke bliver varetaget. Ved kommunalvalget i 2013 lod det dog til, at man havde forsøgt at forbedre stemmeprocenten. Blandt andet havde man lavet kampagnen Tænk dig om før du ikke stemmer, som Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) med diverse samarbejdspartnere stod bag. Formålet er: (...) at øge valgdeltagelsen ved det kommende kommunal- og regionsvalg (Økonomi- og Indenrigsministeriet et.al. 2013). Fokus i kampagnen er, at man bør stemme, uanset hvad. Selvom det er et demokratisk problem, at unge ikke stemmer, ser vi dog et ligeså stort problem i, at de ikke ved, hvad de stemmer på. Sætter unge sig ikke nok ind i kommunalvalget, eller ved de ikke nok om det, inden de skal stemme, kan det diskuteres, hvorvidt deres egentlige interesser varetages, og om dette ikke også udgør et demokratisk problem? Ifølge Valgretskommissionens betænkning har uddannelse en stor betydning for valgdeltagelsen (Valgretskommissionen 2011: 40). Studerende er mere tilbøjelige til at stemme end resten af befolkningen i samme aldersgruppe. Men bare fordi de stemmer, betyder det så også, at de har nok viden om, eller sætter sig tilstrækkeligt ind i, de kandidater og partier, der er? Ifølge Valgretskommissionens betænkning er der et særligt behov for at få debatteret og kortlagt den danske ungdoms inddragelse i demokratiet (Valgretskommissionen 2011: 16). Ydermere viser en statistik i betænkningen fra 2006 også, at det kun var en tredjedel af de årige, som syntes, at kommunalpolitik var noget eller meget interessant (Levinsen 2011: 198). Dette vidner om, at selvom valgdeltagelsen for unge studerende mellem år er højere, er de altså stadig en del af den aldersgruppe, som ikke interesserer sig for kommunalpolitik. De er samtidig også en del af den aldersgruppe, som Valgretskommissionen mener, bør inddrages mere i demokratiet. Side 2 af 186

10 På baggrund af dette, vil vi derfor undersøge unge studerende mellem år, som har stemt til kommunalvalget. Vi vil undersøge, hvordan deres forhold til kommunalpolitik i hverdagen påvirker deres forhold til kommunalvalget, og hvilket grundlag de unge studerende stemmer ud fra. Vi vil blandt andet se på, hvordan de unge er kommet frem til deres valg, og deres oplevelse af kommunalvalget. Hvordan finder de ud af, hvilken kandidat de skal stemme på? Ud fra dette, har vi formuleret følgende problemformulering: 3. Problemformulering og arbejdsspørgsmål Hvilke faktorer kan spille ind på de unge studerendes grundlag for at stemme til kommunalvalget? Hertil har vi lavet følgende arbejdsspørgsmål: - Hvilken betydning har de unges livssituation for relevansopfattelsen af kommunalpolitik? - Hvilken betydning har mediedækningen af kommunalpolitik i hverdagen for deres forhold til kommunalpolitik? - Hvordan kan de unges forhold til kommunalpolitik påvirke deres forhold til kommunalvalget? - Hvordan beslutter de unge sig for, hvem de vil stemme på? - Hvad betyder stemmeretten for de unge? Side 3 af 186

11 4. Metode Projektet skrives ud fra en hermeneutisk tilgang. Vi anvender teorien om sense-making, og denne teori har samtidig nogle metodologiske implikationer. Vi vil i det følgende metodeafsnit løbende komme ind på, hvilke implikationer dette har for den metodiske fremgangsmåde. 4.1 Forforståelser I tråd med den hermeneutiske tilgang har vi udfærdiget de forforståelser, vi havde inden projektets begyndelse. Dette gør vi, fordi de har en betydning for valg og fravalg i projektet, og derfor har en betydning for det metodiske grundlag. Det vil gøre os i stand til at sikre validitet og kritisk stillingtagen til udformningen af blandt andet interviewspørgsmålene. Forforståelserne ændrer sig i løbet af projektet, i kraft af de nye indtryk og erfaringer vi får. Vi har, forud for projektet, arbejdet med emnet, og vi har derfor læst nogle undersøgelser som vores forforståelser blandt andet bygger på. Vi har haft forskellige forforståelser vedrørende de unges forhold til kommunalpolitik: 1) De unge synes ikke, at kommunalpolitik er interessant 2) Kommunalpolitik føles ikke relevant for de unge. Dette skyldes, at de flytter meget rundt, og at de derfor ikke har et tilhørsforhold til deres kommune. 3) De unge benytter sig ikke af de tilbud og institutioner som kommunerne har ansvaret for. 4) De unge interesserer sig mere for nationalpolitik end kommunalpolitik. 5) De unge synes, at politik er kompliceret. De ved ikke nok om kommunalpolitik; hvad det dækker over, hvordan beslutninger bliver truffet og af hvem. 6) De unge føler ikke, at kommunalpolitikere lytter til dem. 7) De unge føler, at de politiske områder, som berører dem, bliver varetaget på landsplan. 8) Kommunalpolitikerne og medierne formår ikke at formidle til de unge, at kommunalpolitik har en betydning for dem. 9) De unge bruger ikke de medier, som kommunerne kommunikerer igennem, og derfor fylder kommunalpolitik ikke noget i deres hverdag. 10) Informationer, om hvad kommunen laver, bliver primært formidlet gennem lokalaviser. 11) Unge, hvis omgangskreds og forældre ikke interesserer sig for politik, gør det heller ikke. 12) De unges forhold til det at stemme har en betydning for deres forhold til kommunalvalget. Side 4 af 186

12 Disse opfattelser har haft betydning for, hvilke spørgsmål der ligger til grund for interviewene, selvom spørgsmålene ændrer sig alt efter interviewpersonernes svar. I interviewguiden kan man se, at vi f.eks. spørger ind til, hvilke steder de unge møder kommunalpolitik i hverdagen (Bilag 8). En del af spørgsmålene er relativt brede, hvilket skal sikre at interviewpersonerne selv har indflydelse på interviewets forløb, og at vores opfattelser har mindre indflydelse på deres svar. 4.2 Afgrænsning I udvælgelsen af interviewpersoner har vi valgt unge i forskellige aldre og med forskellig grad af interesse for politik. Dette har vi gjort, fordi man, ifølge Dervin, handler og tænker på bestemte måder alt efter situation og tidspunkt (Dervin & Frenette 2001: 73). Derfor kan det være en fordel at vælge informanter på forskellige stadier i deres liv. Ifølge Valgretskommissionens betænkning er de årige den befolkningsgruppe, der både interesserer sig mindst for politik og har den laveste stemmeprocent. Ved kommunalvalget i 2009 lå den på blot 47,1% (Valgretskommissionen 2011: 26). Til trods for at stemmeprocenten er lav blandt de årige, viser undersøgelser, at unge studerende har større tilbøjelighed til at stemme (Bhatti & Hansen 2011: 129). På baggrund af dette kunne man ledes til at tro, at de også stemmer mere kvalificeret og ved mere om kommunalpolitik end unge, der ikke er under uddannelse. Vi synes, at dette er interessant at undersøge, og derfor har vi valgt universitetsstuderende mellem år. Undersøgelsen kan klargøre, hvilke problematikker der er. Dette kan være behjælpelig for en eventuel indsats for at forbedre de unges forhold til kommunalpolitik. Vores informanter er alle unge studerende fra Roskilde Universitet. Dette er et valg, vi har taget på baggrund af vores ressourcer, og vi havde muligvis fået andre svar, hvis vi havde valgt informanter fra forskellige uddannelser. For at undgå ugyldige udledninger har vi derfor været meget opmærksomme på, at vores resultater ikke er repræsentative, og at man derfor ikke kan generalisere ud fra dem. Man kan derimod få en større forståelse af bevæggrunde og tanker bag informanternes handlinger, end det er muligt med kvantitative undersøgelser. 4.3 Interviewmetode Vores interviews er semistrukturerede og tager udgangspunkt i sense-makings metodologiske tilgang og den aktive interviewmetode. Det semistrukturerede design er valgt ud fra ønsket om, at informanten selv skal være styrende i interviewet. Vi kan dog ikke undgå, at vi danner nye forforståelser i løbet af interviewene, hvilket påvirker det videre forløb. Dette er i tråd med den Side 5 af 186

13 hermeneutiske metode, og for at undgå, at forforståelser styrer interviewet og skader validiteten, søger vi at bruge vores nye fortolkninger af interviewpersonernes svar til at styre interviewene undervejs. Dette giver også informanterne mulighed for at korrigere deres udtalelser og undgå eventuelle misfortolkninger. Da vi arbejder ud fra en hermeneutisk tilgang, har vi valgt kun at udføre dele af interviewet ud fra sense-makings metodiske tilgang, som har rødder i fænomenologien. Her spørger man ind til en situation og forsøger at få interviewpersonen til at forklare denne i detaljer. Denne metode kaldes også "Micro-Moment Time-Line" (Dervin & Frenette 2001: 77). Den fænomenologiske tilgang kan her ses ved, at intervieweren søger at stille sig selv i parentes for at undgå, at egne fortolkninger udtales og spiller en rolle i forløbet. Metoden er velegnet til at identificere en persons egne oplevelser og følelser i en situation. Vi gør eksempelvis dette ved at spørge ind til en situation, hvor informanten har været i kontakt med kommunen (Bilag 8). Dette gør vi for at høre, hvornår og hvordan informanten møder kommunen i hverdagen. Herefter spørger vi ind til, hvordan informanten har oplevet dette møde, så vi kan holde det op mod sense-makings metafor og se nærmere på, om der har været kløfter i mødet mellem ung og kommune. Det er dog begrænset, hvor bredt et indblik vi kan få ud fra konkrete situationer, da kommunalpolitik og kommunalvalget ikke er én konkret situation. De unge møder mange situationer, og derfor har vi valgt at supplere med den aktive interviewmetode. Denne metode indebærer at man, fra tid til anden, stiller kritiske spørgsmål til interviewpersonens udtalelser. Vi drager på erfaringer fra sociologerne Holstein og Gubrium, som argumenterer for, at interviewerens aktive involvering kan producere ny viden, frem for at alene afdække interviewpersonens bevidste tanker (Holstein & Gubrium 2003: 75). Dette har til formål at foreslå fortolkninger eller forstå informanternes udlægning ikke lægge ord i munden på dem. Dette kan bidrage til, at man finder frem til de underforståede antagelser eller forforståelser, som informanten kan have. 4.4 Hermeneutisk meningsfortolkning For at undgå en ensidig og upålidelig fortolkning af vores interviews stiller vi eksplicitte forskningsspørgsmål til transskriptionerne, som de herefter gennemlæses ud fra enkeltvis. Derved får vi flere perspektiver at tage udgangspunkt i, og vi undgår nemmere, at udvælgelsen af interviewcitater udelukkende understøtter vores egne opfattelser. Denne metode kaldes Side 6 af 186

14 perspektivisk subjektivitet (Kvale & Brinkmann 2009: 236). Som udgangspunkt for gennemlæsningerne bruger vi to af Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekster. Den sidste benyttes først i den egentlige analyse. Først læses interviewene ud fra informanternes selvforståelse (Kvale & Brinkmann 2009: 238). Her kondenseres vores forståelse af deres udtalelser vedrørende deres selvforståelse. Ud fra en intuitiv helhedsforståelse af teksten identificeres interviewpersonernes egne opfattelser af deres forhold til kommunalpolitik. Dette sættes så i relation til helhedsforståelsen af interviewet og giver en ny fortolkning af interviewet. I dette projekt er det spørgsmål, som ligger til grundlag for denne fortolkningskontekst: - Hvordan føler informanten selv, at hans/hendes forhold til politik, kommunalpolitik og kommunalvalget er? Derefter fortolkes interviewet ud fra en kritisk commonsense-forståelse, hvor vi ser nærmere på selvmodsigende udtalelser (Kvale & Brinkmann 2009: 238). Dette holder vi op mod den nye fortolkning af teksten som helhed, og en ny forståelse af teksten bliver derved skabt. Her er vi mere kritiske overfor, hvad der bliver sagt, og sætter det i forhold til den selvforståelse, personen har: - Er der nogen udtalelser, som er selvmodsigende enten i indhold eller i forhold til personens selvforståelse? Hvis ja, hvilke og hvordan? Disse to gennemlæsninger fungerer som udgangspunkt for tematiseringen af interviewene, som vedlægges projektet (Bilag 1). Til sidst anvendes den teoretiske fortolkningskontekst, idet selve analysen påbegyndes. Selvom den teoretiske forståelse i nogle tilfælde kan overskride informantens selvforståelse, er der visse aspekter ved vores teorier, som betyder, at der i reglen ikke bør være stor forskel. Dette skyldes, at begge teorier har fokus på interviewpersonernes oplevelser. Tematiseringen af resultaterne ligger som bilag og er opdelt ud fra de pointer, som er relevante for problemstillingen. I bearbejdelsen af interviewene opdeler vi os i tre grupper, så vi er to personer om at læse en tekst ud fra alle tre forståelseskontekster. Derved læser alle tre grupper to interviews. Vi snakker løbende Side 7 af 186

15 sammen om de nye indblik, vi har fået, så vi kan veksle mellem helhedsforståelse og delforståelse og skabe nye fortolkninger af den indsamlede empiri. Denne metode kaldes også den hermeneutiske cirkel, og er en metode, der åbner op for en stadig dybere forståelse af meningen i en tekst (Kvale & Brinkmann 2009: 233). 4.5 Kildekritik Valgretskommissionen I projektet benyttes Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden (Valgretskommissionen 2011). Betænkningen består af forskellige vurderinger, arbejdspapirer, undersøgelser samt 28 forslag til tiltag, hvis formål er at styrke unges deltagelse i demokratiet. Valgretskommissionen blev nedsat i 2010 af Dansk Ungdoms Fællesråd, forkortet DUF, og består af folk fra de politiske partier, udvalgte interesseorganisationer og relevante fagområder (Dansk Ungdoms Fællesråd 2013a). DUF er en service- og interesseorganisation for 70 ungdomsorganisationer, som arbejder for at (...) politisere ungdommen samt engagere og oplære unge til demokrati, med afsæt i en demokratiform, der bygger på oplysning, deltagelse og samtale (Dansk Ungdoms Fællesråd 2013b). Man bør derfor være opmærksom på DUF s politiske agenda, når man anvender Valgretskommissionens betænkning som empiri. De kan have udvalgt eksperter og undersøgelser, samt have designet deres egne undersøgelser, på en måde, så de bekræfter deres egne holdninger. Man bør ligeledes være varsom med at bruge deres udledning af de kvantitative undersøgelser. Dette har vi netop søgt at undgå for at sikre validiteten. Den store forskellighed i kommissionens sammensætning giver dog betænkningen en vis validitet, da den udtrykker en generel holdning til, hvordan man kan fremtidssikre demokratiet og ikke blot et enkelt parti eller interesseorganisation, som kunne have egne interesser og derved være partisk. Betænkningen bygger derudover på undersøgelser og redegørelser omkring unge og deres forhold til politik, som er udarbejdet af forskellige forskere og analyseinstitutter. Dette giver betænkningen større validitet, da den bygger på undersøgelser fra forskellige aktører. Interviews En af informanterne kender en af personerne i projektgruppen, men da interviewet ikke bliver udført af denne person, ser vi det ikke som et problem for validiteten. Ét af interviewene er transskriberet af en af interviewerne, men det er blevet gennemtjekket flere gange af andre gruppemedlemmer for at sikre validiteten af vores empiri. Derudover sikrer vi med kritisk Side 8 af 186

16 commonsense-fortolkningen, at vi er opmærksomme på selvmodsigelser, som kan afsløre modstridende argumenter eller holdninger. Der er redegjort for dette i tematiseringen (Bilag 1). Da vi har søgt at inddrage vores forforståelser løbende og derved ændret interviewguiden mellem nogle af interviewene, varierer svarene også ud fra dette. Dette er mere hensigtsmæssigt for både vores og informantens udbytte af interviewet, men det kan være problematisk i forhold til at skulle sige noget generelt om informanternes svar. Når man arbejder med et emne som dette, bør man især være kritisk over for informanternes udsagn om fremtiden. Derfor har vi valgt at tage afstand fra de udsagn, hvor en informant eksempelvis siger, at han eller hun vil handle på en bestemt måde fremover. Her forstår vi det i stedet som et udtryk for et ønske om at gøre sådan. Side 9 af 186

17 5. Teori 5.1 Sense-Making Sense-Making er både en metodologi og en teori. Den beskæftiger sig med tilgange til dialog mellem afsender og modtager. Den er udarbejdet af Brenda Dervin, og er en alternativ tilgang til design og implementering af forskning til kampagner. Sense-making ikke er tiltænkt som en metode til at finde den mest effektive måde at overtale målgruppen på. Tilgangen skal fremme forståelsen af målgruppers livssituation og de indre kampe, der sker i individet (Dervin & Foreman-Wernet 2013: 147). En vigtig del af teorien er metaforen bridging the gap (se Bilag 9). Denne metafor beskriver, hvordan individet bevæger sig over tid og rum, møder en kløft, bygger en bro over kløften og evaluerer brugen af broen. Individets bevægelse gennem tid handler om, at individets viden og selvforståelse ændrer sig. Bevægelsen gennem rum handler om oplevelsen af forandring i det miljø eller den situation, individet befinder sig i (Dervin & Frenette 2001: 73). Disse to faktorer skaber kløfter. En kløft er en form for forhindring, som individet oplever i en bestemt situation. Det kan være forvirring eller angst, som forhindrer individet i at nå det mål, der befinder sig på den anden side, og for at nå målet må individet danne en bro ved at skabe eller nedbryde mening (Dervin & Frenette 2001: 74). Vi vil undersøge de unges situation i tiden omkring valget i forhold til deres normale hverdag, og hvordan de har oplevet den ændring i miljøet, der har været. Dette er tid/rum-aspektet i denne problemstilling. Vi søger at finde den kløft, som de unge er blevet konfronteret med i forbindelse med kommunalvalget, og se nærmere på, hvordan de unge har formået at bygge bro over den kløft. Der er forskellige måder, hvorpå individet kan skabe broer. Det kan ske ved hjælp fra egne tanker, følelser, idéer osv. Det er først, når individet står foran en kløft, at det kan være modtagelig over for information fra andre om, hvordan broen eventuelt kan bygges. Dette kan ske gennem informationskampagner. Derudover kan det gøres ved at efterligne en rollemodel, lytte til en autoritet, gentage det der tidligere er blevet gjort eller ved at følge sine intuitioner og følelser (Dervin & Frenette 2001: 74). Sense-making er oprindeligt en fænomenologisk tilgang til målgruppeanalyse, hvor man ser på mødet med et fænomen. I dette projekt operationaliseres teorien i analysen gennem den Side 10 af 186

18 hermeneutiske cirkel ved hjælp af den hermeneutiske meningsfortolkning (se Interviewmetode ). Vi fortolker og genfortolker løbende den kløft, vi kan identificere mellem informanterne og kommunalpolitik, og derigennem søger vi at udvikle en valid og velfunderet fortolkning og udledning af informanternes svar (Kvale 2009: 125). 5.2 Situationsanalyse Situationsanalyse indgår normalt som en del af en kampagnestrategi. Den udgør den første del af kommunikationsprocessen, hvor man træffer de valg, der med størst mulig effekt kan påvirke modtageren til en ønsket adfærdsændring. Situationsanalysen laves for at karakterisere det problem, afsenderen har ud fra målgruppens handlinger, og den adfærd afsenderen ønsker at ændre hos målgruppen. Hertil undersøger man, hvorfor målgruppen ikke gør, som afsenderen ønsker. Når det er gjort, er næste skridt at vurdere, om der er tale om et kommunikationsproblem, eller om andre tiltag er nødvendige for at ændre en målgruppes adfærd (Sepstrup & Øe 2013: 197). Sepstrup lægger vægt på, at det er afsenderens problem, der skal defineres (Sepstrup & Øe 2013: 196), men da vores informanters opfattelse er vigtig for forståelsen af problemet, vælger vi i dette projekt at fokusere på, hvordan de oplever situationen. Dette gøres ud fra Dervins betragtning om, at dialogisk kommunikation kun kan lykkes, hvis man ændrer fokus fra at have en fastlagt forståelse af problemet og løsningen, til at fokusere på, hvordan mennesker skaber og nedbryder mening i den livssituation, de befinder sig i. De fem karakteristika Preben Sepstrup beskriver fem karakteristika ved en modtager, som er vigtige for, hvordan modtageren opfatter og bruger produktet (Sepstrup & Øe 2013: 164). De kan bruges som værktøjer til at forstå forløbet af en kommunikationsproces og til at finde ud af, hvordan de påvirker størrelsen og karakteren af en modtagers brug af et kommunikationsprodukt (Sepstrup & Øe 2013:164). Da vi, i dette projekt, ikke ønsker at analysere et produkt men i stedet danne os en forståelse af de unge, vil vi bruge de forskellige karakteristika til at forstå og analysere de unges opfattelse af kommunalpolitik og kommunalvalget. De fem karakteristika kan forklare sammenhængen bag de unges udtalelser og bruges til at finde frem til, hvilke faktorer der påvirker de unges motivation for at stemme. Derved beskriver de nogle af de forhold, som er udgangspunktet for at der opstår en kløft. Side 11 af 186

19 Livssituation Modtagerens livssituation er en vigtig del af karakteristikken af en målgruppe. Den inkluderer forhold som erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder og køn. (Sepstrup & Øe 2013: 164). Disse kan bruges til at tegne et groft billede af målgruppen og kan i forhold til vores undersøgelse betegnes som overfladiske forhold, der danner grundlaget for en dybere forståelse af vores informanter. Til livssituation hører også en forståelse af modtagerens sociale relationer, der også former deres opfattelse af visse emner, begivenheder og produkter for eksempel ved at acceptere eller forkaste dem (Sepstrup & Øe 2013: 165). Relevansopfattelse Livssituationen danner også ramme om modtagerens opfattelse af, hvad der er relevant for dem (Sepstrup & Øe 2013: 166). Opfattelsen af, hvad der er relevant, kan variere fra et emne som helhed til dele af emnet (Sepstrup & Øe 2013: 169). Vi undersøger, om kommunalpolitik som helhed er relevant, og går samtidig i dybden med eksempelvis det at modtage information om partier og kandidater. Informationsbehov Informationsbehovet forstås som forholdet mellem, hvad en person mener at vide, og hvad personen ønsker at vide mere om. Opfattelsen af, hvad en person ved, er subjektiv, og forskellige personer kan derfor have den samme viden men en divergerende opfattelse af tilstrækkeligheden af den viden. Informationsbehovet er i høj grad påvirket af modtagerens relevansopfattelse, og ligesom relevansopfattelsen kan man vælge at fokusere på helheden eller dele af et emne (Sepstrup & Øe 2013: 173). Vi undersøger, hvor stort et informationsbehov de unge har følt både i hverdagen og under kommunalvalget. Informationsomkostninger Informationsomkostninger forstås som det besvær, en person har med at tilegne sig information. Ligesom med de andre karakteristika, er det den subjektive opfattelse af informationsomkostningerne, der er vigtig. Det gælder altså om at finde frem til, hvilke omkostninger målgruppen mener, de har, og ikke beskrive, hvad det rent faktisk kræver at tilegne sig informationen. Eksempler på informationsomkostninger er penge, tid eller psykiske ressourcer. I Side 12 af 186

20 dette projekt forstås det som omkostningerne ved at søge information om kommunalpolitik normalt og op til valget, læse informationen og skabe overblik (Sepstrup & Øe 2013: 177). Informationsværdi Informationsværdi forstås som det udbytte, en person får ved enten at benytte sig af et bestemt kommunikationsprodukt eller kommunikationsmedie. Det er personens forventninger til informationsværdien, som er afgørende for, hvordan en person opfatter et produkt. Den forventede informationsværdi til produktet hænger især sammen med personens oplevelse af emne- og formidlingsrelevans samt hans forventninger til produktets forståelighed og troværdighed (Sepstrup & Øe 2013: 178). I vores projekt er informationsværdien vigtig at se på for at finde ud af, hvordan de unge vurderer den kommunikation, de er blevet mødt med og dermed hvilke forventninger de har til kommunikationen. Side 13 af 186