- At der er nogen usikkerhed om hvad forskellen på en policy og en strategi er

Transkript

1 Skriv om NGO FORUM medlemsmødet på Vartov mandag d. 29/4. NGO FORUMs formand Vagn Berthelsen indledte med at byde de ca. 60 deltagere velkommen, og linede formålet med dagen op. Han beklagede at kun et executive summary og ikke hele evalueringen var blevet udsendt til alle, men understregede at det var blevet indskærpet fra ministeriets side at vi ikke måtte sende den ud. Formålet var derfor at få NGO FORUMs referencegruppe på banen, og få dem til at redegøre for evalueringens indhold, konklusioner og anbefalinger, samt rejse en række tematiske spørgsmål, som vi, under anden del af eftermiddagen, så ville forsøge at diskutere med ministeren. Han nævnte at den fremtidige dialog med ministeriet om udmøntningen af evalueringens anbefalinger ville tage udgangspunkt i det princippapir, som var blevet udsendt fra referencegruppen. Henrik Nielsen redegjorde for de store linier i evalueringen, der bl.a. stadfæster at vi ikke længere skal have en egentlig strategi, men en policy, der så skal være linket op til den generelle strategi retten til et bedre liv. Han hæftede sig ved evalueringens afsluttende action points til danske NGOer, hvor der lægges vægt på at vi skal finde ud af hvad vi bidrager med, finde på nye partnerskabsformer, overveje at eksperimentere med nye tilgange til hvordan man laver kapacitetsopbygning, investerer i at udvikle vores M & E-beredskab, så vi er rustet til at vise vores value added. Endelig skal vi samarbejde med ministeret om at lave de såkaldte guidance notes, der skal sikre at policy en linkes til den overordnede strategi.. Lars Udsholt diskuterede det øgede fokus på resultatorientering og kravet om at vise value added, og kom med anvisninger til hvordan vi kunne takle det. Han kom med en række bud på hvad der kunne være vores value added, og nævnte en række udfordringer med resultatmålinger, der på den ene side kan lede til en bedre fokusering af arbejdet, på den anden side også kan gå ud over eksperimentringslysten, diversiteten, og blive for ufleksibel. Frans Mikael diskuterede perspektiverne ved at overgå til at have en policy, i hvilket han så nogle spændende muligheder for at genpolitisere vores arbejde. Vi har i stigende grad fælles dagsordner med organisationer i syd, og den nye politik bør vi se som en mulighed for at generobre den politiske dagsorden, ikke mindst på hjemmefronten, hvor oplysningsindsatsen udgør en af vores klare forcer. Jeef Bech diskuterede udfordringer i evalueringens intentioner om at udforske mere omfattende sydfunding. Det er klart at der er problemer med shrinking space, men også nye skærpede resultatkrav og standardiseringer kan komme til at gå ud over mangfoldigheden i støtten, hvilket på den anden side ikke nødvendigvis er entydigt negativt. Dorte Busch diskuterede de særlige udfordringer vi har i skrøbelige stater. Vi har været dagsordenssættende i måder at integrere og samtænke nødhjælps- og udviklingsindsatsen. Men deler samtidig ministerens skepsis mht samtænkning af udviklings- og militær bistand.endelig skal vi indstille os på at indsatser i skrøbelige stater er forbundet med store usikkerheder og risici, som kan være vanskelige at kombinere med en stærkt resultatorienteret politik. De forskellige oplæg afstedkom en god debat, hvor forskellige temaer kom op. Blandt de emner, der blev nævnt var: - At vi generelt har været ret gode til l at definere hvad vi vil måles på. - - At vi bør skærpe hvad vores added value er - At der er nogen usikkerhed om hvilken status de omtalte guidance notes har - At der er nogen usikkerhed om hvad forskellen på en policy og en strategi er

2 - At der er tvivl om hvorvidt ministeriet har ressourcer til at lave role out på en kommende policy. - At der er tvivl om hvordan forholdene bliver nu for at arbejde i Syd hvis ikke man er ramme, og hvis man arbejder i lande, der ikke er programlande. 2. Mødet med Udviklingsminister Christian Friis Bach Vagn Berthelsen indledte med at byde velkommen og ridsede banen op. Han understregede at vi har været glade for involveringen, og fortsat vil være i dialog. Tidspunktet for mødet nu var også godt. Han bad bl.a. ministeren om at tage udgangspunkt i vores tilsendte princippapir. Hvordan vi mest hensigtsmæssigt støtter CS i Syd, der er stadig vores primære målsætning. Derudover nævnte han at vi synes EU har ret i at sige at et styrket CS er et mål i sig selv. Han nævnte derefter 4 temaer: - Vi, i det danske cisvilsamfund, kan meget og vil meget, og derfor er forskelligheden bevaringsværdig, strømlining er ikke sagen. - Vi fortsætter gerne diskussionen om dokumentering af added value at det sker på vores egne præmisser er også godt, ikke som noget, der trækkes ned over hovedet på os. - Vi har nogle spørgsmål om hierarkier - hvad er guidance notes, hvilken status har de, hvad er det egentlig vi snakker om, hvilke områder gælder de for? - Spørgsmålet om bistandsmodaliteter: Her det vigtigt at bevare et bredt sæt af modaliteter. Ministeren takkede for det gode initiativ, og indledte med at understrege vigtigheden af en stærk politisk platform. Når man er rettighedsbaseret må civilsamfundet nødvendigvis være stærkt involveret. Han anerkendte således Vagns præmis om forskelligheden af de folkelige organisationer. Engagementet skal stadig være der. Resultatet af evalueringen bliver at vi får en civilsamfundspolitik. Ministeren understregede at vi laver en politik som er for hele vores cs-engagement, som ikke kun er for det danske civilsamfund, men også for samarbejdsparter i Syd. CS skal inddrages også i andre områder, grøn vækst m.v. og det er vigtigt med bredt politisk ejerskab. Der skal være åbenhed fra starten, i udviklings politisk råd, og det skal være foranket i Udenrigsudvalget. Ministeren møder også gerne op til Civilsamfunds-træf. Han tilføjede at der vil blive set mere på merværdien, (det der på alminelig dansk hedder value added eller added value). Her skal vi i de danske NGOer være knivskarpe. Danske folkelige organisationer skal måles på vores strategi, trods diversitet. Han insisterede på at der vil blive mere results based resourceallokering. Det skal nok give ballade. De ekstra penge vi har, understregede han, gives til de rammer, der har performet, og sådan vil det fortsætte. Dette bliver ikke nemt, men nødvendigt. Der vil blive målt på relevans og effektivitet. På det humanitære område vil ministeriet måle på hvem der har kapacitet, og allokere ressourcer i henhold til det. Det sker med Echo- og HAP-certificering. Indkomstgrænser for modtagerlande bliver ændret. Det muliggør ikke engagement i f.eks. Swaziland, men giver lidt mere fleksibilitet. Han understregede vigtigheden i at holde udarbejdelsesprocesser åbne og transparente. Herefter fik de fire oplægsholdere to minutter hver til indlæg: Frans Mikael: Vi er meget interesserede i det, der nævnes omkring innovative partnerskaber. Evalueringen har ikke opfanget de i stigende grad fælles dagsordner vi har med organisationer i Syd. Hvordan får vi indrettet dette? Den siger heller ikke meget om modaliteter. Civilsamfundet kan visse ting, agere politisk, tage parti osv. Vi har lyst til at redefinere vores komparative fordel. Lars Udsholt: Vi har en vigtig tillægsværdi (Som vistnok er det samme som merværdi, der er det samme som value added/added value): vi kan indgå i ligeværdige partnerskaber, vi er mere jævnbyrdige. ddanske NGOer

3 kan være der hvor Danida ikke kan være. Vi har en evne til at markere holdninger og værdier. Mht. resultatrapportering: Vi vil gerne kvittere for en god proces omkring rammeregler, vi vil gerne vise hvad vi gør. Læring og accountability går hånd i hånd. En fælles rapportering på transparens også god. Men der er en risiko for standardisering og forsøg på at alle skal passes ind i kasser. Og vi er bekymrede for vores partnere, her kan resultatorientering tage fokus fra det gode arbejde. Jeef Bech: Sydejerskab er en god ting. Men det rejser en række spørgsmål: Hvad sker reelt? Er det forflytning fra Asiatisk Plads til ambassade, til nye aktører eller hvordan? Hvordan tænkes sydejerskab konkret? Intentionen er god, men i praksis har det været svært. Lægges der op til at ambassaderne skal overtage alting? Hvordan sikres CS involvering som et mål i sig selv? Hvordan er det med guidance notes? Hvordan udmøntes de og hvordan involveres vi? Dorte Busch: Skrøbelige stater er nyt vigtig prioritet. Her er balancen mellem humanitær og udviklingsbistand flydende. Risikovilligheden, hvordan er det med den? I en resultatorienteret sammenhæng bliver det skæbnesvangert at tage for mange risici. Svar fra ministeren: Det er rigtigt at danske NGOer har mange forskellige former for tillægsværdi, men bevisbyrden bliver alligevel stigende. Vores finansiering vil alt andet lige rykke sydpå. Resultatopgørelse skal I være med til at udvikle. Sydpartnere skal i stigende grad involveres. Mht skrøbelige stater: Det går jeg meget op i. Der vil komme mere fokus på det. Der vil vi satse benhårdt. Her ligger der en meget betydelig opgave for Civilsamfundet. Her er ingen nemme løsninger. Vi insisterer på at støtte lokale statslige mekanismer. Risikovillighed, hvordan få vi det ind? Hvordan udvisker vi skellet mellem det udviklingsmæssige og det humanitære arbejde? Modstandskraft skal tænkes ind, og dem, der er gode til det, vil vi gerne belønne. Einar Hebogård Jensen (fra UM) om guidance notes: Det er ikke besluttet hvor mange guidance notes der skal laves. Vi mødes allerede tirsdag d. 30. med den nyligt nedsatte referencegruppe for at se på erfaringer fra andre lande. Mht pooled fundings, så skal vi kigge på best practices. Der skal m.a.o. kigges bredt. Spørgsmål og kommentarer fra salen: Skal vi ikke snakke om forandringer i stedet for resultater? Resultatorientering går ud over eksperimenteringen. Kan vi ikke bruge rammen lidt mere fleksibelt. Du sagde at den gamle CSS ikke kommer så vidt ud. UM får kritik for ikke at have kunne lave roll out. Den nye skal rulles ud over det hele, men I har ikke ressourcerne. Der er ikke sammenhæng mellem mål og midler. Det giver grund til at rejse bekymringsfane. Flytning af fonde til Syd bliver meget national. Her gælder ofte en særlig organisationsform, der skal støttes. Her er den sociale økonomi er et nyt innovativt rum. Svar fra Ministeren: Vi skal klart være innovative. F.eks. er FN organisationer meget forskellige, og vi sammensætter kernebidrag og innovationspuljer til FN organisationer, for at sikre en innovativ brug af midler, Også i forhold til nye partnerskaber. (priv selskaber). Mht manglende ressourcer: ja, det er en vigtig kommentar. Her håber vi at det rettighedsbaserede approach giver en anden platform som vil give en anden robusthed, som vi kan bruge. Men det er et vigtigt punkt. Mht model til støtte i syd: hvis man i stigende grad gik ind i globale kampagner ville det være fint, men vi har ikke fundet modellen endnu. Der er endnu ikke nogen incitamentstruktur. Gode ideer modtages gerne, og ministeren opfordrede til at sende information og evaluering om forskellige sydfunding modeller. Jens Kåre (UM): Mht. udviklingen af det globale: De store ngo-familier er ikke mere lydhøre end ambassader. Nye spørgsmål: Hvordan linkes op til EU. Hvad er det der gør at det er nemmere at udrulle den nye politik end den gamle strategi? Den gamle strategi siger at civilsamfundsarbejdet er mest civilsamfundet i Syd. Er der mere åbning i den nye i forhold til mellemindkomstlande?

4 Når tidsplan udrulles bliver det lidt hektisk. Vi har en interesse i en bred civilsamfundspolitik, og har været glade for den. Men rammeaftaler bliver hastet igennem, og der bliver et voldsom tidspres. Det tager tid at få modaliteter på plads. Der er et administrativt ressourceproblem. Mht. fonde er der en begyndende afdækning af hvordan det har fungeret. Disse erfaringer må med i en evt. revurdering. Det blev også nævnt at det er en god ide med mange midler til Syd. Her har danske NGOer en vigtig rolle at spille. De er gode til at være både begejstrede og kritiske. Ministeren: Det er vigtigt for Syd NGOer hvis de skal turde træde frem i betændte politiske sammenhæng at de har partnerskaber med os i Nord. Det er korrekt at udmøntningen af resultatmålingen ser meget endimentional ud. Det skal være en rummelig måde, hvor man selv har været inde og definere hvad der er resultater. Det er impact det handler om. Ministeren understregede at han syntes at danske folkelige organisationer var utroligt stille. Det kan ske meget betydelige forandringer ret hurtigt. Overalt lukker lande sig inde og ude. Og nej, vi er ikke under tidspres, inden jul er ikke hæsblæsende. Evalueringen er ikke ligefrem hæsblæsende heller, v kan tage hvad vi synes og lade andet ude. Til d. 12/6 laver vi noget kort om hvad skal køres frem. Mht innovative partnerskaber er Sustainable energy for all et godt eksempel. I øvrigt skal folk til at følge med i de løbende UPRs, der er nyttige prioriteringsværktøjer. Der blev spurgt til de små organisationer. Ministeren: Det er vi mærksomme på. Der blev opfordret til at man kiggede på køreplanen i f.t. EU. EU kan ikke løfte det alene. Der blev stillet spørgsmålstegn ved ministerens kommitment. Hvad er det, der er vigtigt? Fattigdomsorientering eller vækst? Fortsat 0,7% Ministeren indrømmede at han er også kommet mere i tvivl vi skal også se på hvad der kommer ud af udviklingsbistanden herhjemme i arbejdspladser. Han vil ikke sige noget om procenter. Han forventer at vi øger, men det skal være resultatbaseret. Der blev kommenteret på tilblivelsesprocessen omkring Partnerskab 2000 og CSS som tog en rum tid. Den måde ministeren har skruet processerne sammen går ud over ejerskabet. Man udbad sig en kommentar om hele strategien, hvordan sikres civilsamfunds involvering på alle de andre områder. Opfordringen til at være mere kritiske blev modtaget med entusiasme. Vi vil meget gerne være mere kritiske. Til at starte med vil vi have mere af oplysningsbevillingen, fordi Danidas oplysning er selvfed, kedelig og ikke involverende. Det blev også nævnt at de såkaldte UPRprocesser er mere problematiske end som så. Pas på med at skamrose dem, og gøre dem mere brugbare end de reelt er. Endelig blev det nævnt at det er et kæmpe arbejde at være på banen i forhold til referencegrupper etc. for organisationer, der ikke har så mange ressourcer med al den rapportering. Ministeren: Vi er Lydhøre mht. oplysning. Muligt at vi er ved at blive kvalt i referencegrupper m.v. men håber at man har en opfattelse af at vi lytter. UPR er et godt instrument trods svagheder, og deres anbefalinger bliver lyttet til og implementeret. Der har rigtignok i perioder manglet politisk ejerskab. Efterbearbejdning: Efter at ministeren havde forladt mødet havde forsamlingen en kort efterbearbejdning, hvor følgende punkter blev rejst i forsøg på at komme med nogle konkluderende betragtninger man kunne gå videre med:: - Det er tvivlsomt om ministeriet har ressourcer til at gennemføre ideerne, der skitseres i evalueringen, især hvis det skal ske i det tempo ministeren ønsker.

5 - Der er tvivl om landevalg, og om hvordan vi skal operere i lande uden ambassader eller landeprogrammer - Vi er ikke imod resultatmålinger, og når vi kan virke frustrerede er det fordi vi aner en tendens til at samme allokeringskriterier ikke altid er til stede indenfor andre typer af dansk bistand. - Det er stadig lidt uklart hvad forskellen, helt konkret, er på en strategi og en politik. - Der er muligheder for, i snakken om vores komparative fordele, at generobre den folkelige oplysningsdagsorden. - Der er et rum mellem på den ene side at vi skal allokeres ressourcer pba resultater, og på den anden side at vi skal fastholde diversiteten som et mål i sig selv, som kan blive en modsætning, vi kan spille på. - Det er stadig uklart hvordan ministeren vil koble allokering pba resultater med et ønske om større risikovillighed. - Det er usikkert hvilken status de kommende guidance notes får, og hvorledes vi bliver koblet op til hele den overordnede strategi - Det bliver vigtigt at uddybe dialogen med Christiansborg, og Civilsamfundsorganisationernes repræsentanter i Udviklingspolitisk Råd skal være gode til at melde tilbage til NGO FORUMs medlemmer. - Vi skal være pro-aktive i forhold til at definere hvad vi vil måles på. - Der er stadig en vis usikkerhed omkring hvor vi lande i forhold til prioriteringer om modaliteter for Sydstøtte. Dette skal vi være opmærksomme på. - Vores CS-træf i Oktober bliver vigtigt at få arrangeret, så vi kommer i offensiven på disse punkter.