Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled"

Transkript

1 Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled 1. Definition af opgaven I mail af 14. december 2010 har Fødevareministeriet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet om at udarbejde et notat om madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled. Notatet skal anvendes i forbindelse med et projektsamarbejde, som Fødevareministeriet har indgået med den grønne tænketank Concito. Notatet skal endvidere bruges som baggrundsdokument for en konference i maj Notatet skal indeholde 2 elementer: a) Status over eksisterende viden om madspild fra f.eks. Holland, England og Sverige. For det første skal notatet give overblik over den viden om madspild, der findes i lande, som vi normalt sammenligner os med (f.eks. Sverige, England og Holland). Der ønskes fokus på den del af værdikæden, der går fra landbrug og gartneri over forarbejdning, transport, engros til og med storkøkkener og detailled. Såfremt litteraturgennemgangen gør det muligt at skabe et overblik over initiativer, der er taget for at reducere madspild i andre lande, må dette gerne fremgå som bilag til notatet. Herunder ønskes et overblik over, hvordan man i andre lande definerer og afgrænser, hvornår noget er f.eks. en rest, spild, et overskud, affald eller en ressource. b) Vurdering af data / vidensgrundlag om madspild i Danmark. For det andet skal notatet indeholde et fokus på danske forhold. Hvad er status for viden om madspild i Danmark? Der ønskes fokus på den del af værdikæden, der går fra landbrug og gartneri (ekskl. fiskeri) over forarbejdning, transport, engros til og med storkøkkener og detailled. Hvordan giver det mening at definere madspild i en dansk sammenhæng? Hvad er styrker og svagheder ved det datamateriale, der findes på området i Danmark? Bevarelsens anden del ønskes afrundet med det bedst mulige bud på madspildets omfang i Danmark. Besvarelsens anden del bør koordineres med Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Den 4. februar 2011 blev der afholdt et arbejdsmøde i Fødevareministeriets Departement med diskussion af et foreløbigt notat. Herefter blev DJF i mail af 8. februar 2001 bedt om at udvide notatudkastet med energiforbrug og ressource strømme for forskellige led i værdikæden, herunder også i primærlandbruget (både planteavl og husdyrproduktion) i form af input / output modeller, samt at inkludere data fra centrale aktører på det danske marked. jf. Danish Crown, Arla m.fl, og at inkludere data vedr. import / eksport. Samlet set skal notatet kunne danne grundlag for en generel ressourcediskussion, herunder særligt landbrugets rolle også i relation til klimaaftryk. 1

2 2. Indholdsfortegnelse 3. Indledning s Definition af madspild s Viden om madspild i Danmark og andre lande s Madspild fra primærproduktionen; landbrug og gartneri s Madspild fra forarbejdning/fødevareproducenter s Madspild fra engros/transport af fødevarer s Madspild i storkøkkener s Madspild i detailleddet s Madspild fra husholdningerne s Bedste bud på madspildets omfang i Danmark s Madspildets betydning for klimaaftrykket s Skjult madspild i primærproduktionen s Bilag 1: Initiativer til at reducere madspild i Danmark og andre lande s Bilag 2: Tilgængelig mængde fødevarer, samt import/export s Litteraturhenvisninger s. 33 2

3 3. Indledning I forbindelse med EU-kommissionens Integrerede Produkt Politik (IPP) har man identificeret hvilke produkter, der ud fra en livscyklusvurdering, forårsager den største belastning for miljøet. De tre produktgrupper: fødevarer, privat transport og bolig udgjorde tilsammen 60% af den økonomiske værdi af forbruget i EU, men var ansvarlig for % af miljøbelastningen forårsaget af det samlede forbrug i EU (EIPRO, 2006). Forbruget af fødevarer og drikkevarer var i sig selv ansvarlig for 20-30% af den samlede miljøbelastningen fra det samlede private og offentlige forbrug i EU, og for mere end 50% af det samlede bidrag til næringsstofbelastning (EIPRO, 2006). Det er derfor vigtigt, at vores fødevarer udnyttes optimalt. Hvis maden ikke bliver spist og smides ud, belastet miljøet til ingen nytte. Derfor har en række lande stigende fokus på at undgå madspild, dels for at mindske mængden af affald, men samtidig fordi man også mindsker miljøbelastningen fra fødevareproduktionen (Kjær og Werge, 2010). Ifølge det engelske Waste & Resources Action Programme (WRAP, 2008) bliver omkring en tredjedel af al verdens mad produceret direkte til skraldespanden. Madspild optræder i hele produktkæden fra jord til bord. Der er mange led i kæden: fra produktion, fremstilling, distribution, tilberedning, til servering af mad, hvor der kan fokuseres på at reducere affaldsmængden eller forebygge, at affaldet opstår (Kjær og Werge, 2010). Dette notat fokuserer på madspild i den del af fødevarekæden, der går fra primærproduktion (ekskl. fiskeri) til og med detailled og storkøkkener. Notatet tager udgangspunkt i en nylig udgivet rapport Forundersøgelse af madspild i Danmark af Kjær og Werge (2010). Rapporten er udarbejdet for Miljøøstyrelsen i perioden med det formål at afdække, hvad der vides om madspild i Danmark, og hvilke data der mangler for at kunne sige noget mere præcist om potentialerne for at forebygge madspild. I dette notat er hovedbudskaberne og de vigtigste referencer fra Kjær og Werge (2010) citeret og suppleret med yderligere litteratur, hvor dette har været muligt. Men som også Kjær og Werge (2010) konkluderer, er der umiddelbart behov for opdaterede data for mængden af madaffald og madspild fra alle led i kæden. 3

4 4. Definition af madspild Nedenstående gives et overblik over, hvordan man i Danmark og andre lande definerer og afgrænser, hvornår noget er f.eks. en rest, spild, et overskud, affald eller en ressource. I litteraturen beskrives madspild ofte som mad, der frasorteres og smides væk, selv om det fuldt ud er spiseligt (Knight & Davis, 2007). Sverige Konsumentforeningen i Stockholm skelner for husholdningsaffaldet mellem ikke spiseligt og spiseligt madaffald. Ikke spiseligt madaffald blev defineret som madaffald, som ikke kunne undgås f.eks. teposer, ben, bananskræl og kartoffelskræl. Spiseligt madaffald, madspild blev defineret som fødevarer, der kunne spises og fødevarer, som nogle mennesker vælger ikke at spise, f.eks. æbleskræl, brødskorper (Konsumentforeningen Stokholm 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). Holland: Madspild defineres i Holland som fødevarer, der var tiltænkt at skulle spises af mennesker, men som ikke bliver spist af mennesker (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Fødevarespildet skyldes således: 1) Fødevarer der direkte smides ud (af forbrugere eller andre i fødevarekæden) 2) Biprodukter fra fødevareproduktionen, der var tænkt anvendt som menneskeføde, men som anvendes på en anden ikke optimal måde 3) Ineffektivitet i fødevarekæden, der ikke i sig selv giver et fødevarespild, men kan forårsage at kvaliteten af fødevarerne forringes, og derved lede til spild senere i fødevarekæden England Madaffald fra husholdningerne bliver klassificeret i tre grupper efter muligheden for at undgå affaldet: 1. Undgåeligt madaffald : mad, som er spiseligt, der smides ud fordi det ikke er blevet spist f.eks. et æble eller en halv pakke ost. 2. Potentielt undgåeligt madaffald : mad som spises af nogle mennesker men ikke af andre eller som alt efter tilberedning kan spises f.eks. kartoffelskræl og brødskorper 3. Uundgåeligt madaffald : madaffald fra tilberedning af mad, som ikke kan spises f.eks. ben, grønsags- og frugtskræller, teposer, kaffegrums. Undgåeligt madaffald (madspild) blev endvidere opdelt i 1) Tilberedt eller serveret for meget, 2) Ikke forbrugt til tiden, 3) Andet (WRAP, 2009a). Danmark Kjær og Werge (2010) benytter termen madaffald som dækkende organisk affald fra produktion og tilberedning af fødevarer, kasserede fødevarer og madrester. Madaffald kan endvidere opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald. Det spiselige madaffald bliver i deres rapport defineret som madspild. Denne definition er ny i forhold til tidligere undersøgelser, hvor der er benyttet mange forskellige betegnelser for dette affald. Men denne definition på madspild er i god overensstemmelse med de definitioner, der bruges i Sverige og England, jvf ovenstående. 4

5 Sammenfatning I nærværende notat anvendes følgende definitioner: 1) Madspild er madaffald, der kunne være spist af mennesker (Kjær og Werge, 2010). Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild. 2) Skjult madspild er spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel. Til det skjulte madspild hører dermed f.eks. det tab, der evt. sker i marken, når der som følge af sygdomme osv. høstes mindre korn end det maksimale potentielle udbytte, eller hvis producenten af forskellige årsager må anvende sine råvarer på en ikke tiltænkt og/eller ikke optimal vis. Tilsvarende for kødproduktionen; dyr der dør af sygdomme eller kasseres ved slagtning er ikke en del af madspildet, men hører under det skjulte madspild. 3) Biprodukter, der omfatter dele af fødevareproduktionen, der ikke er egnede som menneskeføde men hvor det er relevant at diskutere, hvorvidt udnyttelsen af disse er optimal eller om der også her kan være tale om et spild af ressourcer (Dette behandles kun sporadisk i nærværende notat). Ved forarbejdning af råvarer til fødevarer, produceres der ud over hovedproduktet, fødevaren, desuden en del biprodukter, der ikke er tiltænkt som menneskeføde og dermed anvendes til andre formål end menneskeføde. Dette kan f.eks. være slagteriaffald som ben og det ikke-sterile blod. Disse dele er ikke egnet som menneskeføde og indgår derfor ikke i hverken den ene eller den anden madspildsdefinition, men defineres som biprodukter, der ikke er egnede som menneskeføde. 5

6 5. Viden om madspild i Danmark og andre lande 5.1. Madspild fra primærproduktionen; landbrug og gartneri Lundquist et al. (2008) angiver, at på globalt plan er tabet i den første del af fødevarekæden ikke særligt betydende i I-lande (den del der er resultatet af dårlig teknologi til høst, tørring og formaling, tab under transport som følge af dårlig logistik og dårlige lagerfaciliteter), mens dette tab er meget betydende i U-lande. I I-landene kommer tab af fødevarer især fra den sidste del af fødevarekæden; processing, marketing og forbrug, og består i højere grad af decideret madspild, altså fødevarer, der er spiselige (Lundquist et al., 2008). England Spild i primærproduktionen skyldes bl.a., at afsætningen til fødevareindustri og detailled er baseret på kontrakter, hvor størrelse, form og det eksakte antal frugt og grønt er udførligt defineret. Overskydende produktion i forhold hertil kan så føre til, at producenten må kassere ellers helt perfekte frugter og grøntsager. Tidligere ville en sådan overproduktion gå til grossistleddet, men deres andel af markedet er reduceret, så dette er ikke længere muligt. I størrelsesorden 30-40% (vægt) af det producerede frugt og grønt kan blive spildt (Vidal, 2005). Da der er tale om fødevarer, der er klar til at blive spist, er der tale om et decideret madspild. Holland Holland har forsøgt at sætte værdi på tabet i kæden fra jord til bord. I den samlede fødevareproduktione er der i Holland et tab svarende til 2,0 milliarder, hertil skal lægges et tab til en værdi af 2,0 milliarder fra spiselige fødevare, som forbrugerne smider ud (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Tabet i primærproduktionen estimeres til hhv % (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010) og 20% (Milieu Centraal, 2009). Men en stor del af dette tab er dog ikke madspild, da det anvendes som dyrefoder (Milieu Centraal, 2009). USA Frugt- og grøntproducenter høster ofte selektivt og lader små og mislykkede afgrøder blive tilbage i marken, da disse afgrøder alligevel forventes frasorteret under pakning eller forarbejdning. Reducerede omkostninger prioriteres højere end den lille udbyttestigning en ekstra indsats ville give anledning til (Kantor & Lipton, 1997). Jones (2004) angiver, at ret betydelige mængder af fødevarer tabes i primærproduktionen i USA svarende til 15-35%. Højest for friske grøntsager med 20-25%, og 10-40% for æbler og citrusfrugter. Danmark Madspild fra primærproduktionen kan opstå i det tilfælde, hvor det ikke er muligt for producenten at afsætte de færdige produkter til menneskeføde. Notates forfattere vurder dog, at dette ikke er et større problem i Danmark, idet der indenfor landbrugsproduktionen er gode afsætningskanaler (f.eks. leveringspligt og garanti til slagteriet). Der kan dog være eksempler på spild i form af mælk, der bliver til dyrefoder ved kvoteårets afslutning, hvis landmanden har overskredet sin kvote men der er tale om meget små mængder. Men inden for gartneriet kan der, lige som i udlandet, ske et madspild. Det er helt almindeligt, at gartnere planter/sår flere hold over sommeren og ikke regner med at afsætte alt. Det handler om timing i forhold til aftaler med supermarkedskæder og ikke at dumpe prisen. Normalt smides der dog ikke fødevarer ud, selv om der er problemer med kontrakten. En undtagelse herfra skete i 2009, hvor der var store problemer med kontraktbrud og derved spild af fødevarer (pers med. Dansk Gartneri, Torben Lippert). 6

7 Madspild fra primærproduktionen er ikke omfattet af undersøgelsen af Kjær og Werge (2010). Sammenfatning Det skjulte madspild, der forekommer under produktionen af korn samt animalske produkter, f.eks. sygdomsangreb i marken, eller dyr der kasseres på slagteriet pga. sygdom, regnes ikke som et madspild, da der ikke er tale om, at der spildes produkter, som er spiselige for mennesker (se definitionerne side 5). Dette skjulte madspild belyses ved input-output tabeller over ressourcestrømme i primærlandbruget (se afsnit 5.9). Inden for gartneriet kan der i Danmark, lige som i udlandet, ske et decideret madspild dvs. spild af spiseligt frugt og grønt, men dette er ikke det normale. Fra udlandet rapporteres der om, at for friske grøntsager kan madspildet udgøre 20-25% for grøntsager, og 10-40% for frugter. Under danske forhold antages, ligesom i Holland, at madspild fra primærprodutionen (både landbrug og gartneri) er ubetydeligt. Kvantificering af dette madspild kræver dog uddybende undersøgelser Madspild fra forarbejdning/fødevareproducenter Den fødevareproducerende industri er den tredje største industri i EU og omsatte i 2002 for 791mia. euro. I alt producerede fødevareindustrien i 2002, hvad der svarer til 154 kg affald pr indbygger i EU. En stor del af dette vil falde under kategorien madaffald, men den præcise mængde kendes ikke (Russ og Schnappinger, 2007 cf. Kjær og Werge, 2010). Vedr. data om madaffald fra europæiske fødevareproducenter, er der kun fundet nyere undersøgelser fra Norge og Storbritannien (Kjær og Werge, 2010). England Ifølge Wrap (Waste & Resources Action Programme) genererer fødevareproducenterne i Storbritannien over 4 mio. tons madaffald om året svarende til en femtedel af det genererede madaffald (Wrap, 2010 cf. Kjær & Werge, 2010). Det er dog ikke muligt at sige, hvor meget af madaffaldet, der kan karakteriseres som madspild. Det kan endvidere ikke udelukkes, at en del af det, der karakteriseres som madaffald, inkluderer biprodukter fra forarbejdningen (Kjær og Werge, 2010). Holland Spildet i fødevareindustrien i Holland estimeres til 2-10%. Mere end 90% heraf bliver dog ikke til affald, da det genanvendes (80% som dyrefoder)(milieu Centraal, 2009). Med de anvendte definitioner i nærværende notat må dette spild bestå dels af skjult madspild og dels af biprodukter. Kun de resterende 10% heraf er decideret spildt (Milieu Centraal, 2009). Madspild antages at udgøre ca. 1-2% ud fra ovenstående. Norge Østfoldsforskning udførte i 2007 et studie af mængderne af madspild fra hele fødevareværdikæden. For fødevareproducenterne fandt man, at madspildet kun udgjorde 1-2% af produktionen. Undersøgelsen blev foretaget gennem spørgeskemaer samt producenternes egne estimater over mængderne. Kun 4 producenter har leveret data, hvorfor datagrundlaget for denne undersøgelse er meget spinkelt (Kjær og Werge, 2010). USA Kantor & Lipton (1997) angiver, at vægttabet (madaffald) ved forarbejdning af landbrugsprodukter til fødevarer svinger fra 5% for frisk frugt til mere end 30% for forarbejdet grønt og kød. Noget af 7

8 dette tab udgøres af madspild, f.eks. fjernelse af skræl fra friske produkter som æbler, hvilket betyder 20% vægttab. Endvidere fjernes spiseligt fedt og skin fra nogle kødprodukter, alene fordi forbrugeren ønsker et mere magert produkt. Ligesom forbrugernes øgede efterspørgsel efter færdigretter resulterer i øget grad af afpudsning i forarbejdningsleddet (Kantor & Lipton, 1997). For eksempel giver forarbejdning af friske kartofler til pommes frites ca. 50% vægttab. Men det meste af dette tab, som er spiseligt (dvs. madspild), genanvendes i andre kartoffelprodukter, mens kartoffelskrællerne sælges til dyrefoder (Kantor & Lipton, 1997). For færdigretter betyder den øgede forædling i fødevareindustrien, at man flytter en del af det spild, der traditionelt sker i husholdningerne til fødevareindustrien. Men dette vil i nogle tilfælde, som eksemplet med kartoffelskrællerne, måske betyde, at der er større chance for, at madspildet genanvendes, når dette generes i fødevareindustrien frem for i husholdningerne. Danmark Forarbejdningsleddet omfatter både virksomheder, som forædler råvarer og dem der producerer fødevarer og færdigretter. Eftersom den første forarbejdning af fødevarerne finder sted i dette led, generes der her en vægtmæssig stor andel af madaffaldet. Fødevareproducenterne angiver typisk deres organiske affald som restprodukter. Dette organiske affald er madaffald, men det er langt fra alt madaffaldet fra dette led, der er spiseligt for mennesker og dermed kan kategoriseres som egentligt madspild (Kjær og Werge, 2010). Det forekommer, at fødevareproducenterne tager fødevarer retur fra detailhandlen, hvorvidt dette er inkluderet i spildet fra fødevareproducenterne, samt omfanget heraf er uafklaret. I Danmark er der ikke lavet større undersøgelser af potentialet af madaffald fra fødevareindustrien siden Miljøstyrelsens rapport fra 1998 (Miljøstyrelsen, 1998). Denne rapport benytter i nogle tilfælde data, der er op mod 20 år gamle (Kjær og Werge, 2010). For slagterierne, bryggerierne og mejerierne er det meget begrænset, hvor meget egentligt madspild, der er i deres madaffald. Uddybes i det følgende for slagterier og mejerier. Slagterier Langt den største del af slagtninger i Danmark finder sted på de store eksportautoriserede slagterier, mens omkring 5% af kødet til salg i Danmark kommer fra slagtninger, der foretages på mindre slagtehuse, de såkaldte hjemmemarkeds-godkendte virksomheder (FoodSam 2006). Således blev der i 2008 slagtet 20,8 mio svin i Danmark (Landbrug og Fødevarer, 2009a), hvoraf de 15,9 mio svin slagtet på Danish Crowns 18 svineslagterier (Danish Crown, 2011). I tabel 1 er vist energiforbrug og ressourcestrømme fra Danish Crowns svineslagteri 2009 udtrykt per levende svin, der kommer til slagteriet. Der foregår en høj grad af genanvendelse af biprodukter, der ikke er slagtekrop, hvilket betyder, at slagteprocessen netto kun påvirker klima (CO 2 )- belastningen for svinekød med ca. 6% af den samlede belastning ved produktionen, og det er svært at forestille sig væsentlige forbedringspotentialer her. Slagtekroppen indeholder ben, der optræder som svind andre steder i forsyningskæden, men dette er ikke spiseligt og regnes derfor ikke til madspild. 8

9 Tabel 1. Energi og ressourcestrømme ved slagtning af et svin (Danish Crown, 2009 cf. Nguyen et al 2011). Enhed Pr. slagtesvin Inputs Levende dyr kg 103,6 El kwh 12 Varme kwh 14 Vand l 259 Outputs Produkter Slagtekrop Kg/svin 81 Biprodukter til biogas: maveindhold, gylle mm Kg/svin 5,6 Biprodukter der genanvendes som dyrefoder kategori 3 Kg/svin 9,8 Biprodukter kategori 2: fedt smeltes og anvendes til biodiesel, resten (ben, kød osv) bruges som gødning eller Kg/svin 2,5 puds Blod genanvendes til menneskeføde/dyrefoder Kg/svin 3,33 Mejerier I 2008 var mælkeproduktion i Danmark mio kg (Landbrug og Fødevarer, 2009), i samme periode blev der indvejet 3911 mio kg mælk fra danske andelshavere på Arlas mejerier (Arla Food, 2011) svarende til 82% af den danske mælkeproduktion og i detailleddet er Arlas markedsandele hhv. 85% på drikkemælk, 70% på youghurt og 45% på ost (Arla Food, 2011). Nedenstående input/output data (Tabel 2) stammer fra Grønne Regnskaber (2001/02) fra Arlas ostemejeri i Hjørring og mælkeproduktion i Århus og Hobro og må derfor regnes som repræsentativ for majoriteten af forarbejdning af mælk på danske mejerier. Ifølge Miljøstyrelsens rapport fra 1998 er der et minimalt spild ved håndtering af mælk på mejerierne (<1%)(Kjær & Werge, 2010), hvilket også fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Energiforbrug og ressourcestrømme ved forarbejdning af råmælk til konsummælk og ost (LCAFood) opgjort per kg produkt. Per 1 kg produkt Enhed Skummet Let mælk Sødmælk Minimælk Gul ost mælk Inputs Råmælk kg 1,12 1,08 1,02 1,11 10 El wh Varme wh Vand l 0,70 0,70 0,70 0,70 15 Outputs Produkter Mælk kg 1,0 1,0 1,0 1,0 0 Fløde kg 0,12 0,08 0,02 0,11 0,68 Valle 1) Kg ,5 Ost kg ) Valle er et biprodukt, der afsættes til landmænd, der anvender det til dyrefoder 9

10 Korn og brød Industrielle producenter (> 10 ansatte) af brød og kornprodukter er medtaget under fødevareproducenter, mens små håndværksbagerier falder under kategorien øvrig detailhandel. Der er tale om få store producenter, der sidder på langt størstedelen af produktionen, eksempelvis har Lantmannen 70% af det danske brødmarked (Lantmannen, 2010 cf. Kjær og Werge, 2010). I 1991 blev der produceret tons færdige brødprodukter i gruppen af industrielle producenter. Fra denne produktion oplyses det af virksomhederne selv, at 1-10% falder indenfor kategorien madaffald, der ikke er egnet til menneskeføde, mens langt størstedelen af fejlproduktionerne recirkuleres i produktionen (Miljøstyrelsen, 1998 cf. Kjær og Werge, 2010). Frugt og grønt Umiddelbart er det primært i frugt- og grøntindustrien, at der vil være potentiale i at begrænse madspildet (Kjær og Werge, 2010). At opgøre restprodukter fra produktionen af forarbejdet frugt og grønt besværliggøres af, at mange af de anvendte råvarer kommer til Danmark som halvfabrikata og derfor allerede er renset fra det typiske madaffald såsom skralder, toppe, bælge osv. Mængderne af madaffald, der fremkommer i Danmark, er derfor ofte begrænset til fejlproduktioner. Kjær og Werge (2010) vurderer, at der ved produktion fra danske råvarer, vil en del af madaffaldet være uspiseligt, medens det vurderes, at fejlproduktioner typisk vil karakteriseres som madspild. Tabel 3. Nøgletal og mængder for forarbejdning af frugt og grønt i Danmark (Miljøstyrelsen 1998 cf. Kjær og Werge (2010). Produktion Mængde af restprodukt Beskrivelse Frosne grønsager, ekskl. kartofler og løg Juice, frugtsaft, marmelade, syltetøj og grød Tons/år % af råvaremængden Skrald, toppe, bælge mv Fejlproduktioner. Traster (frugtrester, kerner). Kiselgurrest ( tons/år) Løg, frosne eller stegte Skrald, stegeolie Sur konserves Skrald, grønsagsrester Sammenfatning Den første forarbejdning af fødevarerne finder sted i fødevareindustrien, og vægtmæssig genereres her en stor andel af madaffaldet. Det organiske affald fra slagterier, mejerier og bryggerier er oftest ikke spiseligt for mennesker og kan derfor ikke kategoriseres som egentligt madspild, men som biprodukter. I den udenlandske litteratur er der kun i 2 studier (Holland og Norge) angivet et skøn over madspild fra forarbejdningsindustrien på 1-2% af den producerede mængde uden at skelne mellem forskellige industrier. Datagrundlaget vurderes endvidere som noget usikkert. Der findes ikke danske data for madspildet i forarbejdningsindustrien, hvorfor det udenlandske bud på 1-2% af den producerede mængde må anvendes som bedste bud på madspild fra forarbejdningsindustrien Madspild fra engros/transport af fødevarer Transporten af fødevarer er forbundet med en række udfordringer. Især ferske fødevarer risikerer at blive fordærvede på deres vej fra producent til forbruger. Det betyder et stort spild af fødevarer. 10

11 Inkluderer man transport af importerede/eksporterede fødevarer er tabet mere omfattende, idet udfordringerne bliver større, når fødevarer krydser grænserne pga. den længere transporttid og pga. systemer, der ikke umiddelbart er integrerede. Generelt er der sket en stigning i, hvor meget fødevarer bliver transporteret. Det er således karakteristisk for I-lande, at der er længere geografisk afstand mellem produktion og forbrug af fødevarer end i U-lande (Lundquist et al., 2008). Madaffald fra en gros- og transportleddet består stort set udelukkende af spiseligt madaffald, altså madspild, og yderligere undersøgelser af mængderne fra dette led er derfor yderst relevante. USA Kantor & Lipton (1997) angiver, at transport af fødevarer ved en uhensigtsmæssig temperatur kan forårsage, at fødevarernes kvalitet forringes, f.eks. at de rådner eller angribes af bakterier. Den hyppige håndtering af fødevarer kan føre til yderligt tab. En typisk fødevare er håndteret 33 gange før den håndteres af forbrugeren i supermarkedet. I I-lande vurderes der at være et spild af de letfordærvelige fødevarer, som følge af manglende køling (under transport og opbevaring), svarende til 9% (IIR, 2009). Japan I Japan blev der i 2006 genereret tons madaffald i alt. Af disse stod grossister og andet engroshandel for 7% hvilket svarer til tons madaffald i 2006 (MAFF, 2007 cf. Kjær og Werge, 2010). Danmark Grossist og engrosleddet leverer ferskvarer til både de mindre detailbutikker samt til storkøkkener og restauranter. I grossist leddet må det formodes, at størstedelen af madaffaldet er madspild, da der her er tale om fødevarer, som potentielt kunne være solgt til slutbrugerne (Kjær og Werge, 2010). Kjær og Werge (2010) har ikke fundet nogle officielle opgørelser af mængderne af madaffald fra dette led i kæden. Ved henvendelse oplyste GASA Odense Frugt Grønt, at de i 2008 leverede ca. 256 tons madaffald til kompostering (Kjær og Werge, 2010). GASA er dog kun en af ca 3500 engrosvirksomheder i Danmark (Danmarks Statistik, 2010) og det må derfor formodes, at der fra dette led er tale om en ikke ubetydelig andel madspild. Sammenfatning Madaffald fra en gros- og transportleddet er stort set ikke beskrevet i hverken danske eller udenlandske undersøgelser. Madaffaldet fra dette led i kæden består stort set udelukkende af spiseligt madaffald, altså madspild, hvorfor yderligere undersøgelser af mængderne fra dette led er yderst relevante. Mængder af fødevarer, der transporteres i forbindelse med import og eksport er beskrevet i afsnit Madspild i storkøkkener Storkøkkener er ifølge Kjær og Werge (2010) defineret som virksomheder, der erhvervsmæssigt tilbereder mad, eksempelvis institutionskøkkener, restauranter, cateringfirmaer, kantiner mv. Hvor stor en del madspildet udgør af den totale mængde madaffald fra storkøkkener, vil afhænge af i hvor høj grad, der bliver anvendt friske råvarer eller halvfabrikata (Kjær og Werge, 2010). 11

12 Sverige I Sverige findes ingen opgørelse over den samlede mængde af madspild fra dette led i kæden (Kjær og Werge, 2010). Men man har i Sverige opstillet nogle nøgletal for, hvor meget madspild, der forekommer fra storkøkkener i institutioner og skoler: Der genereres mellem gram madaffald pr portion (af ca. 300 gram) med en middelværdi på 60 gram (Naturvårdsverket 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). For restauranter (data fra 10 restauranter og 9 burger/pizza restauranter fra 2006) er madaffaldsintervallet gram pr portion fra almindelige restauranter og gram pr portion for burgerrestauranter, pizzeriaer mv. (RVF, 2006 cf. Kjær og Werge, 2010). Casestudier fra 2 restauranter og 2 skolekøkkener i 2001 viste, at størstedelen af madaffaldet var madspild, medens mængden af uspiseligt madaffald var lille, da disse køkkener fik leveret mange halvfabrikata. I gennmsnit 20% (15-22%) af de indkøbte råvarer blev til spild, heraf udgjorde madaffald fra tallerkenerne de 10% point (11-13%), rester fra serveringsfade 6% og tab under opbevaringen og tilberedningen 4% (Engström and Carlsson-Kanyama, 2004). England I følge WRAP stod restaurationsbranchen for ca. 3 ud af de millioner tons madaffald, der blev genereret i Storbritannien, i dette tal er ikke inkluderet madaffald fra hospitaler, skoler og andre offentlige institutioner (Wrap, 2010 cf. Kjær og Werge, 2010). McDonald s oplyser, at der fra deres restauranter i England er en spildprocent på ca. 1% af den indkøbte mad. Det vides ikke om dette kun er gældende fra deres lager og køkken eller om det også inkluderer madspild fra deres gæster (McDonald s, 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). Et andet studie, udført på 4 hoteller med restauranter, 2 restauranter og 2 kantiner konkluderede, at der var stor forskel i madspildet alt afhængig af restaurationsform. Studiet sammenlignede energiindholdet i madaffaldet i stedet for mængderne og fandt, at på hotellerne udgjorde madaffaldet mellem 20-38% af energiindholdet i måltidet, mens det for restauranten kun var ca. 9%. Forskellene skyldes primært, at der på restauranterne blev brugt store mængder af halvfabrikata, mens hotellerne primært brugte friske råvare, herudover spillede også antallet af retter på menuen en rolle (Youngs et al., 1983). Holland Madspild i restauranter estimeres til 15-25% (af vægten af de serverede måltider antaget). Dette spild bliver ikke genanvendt og ender som madspild (Milieu Centraal, 2009). USA Kantor & Lipton (1997) fandt i USA, at summen af fødevarespildet (vægt) i storkøkkener og husholdninger udgjorde i alt 26% af den samlede tilgængelige mængde fødevarer (den spiselige del). For frugt og grønt var det 24% af fødevareudbuddet, der blev tabt i disse 2 led i kæden, 15% for kød, 30% for mejeriprodukter og æg, samt 30% af fødevareudbuddet af kornprodukter. Danmark De officielle data, der eksisterer vedrørende madaffald fra storkøkkener, er alle af ældre dato, og ydermere er nogle af undersøgelserne baseret på et relativt spinkelt empirisk grundlag og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Nøgletallene fra 2002 samt 1995 kan således kun i begrænset om- 12

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled LISBETH MOGENSEN, JOHN HERMANSEN OG MARIE TRYDEMAN KNUDSEN DCA RAPPORT NR. 017 FEBRUAR 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Forundersøgelse af madspild i Danmark. Birgitte Kjær og Mads Werge Copenhagen Ressource Institute

Forundersøgelse af madspild i Danmark. Birgitte Kjær og Mads Werge Copenhagen Ressource Institute Forundersøgelse af madspild i Danmark Birgitte Kjær og Mads Werge Copenhagen Ressource Institute Miljøprojekt Nr. 1325 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE Fase 1: Birgitte Kjær og Nikola Kiørboe Copenhagen Resource Institute Maj 2012 2 INDHOLD 1. Formål...

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen

Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen Resultater fra Danmarks Statistik og The Nielsen Company Anne C. Bech Consumer Insight 2015 1 9 år med fiskekampagnen 2 Fortsatte kampagner

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Fedtafgift. Maj 2011 v/ Tor Christensen og Jeanette Rose Hansen Skatteministeriet

Fedtafgift. Maj 2011 v/ Tor Christensen og Jeanette Rose Hansen Skatteministeriet Fedtafgift Maj 2011 v/ Tor Christensen og Jeanette Rose Hansen Skatteministeriet Baggrund Forslag om fedtafgift Et højt indtag af mættet fedt er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme En

Læs mere

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Notat Jord & Affald J.nr. MST-774-00001 Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Statistik for madaffald

Statistik for madaffald Miljøprojekt Nr. 622 2001 Statistik for madaffald Claus Petersen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig Enkel servering Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig billigere sundere hurtigere Servér hele menuer og snacks hele døgnet Færre omkostninger Større profit 2 maskiner kan tilberede 16 kilo pommes frites

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2004 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2003 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Andelen af økologisk produktion i Belgien og Luxembourg

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Statistik for madaffald 2001

Statistik for madaffald 2001 Miljøprojekt Nr. 857 2003 Statistik for madaffald 2001 Claus Petersen og Martin Kielland ECONET A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

MADSPILD I DANMARK. Et overblik over undersøgelser og igangværende projekter om madspildet i Danmark. 23. september 2015

MADSPILD I DANMARK. Et overblik over undersøgelser og igangværende projekter om madspildet i Danmark. 23. september 2015 23. september 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk MADSPILD I DANMARK Et overblik over undersøgelser og igangværende projekter om madspildet

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Anne Dahl Lassen a, Jonathan Rasmus og Michael Søgaard Jørgensen

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere