Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen"

Transkript

1 Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos: Anna Bodil Hald og Bjarne Rosendal Jensen Indledning Afgræsning er nødvendigt for at kunne opretholde en lysåben overdrevs- eller engvegetation, som den der forekommer i naturplejeforeningens fold. Især er det nødvendigt på et næringsrigt areal som naturplejeforeningen fold stadig er, at få afgræsset de grønne dele hos de stærkt konkurrende arter, dvs. at de græssende dyr fjerner deres blade, så de kan hæmmes noget i deres vækst og give plads til andre arter. For at være sikker på, at kvæget afgræsser disse konkurrerencestærke arter, er det ofte nødvendigt med en kraftig afgræsning i en periode. Ved afgræsning spiser dyrene også mange af de arter, vi egentlig gerne vil se blomstre. Nogle af dem kommer i blomst i og ved kokasser, da dyrene undgår at afgræsse disse områder, men i de fleste tilfælde bliver deres grønne dele mere eller mindre spist, så blomstringen udebliver. Da det er svært for almindelige mennesker at kende plantearterne, hvis der ikke er blomster, kan medlemmerne og andre, der kommer forbi, ikke se hvor mange forskellige arter, der er i folden. Derfor er det nødvendigt at sikre blomstring nu og da til fornøjelse for medlemmerne og andre. Det er så meget vigtigt at få området afgræsset igen, så arterne får mulighed for igen at blomstre ved en anden lejlighed. At blomstring nu og da er med til at sprede planterne på arealet, hvis de når at sætte frø, er en anden historie. I første fase i genopretningen og fremme af naturen i foldene er det dog vigtigst at få reduceret de konkurrencestærke arters magt. Formål At demonstrere, hvordan en græsningspause gennem frahegning af et areal i en periode kan resultere i blomstring til fornøjelse for medlemmer og andre, og at formidle, at denne blomstrende tilstand kun kan gentages, hvis området igen afgræsses. Blomstringen er kun et resultat af tidligere års forvaltning med afgræsning. Hvis forvaltning med afgræsning ophører, ophører blomstringen også. De konkurrencestærke arter får igen magten. Metode Fra den 3. juni til den 28. august 2005, blev den sydligste halvdel af folden frahegnet til en græsningpause, så kreaturerne ikke havde adgang til området. Herefter blev området undersøgt for blomstrende planter. Det frahegnede areal bestod af områderne 2, 3 og 6 på figur 1 og hegnet fulgte nordgrænsen af område 3 og dennes forlængelse. Området havde forud været afgræsset i bund i ca. 1 måned med 6 ungkreaturer, se Tabel 1. Det tidlige og kraftige græsningstryk gav foreningen mulighed for at hæmme Agertidsel og Stor Nælde, som gennem årene har trivedes bedst i område 3 på figur 1. De foregående år har disse arter fyldt meget mere end de gør nu, men de er her stadig. Græsningsselskab, side 1 af 7

2 Tabel 1. Oversigt over afgræsningen i Vestfolden i 2005 Foldområde Sydlig halvdel Nordlig halvdel Behandling med afgræsning Tidlig og sen Kun Sen Periode i 2005 Tidlig 1. maj til 3. juni 6 kvier Ingen afgræsning Sen 3. juni til 28. august Ingen afgræsning 3 kvier Sen 28. august og sæsonen ud til 30. okt. 3 kvier og 11 lam Figur 1. Hjortespring Naturplejeforenings Vestfold med angivelse af område opdeling. Foto 1. Billedet er set fra område 1 imod syd. Det flytbare hegn ses i baggrunden og dyrene er ikke flyttet om på den anden side af hegnet endnu. Nordenden af folden står med frisk vegetation og bl.a. Gul Iris blomstrer i område 1. Foto den 3. juni Græsningsselskab, side 2 af 7

3 Foto 2. Under flytningen blev hegnet midlertidigt pillet ned. De sydlige områder nr. 2, 3 og 6 ses græsset helt i bund. Denne sydlige halvdel fik herefter græsningspause indtil undersøgelsen den 28. august Foto 3. juni Foto 3. Den urørte vegetation i nordenden af folden er så delikat for kvierne, at de spiser sig vej ind i den nye afdeling. Her går dyrene i udkanten af område 1, i nærheden af område 6, jvf. figur 1. Der ses et bælte af blomstrende Lav Ranunkel hele vejen rundt om område 1. Blomsterrigdommen skyldes udelukkende græsningspausen og fordi der har været naturplejet de foregående år. Foto 3. juni 2005 fra øst imod vest Græsningsselskab, side 3 af 7

4 Den frahegnede del af folden bestod mest af tørre overdrevslignende områder og kun en lille del med fugtig bund ind mod område nr. 1, nemlig en lille del af bæltet med Lav Ranunkel. Ved analysen i 2004 var mængden af kulturgræsser, Agertidsel, Stor Nælde og produktiviteten på de sydlige dele af folden noget større end på den nordlige del af folden også med overdrevslignende vegetation. Den 28. august 2005 nemlig umiddelbart før området igen blev tilgængeligt for dyrene blev området gennemgået og alle arter, der var i blomst eller havde frøstandere, blev noteret. Område 6, som er et noget ruderat præget område ved fangefolden, blev ikke inddraget. Resultater Det frahegnede areal inkluderede kun en ganske lille del med fugtig bund. Derfor blev der naturligt nok kun observeret få fugtigbundsarter i det frahegnede, nemlig 8 ud af de 39 fugtigbundsarter, der blev noteret ved gennemgangen af hele folden i Som en ny fugtigbundsart for området blev Skjolddrager observeret i blomst. Blandt de 26 overdrevsarter, der blev observeret i hele folden i 2004, var i alt 19 i blomst i det frahegnede. Der blev i det frahegnede fundet tre nye arter fra overdrev, nemlig Alm. Kællingetand, Gul Snerre og Prikbladet Perikon. De to sidstnævnte blev også observeret i 2003, men ikke i Den sidste gruppe af arter består af øvrige arter. Der er tale om kulturarter, arter, der optræder som ukrudt i marker i omdrift, og andre arter fra urolig næringsrig bund, såkaldte ruderate arter. Arterne i denne gruppe er såkaldte minus-arter, som naturplejen gerne skal give anledning til reduceres i forekomst. Blandt de 29 øvrige arter, der blev observeret i hele folden i 2004, var i alt 21 i blomst i det frahegnede. Der blev i det frahegnede fundet to nye arter tilhørende denne gruppe, nemlig Enårig Rapgræs og Grå Bynke. Foto 4. Overersigtsbillede. I forgrunden det frahegnede sydlige område, som var afgræsset hårdt i maj og juni, men med græsningspause i juli og august. I baggrunden efter læskuret - det nordlige område med sen afgræsning. Her ses tørre standere (gult skær) efter afblomstret græs. Foto 28. august Græsningsselskab, side 4 af 7

5 Foto 5. Behandlings effekt. Areal med græsningspause i juli og august til venstre og området med kun sen afgræsning til højre. Foto 28. august Vurdering Forsøget med at frahegne et areal til en græsningspause efter en hård og tidlig afgræsning og efterfølgende at notere blomstrende arter giver ikke noget kvantitativt mål for, hvordan det går med naturgenopretningen. Forsøget har alene haft til formål at demonstrere, hvordan man ved en kortere tids frahegning efter en forudgående periode med afgræsning kan få en mulighed til at se mange af arterne i blomst. Det letter kendskabet for medlemmerne til de plantearter, der er i folden. Desuden er blomsterne til glæde for insektlivet. Forsøget har også kvalitativt vist, hvordan det kan lade sig gøre at reducere omfanget af Stor Nælde og Agertidsel ved en tidlig og hård afgræsning. Ved først at lade området afgræsse i knap to måneder, mindskes trykket fra de mest konkurrencestærke græsser, Stor Nælde og Agertidsel, hvis blade dyrene har spist. Derfor tager de mindre konkurrencestærke arter ikke skade af en kort periode uden afgræsning - græsningspause. Tværtimod, de får fred til at vokse og bedre mulighed for at blomstre og evt. sætte frø. Mange af arterne var afblomstret den 28. august og en del havde sat frø. Det gav så mulighed for at få disse frø fordelt i folden, når dyrene igen fik hele arealet til rådighed. Dyrene er meget hurtige til at spise den nye vegetation. Konklusion Demonstrationsforsøget med hvad der kan kaldes tidlig og sen afgræsning, har dels reduceret Agertidsel og Stor Nælde og på en god måde kombineret hensyn til publikum og insekter i form af blomster og naturplejen ved at tilgodese de mindre konkurrencedygtige arter, og givet god nyvækst til dyrene, da der ikke var frahegnet længere end at vegetationen stadig var frisk, da dyrene igen fik adgang til arealet. Forsøgets formål blev til fulde opfyldt. I 2006 bør der følges op på Stor Nælde og Agertidsel og evt. gentage tidlig og hård afgræsning i denne folddel. Når disse arter er under kontrol vil det være relevant at skifte til at frahegne den nordlige del af folden i en periode for at se blomsterplanter her i højsommeren. Da der her forekommer Maj-Gøgeurt med et individ, bør den tidlige afgræsning indskrænkes til maj måned for at give denne art en græsningspause. Græsningsselskab, side 5 af 7

6 Foto 6. Alm. Kællingetand (tv) og Gul Snerre (th). De to arter blev observeret i det frahegnede i 2005, men ikke i De forekom kun med en enkelt plante hver. Det er derfor vigtigt at de fik mulighed for en forstærkningsfase i en periode uden dyr. Foto 7. Mark Rødtop (tv) er en enårig artog Høst-Borst (th) er en stationær rosetplante. Mens Mark Rødtop som en enårig art må fremspire fra frø hvert år, så er Høst-Borst afhængig af fremspiring fra frø, for at kunne spredes på arealet. Høst-Borst har fnok og spredes langt omkring. Græsningsselskab, side 6 af 7

7 Krybende Potentil(tv) og Alm. Røllike (th). De to arter kan sprede sig ved udløbere. De behøver kun frø til langdistancespredning og da spredes de med dyrene eller til ny genetisk rekombination. Hvas Randfrø (tv) (enårig skærmplante) og Eng-Gedeskæg (th) (to-få-årig kurvplante). De to arter er afhængig af frøsætning for at spredes. Planterne dør efter blomstring. En to-årig plante kan overleve flere år, hvis den ikke får mulighed for at blomstre. Naturkonsulent Anna Bodil Hald 5. november 2005 Græsningsselskab, side 7 af 7

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Hjortespring Naturplejeforening Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug/ dyreholder Slagtning

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af

Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generel historik 2 3 Nuværende drift 2 4 Problemer 2 5 Plejemetoder 4 6 Artslister 5 7 Problemarter 6 8 Områdebeskrivelser og plejetiltag 7 8.1 6A Vinterfold 7 8.2

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi

Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Som en del af casen Højvang Økologi under Det samfundsnyttige Landbrug blev effekten af årets naturpleje vurderet 30/9-15 af Anna Bodil Hald

Læs mere

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje Frivillige Græsserlaug i Naturpleje Hvor er jeg glad! Anna Bodil Hald Natur & Landbrug ApS Naturhistorisk Forening for Nordsjælland 31. oktober 2016 Lidt om mig Biolog. Botanisk økolog. Seniorforsker på

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Værløse Naturplejeforening - Koklapperne Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Vejledning om afbrænding i det fri

Vejledning om afbrænding i det fri Vejledning om afbrænding i det fri Afbrænding af affald giver anledning til miljøgener. Derfor er afbrænding kun tilladt i et begrænset omfang, og i miljølovgivningen er der fastsat regler for hvad der

Læs mere

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over

Læs mere

Årsrapport 2009 for Sølager

Årsrapport 2009 for Sølager Årsrapport 2009 for Side 1 af 9 1. er en kommunal dagbeskæftigelse efter servicelovens 103.Vi beskæftiger i alt 50 borgere i forskellige værksteder. Funktions nedsættelserne er varieret, dog skal man som

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj

Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj Du indbydes hermed til DN Naturplejenetværkstræf 2016 i Jammerbugt Kommune i weekenden den. 28. 29. maj fra lørdag

Læs mere

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere