Nekrolog VAGN DYBDAHL. 1. februar februar 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nekrolog VAGN DYBDAHL. 1. februar 1922-27. februar 2001"

Transkript

1 Nekrolog VAGN DYBDAHL 1. februar februar 2001 I februar 2001 døde historikeren og arkivmanden, fhv. rigsarkivar, dr. phil. Vagn Dybdahl i en alder af 79 år efter længere tids sygdom. Vagn Dybdahl var født i Struer. Mellemskole- og gymnasietiden forløb i Århus, hvor Vagn Dybdahl i 1940 fik studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium under den navnkundige rektor, dr. phil. J.K. Larsen, der på mange måder blev dybt beundret af VD, hvilket er kommet til udtryk gennem et tæt portrætstudie. Der er næppe tvivl om, at Vagn Dybdahls opvækst, først i den hurtigt voksende by Struer i det vestjyske, siden i den unge universitetsby Århus kom til at sætte sine spor i den unge iagttagende VD, der bl.a. flere gange udtalte, at han i sin opvækst mødte såvel grundtvigianere, højrefolk som socialister. Straks efter sin matematisk-naturvidenskabelige studentereksamen i 1940 begyndte han at studere historie på Århus Universitet. Målet var ikke den traditionelle skoleembedseksamen, men en magisterkonferens, der blev erhvervet allerede i I studentertiden besvarede han en prisopgave, Hans Broge og det jyske erhvervsliv, og hermed var kursen på det nærmeste udstukket for den videre forskning. Økonomiske og socialhistoriske emner havde fanget hans interesse. Universitetsårene fik også på andre områder afgørende betydning for Vagn Dybdahl. Instituttet var ungt, og den ledende kraft var professor C.O. Bøggild-Andersen, der var meget åben over for de studerendes ideer. Samme år som VD påbegyndte sine universitetsstudier, blev Troels Fink ansat på instituttet. Begge fik livet igennem afgørende betydning for VDs udvikling og i samspil med de to udvikledes det, der skulle blive hans livsværk: Etableringen af Erhvervsarkivet. Efter at være blevet magister fortsatte han sit medarbejderskab ved Komiteen for oprettelse af et erhvervsarkiv i Århus. Den var han blevet knyttet til allerede i 1942 med rigsarkivar Axel Linvald for bordenden sammen med byens borgmester, E. Stecher Christensen. I 1948 blev Erhvervsarkivet etableret som en selvejende institution, hvor VD natur-

2 Vagn Dybdahl 557 ligt blev ansat som leder. Statutterne fastslog, at Erhvervsarkivet var direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn. Denne bestemmelse skabte et frugtbart samarbejde mellem VD og Axel Linvald. Erhvervsarkivets formål var at indsamle arkivalier, der kunne belyse udviklingen inden for dansk erhvervsliv, opfattet i allerbredeste betydning. Afgørende var det imidlertid, at det ikke blot handlede om indsamling, men tillige om forskning i samlingerne. Selv om ressourcerne var små, så lykkedes det at etablere et samspil med universitetsundervisningen, som VD blev knyttet til som undervisningsassistent, siden som ekstern lektor, hvilket betød, at et stigende antal studenter valgte ikke blot at studere teoretisk økonomisk historie, men også at arbejde dybere med disciplinen, herunder aktivt benytte samlingerne for at etablere ny viden. Vigtigt var det naturligvis for de unge studenter, at der var skabt muligheder for udgivelse af resultaterne, for allerede i 1949 udsendtes på VD s initiativ første bind af Erhvervshistorisk Årbog, der i de følgende år blev et flagskib for institutionen, fyldt med artikler, hvis emner havde deres naturlige udspring i samlingerne. Karakteristisk var det, at det ofte netop var emner, som historikere ikke tidligere havde været opmærksomme på eller havde opfattet som relevante for faget. Vagn Dybdahls arbejde med arkivalier var fra starten en succes målt ikke blot i hyldeomfang, men også kvalitativt. Arbejdet kom netop i gang i en brydningstid, der betød, at det lykkedes at sikre en række arkiver fra købmandsgårde i de gamle bykerner. Erhvervslivets specialisering betød, at ganske mange var lukningstruede, men nu lykkedes det i mange tilfælde at redde arkiver, der måske gik tilbage til slutningen af 1700-årene. Arbejdet med at indsamle arkiver var påbegyndt i kældrene under det nye Århus Rådhus, der netop var indviet i Placeringen her havde yderligere det formål at demonstrere over for tyskerne, at alt var optaget. Herfra flyttede samlingerne i 1950 nærmere studenterne: til universitetshovedbygningens kælder. Penge var der ikke mange af til flytning og indretning af lokaler, så Vagn Dybdahl brugte ganske megen tid på at skaffe midler til lønninger og drift. Byens erhvervsliv støttede, men også erhvervsorganisationerne i hovedstaden blev opmærksomme på, at der blev skabt noget værdifuldt i Århus. Vagn Dybdahl spillede bevidst på, at en bestyrelse måtte gøres ansvarlig, så fra starten i 1948 bestod den af repræsentanter fra ikke blot arbejdsgiverside, men også lønmodtagerside, universitetet og byen. Borgmester Sven Unmack Larsen blev naturligt formand. Han blev i 1958 efterfulgt af professor Troels Fink, der havde haft sæde i bestyrelsen siden Om arbejdet i bestyrelsen er det sagt, at det var Vagn

3 558 Nekrolog Dybdahl, der fik ideerne, men bestyrelsen, der sorterede, så der blev udstukket en realistisk kurs. Ikke mindst samarbejdet med Århus by blev udbygget stadig tættere. Under tiden på rådhuset var det naturligt, at institutionen også fik et ansvar for byens historiske arkiv og gradvist over årene udvikledes et samarbejde, der i realiteten i dag har karakter af en stadsarkivfunktion, dog sådan, at de levende arkiver fortsat varetages administrativt af rådhuset. Tiden på rådhuset betød også, at Vagn Dybdahl som erklæret socialdemokrat fik et indgående og værdifuldt samarbejde med byens skiftende borgmestre. Først Sven Unmack Larsen og siden ikke mindst med Bernhardt Jensen, der allerede som kulturrådmand havde været en afgørende figur for VD. De to udviklede endnu et initiativ af betydning: Byhistorisk Udvalg. I forbindelse med borgmester Sven Unmack Larsens 60 års fødselsdag i 1953 havde VD stået bag udgivelsen af bogen Seksten Århusrids. Den blev en vældig succes og efterfulgtes siden af en lang skriftrække og den formelle etablering i 1956 af det kommunale Århus Byhistoriske Udvalg med kulturrådmanden som født formand og lederne af byens kulturinstitutioner som fødte medlemmer. Fra 1956 blev der hvert år sidst på efteråret udgivet en bog med et lokalhistorisk emne. F.eks. Århus-Promenade , der fejrede jubilæumsåret for den store Landsudstilling i Århus i 1909, en bog om Marselisborgskovene i 1974, skrevet af Bernhardt Jensen, for blot at nævne enkelte af den lange række, der alle hentede deres emner i byens historie. Som noget helt nyt demonstreredes kombinationen af byhistorie og erhvervshistorie i bogen Butik i Århus, En vis kulmination blev nået med den såkaldte Århus Årbog i 1972, der i tekst og billeder fastholdt væsentlige træk af årets gang, og herunder lod særlige elementer historisk perspektivere i særskilte artikler. I næsten 25 år blev bogen udsendt og dannede model for tilsvarende udgivelser i andre større købstæder. Det var VDs fortjeneste konstant at tiltrække forfattere til den omfattende publikationsvirksomhed. Han havde en imponerende evne til at få folk med forskellig baggrund inddraget i arbejdet: typografer, journalister, politifolk, bibliotekarer foruden efterhånden en voksende gruppe af historikere. Popularisering af historien var et hjertebarn for VD. De glæder, han selv havde haft med historien, ønskede han også andre skulle få del i. For de ikke læsestærke, lagde han derfor også megen vægt på, at illustrationer og billeder alene skulle kunne fortælle historie. På dette grundlag lykkedes det at sælge lokalhistoriske bøger i et oplag på op mod eksemplarer.

4 Vagn Dybdahl 559 I Vagn Dybdahls tid blev Byhistorisk Udvalg en institution, der professionaliserede byhistorien. Det hele kulminerede med udgivelsen af Århus Byens Historie 1-4, efterfulgt af et biografibind i VD tilkendegav, at han med stor interesse havde fulgt tilblivelsen af værket og kom med sin kontante måde herunder med positive og negative tilkendegivelser. Selv om han holdt meget af at popularisere, så var han også forsker og fulgte nøje med i forskningens resultater. Vagn Dybdahl arbejdede utrætteligt, og konstant var der knaphed på ikke blot kontante midler til institutionens drift, men også pladsmangel. Den afgørende forbedring indtraf i 1962, da Erhvervsarkivet kunne forlade sin adresse siden 1956 i den gamle Hammelbanegård, for i stedet at rykke ind i Statsbibliotekets gamle bygning midt i Århus. Manøvren havde forinden krævet, at den selvejende institution havde ændret juridisk status til statsinstitution med egen arkivlov af 25. maj Som et bevidst led i at fremføre betydningen af erhvervshistorien engagerede VD sig meget stærkt i udarbejdelsen af 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon. For de fleste er det ukendt, hvilket kæmpearbejde der lå bag udvælgelsen af de navne, der skulle medtages fra erhvervslivet. Der blev bevidst kæmpet for hvert eneste navn, og var de først medtaget, var det forpligtende at få skabt en biografi, der retfærdiggjorde navnet. Udover erhvervsfolk udarbejdede VD et betydeligt antal biografier over socialdemokratiske politikere. Mange af disse portrætter er i dag på det nærmeste blevet»sandheden«om de pågældende. Siden 1866 havde Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur udgivet sit tidsskrift. Det havde det svært i årene under og efter Besættelsen, men i 1947 fik VD overladt ansvaret for det gamle tidsskrift, der i hans hænder hurtigt kom til at opleve en renæssance. Tidsskriftet fik i 1966 navnet»historie«, og VD fortsatte som redaktør til Sammen med rektor Erik Reske-Nielsen og professor Rudi Thomsen lagde han i 1950 ydermere grunden til tidsskriftet»nyt fra Historien«, der i form af anmeldelser skulle orientere om den nyeste litteratur inden for faget. Det var en stor indsats, for udover arbejdet med at redigere tidsskrifterne skrev VD også et betydeligt antal anmeldelser. 1960erne blev i det hele taget vel nok den mest frugtbare periode i Vagn Dybdahls liv. Han skabte respekt om sin position som historiker i 1965 med udgivelsen af bd. 12 i Politikens Danmarks historie. Bindet hed De nye klasser og beskrev udviklingen Bindet er betegnet som et højdepunkt i VDs forfatterskab, idet han her på forbilledlig vis beskrev den voldsomme omlægning, som samfundet netop undergik i disse år. Det er langtfra de sædvanlige politiske beskrivelser, men det er dagligdagen for landarbejdere og den hastigt fremvoksende bybe-

5 560 Nekrolog folkning, der står i centrum for hans fremstilling. Illustrationerne var i mange tilfælde nye, hentet fra de indsamlede arkiver. Et næste højdepunkt i Vagn Dybdahls liv var disputatsen Partier og erhverv 1-2, med undertitlen Studier i partiorganisation og byerhvervenes politiske aktivitet , der blev forsvaret i Heri havde han samlet en betydelig del af den viden, der var opsamlet fra arkiverne og det stadig større bibliotek, der voksede frem som en naturlig del af Erhvervsarkivets indsamlingspolitik. Disputatsen er på dansk grund et pionerarbejde i at foretage en empirisk funderet afdækning af sammenhængen mellem økonomisk, social og politisk historie. Kontakten med studenterne var en særlig glæde for VD. Siden 1950 havde han under forskellige ansættelsesformer været knyttet til Historisk Institut, og et vekslende antal studenter fulgte hans undervisning. Det var altid emner fra socialhistorien eller temaer fra økonomihistorien, han lagde frem. Vel kunne undervisningen foregå på universitetet, men almindeligvis var det på hans kontor eller mødeværelse. Antallet af studenter var måske begrænset, men til gengæld kunne man opleve en undervisning så engageret, at undertegnede ikke siden har mødt tilsvarende. Den store belæsthed, erhvervet gennem den omfattende anmeldervirksomhed, kom her til fuld udfoldelse, og studenterne blev ofte udstyret med private udgaver af relevant litteratur. Undervisningen kunne være temaanlagt og endte måske med en særlig bogudgivelse som resultat. Det var tilfældet med bogen For Fædrelandets bedre Flor (1969), der havde Det kgl. danske Landhusholdningsselskab i centrum. Arkivet var netop indgået i Erhvervsarkivets samlinger, men det var også tilfældet med bogen Sociale Studier, der kom i 1975 og indeholdt specialestudier over temaerne prostitution, kriminalitet og fattigdom Af andre undervisningstemaer var der arbejdsløshedsfænomenet under industrialismen samt temaer om modernisering af transportforhold og meget mere. Specialeundervisning forgik almindeligvis om aftenen. Man mødtes klokken og fortsatte, til der ikke var mere at tale om. Det kunne godt være midnat, når højstemte studenter forlod arkivet, almindeligvis beværtet med smørrebrød som en velkommen pause undervejs. Der er næppe tvivl om, at Vagn Dybdahl på en eller anden måde kørte træt i Århus midt i 1970erne. Studenteroprøret havde været voldsomt og en heftig kritik havde været rettet mod ham, ligesom det eksterne lektorat i økonomisk historie, han havde beklædt siden 1960, var under angreb. Alt det betød, at han begyndte at interessere sig for nye opgaver. Det blev forskningspolitik. I 1972 var han blevet medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd og fra 1977 næstformand for Planlæg-

6 Vagn Dybdahl 561 ningsrådet for Forskningen. Sideløbende hermed havde han sæde i Socialdemokratiets forskningspolitiske udvalg. Med det store engagement ikke blot som arkivar, men også i forskningspolitik, var det ikke helt uventet, at VD pr. 1. januar 1979 tiltrådte som rigsarkivar, en stilling han beklædte til sin pensionering i Hans tid blev præget af de besparelser, som hele statsadministrationen blev underkastet i disse år. Han påtog sig dog fortsat nye opgaver og var således fra formand for Dansk Historisk Fællesforening og Dansk Arkivselskab, en forening af arkivfolk i fortrinsvis den private sektor. Idemæssigt havde han også stået bag oprettelsen af denne. VDs tid som rigsarkivar blev næppe den reformperiode for arkivvæsenet, han selv havde forestillet sig. Ressourceknapheden havde del heri, men tillige gjorde det sig gældende, at Rigsarkivet og landsarkiverne stillede krav, der adskilte sig markant fra, hvad han kendte fra Erhvervsarkivet. Det betød også, at tiden til aktiviteter uden for institutionen blev knap, noget han havde svært ved at forlige sig med. VD tog i midten af 1980erne initiativ til udarbejdelse af et udkast til en arkivlov, som hvis det var blevet fremmet måske kunne have ændret det indtryk af arkivernes lukkethed, som blev fremført i den offentlige debat. Som det blev, måtte VD administrere videre på utidssvarende og lidet gennemsigtige regler. Også pladsproblemer i de gamle bygninger på Slotsholmen måtte han slås med. Hans forgænger, rigsarkivar Johan Hvidtfeldt, havde allerede erhvervet en grund til samling af de spredte magasinfunktioner. Den byggesag måtte imidlertid opgives for i stedet at blive erstattet af et lejemål i en stor lagerhal i Glostrup. En vigtig sag for Vagn Dybdahl var tillige løsningen af det såkaldte»norges-spørgsmål«. Sagen drejede sig om udlevering/deponering af arkivalier tilbage fra dobbeltmonarkiets tid før Løsningen blev en kombination af filmning/deponering i Norge af de originale arkivalier, i princippet et langtidslån i et såkaldt Danmarks magasin under det norske rigsarkiv i Oslo. VD glædede sig over, at der blev igangsat en betydelig udgivelsesvirksomhed i hans tid som rigsarkivar, ligesom det var ham, der fik arbejdet med udgivelsen af Rigsarkivets store Guider ikke blot igangsat, men på det nærmeste også gennemført. I mange år havde VD været en dreven skriftlig debattør i dagspressen, men det nye medie i form af TV lærte han aldrig at håndtere, hvilket igen betød, at hans tid i København næppe kom til at stå i samme markante lys som tiden i Århus. VD kunne ved sin form støde mange mennesker fra sig, og han fik

7 562 Nekrolog måske derfor ikke den anerkendelse, som hans store og på mange måder banebrydende indsats ellers kunne berettige til. Når Vagn Dybdahl blev presset, kunne han blive ubehagelig bister, og det var, hvad han blev i København, og det er måske den simple forklaring på, at han næppe befandt sig så godt i hovedstaden, som han havde gjort i Århus. Det er da også karakteristisk, at initiativet til det festskrift, der blev udsendt på hans 65 års fødselsdag i 1987, blev taget i Århus og var udformet som en særudgave af Erhvervshistorisk Årbog, samt at det havde hentet sine emner fra de arkivsamlinger, Vagn Dybdahl havde været med til at sikre for det danske samfund. Henrik Fode

Nekrolog BIRGIT NÜCHEL THOMSEN. 12. november 1930 17. juli 2009

Nekrolog BIRGIT NÜCHEL THOMSEN. 12. november 1930 17. juli 2009 Nekrolog BIRGIT NÜCHEL THOMSEN 12. november 1930 17. juli 2009 Birgit Nüchel Thomsen døde den 17. juli 2009 efter et langt og aktivt liv som historiker og arkivar. Hun var en flittig forsker, der ud over

Læs mere

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspm. G om Rigsarkivets flytning af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg Åbent 12. november 2014

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner

Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Vejledning til bekendtgørelse nr. 343 af 6. maj 2008 om bevaring og kassation af arkivalier fra uddannelsesinstitutionerne, bilag

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

LEDELSENS PARLØB OM STRATEGISK SAMMENHÆNG MELLEM KLAR INSTITUTIONSPROFIL OG PÆDAGOGISKE MÅL. Konference for offentlige bestyrelser, 2. okt.

LEDELSENS PARLØB OM STRATEGISK SAMMENHÆNG MELLEM KLAR INSTITUTIONSPROFIL OG PÆDAGOGISKE MÅL. Konference for offentlige bestyrelser, 2. okt. LEDELSENS PARLØB OM STRATEGISK SAMMENHÆNG MELLEM KLAR INSTITUTIONSPROFIL OG PÆDAGOGISKE MÅL Konference for offentlige bestyrelser, 2. okt. 2014 Bestyrelsesformand, CEO Bolette Christensen, Børnefonden

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

IV. Universitetets retsregler

IV. Universitetets retsregler IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Notat Emne: Orientering om Erhvervsarkivet og Stadsarkivet Til: Kulturudvalget, 12. november 2014 Kopi til: Orientering om status på Erhvervsarkivet og Stadsarkivet Side 1 af 5 KULTUR OG BORGERSERVICE

Læs mere

Databasesøgning. 1. års

Databasesøgning. 1. års Databasesøgning 1. års Gymnasiets Biblioteksbase Gymnasiets Biblioteksbase: Indeholder materialer, der fysisk befinder sig på Vordingborg Gymnasium & HFs bibliotek www.vgbib.dk Vordingborg Bibliotekerne

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Bestyrelsens årsberetning for perioden 25. oktober 2011 26. marts 2012 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 26. marts 2012.

Bestyrelsens årsberetning for perioden 25. oktober 2011 26. marts 2012 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 26. marts 2012. Næstved, den 27. februar 2012. Bestyrelsens årsberetning for perioden 25. oktober 2011 26. marts 2012 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 26. marts 2012. Brugerforeningen Stofa Næstved

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Private personarkiver Folder nr.

Private personarkiver Folder nr. Private personarkiver Folder nr. 02 Rigsarkivet Private personarkiver I Rigsarkivet er der flere end 7000 private personarkiver. Et privat personarkiv kan typisk bestå af breve, dokumenter, scrapbøger,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

EFTERÅR 2016 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2016 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2016 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30.6. Sommerudstilling: Flygtet til Fyn Udstillingen fortæller om flygtninges veje til Odense og Fyn i nyere tid. Den har åbent i dagtimerne

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Bedre tilsyn med plejebørn Lydsignaler til fare for handicappede Styrk borgerne Styrket Borgerkontakt Bedre tilsyn med plejebørn Borgerrådgiveren

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen FORORD 2008 I år var hundredeåret for Poul la Cours død, og som hans biograf tænkte jeg at det måtte markeres på passende vis. Da jeg selv står i stor taknemmelighedsgæld til alle de mennesker der har

Læs mere

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 3/201 2 Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til ferniseringen af Ib Orla-Jensen Lørdag den 1 4. april fra kl. 1

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

www.hshs.mono.net Årsmøde og generalforsamling Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00 Historisk Selskab for Handicap og Samfund

www.hshs.mono.net Årsmøde og generalforsamling Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00 Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.hshs.mono.net Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.hshs.mono.net Årsmøde og generalforsamling Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00 Mødet finder sted i Handicaporganisationernes Hus Blekinge

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee Hang til herregårde Interview: Carsten Porskrog Rasmussen Lektor i historie, Carsten Porskrog Rasmussen har som underviser, forfatter

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver

Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Opfølgning på besøg hos de lokalhistoriske arkiver Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Indledning: Lokalhistoriske arkiver er det lokale samfunds fælles hukommelse arkiverne indsamler og

Læs mere

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse Byarkivet i Horsens Arkiver og deres anvendelse Arkiverne Rigsarkivet Valdemar 4. Atterdag (1300-tallet): 1. egentlige regeringsarkiv (Vordingborg slot) Midt 1400-tallet: nyere materiale blev samlet på

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?

Læs mere

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere