Globaliseringen har både fordele og ulemper og nogle af ulemperne kan afbødes ved en fælles indsats indenfor EU.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringen har både fordele og ulemper og nogle af ulemperne kan afbødes ved en fælles indsats indenfor EU."

Transkript

1 i:\december-2000\eu-a doc Af Anita Vium - direkte telefon: RESUMÉ GLOBALISERINGEN KRÆVER ET BEDRE SAMARBEJDE I EU I fagbevægelsen er der bred enighed om, at debatten om EU skal foregå løbende og ikke længere kun være noget, man tager frem ved festlige lejligheder. Dette notat er et forsøg på at diskutere EU's rolle i forhold til globaliseringen. Notatet er lavet til undervisningsbrug på samfundsgrenen i FIU. Globaliseringen har både fordele og ulemper og nogle af ulemperne kan afbødes ved en fælles indsats indenfor EU. Den øgede handel med varer og tjenester gør vores økonomier mere afhængige af hinanden. Det øger behovet for koordinering af den økonomiske politik. En koordinering af den økonomiske politik i EU vil også kunne neutralisere mange af de påvirkninger, vi får fra resten af verden. Direkte udenlandske investeringer i et lands virksomheder er en fordel, fordi det giver ny teknologi og viden til økonomien. Men konkurrencen om at tiltrække disse investeringer kan have negative effekter i form af f.eks. en udhulning af skattegrundlaget. I samarbejdet indenfor EU kan man sætte en stopper for den uhensigtsmæssige skattekonkurrence. Indirekte, spekulative investeringer kan være uhensigtsmæssige, da de hurtige bevægelser af mange penge let kan sætte pres på virksomheder og valutaer, der fundamentalt set er sunde. Det kan blandt andet afbødes med en skat på investeringer (en Tobin skat). En sådan skat skal indføres globalt, men EU kan offensivt arbejde for, at det sker. De multinationale selskaber udgør efter FN s vurdering 4-7 procent af verdens BNP. I de lande, hvor de har hovedsæde, kan de lægge et enormt politisk pres. Dette pres kan en stor organisation som EU bedre modstå end enkelte regeringer.

2 2 GLOBALISERINGEN KRÆVER ET BEDRE SAMARBEJDE I EU I fagbevægelsen er der bred enighed om, at debatten om EU skal foregå løbende og ikke længere kun være noget, man tager frem ved festlige lejligheder. Dette notat er et forsøg på at diskutere EU's rolle i forhold til globaliseringen. Notatet er lavet til undervisningsbrug på samfundsgrenen i FIU. I notatet ser vi på globalisering i form af øget handel, øgede investeringer over landegrænserne, øget spekulation og multinationale selskaber. Der foregår en stadig større aktivitet på tværs af landegrænserne. Varer og tjenester i stadig større mængder transporteres fra det ene land til det andet, investeringer i virksomheder og værdipapirer vokser eksplosivt, og de multinationale selskaber driver forretning over landegrænserne. Nogle af konsekvenserne af globaliseringen er gode. Konkurrence øger effektiviteten og derved udnyttes verdens ressourcer bedre. Men nogle af globaliseringens konsekvenser er også dårlige et fuldkomment frit marked vil ikke give det samfund, som vi ønsker. Derfor er det nødvendig med bindende internationalt samarbejde, som kan løse mange af de udfordringer, globaliseringen fører med sig. Og EU er i øjeblikket et af de bedste bud på et forum, hvor mange udfordringer kan tages op. Alene kan EU selvfølgelig ikke løse alle problemer, men ved at gå foran som en vigtig del af den globale økonomi kan EU bane vejen for, at udfordringerne ved globaliseringen tages op. 1. Øget handel øger behovet for koordineret politik Siden afslutningen af 2. verdenskrig er verdenshandlen vokset kraftigt, og især de vestlige lande er blevet meget mere afhængige af hinanden. I 1990 gik næsten 70 procent af al eksport i EU fra ét EU land til et andet. I 1998 var dette tal faldet til 63 procent. I tabel 1 kan man se, hvordan eksporten udenfor EU var fordelt på lande. Tabel 1. Fordelingen af EU-landenes eksport udenfor EU, 1998 Land Procent Mia. euro USA 22,0 160,6 Japan 4,3 31,5 Kina 2,4 17,4 Østeuropa 22,0 160,7 Sydøstasien 8,2 60,1 Andre 41,1 300,5 I alt ,8 Kilde: Eurostat, 100 basic indicators

3 3 Europa er først og fremmest afhængig af sig selv som følge af den store interne samhandel. Men den stadig større handel med resten af verden gør dog EU landene mere sårbare overfor økonomiske ændringer i verden som for eksempel krisen i Sydøstasien, lavkonjunktur i USA eller økonomiske forandringer i Østeuropa. Derfor er et bindende økonomisk samarbejde i EU godt. Med koordinering af den økonomiske politik i EU kan man mere effektivt neutralisere nogle af impulserne fra omverdenen. I 1998 vurderede AE, at krisen i Sydøstasien som følge af eksporttab ville koste cirka 0,3 procent af EU s BNP over tre år. Men blot en lidt mere ekspansiv finanspolitik i EU ville let modvirke denne tendens og sikre vækst i beskæftigelse i EU. I tabel 2 er det illustreret, hvordan en ekspansiv finanspolitik i det enkelte euroland ikke vil have så stor effekt, mens effekten af en koordineret finanspolitik vil være mere effektiv. For at neutralisere effekten af krisen i Sydøstasien ville en gennemsnitlig stigning i de offentlige investeringer på cirka 0,2 procent af BNP være tilstrækkelig. Tabel 2. Effekten af ukoordineret vs. koordineret økonomisk politik i eurolandene, 3. år effekten Ikke-koordineret finanspolitik Koordineret finanspolitik BNP Procentpoint Beskæftigelse personer BNP Procentpoint Beskæftigelse personer Tyskland 1, ,0 429 Frankrig 1, ,7 374 Spanien 1, ,7 220 Holland 0,9 75 2,1 168 Belgien 0,9 29 2,0 69 Anm.: Det beregnede er effekten af en stigning i de offentlige investeringer på 1 procent af BNP. Eurolandene koordinerer politikken. Beregningerne er lavet med fast rente. Kilde: HEIMDAL beregninger til arbejdspapir i ØSU Hvis Tyskland alene fører ekspansiv finanspolitik, vil det give en øget beskæftigelse på personer over tre år. Men hvis Tyskland i samarbejde med resten af eurolandene førte samme ekspansive finanspolitik, ville effekten være cirka 70 procent større for Tysklands vedkommende. I tabellen ses det, at alle landene har gevinst ved den koordinerede økonomiske politik, og at det er de små lande, der høster de største ekstragevinster. I appendiks kan man se effekterne fra flere lande samt betydningen for resten af eurolandene, når f.eks. Tyskland alene fører ekspansiv finanspolitik.

4 4 På budgetterne kan man også se tydelig forskel på, om den økonomiske politik koordineres eller ej. Dette er illustreret i tabel 3, hvor man ser effekten af ukoordineret og koordineret politik på det offentlige budget og betalingsbalancen. Det ses, at omkostningen på betalingsbalance og offentlig saldo ofte er ned til halv så stor, når den økonomiske politik koordineres. Tabel 3. Effekten af ukoordineret vs. koordineret økonomisk politik, 3. år effekten Ikke-koordineret finanspolitik Koordineret finanspolitik Off. budget Mia. euro Betalingsbalance Mia. euro Off. budget Mia. euro Betalingsbalance Mia. euro Tyskland -14,4-13,2-6,1-5,9 Frankrig -9,0-7,6-4,7-6,4 Spanien -4,7-5,0-3,0-3,5 Holland -2,9-2,8-0,5-0,7 Belgien -2,0-2,1-0,7-1,1 Anm.: Det beregnede er effekten af en stigning i de offentlige investeringer på 1 procent af BNP. Eurolandene koordinerer politikken. Beregningerne er lavet med fast rente. Kilde: HEIMDAL beregninger til arbejdspapir i ØSU. 2. Øget handel giver også andre udfordringer Den øgede handel via Internettet giver nye udfordringer til det enkelte land, idet varer, der bestilles og måske også leveres over Internettet, gør det sværere at opkræve moms. Det kan være fordelagtigt for kunderne at bestille varer i f.eks. USA, da de slipper for at betale moms i EU. Selvom det lyder tiltrækkende for den enkelte forbruger, udhuler denne handel skattegrundlaget, og skatterne må hæves andre steder for at løse de offentlige opgaver. På det seneste EcoFin møde (den 27. november) behandlede man derfor et forslag fra kommissionen om, at leverandører udenfor EU skal betale moms i et EU land, således at konkurrencen imellem virksomheder i EU og udenfor EU bliver mere retfærdig. Dermed betales der moms af alle varer, der købes af borgere i EU. 3. Direkte investeringer er en fordel Udover handel med varer og tjenester sker globaliseringen i form af øgede investeringer over landegrænser. Begrebet investeringer dækker i virkeligheden over flere ting, og den vigtigste sondring er mellem direkte investeringer og indirekte investeringer. Direkte investeringer er investeringer, hvor et firma fra et fremmed land enten opkøber en virksomhed i et andet land, eller selv starter et datterselskab i landet. Direkte investeringer er altså en meget aktiv

5 5 investering, hvor en virksomhed fra et fremmed land direkte går ind og (eventuelt kun delvist) overtager et eksisterende firma, eller starter et nyt firma selv. Mange opfatter disse investeringer som noget negativt og fjendtligt. Men det er langt fra altid tilfældet. Når udenlandske firmaer etablerer sig i Danmark, skaber de ofte både arbejdspladser og økonomisk vækst, fordi opkøbet er et forsøg på at komme ind på et nyt marked. Så når udenlandske firmaer opkøber en dansk virksomhed, sker der oftest flere positive ændringer, end når en dansk virksomhed overtager en anden dansk virksomhed. Undersøgelser viser, at kun cirka èn ud af ti af de danske virksomheder, der overtages af udlandet, bliver nedlagt, mens omkring halvdelen bliver nedlagt, når opkøberens nationalitet også er dansk. Tabel 4 viser, at over halvdelen af de danske virksomheder, som blev opkøbt af udenlandske firmaer i 1997, oplevede en positiv vækst i antallet af beskæftigede. Og over to tredjedele oplevede en positiv vækst i omsætningen. De tilsvarende tal, når det var danske virksomheder, der overtog en anden dansk virksomhed, var i begge tilfælde lavere. Tabel 4. Udvikling i omsætning og beskæftigelse i de opkøbte virksomheder, 1997 Udvikling Positiv Negativ Opkøbers nationalitet Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk Procent Procent Omsætning Beskæftigelse Kilde: Fusioner og virksomhedsovertagelser 1997 Man kan mene, at disse virksomhedsovertagelser er at sælge ud af arvesølvet, men det viser sig, at danskerne opkøber stort set ligeså meget i udlandet, som udlandet opkøber i Danmark. Værdien af de direkte investeringer til og fra Danmark er vokset betydeligt i de senere år. Danske investeringer i udlandet lå i 1995 på knap 20 milliarder kroner, hvilket var lidt under de udenlandske investeringer i Danmark det samme år. I 1999 var de danske investeringer i udlandet helt oppe på omkring 65 milliarder kroner og var dermed højere end de udenlandske investeringer i Danmark. I figur 1 ses udviklingen i direkte investeringer til og fra Danmark.

6 6 Figur 1. Danske og udenlandske direkte investeringer, ,0 60,0 50,0 Mia. kroner 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Danske investeringer i udlandet, netto Udenlandske investeringer i Danmark, netto Kilde: Nationalbanken I 1998 udgjorde EU området knap to tredjedele af de danske firmaers investeringer i udlandet, og omvendt kom over halvdelen af alle udenlandske investeringer i Danmark fra andre EU lande. Fordelingen af investeringerne til og fra Danmark kan ses i figur 2. Figur 2. Direkte investeringer til og fra Danmark 1998, landefordeling Andre 27% UK 31% Andre 16% UK 13% Sverige 13% USA 9% Øvrigt EU 24% Sverige 9% USA 31% Øvrigt EU 27% Danske investeringer i udlandet 1998 Udenlandske investeringer i Danmark 1998 Anm. Tallet for amerikanske investeringer i Danmark er ekstra stort i 1998, pga. Ameritechs overtagelse af Tele Danmark. I 1996 var den tilsvarende andel på ca. 13 procent. Kilde: Nationalbanken

7 7 Voksende direkte investeringer giver et positivt afkast i form af ny teknologi og arbejdspladser til landet, og derfor risikerer man, at landene indbyrdes konkurrerer om at tiltrække virksomhederne på en uhensigtsmæssig måde. Det kan være i form af skattedumpning på erhvervsbeskatningen, der udhuler skattegrundlaget i de konkurrerende lande eller i form af slækkede miljø- eller arbejdsmiljøkrav. Denne type uhensigtsmæssig konkurrence kan der dæmmes op for via fælles europæiske skatte-, miljø- og arbejdsmiljøregler. I EU arbejder man i øjeblikket med et adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, efter hvilke et EU-land ikke må have særregler om skattebegunstigelse, der skal tiltrække investeringer fra udlandet. Ifølge dette kodeks må landene ikke have særlige regler for virksomheder, der flytter til landet (som f.eks. skattefritagelse i en række år), hvis disse regler ikke gælder for alle virksomheder i landet. I forbindelse med vedtagelsen af dette kodeks har EU gennemgået 271 forskellige skatteordninger og vurderet, at 66 heraf var i strid med adfærdskodekset. Efterhånden, som disse ordninger bliver trukket tilbage, vil den uhensigtsmæssige skattekonkurrence blive mindre. 4. Indirekte investeringer kan skabe usikkerhed Indirekte investeringer er investeringer, hvor et firma/selskab fra ét land køber aktier/obligationer i et andet land altså finansielle transaktioner. De har altså ikke direkte overtaget styringen med den virksomhed, de investerer i, men de har bare overtaget en del af ejerskabet af virksomheden. Indirekte investeringer er altså en mere passiv form for investeringer. Den udenlandske investor går ikke direkte ind og overtager firmaet, men handler bare med danske værdipapirer. Udlandets køb og salg af danske aktier er steget voldsomt i de senere år. På bare fem år er det udenlandske køb og salg af danske aktier mere end firedoblet, og er nu på over 100 milliarder kroner pr. år. Denne udvikling ses på figur 3.

8 8 Figur 3. Udlandets køb og salg af danske aktier, Mia. Kroner Udlandets køb Udlandets salg Kilde: Nationalbanken Også udlandets handel med danske obligationer er meget voldsomt. I 1998 blev der både købt og solgt danske statspapirer til og fra udlandet for mere end mia. kroner. Til sammenligning var værdien af det samlede danske bruttonationalprodukt samme år godt 40 procent mindre (!) end værdien af salget af danske obligationer fra udlandet. Der foregår altså en meget voldsom handel med obligationer på tværs af landegrænserne. Ulempen ved denne type investeringer er åbenlys. Finansieringen er flygtig, da investorerne kan trække sig ud på få minutter. Der betyder, at aktie- og obligationskurserne kan svinge mere, end hvad der er rationelt i forhold til virksomhedens værdi og skabe uforskyldte problemer. De store kapitalbevægelser kan også have indflydelse på landets valutakurs, hvis det ikke er med i en valutaunion. De fleste lande i EU har allerede fjernet problemet med finansmarkedernes indflydelse på valutakursen ved at melde sig ind i Euroen. En lille skat på spekulative investeringer (også kaldet en Tobin skat) vil kunne gøre de spekulative investeringer mindre og dermed formindske de negative følger. For at en sådan skat skal virke, skal den være global, og det kræver selvfølgelig et stort arbejde at få en den gennemført. EU har dog tidli-

9 9 gere vist, at det kan være løftestang for en progressiv politik senest indenfor miljøområdet. En fælles holdning og indsats fra EU s side vil derfor være det første skridt i bekæmpelsen af spekulation. 5. Multinationale selskaber er en udfordring En fordel ved globalisering er, at den skaber en øget konkurrence. Udenlandske firmaer har mulighed for at etablere sig i andre lande og dermed konkurrere med eksisterende virksomheder. Dermed skabes der en mere effektiv produktion, hvilket gør varerne billigere for forbrugerne. Globaliseringen kan dog også give for megen magt til de multinationale selskaber. Selskaber, der breder sig kraftigt på tværs af landegrænser, kan til tider opnå næsten monopolstatus og dermed udkonkurrere andre selskaber, der prøver at trænge ind på deres domæne. Derudover kan de opnå uhensigtsmæssig stor indflydelse på den politiske beslutningsproces gennem deres størrelse. FN opgør hvert år status på de største multinationale selskaber (eksklusive banker og andre finansselskaber). I den seneste rapport, der indeholder tal for 1997, fremgår det, at 45 af de 100 største 1 multinationale selskaber har hovedsæde i EU. 51,4 procent af de beskæftigede i disse virksomheder arbejdede ikke i moderlandet. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel af beskæftigede i udlandet i multinationale selskaber i USA på 27,7 procent og på 10,7 procent i Japan. Multinationale selskaber i EU er altså mere internationale med mere end halvdelen af deres ansatte i lande udenfor moderlandet. Dette understreges også af, at der ligger fem selskaber fra EU på top10 over de mest transnationale selskaber (målt på aktiver, omsætning og beskæftigelse i henholdsvis moderlandet og udlandet). De fem selskaber er Unilever (Holland, fødevarer), Solvay (Belgien, kemisk industri), Electrolux (Sverige, elektriske apparater), Philips (Holland, elektronik) og Bayer (Tyskland, kemisk industri). De 100 største multinationale selskaber i verden havde i 1997 en omsætning på mia. dollars, svarende til cirka mia. danske kroner (udregnet efter dollarkursen i 1997). Til sammenligning var det danske bruttonationalprodukt i 1997 på cirka mia. kroner. De 100 største multinationale virksomheder havde således en omsætning, der var cirka 24 gange større end dansk BNP. FN vurderer, at værditilvæksten i disse virksomheder udgør 4-7 procent af verdens samlede BNP. FN s liste over de 100 største multinationale selskaber er vist i appendiks 2. 1 Størrelsen af virksomheden opgøres ved værdien af virksomhedens udenlandske aktiver altså efter hvor meget af virksomheden, der ikke ligger i moderlandet.

10 10 Den samlede beskæftigelse i de 45 multinationale virksomheder, der var på top-100 i 1997, var 5,5 mio. personer (til sammenligning var den samlede beskæftigelse i EU på 150 mio. personer det år). De problemer, der kan opstå med multinationale virksomheder f.eks. i form af opbyggelse af monopoler, er altså i høj grad også et europæisk problem, som kun kan løses ved i fællesskab at have og håndhæve regler om konkurrence- og fusionskontrol. Vigtigheden af at have en velfungerende konkurrence- og fusionskontrol i EU understreges af, at der deltog en virksomhed fra et EU land i ni ud af de ti største fusioner i 1998, og i otte ud af de ti største i første halvdel af Nogle multinationale selskaber er så store, at de kan lægge et politisk pres på regeringen i deres moderland. For eksempel kan man ikke afvise, at en i international målestok lille virksomhed som A.P. Møller får visse begunstigelser i Danmark. En større politisk enhed som EU er kan bedre modstå et sådant politisk pres.

11 Appendiks 1. Effekten af øgede investeringer på 1 procent af BNP. Individuel versus koordineret politik. Den samlede effekt efter tre år ( ) BNP Betalingsbalance Procentpoint Effekten på landet selv personer Offentlig budget Individuel politik i det enkelte land BNP Mia. euro Mia. euro Procentpoint Effekten på andre 10 eurolande personer Offentlig budget Mia. euro Beskæftigelse Betalingsbalance Beskæftigelse Mia. euro Tyskland Finland Belgien Holland Frankrig Italien Spanien Anm.: Det beregnede er effekten af en stigning i de offentlige investeringer på 1 procent af BNP. Eurolandene koordinerer politikken. Beregningerne er lavet med fast rente. Kilde: Egne beregninger på HEIMDAL

12 12 Appendiks 2. The world s top 100 TNC s, ranked by foreign assets, (Billions af dollars and number of employees) Assets Sales Foreign assets Corporation Country Industri (b) Foreign Total Foreign Total 1 General Electric United States Electronics Ford Motor Company United States Automotive Royal Dutch/Shell Group [c] Netherlands/UnitedKingdom Petroleum expl./ref./distr General Motors United States Automotive Exxon Corporation United States Petroleum expl./ref./distr Toyota Japan Automotive IBM United States Computers Volkswagen Group Germany Automotive Nestle SA Switzerland Food and beverages 31, Daimler-Benz AG * Germany Autornotive Mobil Corporation United States Petroleum expl./ref./distr FIAT Spa Italy Automotive Hoechst AG Germany Chemicals Asea Brown Boveri (ABB) Switierland Electrical equipment Bayer AG Germany Chemicals Elf Aquitaine SA France Petroleum expl./ref./distr Nissan Motor Co., Ltd. Japan Automotive Unilever (d) Netherlands/UnitedKingdom Food and beverages Siemens AG Germany Electronics Roche Holding AG Switzerland Pharmaceuticals Sony Corporation Japan Electronics Mitsubishi Corporation Japan Diversified Seagram Company. Canada Beverages Honda Motor Co., Ltd. Japan Automotivs BMW AG Germany Automotivs Alcatel Alsthom Cie France Electronics Philips Electronics N.V. Netherlands Etectronics News Corporation Australia Media Philip Morris United States Food/Tobacco British Petroleum (BP) * United Kingdom Petroleum expl./ref./distr Hewlett-Packard United States Electronics Total SA France Petroleum expl./ref./distr Renault SA France Automotive Cable and Wireless Plc United Kingdom Telecommunication Mitsui & Co., Ltd. Japan Diversified Rhone-Poulenc SA France Chemicals/pharmaceuticals Viag AG Germany Diversified BASF AG Germany Chemicals Itochu Corporation Japan Tiading Nissho Iwai Corporation Japan Trading Du Pont (E.l.) United States Chemicals Diageo Pic United Kingdom Beverages Novartis Switzerland Pharmaceuticals/chemicals Sumitomo Corporation Japan Trading/machinery

13 13 45 ENI Group Italy Petroleum expl./ref./distr Chevron Corporation United States Petroleum expl./ref./distr Dow Chemical United States Chemicals Texaco Incorporated United States Petroleum expl./ref./distr BCE Inc. Canada Telecommunication Xerox Corporation United States Photo equipment Saint-Gobain SA France Industrial material Thomson Corporation Canada Printing and publishing Peugeot SA France Automotive Montedison Italy Chemicals/agribusiness Matsushita Electric Japan Electronics Hitachi, Ltd. Japan Electronics Motorola, Inc. United States Electronics Marubeni Corporation Japan Trading Fujitsu Limited Japan Electronics Imperial Chemical Industries (ICI) Plc. United Kingdom Chemicals Veba Group Germany Diversified Volvo AB Sweden Automotive RTZ Cra Plc (e) United Kingdom/Australia Mining Lafarge SA France Construction Procter & Gamble United States Chemicals/cosmetics McDonald's Corporation United States Restaurants Ericsson LM Sweden Electronics AMOCO Corporation * United States Petroleum expl./ref./distr Johnson & Johnson United States Chemicals/pharmaceuticals Mitsubishi Motors Japan Automotive Glaxo Wellcome Plc United Kingdom Pharmaceuticals Robert Bosch GmbH Germany Automotive Petroleos de Venezuela S.A. Venezuela Petroleum expl./ref./distr Electrolux AB Sweden Electrical appliances Daewoo Corporation Korea, Republic of Diversified Michelin France Rubber and plastics British American Tobacco Plc United Kingdom Food/Tobacco Crown Cork & Seal United States Packaging Merck & Co., Inc. United States Drugs, cosmetics & health Generale des Eaux France Diversified/utility ,6 81 AT&T Corp. United States Telecomm./electronics Solvay SA Belgium Chemicals/pharmaceuticals L' Air Liquide Group France Chernicals GTE Corporation United States Telecommunication International Paper United States Paper Mannesmann AG Germany Engineering/telecomm Akzo Nobel N.V Netherlands Chemicals Danone Groupe SA France Food and beveragees Holderbank Financiere Glarus Switzerland Construction materials AG 90 BTR Plc United Kingdom Plastics and foam Royal Ahold NV Netherlands Retailers Atlantic Richfield United States Petroleum expl./ref./distr

14 14 93 Bridgestone Japan Rubber and plastics Smithdine Beecharn Plc. United Kingdom Drugs, cosmetics & health LVMH SA France Diversified Canon Electronics Inc. Japan Electronics American Home Products United States Pharmaceuticals Toshiba Corporation Japan Electronics Gillette Company United States Drugs, cosmetics & health Pharmacia & Upjohn, Inc. United States Phatmaceuticals Source: United Nations World Investment Report, 1999 fra UNCTAD/Erasmus University database. (a) The index of transnationality is calculated as the average of three ratios: foreign assets to total assets, foreign sales to total sales and foreign employment to total employment. (b) Industry classification for companies follows the United States Standard Industrial Classification as used by the United States Securities and Exchange Commission (SEC). (c) Foreign assets, sales and employment are outside Europe. (d) Foreign assets, sales and employment are outside the United Kingdom and the Netherlands. (e) Part of the dual listed companies: Rio Tinto lim. and Rio Tinto Plc, formerly known as RTZ CRA. Foreign assets, sales and employment are outside the United Kingdom and Australia. - Employment were not made available for the purpose of this study. In case of non-availability, they are estimated using secondary sources of information or on the basis of the ratios of foreign to total assets; foreign to total sales and foreign to total employment. * Mergers between Daimler-Benz and Chrysler, resulting in Daimler-Chrysler and between British Petroleum and Amoco, resulting in BP-Amoco, are not documented yet as they took place in Note: The list includes non-financial TNCs only. In some companies, foreign investors may hold a minority share of more than 10 per cent.

Verdenshandel og -produktion

Verdenshandel og -produktion Indeks 1970 = 100 Verdenshandel og -produktion 700 600 500 Verdenshandel 400 300 200 100 Produktion (BNP) 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Fig. 18.1 Indeks for verdenshandlen og verdens BNP 1970

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen METODE: 1. Valg af pensionsselskaber 2. Top

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Status for turisterhvervet

Status for turisterhvervet Status for turisterhvervet Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000 Nordjysk Kvalitet puljenyt Nr. 1-2000 Puljeafkast 4. kvartal 1999 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Landefordeling af udenlandske aktieinvesteringer Puljekommentarer 4. kvartal 1999 Spar Nords forventninger

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Valutaindekseret obligation knyttet

Valutaindekseret obligation knyttet Hvem står bag? Afkasttabel et kreditinstitut, som er underlagt tilsyn af det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, og Udsteder af obligationerne er Kommuninvest i Sverige AB. Kommuninvest i Sverige

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

NYHEDSBREV APRIL 2014

NYHEDSBREV APRIL 2014 NYHEDSBREV APRIL 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV APRIL 2014 MARKEDSKOMMENTAR APRIL 2014 USA: INGEN UDSIGT TIL RENTESTIGNINGER FORELØBIG EUROPA: FOKUS PÅ BEKYMRENDE LAV INFLATION EMERING MARKETS: FALDENDE

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Månedsrapport Maj 2016

Månedsrapport Maj 2016 Månedsrapport Maj 06 05 6 Månedsrapport Alle beregninger i snavn skode Indre værdi (%) Dato 05 04 03 Aktiebaserede afdelinger INDEX Europa Growth KL DK00097548 5,04 3,57 3.05.6 5,64 7,90 7,98 INDEX Europa

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Grænseoverskridende virksomheder

Grænseoverskridende virksomheder Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske

Læs mere

Bilindustrien og bilforhandlernes syn på elbiler og fremtidens transport

Bilindustrien og bilforhandlernes syn på elbiler og fremtidens transport René Tønder Nielsen Bilindustrien og bilforhandlernes syn på Branchedirektør René Tønder Nielsen Indhold DI Bilindustrien; hvor er vi så nu? Bilmarkedet Kunderne Fremtiden? (også gerne undervejs) 2 DI

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

BEHOLDNINGSOVERSIGT Dato: 30.06.2013. Pulje 2 Balanceret/Dynamisk

BEHOLDNINGSOVERSIGT Dato: 30.06.2013. Pulje 2 Balanceret/Dynamisk AKTIER ------- Australske Dollar (526,34) 42.210,00 ANZ Banking Group 28,58 6.349.564,70 0,44 6.349.564,70 0,44 Schweizerfranc (604,54) 49.940,00 ABB Ltd (CH) 20,51 6.192.118,23 0,43 11.750,00 ARYZTA 53,10

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA

FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA 25. januar 2005 Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA PR. TIME En times hjemmehjælp fra private leverandører kostede i 2004 i gennemsnit mindst 150

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 11-Nov-15 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst for de seneste 12 måneder frem til udgangen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.

Læs mere