Handleplan for naturfag Tårnby Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014"

Transkript

1 Handleplan for naturfag Tårnby Kommune På vegne af Science Arbejdsgruppen Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag Pædagogisk UdviklingsCenter Marts 2011

2 Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune Indhold - indledning - evaluering af Science Kommuner handleplanens form - sammenhæng og status - vision, mål, tiltag og tegn - evaluering - implementering - konklusion og anbefalinger Bilag 1) Det nationale projektdokument 2) Kommissorium for arbejdet med Tårnby som Science Kommune 3) Kommissorium for handleplansudvalget 4) Spørgeguide: Evaluering af Science Kommune-projektet ) Sammenskrivning af evaluering af Science Kommune-projektet ) Skema over handleplanens indsatsområder Indledning I tre år har Tårnby Kommune deltaget i det landsdækkende projekt Science Kommuner Projektet har været drevet af Dansk Naturvidenskabsformidling, DNF, for Undervisningsministeriet, og det overordnede formål med projektet har været at styrke børns og unges interesse for naturfag og teknik gennem et øget samspil mellem formelle og uformelle uddannelsesinstitutioner, herunder kommunernes erhvervsvirksomheder (bilag 1: Det nationale projektdokument). I Tårnby Kommune har projektet været forankret på Pædagogisk UdviklingsCenter, og projektet har derfor i meget høj grad været fokuseret på skoleområdet med indsatser inden for både bredde- og talentarbejde, læreruddannelse, undervisningsmaterialer og samspil med eksterne partnere som f. eks. TÅRNBYFORSYNING, Teknisk forvaltning og ikke mindst Naturskolen, der har været en vigtig partner i den arbejdsgruppe, der har været drivkraften bag det kommunale projekt (bilag 2: Kommissorium for arbejdet med Tårnby som Science Kommune). Sideløbende med Science Kommune-projektet er der oprettet nye NTS-centre (centre for Natur, Teknik og Sundhed, se Centrene har til opgave at fortsætte og videreudvikle arbejdet med natur, teknik og sundhed på landsplan, på kommunalt plan og på tværs og på langs i uddannelsessystemet og de uformelle tilbud. NTS-centrene er blevet til på baggrund af Undervisningsministeriets seneste rapport inden for naturfagene, Et Fælles Løft, og NTS-centrene har netop overtaget Science Kommuneprojektet, da det formelt afsluttedes i marts I Tårnby Kommune er vi allerede blevet en del af NTS erfaringsgrundlag, vi deltager i centrenes landsdækkende og regionale netværksaktiviteter og trækker på de forskningsmæssige kapaciteter og øvrige midler, centrene stiller til rådighed. For at fokusere indsatsen mest muligt har vi på nuværende tidspunkt valgt at evaluere vores hidtidige arbejde med Science Kommune-projektet og beskrive det videre arbejde i Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenters udviklingsfelt er siden projektets begyndelse blevet udvidet til også at omfatte institutionsområdet, og arbejdsgruppen bag denne handleplan har således bestået af en repræsentant for skoleledergruppen, Jørgen Fischer, Naturskoleleder Jacob Jensen, direktør i TÅRNBYFORSYNING Raymond Skaarup, konsulent for institutionsafdelingen Michael Olsen samt

3 matematikkonsulent Dorthe Adamsen og naturfagskonsulent Elzebeth Wøhlk, begge fra PUC (bilag 3: Kommissorium for handleplansudvalget) Evaluering af Science Kommune-projektet For at indsamle vigtig information om skolernes oplevelser af og prioriteringer i forbindelse med Science Kommune-projektet har vi bedt skolelederne på alle kommunens skoler om at udfylde en relativ omfattende spørgeguide (bilag 4: spørgeguide: Evaluering af Science Kommune-projektet , bilag 5: Sammenskrivning af Evaluering af Science Kommune-projektet ). Konklusionerne af evalueringerne følger nedenfor og har i al væsentlighed dannet grundlag for udarbejdelsen af Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune US10 har ikke fremsendt evaluering, Tårnbygårdsskolen har kun besvaret anden del af skemaet, og Heldagsinstitutionen har besvaret i forhold til deres elevgruppe. Konklusioner af evalueringen: Deltagelse i Science Kommune projekter - 7 ud af 8 skoler har deltaget i og lagt mærke til Scienceprojekter, de genkender logoet, og skoleledere opfordrer generelt set lærere og elever i at deltage i talent- og breddeaktiviteter. - 6 ud af 8 skoler har draget fordel af de kommunale sciencetilbud, og skolerne vurderer, at der kun i ringe grad har været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i forskellige projekter. En enkelt skole nævner, at tilbuddene har været af svingende kvalitet. En enkelt skoleleder mener ikke, skolen har deltaget i nogle projekter, men af Science Arbejdsgruppens deltagerlister kan vi se, at det ikke er korrekt. - kun 3 skoler har taget egne initiativer til talentaktiviteter, og fem skoler afholder breddearrangementer. - 6 ud af 8 skoler mener, at naturfagslærerdagen har sat positive spor i lærergruppen; det var en god dag, og den har givet øget aktivitet i fagteamet. De samme skoler mener, at de mange sciencetilbud til skolerne har bidraget til et øget engagement blandt lærere og elever. En skole mener, udbuddet er uoverskueligt, og en skole har ikke benyttet nogen tilbud overhovedet. - skolerne har en buket af gode ideer til, hvordan der yderligere kan støttes op omkring den naturfaglige udvikling. Dette vil der blive arbejdet videre med i forbindelse med implementering af handleplanen. Rammer for børns læring i naturfag - skolerne har forskellige vurderinger af, hvordan det står til med deres naturfaglige kultur, men alle nævner i varieret omfang, at der er plads til udvikling. Skoleledernes vurderinger af de naturfaglige resultater er generelt set tilfredsstillende med plads til forbedringer. - Kun halvdelen af skolerne har mulighed for at planlægge al deres naturfagsundervisning i faglokaler. Det er især natur/teknik i de yngste klasser, der ikke får et faglokale at være i. - Alle skoler inddrager uformelle læringsressourcer, men ud over Naturskolen nævnes primært større steder som Zoo og Eksperimentarium. 4 skoler har udeskoletiltag i gang, dog i relativ lille størrelsesorden - 5 ud af 9 skoler har tilstrækkeligt med uddannede naturfagslærere, de resterende fire mangler en eller flere naturfagsuddannede lærere. Alle synes, at det ville være godt at prioritere uddannelse af naturfagsvejledere omend nogle påpeger, at det er et bekosteligt initiativ. Skolerne peger især på, at der er behov for at efteruddanne naturfagslærerne i faglig læsning og undervisningsdifferentiering. Desuden nævnes nye metoder i fagene, generel faglig opkvalificering og evaluering som temaer i efteruddannelsen. - 8 ud af 9 skoler har en form for faglige team, hvor mellem % af naturfagslærerne kan sparre. De løfter en lang række opgaver, listen er dog temmelig forskellig fra skole til skole. - Skolelederne nævner, at skolerne i nogen grad/i mindre grad har naturfaglige kapaciteter i specialundervisning, dansk som andetsprog, de pædagogiske læringscentre osv. Her er der plads til

4 forbedring. 6 ud af 7 skoler svarer, at de gør en særlig indsats for elever, der er svage i naturfagene. Én skole vil gerne i gang, og de to sidste skoler har ikke besvaret dette spørgsmål. - Skolerne har meget varierende procedurer for faseoverlevering, og kun 5 ud af 9 skoler nævner, at der i nogen grad er kommunikation mellem mellemtrin og udskoling om indhold, værdier og metoder i naturfagene. Alle skoler har fokus på naturfaglig dannelse i 0. klasserne, dog deltager børnehaveklasse-personalet ikke alle steder i fagteamene. Skolerne har i mindre grad eller slet ingen kommunikation med ungdomsuddannelserne. - Skolerne mener overordnet set, at de har adgang til tilstrækkeligt alsidige læremidler i naturfagene. - Skolerne er delte i holdningerne til en lokal naturfaglig kanon. Det må ikke styre undervisningen i en bestemt retning, men kan godt være en støtte for den enkelte lærer. - Skolebestyrelserne er inddraget på orienteringsplan i Science Kommune arbejdet - Alle skoler har igangsat aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag, f. eks. temauger og læseinitiativer. Skolelederne har mange gode forslag til, hvordan naturfagsområdet i fremtiden kan styrkes. Disse behandles i handleplansgruppen og i Science Arbejdsgruppen. Evalueringerne har dannet grundlag for vision, mål og tiltag i handleplanen. Handleplanens form Handleplansgruppen har udarbejdet Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune på baggrund af den kommunalt anbefalede SMTTE-model, der tager udgangspunkt i en status og en vision og dernæst identificerer mål, tiltag og tegn på, at målene er opnåede. Til sidst i arbejdet beskrives den evaluering af indsatserne, der skal finde sted ved handleplansperiodens udløb. Handleplanens tiltag er visualiseret i et skema (bilag 6: Skema over handleplanens indsatsområder), og alle indholdselementer vil blive beskrevet og kommenteret nedenfor i handleplanen. Handleplansgruppen har ønsket en overskuelig og tilgængelig form, og vi forventer derfor, at handleplanen kan digitaliseres som supplement til den trykte form. Målgrupperne for handleplanen er lærere, pædagoger, skole- og institutionsledelser, børne- og kulturforvaltningen samt det politiske udvalg. Sammenhæng og status Handleplansgruppen har læst, diskuteret og sammenholdt en række nationale rapporter, der alle beskæftiger sig med naturfagsudfordringen. Udfordringen identificeres som bestående af følgende delelementer: Demokratiudfordringen Individudfordringen Rekrutteringsudfordringen Store forskelle mellem drenge og pigers valg og interesser. Det anbefales fra national side, at: naturfag er for alle den naturfaglige uddannelsesstruktur styrkes, herunder at der skabes en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet alle lærere (også ikke-naturfagslærere) efteruddannes for at sikre/bidrage til elevernes almene naturfaglige dannelse særlige tilbud til talentfulde unge indenfor naturfagene etableres kommunale naturfagsstrategier sikrer kvalitet og relevans i indhold og form der skabes partnerskaber mellem offentlige intuitioner og virksomheder inden for NTS (natur, teknik og sundhed) Tårnby Kommune har gennem de sidste tre år været en af landets 25 science kommuner.

5 Vi har i den periode bl.a.: uddannet 20 natur/tekniklærere satset på indkøb af naturfaglige undervisningsmaterialer renoveret naturfagslokaler på størstedelen af folkeskolerne og lavet en plan for renovering af resten af lokalerne påbegyndt naturambassadør-uddannelse af pædagoger fra daginstitutionsområdet arbejdet med talentpleje, bl.a. Stand Up Fysik og Science Summer Camp indført kommunal naturfagsfestival for eleverne i alle faser arrangeret Naturfagsmaraton afholdt naturfaglige fordybelsesuger på skolerne udbygget samarbejdet med kommunens uformelle læringsmiljøer, herunder i særlig grad Naturskolen, teknisk forvaltning og Tårnby Forsyning fulgt elevernes overgangsmønster til ungdomsuddannelserne. Vision, mål, tiltag og tegn Handleplansgruppen har valgt at operere med en overordnet vision for naturfagene i Tårnby Kommune : Styrkelse af begejstring og interesse for naturfag for alle i 0-18-årsområdet. Visionen lægger op til en bred forståelse for naturfagene; naturfagene er for alle og kommer alle ved. I alle uddannelsestilbud såvel som i fritidstilbud og uformelle læringsrum kan og skal naturfagene spille en rolle; naturfagenes vidensfelt bør være en del af alle børns og unges hverdag, således at de bliver i stand til både at tage stilling til samfundsmæssige udfordringer på et kvalificeret grundlag og vælge deres videre dannelsesvej på baggrund af et reelt valg og ikke på grund af fordomme og forestillinger. Når begejstring og interesse fremhæves som det centrale i visionen skyldes det, at vi ønsker at vende skuden for opfattelsen af naturfag. Ud over at være nødvendige for samfundsudviklingen og Danmarks fremtidige vækst og velfærd er det naturfaglige område et felt, hvor der ikke har været meget udvikling i indhold og metoder. Forskning og udviklingsprojekter fra både Danmark og resten af Skandinavien peger imidlertid entydigt på, at interesse og begejstring er en betydningsfuld faktor for både faglig indlæring og valg for fremtiden. Vi ønsker derfor at fastholde dette fokus fra Science Kommune-projektet. Handleplansgruppen har på baggrund af evalueringen af Science Kommune-projektet og med inspiration fra nationale og internationale projekter formuleret fem målområder, som vi vil arbejde mod i de kommende tre år: Målområde 1: Breddeprojekter Målområde 2: Talentprojekter Målområde 3: Forbedring af rammer for børns læring i naturfag Målområde 4: (videre-)udvikling af naturfaglige kulturer Målområde 5: Flere vælger naturfagligt arbejde/interesser Målområde 1: Breddeprojekter Tiltag 1.1: Gennemførelse af Naturfagsmarathon Tiltag 1.2: Planlægning af lokale arrangementer i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39

6 Naturfagene er for alle og vedkommer alle. Naturfagene er andet og mere end arbejdsark, formler og udregninger. Ved at igangsætte og videreføre projekter, der vedkommer det brede flertal af elever, sørger vi for, at alle elever flere gange i løbet af deres skoletid oplever naturfagsbegejstring i fællesskab med andre. Vi har to velfungerende, nationale breddekoncepter, vi har valgt at læne os op ad, når vi kommunalt skal udforme projekter, der tiltaler og udfordrer bredden i elevgruppen: Naturfagsmarathon og Dansk Naturvidenskabsfestival hvert år i uge 39. Naturfagsmaraton er et tilbud til 5. og 6. klasser om at arbejde med naturfagenes arbejdsmetoder og tankegange i et eksperimentelt forløb, hvor eleverne på en internetportal får præsenteret forskellige konkrete udfordringer, de skal arbejde med i en periode. Forløbet afsluttes med en fælles dag, hvor alle tilmeldte klasser konkurrerer og deler deres løsninger på opgaverne. Dansk Naturvidenskabsfestival er en national begivenhed hvert år i uge 39, der spænder meget bredt fra en gratis foredragsordning over et masseeksperiment med 1000 deltagende klasser til museer, biblioteker og andre institutioner, der udbyder alskens naturfagsbegejstrende forløb for skoler og institutioner. I de sidste 6 år har Tårnby Kommune sluttet sig til forsamlingen af kommuner, der lokalt udvikler og tilbyder forskellige tilbud til skolerne; dette ønsker vi at fortsætte med, ligesom vi vil inspirere og udvikle de enkelte skolers fokus på naturfagene i uge 39. Science Arbejdsgruppen har data om bl.a. deltagerantal og tilbagemeldinger fra klasser i forbindelse med alle arrangementerne, og gruppen følger løbende udviklingen i disse tal. Tegn og evaluering 1.1.1: Vi forventer et øget deltagerantal i Naturfagsmarathon Tegn og evaluering 1.2.1: Vi forventer et øget deltagerantal samt et øget antal lokale arrangementer i Naturvidenskabsfestivalen Målområde 2: Talentprojekter Tiltag 2.1: Skoler med Science-profiler Tiltag 2.2: Science Summer Camp Tiltag 2.3: Stand Up Fysik Det er vigtigt, at naturfagene tilbyder udfordringer og oplevelser til de særligt interesserede og/eller dygtige elever. Dels er det samfundsmæssigt en udfordring, at så få elever vælger ungdoms- og videregående uddannelser med naturfagligt indhold, og derfor må også Tårnby Kommune løfte vores del for at få vendt denne samfundsudvikling. Dels er der evidens for, at tilbud til særligt begavede og/eller interesserede elever positivt påvirker resten af elevgruppen, således at opfattelsen af faget og dets indhold og metoder får et positivt ry. Dette er der også behov for, både i den enkelte klasse og på nationalt plan, for Tårnby Kommunes elever præsterer ikke så godt, som vi godt kunne ønske os i prøver og test. I Science Arbejdsgruppen vil vi bidrage til, at erfaringerne fra Pilegårdsskolens arbejde med profillinjer, herunder særligt arbejdet med en naturfaglig linje, kommer andre skoler, klasser, team og lærere til gode. Vi vil følge lærernes arbejde nøje og tilbyde vores bistand til udvikling af gode, lokalt forankrede forløb. Vi vil holde øje med søgningen til linjen og løbende vurdere, om der kan gøres indsatser f.eks. i natur/teknik-undervisningen, der kan forøge elevernes interesse for at søge netop den naturfaglige profillinje. Vi vil også fortsætte de gode erfaringer med Stand Up Fysik, der er et tilbud til 4 elever fra hver skoles 7. årgang. Eleverne udvælges af deres fysik/kemi-lærere på baggrund af deres engagement og talent i

7 fysik/kemi, og de uddannes til at formidle interessant fysik/kemi for resten af deres skolers elever. Eleverne stand-upper også til kommunens kulturnat og som noget nyt fra 2011 i forskellige af kommunens institutioner som f.eks. børnehaver, plejehjem og Kastrup Bio. Science kommune-arbejdsgruppen høstede gode erfaringer med en Science Summer Camp første gang i sommeren 2010, og handleplansgruppen anbefaler, at vi holder fast i og videreudvikler dette gode initiativ. Tegn og evaluering 2.1.1: At søgningen til profilskolens naturfaglige linjer er høj Tegn og evaluering 2.1.2: At andre skoler udnytter profilskolens erfaringer Tegn og evaluering 2.2.1: Et stigende antal interesserede ansøgere til Science Summer Camp Tegn og evaluering 2.3.1: At skolerne laver arrangementer med de uddannede Stand Up Fysik-elever Målområde 3: Forbedring af rammer for børns læring i naturfag Tiltag 3.1: Udvikling af idékatalog med undervisningsmaterialer til lokalområdet Tiltag 3.2: Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Tiltag 3.3: Samarbejdet mellem formelle og uformelle læringsmiljøer udbygges, og der knyttes nye kontakter og udvikles nye områder Tiltag 3.4: Udarbejde en tilgængelig oversigt over uformelle læringsmiljøer Tiltag 3.5: Udveksling mellem lærere og pædagoger Tiltag 3.6: Skabe fælles kultur, der kan styrke overgangene Rammerne omkring børns læring er et helt centralt udviklingsområde vel at mærke med et udviklingspotentiale, der aldrig stagnerer. Ét af de steder, hvor det er helt oplagt at begynde, er med områderne omkring skolerne. Der er behov for, at naturfagene i højere grad bliver forankret dels i den natur, de beskriver, dels i den omverden, børnene færdes i dagligt. Handleplansgruppens deltagere vil derfor i dialog og samarbejde med lokale aktører og brugere (herunder f. eks. netværk og arbejdsgrupper) udvikle undervisningsmaterialer, der kan inspirere lærere og elever til i højere grad at gøre naturfagene motiverende og forankrede i elevernes omverden. I samme ånd vil vi samarbejde med skoler og institutioner om at opdyrke kontakter til eksterne læringsmiljøer, og vi vil sørge for, at viden om disse muligheder kan deles på tværs og på langs i undervisningssystemet. I tråd med PUCs kommissorium for udvikling af 0-18-årsområdet vil vi sætte små projekter i gang, der kan styrke overgangene i naturfagstilbuddet. Science Arbejdsgruppen vil inspirere til og følge op på kursustilbud og aktionslæringsforløb inden for naturfag og følge udviklingen i antallet af pilotprojekter og andre tiltag.

8 Tegn og evaluering 3.1.1: At idékataloget er udarbejdet i perioden Tegn og evaluering 3.2.1: Kurser og aktionslæringsforløb bliver søgt og oprettet Tegn og evaluering 3.3.1: Nye kontakter er skabt Tegn og evaluering 3.4.1: At er der større søgning til de læringsmiljøer, der er beskrevet i kataloget Tegn og evaluering 3.5.1: At små pilotprojekter er påbegyndt Tegn og evaluering 3.6.1: At en værdidebat er igangsat i alle fora, herunder netværk og fagteam Målområde 4: (videre-)udvikling af naturfaglige kulturer Tiltag 4.1: Indkøb af fællesudstyr, der er tilgængeligt for alle institutioner inden for 0-18-årsområdet Tiltag 4.2: Der etableres et naturfagligt netværk på tværs af fag og faggrupper (science kommune-arbejdsgruppen) Tiltag 4.3: PLC integrerer i højere grad naturfaglige temaer En lokal naturfaglig kultur er helt afgørende for, at det gode naturfaglige arbejde, der allerede er foregået ude på skolerne, ikke går tabt. Når en lærer eller en pædagog ikke står alene med sig faglighed, men derimod er en del af et fagligt fællesskab, er der større grobund for udvikling og refleksion i fagrækken. Handleplansgruppen anbefaler, at den lokale, naturfaglige kultur forankres i skolernes pædagogiske læringscentre foruden i fagteam og netværk. På denne måde synliggøres det, at naturfagene (jf. visionen) er for alle, og at naturfagene har noget at tilbyde alle elever. Desuden er det vores overbevisning, at der i skolernes pædagogiske læringscentre er gode ressourcer, der kan bistå lærernes faglighed, herunder f. eks. kompetencer inden for it og læsning. Handleplansgruppen anbefaler endvidere, at science kommunearbejdsgruppen fortsætter det tvær-institutionelle arbejde og løbende sammensættes af relevante repræsentanter fra skole-, institutions- og formidlingsverdenen. For at støtte de nyuddannede naturambassadører samt andre pædagoger, der ønsker at styrke arbejdet med naturfagene i institutionerne, anbefaler handleplansgruppen, at der i højere grad udvikles udlånsmaterialer inden for naturfaglige emner fra Pædagogisk UdviklingsCenter, som også kan bruges af institutionerne. Skolekonsulenterne for matematik og naturfag samt personalet fra Naturskolen vil involvere sig i udvikling og vejledning i brug af materialerne. Tegn og evaluering 4.1.1: Etablering og brug af materialerne i institutioner og skoler Tegn og evaluering 4.2.1: Det naturfaglige netværk er etableret og fungerer Tegn og evaluering 4.3.1: Stigning i antallet af naturfaglige tilbud i skolernes PLC Målområde 5: Flere vælger naturfagligt arbejde/interesser Tiltag 5.1: Tilbud om en lokal naturfagskanon Det har været et stort ønske i handleplansgruppen, at flere børn og unge i Tårnby Kommune møder en bred vifte af forskellige undervisnings- og fritidstilbud i løbet af deres institutions- og skoletid. Hvis

9 børnene skal vælge fritidsinteresse, uddannelsesretning og slutteligt måske karriere inden for det naturfaglige felt, er det vigtigt, at de har prøvet mange forskellige naturfagsaktiviteter på egen krop. Handleplansgruppen anbefaler derfor, at alle aktører på naturfagsfeltet i fællesskab udvikler en lokal naturfagskanon med vigtige hjørnesten i børnenes almene, naturfaglige dannelse. Der vil ikke blive tale om snævre emner, børnene skal lære om, men snarere en vejledning i aktiviteter, som skolerne og institutionerne kan læne sig op ad med henblik på at give eleverne en bred, naturfaglig opdragelse. Vi forestiller os, at et sådant arbejde er dynamisk og kun kan udføres af de aktører, der beskæftiger sig med børnene til hverdag, og derfor har vi valgt at sætte god tid af til at udvikle et værktøj, flest mulige kan have glæde af og føle ejerskab til. Tegn og evaluering 5.1.1: Version 1 af naturfagskanonen ligger klar inden 2014 Konklusion Arbejdet med udviklingen af naturfagsområdet er en lang, sej proces, der kræver aktion fra alle parter omkring børn og unge. Når samfundsdebatten i flere år efterhånden har kredset om behovet for flere unge i naturvidenskabelige jobs og mere forskning inden for det naturfaglige felt som en forudsætning for vækst og velfærd, må alle kræfter løfte. Tårnbys kommunale skoleforvaltning har med denne handleplan for naturfag fået et arbejdsgrundlag, der beskriver retningen for arbejdet med den naturfaglige dannelse i de næste år. Det vigtigste omdrejningspunkt i handleplanen er, at Science Arbejdsgruppen videreføres. Uden deltagerne fra arbejdsgruppen som inspiratorer, arrangører, praktiske arbejdsheste, indpiskere og evaluatorer er arbejdet umuligt og den store udvikling, vi allerede har set, havde været helt usandsynlig uden denne gruppe. Vi har, med stor inspiration fra Science Kommune arbejdet og fra evalueringen fra skoleledergruppen, valgt at lægge os op ad de nationale anbefalinger for, hvad en kommunal handleplan for naturfag bør indeholde. Vi har valgt at holde fast i en række af vores allerede eksisterende initiativer, og vi har dertil beskrevet tre nye fokusområder. Først og fremmest et lokalt undervisningskatalog med kanonforslag til forskellige alderstrin og målgrupper forankret i de muligheder, lokalområdet og de lokale institutioner og virksomheder byder. Desuden ønsker vi at forsætte udviklingen af både kommunens samlede, men også institutionernes egen, naturfaglige kultur ved at igangsætte en værdidebat i de fora, hvor diskussionen omkring naturfaglig dannelse foregår. Slutteligt ønsker vi at fremme den røde tråd i naturfagstilbuddet i Tårnby kommune ved i højere grad at initiere samarbejde indenfor hele 0-18-årsområdet, på langs og på tværs af uddannelsestrin, formelle og uformelle tilbud og forhåbentlig på sigt også med inddragelse af flere eksterne parter. Handleplanens indholds- og indsatsområder vil løbende blive fulgt og udviklet i Science Arbejdsgruppen, og gruppen vil sørge for, at alle planens mål og tegn bliver evalueret inden handleplanen udløber i 2014.

10 Beskrivelse af projekt Science-kommuner Beskrivelsen er et uddrag af Dansk Naturvidenskabsformidlings (DNF) ansøgning til Undervisningsministeriet om støtte i forbindelse med etablering og facilitering af 25 Science Kommuner i Danmark i Ansøgningen dækker perioden , men projektet er planlagt til at løbe i tre år fra igangsætning, altså frem til Beskrivelsen dækker flg. punkter: 1 Formål Baggrund og perspektiver for projektet Science Team K Science-kommuner Status på Science-kommuner ultimo Science-kommuner Projektperiode: Projektmål: Projektets deltagere: Projektets organisation Indsatsområder og aktiviteter Kommentarer til indsatsområder og aktiviteter: Budget og finansiering Finansiering S e k r e t a r i a t Sl o t s g ad e 2, 4. t v Kø b enh a v n N T e l e fo n T e l e f a x E - m a il m fo r m id l ing. d k Hj e m m e s id e w w w. fo r m id l ing. d k C V R- n r Side 1 af 12

11 1 Formål Projektet omhandler en indsats for at rekruttere og facilitere udviklingen i 25 Science-kommuner i Danmark. Perspektiverne i at udvikle Science-kommuner vurderes som betydelige fordi Science-kommuner: styrker børn og unges interesse for naturvidenskab og dermed udgør en strategisk indsats for øget dansk konkurrencekraft i tråd med regeringens globaliseringsstrategi, skaber en struktur og en kanal til effektiv udmøntning af nationale tiltag i kommuners og skolers praksis, f.eks. initiativer i medfør af en National strategi for natur, teknik og sundhed eller kampagnen op til FN s klimakonference 2009, øger udbyttet af eksisterende viden og ressourcer i naturfagskæden fra før-skole over grundskole til ungdomsuddannelse, profilerer engagerede naturfagslærere i en statusgivende rolle, udvikler lokale naturfaglige kulturer på skoler, fremmer involvering af lokale og regionale kræfter i at udvikle naturfagsområdet, herunder erhvervslivet. 2 Baggrund og perspektiver for projektet 2.2 Science Team K I perioden blev udviklingsprojektet Science Team K gennemført i Kalundborgområdet med Dansk Naturvidenskabsformidling og Kalundborg Gymnasium som projektledere. Projektet var finansieret af Lundbeckfonden. Erfaringerne fra Science Team K viste, at det er muligt at skabe en målbar udvikling af børn og unges interesse for naturfag og teknik, når der fokuseres på et tæt samarbejde mellem skole, kommune, erhvervsliv og øvrige relevante partnere i et lokalområde. Læs mere i evalueringsrapporten fra Danmarks Pædagogiske Universitet - Ved afslutningskonferencen for Science Team K den 3. november, 2006 formulerede Undervisningsminister Bertel Haarder visionen: Hvad om der blandt de kommende 98 kommuner blev en konkurrence om, at 25 af dem kunne kalde sig Science-kommuner? Det kunne virkelig give naturfagsundervisningen et skub. 2.3 Science-kommuner Ved afslutningen af Science Team K-projektet bevilligede Lundbeckfonden DNF støtte til i 2007 at formidle erfaringerne fra Science Team K til landets øvrige kommuner. Budskabet til kommunerne var at sætte fokus på naturfagområdet og udnytte anbefalingerne fra Science Team K til at etablere Science-kommuner. Side 2 af 12

12 Ideen om en Science-kommune blev formuleret i følgende definition: En Science-kommune er en kommune med en strategi for udvikling af naturfagsområdet ( naturfagsstrategi ), der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Definitionen forpligter kommunen til koordination mellem dens planer for undervisningsområdet og for erhvervsudviklingen et ikke ubetydeligt krav i en stor kommunal organisation, hvor forvaltningen af undervisningsområdet ofte ikke er i berøring med erhvervsudviklingsområdet. Klimaområdet er eksempel på muligt samspil mellem naturfag og erhverv, hvor Science-kommuner kan vise deres potentiale. At arbejde aktivt på at udvikle sig til en Science-kommune indbefatter: at der sikres en løbende og struktureret dialog om udvikling af naturfagsforløbet mellem alle interesserede aktører i kommunen. Som minimum skal dialogen foregå i to fora: (a) et tværgående forum ( naturfagsbestyrelse ), hvor interesserede aktører fra naturfagskæden (se næste side) er repræsenteret og (b) et forum for interesserede naturfagslærere (både fra grundskoler og ungdomsuddannelser), hvor målet i projektperioden skal være at opnå repræsentation fra mindst 75 % af relevante uddannelsesinstitutioner indenfor kommunegrænsen, Kommentar: Tværgående dialog om udvikling af naturfagsforløb indenfor kommunen bidrager til sammenhæng mellem uddannelsesniveauer, -institutioner og uformelle læringsmiljøer.nogle Science-kommuner har allerede afprøvet naturfagsbestyrelser med repræsentation fra f.eks. ledere af grundskoler, gymnasierektor, science-center og erhvervsråd. I Kalundborg Kommune er der efter flere års tilløb blevet indført jævnlige naturfagskonferencer for alle naturfagslærere indenfor kommunegrænsen, incl. gymnasielærere) at der skabes overblik over eksisterende udviklingstiltag i naturfagskæden og at overblikket formidles og drøftes i de to ovennævnte fora, Kommentar: Overblik over eksisterende udviklingstiltag og deres mulige samspil er ikke en selvfølge. Erfaringer fra f.eks. Ballerup Kommune viser, at alene en kortlægning af eksisterende tiltag med relation til naturfagsområdet førte til en styrkelse af naturfagskæden i kommunen. at der arbejdes med formulering af en naturfagsstrategi, der skaber koordination og sammenhæng mellem de forskellige udviklingstiltag på naturfagsområdet og kommunens strategi for erhvervsudvikling, Kommentar: Den skriftlige naturfagsstrategi skal sikre det nødvendige års perspektiv på en sammenhængende udviklingsindsats. Ofte har der ikke manglet nye initiativer på naturfagsområdet i kommunerne men derimod rammer og kontinuitet. Med naturfagsstrategien kan naturfagskoordinator og bestyrelse sikre den røde tråd i naturfagsudviklingen. at udviklingen i børns interesse for naturfag og teknik måles på relevante indikatorer og offentliggøres i forbindelse med kommunens årlige kvalitetsrapport. Side 3 af 12

13 Kommentar: Synliggørelse af naturfagsudviklingen i kvalitetsrapporten skal bidrage til at sikre kommunalbestyrelsens opmærksomhed på området og dermed fremdrift. Erfaringen fra f.eks. Science Team K projektet viser, at selv store udviklingstiltag kan strande, hvis den politiske bevågenhed ikke sikres. Kommunen fastlægger selv udgiftsniveauet for udviklingen af en Science-kommune. Kommentar: Kommunerne har forskellige forudsætninger for at udvikle naturfagsområdet de skal respekteres! Mange kommuner har allerede vedtaget indsatser på naturfagsområdet, som Science-kommuneideen kan understøtte. Her vil opbakning fra den administrative ledelse være tilstrækkelig. I andre kommuner kan der være behov for at sikre politisk accept. Det er f.eks. sket i Kalundborg, hvor kommunalbestyrelsen har behandlet og besluttet en satsning på naturfagsområdet. Konceptet for Science-kommuner bygger på at aktivere potentialet i at bringe alle gode kræfter på naturfagsområdet i samspil. I en Science-kommune vil en naturfagsstrategi skabe sammenhæng og samspil mellem de mange forskellige tiltag og ressourcer med relationer til udvikling af naturfagsområdet og erhvervsliv. De formelle læringsmiljøer udnytter mulighederne i de uformelle læringsmiljøer udenfor skolen, f.eks. i naturfaglige centre og erhvervsliv. Børn og unge skal opleve en rød tråd i naturfagskæden lige fra før-skole over grundskolens trin, ungsdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse til erhvervslivet i kommunen. Figur 1: Naturfagskæden. DNF indledte ultimo 2006 en dialog med landets kommuner. I december 2006 fik alle landets kommende 98 kommuner brev med tilbud om Inspirationsmøder med erfaringerne fra Science Team K. I 2007 har der været gennemført Inspirationsmøder i 13 kommuner og derudover har der været holdt orienteringsmøder om Science-kommune-ideen med skoleforvaltninger i 9 kommuner. 2.4 Status på Science-kommuner ultimo 2007 Ved udgangen af 2007 er DNF i dialog om Science-kommune-ideen og udvikling af naturfagsområdet med naturfagskoordinatorer i 45 kommuner fordelt på landets fem regioner. Begrebet naturfagskoordinator dækker over en person knyttet til hver kommunes forvaltning. Personernes formelle titler og roller i forvaltningerne er meget forskellige. I nogle kommuner indgår naturfagskoordinatoren i et tværgående team, så der både er kontakt til forvaltningen af skoleområdet, erhvervsudvikling og generel strategisk udvikling, i andre kommuner har DNF s henvendelse skabt anledning til at udpege en naturfagskoordinator. Side 4 af 12

14 Naturfagskoordinatorerne er de udførende nøglepersoner i udviklingen af Science-kommuner. Den 30. maj, 2007 samledes naturfagskoordinatorer fra 26 kommuner til det første møde om Science-kommuner. Ved mødet formulerede deltagerne ønsker til fælles back-up af naturfagskoordinatorer, der kan sammenfattes til følgende fire områder: Netværk, viden og inspiration til funktionen som kommunal naturfagskoordinator Synliggørelse af og interessevaretagelse for naturfagsområdet lokalt, regionalt og nationalt Adgang til ekstra ressourcer udover kommunens egne ressourcer til f.eks. udviklingsprojekter, materialeindkøb, events og transport til uformelle læringsmiljøer Konsulentstøtte til den enkelte kommune i udviklingen af Science-kommunen. Ved andet møde den 14. november, 2007, arbejdede naturfagskoordinatorer fra 23 kommuner med et oplæg til projekt Science-kommuner På basis af mødet udsendte DNF et revideret projektoplæg til naturfagskoordinatorer i 45 kommuner med en opfordring til at afgive et skriftligt tilsagn om deltagelse i det forventede projekt Science-kommuner Science-kommuner 2008 Nedenstående beskriver arbejdet med at facilitere og rekruttere Science-kommuner i Projektperiode: 1. april 2008 til 31. 1, april, 2009 med statusrapportering i juni måned Projektmål: Projektet har to mål: a) udvikling af ca. 25 Science-kommuner fordelt på landets fem regioner, Indikator for opfyldelse af dette projektmål er, at hver Science-kommune har formuleret en naturfagsstrategi, hvis resultater følges i kommunens årlige kvalitetsrapport. b) formidle best practices til naturfagsudvikling til alle kommuner med interesse for ideen om Science-kommuner. Indikatorer for opfyldelse af dette projektmål er, at Science-kommunernes indvundne erfaringer løbende bliver gjort elektronisk tilgængelige (Wiki) og bliver præsenteret og drøftet ved et årligt statusmøde for naturfagskoordinatorer fra alle interesserede kommuner. 3.4 Projektets deltagere: Projektets primære deltagere er ca. 25 kommuner, hvor der er politisk opbakning til ideen om at udvikle en Science-kommune. I projektets aktiviteter er hver kommune repræsenteret ved en naturfagskoordinator, der er bemyndiget til at arbejde med kommunens udvikling til Sciencekommune. Projektets sekundære deltagere er kommuner, der er interesserede i ideen om Science-kommuner men ikke p.t. ønsker at deltage aktivt i projektets aktiviteter. Disse kommuners naturfagskoordinatorer følger projektets udvikling og resultater tæt fra sidelinien. Side 5 af 12

15 Projektet arbejder med landets 98 kommuner fordelt i tre kategorier: 1) Science-kommuner, 2) Interesserede kommuner og 3) Øvrige kommuner. De tre kategorier af kommuner fordeler sig på landets fem regioner, så det er muligt at mødes i regionale grupper. Øvrige Kommuner Interesserede Kommuner Science- Kommuner Figur 2: Projektets tre kategorier af kommuner fordeler sig på landets fem regioner (fem farver). Undervejs i projektperioden er projektet åbent for, at flere kommuner tilslutter sig projektet og aktivt begynder at udvikle sig til Science-kommuner. Antallet på 25 Science-kommuner vurderes dog som grænsen for, hvor mange deltagere, projektets planlagte rammer kan håndtere. 19 kommuner fra landets fem regioner har allerede givet skriftligt tilsagn (bilag 7) om at deltage i projektet med accept af følgende fire vilkår: 1) Der skal være ledelsesmæssig opbakning til, at kommunen aktivt arbejder på at udvikle sig til en Science-kommune som defineret ovenfor. 2) Kommunen skal være villig at indgå i et åbent samspil med de øvrige deltagende kommuner i projektet om udviklingen af Science-kommuner. 3) En medarbejder tilknyttet kommunens forvaltning skal være bemyndiget til at virke som kommunens naturfagskoordinator. Naturfagskoordinatoren skal koordinere kommunens egen udvikling som Sciencekommune og deltage i projektets netværksaktiviteter med naturfagskoordinatorer fra de øvrige kommuner i projektet. 4) Kommunen skal medfinansiere projektet med 2000 kr. incl. moms i år For projektårene 2009 og 2010 vil medfinansieringen blive fastlagt i samråd med de deltagende kommuner. Kommunerne, der p.t. har givet skriftligt tilsagn om projektdeltagelse er: Kommune Ballerup Helsingør Region HS HS Side 6 af 12

16 Hvidovre Rudersdal Tårnby Holstebro Viborg Randers Silkeborg Mariagerfjord Greve Kalundborg Køge Roskilde Assens Faaborg-Midtfyn Odense Sønderborg Vejle HS HS HS Midt Midt Midt Midt Nord Sjæll. Sjæll. Sjæll. Sjæll. Syd Syd Syd Syd Syd 3.5 Projektets organisation Projektet berører en lang række interessenter og beslægtede tiltag i hele naturfagskæden fra førskole frem til videregående uddannelser og erhvervsliv. Koordination mellem de mange interessenter og beslægtede tiltag vurderes som en nøgleparameter for at aktivere synergierne i naturfagskæden. Figur 3: Projektorganisation Projektleder er forankret i DNF s sekretariat, der skal give administrativ back-up. Sekretariatets medarbejdere er desuden i flere sammenhænge i løbende kontakt med projektets deltagere og øvrige interessenter og kan således give projektleder faglig sparring. De primære projektdeltagere, Science-kommunerne, er via deres naturfagskoordinator i direkte kontakt med projektleder. Ved projektets møder drøfter og aftaler naturfagskoordinatorer og projektleder, hvilke opgaver, der kræver fokus. Naturfagskoordinatorer fra projektets sekundære deltagere, Interesserede kommuner, kan ved projektets årlige statusmøde deltage i drøftelserne af projektets resultater. En Sparringsgruppe skal sikre, at projektet udnytter synergi fra beslægtede nationale tiltag. Gruppen kan med fordel have repræsentanter fra: Side 7 af 12

17 Undervisningsministeriet, f.eks. fagkonsulenter for naturfag og tværgående udvikling, Kommunernes Landsforening, f.eks. fra projektet Ungdomsuddannelse til alle Danske Regioner, f.eks. ansvarlige for brobygningsaktiviteter på uddannelsesområdet og regionale vækstfora, Repræsentanter for udbydere af naturfagslærerudddannelse og efteruddannelse i naturfagsdidaktik, Danske Science Gymnasier, Dansk Industri, f.eks. ansvarlige for skolekontaktaktiviteter og regionalforeninger. En Inspirationsgruppe med nøglepersoner, der er involveret i Kalundborg Kommunes fortsatte aktiviteter efter Science Team K s afslutning, skal virke som diskussionsforum og sparringspartner for projektlederen. Inspirationsgruppen skal bidrage til, at alle erfaringer fra Science Team K også langtidseffekter - nyttiggøres i udviklingen af Science-kommuner. Evaluator skal følge projektet fra begyndelsen og løbende bidrage til synliggørelse og evaluering af projektets effekter. Fra Science Team K er erfaringen, at en evaluator kan give en projektledelse værdifuldt input under et projekts gennemførelse. Evaluator skal desuden kunne rådgive Science-kommunerne om deres interne evaluering af effekter ved projektdeltagelse. Kommentar: DNF har i 2007 gennemført to pilotprojekter for Undervisningsministeriet, hvor erfaringer fra Science Team K er blevet udbredt til flere kommuner. Det drejer sig om projekterne Science Sild-klubber og Skole/virksomheds-samarbejde om naturfagsundervisning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) er netop i gang med at evaluere de to pilotprojekter via en ny dynamisk elektronisk form (Wiki), der gør alle indvundne erfaringer let tilgængelige. DNF og DPU vurderer det hensigtsmæssigt, at evalueringen af projekt Sciencekommuner bygger videre på den wiki om Lokale naturfaglige kulturer, som de to pilotprojekter allerede leverer data til. 3.6 Indsatsområder og aktiviteter Projektets aktiviteter skal efter råd fra naturfagskoordinatorer fordele sig på fire indsatsområder: Læringsnetværk mellem Science-kommuner Konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler I den samlede projektperiode på tre år vil aktiviteterne under de fire indsatsområderne ændre fokus med henblik på, at Science-kommunerne skal være selvkørende ved projektperiodens afslutning. 3.7 Kommentarer til indsatsområder og aktiviteter: Hermed gennemgang af indsatsområder og aktiviteter. Nummereringen svarer til posterne i projektets budget. 1.0 Læringsnetværk mellem Science-kommuner Indsatsen skal skabe rammer for de ca. 25 naturfagskoordinatorers involvering i projektets gennemførelse og fælles læreprocesser. På årsbasis gennemføres: Side 8 af 12

18 1.1: Et landsdækkende projektmøde for naturfagskoordinatorer i april, hvor projektets aktiviteter planlægges et år frem. 1.2: 2 runder regionale projektmøder for naturfagskoordinatorer. Ialt 10 møder fordelt på september og januar måneder, hvor indholdet af de respektive landsdækkende møder og forhold af regional betydning fastlægges. Desuden lægges op til erfaringsudvekling på tværs af kommuner. Baggrund: Som led i projektet vil der blive udarbejdet en oversigt over de enkelte kommuners naturfagsstrategier og tilhørende mål. Forud for de regionale projektmøder i januar vil de respektive naturfagskoordinatorer i et enkelt skema (cobweb) vurdere graden af målopfyldelse for deres kommunes naturfagsstrategi. Januar-møderne er valgt med skelen til årets cyklus i kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. Skemaerne vil blive drøftet på de regionale møder som en slags audit på de respektive naturfagsstrategier og kollegial feed back. Da mange af naturfagskoordinatorerne har en stor erfaring med udviklingsforløb vurderes de regionale møder som det bedst egnede forum for sparring og erfaringsudveksling mellem naturfagskoordinatorerne. 2.0 Projektleders konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Indsatsen skal imødekomme forskelligheden i naturfagskoordinatorernes vilkår, herunder at det for mange koordinatorer er en ny rolle at skulle lede udviklingsprocesser og at koordinatorerne ofte ikke har nære kolleger, der arbejder med tilsvarende opgaver. Fra projektledelsen tilbydes naturfagskoordinatorerne: 2.1: Inspirations- og kick-off møder, hvor projektleder bidrager til planlægning og gennemførelse af naturfagskoordinatorers møder med med forskellige lokale interessenter i Science-kommunen. 2.2: Ad hoc møder og sparring, hvor projektleder er til rådighed for naturfagskoordinatorer ved fysiske møder samt på telefon og mail. I tilknytning til de regionale møderunder i september og januar vil naturfagskoordinatorerne blive tilbudt bilaterale møder med projektleder. Møderne skal give mulighed for at drøfte forhold af betydning for den enkelte Science-kommune og kan af naturfagskoordinatoren bruges til at inddrage dennes leder eller naturfagsbestyrelsen, f.eks. i en drøftelse af fremdriften i implementeringen af naturfagsstrategien jnf. pkt. 1.2 ovenfor. Erfaringerne fra Science Team K viste, at projektledelsens besøg på f.eks. skoler ofte skabte en nyttig anledning til at gøre en skoleleder opmærksom på mulighederne for at støtte en medarbejder. Det er DNF s vurdering, at de bilaterale møder i Science-kommuner skal være et tilbud og ikke et krav. Initiativet til at en kommune melder sig som Science-kommune tages oftest af naturfagskoordinatoren som person. Selve udviklingen af Science-kommunen vil i høj grad drives af naturfagskoordinatoren, evt. i samspil med naturfagsbestyrelsen, hvorfor projektledelsen skal være varsom med at overtage dette lokale ansvar og initiativ. 2.3: Elektronisk forum for Science-kommuner. Aktiviteten er et internt arbejdsredskab i projektet og skal fremme videndeling mellem naturfagskoordinatorer samt forberede Science-kommunerne til overgangen fra projektperiode til almindeligt tværkommunalt Side 9 af 12

19 samarbejde. Det er afgørende, at den valgte IT-mæssige kommunikationsløsning er let at bruge for alle aktører i de deltagende kommuner. Forskellige IT-løsninger er allerede foreslået. 3.0 Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Naturfagskoordinatorerne har ønsket, at projektet skal understøtte synliggørelse og formidling af projektets aktiviteter og resultater såvel internt i Science-kommunen som eksternt overfor ikkedeltagende kommuner og relevante regionale og nationale aktører. Arbejdet med projektets Koordineringsgruppe er et vigtigt element i denne indsats, der desuden består af: 3.1: 3 x elektronisk nyhedsbrev pr. projektår. Målgruppen for nyhedsbrevet er naturfagskoordinatorer i Science-kommuner og i kategorien Interesserede kommuner. Nyhedsbrevene skal bidrage til at holde naturfagskoordinatorerne på forkant med aktuelle tiltag på naturfagsområdet, så de kan virke udfarende i kommunen. Et eksempel er undervisningstilbudene som optakt til FN s klimakonference : Landsdækkende statusmøde i november for naturfagskoordinatorer fra såvel Sciencekommuner som kategorien Interesserede kommuner, hvor udvalgte resultater fra Science-kommuner præsenteres og diskuteres. Som optakt til mødet i 2008 gennemføres en afdækning af årsager til, at omkring 20 kommuner af de oprindeligt 45 interesserede kommuner, ikke tilmeldte sig nærværende projekt. 3.3: Indførelse af kommunalt måleværktøj til Science-kommuner så Science-kommuner i venskabelig kappestrid kan få inspiration til at adoptere best practises fra hinanden. Baggrund: Et kommunalt måleværktøj skal måle effekten af kommunens tiltag på eleverne. Allerede nu måles eleverne via karakterer, men karakterer fortæller ikke om elevernes naturfagsinteresse og fremtidige uddannelses- og karrierevalg. I regi af Science Team K blev der sammen med DPU udviklet en rekrutteringsundersøgelse, der hvert andet år fra 2006 frem til 2018 måler projektets langtidseffekt på de involverede børn og unges uddannelses- og karrierevalg og sammenligner med andre tilsvarende geografiske områder. Selvom et sådant måleværktøj giver et præcist udtryk for et projekts adfærdspåvirkning skønnes det for ressourcekrævende og langsomt til projekt Science-kommuner. Science-kommunernes forskellige forudsætninger og prioriteringer af indsatser vil faktisk kræve, at der skræddersyes et måleværktøj til hver kommune. KL har til projektet Uddannelse til alle udviklet måleværktøjet Uddannelsesnøglen, der på nogle få parametre gør det muligt for de deltagende kommuner at sammenligne sig med op til fem kommuner. Uddannelsesnøglen kan altså noget af det, som også er ønsket i projekt Science-kommuner, men efter kontakt med KL er det vurderet, at tilpasning af Uddannelsesnøglen til at måle noget i forhold til naturfag ikke vil være realistisk i nærmeste fremtid. I Science Team K blev der imidlertid også gjort gode erfaringer et måleværktøj baseret på spørgsmål fra den internationale undersøgelsesstandard, ROSE (Relevance Of Science Education), der måler på elevers holdninger til naturfag. I samråd med DPU er det vurderet, at det med udgangspunkt i hver enkelt Sciencekommunes mål og indsatser er realistisk at opstille et kommune-tilpasset elektronisk måleværktøj baseret på ROSE. Output fra en sådan kommune-rose kan f.eks. bruges til årlige vurderinger indenfor den enkelte Science-kommune. Science-kommunernes forskellighed gør det derimod ikke statistisk forsvarligt foretage sammenligninger mellem kommuner, men en kommune-rose kan være udgangspunkt for Side 10 af 12

20 erfaringsudveksling mellem kommuner. Rent praktisk skal grundmodellen til en kommune-rose opstilles i dialog med en gruppe naturfagskoordinatorer og derpå skal grundmodellen tilpasses den enkelte Science-kommune i dialog med dennes naturfagskoordinator. Opstilling af en kommune-rose vil være et tilbud til den enkelte kommune og ikke et krav, da gennemførelsen af en kommune-rose kræver et betydeligt medspil fra naturfagskoordinatoren, DPU vurderer, at arbejdet med kommune-rose kan udføres i sammenhæng med DPU s evalueringsopgave jnf. pkt. 3.4 nedenfor. 3.4: DPU's løbende evaluering på Wiki-form, der synliggør Science-kommunernes udvikling og bliver tilgængelig for alle interesserede. Intentionen er, at naturfagskoordinatorerne i løbet af projektperioden bliver fortrolige med selv at gøre naturfagsudviklingen i egne kommune synlig via Wiki en og dermed bidrage til en fælles og dynamisk vidensbase om naturfagsudvikling. 4.0 Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler. Naturfagskoordinatorerne og skolerne i Science-kommunerne har begrænsede økonomiske midler til at iværksætte nye og spændende initiativer. I Science Team K inspirerede en fælles Initiativpulje mange naturfagslærere til at realisere undervisningsprojekter, de hidtil kun havde drømt om. Mange naturfagskoordinatorer har ønsket en tilsvarende fælles Initiativpulje for Science-kommunernes naturfagslærere. Projektledelsen vil som første aktivitetet under dette indsatsområde arbejde for etablering af en Initiativpulje for Science-kommuner og kan her trække på DNF s erfaringer fra støtteordningen DNF tilskud. 5.0 Projektledelse. Projektets resultater skal især skabes af naturfagskoordinatorerne i de respektive Sciencekommuner. Projektledelsen skal derfor i dialog med naturfagskoordinatorerne afklare hvilken indbyrdes opgave- og arbejdsdeling, der bedst understøtter naturfagskoordinatorernes indsats. 5.1: Drift, herunder afrapportering og regnskab. 5.2: Koordineringsgruppen skal mødes tre gange årligt med en dagsorden forberedt af projektleder i samspil med gruppens medlemmer, herunder Undervisningsministeriet. 5.3: Inspirationsgruppen skal mødes to gange årligt til behandling af projektledelsens aktuelle udfordringer. 4 Budget og finansiering Budgettet fordeler sig på posterne: Læringsnetværk mellem Science-kommuner Konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler Projektledelse Side 11 af 12

21 4.2 Finansiering. Støtten fra Undervisningsministeriets udviklingsmidler på kr for perioden skal finansiere Dansk Naturvidenskabsformidlings udgifter til at gennemføre, monitorere og evaluere projektet, herunder honorarer til ekstern bistand fra f.eks. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Medfinansiering fra de deltagende Science-kommuner sker primært i form af medgået arbejdstid, men også i form et af et deltagergebyr på 2000 kr. incl. moms i år 2008 til dækning af udgifter i forbindelse naturfagskoordinatorernes to landsdækkende møder. Kommuner i kategorien Interesserede kommuner skal betale et årligt gebyr på 2000 kr. incl. moms for modtagelse af elektronisk nyhedsbrev og deltagelse i det årlige statusmøde for alle naturfagskoordinatorer. For projektårene 2009 og 2010 vil medfinansieringens størrelse blive fastlagt i samråd med Science-kommunerne. Projektledelsen vil opsøge muligheder for donormidler fra private kilder til fælles værktøjer/faciliteter for Science-kommuner. Denne finansieringskilde er imidlertid ikke uden komplikationer, idet politiske fastlagte retningslinier i nogle kommuner ikke tillader donormidler til undervisningsområdet. Side 12 af 12

22 Tårnby Kommune Science-kommune Henvendelse kan ske til Elzebeth Wøhlk; Tårnby Kommune Pædagogisk Center; ; Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens overordnede opgave er at tage initiativ til og gennemføre tiltag og arrangementer i forbindelse med projektet Science-kommuner i Tårnby Kommune. Arbejdsgruppen skal: udarbejde forslag til vision, målsætning, naturfagsstrategi samt planer for implementering af projektet i Tårnby Kommune behandle og indstille ansøgninger om midler fra indsatspuljen tage initiativ til, koordinere og gennemføre tiltag, herunder naturfagsevents, for alle aktører i projektet Arbejdsgruppens arbejdsramme: Mødeaktivitet i arbejdsgruppen: 16 timer Planlægning af større naturfaglige events: 24 timer Gennemførelse af initiativer, herunder møder med eksterne aktører: 20 timer I alt: 60 timer pr. deltager, tovholder undtaget Medlemmer: Karin Kragh Jensen, SKE Katrine Løsmar, PI Simon D. Johnsson, KO Tina Buur, SKO Johs. Odgaard, Afdelingsleder, Ungdomsskolen Karina Adolphsen, vejleder UU Nina Monrad, pædagogisk inspektor TG Flemming Thomsen, Teknisk Skole Brønderslev Allé Jørgen Fischer, Viceskoleleder på KAG Jacob Jensen, leder, Naturskolen Bente Kornbo, kommunikationsrådgiver, CPH Jens Hestbech, Plant Manager, Icopal (Hanne Sørensen, souschef, Pædagogisk Center) Tovholder Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en. National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed

Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en. National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed Et Fælles Løft Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed 15. februar 2008 Indhold Resumé...3 Indledning...5 Hvad er udfordringerne?...6 Strategiens

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Udvalgsrapport - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Initiativets formål...5 3. Et signalement af unges frivillige

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Som ringe i vandet En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Tine Curtis og Andreas Lindemann, november 2011 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Kapitel 1 Introduktion...

Læs mere

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Fremtidens samarbejde

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Udarbejdet af: BJARNE KØBMAND PETERSEN ELSEBETH HURUP HENRIK MARXEN

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Internationaliseringen der blev væk Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Maj 2010 Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Rådet

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

SSP - en guide til samarbejdet

SSP - en guide til samarbejdet SSP - en guide til samarbejdet Indhold SSP - en guide til samarbejdet...................................................... 3 Kapitel 1: SSP før og nu... 5 Kapitel 2: Model for forebyggelse... 8 Kapitel

Læs mere

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere