Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled"

Transkript

1 Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled 1. Definition af opgaven I mail af 14. december 2010 har Fødevareministeriet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet om at udarbejde et notat om madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled. Notatet skal anvendes i forbindelse med et projektsamarbejde, som Fødevareministeriet har indgået med den grønne tænketank Concito. Notatet skal endvidere bruges som baggrundsdokument for en konference i maj Notatet skal indeholde 2 elementer: a) Status over eksisterende viden om madspild fra f.eks. Holland, England og Sverige. For det første skal notatet give overblik over den viden om madspild, der findes i lande, som vi normalt sammenligner os med (f.eks. Sverige, England og Holland). Der ønskes fokus på den del af værdikæden, der går fra landbrug og gartneri over forarbejdning, transport, engros til og med storkøkkener og detailled. Såfremt litteraturgennemgangen gør det muligt at skabe et overblik over initiativer, der er taget for at reducere madspild i andre lande, må dette gerne fremgå som bilag til notatet. Herunder ønskes et overblik over, hvordan man i andre lande definerer og afgrænser, hvornår noget er f.eks. en rest, spild, et overskud, affald eller en ressource. b) Vurdering af data / vidensgrundlag om madspild i Danmark. For det andet skal notatet indeholde et fokus på danske forhold. Hvad er status for viden om madspild i Danmark? Der ønskes fokus på den del af værdikæden, der går fra landbrug og gartneri (ekskl. fiskeri) over forarbejdning, transport, engros til og med storkøkkener og detailled. Hvordan giver det mening at definere madspild i en dansk sammenhæng? Hvad er styrker og svagheder ved det datamateriale, der findes på området i Danmark? Bevarelsens anden del ønskes afrundet med det bedst mulige bud på madspildets omfang i Danmark. Besvarelsens anden del bør koordineres med Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Den 4. februar 2011 blev der afholdt et arbejdsmøde i Fødevareministeriets Departement med diskussion af et foreløbigt notat. Herefter blev DJF i mail af 8. februar 2001 bedt om at udvide notatudkastet med energiforbrug og ressource strømme for forskellige led i værdikæden, herunder også i primærlandbruget (både planteavl og husdyrproduktion) i form af input / output modeller, samt at inkludere data fra centrale aktører på det danske marked. jf. Danish Crown, Arla m.fl, og at inkludere data vedr. import / eksport. Samlet set skal notatet kunne danne grundlag for en generel ressourcediskussion, herunder særligt landbrugets rolle også i relation til klimaaftryk. 1

2 2. Indholdsfortegnelse 3. Indledning s Definition af madspild s Viden om madspild i Danmark og andre lande s Madspild fra primærproduktionen; landbrug og gartneri s Madspild fra forarbejdning/fødevareproducenter s Madspild fra engros/transport af fødevarer s Madspild i storkøkkener s Madspild i detailleddet s Madspild fra husholdningerne s Bedste bud på madspildets omfang i Danmark s Madspildets betydning for klimaaftrykket s Skjult madspild i primærproduktionen s Bilag 1: Initiativer til at reducere madspild i Danmark og andre lande s Bilag 2: Tilgængelig mængde fødevarer, samt import/export s Litteraturhenvisninger s. 33 2

3 3. Indledning I forbindelse med EU-kommissionens Integrerede Produkt Politik (IPP) har man identificeret hvilke produkter, der ud fra en livscyklusvurdering, forårsager den største belastning for miljøet. De tre produktgrupper: fødevarer, privat transport og bolig udgjorde tilsammen 60% af den økonomiske værdi af forbruget i EU, men var ansvarlig for % af miljøbelastningen forårsaget af det samlede forbrug i EU (EIPRO, 2006). Forbruget af fødevarer og drikkevarer var i sig selv ansvarlig for 20-30% af den samlede miljøbelastningen fra det samlede private og offentlige forbrug i EU, og for mere end 50% af det samlede bidrag til næringsstofbelastning (EIPRO, 2006). Det er derfor vigtigt, at vores fødevarer udnyttes optimalt. Hvis maden ikke bliver spist og smides ud, belastet miljøet til ingen nytte. Derfor har en række lande stigende fokus på at undgå madspild, dels for at mindske mængden af affald, men samtidig fordi man også mindsker miljøbelastningen fra fødevareproduktionen (Kjær og Werge, 2010). Ifølge det engelske Waste & Resources Action Programme (WRAP, 2008) bliver omkring en tredjedel af al verdens mad produceret direkte til skraldespanden. Madspild optræder i hele produktkæden fra jord til bord. Der er mange led i kæden: fra produktion, fremstilling, distribution, tilberedning, til servering af mad, hvor der kan fokuseres på at reducere affaldsmængden eller forebygge, at affaldet opstår (Kjær og Werge, 2010). Dette notat fokuserer på madspild i den del af fødevarekæden, der går fra primærproduktion (ekskl. fiskeri) til og med detailled og storkøkkener. Notatet tager udgangspunkt i en nylig udgivet rapport Forundersøgelse af madspild i Danmark af Kjær og Werge (2010). Rapporten er udarbejdet for Miljøøstyrelsen i perioden med det formål at afdække, hvad der vides om madspild i Danmark, og hvilke data der mangler for at kunne sige noget mere præcist om potentialerne for at forebygge madspild. I dette notat er hovedbudskaberne og de vigtigste referencer fra Kjær og Werge (2010) citeret og suppleret med yderligere litteratur, hvor dette har været muligt. Men som også Kjær og Werge (2010) konkluderer, er der umiddelbart behov for opdaterede data for mængden af madaffald og madspild fra alle led i kæden. 3

4 4. Definition af madspild Nedenstående gives et overblik over, hvordan man i Danmark og andre lande definerer og afgrænser, hvornår noget er f.eks. en rest, spild, et overskud, affald eller en ressource. I litteraturen beskrives madspild ofte som mad, der frasorteres og smides væk, selv om det fuldt ud er spiseligt (Knight & Davis, 2007). Sverige Konsumentforeningen i Stockholm skelner for husholdningsaffaldet mellem ikke spiseligt og spiseligt madaffald. Ikke spiseligt madaffald blev defineret som madaffald, som ikke kunne undgås f.eks. teposer, ben, bananskræl og kartoffelskræl. Spiseligt madaffald, madspild blev defineret som fødevarer, der kunne spises og fødevarer, som nogle mennesker vælger ikke at spise, f.eks. æbleskræl, brødskorper (Konsumentforeningen Stokholm 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). Holland: Madspild defineres i Holland som fødevarer, der var tiltænkt at skulle spises af mennesker, men som ikke bliver spist af mennesker (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Fødevarespildet skyldes således: 1) Fødevarer der direkte smides ud (af forbrugere eller andre i fødevarekæden) 2) Biprodukter fra fødevareproduktionen, der var tænkt anvendt som menneskeføde, men som anvendes på en anden ikke optimal måde 3) Ineffektivitet i fødevarekæden, der ikke i sig selv giver et fødevarespild, men kan forårsage at kvaliteten af fødevarerne forringes, og derved lede til spild senere i fødevarekæden England Madaffald fra husholdningerne bliver klassificeret i tre grupper efter muligheden for at undgå affaldet: 1. Undgåeligt madaffald : mad, som er spiseligt, der smides ud fordi det ikke er blevet spist f.eks. et æble eller en halv pakke ost. 2. Potentielt undgåeligt madaffald : mad som spises af nogle mennesker men ikke af andre eller som alt efter tilberedning kan spises f.eks. kartoffelskræl og brødskorper 3. Uundgåeligt madaffald : madaffald fra tilberedning af mad, som ikke kan spises f.eks. ben, grønsags- og frugtskræller, teposer, kaffegrums. Undgåeligt madaffald (madspild) blev endvidere opdelt i 1) Tilberedt eller serveret for meget, 2) Ikke forbrugt til tiden, 3) Andet (WRAP, 2009a). Danmark Kjær og Werge (2010) benytter termen madaffald som dækkende organisk affald fra produktion og tilberedning af fødevarer, kasserede fødevarer og madrester. Madaffald kan endvidere opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald. Det spiselige madaffald bliver i deres rapport defineret som madspild. Denne definition er ny i forhold til tidligere undersøgelser, hvor der er benyttet mange forskellige betegnelser for dette affald. Men denne definition på madspild er i god overensstemmelse med de definitioner, der bruges i Sverige og England, jvf ovenstående. 4

5 Sammenfatning I nærværende notat anvendes følgende definitioner: 1) Madspild er madaffald, der kunne være spist af mennesker (Kjær og Werge, 2010). Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild. 2) Skjult madspild er spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel. Til det skjulte madspild hører dermed f.eks. det tab, der evt. sker i marken, når der som følge af sygdomme osv. høstes mindre korn end det maksimale potentielle udbytte, eller hvis producenten af forskellige årsager må anvende sine råvarer på en ikke tiltænkt og/eller ikke optimal vis. Tilsvarende for kødproduktionen; dyr der dør af sygdomme eller kasseres ved slagtning er ikke en del af madspildet, men hører under det skjulte madspild. 3) Biprodukter, der omfatter dele af fødevareproduktionen, der ikke er egnede som menneskeføde men hvor det er relevant at diskutere, hvorvidt udnyttelsen af disse er optimal eller om der også her kan være tale om et spild af ressourcer (Dette behandles kun sporadisk i nærværende notat). Ved forarbejdning af råvarer til fødevarer, produceres der ud over hovedproduktet, fødevaren, desuden en del biprodukter, der ikke er tiltænkt som menneskeføde og dermed anvendes til andre formål end menneskeføde. Dette kan f.eks. være slagteriaffald som ben og det ikke-sterile blod. Disse dele er ikke egnet som menneskeføde og indgår derfor ikke i hverken den ene eller den anden madspildsdefinition, men defineres som biprodukter, der ikke er egnede som menneskeføde. 5

6 5. Viden om madspild i Danmark og andre lande 5.1. Madspild fra primærproduktionen; landbrug og gartneri Lundquist et al. (2008) angiver, at på globalt plan er tabet i den første del af fødevarekæden ikke særligt betydende i I-lande (den del der er resultatet af dårlig teknologi til høst, tørring og formaling, tab under transport som følge af dårlig logistik og dårlige lagerfaciliteter), mens dette tab er meget betydende i U-lande. I I-landene kommer tab af fødevarer især fra den sidste del af fødevarekæden; processing, marketing og forbrug, og består i højere grad af decideret madspild, altså fødevarer, der er spiselige (Lundquist et al., 2008). England Spild i primærproduktionen skyldes bl.a., at afsætningen til fødevareindustri og detailled er baseret på kontrakter, hvor størrelse, form og det eksakte antal frugt og grønt er udførligt defineret. Overskydende produktion i forhold hertil kan så føre til, at producenten må kassere ellers helt perfekte frugter og grøntsager. Tidligere ville en sådan overproduktion gå til grossistleddet, men deres andel af markedet er reduceret, så dette er ikke længere muligt. I størrelsesorden 30-40% (vægt) af det producerede frugt og grønt kan blive spildt (Vidal, 2005). Da der er tale om fødevarer, der er klar til at blive spist, er der tale om et decideret madspild. Holland Holland har forsøgt at sætte værdi på tabet i kæden fra jord til bord. I den samlede fødevareproduktione er der i Holland et tab svarende til 2,0 milliarder, hertil skal lægges et tab til en værdi af 2,0 milliarder fra spiselige fødevare, som forbrugerne smider ud (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Tabet i primærproduktionen estimeres til hhv % (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010) og 20% (Milieu Centraal, 2009). Men en stor del af dette tab er dog ikke madspild, da det anvendes som dyrefoder (Milieu Centraal, 2009). USA Frugt- og grøntproducenter høster ofte selektivt og lader små og mislykkede afgrøder blive tilbage i marken, da disse afgrøder alligevel forventes frasorteret under pakning eller forarbejdning. Reducerede omkostninger prioriteres højere end den lille udbyttestigning en ekstra indsats ville give anledning til (Kantor & Lipton, 1997). Jones (2004) angiver, at ret betydelige mængder af fødevarer tabes i primærproduktionen i USA svarende til 15-35%. Højest for friske grøntsager med 20-25%, og 10-40% for æbler og citrusfrugter. Danmark Madspild fra primærproduktionen kan opstå i det tilfælde, hvor det ikke er muligt for producenten at afsætte de færdige produkter til menneskeføde. Notates forfattere vurder dog, at dette ikke er et større problem i Danmark, idet der indenfor landbrugsproduktionen er gode afsætningskanaler (f.eks. leveringspligt og garanti til slagteriet). Der kan dog være eksempler på spild i form af mælk, der bliver til dyrefoder ved kvoteårets afslutning, hvis landmanden har overskredet sin kvote men der er tale om meget små mængder. Men inden for gartneriet kan der, lige som i udlandet, ske et madspild. Det er helt almindeligt, at gartnere planter/sår flere hold over sommeren og ikke regner med at afsætte alt. Det handler om timing i forhold til aftaler med supermarkedskæder og ikke at dumpe prisen. Normalt smides der dog ikke fødevarer ud, selv om der er problemer med kontrakten. En undtagelse herfra skete i 2009, hvor der var store problemer med kontraktbrud og derved spild af fødevarer (pers med. Dansk Gartneri, Torben Lippert). 6

7 Madspild fra primærproduktionen er ikke omfattet af undersøgelsen af Kjær og Werge (2010). Sammenfatning Det skjulte madspild, der forekommer under produktionen af korn samt animalske produkter, f.eks. sygdomsangreb i marken, eller dyr der kasseres på slagteriet pga. sygdom, regnes ikke som et madspild, da der ikke er tale om, at der spildes produkter, som er spiselige for mennesker (se definitionerne side 5). Dette skjulte madspild belyses ved input-output tabeller over ressourcestrømme i primærlandbruget (se afsnit 5.9). Inden for gartneriet kan der i Danmark, lige som i udlandet, ske et decideret madspild dvs. spild af spiseligt frugt og grønt, men dette er ikke det normale. Fra udlandet rapporteres der om, at for friske grøntsager kan madspildet udgøre 20-25% for grøntsager, og 10-40% for frugter. Under danske forhold antages, ligesom i Holland, at madspild fra primærprodutionen (både landbrug og gartneri) er ubetydeligt. Kvantificering af dette madspild kræver dog uddybende undersøgelser Madspild fra forarbejdning/fødevareproducenter Den fødevareproducerende industri er den tredje største industri i EU og omsatte i 2002 for 791mia. euro. I alt producerede fødevareindustrien i 2002, hvad der svarer til 154 kg affald pr indbygger i EU. En stor del af dette vil falde under kategorien madaffald, men den præcise mængde kendes ikke (Russ og Schnappinger, 2007 cf. Kjær og Werge, 2010). Vedr. data om madaffald fra europæiske fødevareproducenter, er der kun fundet nyere undersøgelser fra Norge og Storbritannien (Kjær og Werge, 2010). England Ifølge Wrap (Waste & Resources Action Programme) genererer fødevareproducenterne i Storbritannien over 4 mio. tons madaffald om året svarende til en femtedel af det genererede madaffald (Wrap, 2010 cf. Kjær & Werge, 2010). Det er dog ikke muligt at sige, hvor meget af madaffaldet, der kan karakteriseres som madspild. Det kan endvidere ikke udelukkes, at en del af det, der karakteriseres som madaffald, inkluderer biprodukter fra forarbejdningen (Kjær og Werge, 2010). Holland Spildet i fødevareindustrien i Holland estimeres til 2-10%. Mere end 90% heraf bliver dog ikke til affald, da det genanvendes (80% som dyrefoder)(milieu Centraal, 2009). Med de anvendte definitioner i nærværende notat må dette spild bestå dels af skjult madspild og dels af biprodukter. Kun de resterende 10% heraf er decideret spildt (Milieu Centraal, 2009). Madspild antages at udgøre ca. 1-2% ud fra ovenstående. Norge Østfoldsforskning udførte i 2007 et studie af mængderne af madspild fra hele fødevareværdikæden. For fødevareproducenterne fandt man, at madspildet kun udgjorde 1-2% af produktionen. Undersøgelsen blev foretaget gennem spørgeskemaer samt producenternes egne estimater over mængderne. Kun 4 producenter har leveret data, hvorfor datagrundlaget for denne undersøgelse er meget spinkelt (Kjær og Werge, 2010). USA Kantor & Lipton (1997) angiver, at vægttabet (madaffald) ved forarbejdning af landbrugsprodukter til fødevarer svinger fra 5% for frisk frugt til mere end 30% for forarbejdet grønt og kød. Noget af 7

8 dette tab udgøres af madspild, f.eks. fjernelse af skræl fra friske produkter som æbler, hvilket betyder 20% vægttab. Endvidere fjernes spiseligt fedt og skin fra nogle kødprodukter, alene fordi forbrugeren ønsker et mere magert produkt. Ligesom forbrugernes øgede efterspørgsel efter færdigretter resulterer i øget grad af afpudsning i forarbejdningsleddet (Kantor & Lipton, 1997). For eksempel giver forarbejdning af friske kartofler til pommes frites ca. 50% vægttab. Men det meste af dette tab, som er spiseligt (dvs. madspild), genanvendes i andre kartoffelprodukter, mens kartoffelskrællerne sælges til dyrefoder (Kantor & Lipton, 1997). For færdigretter betyder den øgede forædling i fødevareindustrien, at man flytter en del af det spild, der traditionelt sker i husholdningerne til fødevareindustrien. Men dette vil i nogle tilfælde, som eksemplet med kartoffelskrællerne, måske betyde, at der er større chance for, at madspildet genanvendes, når dette generes i fødevareindustrien frem for i husholdningerne. Danmark Forarbejdningsleddet omfatter både virksomheder, som forædler råvarer og dem der producerer fødevarer og færdigretter. Eftersom den første forarbejdning af fødevarerne finder sted i dette led, generes der her en vægtmæssig stor andel af madaffaldet. Fødevareproducenterne angiver typisk deres organiske affald som restprodukter. Dette organiske affald er madaffald, men det er langt fra alt madaffaldet fra dette led, der er spiseligt for mennesker og dermed kan kategoriseres som egentligt madspild (Kjær og Werge, 2010). Det forekommer, at fødevareproducenterne tager fødevarer retur fra detailhandlen, hvorvidt dette er inkluderet i spildet fra fødevareproducenterne, samt omfanget heraf er uafklaret. I Danmark er der ikke lavet større undersøgelser af potentialet af madaffald fra fødevareindustrien siden Miljøstyrelsens rapport fra 1998 (Miljøstyrelsen, 1998). Denne rapport benytter i nogle tilfælde data, der er op mod 20 år gamle (Kjær og Werge, 2010). For slagterierne, bryggerierne og mejerierne er det meget begrænset, hvor meget egentligt madspild, der er i deres madaffald. Uddybes i det følgende for slagterier og mejerier. Slagterier Langt den største del af slagtninger i Danmark finder sted på de store eksportautoriserede slagterier, mens omkring 5% af kødet til salg i Danmark kommer fra slagtninger, der foretages på mindre slagtehuse, de såkaldte hjemmemarkeds-godkendte virksomheder (FoodSam 2006). Således blev der i 2008 slagtet 20,8 mio svin i Danmark (Landbrug og Fødevarer, 2009a), hvoraf de 15,9 mio svin slagtet på Danish Crowns 18 svineslagterier (Danish Crown, 2011). I tabel 1 er vist energiforbrug og ressourcestrømme fra Danish Crowns svineslagteri 2009 udtrykt per levende svin, der kommer til slagteriet. Der foregår en høj grad af genanvendelse af biprodukter, der ikke er slagtekrop, hvilket betyder, at slagteprocessen netto kun påvirker klima (CO 2 )- belastningen for svinekød med ca. 6% af den samlede belastning ved produktionen, og det er svært at forestille sig væsentlige forbedringspotentialer her. Slagtekroppen indeholder ben, der optræder som svind andre steder i forsyningskæden, men dette er ikke spiseligt og regnes derfor ikke til madspild. 8

9 Tabel 1. Energi og ressourcestrømme ved slagtning af et svin (Danish Crown, 2009 cf. Nguyen et al 2011). Enhed Pr. slagtesvin Inputs Levende dyr kg 103,6 El kwh 12 Varme kwh 14 Vand l 259 Outputs Produkter Slagtekrop Kg/svin 81 Biprodukter til biogas: maveindhold, gylle mm Kg/svin 5,6 Biprodukter der genanvendes som dyrefoder kategori 3 Kg/svin 9,8 Biprodukter kategori 2: fedt smeltes og anvendes til biodiesel, resten (ben, kød osv) bruges som gødning eller Kg/svin 2,5 puds Blod genanvendes til menneskeføde/dyrefoder Kg/svin 3,33 Mejerier I 2008 var mælkeproduktion i Danmark mio kg (Landbrug og Fødevarer, 2009), i samme periode blev der indvejet 3911 mio kg mælk fra danske andelshavere på Arlas mejerier (Arla Food, 2011) svarende til 82% af den danske mælkeproduktion og i detailleddet er Arlas markedsandele hhv. 85% på drikkemælk, 70% på youghurt og 45% på ost (Arla Food, 2011). Nedenstående input/output data (Tabel 2) stammer fra Grønne Regnskaber (2001/02) fra Arlas ostemejeri i Hjørring og mælkeproduktion i Århus og Hobro og må derfor regnes som repræsentativ for majoriteten af forarbejdning af mælk på danske mejerier. Ifølge Miljøstyrelsens rapport fra 1998 er der et minimalt spild ved håndtering af mælk på mejerierne (<1%)(Kjær & Werge, 2010), hvilket også fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Energiforbrug og ressourcestrømme ved forarbejdning af råmælk til konsummælk og ost (LCAFood) opgjort per kg produkt. Per 1 kg produkt Enhed Skummet Let mælk Sødmælk Minimælk Gul ost mælk Inputs Råmælk kg 1,12 1,08 1,02 1,11 10 El wh Varme wh Vand l 0,70 0,70 0,70 0,70 15 Outputs Produkter Mælk kg 1,0 1,0 1,0 1,0 0 Fløde kg 0,12 0,08 0,02 0,11 0,68 Valle 1) Kg ,5 Ost kg ) Valle er et biprodukt, der afsættes til landmænd, der anvender det til dyrefoder 9

10 Korn og brød Industrielle producenter (> 10 ansatte) af brød og kornprodukter er medtaget under fødevareproducenter, mens små håndværksbagerier falder under kategorien øvrig detailhandel. Der er tale om få store producenter, der sidder på langt størstedelen af produktionen, eksempelvis har Lantmannen 70% af det danske brødmarked (Lantmannen, 2010 cf. Kjær og Werge, 2010). I 1991 blev der produceret tons færdige brødprodukter i gruppen af industrielle producenter. Fra denne produktion oplyses det af virksomhederne selv, at 1-10% falder indenfor kategorien madaffald, der ikke er egnet til menneskeføde, mens langt størstedelen af fejlproduktionerne recirkuleres i produktionen (Miljøstyrelsen, 1998 cf. Kjær og Werge, 2010). Frugt og grønt Umiddelbart er det primært i frugt- og grøntindustrien, at der vil være potentiale i at begrænse madspildet (Kjær og Werge, 2010). At opgøre restprodukter fra produktionen af forarbejdet frugt og grønt besværliggøres af, at mange af de anvendte råvarer kommer til Danmark som halvfabrikata og derfor allerede er renset fra det typiske madaffald såsom skralder, toppe, bælge osv. Mængderne af madaffald, der fremkommer i Danmark, er derfor ofte begrænset til fejlproduktioner. Kjær og Werge (2010) vurderer, at der ved produktion fra danske råvarer, vil en del af madaffaldet være uspiseligt, medens det vurderes, at fejlproduktioner typisk vil karakteriseres som madspild. Tabel 3. Nøgletal og mængder for forarbejdning af frugt og grønt i Danmark (Miljøstyrelsen 1998 cf. Kjær og Werge (2010). Produktion Mængde af restprodukt Beskrivelse Frosne grønsager, ekskl. kartofler og løg Juice, frugtsaft, marmelade, syltetøj og grød Tons/år % af råvaremængden Skrald, toppe, bælge mv Fejlproduktioner. Traster (frugtrester, kerner). Kiselgurrest ( tons/år) Løg, frosne eller stegte Skrald, stegeolie Sur konserves Skrald, grønsagsrester Sammenfatning Den første forarbejdning af fødevarerne finder sted i fødevareindustrien, og vægtmæssig genereres her en stor andel af madaffaldet. Det organiske affald fra slagterier, mejerier og bryggerier er oftest ikke spiseligt for mennesker og kan derfor ikke kategoriseres som egentligt madspild, men som biprodukter. I den udenlandske litteratur er der kun i 2 studier (Holland og Norge) angivet et skøn over madspild fra forarbejdningsindustrien på 1-2% af den producerede mængde uden at skelne mellem forskellige industrier. Datagrundlaget vurderes endvidere som noget usikkert. Der findes ikke danske data for madspildet i forarbejdningsindustrien, hvorfor det udenlandske bud på 1-2% af den producerede mængde må anvendes som bedste bud på madspild fra forarbejdningsindustrien Madspild fra engros/transport af fødevarer Transporten af fødevarer er forbundet med en række udfordringer. Især ferske fødevarer risikerer at blive fordærvede på deres vej fra producent til forbruger. Det betyder et stort spild af fødevarer. 10

11 Inkluderer man transport af importerede/eksporterede fødevarer er tabet mere omfattende, idet udfordringerne bliver større, når fødevarer krydser grænserne pga. den længere transporttid og pga. systemer, der ikke umiddelbart er integrerede. Generelt er der sket en stigning i, hvor meget fødevarer bliver transporteret. Det er således karakteristisk for I-lande, at der er længere geografisk afstand mellem produktion og forbrug af fødevarer end i U-lande (Lundquist et al., 2008). Madaffald fra en gros- og transportleddet består stort set udelukkende af spiseligt madaffald, altså madspild, og yderligere undersøgelser af mængderne fra dette led er derfor yderst relevante. USA Kantor & Lipton (1997) angiver, at transport af fødevarer ved en uhensigtsmæssig temperatur kan forårsage, at fødevarernes kvalitet forringes, f.eks. at de rådner eller angribes af bakterier. Den hyppige håndtering af fødevarer kan føre til yderligt tab. En typisk fødevare er håndteret 33 gange før den håndteres af forbrugeren i supermarkedet. I I-lande vurderes der at være et spild af de letfordærvelige fødevarer, som følge af manglende køling (under transport og opbevaring), svarende til 9% (IIR, 2009). Japan I Japan blev der i 2006 genereret tons madaffald i alt. Af disse stod grossister og andet engroshandel for 7% hvilket svarer til tons madaffald i 2006 (MAFF, 2007 cf. Kjær og Werge, 2010). Danmark Grossist og engrosleddet leverer ferskvarer til både de mindre detailbutikker samt til storkøkkener og restauranter. I grossist leddet må det formodes, at størstedelen af madaffaldet er madspild, da der her er tale om fødevarer, som potentielt kunne være solgt til slutbrugerne (Kjær og Werge, 2010). Kjær og Werge (2010) har ikke fundet nogle officielle opgørelser af mængderne af madaffald fra dette led i kæden. Ved henvendelse oplyste GASA Odense Frugt Grønt, at de i 2008 leverede ca. 256 tons madaffald til kompostering (Kjær og Werge, 2010). GASA er dog kun en af ca 3500 engrosvirksomheder i Danmark (Danmarks Statistik, 2010) og det må derfor formodes, at der fra dette led er tale om en ikke ubetydelig andel madspild. Sammenfatning Madaffald fra en gros- og transportleddet er stort set ikke beskrevet i hverken danske eller udenlandske undersøgelser. Madaffaldet fra dette led i kæden består stort set udelukkende af spiseligt madaffald, altså madspild, hvorfor yderligere undersøgelser af mængderne fra dette led er yderst relevante. Mængder af fødevarer, der transporteres i forbindelse med import og eksport er beskrevet i afsnit Madspild i storkøkkener Storkøkkener er ifølge Kjær og Werge (2010) defineret som virksomheder, der erhvervsmæssigt tilbereder mad, eksempelvis institutionskøkkener, restauranter, cateringfirmaer, kantiner mv. Hvor stor en del madspildet udgør af den totale mængde madaffald fra storkøkkener, vil afhænge af i hvor høj grad, der bliver anvendt friske råvarer eller halvfabrikata (Kjær og Werge, 2010). 11

12 Sverige I Sverige findes ingen opgørelse over den samlede mængde af madspild fra dette led i kæden (Kjær og Werge, 2010). Men man har i Sverige opstillet nogle nøgletal for, hvor meget madspild, der forekommer fra storkøkkener i institutioner og skoler: Der genereres mellem gram madaffald pr portion (af ca. 300 gram) med en middelværdi på 60 gram (Naturvårdsverket 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). For restauranter (data fra 10 restauranter og 9 burger/pizza restauranter fra 2006) er madaffaldsintervallet gram pr portion fra almindelige restauranter og gram pr portion for burgerrestauranter, pizzeriaer mv. (RVF, 2006 cf. Kjær og Werge, 2010). Casestudier fra 2 restauranter og 2 skolekøkkener i 2001 viste, at størstedelen af madaffaldet var madspild, medens mængden af uspiseligt madaffald var lille, da disse køkkener fik leveret mange halvfabrikata. I gennmsnit 20% (15-22%) af de indkøbte råvarer blev til spild, heraf udgjorde madaffald fra tallerkenerne de 10% point (11-13%), rester fra serveringsfade 6% og tab under opbevaringen og tilberedningen 4% (Engström and Carlsson-Kanyama, 2004). England I følge WRAP stod restaurationsbranchen for ca. 3 ud af de millioner tons madaffald, der blev genereret i Storbritannien, i dette tal er ikke inkluderet madaffald fra hospitaler, skoler og andre offentlige institutioner (Wrap, 2010 cf. Kjær og Werge, 2010). McDonald s oplyser, at der fra deres restauranter i England er en spildprocent på ca. 1% af den indkøbte mad. Det vides ikke om dette kun er gældende fra deres lager og køkken eller om det også inkluderer madspild fra deres gæster (McDonald s, 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). Et andet studie, udført på 4 hoteller med restauranter, 2 restauranter og 2 kantiner konkluderede, at der var stor forskel i madspildet alt afhængig af restaurationsform. Studiet sammenlignede energiindholdet i madaffaldet i stedet for mængderne og fandt, at på hotellerne udgjorde madaffaldet mellem 20-38% af energiindholdet i måltidet, mens det for restauranten kun var ca. 9%. Forskellene skyldes primært, at der på restauranterne blev brugt store mængder af halvfabrikata, mens hotellerne primært brugte friske råvare, herudover spillede også antallet af retter på menuen en rolle (Youngs et al., 1983). Holland Madspild i restauranter estimeres til 15-25% (af vægten af de serverede måltider antaget). Dette spild bliver ikke genanvendt og ender som madspild (Milieu Centraal, 2009). USA Kantor & Lipton (1997) fandt i USA, at summen af fødevarespildet (vægt) i storkøkkener og husholdninger udgjorde i alt 26% af den samlede tilgængelige mængde fødevarer (den spiselige del). For frugt og grønt var det 24% af fødevareudbuddet, der blev tabt i disse 2 led i kæden, 15% for kød, 30% for mejeriprodukter og æg, samt 30% af fødevareudbuddet af kornprodukter. Danmark De officielle data, der eksisterer vedrørende madaffald fra storkøkkener, er alle af ældre dato, og ydermere er nogle af undersøgelserne baseret på et relativt spinkelt empirisk grundlag og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Nøgletallene fra 2002 samt 1995 kan således kun i begrænset om- 12

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled LISBETH MOGENSEN, JOHN HERMANSEN OG MARIE TRYDEMAN KNUDSEN DCA RAPPORT NR. 017 FEBRUAR 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog

Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog 10. juni 2011 Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog 1. Indledning Madspild er spild af ressourcer og bidrager unødigt til udledningen af drivhusgasser. Siden januar 2011 har Danmarks grønne

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere