Knallerter på stier i eget tracé?

Transkript

1 Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler for knallertkørsel Hvad siger færdselsloven? 14. Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art. Stk. 2. Lille knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Hastigheden skal på cykelsti afpasses således, at der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på denne. Cyklist og fører af lille knallert må kun anvende cykelsti i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Stk. 3. Cykel eller lille knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien. 43 a. For stor knallert må hastigheden uanset 42 aldrig overstige 45 km i timen. For lille knallert må hastigheden uanset 42 aldrig overstige 30 km i timen. Hvad siger vejreglerne? Trafikarealer, land planlægning af veje og stier i åbent land: Stier er forbeholdt fodgængere, cyklister og små knallerter og desuden forekommer særlige ridestier. Trafikarealer, by: Det bemærkes, at betegnelsen cykler i samtlige hæfter om Byernes trafikarealer normalt dækker både cykler og ikke registreringspligtige knallerter [lille knallert]. I visse tilfælde, fx ved angivelse af hastigheder, bremselængder etc. skelnes der dog mellem disse to køretøjstyper. Færdselsregulering vejvisning på cykel- og vandreruter: Skiltningen på cykelruter gælder også for "ikke registreringspligtige knallerter", med mindre der på ruten er skiltet forbud mod knallertkørsel. Der skal i så fald vejvises anden rute for knallerter. Hvis ikke andet er tilkendegivet ved skiltning i forbindelse med cykelruter, er færdsel herpå også tilladt for vandrere, ridende og ikke registreringspligtige knallerter. 1

2 Vejreglernes krav til stiernes bredde Trafikarealer, land: Stier er forbeholdt fodgængere, cyklister og små knallerter. Der kan også forekomme særlige ridestier. Stier kan ligge langs vej eller i eget tracé. Stier langs vej kan være ensrettede eller dobbeltrettede, mens stier i eget tracé altid er dobbeltrettede. Vejledende stibredder på stier i eget tracé, stierne er altid dobbeltrettede. Vejledende minimumsbredder er i parentes. De vejledende minimumsbredder er kun til brug under snævre forhold. Bredde for sti i eget tracé Gangsti, separat eller som del 1,5 m (1,0 m) af en delt sti Dobbeltrettet fællessti 3,0 m (2,5 m) Dobbeltrettet delt sti 5,0 m (3,0 m) cykelsti 2,5 m (2,0 m), gangsti 1,5 m (1,0 m) og delerabat 1,0 m (0,0 m) Ridesti 3,0 m (2,0 m) Trafikarealer, by: Dobbeltrettede cykelstier langs vej skal være mindst 2,5 m brede, og dobbeltrettede fællesstier skal være mindst 3,0 m brede. Hvad siger afmærkningsbekendtgørelsen? Symboler på tavler. Betyder cykel og lille knallert. Når dette symbol bruges på tavler gælder det altså både cykler og knallerter. Det vil sige at knallerter også er omfattet af f.eks. D 21 (cykelsti). Det skal specificeres hvis knallert ikke er tilladt på stien. knallert. Betyder lille knallert. Anvendes dette symbol på tavler gælder det altså kun for lille Praksis i Silkeborg Kommune Sagens gang i Gl. Silkeborg Kommune: 28. september 1987 vedtager Udvalget for Teknik det overordnede princip om at hvor cykler er tilladt bør knallerter også være tilladt. Dog opretholdes knallertforbud på enkelte stier (Trækstien, Bryrupbanestien, Oddebroen). 1. september 1999 anmoder Peter Rolle Munksø på vegne af børnefamilier på Nattergalevej om at knallertkørsel forbydes på Gjernstien/Naturstien (Chr. 8.s Vvej og Nattergalevej). 7. december 1999 drøftes på møde med politiet henvendelsen fra børnefamilier på Nattergalevej her var der enighed om at knallertkørsel bør være tilladt på stier. 2

3 25. januar 2000 vedtager Teknik- og Forsyningsudvalget at knallertkørsel på Gjernstien stadig skal være tilladt. Dette besluttes bl.a. på baggrund af en antagelse om, at en ny stiforbindelse fra Gjernstien til Århusbakkens Skole vil formindske problemet. Dette er svar på brev af 1. september 1999 fra børnefamilier på Nattergalevej. 12. oktober 2000 sender Per Mossin brev til Silkeborg Kommune. Han mener bl.a. at man skal tage stilling til, om der skal være knallerter på stien og, hvis det bliver et ja, er det nødvendigt at sporet bliver bredt. (dette gælder stien mellem Nattergalevej og Resenbro). 25. april 2001 skriver Anette Blumensaat på vegne af Ejerforeningen Efterårsvej 7-21 og kommenterer knallertkørsel på stien. De mener ikke, at yderligere skiltning vil virke, men mener at der bør opsættes chikaner/forhindringer for at nedsætte farten på stien. Svaret fra Park- og Vejafdelingen er at stien er cykel- og gangsti og derfor er knallertkørsel også tilladt. Herudover er det sikrest for knallertkørere at være på stier i eget tracé, da hovedparten af ulykker med knallerter sker på veje. 12. juni 2001 tages emnet om knallertkørsel på Gjernstien op igen på møde med politiet, idet der har været mange henvendelser fra borgere, der gerne vil have knallert forbud på stien. På mødet er der enighed om at holde fast ved ovenstående princip. 7. august 2001 anmoder Vibeke Vogelius på vegne af Resenbro Lokalråd om, at knallert kørsel fjernes fra stien, pga. børns sikkerhed svaret fra Park- og Vejafdelingen er, at holdningen fortsat er at knallerter skal have lov til at være på stien, og at det er politiets opgave at stoppe ulovlige knallerter. 26. maj 2002 skriver Mette Jakobsen på vegne af Ejerforeningen Efterårsvej 7-21 (igen) og anmoder om at knallertkørsel forbydes på stien her skriver de at argumentet om at knallerter er mere sikre på stien end på vejene omkring ikke holder, da der også er cykelsti på disse veje. Svaret fra Park- og Vejafdelingen er, at den hidtidige holdning fastholdes, og at uheld med knallerter oftest sker på veje med cykelsti. 2. juni 2002 anmoder Marianne Lyhne om at knallertkørsel forbydes på stien. Svaret er igen at trafiksikkerheden for knallertkører er højest på stier i eget tracé, og at ulovlige knallerter er politiets område. 9. juli 2003 bemærker Erik Terp Laursen og Erik Rasmussen at nogle bomme er fjernet v. sti mellem Sensommervej 164 og 166. Dette har medført, at der cykles og køres på knallert på stien, hvilket han mener, er forbudt. Herudover køres der også på skovstierne, hvilket også er ulovligt. Svaret er, at knallertkørsel er tilladt på den omtalte sti, og at det ikke er tilladt at køre på skovstierne, hvilket vil blive taget op med Statsskovvæsnet. 31. juli 2003 skriver Jens Bechmann et brev omkring forholdene på Gjernstien. Han mener bl.a., at knallertkørsel skal forbydes på stien og er utilfreds med at bommene ved stien mellem Sensommervej 164 og 166 er fjernet. Svaret er igen, at knallertkørsel efter færdselsloven er tilladt hvor cykler er tilladt, og at det trafiksikkerhedsmæssigt er bedst at knallerterne kører på stier i eget tracé. I forbindelse med fjernelse af bommene er svaret, at de generer cyklister og at Silkeborg Kommune gerne vil fremme forholdene for cyklister. 7. august 2003 fremgår det af mail, at Statsskovrideren mener, at knallertkørsel skal være forbudt på naturstien (Gjernstien). Statsskovdistriktet opsætter piktogrammer på deres stier der informerer om at knallertkørsel er forbud på disse stier. 2. september 2003 skriver Jens Bechmann igen. Han er ikke tilfreds med de svar han har fået tidligere og mener bl.a., at borgerne ikke er blevet ordentligt informeret i forbindelse med opførelsen af stien (han mener ikke der har været tale om knallertkørsel på stien). Svaret på dette brev er bl.a. en henvisning til udvalgsmødet d. 9. september 2003, hvor sagen diskuteres og beslutningen om knallert tilladt på stien fastholdes. Med hensyn til 3

4 informering til offentligheden er svaret, at der ikke har været tale om at forbyde knallerter på stien, og at der har været tale om en cykel- og gangsti, hvilket underforstået også er til knallerter, idet færdselsloven siger at knallerter skal færdes samme sted som cykler. 9. september 2003 spørgsmålet om knallertkørsel på Gjernstien er på Teknik- og Forsyningsudvalgets møde igen denne gang foranlediget af fjernelse af bomme ved en tilslutningssti mellem Sensommervej 164 og 166. Park- og Vejafdelingen indstiller at knallertkørsel fortsat skal være tilladt og at bommene ikke sættes op igen. Dette blev godkendt af udvalget, dog stemte Vagn Larsen imod. 6. oktober 2003 fastholder Teknik- og forsyningsudvalget princippet. 7. september 2004 klager Morten Riisom over knallerter på stien. Han vil gerne have et forbud mod knallerter. Svaret er som før at af trafiksikkerhedsmæssige hensyn og da stien benyttes til bolig-arbejdsrejser, vil det ikke være hensigtsmæssigt at forbyde knallerter. Det fremhæves, at ulovlige knallerter er politiets område. 10. november 2005 på færdselsmøde ønsker politiet en principiel drøftelse af knallertkørsel på stier. Teknisk Afdeling orienterede om planen om at undersøge forholdene omkring knallertkørsel på stier nærmere med henblik på at Teknik- og Forsyningsudvalget skal behandle sagen. Praksis i tidligere Gjern Kommune: Der har ikke været en praksis for knallertkørsel på stier i eget tracé. Knallertkørsel er forbudt på den gamle banesti. Praksis i tidligere Kjellerup Kommune: Som princip har Kjellerup Kommune sat C 25,2 (knallert forbudt) skilte op på stier i kommunen, men dette er dog ikke blevet fulgt 100 %, specielt ikke ved nyere udstykninger. Praksis i tidligere Them Kommune: Nogle steder er der knallertkørsel forbudt, men det er ikke gjort generelt. I Them Kommune har de diskuteret om der generelt skulle være et knallert forbud, men man har ikke kunnet blive enige om, hvordan det skulle håndhæves, da politiet udmeldte, at de ikke havde tid til det. Andres holdning til knallertkørsel på stier i eget tracé Herning Kommune: Der er ikke nogen officiel politik for knallerter på stier i eget tracé. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde knallertkørernes trafiksikkerhed vil kommunen helst have knallerter (ikke knallert 45) til at køre på stier frem for på vejene, hvis det er muligt. I enkelte boligområder er knallert på sti forbudt, men det er et fortidslevn, som vil give ballade, hvis det ophæves i dag. Odense Kommune: Odense Kommune forbyder ikke knallerter på stier i eget tracé, og de har heller ikke de store problemer med klager osv. Der er heller ikke problemer mellem cyklister (Odense arbejder meget med cykeltrafik) og knallerter. Randers Kommune: På stier langs veje er knallerter tilladt. På stier i eget tracé har kommunen forbudt knallertkørsel, pga. mange klager fra beboerne i området. De får dog stadig klager over at der kører knallerter. Fra knallertkørernes side har der ikke været klager over forbudene. Dog er der et enkelt sted hvor der har været klager, da det generelt er svært at komme frem. 4

5 Horsens Kommune: Horsens Kommune (i hvert fald den gamle) forbyder knallerter på stier i eget tracé, når der er/har været problemer med dem. Det er ikke noget de gør generelt, men ved henvendelser om problemer. Det antal stier, hvor knallerter er forbudt, kan tælles på én hånd. Viborg Kommune: Viborg Kommune har i mange år gjort en indsats for at forhindre knallerter på stier i eget tracé. Det sker ved at bruge en undertavle med teksten "knallert forbudt". Man har mange steder problemer med knallerter på stierne. De fylder for meget, kører for hurtigt og larmer. Der er ikke registreret uheld Aalborg Kommune: Aalborg Kommune vil ikke forbyde knallerter på stier i eget tracé, fordi knallerterne så enten vil køre ulovligt, hvilket politiet har svært ved at forhindre, eller også vil de køre på vejene, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med knallertkørernes trafiksikkerhed. Problemet i Aalborg Kommune er ikke at knallerterne kører på stierne, men at de kører for stærkt. De har målt knallerter med op til 110 km/t, så deres problem er kontrol og ikke et forbud. Knallerterne vil jo være ulovlige forbud eller ej. Århus Kommune: I Århus Kommune er det meget sjældent at de sætter knallert forbudt skilte op. De har ikke generelle retningslinier eller en generel politik. De har klager over knallerter og borgere, der gerne vil forbyde dem, men i næste alle tilfælde bliver der sagt nej til opsætning af skilte. Politiet er også meget imod knallertforbud. Vejle Kommune: I Vejle Kommune (i hvert fald den gamle) lader man knallerter køre på stier i eget tracé. De fleste af disse stier ligger dog udenfor byområder og derfor har de ikke klager fra borgerne. Der er dog et par stier i byområder, her har der heller ikke været klager. Næstved Kommune: I Næstved Kommune har de fået mange henvendelser angående klager over knallerter på stier i eget tracé. De sætter dog ikke skilte op, da politiet ikke vil have opsat skilte de ikke kan håndhæve. De vil måske ændre dette når/hvis det bliver vedtaget at alle knallerter skal have nummerplade. Helsingør Kommune: De forbyder ikke knallerter på stier i eget tracé, men har mange problemer med det og klager over knallerter, især om sommeren. De har egentlig et samarbejde med Politiet, men politiet har ikke så meget tid til dette problem. Forbyder knallerter på sti Tillader knallerter på sti Både/og Antal kommuner 2 7 1* * Horsens Kommune forbyder når der har været klager. Rådet for Større Færdselssikkerhed (Mogens Wilbert): De har ikke en generel holdning. Mogens mente at det skal komme an på en konkret vurdering af den enkelte sti f.eks. om det er en sti der bruges af skolebørn, her kunne man forbyde knallertkørsel af hensyn til de mindre børns sikkerhed. En vurdering af de alternative ruter for knallertkørerne kan også komme i betragtning. 5

6 Uheldsstatistik for knallerttrafik En gennemgang af alle politiregistrerede trafikuheld i Silkeborg Kommune i perioden , hvor der har været knallertkørere impliceret, viser som det fremgår af nedenstående figurer, at der siden 2000 er sket en del knallertuheld i Silkeborg Kommune. Tendensen set over en 10 årig periode er stigende. 50 Knallertuheld Ca. 15 % af uheldene er sket på ulovlige knallerter og 85 % af knallertkørerne er mænd. De steder, hvor der i perioden er sket flest knallertuheld, er udelukkende veje, hvor der er cykelsti langs vejen. Cykelsti er således ikke nødvendigvis ensbetydende med høj knallertsikkerhed, hvilket også bekræftes af at 65 % af knallertuheldene i Silkeborg Kommune sker på veje med cykelsti. 34 % knallertuheldene sker på veje uden cykelsti og 1 % på stier i eget tracé, som således er det mest sikre sted at færdes. Veje hvor der er sket flest knallertuheld Sted UHELD Christian 8.s Vej 31 Borgergade 29 Nordre Østre Vestre Ringvej 23 Ansvej 19 Frederiksberggade 13 Kejlstrupvej 11 Nørreskov Bakke 11 Horsensvej 6 6