ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Resumé af konsekvensanalysen. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SEK(2011) 1263 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Resumé af konsekvensanalysen Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten {KOM(2011) 665 endelig} {SEK(2011) 1262 endelig}

2 Dette dokument indeholder et resumé af konsekvensanalysen af forordningen om faciliteten for netforbindelser i Europa, som skal finansiere forud fastsatte prioriterede transport-, energiog ikt-infrastrukturer. Kommissionen fremsatte forslag om dette nye instrument i sin meddelelse "Et budget for Europa 2020" (herefter FFR-meddelelsen) vedtaget den 29. juni 2011 og ledsagedokumenterne hertil 1. Forordningen om faciliteten for netforbindelser i Europa udgør en del af en pakke af juridiske instrumenter, der omfatter transport, energi og ikt, herunder også sektorspecifikke politiske rammer for de tre pågældende sektorer 2 og de tilgængelige finansielle instrumenter. 1. PROBLEMSTILLING Som det erkendes i FFR-meddelelsen, er den aktuelle EU-ramme for finansiering af infrastruktur ikke tilstrækkelig til at levere et effektivt svar på ovenstående udfordring. Finansiering af infrastruktur er rent faktisk opdelt på sektorer, på programmer og på finansieringsinstrumenter, hvilket forhindrer en fuldstændig udnyttelse af mulige synergier mellem sektorer, programmer og finansieringsinstrumenter og nedbringelse af risici 3. I denne forbindelse og med henblik på at fremskynde den infrastrukturudvikling, som EU har behov for, besluttede Kommissionen at foreslå oprettelse af en centralt forvaltet fælles facilitet, den såkaldte facilitet for netforbindelser i Europa (CEF) med et budget på 50 mia. EUR, som skal finansiere "forud fastsatte prioriterede transport-, energi- og ikt-infrastrukturer af EUinteresse." Formålet med indførelsen af faciliteten for netforbindelser i Europa er at tilpasse EU's finansieringsinstrument for infrastrukturer inden for de berørte sektorer til deres respektive politiske mål og dermed bidrage til en forenkling af sektorspecifikke regler underlagt de begrænsninger, der findes i politiske rammer. FFR-meddelelsen definerede imidlertid ikke driftsreglerne for faciliteten for netforbindelser i Europa, som vil kunne gøre faciliteten til en succes i operationel henseende, dvs. de driftsregler, der vil skabe investeringsbetingelser, som er befordrende for en fremskyndelse af den infrastrukturudvikling, som EU har behov for med henblik på dets fremtidige bæredygtige konkurrenceevne. Samtidig viser en tværgående analyse af de eksisterende sektorspecifikke regler, som det blev understreget i FFR-meddelelsen, at der ud over oprettelsen af faciliteten for netforbindelser i Europa er plads til yderligere forenkling af driftsreglerne mellem de tre berørte sektorer. Potentialet for synergivirkninger mellem sektorerne inden for faciliteten for netforbindelser i Europa bør derfor undersøges yderligere KOM(2011) 500 endelig og SEK(2011) 868. Alle dokumenter findes på Lovgivningsforslag, hvori fastsættes reviderede politiske rammer inden for henholdsvis TEN-E, TEN-T og e-ten. SEK(2011) 868, s. 79. DA 1 DA

3 I lyset af ovenstående og på baggrund af efterfølgende programevalueringer, høringer af interessenter og henstillinger fra eksperter har Kommissionen påvist to vigtige politiske områder, hvor markedsmæssige og lovgivningsmæssige mangler forhindrer, at EUfinansiering på passende vis støtter den infrastrukturudvikling, der er nødvendig for at nå målene i EU 2020-strategien: Fremme af investeringer: De eksisterende procedurer, metoder og former for tildeling af EU-støtte er ikke tilstrækkeligt befordrende for fremme af investeringer. Der er blevet påvist tre hovedårsager til den fortsatte begrænsede indvirkning af EUstøtte: EU-støtten er ikke i tilstrækkelig grad fokuseret på projekter med en reel EUmerværdi. Den måde, hvorpå medfinansieringssatserne fastsættes i dag, udløser ikke den nødvendige investering, fordi medfinansieringssatserne ikke svarer til projektrisiciene og ikke står i forhold til deres komplekse karakter og EU-merværdi. De eksisterende former (tilskud og/eller i nogle sektorer finansielle instrumenter) for kanalisering af EU-støtte til projekter har indtil videre ikke skabt et klima, som er tilstrækkeligt befordrende for de private investeringer, der er nødvendige inden for hver af sektorerne. Projektgennemførelse: De eksisterende vilkår inden for ansøgning om finansiering og støtte, overvågning og evaluering samt programforvaltning med henblik på en hurtig gennemførelse af projekter, der medfinansieres af EU, er ikke tilstrækkelige. Kommissionen har gennemført en analyse af mulige fremtidige udviklinger af disse problemer ud fra et scenario med uændrede politikker, navnlig med videreførelsen af FFR på energi-, transport- og ikt-området. Det fremgår af denne analyse, at der sandsynligvis ikke vil blive udviklet infrastruktur med europæisk merværdi i denne forbindelse inden Inddragelsen af den private sektor vil også forblive marginal, selv når der er tale om projekter med langsigtede potentielle kommercielle interesser. Store transeuropæiske forbindelser, herunder med nabolandene, vil fortsat mangle, navnlig i forbindelse med projekter med store tekniske problemer eller begrænset kommerciel interesse for projektiværksættere. Dette vil derfor have en skadelig indvirkning på f.eks. det indre markeds funktion, på tilgængelighed og forbindelser med nabolande. Indvirkningerne på miljø- og klimamålene vil sandsynligvis også være ubetydelige, hvis de nuværende politikker videreføres uændret. 2. ANALYSE AF SUBSIDIARITETSPRINCIPPET Transeuropæiske net er omfattet af artikel 170 i TEUF, hvori der står: "Unionen (bidrager) til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet". EU's ret til at træde til i forbindelse med finansiering af infrastruktur er fastsat i artikel 171, hvori det bestemmes, at Unionen kan "støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstaterne (...), navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser". Desuden er EU's kompetence på energiområdet ligeledes stadfæstet i artikel 194 i TEUF. Med hensyn til transeuropæiske net skal Kommissionens finansieringsforslag godkendes af medlemsstaterne, som har ansvaret for planlægning og udformning af projekter. I meddelelsen om gennemgang af EU's budget understregede Kommissionen betydningen af, at EU's budget anvendes til at "udfylde de huller, som de nationale politiske beslutningsprocesser har efterladt, og naturligvis især tage grænseoverskridende udfordringer op på områder som f.eks. infrastrukturer, mobilitet, territorial samhørighed... - hvor disse DA 2 DA

4 huller ellers ville være til skade for EU's interesser som helhed" 4. Medlemsstaterne prioriterer oftest projekter, der primært har national betydning, højst, når de planlægger og finansierer infrastruktur 5. Og dog er grænseoverskridende forbindelser vigtige, hvis transeuropæiske net skal blive en realitet og ikke mindst have en optimal konfiguration, der har den højeste EUmerværdi for EU's borgere. Kommissionen har efterfølgende i sin FFR-meddelelse klart redegjort for sin holdning med hensyn til EU-budgettets rolle i infrastrukturudviklingen, navnlig på områderne energi, transport og ikt. "Erfaringerne har imidlertid vist, at tværnationale investeringer på tværs af grænserne ikke prioriteres højt nok i de nationale budgetter til at sikre det indre marked den infrastruktur, der er behov for". Dette er endnu et eksempel på merværdien af EU-budgettet. Kommissionen bemærkede således "Omkostningerne for Europa ved ikke at investere tilstrækkeligt i dets fremtidige netværk ville være meget høje" 6. Begrundelsen for en europæisk indsats inden for infrastrukturfinansiering skal findes i det påviste problems tværnationale karakter. 3. EU-INITIATIVETS MÅLSÆTNINGER Som anført i FFR-meddelelsen er det overordnede mål med faciliteten for netforbindelser i Europa at fremskynde den infrastrukturudvikling, som EU har behov for for at nå de energiog klimamål, der er fastsat i EU 2020-strategien, og mere generelt for at realisere dets fremtidige bæredygtige konkurrenceevne. For at nå dette mål og i lyset af det problem, der er påvist i afsnit 2 ovenfor, er det overordnede mål med initiativet ledsaget af denne konsekvensanalyse at fastsætte optimale driftsregler for anvendelse af finansieringen under faciliteten for netforbindelser i Europa. Samtidig har programmer og instrumenter såsom faciliteten for netforbindelser i Europa, der indgår i FFR-meddelelsen, som nævnt i afsnit 4 i FFR-meddelelsen, også fokus på forenkling af bl.a. sektorspecifikke regler. Det foreslåede initiativ bør derfor så vidt muligt udnytte synergivirkningerne inden for hver enkelt sektor og mellem sektorerne under hensyntagen til de politiske mål fastsat i de sektorspecifikke politiske rammer. Specifikke mål (SM) I lyset af ovenstående og på grundlag af den problemstilling, der fremgår af afsnit 2 i denne konsekvensanalyse, kan det overordnede mål, der går ud på at indføre optimale driftsregler for faciliteten for netforbindelser i Europa, omsættes til to specifikke mål, der er i overensstemmelse med det arbejdsdokument, der ledsager meddelelsen fra : SM 1: Fastsætte finansieringsformer, -metoder og -regler for at sikre en maksimal fremme af EU-budgettets bidrag til at tiltrække offentlige og private investeringer til projekter med en europæisk dimension og en indre markedsdimension, navnlig prioritere net, der skal være KOM(2010) 700, s. 5. Se konsekvensanalyserapport for de reviderede TEN-T retningslinjer, SEK(2011)xxx, for de reviderede TEN-E retningslinjer SEK(2011)xxx og for e-ten-retningslinjerne SEK(2011)xxx. KOM(2011) 368, s. 78. Arbejdsdokument, A Budget for Europe 2020: the current system of funding, the challenges ahead, the results of stakeholders consultation and different options on the main horizontal and sectoral issues SEK(2011) 868 endelig. DA 3 DA

5 gennemført i 2020, og hvor der findes det største ønske om europæisk merværdi og, når det er relevant, projekter på tværs af EU's grænser. SM 2: Fastlægge overvågnings- og evalueringsmekanismer, der belønner præstation og straffer en ineffektiv udnyttelse af EU's midler, med henblik på at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de projekter, der modtager støtte. De operationelle målsætninger (OM): Disse specifikke mål kan igen omsættes i en række operationelle mål: Med hensyn til fremme af investeringer: OM 1: Fastsætte mål og kriterier på flere niveauer for den foreslåede evaluering for at sikre, at finansieringen kanaliseres til foranstaltninger til gennemførelse af projekter med en høj EU-merværdi. OM 2: Fastsætte maksimale medfinansieringssatser for EU-støtte til projekter i henhold til de prioriteter, der er fastsat i form af EU-merværdi og den risiko/det markedssvigt, som er forbundet med projekterne. Tillade en fleksibel brug af disse satser for at optimere EU's finansieringsbidrags indflydelse. OM 3: Fremme deltagelsen af specialiserede infrastrukturinvestorer via regler for brug af markedsbaserede instrumenter og ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed til støtte for innovative instrumenter. Med hensyn til projektgennemførelse: OM 4: Fastsætte regler for udvælgelse af forslag for at sikre en konkurrencedygtig og gennemsigtig tildeling af midler. OM 5: Fastsætte en konsekvent ramme for overvågning og evaluering til støtte for beslutninger om at videreføre, afbryde eller omlægge EU-støtten (dvs. princippet "brug den eller mist den", regler, der skal sikre, at den konkurrenceprægede omlægning af støtten gennemføres på et gennemsigtigt og meget konkurrencebaseret grundlag). OM 6: Oprette en passende institutionel struktur for den centraliserede programforvaltning. 4. MULIGE LØSNINGSMODELLER Det vil være et nøgleelement i fastsættelsen af optimale driftsregler for faciliteten for netforbindelser i Europa, at man finder den rette balance mellem overensstemmelsen med sektorpolitiske mål og optimering af synergivirkningerne. Kun denne rette balance vil sikre, at driftsreglerne for faciliteten for netforbindelser i Europa er optimale, dvs. at de er udformet på en sådan måde, at man får den maksimale værdi for pengene. De løsningsmodeller, man er nået frem til, og som består af varierende grader af kombination af harmonisering af investeringsfremmende foranstaltninger og projektgennemførelse, kan ligge mellem to ekstremer. Det ene ekstrem er en minimumsharmonisering af fremme af DA 4 DA

6 investeringer og projektgennemførelse, og det andet ekstrem er maksimal fremme af investeringer og projektgennemførelse. Mellem ekstremerne findes der adskillige mellemløsninger, der består af kombinationer af minimums- og maksimumsharmoniseringsniveauer samt variable harmoniseringsniveauer. Disse kombinationer fremgår af tabel 1 nedenfor: DA 5 DA

7 Tabel 1: Påvisning af mulige løsningsmodeller Indflydelse (L) L Min L Max L Var Gennemførelse (I) I Min I Max L Min I Min (Basislinje under CEF) Særskilte medfinansieringssatser for hver sektor og projekttype Særskilt blanding af innovative finansielle instrumenter for hver sektor Særskilte kriterier for påvisning af EUmerværdi afhængigt af de sektorbaserede prioriteter Særskilte indkaldelser og udvælgelsesprocedurer for hver sektor Særskilte overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler for hver sektor Særskilt forvaltningsstruktur/forvaltningsorgan for hver sektor L Min I Max Særskilte medfinansieringssatser for hver sektor og projekttype Særskilt blanding af innovative finansielle instrumenter for hver sektor Særskilte kriterier for påvisning af EUmerværdi afhængigt af de sektorbaserede prioriteter Fælles indkaldelser og procedurer Fælles række af overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler En enkelt forvaltningsstruktur (forvaltningsorgan) L Max I Min Fælles medfinansieringssatser for alle sektorer for hver projekttype Fælles blanding af innovative instrumenter Fælles mål og kriterier for EU-merværdi baseret på generelle prioriteter i Europa 2020-strategien og Et budget for Europa 2020 Særskilte indkaldelser og udvælgelsesprocedurer for hver sektor Særskilte overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler for hver sektor Særskilt forvaltningsstruktur/forvaltningsorgan for hver sektor L Max I Max Fælles medfinansieringssatser for alle sektorer for hver projekttype Fælles blanding af innovative instrumenter Fælles mål og kriterier for EU-merværdi baseret på generelle prioriteter i Europa 2020-strategien og Et budget for Europa 2020 Fælles indkaldelser og procedurer Fælles række af overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler En enkelt forvaltningsstruktur (forvaltningsorgan) L Max I Min Fælles satser for visse projekttyper (f.eks. undersøgelser), fælles satser som en funktion af det risikoniveau, der er forbundet med projekterne; specifikke satser for visse projekter afhængigt af sektorpolitiske prioriteter. Særskilt blanding for hver sektor bestående af: - en fælles række aktie- og gældsinstrumenter; - forskellige andre specifikke instrumenter Fælles kriterier baseret på generelle prioriteter i Europa strategien & budgettet, men tilpasset, hvor det er nødvendigt, for bedre at tilpasse dem til de sektorbestemte prioriteter inden for generelle prioriteter Særskilte indkaldelser og udvælgelsesprocedurer for hver sektor Særskilte overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"- regler for hver sektor Særskilt forvaltningsstruktur/forvaltningsorgan for hver sektor LVar I Max Fælles satser for visse projekttyper (f.eks. undersøgelser), fælles satser som en funktion af det risikoniveau, der er forbundet med projekterne; specifikke satser for visse projekter afhængigt af sektorpolitiske prioriteter. Særskilt blanding for hver sektor bestående af: - en fælles række aktie- og gældsinstrumenter; - forskellige andre specifikke instrumenter Fælles kriterier baseret på generelle prioriteter i Europa strategien & budgettet, men tilpasset, hvor det er nødvendigt, for bedre at tilpasse dem til de sektorbestemte prioriteter inden for generelle prioriteter Fælles indkaldelser og procedurer Fælles række af overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler DA 6 DA

8 En enkelt forvaltningsstruktur (forvaltningsorgan) DA 7 DA

9 I Var L Min I Var Særskilte medfinansieringssatser for hver sektor og projekttype Særskilt blanding af innovative finansielle instrumenter for hver sektor Særskilte kriterier for påvisning af EUmerværdi afhængigt af de sektorbaserede prioriteter Fælles indkaldelser (og procedurer) for projekter med en tværsektoriel dimension (ved hjælp af en øremærket fælles budgetpost). Særskilte indkaldelser for sektorspecifikke projekter, men fælles (dvs. fuldt harmoniserede) procedurer En række centrale fælles/harmoniserede overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler med specifikke instrumenter og tilpassede/målrettede regler for at tage hensyn til sektorbaserede karakteristika Et enkelt forvaltningsorgan som fælles forvaltningsstruktur, men med forskellige grader af delegering af opgaver fra Kommissionens tjenestegrene i hver enkelt sektor L Max I Var Fælles medfinansieringssatser for alle sektorer for hver projekttype Fælles blanding af innovative instrumenter Fælles mål og kriterier for EU-merværdi baseret på generelle prioriteter i Europa 2020-strategien og Et budget for Europa 2020 Fælles indkaldelser (og procedurer) for projekter med en tværsektoriel dimension (ved hjælp af en øremærket fælles budgetpost). Særskilte indkaldelser for sektorspecifikke projekter, men fælles (dvs. fuldt harmoniserede) procedurer En række centrale fælles/harmoniserede overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler med specifikke instrumenter og tilpassede/målrettede regler for at tage hensyn til sektorbaserede karakteristika Et enkelt forvaltningsorgan som fælles forvaltningsstruktur, men med forskellige grader af delegering af opgaver fra Kommissionens tjenestegrene i hver enkelt sektor LVar I Var Fælles satser for visse projekttyper (f.eks. undersøgelser), fælles satser som en funktion af det risikoniveau, der er forbundet med projekterne; specifikke satser for visse projekter afhængigt af sektorpolitiske prioriteter Særskilt blanding for hver sektor bestående af: - en fælles række aktie- og gældsinstrumenter; - forskellige andre specifikke instrumenter Fælles kriterier baseret på generelle prioriteter i Europa strategien & budgettet, men tilpasset, hvor det er nødvendigt, for bedre at tilpasse dem til de sektorbestemte prioriteter inden for generelle prioriteter Fælles indkaldelser (og procedurer) for projekter med en tværsektoriel dimension (ved hjælp af en øremærket fælles budgetpost) Særskilte indkaldelser for sektorspecifikke projekter, men fælles (dvs. fuldt harmoniserede) procedurer En række centrale fælles/harmoniserede overvågningsinstrumenter og "brug den eller mist den"-regler med specifikke instrumenter og tilpassede/målrettede regler for at tage hensyn til sektorbaserede karakteristika Et enkelt forvaltningsorgan som fælles forvaltningsstruktur, men med forskellige grader af delegering af opgaver fra Kommissionens tjenestegrene i hver enkelt sektor På grund af det høje antal (teoretisk) mulige løsningsmodeller er de ni kombinationer blevet sendt til en indledende forhåndsscreening for dels at vurdere deres interne sammenhæng som løsningsmodel, dels deres kapacitet til effektivt at håndtere de påviste problemkilder og tilsvarende specifikke løsningsmodeller. Derudover er deres sammenhæng med Kommissionens mål om at forbedre effektiviteten af den aktuelle finansielle ramme ved bl.a. så vidt muligt at forenkle/harmonisere de nuværende regler også blevet vurderet. Det stod således klart, at tre af de ni teoretiske kombinationer ikke ville være brugbare løsningsmodeller: to (L Max I Min og L Min I Max) på grund af (manglende) kompatibilitet mellem scenarierne, dvs. manglende intern sammenhæng som løsningsmodeller, og en anden (L Min I Min) på grund af manglende effektivitet med hensyn til at nå de mål, som faciliteten for netforbindelser i Europa skal nå. DA 8 DA

10 5. ANALYSE AF VIRKNINGERNE Når man tager hensyn til forhåndsbetingelserne (budget, central forvaltning, tilpasning af EU's finansieringsinstrumenter inden for sektorerne, herunder også markedsbaserede instrumenter) for oprettelse af faciliteten for netforbindelser i Europa, der indgår i alle de valgte løsningsmodeller i denne konsekvensanalyse af faciliteten for netforbindelser i Europa, står det klart, at faciliteten for netforbindelser i Europa vil bidrage til væsentlige sektorbaserede konsekvenser samt til de overordnede socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser i forhold til scenariet, hvor man blot fortsætter som før. De positive virkninger af en fremskyndet udvikling af infrastruktur via skabelsen af faciliteten for netforbindelser i Europa vil være synlige for alle løsningsmodellerne. Deres størrelsesorden vil dog afhænge af løsningsmodellernes effektivitet til at løse det påviste problem, nemlig de optimale driftsregler for faciliteten for netforbindelser i Europa. Konsekvensanalysen har vist, at de varierende grader af harmonisering mellem sektorerne inden for faciliteten for netforbindelser i Europa har tydelige konsekvenser. Sidstnævnte, der vurderes som nettoændringer i forhold til basislinjen for faciliteten for netforbindelser i Europa (L min I min), er opsummeret i Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Sammenfattende tabel over konsekvenserne af de valgte løsningsmodeller under faciliteten for netforbindelser i Europa Virkninger for L Var I Min L Max I Max L Max I Var L Var I Max L Var I Var L Min I Var Fremskyndet udvikling af infrastruktur af EU-interesse herunder: Sammenhæng med sektorspecifikke politiske rammer Graden af synergi mellem sektorer Reduktion af administrative omkostninger = + + = = = Tegnforklaring: : Negativ virkning = : Ingen ændring + : Positiv virkning ++ : Meget positiv virkning DA 9 DA

11 6. SAMMENLIGNING AF LØSNINGSMODELLERNE På baggrund af konsekvensanalysen blev løsningsmodellerne L Var I Min, L Max I Max, L Max I Var og L Min I Var forkastet. Generelt viser analysen, at løsningsmodellerne L Var - I Var og L Var I Max er de mest effektive løsningsmodeller til at opfylde målet om fastsættelse af optimale driftsregler for faciliteten for netforbindelser i Europa, der ville gøre det muligt at fremskynde udviklingen af infrastruktur af EU-interesse. len L Var I Var ser ud til at være den bedste løsningsmodel, når man ser på kohærens, mens løsningsmodellen L Var I Max ser ud til at give en større effektivitet. Et valg mellem disse to løsningsmodeller ville derfor indebære en løsning af kompromiset mellem maksimering af synergivirkninger på tværs af sektorer og maksimering af kohærens inden for hver enkelt sektor med dens specifikke politiske målsætninger. Mens løsningsmodel L Var I Max er mere ambitiøs med hensyn til harmonisering mellem sektorerne, medfører den også mindre kohærens for hver enkelt sektor med dens specifikke politiske målsætninger. Derfor konkluderes det i denne konsekvensanalyse, at begge løsningsmodeller er brugbare, og at kompromiset mellem kohærens med sektorspecifikke politiske mål og maksimering af synergivirkningerne nævnt ovenfor skal vurderes af de politiske beslutningstagere. 7. OVERVÅGNING OG EVALUERING Kommissionen vil evaluere og gennemgå forordningen grundigt 3 år efter dens vedtagelse i Kommissionen. Derudover vil Kommissionen hele tiden overvåge forordningens effektivitet med de redskaber, der allerede står til rådighed via et forvaltningsorgans årsberetning, men også en årlig rapport fra EIB om anvendelsen og virkningerne af innovative finansieringsinstrumenter. Der vil også blive udarbejdet en ekstern evalueringsrapport om den institutionelle struktur. DA 10 DA