Danmark går glip af ny vækstmodel
|
|
- Ella Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhverv Danmark går glip af ny vækstmodel Erhvervsklynger. Et nyt, innovativt og velbeslået Europa vokser frem - Regioner bruger ny vækstmodel til at skabe fremtidens milliardindustrier - Resultatet er nye job, nye virksomheder og nye investeringer trods økonomisk lavkonjunktur og global konkurrence - Danmark mestrer ikke fremtidens vækstmodel, selvom vi har alle forudsætninger for det I SAS er medarbejderne gået ned i løn for at bevare deres job. Hos Bosch i Frankrig og hos DaimlerChrysler og Siemens i Tyskland er medarbejderne gået op i tid for at bevare deres job. Europa mister i disse år hundredetusinder af arbejdspladser til billigere lande, og det gør ondt. Men midt i verdenshistoriens største globale omfordeling af arbejde er et nyt, mere innovativt Europa ubemærket ved at tage form. Spredt over hele kontinentet skyder nye, innovative industriklynger op og leverer fremtidens arbejdspladser. De fleste bliver ikke bygget af regeringer med ambitiøse reformer, men oftere af pragmatiske erhvervsledere og lokalpolitikere, der bruger en ny vækstmodel til at skabe vækst der, hvor der ingen var. Den nye vækstmodel handler om at spotte de lokale erhvervsmæssige styrker og skabe et målrettet samarbejde med universiteter, skoler og myndigheder for at udvikle dem til verdensklasse. Der er tale om en helt ny generation erhvervspolitik, og de foreløbige resultater er ganske opsigtsvækkende. De skandinaviske lande har også de kulturelt bedste forudsætninger for at bruge denne vækstmodel til at skabe resultater, for den kræver samarbejde og helhedstænkning. Christian Ketels, forsker, Harvard University For eksempel har den før så arbejdsløshedsplagede britiske by Leeds i Yorkshire, en region med 5 million indbyggere, i løbet af få år skåret arbejdsløsheden ned til 4 pct. eller det laveste i 30 år. I dag er problemet i Leeds ikke, at den sidste kulmine nyligt lukkede, og at virksomheder som Hydro Aluminium Motorcast netop har besluttet at flytte 600 job til Ungarn. Det store problem er at finde tilstrækkeligt mange dygtige ledige medarbejdere til alle de nystartede virksomheder, som skyder op i byen. Jeg frygter, at den private sektor vil anklage den offentlige for at lægge beslag på for mange medarbejdere, når også opsvinget begynder at slå igennem, siger Tom Riordan, chef for strategi og politik i Yorkshire Forward - en organisation, som er etableret udelukkende for at realisere den nye vækstpolitik. Yorkshire og andre succesregioner har fanget opmærksomheden hos progressive politikere og erhvervsfolk fra nye markedsøkonomier som Kosovo, Tjekkiet og Polen. De valfarter nu til Europas nye industrielle vækstcentre for at kopiere den erhvervspolitik, som tilsyneladende besvarer spørgsmålet om, hvad man skal leve af i en fremtid domineret af økonomiske supermagter som Kina og Indien. Danmark står paradoksalt nok på sidelinjen i udviklingen, selvom vi har alle forudsætninger for at være en af frontløberne i det nye Europa. Danmark kortlagde allerede for mere end 10 år siden som en af de første nationer i verden sine erhvervsstyrker - eller ressourceområder, som de blev kaldt. Men herhjemme er det ikke lykkedes at etablere det tætte og målrettede samarbejde mellem virksomheder, videnscentre og myndigheder, som er nødvendigt for at forvandle styrkerne til vækst. Ifølge en af de første internationale sammenligninger over, hvilke lande der har de stærkeste erhvervsklynger, ligger Danmark på en 22.-plads. Finland og Sverige ligger derimod helt i top. Se figur 1. Det er ikke tilfældigt. Både Sveriges og især Finlands erhvervspolitik bygger på den nye vækstmodel. Den svage danske placering viser, at Danmark ikke i samme omfang mestrer den nye generation vækstpo- 14 Nr august 2004
2 Mandagmorgen Svag dansk placering Europæiske erhvervsklynger Land Italien Finland Storbritannien Tyskland Sverige Irland Holland Østrig Frankrig Danmark Belgien Spanien Portugal Grækenland EU-gennemsnit Rang mht. udvikling af klynger Overordnet rang mht. klynger producent af trådløse løsninger, etableret sig i Silicon Valley for at være en del af verdens mest avancerede IT-miljø. Der findes endnu ikke sikre metodiske opgørelser over, hvordan erhvervsklyngerne i Europa fordeler og udvikler sig, men den første analyse fra EU-Kommissionen af 34 regionale klynger viser tre tendenser, som har betydning for den økonomiske debat: Nye virksomheder. De fleste klynger er domineret af mindre virksomheder, og koncentrationen af små virksomheder vokser over tid. Nye investeringer. De fleste klynger betjener det globale marked, ikke kun det lokale, og tilstedeværelsen af udenlandske virksomheder vokser over tid. Figur 1: Ranglisten bygger på svar fra erhvervsledere i de enkelte lande (venstre række) og en vægtning af parametre, der er vigtige for udviklingen af erhvervsklynger, som f.eks. underleverandører, videnscentre, m.m. (højre række). I alt indgår 75 lande fra hele verden - tabellen viser de europæiske landes placeringer. Kilde: 'Structural change in Europe 3 - Innovative City and Business Regions', litik, som leverer fremtidens job og velstand. Mandag Morgen har analyseret den nye vækstpolitiske dagsorden. Konklusionen er blandt andet, at de bedste resultater opstår der, hvor samarbejdet mellem erhvervslivet, universiteter og uddannelser er stærkest, og hvor satsningen på at skabe fremtidens milliardindustrier bliver varetaget af en selvstændig organisation - og ikke af regeringen. Erhvervsklyngerne er fremtidens vækstmotor Den nye vækstmodel er direkte afledt af den amerikanske Harvard-professor Michael Porters analyser af de industrielle erhvervsklynger, som han beskrev i bogen The Competitive Advantage of Nations i Porters research viste, at vækst og velstand ikke så meget beror på enkelte virksomheder eller generelle nationaløkonomiske forhold, men forekomsten af specialiserede klynger af virksomheder, som takket være indbyrdes rivalisering, tætte samarbejdsrelationer og særlige rammebetingelser med udgangspunkt i kulturelt forankrede kompetencer formår at nyudvikle løsninger og produkter hurtigere end konkurrenterne. Reelt repræsenterer erhvervsklyngerne et erhvervsbaseret vidensmiljø eller et specialiseret netværk, som leverer fordele til de virksomheder, der deltager i dem. Det globale forbillede er Silicon Valley, som suger alverdens højteknologiske virksomheder til sig, fordi der er viden, dygtige medarbejdere, avancerede kunder og gode samarbejdspartnere. Senest har en af Danmarks højteknologiske succeser, RTX, Nyt udviklingsniveau. Der er stor koncentration af forskning og avanceret forretningsservice i de fleste klynger, men ikke nødvendigvis fremstilling, som ofte er lagt andre steder i verden. De europæiske erhvervsklynger er med andre ord dynamiske, videnstunge innovationscentre, som føder nye virksomheder og tiltrækker investeringer fra udlandet. Ifølge Christian Ketels, forsker ved Institute for Strategy and Competitiveness på Harvard University, verdens formentlig førende center for klyngeforskning, er modellen nøglen til fremtidens vækst. Europa vil næppe kunne nå sine ambitiøse mål om at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske region uden at frigøre vækstpotentialet i de eksisterende og nye erhvervsklynger. De fleste har i dag erkendt, at man næppe når meget længere med traditionelle makroøkonomiske tiltag - især i Europa har euroen og stabilitetspakken desuden begrænset de monetære og finanspolitiske handlemuligheder. For at skabe mere vækst er der derfor behov for målrettede mikroøkonomiske tiltag, som for eksempel målrettede partnerskaber mellem virksomheder, universiteter og andre institutioner. Erhvervsklyngerne er en nyttig måde at organisere indsatsen på og formulere effektive handlingsplaner, siger Christian Ketels. Pointen er, at i dagens globale økonomi er generelle tiltag ikke nok til at skabe de specifikke konkurrencefordele, som vinder markedsandele. Der skal langt mere målrettede tiltag til. Fremtidens vækstpolitik handler derfor om at fokusere samfundets ressourcer på at fremme lokale erhvervsmiljøer i verdensklasse. Gevinsten er trefoldig: Det styrker de eksisterende virksomheder, det tiltrækker nye investeringer, og det åbner muligheder for nye virksomheder. Fremtidens økonomiske Nr august
3 Tre opskrifter på succes Baskerlandet: I 1992 fandt de lokale politikere og virksomhedsledere sammen om Porters dengang nye klyngemodel og identificerede de erhvervsklynger, som kunne levere vækst i fremtiden. Én af dem var luftfartsindustrien - fremstilling af fly og helikoptere. I 1993 samlede den lokale regering virksomheder, universiteter og organisationer for at skabe et koordinerende samarbejde om at udvikle klyngen. I 1997 stiftede de tre førende virksomheder, Gamesa, ITP og SENER, den selvstændige organisation Hegan, som fik til formål at drive erhvervsklyngen. 10 år efter satsningen blev iværksat, er omsætningen i luftfartsklyngen vokset fra 850 mio. kr. til 4,9 milliarder kr. årligt. Eksporten er steget fra 560 millioner kr. til 4,1 milliarder kr. Beskæftigelsen er firedoblet fra medarbejdere til Investeringerne i forskning er tredoblet. I øvrigt skal det skal nævnes, at Baskerlandet også satsede på andre erhvervsklynger. Nu gælder det fremtidens erhvervsklynger. Baskerlandet satser målrettet på at bruge erfaringerne til at blive et af de førende innovationscentre inden for bioteknologi; et område, som ifølge prognoserne allerede i 2010 vil udgøre 10 pct. af Europas samlede BNP. Sydaustralien: South Australian Business Vision 2010 blev dannet i Formålet var som i Baskerlandet at bruge Porters klyngemodel til at skabe ny vækst via eksisterende og nye erhvervsklynger. Samarbejdspartnerne - virksomheder, universiteter og organisationer - lokaliserede 10 potentielle erhvervsklynger og formulerede et projekt for hvert af dem, komplet med budget - i øvrigt stort set uden statslig støtte. Ifølge en nylig evaluering af projektet, foretaget af Center for Applied Economics på University of South Australia, viste to af klyngerne sig ikke at have det forventede potentiale og er nedlagt. To andre - vand og forsvar - viste sig at være mere dynamiske end forventet, mens resten fortsat er under udvikling. Siden projektet gik i gang, er der investeret, hvad der svarer til 65 millioner kr. i at udvikle klyngerne. Det samlede økonomiske udbytte i form af salg og eksport ligger derimod på over 2 milliarder kr. Det vil sige et afkast i omegnen af 1:30, hvilket evalueringen betegner som meget højt. Yorkshire: Også Yorkshire, en britisk region med 5 millioner indbyggere, har identificeret sine potentielle erhvervsklynger - fødevarer, metal og avanceret produktion, biotek, kemi og IT, og etableret et samarbejde mellem universiteter, virksomheder, skoler og myndigheder for at styrke udviklingsmulighederne i netop disse klynger. Samarbejdet blev i 2000 formaliseret i form af organisationen Yorkshire Forward, som bl.a. opererer med regionale strategier og handlingsplaner. Organisationen kan investere for 3 milliarder kr. om året i at udvikle erhvervsklyngerne, og ambitionerne er høje: I 2005 skal der være skabt nye job, tiltrukket for 2,4 milliarder kr. private investeringer, skabt 700 nye, levedygtige virksomheder og oprettet uddannelsespladser. Frem til 2010 skal Yorkshire Forward levere i alt nye job, fordoble antallet af nye virksomhedsopstarter, løfte kompetenceniveauet for 3 millioner mennesker, tredoble investeringsniveauet og halvere mængden af marginaliserede. konkurrence handler derfor om som nation at være værtsland for de stærkeste erhvervsklynger i verden. Derfor har mange regioner i Europa - men også i USA, Canada og Australien - kastet sig ud i, hvad der ligner et globalt kapløb om at afdække de lokale erhvervsklynger og formulere tiltag, som får dem til at snurre som velsmurte innovationsmaskiner, der skaber nye produkter, nye virksomheder og nye job. Næste generations erhvervspolitik Hvor stort er så vækstpotentialet? Svaret leverer frontløberne - de vækststrategiske first movers. Se også boks. Det baskiske mirakel. Baskerlandet var i 80 erne med sine knap 3 millioner indbyggere nærmest et økonomisk katastrofeområde. Som gammel sværindustriel værftsby var arbejdsløsheden tårnhøj og levestandarden ydmyg i hovedbyen Bilbao. Efter en storstilet satsning på erhvervsklynger efter Porter-modellen er regionen i dag en af Europas hurtigst voksende med en levefod, der matcher gennemsnittet i Europa. Alene i luftfartsklyngen blev beskæftigelsen firedoblet. Se figur 2. Det australske boom. I 1995 fandt virksomheder, universiteter og forskellige organisationer sammen i det økonomisk stillestående sydlige Australien og skabte South Australian Business Vision et samarbejde om 10 potentielle erhvervsklynger. En evaluering af klyngerne har for nylig vist, at når investeringer i klyngerne og udbytte gøres op, giver det et meget flot afkast på ca. 1:30. Den britiske ambition. Med en stolt fortid inden for kul og sværindustri var arbejdsløsheden i Yorkshire skræmmende, og fremtiden tegnede dyster i 80 erne. Siden år 2000 har organisationen Yorkshire Forward drevet samarbejdet i de potentielle erhvervsklynger. Organisationen har en meget aggressiv handlingsplan og et betydeligt budget. Til gengæld skal Yorkshire Forward også levere. På kort sigt handler det bl.a. om titusinder af job og uddannelsespladser. På langt sigt er målet at skabe en økonomisk vækst, som ligger klart over EU-gennemsnittet. Eksemplerne fra Yorkshire, Sydaustralien og Baskerlandet viser, hvorfor interessen for vækst gennem erhvervsklynger vokser verden over. Langtfra alle har lige stor succes, men det er samtidig ganske indlysende, at den nye vækstmodel leverer resultater - tilmed hurtigt, relativt set. Når den nye generation erhvervspolitik ser ud til at virke langt bedre end den traditionelle, så hænger det blandt andet sammen med, at virksomhedslederne denne gang er 16 Nr august 2004
4 Mandagmorgen Baskerlandets belønning Udvikling af salg, forskning og eksport inden for luft- og rumfart Mio. euro Salg Forskning og udvikling Eksport Beskæftigelsesudvikling inden for luft- og rumfart Antal ansatte Figur 2: Baskerlandet etablerede i 1992 et samarbejde mellem virksomheder, universiteter og lokale myndigheder for at fremme udviklingen af lovende erhvervsklynger, heriblandt luft- og rumfartsindustrien. Kilde: Hegan, dybt involverede og engagerede i processen. I alle tre tilfælde er selve eksekveringen af vækstpolitikken løftet ud af de sædvanlige politiske rammer og lagt i selvstændige, mere uafhængige organisationer, som er fri for ministerielle ressortstridigheder og politisering fra interesseorganisationer. Der er to gode grunde til, at virksomhedslederne er stærkt optaget af konceptet om erhvervsklynger - eller clusters of innovation, som de innovative erhvervsklynger kaldes i USA. For det første er stadig flere i gang med at optimere deres globale produktionsnetværk. De overvejer, hvor i verden hver enkelt opgave løses bedst og billigst, som f.eks. logistik, forskning eller softwareudvikling. Alt efter produktområde er det oplagt at lægge opgaven der, hvor der er et innovativt erhvervsmiljø i verdensklasse. For det andet vil virksomhederne gerne styrke den - eller de - erhvervsklynger, de selv er en del af. Det er her, de får styrket deres konkurrenceevne - og i takt med at konkurrencen sker på innovationsevnen, bliver erhvervsklyngerne stadig vigtigere. Man kan indvende, at virksomheder altid har været afhængige af kontakten til forskning, samarbejdspartnere, kunder og myndigheder. Imidlertid har politikere og erhvervsledere ikke altid haft tilstrækkelig indsigt i klyngernes mekanismer og vidst, hvordan man kunne styrke dem for at skabe vækst. Det er politisk meget vanskeligt at vælge 4-5 erhvervsområder og sige, at det er dem, vi skal leve af. Det er heller ikke meningen. Erhvervsklyngerne er midler til at opnå økonomisk vækst, ikke mål i sig selv. Vores forskning viser, at når erhvervsklyngerne vokser, så vokser også det omkringliggende erhvervsliv. Erhvervsklyngerne hjælper blot politikerne med at finde frem til, hvor man kan gribe ind for at få økonomien til at vokse. Den nye erhvervsforskning er tilsvarende ved at ændreerhvervslivets dagsorden: Flere og flere erhvervsledere erkender, at de selv kan påvirke de rammevilkår, som er med til at bestemme virksomhedens konkurrenceevne. Det har ændret hele erhvervsdebatten i USA, siger Christian Ketels. F.eks. har Sam Palmisano, topchef for IBM, allieret sig med en lang række erhvervsledere og universiteter for at formulere en national handlingsplan. Under titlen Innovate America skal planen hjælpe med at sikre de rigtige rammer for fremtidens amerikanske erhvervsliv. Men ifølge Ketels lader langt de fleste erhvervsledere sig stadig styre af den antagelse, at det er dem selv personligt, der leverer succesen og resultaterne - mens andre synes, det er besynderligt at samarbejde i stedet for at konkurrere. Det er især et amerikansk synspunkt. Især skandinaviske erhvervsledere har ofte et bredere verdenssyn, fordi de udspringer af en stakeholder-kultur. Derfor har de skandinaviske lande også de kulturelt bedste forudsætninger for at bruge denne vækstmodel til at skabe resultater, for den kræver samarbejde og helhedstænkning. Danmark dårlig til erhvervsklynger Der findes - endnu - kun få målinger af, hvor stærke de nationale klynger er, eller hvor gode de enkelte lande er til at fremme deres erhvervsklynger. Et af de første forsøg fremgår af World Competitiveness Report, som bliver udgivet af den uafhængige tænketank World Economic Forum. Målemetoderne er udviklet af professor Michael Porter i samarbejde med andre internationalt anerkendte økonomer. Ifølge rapporten tager Danmark sig ikke synderligt godt ud målt på erhvervsklyngernes styrke. Danmark opnår en beskeden 22.-plads i verden og en 11.-plads i Europa og er dermed langtfra i front med fremtidens vækstmodel. Det er År År Nr august
5 paradoksalt, eftersom Danmark var blandt de allerførste lande, der analyserede sine nationale erhvervsklynger i begyndelsen af 90 erne - de såkaldte ressourceområdeanalyser. I alt blev otte danske erhvervsklynger identificeret og analyseret: fødevarer, medico, bolig, sundhed, transport, energi, turisme og søfart. Men i anden halvdel af 90 erne forsvandt det politiske fokus fra ressourceområderne, og Danmark har ingen organisation, der som Yorkshire Forward eller Hegan repræsenterer det lederskab, der skal til for at drive udviklingen frem. Og i år efter ressourceområderne blev kortlagt - konstaterede Videnskabsministeriet, at samspillet mellem de danske virksomheder og universiteter halter, og at de danske erhvervsledere ikke oplever, at forskningen støtter de nationale ressourceområder. For eksempel udtaler Klaus Bock, direktør i Carlsberg, ifølge rapporten: Vi smører midlerne for tyndt ud i Danmark. Der er behov for fokusering og for, at de enkelte institutioner og institutter specialiserer sig. Målet må være at satse på færre områder og at komme i verdensklasse på disse områder. Finland er en af de stærkeste i Europa til erhvervsklynger og styrer i modsætning til Danmark både forskningsmidler og uddannelsesressourcer målrettet til udvalgte erhvervsklynger. F.eks. får de regionale ingeniøruddannelser og højere handelsuddannelser deres bevillinger efter deres evne til at udvælge 2-3 regionale erhvervsklynger og uddanne kandidater, som bliver ansat i dem. Det er rigtigt, at vi i Danmark for 10 år siden lå i front med analyser af erhvervsklynger, men tænkningen blev aldrig forstået og endte med grøftegraveri i stedet for ny politik, siger udviklingsdirektør i FORA, Jørgen Rosted, der var departementschef i Erhvervsministeriet i 90 erne: Der manglede interesse både fra erhvervslivet og offentlige myndigheder. Flere så fejlagtigt dette som et udtryk for pick-thewinner politik, hvad det på ingen måde er. Med andre ord har Danmark sat 10 års udviklingsforspring over styr. Advarer mod drømmeklynger Den nye generation erhvervspolitik kan vanskeligt stemples som statsdirigisme. USA, Canada, Storbritannien og Australien - klassiske angelsaksiske liberale økonomier - er blandt de mest aktive inden for udviklingen. Problemet opstår som regel, når politikere forsøger at fremavle højteknologiske eller prestigefyldte drømmeindustrier, som ikke tager afsæt i den naturlige erhvervsudvikling. På en global konference om erhvervsklynger i 2002 opfordrede Michael Porter regeringerne til at koncentrere sig om at skabe rammer og muligheder, men ikke udpege nye vindere. Det er virksomhedslederne, der skal realisere mulighederne og skabe fremtidens virksomheder, forklarede Porter. Han advarer samtidig mod at jagte drømmeklynger, hvis de lokale eller regionale forudsætninger ligger på andre områder. Investeringerne vil ikke altid stå mål med gevinsterne. Kun seks ud af USAs 41 kortlagte erhvervsklynger er højteknologiske, og de står kun for 2,5 pct. af beskæftigelsen. Hvis man kunne skabe en ny biotek-klynge og derefter fordoble den i størrelse, så har det stadig en forsvindende lille betydning for beskæftigelsen. Ifølge Porter giver det mere mening at se på, hvor indkomsterne bliver til. Lønniveauet er forskelligt fra klynge til klynge. Forskellen beror ikke på, hvilken slags erhvervsklynge det er - altså om det er en højteknologisk ønskeklynge eller ej - men hvor god man er i sin klynge sammenlignet med resten af verden. Hans råd lyder: Hvis jeg skal sammenfatte det, så vil jeg sige: Prøv ikke at være noget, I ikke er, men vær gode til det, I er. Det kan også sagtens lade sig gøre at have stor succes med en erhvervsklynge, som mange andre også specialiserer sig inden for - for eksempel fødevarer og boliger. Det handler blot om at finde sit eget specielle snit. I Europa er der f.eks. tre skoindustrielle klynger, hvor Portugal har én, mens Milano har en anden og Rumænien en tredje. De er blot specialiserede på hver deres måde - Portugal i hurtige, billige serier, Milano i dyre designersko og Rumænien i halvfabrikata, som hovedsagelig bliver leveret til Italien. Alle tre erhvervsklynger vokser og er konkurrencedygtige på hver deres område. Christian Ketels har dette budskab til danske ledere og politikere: Denne vækstmodel fungerer bedst, hvis den bliver ledsaget af en bredere satsning, hvor man inddrager hele samfundet og stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er vi rigtigt gode til i Danmark, og hvad er det for en rolle vi skal spille i den globale økonomi? Mikael R. Lindholm mrl@mm.dk Referencer: - Christian Ketels: European clusters, Structural Change in Europe 3, Sakari Luukainen: Industrial clusters in Finnish Economy, VTT. - Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Forskning: Nye veje mellem forskning og erhverv, Yorkshire Forward: Regional economic strategy, Yorkshire Forward, Dr. Claas van der Linde: Findings from the Cluster Meta-Study, Institute for Strategy and Competitiveness, Professor Richard Blandy: South Australian Business Vision 2010 Industry Clusters Program: A Review, Center for Applied Economics, University of South Australia, European Planning Studies: Design as Competitive Advantage: The Creative Enterprise Cluster in the western United States, Cynthia Liston og Jim Jacobs: Targeting Clusters, Achieving Excellence, Community College Journal, 73 (Issue 6), European Planning Studies: Expanding Opportunities: Cluster Strategies That Reach More People and More Places, A Ford Foundation Report: Just Clusters: Economic development strategies that reach more people and places, Regional Technology Strategies, National Governors Association: A Governor s Guide to Cluster-Based Economic Development, European Union Regional Policy: Creating Smart Systems: A Guide to Cluster Strategies in Less Favoured Regions, Kennedy School of Public Policy: Backing into Clusters: Retrofitting Public Policies, OECD, Harvard University, Nr august 2004
Porters nye budskab til erhvervslederne
Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs merefokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München
fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021
Læs mereHvem vinder EM i økonomi 2016?
DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereVækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?
Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereErhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef
Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereFAKTA OM REGION HOVEDSTADEN
FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereInfodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter
Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereEuropa skal reddes af nye klynger
MM AGENDA: NY KONKURRENCEMODEL Mandagmorgen 17 Europa skal reddes af nye klynger EUs konkurrenceevne lider under svage erhvervsklynger EU- Kommissionen på vej med ny kortlægning af Europas industriklynger
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereKulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,
Læs mereVejledning til læseren
OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereVIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner
VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes
Læs mereDanske investeringsforeninger tal og tendenser 2010
Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereHvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?
LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals
Læs mereEn identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS
En identitet, Et navn ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG ebm-papst Denmark ApS Bachmühle 2 D-74673 Mulfingen Phone +49 7938 81-0 Fax +49 7938 81-110 info1@de.ebmpapst.com Vallensbækvej 21 DK 2605 Brøndby
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereTale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereVækst er ikke umulig det er den eneste mulighed! Leif Beck Fallesen URS, Gram, 4.12.2012
Vækst er ikke umulig det er den eneste mulighed! Leif Beck Fallesen URS, Gram, 4.12.2012 Kort bio Født i Haderslev, student fra Åbenrå, opvækst i Hong Kong 26 år på dagbladet Børsen, adm. direktør og ansvarsh.
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereFinanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.
Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere
Læs mereAarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016
Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mere